Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Studieordning for... 4 Studieordningens opbygning... 5 Fagene i læreruddannelsen... 6 Uddannelsens struktur... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS)... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS)... 9 Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS)... 9 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2013... 9 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2014... 10 Den netbaserede læreruddannelse... 10 Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen... 11 Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis... 13 Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner... 13 Praktik i udlandet... 14 Praktik på en efterskole i Danmark... 14 Adgang til moduler i undervisningsfag... 16 Deltagelsespligt og mødepligt... 16 Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgang til prøve... 16 Mødepligt... 17 Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse... 17 Prøver... 17 Regelgrundlag for prøverne... 17 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 18 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 18 Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse... 18 Eksamenssprog... 19 Hjælpemidler... 19 Særlige prøvevilkår... 20 Anonymitet og fortrolighed... 20 Tilmelding til prøver... 20 Afmelding til prøver... 20 Sygeprøve... 21 Eksamenssnyd... 21 Side 1 af 57

Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven... 23 Klage... 23 Anke... 24 Kompetencemålsprøver... 25 Gruppestørrelser, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver... 26 Skriftlige arbejder... 27 Prøverne i Lærernes grundfaglighed... 27 Prøverne i undervisningsfagene... 28 Prøverne i praktik... 40 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 41 Intern årsprøve i den studerendes 1. undervisningsfag... 42 Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler... 42 Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration... 43 Studieårskalenderen... 43 Modulplan... 43 Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning... 43 Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration... 43 Digitalisering i uddannelsen... 44 Skrivecenter... 45 Internationalisering... 46 Talentforløb... 47 Advanced science teacher education (ASTE)... 47 Studieplan for ASTE-studerende, årgang 2013... 48 Studieplan for ASTE-studerende, årgang 2014... 50 Øvrige talentforløb... 51 Tværprofessionelle forløb... 51 Tværprofessionelle specialiseringsmoduler... 51 Det tværprofessionelle element... 51 Frivillige kurser... 51 Orlov... 51 Orlov generelt... 52 Barselsorlov... 52 Meritregler... 52 Meritlæreruddannelsen... 54 Merit for dele af meritlæreruddannelsen... 54 Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse... 54 Side 2 af 57

Overgangsordninger... 55 Overgangsordning for årgang 2012... 55 Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen... 56 Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm... 56 Dispensation... 56 Ikrafttrædelse... 56 Modulbeskrivelser, bilag 1-7... 57 Side 3 af 57

er en meget stor læreruddannelse, der udbyder læreruddannelse på to adresser i København, Blaagaard/KDAS og Zahle, og på Bornholm. Indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen er den samme på de to uddannelsessteder i København, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes de to steder. For læreruddannelsen på Bornholm gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. I lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at studerende har stor indflydelse på at tilrettelægge deres eget studieforløb og tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Som studerende har man ud over de obligatoriske fag tre valgmoduler, hvor man kan vælge mellem en lang række specialiseringsmuligheder. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærernes grundfaglighed (fx specialundervisning). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Vi har valgt en struktur, hvor de første tre semestre har en fast struktur, og hvor man som studerende følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder, at studerende på har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet eller at læse moduler, der er udviklet og tilrettelagt i et samarbejde med et universitet i Danmark. Fx tilbyder vi en særlig science-linje (ASTE), hvor fire moduler er udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Københavns Universitet og Læreruddannelsen Metropol. Velkommen på Ledelsen Side 4 af 57

Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hovedafsnit: et afsnit som indeholder de generelle bestemmelser og et afsnit, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Pga. omfanget er andet hovedafsnit organiseret i bilag. A. Hoveddel med de generelle bestemmelser for B. Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet - Bilag 2: Undervisningsfagene (Bilaget er pga. størrelsen delt i bilag 2A og 2B) - Bilag 3: Praktik - Bilag 4: Bachelorprojektet - Bilag 5: Frivillige kurser - Bilag 6: Specialiseringsmoduler - Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Dele af de generelle bestemmelser er udarbejdet og vedtaget på nationalt plan i UC-regi, mens andre dele er udarbejdet lokalt. Af tekst umiddelbart efter det enkelte afsnits overskrift fremgår det, hvis afsnittet er nationalt udarbejdet og således gælder på tværs af professionshøjskolerne (i bekendtgørelsen betegnet som studieordningens fællesdel). Ligeledes er nogle moduler i andet hovedafsnit udarbejdet nationalt, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Side 5 af 57

Fagene i læreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 4; 10) Lærernes grundfaglighed 60-80 ECTS-point Undervisningsfag 120-140 ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Bachelorprojekt 20 ECTS-point Almen dannelse: - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: - Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. Modul 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (PL1) - Elevens læring og udvikling. Modul 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling (PL2) Billedkunst Biologi Dansk, 1.-6. klassetrin Dansk, 4.-10. klassetrin Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik, 4.-10. klassetrin Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Praktik I: Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Bachelorprojekt - Specialpædagogik. Modul 4: Børn i komplicerede læringssituationer (PL3) - Undervisning af tosprogede. Modul 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum (PL4) udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Det er muligt at afslutte et undervisningsfag på grundlag af 40 ECTS-point for fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin), mens de øvrige undervisningsfag kan afsluttes på grundlag af 30 ECTS-point. Side 6 af 57

For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være gennemført. Som første undervisningsfag udbydes dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin), engelsk, geografi og idræt. Der er dimensionering på engelsk, geografi og idræt, således at der kun oprettes 2 engelskhold på begge uddannelsessteder, et enkelt geografihold på Zahle og et enkelt idrætshold på Blaagaard/KDAS. I tilfælde af overtegning på holdene gives adgang på grundlag af den studerendes karaktergennemsnit i det fag, som er adgangsgivende til undervisningsfaget. Har den studerende valgt engelsk, idræt eller geografi som første undervisningsfag forudsættes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul i umiddelbar forlængelse af basismodulerne. Den studerende indstilles til kompetencemålsprøve i faget efter dette specialiseringsmodul. Studerende på årgang 2012 læser materiel design i stedet for håndværk og design som del af overgangsordningen for den pågældende årgang. Materiel design udbydes på Blaagaard/KDAS. Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca. 1650 arbejdstimer. Side 7 af 57

Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag. Disse hold følges i stort set alle moduler de første tre semestre. Dette er et generelt, anbefalet eksempel på tilrettelæggelse af studiet: 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1* Specialise ring PL BA 1 PL BA 2 INTRO MODUL UV-2 P (udstrakt) UV-2 UV-2 P LG BA Specialise ring P KLM/PL PL/KLM PL UV-3 UV-3 PL UV-3 Specialise ring *Hvis den studerende har valgt engelsk, idræt eller geografi som første undervisningsfag læses et monofagligt specialiseringsmodul i 4. semester UV: undervisningsfag LG: lærernes grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed P: praktik Specialisering: specialiseringsmodul På Portalen findes vejledende materiale vedrørende den studerendes valg og muligheder for toning af sin uddannelse tillige med modeller for anbefalede studieforløb. Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem KLM UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL BA 1 PL4 BA 2 LG (int ro) BA (int ro) Specialise ring UV-2 Praktik (udstrakt) UV-2 UV-2 P P PL2 PL1 Specialise ring PL-3 UV-3 UV-3 Specialise ring UV-3 Undervisningsfag 1, 2 & 3 læses med årgang 2014, sommeroptag. Side 8 af 57

Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem LG (int ro) UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring B A 1 PL4 UV-2 UV-2 Praktik BA2 Specialise ring PL2 PL1 KLM PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra samme årgang (2015). Specialise ring UV-3 Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL BA 1 PL4 BA2 LG (int ro) BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring UV-2 UV-2 Praktik Specialise ring KLM PL1 PL2 PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra sammen årgang (2016) Specialise ring UV-3 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2013 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL1 Specialise ring BA 1 BA 2 UV-2 UV-2 UV-2 P PL3 P PL4 P PL5 KLM PL2 Specialise ring UV-3 UV-3 UV-3 Specialise ring Side 9 af 57

Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang 2014 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL3 Specialise ring PL BA 1 BA 2 INTRO MODUL PL4 UV-2 UV-2 UV-2 P LG BA Årgangs SPM P PL2 KLM PL1 P UV-3 UV-3 UV-3 Specialise ring Den netbaserede læreruddannelse udbyder netbaseret uddannelse med start august 2014. Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som 3-dages seminar (fysisk indkald) og dels som netbaseret undervisning (virtuelt indkald). Fysisk indkald: Der vil være fysisk indkald 4 gange af 3 dage i hvert semester. De fysiske indkald løber fra fredag til søndag: Undervisning er skemalagt fredag kl. 10-18, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16 De fysiske indkald kan foregå flere forskellige steder, men vil altid være placeret på en UCCafdeling i Københavnsområdet, oftest på Læreruddannelsen Zahle (ved Nørreport) eller Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Søborg). Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald På Læreruddannelsen Bornholm erstattes de fysiske indkald af undervisning. Virtuelt indkald: Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt. Indholdet i et virtuelt indkald er undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der vil være virtuelt indkald 12 gange pr. semester, tirsdag aften kl. 17-21. Struktur Uddannelsen følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Undervisningen er tilrettelagt som netbaseret med indkald i Intromodul (1 modul) Pædagogik og lærerfaglighed (4 moduler) KLM (1 modul) Undervisningsfag 1 (Dansk ældste eller Matematik yngste, 4 moduler) Side 10 af 57

Der dispenseres for kravene til praksissamarbejde (2 observationsdage) i intromodulet. Der udbydes netbaseret undervisning i yderligere to undervisningsfag (en samlet fagpakke): Undervisningsfag 2: Engelsk Undervisningsfag 3: Historie Undervisning i øvrige undervisningsfag 2 og 3 følger den ordinære læreruddannelse med fuldt skema. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor man er i praktik på en folkeskole. Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Jævnfør ovenstående er der 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, så vil den studerende ikke kunne få modulet registreret gennemført. I ganske særlige tilfælde kan den studerende søge dispensation fra mødepligtskravet ved et fravær på 25-50% Den studerende skal i så fald sende en skriftlig og begrundet ansøgning om dispensation til uddannelseslederen senest 3 uger før modulets afslutning. Gives dispensation skal den studerende skrive en reparationsopgave i modulet. Opgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Dog er der mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 2) (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 75 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Side 11 af 57

Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik. Side 12 af 57

Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 11-13;19) Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem og skolerne om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i opdelt i 3 moduler à 10 ECTSpoint svarende til de tre praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet. Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Undervisning i Lærernes grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensområderne i praktikfaget. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante videns- og færdighedsområder. Praktikkontoret udgiver en pjece vedr. praktik og en pjece vedr. praksissamarbejde. I disse pjecer beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem og skolerne. Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå godkender skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner indenfor hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever. Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? Side 13 af 57

Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III. Praktik i udlandet Praktikniveau II eller III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur. Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra Side 14 af 57

efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur. Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Side 15 af 57

Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem den lokale studievejleder på Blaagaard/KDAS eller Zahle. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgang til prøve (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul, fremgår af modulbeskrivelsen under afsnittene Evaluering i modulet og Kriterier for gennemført modul. Såfremt den studerende ikke opfylder kriterierne for at få et modul registreret gennemført, vil han/hun modtage en mail med besked om, hvad der mangler. De manglende studieprodukter skal afleveres senest den 1. april, hvis modulet er afviklet i efterårssemesteret og senest den 1. oktober, hvis modulet er afviklet i forårssemesteret. Den studerende har i alt 3 forsøg, således skal modulet være gennemført senest andet semester efter modulet er afviklet. Udarbejdelse og aflevering af manglende studieprodukter (reparationsopgaver) er altid individuel. Hvis der i modulet indgår en modulprøve, skal alle obligatoriske studieprodukter være afleveret til ovenstående frist og godkendt, førend den studerende kan deltage i modulprøven. Modulprøver placeres i modulafslutningsugerne jf. studieårskalenderen. Når et modul er afsluttet, meddeler underviseren studieadministrationen, hvilke studerende, der har gennemført modulet og hvilke studerende, der ikke har gennemført modulet. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. Side 16 af 57

mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt ét (1) prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet. Mødepligt (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul (modulbeskrivelsen). Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Det på hviler den studerende at holde sig opdateret vedr. eget fremmøde. Der er mødepligt til al aktivitet i praktikfaget. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Prøver (Hele afsnittet er nationalt udarbejdet) Regelgrundlag for prøverne Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8/3/2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145748 BEK nr. 1519 af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Side 17 af 57

BEK nr. 262 af 20/3/2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 BEK nr. 1521 af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEPbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160878 BEK nr. 223 af 11/03/2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162040 Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Dette afsnit udgør de formelle regler om de afsluttende prøver i den fælles del. 2. Studieordningens institutionsdel er udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. I studieordningen for fremgår det af parentes efter et afsnits overskrift, om afsnittet er nationalt udarbejdet og dermed en del af ovennævnte fællesdel. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer. Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Lærernes grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i afsnittet om prøverne i de enkelte fag, s 23ff. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. Side 18 af 57

En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ikke selvstændig bedømmelse Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående. Side 19 af 57

Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Tilmelding til prøver Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Fsva prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Tilmelding til prøve er betinget af, at de tilhørende moduler er gennemført. Der afholdes modulprøve i forbindelse med praktik. Kompetencemålsprøverne i praktik gennemføres i eksamensperioden. Der kan ikke gennemføres undervisning i modulafslutningsugerne. Disse uger er forbeholdt prøver og eksaminer. Dato for aflevering af skriftlige oplæg til kompetencemålsprøver offentliggøres på Portalen ved semesterstart. Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 1. maj i forårssemesteret og 1. november i efterårssemesteret, dog senest 14 kalenderdage før prøven afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations- og/eller bedømmelsesgrundlag. Side 20 af 57

Kompetencemålsprøver kan kun udskydes ved dispensation. Den studerende skal ansøge skriftligt til studiekontoret. Ansøgningsfristen er 1. maj for forårssemesteret og 1. november for efterårssemesteret. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom. Den studerende skal deltage i de prøver, som ligger på uddannelsens første år inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Heraf følger, at den studerende ikke kan framelde sig den første prøve, som udbydes efter de moduler, som afsluttes med en prøve på første studieår. På læreruddannelsen UCC gælder dette kompetencemålsprøven i Almen dannelse: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab samt den interne årsprøve efter 1. studieår. Den interne årsprøve findes ikke i uddannelsen på Bornholm. Bedømmelsen af den interne årsprøve er en del af modulevalueringen i modul 2 i undervisningsfag 1. Prøverne på 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Egen institution kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. Afmelding til prøver kan kun ske på studiekontoret. Afmelding indgives skriftligt. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den ene del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Side 21 af 57

Brug af egne og andres arbejde plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 2 Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Side 22 af 57

Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en Side 23 af 57

helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Side 24 af 57

Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. Klage over retlige forhold Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kompetencemålsprøver Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: Side 25 af 57

Bek nr. 231 af 8/3/2013 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1 se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145748 I umiddelbar forlængelse af modulbeskrivelserne for hvert fag i denne studieordnings andet hovedafsnit (bilag 1-7) findes kompetencemålene fra bekendtgørelsens bilag 1. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Den studerende tilmeldes prøverne umiddelbart efter de til faget hørende basismoduler er gennemført. Gruppestørrelser, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i afsnittene om prøverne i de enkelte fag, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter 1 30 45 60 2 50 75 100 3 65 95 130 4 75 115 150 Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal Bachelorprojektet normalsider i skriftlige arbejder 1 5 10 15 25 normalsider 2 9 18 25 35 normalsider 3 12 25 35 4 15 30 45 Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnittet Individuel eller gruppeprøve eller ikke selvstændig bedømmelse. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4. Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Side 26 af 57

Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. Skriftlige arbejder Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne: Betegnelse Omfang Bedømmelse Fag Portfolio Arbejdsportfolio Præsentationsportfolio Ikke defineret Indgår ikke Pædagogik og lærerfaglighed Billedkunst Hjemkundskab Synopsis Maks. 5 normalsider pr. studerende Indgår i den samlede bedømmelse Prøveprodukt Maks. 5 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig opgave Maks. 10 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig prøve (projekt) Maks. 10 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Skriftlig opgave Skriftlig prøve Professionsbachelorprojekt Multimodalitet Ikke angivet Indgår i den samlede bedømmelse 25 normalsider Indgår i den samlede bedømmelse Definition: Multimodalitet betegner meningsskabelse gennem en kombination af to eller flere typer præsentationsformer. Idræt Almen dannelse Billedkunst Hjemkundskab Musik Praktik Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Pædagogik og lærerfaglighed Dansk Fransk Tysk Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Engelsk Matematik Professionsbachelorprojektet Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder findes offentliggøres på Portalen. Reparationsopgaver og alle skriftlige arbejder, som indgår i kompetencemålsprøverne, afleveres i WISEflow. Procedurer og bestemmelser vedr. aflevering fremgår af information på Portalen. Prøverne i Lærernes grundfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del. Side 27 af 57

Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlings- og et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af et dilemma, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på et dilemma, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Det udvalgte dilemma behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til det beskrevne dilemma under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan det påpegede dilemma vil kunne løses via selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for synopsen og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøverne i undervisningsfagene Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler den studerende materiale i en individuel studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Side 28 af 57

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den studerende skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Udarbejdelse af en udstilling i angivet form til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Side 29 af 57

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, 1.-6. klassetrin og dansk, 4.-10. klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlige opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål og den tilhørende relevante performative opgave for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Prøven i undervisningsfaget Engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Side 30 af 57

Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. 3. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerendes mundtlige engelsk bedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Fransk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Side 31 af 57

Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart. Hver problemstilling er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af et oplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Side 32 af 57

Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 33 af 57

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en historiefaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Idræt Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. Side 34 af 57

kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en kristendomskundskabs- og religionsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 35 af 57

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et produkt i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i hjemkundskab, samler den studerende dokumentation for erhvervelse af kompetencer i en arbejdsportfolio. Et dækkende udvalg af materialer fra arbejdsportfolien samles i en præsentationsportfolio, der skal medbringes til prøven. I præsentationsportfolien dokumenterer den studerende at have opnået videns- og færdighedsmål inden for fagets 4 kompetenceområder. Præsentationsportfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende udarbejder en problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Problemstillingen er hentet fra portfolien. Den studerende afleverer en synopsis på maks. 5 normalsider med begrundelser for emne, kildehenvisning, disposition og litteraturliste. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som hjemkundskabslærer i en praksissammenhæng. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve skal indeholde elevmateriale, som den studerende har hentet ind i uddannelsen fra professionen. Det kan være i form at video, plancher, billeder, digitalt materiale, mm. hentet fra præsentationsportfolien. Der kan spørges ind til portfolien under hele eksaminationen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopse i angivet form og indhold tilrette tid og sted Prøven i undervisningsfagene Matematik 1.-6. klassetrin og Matematik 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. Side 36 af 57

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Prøve i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve refleksion over praksis. Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Omfang for synopsis er maks. 5 normalsider. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske prøve - refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Musikfaglig viden og musikfaglige færdigheder dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Planen indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Side 37 af 57

Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Natur/teknik Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Side 38 af 57

Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en samfundsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. Det kan fx være som brev/mail til en tysk kollega, udveksling, fx etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, fx. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Denne del af besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 1 side), men skal samtidig også inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder mindst 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin Side 39 af 57

præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøverne i praktik Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- trinsskalaen. Den interne prøve bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Den eksterne prøver bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (beskrivelse, analyse og vurdering). Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Ved prøven skal den studerende formulere undersøgelsesspørgsmål og fremlægge en synopsis på maks. 5 normalsider, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Synopsen derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 40 af 57

Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 20 ECTS point. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Prøven i professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 41 af 57

Intern årsprøve i den studerendes 1. undervisningsfag Den studerende skal på deltage i en intern årsprøve efter 1. studieår (førsteårsprøven). Prøven indgår i modulevalueringen af modul 2 i den studerendes første undervisningsfag, og modulet kan kun registreres gennemført, såfremt den studerende har bestået førsteårsprøven. Prøven gælder således i fagene dansk 1.-6. klassetrin, dansk 4.-10. klassetrin, matematik 1.-6. klassetrin, matematik 4.-10. klassetrin, idræt, geografi og engelsk, når disse fag læses som første undervisningsfag. Førsteårsprøven bedømmes kvalitativt. Den studerende har 3 prøveforsøg, og prøven skal være bestået senest med udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på studiet. Der er knyttet vejledning til arbejdet med førsteårsprøven, og den studerende får skriftlig respons på opgaven. Se nærmere beskrivelse af prøven i bilag 2A eller 2B til studieordningen efter fagenes modulbeskrivelser. Førsteårsprøven indgår ikke i studiet på Bornholm Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Udover basismoduler i lærerens grundfaglighed og i samtlige undervisningsfag i læreruddannelsen udbyder en lang række specialiseringsmoduler, herunder tværfaglige moduler således at man som studerende får mulighed for at tone sin egen uddannelse. Tilmelding til alle fag/moduler foregår to gange årligt. I studieåret 2014/2015 er fristen for tilmelding til moduler i efterfølgende semester 21/10 2014 og 1/3 2015. Flest mulige fag/moduler søges oprettet, men såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange tilmeldinger kan fag/moduler ikke udbydes. Bemærk at undervisningsfaget Håndværk og Design kun kan læses på Blaagaard/KDAS, og at undervisningsfaget Fransk kun kan læses på Zahle. Alle studerende på har mulighed for at søge begge fag. Omvalg af undervisningsfag kan kun ske via henvendelse til studiekontoret senest 3 uger efter modulets start. Omvalg af specialiseringsmodul kan kun ske via henvendelse til studiekontoret og kan kun finde sted i løbet af den første uge efter starten på specialiseringsmodulet. Foreligger ganske særlige forhold kan der dispenseres fra dette via skriftlig ansøgning til studievejledningen. Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Strukturmodellen på side 8 viser det overordnede anbefalede studieforløb, men der skal foretages en række valg i løbet af uddannelsen. Som strukturmodellen viser, er der er relativt fast forløb i de første 3 semestre, dog skal der foretages et valg af undervisningsfag 2. Når den studerende skal foretage valg af fag/moduler afholdes vejledende orienteringsmøde om valget, og den studerende har mulighed for at møde undervisere fra de forskellige fag og få mere information om de enkelte fag/moduler. Ved valg af specialiseringsmoduler udgives en vejledende pjece, som ud over procedurebeskrivelse indeholder beskrivelse af de enkelte specialiseringsmoduler. Side 42 af 57

Der informeres om valg og informationsmøder på Portalen. Det enkelte fag/moduler er beskrevet i bilag til studieordningen, og studievejledningen kan altid være behjælpelig med afklaring af spørgsmål i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler. Til- og framelding til moduler kan kun ske på studiekontoret. Ligeledes kan udmeldelse af studiet kun ske på studiekontoret. På Læreruddannelsen Bornholm indkaldes de studerende til informationsmøde om valg fag og specialiseringsmoduler. På mødet afgør de studerende i fællesskab, hvilke fag og specialiseringsmoduler, de ønsker oprettet under hensyntagen til muligheden for at oprette et hold med et tilstrækkelig stort antal deltagere. Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Studieårskalenderen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår fra august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og fungerer som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning. Studieårskalenderen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende råd og nævn. Modulplan I hvert modul udarbejder underviseren en modulplan på baggrund af modulbeskrivelsen i studieordningen. Underviseren præsenterer og drøfter modulplanen med de studerende på holdet ved modulets begyndelse, hvorefter den endelige modulplan lægges i holdes rum i Studiezonen. Modulplanen indeholder Detaljeret plan for modulet med overskrifter og litteratur for de enkelte undervisningsgange Datoer og tidspunkter for undervisning, vejledning mv. Afleveringsfrister Evalueringsform for evaluering af forløbet (ikke forstået som modulevaluering/-prøve) Af bilag til modulplanen kan fremgå specifikke krav til studieprodukternes form og indhold Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i Studiezonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010 Side 43 af 57

Retningslinjer for mailkommunikation Det påhviler underviseren på det enkelte modul at aftale retningslinjer for, hvorledes kommunikationen via mail skal foregå. Disse aftaler bør følge denne mailpolitik/-etik: Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender, helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale arbejdsdage Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens informationer Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration. Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar tilsluttes Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC-mail og på alle hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og uddannelsesstedet foregår kun via Portalen og UCC-mail. Digitalisering i uddannelsen arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler IT-kompetencer til brug i undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt i alle fag, og de studerende skal arbejde med samt reflektere over de didaktiske muligheder, som IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer og arbejdsmåder i det enkelte fag. Læreruddannelsen skal bidrage til, at man som studerende både får de relevante forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som færdiguddannet lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning. De studerende forventes at holde sig orienteret på læreruddannelsens elektroniske platforme og indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at medbringe og anvende digitale enheder som eksempelvis egen bærbar computer, smartphone og/eller tablet i forbindelse med studiet. s strategi for digitalisering har følgende målsætninger: at undervisere og studerende udvikler lærerfaglig teknologiforståelse at der i de fagfaglige miljøer udvikles og eksperimenteres med nye fagdidaktiske strategier for anvendelse af teknologi dels i undervisning på læreruddannelsen, dels i undervisning på grundskoleniveau at de digitale mediers potentiale tænkes med som en del af pædagogikken og didaktikken ved tilrettelæggelse af læreprocesser. Det er således som led i kvalitetsudviklingen af de forskellige læringsrum, at anvendelsen af digitale læringsressourcer øges at undervisere og studerende udvikler kommunikationskompetence på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler deres kompetencer i forhold til organisering af egen viden og videndeling på diverse digitale platforme at undervisere og studerende udvikler kompetencer til at simplificere og effektivisere arbejdsformer ved anvendelse af diverse teknologier og digitale platforme at de studerende udvikler kompetencer til analyse af digitale læremidler Side 44 af 57

at læreruddannelsen har skarpt fokus på at anvende konkrete og relevante teknologier, som tages i anvendelse på grundskoleniveau at læreruddannelsen har blik for deres egen rolle som medproducenter af digitale læremidler Pædagogisk Mediecenter Pædagogisk Mediecenter på understøtter anvendelsen af digitale medier i uddannelsen. Formålet med Pædagogisk Mediecenter er: at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres kommende profession at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af digitale medier Medietænkning (Særligt Pædagogisk Mediecenter på Zahle) Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder: Medie-A er det almene medieområde Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium Medie-S arbejder med spil og læring Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i studiet og senere som lærere i folkeskolen. Medie-A udgør det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil. Medie-S giver de studerende mulighed for sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen. Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår som en integreret del af undervisningen i fagene. Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam Portalen og Studiezonen Portalen og Studiezonen er intranet for. Alle moduler oprettes på Studiezonen med modulets undervisere som administratorer af rummet. Studiezonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring modulet sker digitalt. Studiezonen anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer. Skrivecenter Skrivecenter har som formål at støtte den studerendes arbejde med opgaveskrivning og anden skriftlighed i uddannelsen. Side 45 af 57

Dette sker gennem kurser og workshops der tilbydes den enkelte studerende uden for den faglige undervisning kurser og workshops der tilbydes som del af den faglige undervisning deltagelse i undervisningen på 1. årgangs intromodul temadage, workshops og skriveværkstedsforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt udvikling af skriftlighedsdimensionen i uddannelsen som helhed På Skrivecenterets site på Portalen findes info om tilbud til den enkelte studerende. Her findes også diverse vejledninger til emner, der er relateret til opgaveskrivning, samt evalueringer af allerede gennemførte aktiviteter. Internationalisering Muligheder for deltagelse i internationale aktiviteter Internationalisering i læreruddannelsen er et middel til at styrke og udvikle kvaliteten i læreruddannelsens teori og praksis, forskning og udvikling. Internationalisering kommer til udtryk i et internationalt studiemiljø, hvor studerende og undervisere har mulighed for at deltage i internationale aktiviteter. Målet med internationalisering er at styrke de studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med globalisering, uddannelse for bæredygtighed og verdensborgerskab såvel i læreruddannelsen som i grundskolen. De studerende skal igennem deres studie opbygge professionsrettede kompetencer, så de kan: 1. forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge 2. forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer og verdensborgerskab 3. identificere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere internationale projekter og andre former for internationalt samarbejde 4. tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen Studerende informeres og inddrages i internationale aktiviteter i læreruddannelsen på informationsmøder ved semesterstart, på Portalen og på opslagstavler. Studerende kan søge vejledning om deltagelse i internationale aktiviteter ved den internationale koordinator, hvis træffetider annonceres på Portalen. Internationalt studiemiljø I flere af læreruddannelsens fag oprettes engelsksprogede basismoduler og specialiseringsmoduler, som udbydes både til studerende på og til udvekslingsstuderende. Undervisningen i disse moduler tilrettelægges, så der skabes gode betingelser for samarbejde mellem studerende fra forskellige lande. Udvekslingsstuderende inviteres ligeledes til at deltage i moduler i læreruddannelsen som udbydes på tysk, fransk eller dansk. I alle moduler i læreruddannelsen kan indgå virtuelt samarbejde på engelsk med lærerstuderende fra andre lande. I moduler i tysk eller fransk, kan samarbejdet foregå på disse sprog. Læreruddannelsen modtager gæsteundervisere fra udlandet, som inviteres til at undervise i moduler på læreruddannelsen. I alle moduler kan undervisningen derfor i kortere perioder foregå på engelsk. Læreruddannelsen deltager aktivt i internationale aktiviteter i UCC såsom internationale dage og konferencer, hvor studerende inddrages. Studerende på 4. årgang kan som led i deres bachelorprojekt søge deltagelse multilaterale, internationale projekter, som UCC deltager i. Side 46 af 57

Studerende kan som led i deres studie søge om deltagelse i korte kurser og sommerskoler i udlandet, samt søge om deltagelse i internationale uger på vores partnerinstitutioner. Deltagelse i sådanne aktiviteter meriteres efter aftale med den internationale koordinator. Studieture til udlandet indgår i udvalgte moduler i læreruddannelsen. Studerende kan søge om at være tutor for udvekslingsstuderende. Som tutor er man kontaktperson for en eller flere udvekslingsstuderende fra udlandet og indgår i en gruppe af internationale tutorer, som i fællesskab arrangerer sociale begivenheder for udvekslingsstuderende. Studieophold og praktik i udlandet Studerende kan vælge at læse op til et studieår/60 ECTS i udlandet. Studier i udlandet planlægges som et led i læreruddannelsen og er ikke studietidsforlængende. De gennemføres på en læreruddannelse i udlandet, som UCC har en aftale med. Der kan søges om studieophold, studieophold kombineret med praktik og praktikophold. Studerende kan rejse på studieophold efter 1. studieår (6 moduler) er afsluttet. Inden studieopholdet skal obligatoriske prøver efter 1. studieår være bestået. Et studieophold varer mindst tre måneder (20 ECTS) og op til et studieår (60 ECTS). Der kan indgå praktik som del af et studieophold. Studieophold søges hos den internationale koordinator senest den 1. marts for det efterfølgende efterårssemester og 1. august for det efterfølgende forårssemester. Den internationale koordinator vejleder om valg af studiested, relevante studietilbud, sprogkrav og stipendier. Inden studieopholdet skal den studerende i samarbejde med international koordinator og relevante fagkoordinatorer udfærdige et Learning Agreement, hvoraf der fremgår valg af studietilbud i udlandet og en Meritaftale, hvori der fremgår, hvilke moduler den studerende får fuld merit for på Læreruddannelsen UCC. Det kan ikke forventes, at udlandsmodulernes specifikke indhold, metode og teori ækvivalerer undervisningen på, men det tilstræbes, at det samlede læringsudbytte kan indgå i den studerendes eksamensgrundlag. Hvis praktik indgår, skal denne praktik godkendes af den ansvarlige praktikkoordinator. Praktikophold (10 ECTS) kan søges hos partnere, som er blevet godkendt til praktikophold. Praktik i udlandet bedømmes i udlandet. har etableret samarbejde med en række læreruddannelser i USA, Canada og Europa om såkaldte "parallelle studieforløb" i udvalgte fag. Det særlige ved disse aftaler er, at der på forhånd er udpeget en række kurser og undervisningsforløb, som automatisk giver merit. Alle aftaler om parallelle studieforløb indeholder praktik. Studerende som rejser på studieophold og/eller praktikophold i udlandet er forpligtet til at deltage i forberedende aktiviteter, samt at evaluere opholdet efter anvisning fra den internationale koordinator. Gennemførte studier i udlandet dokumenteres med et bevis: Transcript of Records, som den studerende får udleveret af værtsinstitutionen i udlandet og indskrives i Diploma Supplement, som udleveres sammen med det afsluttende bevis for læreruddannelse. Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) På tilbydes en særlig sciencelinje. Side 47 af 57

Den studerende vælger denne linje ved optagelse på uddannelsen. Den studerende får undervisningskompetence i de fire undervisningsfag matematik, 4.-10. klassetrin, biologi, fysik/kemi og geografi og er i ASTE-projektet tilknyttet en sciencepraktikskole, hvor praktiklærerne har fået en særlig ASTE-praktiklæreruddannelse. I linjen indgår fire særligt tilrettelagte tværfaglige moduler, hvor de fire ovennævnte undervisningsfag bringes i funktionelt samspil. Disse moduler er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Se modulbeskrivelser i studieordningens bilag 6 specialiseringsmoduler. Den studerende får tildelt en ASTE-mentor, som følger den studerende gennem hele studiet, og han/hun får mulighed for at følge de forsknings- og udviklingsprojekter, som Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC har på scienceområdet. Studieplan for ASTE-studerende, årgang 2013 Semester/tid 1 efterår 2013 Intromodul: At blive og at være lærer 2 forår 2014 PL2 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Undervisningsfag 1. MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra GEO 1 Geografi - en verden i forandring. KLM Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri 3 efterår 2014 PL 1 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik 4 forår 2015 FK 1 Fysikkens og kemiens verden ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS (7 til biologi og 3 til matematik) ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) 5 efterår 2015 PL 4 (med dansk som andetsprog) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik Side 48 af 57

6 forår 2016 FK 2 Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen 7 efterår 2016 BIO Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 PL eksamen PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi - den nære omverden Geo eksamen 8 forår 2017 BIO 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Bio eksamen BA-OPGAVE BA eksamen Praktik Praktikeksamen Fag/semester 1 2 3 4 5 6 7 8 MAT 10 10 10 3 7 E GEOGRAFI 10 4 6 10 E FYSIK/KEMI 10+3 4+3 10 E BIOLOGI 7+3 10 10 E BA 10 E PL/LG 10 10 10 10 10 E INTRO 10 KLM 10 E PRAKTIK 10 10 10 ECTS SUM 30 30 30 30 30 30 30 30 Side 49 af 57

Studieplan for ASTE-studerende, årgang 2014 Semester/tid 1 efterår 2014 Intromodul: At blive og at være lærer PL2 2 forår 2015 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling PL 1 3 efterår 2015 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningsfag 1. MAT 1 Matematiklæring, tal og algebra GEO 1 Geografi - en verden i forandring. KLM Dannelse i den mangfoldige skole KLM eksamen MAT 2 Matematikundervisning og geometri Praktik 2+3 Mat 4 Evaluering og stokastik 4 forår 2016 FK 1 Fysikkens og kemiens verden 5 efterår 2016 PL 4 (med dansk som andetsprog) FK 2 6 forår 2017 Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Fysik eksamen BIO 7 efterår 2017 Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde 8 forår 2018 BIO 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Bio eksamen ASTE 1 BIO/MAT Sundhed chance eller risiko? 10 ECTS ( 7 til biologi og 3 til matematik) ASTE 4 GEO/FK Energi og klima 10 ECTS (geografi 6, fysik/kemi 4) MINIBACHELOR Eventuelt kort udlandsstudieophold PL 3 LG eksamen BA-OPGAVE BA eksamen ASTE 2 GEO/BIO/FK Bæredygtighed fødevarer og energi 10 ECTS (4 fra geografi, 3 fra biologi og 3 fra fysik/kemi) ASTE 3 MAT/FK Naturens terningespil 10 ECTS (7 fra matematik og 3 fra Fysik/Kemi) Eksamen matematik PRAKTIK Praktik eksamen GEO 2 Geografi - den nære omverden Geo eksamen Praktik Praktikeksamen Side 50 af 57

Oversigt: Fag/semester 1 2 3 4 5 6 7 8 MAT 10 10 10 3 7 E GEOGRAFI 10 4 6 10 E FYSIK/KEMI 10+3 4+3 10 E BIOLOGI 7+3 10 10 E BA 10 E PL/LG 10 10 10 10 10 E INTRO 10 KLM 10 E PRAKTIK 10 10 10 ECTS SUM 30 30 30 30 30 30 30 30 Øvrige talentforløb Disse er under udvikling. Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Tværprofessionelle forløb er under udvikling i form af specialiseringsmoduler. Det tværprofessionelle element Det tværprofessionelle element (5 ECTS) vil være en del af PL/BA-modulet på 6. semester. Frivillige kurser Den studerende tilbydes deltagelse i nedenstående fem kurser. Kurserne er beskrevet i bilag 5. Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Foruden beskrivelserne af kurserne i bilag 5 udgives for hvert kursus en kursusfolder. Kurserne annonceres via Portalen. Orlov [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011 35-36] Side 51 af 57

Orlov generelt Hvornår Orlov kan først bevilges efter gennemførelse af 1. studieår med alle tilhørende prøver og forudgående godkendelse af alle obligatoriske forhold, såvel faginterne som årgangsfastsatte. Betingelser Den studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og kan i et semester, hvor der bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamen. Varighed Orloven kan søges for ½ studieår ad gangen. Vilkår Den studerende kan få orlov ved: Barsel, fødsel eller adoption (se Barselsorlov) Indkaldelse til militærtjeneste Kontraktlige forpligtelser med forsvaret i forbindelse med FN-tjeneste m.m. Den studerende kan desuden søge orlov til andre formål. Orlov, som medfører forlængelse af studiet ud over de fastsatte maksimale 6 år, kan efter ledelsens vurdering i hvert enkelt tilfælde gives ved: Militærtjeneste Sygeorlov Særlige forhold Ansøgning om orlov Ansøgning afleveres på studiekontoret, og ansøgningsfristen er 1. maj. Barselsorlov Hvornår Barselorlov kan gives under hele studieforløbet. Betingelser Studerende på barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under orloven i det omfang, den studerende selv ønsker det. Varighed Barselsorlov gives for et år ad gangen og kan gives i et semester, selvom dette er påbegyndt. Ansøgning/meddelelse om barselsorlov Barselsorlov meddeles studiekontoret Meritregler Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 231 af 08/03/2013 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011] Meritmuligheder og betingelser Side 52 af 57

Studerende kan blive overflyttet fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution til. Har den studerende gennemført og bestået uddannelseselementer på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution efter denne institutions egne regler, kan den studerende ansøge om merit. Dvs. den studerende kan ansøge om, at disse uddannelseselementer kan træde i stedet for uddannelseselementer i, selvom der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed med uddannelseselementer i læreruddannelsen. Dokumentation Studerende der søger om merit, skal kunne levere den fornødne dokumentation for indhold og bedømmelse af de uddannelseselementer, der danner baggrund for meritansøgningen. Tidspunkt for mulig overflytning Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne og tilknyttede eksamener på 1. studieår., jf. den anden uddannelsesinstitutions studieordning. Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter ledelsens vurdering kan berettige en tidligere overflytning. Ansøgning Studerende, der ønsker at overføre uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, skal ansøge ledelsen herom. Ledelsen vil efter en konkret, faglig og individuel vurdering kunne godkende, at et sådant uddannelseselement kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, dækket af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om de berørte uddannelseselementer svarer til hinanden (om der er ækvivalens mellem uddannelseselementerne på den anden danske eller udenlandske uddannelsesinstitution og elementerne i ), eller om den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Konsekvenser Godkendelse af merit betyder, at et angivet uddannelseselement betragtes som gennemført eller bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre læreruddannelsen uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte elementer. Begrænsning i merit Som udgangspunkt kan der ikke gives merit for kompetencemålsprøverne, men alene for moduler og tilhørende modulprøver. Merit for praktik i LU13 Der kan i særlige tilfælde ansøges om og gives merit for praktik på baggrund af omfattende undervisning med børn og unge i de fag, der er den studerendes undervisningsfag på læreruddannelsen. Det er kun helt undtagelsesvist muligt at få merit for det 3. praktikniveau. En begrundet ansøgning tager udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder og de tilhørende videns- og færdighedsmål. Ansøgningen stiles til Studieleder for praktik. Til den begrundede ansøgning om merit for praktik vedlægges aktuel dokumentation fra skoleleder/rektor vedr. elevgruppe, undervisningens art og omfang, observation og vejledning samt bedømmelse/udtalelse. Merit ved studieophold i udlandet Se afsnit ovenfor om internationalisering. Side 53 af 57

Meritlæreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 28-33) Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i kapitel 8 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter: 1. Moduler, der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag. I alt 100 ECTS. Minimumskrav til ECTS for et undervisningsfag følger ordinær uddannelse. 2. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, i alt 40 ECTS. PL 1: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen PL 2: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling PL 3: Børn i komplicerede læringssituationer PL 4: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum 3. Praktik på niveau III i undervisningsfagene, 10 ECTS. Den enkelte studerende skal tilrette meritlæreruddannelsen, og som regel læses først undervisningsfag 1 sideløbende med modulerne i Pædagogik og lærerfaglighed. Praktikken placeres på det sidste studieår i uddannelsen. Der kan søges om dispensation for placering af praktikken på et tidligere studieår, hvis undervisningsfagene er gennemført først i uddannelsesforløbet, eller de er gennemført via merit for faget. Merit for dele af meritlæreruddannelsen Studerende, der har kvalifikationer svarende til dele af uddannelsen kan søge merit for disse dele. Regler for merit følger i øvrigt reglerne for ordinær uddannelse. Vedr. merit for praktik se afsnittet Merit for praktik i LU13 ovenfor. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Prøver i meritlæreruddannelsen gennemføres som i den ordinære uddannelse. Side 54 af 57

Overgangsordninger Overgangsordning for årgang 2012 Årgang 2012 overgår fra august 2013 til studium efter denne studieordning. Skematisk opstilling af overgangsordning for årgang 2012: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Uv-2 Er læst/ specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Uv-2 PL Specialiseringsmodul 5. sem Specialiserings modul Dansk/mat UV2 PL Uv2 Praktik (10) 4. sem Uv-1 PL Uv-2 3. sem Uv-1 PL Praktik (10)(2+3) 2. sem 1. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik 6. I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 56, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Valg: 20; BA: 10 Skematisk opstilling af overgangsordning for naturfagsholdet på Zahle: 8. sem BA (10) Uv-3 Praktik (10) 7. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Er læst/ Specialiseringsmodul 6. sem Uv-3 Dansk/ Mat Uv-2 Uv-4 (HIS/BIO) 5. sem Specialiser ingsmodul Dansk/Ma t Uv-2 PL Praktik (10) 4. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Dansk/Mat Uv-2 3. sem Uv-4 (HIS/BIO) PL Praktik (10)(2+3) 2. sem 1. sem Uv-1: 36 AD: 11 KLM: 17 Praktik 6. I alt: 70 LU samlet: Uv-1: 36, Praktik 34, LG: 60, Uv-2: 30, Uv-3: 30, Uv-4: 30 Valg: 20; BA: 10 Side 55 af 57

I bilag 2 findes beskrivelser af overgangsmoduler for årgang 2012 i følgende fag: Dansk, 1.-6. klassetrin Dansk, 4.-10. klassetrin Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik, 4.-10. klassetrin Engelsk Idræt (Blaagaard/KDAS) Natur/teknik (Blaagaard/KDAS) Afsluttede uddannelseselementer fra den studerendes 1. studieår giver fuld merit i overgangsordningen. Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Studerende på meritlæreruddannelsen, som har påbegyndt studiet pr. august 2012, læser fag på ovenstående overgangsordning, såfremt deres fag kun kan læses som del af denne overgangsordning. Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm Grundmodel for overgangsordning på Læreruddannelsen Bornholm årgang 12 8. sem BA (10) Praktik (10) 7. sem PL3 Uv-3 BA (10) 6. sem Specialiseringsmodul Uv-3 Praktik (10) 5. sem Uv-2 Uv-3 PL1 4. sem Uv-2 Uv-1 PL4 3. sem Uv-2 Uv-1 Praktik (10) 2. sem 1. sem Uv: 36 Psyk, KLM: 28, Praktik 9. I alt: 73 LU samlet: Uv-1: 116, Praktik 39, LG: 58-63, Valg: 10; BA: 20 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Generelt gælder det for moduler på AFTEN-afdelingen på Blaagaard/KDAS, at der kan være afvigelser fra modulbeskrivelserne i forhold til studieaktivitet og praksissamarbejde, såfremt praktiske forhold ikke muliggør de beskrevne studieaktiviteter. Ikrafttrædelse (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 35) Side 56 af 57

Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2014 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Studieordningen har virkning for studerende, der efter 1. juni 2013 er påbegyndt læreruddannelsen. Studieordningen har tillige virkning for studerende på den fireårige uddannelse, som har påbegyndt uddannelsen efter 1. juni 2012. Studerende, der har påbegyndt meritlæreruddannelsen pr. august 2012, overgår til denne studieordning, hvis deres fag indgår som en del af overgangsordningen for årgang 2012 på den fireårige uddannelse. Enkelte afsnit i studieordningen er ikke helt færdigudviklet ved studieordningens ikrafttrædelse, hvorfor der vil ske mindre justeringer i perioden august-oktober. Til denne studieordning hører nedenstående syv bilag. Modulbeskrivelser, bilag 1-7 Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 2A: Undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab. Bilag 2B: Undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk. Bilag 3: Praktik Bilag 4: Bachelorprojektet Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 6: Specialiseringsmoduler Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Side 57 af 57