PROGRAM for scenerne - Kreative Dage 2014 Lørdag den 25. oktober kl. 14.00 Fra krimivært til kunstner om at turde realisere sine drømme ved Trine Panum. Trine Panum er autodidakt billedkunstner og af de fleste kendt fra TV2-Nyhederne og kriminalmagasinet Station 2-Efterlyst. Trine vil også udstille nogle af sine værker på messen. Fredag, lørdag og søndag kl. 12.00 "Inspirations foredrag om hvad du kan få ud af et personligt tilrettet grundmønster ved Signe Eriksen. Mange, der syr tøj til sig selv, har enten allerede fået lavet et grundmønster, eller også har de hørt at det kan være en god idé. Men hvorfor er det egentlig sådan en god idé, og hvad kan man med et grundmønster, man ikke kan uden? Det fortæller skrædder Signe Eriksen om på dette inspirations foredrag, hvor du bliver præsenteret både for nogle helt centrale fakta omkring grundmønstre, og eksempler på hvad du kan lave ud fra dem. Signe tager en lille håndfuld giner med på scenen, og viser dig, hvordan man med helt simple ændringer i sit grundmønster kan lave meget forskellige designs, som har det til fælles, at de har den samme gode pasform, og sidder godt på dig. Se fx hvordan man laver prinsesse snit, og hvordan samme teknik til at give vidde i tøjet kan give vidt forskellige udtryk, alt efter hvordan man bruger teknikken. "
Fredag, lørdag og søndag kl. 12.30 " Sæt struktur på væggen ved Lene Nielsen, Gavlhuset Gavl Huset viser hvordan man hurtigt og enkelt kan lave et flot og anderledes billede. Temaet er igen skæve huse og vinkler, stilen er rå og moderne, men passer alligevel i de fleste hjem. Der vises nye og spændende teknikker med strukturpasta og farver, og Lene Nielsen demonstrerer virkelig, at alle kan være med - øvede som uøvede. Fredag, lørdag og søndag kl. 12.00 " International inspiration til kurveflet ved Else Marie Pedersen, Tempa Håndværk Else Marie fortæller om, hvordan hun gennem årene har indsamlet inspiration over hele verden til udvikling af Kurveflet for alle. Gennem billeder fra den sidste studietur til Indonesien får tilhørerne en rejseoplevelse fra den nation i verden som eksporterer flest flettede produkter. Fredag, lørdag og søndag kl. 13.30 " Wonders in wood ved Tage Pedersen, Tempa Håndværk Tage fortæller og viser film og billeder om kunst og håndværk på drejebænk og med motorsav fra ind- og udland. Ny drejebænk demonstreres. Fredag, lørdag kl. 15.00 og søndag kl. 14.00 Strømpeansigter ved Ulla Paaske Om fredagen vil Ulla sy et smilende strømpeansigt, lørdag et strømpeansigt med åben mund og søndag et strømpeansigt med grinende mund og tunge alle til str. 40/50 cm. figurer. Ansigterne monteres på nisser, så man kan se det færdige resultat. Lørdag og søndag kl. 15.00 " Blog, facebook, instagram og pinterest ved Karen Klarbæk, Bog & Idé Karen Klarbæk, der har blogget i over seks år på sin egen blog og har skabt design, gratis opskrifter og inspiration indenfor hækling, vil fortælle om hvordan Bog & ide bruger blog, facebook, instagram og pinterest aktivt for at inspirere kunderne til, hvordan man kan bruge varerne. Hvorfor er social markedsføring blevet så vigtig for virksomhederne?
Fredag, lørdag og søndag kl. 12.30 Lav stjerne i Vivi Gade designpapir med Creativ Company Deltag i stor-workshop sammen med Creativ Company og op til 100 andre, og lær at lave en smuk stjerne i vores designpapir fra Vivi Gade-serien. Du får naturligvis stjernen med hjem - så er du snart klar til julen Fredag kl. 15.30, lørdag kl. 15.30 og søndag kl. 11.00 Quilling ved Karen-Marie Klip Lær helt gratis at quille en fin lille grankrans af papirstrimler. Det er let at gå til med brug af dobbeltkam. Kransen kan bruges som ophæng, servietring eller på kort. Lørdag kl. 11.30 Internettet som kreativt frirum - Woolspire Hvordan kan internettet gøre os mere kreative? Heidi Mikalsen Nymann, der står bag strikkebloggen Wool-Rocks, fortæller om deling af inspiration og kreativitet med udgangspunkt i sin egen historie som blogger og medstifter af det nye, kreative online fællesskab Woolspire. Lørdag kl. 15.30 og søndag kl. 10.30 Tendenser for efterår/vinter 2014/15 ved Alt om Håndarbejde Har du styr på tendenser og strømninger indenfor livsstil, mode og håndarbejde? Eller vil du bare gerne opdateres? Ulla Skjødt, designer og indehaver af itsfashiondarling.dk giver i samarbejde med Alt om Håndarbejde et overblik over den kommende sæson. En visuel fortælling med afsæt i tidens strømninger og fokus på håndarbejde. Fredag kl. 11.30, lørdag kl. 11.00 og søndag kl. 11.00 Julekalenderbogen - glæden ved at glæde andre ved Inge Rigmor Østerby Tankerne og ideerne bag bogen stammer fra en mangeårig interesse og glæde ved at lave anderledes julekalendere. Det vigtige er relationerne mellem modtageren og giveren. Det er kalendere, der får personlige historier frem, og som på den måde bliver helt unikke. Der præsenteres udvalgte julekalendere, og vises inspirerende billeder fra bogen.
Fredag kl. 15.00: Nålebinding - historisk strik ved Historisk Håndværk, Maria Lind Heel Før strikkens indtog i Norden, i slutningen af middelalderen, har man anvendt sig af en noget anderledes teknik, til at få varme sokker, vanter m.m. Det eneste der kræves er garn, stor nål og din egen tommelfinger. Se hvordan det fungerer på storskærm Lørdag kl. 11.00 Middelalderens broderi ved Historisk Håndværk, Anna Lotta Viertola Et spændende indblik i historiske broderisting og deres anvendelse i middelalderen. Søndag kl. 14.30 Nålebinding - historisk strik. Hvad kan det bruges til i dag? Ved Historisk Håndværk, Maria Lind Heel Selvom nålebindingen har været i glemmebogen i mange år, kan teknikken sagtens anvendes i dag, til meget andet end bare varme vinter ting. Vi vil se på forskellige eksempler, og hvordan de bliver fremstillet. Fredag kl. 15.30, lørdag kl. 16.00 og søndag kl. 15.30 30 år med strik og garn ved Marianne Østergaard / Bettekun Hvordan hun kom i gang, hvad der inspirerer, og om det travle liv med butik, med forhandlere, strikkere, webshop og arbejdet med at udvikle nye modeller. Se og hør om en række modeller. Efter foredraget vil der være mulighed for at prøve modellerne. Fredag, lørdag og søndag kl. 11.30 Inspiration fra strikkebogen GRØN ved Lene Randorff, Lille Strik Lene fortæller med ord og billeder om inspirationen til strikkebogen GRØN og om de anvendte teknikker. Inspirationen kommer fra naturen - blade, træer, mos, bark, planter m.v. Lørdag & søndag kl. 13.00 Smykker og lodning ved Karen Hørmann, Center for Smykkeformgivning Karen viser og fortæller om lodning af smykker med udgangspunkt i hendes nye bog om Smykker - Loddeteknik. Det giver rigtig mange muligheder at kunne lodde når man laver smykker, og det er faktisk nemmere end man tror
Fredag, lørdag og søndag kl. 13.00 Bagelyst ved Annemette Voss Vinderen af Den store bagedyst Annemette Voss fortæller om bageglæde, hendes deltagelse i bagedysten, hendes bog BAGELYST og inspiration til at have det sjovt i køkkenet. Mød også Annmette på standen hvor hun bager mini-cupcakes og cupcakes med pynt af roser i fondant of marcipan. Og nogle simple men vanvittigt lækre småkager, så der hele tiden er smagsprøver Fredag kl. 14.00 og søndag kl. 11.30 Vild med blomster - Live! ved Christina Kjelsmark, ArtAcademy.dk Art Academy er din kunstskole på nettet. Men på Kreative Dage kan du se kunstner og forfatter Christina Kjelsmark male live. Bliv forpustet og forbavset når der vises, hvordan du med enkle teknikker i et hæsblæsende tempo kan male levende blomster i akrylmaleri.
Fredag, lørdag og søndag kl. 14.00 Papirblomster lav naturtro blomster af kaffefiltre ved multikunstner Jan Theuerkauf Mød manden bag de vidunderlige blomster kreeret af kaffefiltre og se eksempler på alt fra roser, nelliker, hortensia og ærteblomster på Jans stand på messen. Fredag, lørdag kl. 16.00 og søndag kl. 15.00 Strik og stress af ved psykoterapeut Grethe Lindholm Pedersen Slut din messedag af meditation fra scenen, når Grethe fra Helseværkstedet gør strikkestunder til meditativ praksis. Her falder du helt ned og slapper af. Her får strikketøjet tankerne til at flyde. Her arbejder du med øvelser, der afstresser og giver ro i krop og sind. Søndag kl. 15.30 Lær at flette pil på afrikansk ved Pileforeningen / kurvemager Marie Skinbjerg Oplev kurvemager Marie Skinbjerg demonstrere fletteteknikker fra Burkina Faso. Marie Skinbjerg er intet mindre end tredje generations kurvemager i Lyngby, hvor hun viderefører sine bedsteforældres og forældres kurvebutik. Fletteteknikken Burkina har hun lært fra pilefletter Eva Seidenfaden, der har omsat den fra hirsestrå til pil. Malerworkshoppen stand A-1502 fredag, lørdag og søndag Kom og vær med til collagetegning I år vil maler workshoppen arbejde med collagetegning. Vi vil klippe, klistre, tegne og male. Vi vil lege og eksperimentere. Komponere og arbejde med gentagelser. Vi vil arbejde stort og småt. Sort/hvid og med mange farver. Alle kan være med uanset alder. Lav dit eget Art-kort Lav et kunstpostkort du kan sende til en ven. Vi har mange spændende materialer og inspiration til forskellige teknikker. For børn Traditionen tro vil du kunne male dit eget maleri med vejledning af lokale kunstnere -vi har pensel, maling og staffeli.
Oplev 53 inspirerende foredrag fra 2 scener: Tidspunkt fredag Lilla Scene Orange Scene 11.00 11.30 Lille Strik Julekalenderbogen 12.00 Else Marie Pedersen Signe Eriksen 12.30 Creative Company Gavlhuset 13.00 Annemette Voss 13.30 Tage Pedersen 14.00 Christina Kjelsmark Jan Theuerkauf 15.00 Ulla Paaske Historisk Håndværk 15.30 Karen-Marie Klip Bettekun 16.00 Grete Lindholm Pedersen Tidspunkt lørdag Lilla Scene Orange Scene 11.00 Julekalenderbogen Historisk Håndværk 11.30 Lille Strik Woolspire 12.00 Else Marie Pedersen Signe Eriksen 12.30 Creative Company Gavlhuset 13.00 Annemette Voss Karen Hørmann 13.30 Tage Pedersen 14.00 Trine Panum Jan Theuerkauf 15.00 Karen Klarbæk Ulla Paaske 15.30 Karen-Marie Klip Alt om Håndarbejde 16.00 Bettekun Grete Lindholm Pedersen Tidspunkt søndag Lilla Scene Orange Scene 10.30 Alt om Håndarbejde 11.00 Julekalenderbogen Karen-Marie Klip 11.30 Lille Strik Christina Kjelsmark 12.00 Else Marie Pedersen Signe Eriksen 12.30 Creative Company Gavlhuset 13.00 Annemette Voss Karen Hørmann 13.30 Tage Pedersen 14.00 Ulla Paaske Jan Theuerkauf 14.30 Historisk Håndværk 15.00 Karen Klarbæk Grete Lindholm Pedersen 15.30 Bettekun Marie Skinbjerg