FREDENS KIRKE NR. 3 NOVEMBER 2014 - FEBRUAR 2015



Relaterede dokumenter
Nr. 1 marts - august 2013

FREDENS KIRKE NR. 1 FEBRUAR JUNI 2015

FREDENS KIRKE NR. 3 NOVEMBER MARTS 2016

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

ENGLEN VISER SIG FOR JOSEF

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Bryndum og Vester Nebel kirker

FREDENS KIRKE SVENDBORG NR. 2 JULI OKTOBER FORANDRING Af sognepræst Jørgen Børglum Larsen

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Konfirmand i Mølholm kirke

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Og det skete i de dage...

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. September - Oktober - November 2009 Nr. 3

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Fredens Kirke. Nr. 1 Marts - juni D. Elkjær.

juli august september

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Nyhedsbrev. uge

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Godt nytår og god arbejdslyst!

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. September Oktober November 2008 Nr. 3

Konfirmand i Mølholm kirke

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Julen 2016 i Holbøl kirke

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Det sker i Alslev i Julen

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Nyhedsbrev. august september oktober

KvongPosten November 2018

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

april maj juni Indhold:

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

LUTHER- FEJRINGER

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Landsbynyt December 2011

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Nyhedsbrev. uge

Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev, fra os i vuggestuen, med lidt informationer fra hver enkel stue samt vigtige datoer i december.

Konfirmand i Mølholm kirke

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

2016 oktober november december


SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Sædder Sogns Kirkeblad

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Høsttanker og nye begyndelser.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

36. årgang LÅNEEKSEMPLAR Nr. 1 HUSAVIS SOLSTRÅLEN. Vær velkommen herrens år

FREDENS KIRKE SVENDBORG NR. 3 DECEMBER FEBRUAR 2014 JULEMØDE

Traditioner i Børnehuset Viften.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Nyhedsbrev - December 2018

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

En fortælling om drengen Didrik

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Transkript:

FREDENS KIRKE SVENDBORG NR. 3 NOVEMBER 2014 - FEBRUAR 2015 PÅ VEJ MOD JUL Af sognepræst Lotte Grauslund Boas Linoleumssnit af Jens-Andreas D. Elkjær Dengang jeg var barn, begyndte julemåneden 1. søndag i advent. Da tændte vi det første adventslys, og vi så længselsfuldt på julekalenderen og håbede, det snart ville blive 1. december, så vi rigtig kunne få lov! Dengang fik vi julekalendere, der hørte til fjernsynets julekalender for børn. Overskuddet gik til et velgørende formål. Og der var kun en TV-kanal, så i skolen talte vi alle om det samme, nemlig hvad vi havde set i TV aftenen før. Min bedste julekalender var nu en billig, meget romantisk kalender med børn, engle og Jesusbarnet i krybben i skæret af et varmt lys. Bag lågerne var der små billeder af adventskranse med tændte lys, nisser, engle, julegaver og alt det andet, der hører julen til. Bag 24. decembers låge var et billede af barnet i krybben i stalden, og stjernen oplyste hele himmelen og stalden med. Min mor var aldrig nogen ørn i et køkken. Da jeg begyndte at blive stor, satte hun mig til at bage til jul. Ja, det vil sige, det skete kun et år, for hun havde i sine beregninger ikke medregnet min meget søde tand. Derfor blev det med tiden også til, at hun helst lavede marcipan uden mig i køkkenet. At pynte til jul var en opgave, der blev fordelt mellem min mor, der pyntede fint op, og min bror og jeg. Min bror havde stor forkærlighed for klatrenisser. Han klippede alle de klatrenisser, han kunne få fat på, og det var mange dengang i 80 erne. Men ikke mange nok til ham, så når vi nåede hen midt i julemåneden, og han ikke havde flere ark at klippe klatrenisser af, så slog han sig på at klippe dem af sin ternede A4 blok. I sin overbærenhed lod min mor hele huset pynte af klatrenisser klippet af hvidt, ternet papir. Jeg selv holdt langt mere af de rød-hvide julefarver og husker, at jeg klippede røde nisser og flettede hjerter og ikke mindst, når koncentrationen ikke længere rakte til det fingernemme - guirlander i farver. Det var min fars opgave at skaffe et juletræ. Nogle år stod det længe derude bag brændeskuret og ventede på at blive hentet ind. Andre år tog min bror og jeg sammen med ham i skoven og fældede et. Hjemme i stuen blev det pyntet efter samme princip, som resten af huset var pyntet efter. Dengang syntes jeg, det var umanerlig flot, især mine egne farvede guirlander. Vi fik aldrig andet end ros for al vores pynt min bror og jeg. Når mormor, morfar, farmor og farfar gjorde deres entré, roste de os for vores opfindsomhed og ihærdighed. Mormor havde bagt klejner, pebernødder og jødekager, der kunne kompensere for alle de finskbrød og brunkager, jeg i det skjulte havde spist i løbet af december. Min farmor, der heller ikke var en ørn i et køkken, legede med os hele julen. Hun havde den sjældne egenskab virkelig at kunne lege med børn. Selv mine børn, altså hendes oldebørn, legede hun gemmeleg med. Jeg tænker stadig med undren og glæde på den dag, de fandt hende under sengen. 92 år gammel og med gigt i alle led havde lysten til at lege alligevel fået hende til at gemme sig der. Juleaftensgudstjenesten var et højdepunkt. I min familie gik vi ellers ikke i kirke. Men juleaften i kirken var fortryllet. Vi sad helt tæt 1

og sang om barnet i krybben og om engle, der dalede ned i skjul. Julemaden interesserede mig ikke stort. De voksne have ellers gjort meget ud af den middag. Min søde tand havde dog og har stadig en stor forkærlighed for ris á la mande. Jeg var bundløs som barn. Jeg spiste så meget ris á la mande dengang, så jeg i dag som voksen undrer mig over, hvordan der dog kunne være plads til al den mad. Det næste højdepunkt var at gå om juletræet. Lysene i træet havde genskin i øjnene af alle os, der gik sammen hånd i hånd. De blev allesammen så smukke i det lys. Ordene i salmerne fortalte om Gudsnærvær og fred, håb og tro på en måde, som mit ellers ofte urolige barnehjerte fandt stor ro i. At få julegaver var fantastisk! Og når så aftenen var omme, og jeg lå i min seng, træt, alt for mæt og lykkelig af alt det lys, der havde kastet sit magiske skær ind over aftenen, så lå jeg der og bad til min Gud. Jeg var et meget religiøst barn. Midt i en verden, der ellers ikke var særlig religiøs, søgte mine egne ord at forstå, hvorfor jeg var så taknemlig over for Gud og det lille barn i krybben, freden og glæden. I dag som voksen og som præst har jeg fået et nyt magisk øjeblik føjet til julen. Gentagelsen. Især den gentagelse at jeg juleaften læser evangeliets ord: Og det skete i de dage.... Jeg står der på prædikestolen. Kigger ned i bogen, på evangeliet, kigger ud på alle de julefejrende mennesker, synger med på lovprisningen over, at vi har et evangelium: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Jeg plejer at slukke for mikrofonen for ikke at holde en hel kirke hen i pine over, hvor mange toner, det er muligt for mig at ramme forkert på. Men jeg synger med, fordi jeg faktisk gerne vil have min stemme til at stemme med i den tak. Dernæst læser jeg juleevangeliet. Så er det blevet jul igen! Og jeg har holdt jul på de særeste måder som voksen. Jeg har holdt jul alene og sammen med mange, jeg har holdt jul i familiens skød, og jeg har holdt jul med boller i karry i en øde landsby i Peru. Glæden i julen har for mig altid været den samme. Guds søn blev født den nat. Gud tog bolig her, hvor vi bor, er og lever. Han kom til os. Alle disse ord om min jul er fortalt i håb om, at I, der læser det, måske kan spejle jeres egen jul heri. Jeres egne forældre og bedsteforældre. Den jul I har givet jeres børn med som en tradition. Jeres glæde. Måske også jeres sorg? Og forhåbentlig også et blik for, at julens glæde først og fremmest er bundet til, hvad Gud gør for os. Den glæde kan man flytte med sig overalt, lige meget hvor i verden og hvor i livet man er. NYT FRA SKOLE FOR KIRKE OG TEOLOGI Af Liselotte Kirkegaard, formand for styrelsen for Skole for Kirke og Teologi. Sæsonen 2014 15 er kommet godt fra start. Der er stor tilslutning til temadagene og endda enkelte på venteliste, da vores mødelokale sætter visse begrænsninger. Også studiekredsene her i efteråret har pæn opbakning og engagerede deltagere. I foråret 2015 udbyder vi en studiekreds om Martin Luther. Der er allerede tilmeldt så mange, at vi overvejer at dublere studiekredsen, hvis der melder sig endnu flere. Studiekredsen eller måske kredsene kan man naturligvis gå til alene, fordi man ønsker at vide noget om Luther eller måske udbygge sit kendskab til den store reformator. At studere Luther i vores studiekredssammenhæng kan dog også betragtes som en forberedelse til vores Luther-tur, som finder sted i dagene fra den 24.- 28. august 2015, hvor vi skal besøge byer som Wittenberg, Torgau, Eisleben, Erfurt og Eisenach. Man kan læse mere om både studiekredsen om Luther og Luther-turen i vores lille folder, som ligger fremme i de sydfynske kirker eller se: www.skoleforkirkeogteologi.dk. TAK Af Mette Dolberg, Sognepræst i Harrevig Pastorat, Salling Provsti. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige hjertelig tak for alle de hilsner, gaver og gode ord, som blev mig til del ved min afsked som sognepræst ved Fredens Kirke. Jeg ønsker sogn og menighed, menighedsråd, personale og de nye præster alt godt. JULEHJÆLP Der er mulighed for at søge om midler ved menighedsplejen i Fredens Sogn. Hjælpen gives primært til borgere i sognet, idet midlerne er meget begrænsede. Skriftlig ansøgning sendes eller afleveres til kirkens kontor senest den 1. december. KIRKEBLADET uddeles af KFUM-spejderne i sognet fra d. 23. oktober t.o.m d. 2. november. Udebliver bladet kan der rettes henvendelse til Kirkekontoret. 2

Søndag d. 2. nov. kl. 10.00 ALLEHELGENS DAG med efterfølgende kirkefrokost Søren Kierkegaard taler i et af sine skrifter om den kærlighedsgerning at mindes en afdød. Det er ikke alene en kærlighedsgerning men også en smuk handling for én selv. Derfor indbyder vi igen i år familie og pårørende til at deltage i gudstjenesten den 2. november, hvor vi mindes de mennesker, der er døde i det forløbne kirkeår i Fredens Sogn eller bisat/begravet fra kirken. Gudstjenesten begynder kl. 10.00, og efter denne byder Menighedsrådet på kirkefrokost i Sognehuset. Søndag d. 15. feb. kl. 13.30 FASTELAVNS- GUDSTJENESTE Fredens Kirke inviterer børn, unge samt deres familier til en kort fastelavnsgudstjeneste, hvor man er meget velkommen til at være udklædt. Bagefter slår vi katten af tønden udendørs, og så er det tid til at gå ind i Sognehuset, hvor varm cacao og fastelavnsboller venter. Derudover vil der være fællessang og sanglege for alle, og der er også præmier til kattekonger og dronninger samt bedst udklædte. Vi glæder os til at se jer. FARVEL & GODDAG Sognepræst Jørgen Børglum Larsen s afskedsreception søndag den 29/6. Onsdag d. 3. & 17. dec. kl. 17.00 ADVENTSSANG Kender I sange eller salmer, som I synes hører julen til? Er der bestemte stemninger eller toner, der skal lyde for, at det kan blive rigtig jul? I november vil der i våbenhuset stå en lille kasse. Heri kan man lægge en seddel, såfremt man har et ønske til en sang eller en salme, som vi kan synge ved Adventssangen. Alle ønsker vil være hjertelig velkomne! Torsdag d. 1. jan. kl. 16.00 NYTÅRSGUDSTJENESTE Efter gudstjenesten byder Menighedsrådet på et glas mousserende vin samt kransekage i våbenhuset, så vi sammen kan skåle det nye år velkommen. Tirsdag d. 24. feb. kl. 10.00 10.45 5 X MUSIKALSK LEGESTUE Musikalsk legestue er for alle børn i alderen 1-3 år og deres forældre, bedsteforældre eller dagplejemødre. Det er musikpædagog Christina Øbo Andersen, der synger, leger og spiller sammen med jer i de helt særlige omgivelser, som kirkerummet giver. Vi mødes på følgende datoer: 24. feb, 3., 10., 17., og 24. marts i tidsrummet kl.10-10.45. Tilmelding til Kirkekontoret på tlf. 6321 0326. NB! Efter påske bliver der babysalmesang - nærmere information i næste kirkeblad. Sognepræst Mette Dolberg s afskedsreception søndag den 24/8. Menighedsrådsformand Karin Sørensen oplæser biskop Tine Lindhardts kollats for præstevikar Lotte Grauslund Boas og menigheden søndag den 14/9. Søndag d. 1.feb. kl. 16.00 KYNDELMISSE SUPPESPISNING Vinteren strenges, dagene længes kyndelmisse er den tid på året, hvor vinteren er strengest, men hvor vi mærker, at lyset er på vej tilbage, og vi med lyset begynder at længes mod mildere dage. En gudstjeneste, hvor vi tænder levende lys i kirken og markerer, at vi glædes ved, at lyset bryder mørket. Efter gudstjenesten inviterer Menighedsrådet på suppespisning i Sognehuset. Af hensyn til indkøb bedes man tilmelde sig til Kirkekontoret på tlf.: 6321 0326 eller sende en mail med navn og antal deltagere til jkri@km.dk senest fredag den 23. januar. Kirkebogsførende sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen efter sin indsættelse søndag den 28/9. LÆSEKREDSEN er i efteråret sat på standby, men håbet er at starte op igen efter nytår. Det vil i så fald blive annonceret i Ugeavisen. 3

FOREDRAG Foredragene arrangeres i samarbejde med AOF Sydfyn og afholdes i Fredens Kirkes Sognehus. Entré pr. foredrag: Kr. 75. Se tidligere blad for yderligere information. Onsdag den 5. november kl. 19.00 Peter A. G. Nielsen: Det sansende menneske Onsdag den 7. januar kl. 19.00 John Engelbrecht: Humor, livsmod og kristendom Onsdag den 4. februar kl. 19.00 Henning Hansen: Fra Piet Heins geniale gruk til Dirch Passers elskelige komik Onsdag den 4. marts kl. 19.00 Annemarie Hessellund Beanland: Lev livet, mens du har det TIRSDAGSTRÆF Eftermiddage med foredrag, sang, musik og kaffebord. Tirsdagstræf afholdes i Sognehuset i tidsrummet kl. 14-16. Pris for kaffe og brød: Kr. 20,- Tirsdag d. 4. november kl. 14.00 Peer Henrik Hansen: LANGELANDSFORTET Se tidligere blad for yderligere information. Tirsdag d. 2. december kl. 12.00 NB! Ændret tidspunkt TIRSDAGSTRÆF MED JULEFROKOST Vi fortsætter den gode tradition med i fællesskab at spise en god julefrokost i forbindelse med december måneds Tirsdagstræf, hvor vi også vil synge nogle af julens smukke salmer samt julehygge. Julefrokost excl. drikkevarer koster 100 kr. Tilmelding og betaling til Kirkekontoret mellem fredag den 7/11 og fredag den 21/11. NB! Der er max plads til 50 deltagere. Tirsdag d. 3. februar kl. 14.00 Lotte Grauslund Boas: JEG VED IKKE HELT, HVOR MANGE HELIKOPTERE JEG HAR - i hvert fald plejer jeg at sige, når jeg kan høre én af Forsvarets helikoptere i luften, at det er en af mine. Det er ikke helt sandt. Men efter en årrække at have været tilknyttet Forsvarets Helikopterenhed som deres præst og efter at have været med enheden i Afghanistan, synes jeg, at helikopterne og livet omkring dem også er noget, jeg har andel i. Præstevikar Lotte Grauslund Boas vil fortælle om Flyvevåbnets helikoptere og om de opgaver, de dækker både herhjemme i Danmark og i Afghanistankrigen. Tirsdag d. 6. januar Nanna Drejer: HJERTEBLOD TRE KVINDERS VEJ TIL NOBELPRISEN kl.14.00 Tirsdag d. 3. marts kl. 14.00 Edin Hasanbegovic: DRENGEN DER VILLE NOGET Med udgangspunkt i sin bog Hjerteblod vil litteraturforsker Nanna Drejer berette om Marie Curie, Selma Lagerlöf og Sigrid Undset, der var blandt de første kvinder, der fik Nobelprisen. Polskfødte Marie Curie revolutionerede verden med sin opdagelse af radium. Svenske Selma Lagerlöf og danskfødte Sigrid Undset skrev sig ind i verdenslitteraturens elite. Fælles for de tre kvinder er, at de levede i en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder fik en uddannelse eller blev selvstændige. I 1995 flygtede Edin Hasanbegovic (kaldet Edo) som dreng sammen med sin mor og lillebror fra et krigshærget Bosnien til Danmark. Han kunne ikke ét ord dansk, da han kom - men er i dag succesrig købmand i egen butik i Svendborg. Edo fortæller om sit liv fra barn til voksen. 4

EN NY BEGYNDELSE Af sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen. Midt i september fik Fredens Sogn ny sognepræst, og jeg var den heldige. Jeg rykkede teltpælene op efter 7 år som præst i Marstal på Ærø og tog færgen til Svendborg. Svendborg, som jeg synes, jeg kender rigtig godt, både fordi jeg er kommet her tit, på vej til og fra Ærø, og fordi jeg har familie og venner i Svendborg, også i Fredens Sogn. Da jeg hørte, at der ville blive en stilling ledig som sognepræst ved Fredens Kirke, var jeg ikke længe i tvivl om, at dén måtte jeg søge. Sidst i maj blev ansøgningen sendt, og sidst i august fik jeg besked om, at jeg havde fået stillingen. Så gik det stærkt, og jeg fik en masse energi, som man vist tit får, når man får sine ønsker opfyldt. Jeg føler mig alle- rede nu godt modtaget og godt tilpas i Svendborg, i et sogn jeg glæder mig over hver dag at lære bedre at kende. Noget af dét, der gør, at jeg er glad for at være præst, er jo netop alt det, man bliver en del af. Der er så meget, man gerne vil, og kan få lov til at tage del i som præst, så længe tiden slår til. Inden jeg kom hertil, har jeg været præst i 18 år. De sidste 7, som sagt på Ærø, en ø, som jeg har kendt og holdt af hele mit liv. Før jeg kom til Ærø, var jeg 11 år i Fredens Kirke i Odense, et sogn der nok på mange måder minder lidt om vores Fredens her i Svendborg. Jeg synes, jeg har en masse med mig fra mine to tidligere embeder: Erfaringer, oplevelser, venskaber, - god bagage at drage videre med, og som jeg tror, jeg kan have gavn og glæde af at have med mig nu. Min indsættelse som præst ved Fredens Kirke var en ny begyndelse. Men alligevel, Fredens Sogn er jo da heldigvis det samme, selv om der er kommet en ny præst, og jeg er jo heldigvis også den samme, selv om jeg er blevet præst et nyt sted. Jeg er en præst, der holder af søndagens højmesse, af at lave andre gudstjenester, af at have med børn, unge og vores 3 børn, 1 kat og en flok høns som om det ikke var nok, at børnene er døtre. Jeg beklager, at jeg ikke husker, hvad hønsene hedder, men døtrene hedder: Kirstine, 17 år og går i gymnasiet, Anne er 15 år og går på efterskole samt Frida på 5 år, der går i 0. klasse. Vi har boet knap 2 år i Haarby. Vi kommer fra Jylland, hvor jeg har været sognepræst i 8 år i Karup, Viborg Stift. Det har jeg været utrolig glad for, men Fyn trak, og da Adam s drømmestilling blev ledig, flyttede vi hertil. Jeg har været vikarpræst i Vor Frue Kirke, Odense og i Pårup Kirke, Odense. Det er dejlige kirker, men jeg drømmer meget om at få lov til at få en fastansættelse med et årelangt engagement i samme kirke. I min præstetid har jeg især arbejdet med gudstjenester. Både søndagsgudsældre at gøre, omkring div. aktiviteter i kirke og sognehus, osv. Jeg holder af sang og musik. Jeg holder af den sydfynske natur. Jeg kan li at se en god film, især hvis jeg synes, den har noget på hjerte, da jeg tit bruger film i formidlingsøjemed og er med i foreningen Kirke og Film. Jeg holder af at læse en god bog - i øjeblikket mest sjælesorgslitteratur, da jeg beskæftiger mig med sjælesorg på Master-niveau for tiden. Men mest af alt holder jeg, som Dan Turéll siger, af hverdagen, af at se det store i det små, og at mærke livet ført af livet, fra nu til nu. En ny begyndelse betyder ny energi, der får én til at se det hele med nye øjne, også hverdagen, den hverdag, som altid er værd at holde af. Jeg er 49 år, det står der i hvert fald på min dåbsattest, så det må jeg regne med. Men det betyder også, at hvis alt går vel, så kan jeg måske have 18 år som præst her i sognet det er da ikke det værste, der kan ske. Tak for modtagelsen her i sognet. Af sognepræst Lotte Grauslund Boas. Mit navn er Lotte Grauslund Boas. Fra og med den 10. september er jeg ansat som vikarpræst ved Fredens og Thurø s kirker. Jeg glæder mig til tiden her. Jeg har allerede snuset lidt rundt og har det bedste indtryk af kirkerne og deres mennesker. Jeg bor i Haarby sammen med min mand Adam, der er præst her samt tjenesterne, som man jo skal engagere sig i, og som de fleste præster engagerer sig i med stor glæde, men også særgudstjenester, som jeg har lavet mange slags af. Aldrig alene, men altid i samarbejde med udvalg, grupper eller foreninger, der gerne ville prøve kræfter med et eller andet i kirken. Den måde at lave kirke på holder jeg meget af, og det vil jeg rigtig gerne fortsætte med, hvis det kan lade sig gøre, og hvis nogen vil være med! Derudover er jeg flyverpræst ved Flyvevåbnets helikopter enhed, der hører til på flyvestationen i Karup. Med Flyvevåbnet har jeg været med, da F-16 erne fløj til Libyen og senest nu, hvor Merlin-helikopterne er sat ind i Afghanistan. Også ved enheden har jeg en del opgaver, så der kommer jeg gerne 1 gang om måneden. 5

SOGNEKALENDER NOVEMBER 2. november 10.00 Alle helgens dag Kirkefrokost. Højmesse v. begge præster 4. november 14.00 Tirsdagstræf med Peer Henrik Hansen 5. november 19.00 Foredrag med Peter A. G. Nielsen 9. november 10.00 21.s.e. trinitatis 16. november 10.00 22.s.e. trinitatis 19. november 18.30 Menighedsrådsmøde 23. november 10.00 s.s. i kirkeåret 30. november 10.00 1. s. i advent DECEMBER 2. december 12.00 Tirsdagstræf med julefrokost 3. december 17.00 Adventssang v/l. G. B 7. december 10.00 2. s. i advent 14. december 10.00 3. s. i advent 14. december 16.00 Julekoncert med Linda Andrews 17. december 17.00 Adventssang v/l. G. B 21. december 10.00 4. s. i advent 9 læsninger v/l. G. B 24. december 11.00 Juleaften Gudstjenste v/l. G. B 24. december 13.00 Juleaften Gudstjenste v/l. G. B 24. december 15.00 Juleaften Gudstjenste v/l. P. W. K 25. december 10.00 Juledag 26. december 10.00 2. juledag 28. december 10.00 Julesøndag JANUAR 1. januar 16.00 Nytårsdag 4. januar 10.00 Helligtrekongers søndag BRUG EN FORMIDDAG FOR VERDENS FATTIGSTE Søndag den 8. marts deltager Fredens Sogn igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling til gavn for verdens fattigste Folkekirkens Nødhjælp arbejder for verdens fattigste; med akut nødhjælp efter katastrofer, langsigtet udviklingshjælp for at bekæmpe sult samt fortalerarbejde lokalt og internationalt for at forbedre forholdene for særligt udsatte grupper som f.eks. kasteløse. Vil du være med til at bekæmpe verdens fattigdom, så mødes vi i Fredens Sognehus kl.9.30 og gør os klar til at samle ind i tidsrummet fra kl.10.00 - kl.12.00, og efter indsamlingen bydes der på frokost. Sæt allerede nu X i kalenderen den 8. marts og meld dig som indsamler fra 1. februar til Kirkekontoret på tlf. 6321 0326 eller mail til jkri@km.dk. Oplys venligst om du ønsker at deltage i frokosten. Fotograf: Mikkel Østergaard 6

6. januar 14.00 Tirsdagstræf med Nanna Drejer 3. februar 14.00 Tirsdagstræf med L. G. B 7. januar 19.00 Foredrag med John Engelbrecht 4. februar 19.00 Foredrag med Henning Hansen 11. januar 10.00 1. s. e. h3k 8. februar 10.00 Seksagesima 18. januar 10.00 2. s. e. h3k 15. februar 10.00 Fastelavns søndag 21. januar 18.30 Menighedsrådsmøde 15. februar 25. januar 10.00 S. s. e. h3k FEBRUAR 1. februar 16.00 Septuagesima Kyndelmisse-suppespisning 13.30 Børnefastelavnsgudstjeneste v/l. P. W. K 18. februar 18.30 Menighedsrådsmøde MARTS 1. marts 10.00 2. s. i fasten 3. marts 10.00 Musikalsk legestue v/christina Øbo Andersen 3. marts 14.00 Tirsdagstræf med Edin Hasanbegovic (kaldet Edo) 4. marts 19.00 Foredrag med Annemarie Hesselund Beanland 8. marts 9.30 Folkekirkens Nødhjælp s sogneindsamling. 8. marts 13.30 22. februar 10.00 1. s. i fasten 3. s. i fasten 24. februar 10.00 Musikalsk legestue v/christina Øbo Andersen (Ret til ændringer forbeholdes!) L. P. W. K Lars Peter Wandsøe Kristiansen. L. G. B Lotte Grauslund Boas. JULEKONCERT I FREDENS KIRKE LINDA ANDREWS Søndag den 14. december kl. 16.00 Kom til en hyggelig og stemningsfuld julekoncert med Linda Andrews, hvor hun synger julen ind med nogle af højtidens mest smukke julesange. Linda synger traditionelle julesange både på dansk og engelsk men også på sit smukke modersmål færøsk. Linda er født og opvokset på Færøerne og flyttede i 1994 til København for at gøre sangen til sin levevej. Hun startede karrieren med at synge backing for et hav af danske og internationale kunstnere så som Clemens, The Antonelli Orchestra, Carola, Johnny Logan med flere. I 2009 vandt hun DR s talentkonkurrence X-Factor og udgav derefter albummet Into The Light. Siden har hun udgivet en række singler og albums. Pt. er hun i færd med at lægge sidste hånd på en ny EP med egne kompositioner. Har medvirket i flere Melodi Grandprix samt i den store opsætning af musicalen Atlantis. Billetter a 100 kr. købes på Sydfynsbilletten eller www.sydfynsbilletten.dk Dørene åbnes fra kl. 15.15 7

Kirkebladet udgives af: Fredens Sogns Menighedsråd www.fredenskirke.dk Redaktion Charlotte Kromann, Inge Lise Gjersen, Jonna Kristensen, Lars Peter Wandsøe Kristiansen, Lotte Grauslund Boas og Tina Devantier Christensen (ansv.) Layout og tryk trykteam svendborg a/s tlf. 62 22 91 22 www.trykteam.dk ADRESSELISTE Kirkekontoret Jonna Kristensen Glarmestervej 8 Tlf. 6321 0326 jkri@km.dk Åbent: Tirsdag, onsdag, fredag kl. 10-13 Torsdag kl. 10-15 Mandag lukket. Sognepræst (Kirkebogsførende) Lars Peter Wandsøe Kristiansen Glarmestervej 6 Tlf. 6321 0324 lpwk@km.dk Træffes efter aftale. Mandag fri. Sognepræst (Vikar) Lotte Grauslund Boas Tlf. 6321 0325 / 2940 3068 logb@km.dk Træffes som regel i Sognehuset tirsdag - fredag efter aftale. Mandag fri. Kirketjener Inger Hoppe Kirken 6321 0328 Sognehuset 6321 0327 Træffes bedst i kirkens åbningstid: kl. 10.00-14.00 Kirketjener 2 Birgit Saabye Organist Allan Wahl Fruerstuevej 75 Tlf. 6222 2676 Tlf. kontor 6321 0380 allan.wahl@sydfynsmail.dk organist@fredenskirke.dk Menighedsrådsformand Karin Sørensen Latyrusvænget 30 Tlf. 2728 0328 Kirkeværge Leif Kruse Nielsen Sanddalsvænget 13 Tlf. 2148 8570 Kirkegårdskontor Valdemarsgade 71A Tlf. 6221 0533 Regnskabsfører: Reg. revisor Benny Rasmussen Tordenskjoldsvej 21 Tlf. 6222 7288 KIRKELIGE ORGANISATIONER FDF Kredsleder: Flemming Laustsen, Vædderen 88 Tlf. 4072 2074 De grønne pigespejdere Gruppeleder: Conny Nielsen, Høje Dong, Stenstrup Tlf. 6221 7046 cn@svendborgspejder.dk KFUM-spejderne www.spejderisvendborg.dk Gruppeleder: Lasse Lapertis Jernbanegade 56, Ringe Tlf. 2061 6591 Svendborg Y s Men s Club Præsident: Irene Albertsen, Svalevænget 9 Tlf. 6220 6540 / 4016 5406 Fødsel Forældre skal kun anmelde fødsel, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. I det tilfælde skal anmeldelsen være kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter fødslen. Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet registreret ved at aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret, så den er kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Blanketter m.m. findes på www.personregistrering.dk og www.borger.dk Dåb Anmeldes til kirkekontoret, der henviser til den præst, der skal foretage dåben. Derefter aftales samtale med præsten. Navne Navngivning uden dåb og navneændring foretages ved henvendelse til kirkekontoret eller på www.personregistrering.dk Konfirmation 2015: 14. maj - Kr. himmelfartsdag 2016: 5. maj - Kr. himmelfartsdag Tilmelding til kirken i juni året før. Alle elever i byens 7. klasser får brev. Vielse Anmeldes til kirkekontoret, som henviser til den præst, der skal foretage vielsen. Derefter aftales samtale med præsten. Medlemskab Optagelse eller genoptagelse (for allerede døbte) i folkekirken foretages ved henvendelse til en af præsterne. Der anvendes ikke blanketter. Udmeldelse af folkekirken sker skriftligt til kirkekontoret. Der anvendes ikke særlige blanketter. Dødsfald Pårørende til en afdød skal anmode begravelsesmyndigheden om begravelse eller kremering snarest muligt efter dødsfaldet. Dette gælder uanset, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Den lægelige dødsattest skal følge med anmeldelsen. Blanketter m.m. findes på www.personregistrering.dk og www.borger.dk. Samtale og sjælesorg Kirkens præster er altid til rådighed for en samtale. Ring eller mail og aftal tid på forhånd, hvis det er muligt. Kirkebil Til gudstjenester er der gratis kørsel for gangbesværede blandt sognets beboere og sognebåndsløsere. Kirkebil bestilles på kirkekontoret senest fredag kl. 12.00. Kirken er åben mandag til fredag mellem kl. 10 og 14. Sognehusets lokaler kan lejes til møder. Henvendelse til kirketjeneren. TIL PRÆSTERNE Kirkebogsførende sognepræst Jørgen Børglum Larsen valgte at gå på pension fra den 31-8. Sognepræst Mette Dolberg fik andet embede fra den 1-9 i Roslev, Harrevig Pastorat. Personalet og Menighedsrådet vil hermed gerne sige begge tak for godt samarbejde og virke i årene, hvor de var sognepræster i Fredens Sogn - Jørgen siden 2005 og Mette siden 2003. Vi ønsker Jørgen og Vibeke et godt otium i Hinnerup, hvor de har slået sig ned, og Mette og Jari alt godt i det nye embede og pastorat i det nordjyske. Samtidig glæder vi os meget til samarbejdet med vores nye præster Lars Peter & Lotte og ønsker dem hjerteligt velkommen til Fredens Sogn og Kirke. 8