RoskildeRoeren. Juli 2012. 68. årgang, nr. 3 SÅDAN GÅR SOMMEREN LÆS INDE I BLADET..!



Relaterede dokumenter
Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Formøde den 22. september 2009

Formøde den 7. maj 2013

NYHEDSARKIV Der er ingen gymnastik 7. og 14 november. Grundet ombygning nov

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

Aktivitetsplan 2014 DATO TID AKTIVITET

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Formøde, den 7. december 2011

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

RoskildeRoeren Oktober årgang, nr. 4

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Odense langdistance (lørdag)

Formøde, Roskilde Roklub Den 31. oktober 2007

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

BEGYNDERTRÆNING. Det gode eksempel

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

RoskildeRoeren Januar årgang, nr. 1

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

KOMMENDE ARRANGEMENTER

8. Husudvalget. Hytten Udskiftning af køleskab, vandvarmer i baderum, septiktank? samarbejde med initiativgruppen

Standerstrygningstale 2015

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Feb2019/JLH/EJ

Gift/ samlevende /familie Single

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formøde den 17. april 2013

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Elcykel Testpendlerforløb

Medlemsblad for Rudkøbing Roklub - Skudehavnen Rudkøbing. December 2015

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Formøde den 17. oktober 2012

Billedet fortæller historier

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Medlemsmøde i Fredericia Roklub. Den 21. April 2018 Holder vi Internt triatlon-stævne for FR. s medlemmer. Nærmere om program senere.

Nyhedsmail april/maj 2019

Nyhedsbrev. Så er det tid for tilmelding, til rollespillet i Alslev, kolonien i Givskud, og årets grillfest. Til alle fritidsklubmedlemmer

Referat bestyrelsesmøde den , kl

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Jan2018/JLH/EJ

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Danmarks rekord på 24 timer

Nyhedsbrev juli 2013

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Formøde, Roskilde Roklub Den 2. maj 2007

Lørdag den 7. April kl.9,00 er der klubrengøring. "Bro motion er go motion"

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

ROKLUBBEN ÆGIR - AALBORG - STIFTET DEN 8. JUNI 1942 Søsportsvej Aalborg - Tlf Medlem af DFrR under DIF

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

RoRoskildeRoeren April årgang, nr. 2

Vallekilde-Hørve Friskole.

DM I Marathon Kano og Kajakklubben 361 Nybro-Furå Kano- & Kajakklub Gladsaxe Kano og Kajakklub

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

September, oktober & november ÅRGANG

Landsmesterskaber 2015

Den gamle kone, der ville have en nisse

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Kanindåbsfest Fællestur til Helnæs Aktivitetskalender

Nyt fra Herskind Børnehus uge

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

September ÅRGANG

Sæson Sæsonplan Tennis er for HELE familien! Start af træning for seniorer. Kl for øvede.

Målsætninger for Korsør Roklub

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

DANMARKSMESTERSKABER KANO OG KAJAK MARATON 2009

Haarby tennisklub. Sæson Sæsonplan Tennis er for HELE familien! Start af træning for seniorer. Kl for øvede.

Jyske Mesterskaber og Nordic Open

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion


Rejsebrev nr. 1 fra JC1 i Legnica Polen

Foræ. ldremøde. Dagsorden BAGSVÆRD ROKLUB. Evaluering af sæson Præsentation af trænere. Præsentation af projekter 2007

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Mörrum 29/5-1/6 2014

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

Transkript:

RoskildeRoeren Juli 2012. 68. årgang, nr. 3 SÅDAN GÅR SOMMEREN LÆS INDE I BLADET..!

Havnevej 47 B 4000 Roskilde Telefon 4635 0928 www.roskilderoklub.dk Kontoret: Åbent mandag kl. 17.30-19.00...4635 2228 Formand: Ove Pedersen formand@roskilderoklub.dk Næstformand: Rasmus Rosenkvist...2383 1523 Sekretær: Mads Peter Klink Engelhart...2298 0836 sekretaer@roskilderoklub.dk Rochef: Dan R. Petersen... Rochef: Sven Lyster...4636 5047 Rochef: Joan Lindholt... Kasserer: Per Stenberg Christensen. kasserer@roskilderoklub.dk Ungdomsudvalg: Marie Skott ungdom@roskilderoklub.dk MTU Motions- og Turudvalg: Annette Lauridsen...4619 4255 Langtursudvalg: Karsten Hjort...2170 0390 Bådudlån: Annette Lauridsen...4619 4255 Kaproningsudvalg: Torben Bech. kaproning@roskilderoklub.dk Kajakudvalg: Lasse Egelund...2014 0051 Materialeudvalg: Lars Hansen...2284 8049 Tutudvalg: Hanne Nielsen...3025 4847 Instruktionsudvalg: Ole Binderup. instruktion@roskilderoklub.dk Mastersudvalg: Sven Lyster...4636 5047 Kontorudvalg: Kristine Thomsen.kontor@roskilderoklub.dk Festudvalg: Mille Nissen... Sommerhus: Jan Michno...4619 3672 Motionsrum: Henrik Olsen...4635 6631 Køkkenudvalg: Hans Jørgen Bendixen.koekken@roskilderoklub.dk PR-udvalg: Ove Pedersen... pr-udvalg@roskilderoklub.dk Arkivet: Jens Nordlund/Jan Michno arkiv@roskilderoklub.dk Redaktion: Flemming Ravn...4636 1770 flemming.ravn@sol.dk Indlevering af stof og artikler til ovenstående eller i redaktionens skuffe på kontoret. Tryk: Elsgårds Bogtrykkeri, Roskilde Forsiden: Den gamle roer burde vide bedre: Han kom forsent til indskrivningen til fællesroning og må længselsfuldt nøjes med en ståplads Udlejning Skuldelev: Jan Michno, Tlf. 4619 3672, mobil 2383 2891. Mail j.michno@mail.dk Du kan også benytte hjemmesiden. Bådudlån: Annette Lauridsen, tlf. 4619 4255. RoskildeRoeren: Næste nummer af medlemsbladet udkommer 1. oktober 2012. Sidste frist for indlæg o.l. er mandag 17. september. Afleveres i redaktionens skuffe på kontoret eller på mail: flemming.ravn@sol.dk Kontoret Telefon i kontortiden: 4635 2228 Kontoret har åbent mandage kl. 17.30-19.00. Lukket i hele juli og på helligdage. Der bliver ikke ekspederet henvendelser i juli måned. Ved alle henvendelser bedes du oplyse medlemsnummer. Adresseændring: Husk at give kontoret besked om ny adresse, tlf eller e-mail på kontor@roskilderoklub.dk eller ved personlig henvendelse i kontorets åbningstid. Nøglekort: Hvis dit nøglekort ikke virker eller er gået i stykker kan du få et nyt hvis du kommer med det gamle. Hvis du helt har mistet det, kan du købe et nyt for 100 kr på kontoret. Oplys altid dit medlemsnummer. Ved udmeldelse eller restance spærres dit nøglekort. Udmeldelse: Kan ske ved personlig henvendelse på kontoret eller ved at fremsende en mail til kontor@roskilderoklub.dk. Husk at oplyse medlemsnummer. Udlejning af omklædningsskabe: Henvend dig personligt på kontoret hvis du ønsker et skab. Udlejes af kontoret for 125 kr årligt. Årlig leje indbetales på bankkonto som oplyses ved leje. Indbetalingen skal ske i de to sidste uger i marts. Hvis ikke skabslejen er indbetalt inden 1.4. klippes låsen og skabet inddrages til genudleje. 2 RoskildeRoeren nr. 3/2012

Og så vil det glæde mig, hvis der skrives en artikel, hvor medlemmer opfordres til at respektere skemalagte arrangementer som FÆLLESRONING tirsdag og torsdag aftener samt søndage og UNGDOMSRONING mandag og onsdag kl. 17. Fællesroningerne fordi der dels skal være både til rådighed og dels fordi (gamle) medlemmer, som ønsker at ro i (ca) det tidsrum, lige så godt kan deltage i - og dermed berige fællesroningerne som styrmænd og som de erfarne, der kan videregive klubbens traditioner (og gamle løgnehistorier) til nye roere. Ungdomsroningerne fordi mandag og onsdag kl. 17 reelt er de eneste tidsrum, hvor ungdomsroerne kan regne med at komme ud at ro. De kan ikke bare tage ud alene, men skal nødvendigvis have en voksen styrmand med - en, der fast kommer for at ro med de unge, og så bør der også være både til rådighed og ikke konkurrence om dem og om pladsen ved PC'erne. Hvis nogen ønsker at ro mandage og onsdage aftener, så bør de ikke møde op tidligere end kl. 17.30. Så vil der være plads ved PC'erne, og kan ta de både der er ledige. Hilsen Ole Binderup, instruktionsudvalget Prøv noget nyt: SENIOR RONING Hver mandag og onsdag kl. 08.00 Vi ror uden at skifte og uden at rende rundt i bådene Alle seniorer kan deltage. Mød frem kl. 08.00 omklædt ved pulten MTU Undgå kaos i bådhallen: UNGDOMSROERNE HAR FORTRINSRET TIL BÅDENE MANDAGE OG ONSDAGE KL. 17.00 Det vil sige at alle inriggere og gigbåde skal være i klubben kl. 17. RoskildeRoeren nr. 3/2012 3

Roskildes junior 2x, Joachim Sutton og Andreas Dyrby. Roskilde Roklub til Copenhagen Regatta På en lidt blæsende men solrig weekend deltog Roskildes kaproere ved Copenhagen Regatta, og de fleste tog gode resultater og masser erfaring med hjem. Roskildes yngste junior, Bastian Secher, er i år rykket en klasse op og konkurrencen er dermed også blevet noget hårdere, men Bastian har trænet hårdt hele vinteren og foråret og var derfor, både lørdag og søndag, i stand til at ro sig i a-finalen. I finalen måtte han se en Sorø-roer være lige en tand for stærk, men to sølvmedaljer til Bastian er et flot resultat i hans første sæson som junior c (13-14 år). Emilie og Silja I pigernes junior b-klasse (15-16 år), har Roskilde 2 stærke piger, Emilie Almstrup og Silja Davidsen. Lørdag lagde pigerne flot ud i dobbeltsculler, hvor de med flot roning sikrede sig dagens første guldmedaljer. Senere på dagen satte de sig i hver deres singlesculler, og her tog Silja sig af guldet mens Emilie roede sig til en flot 4. plads. I søndagens løb stillede Silja ikke op, derfor roede Emilie dobbeltsculler med Lisa Storm fra Viking, de sluttede på en fin 4. plads i finalen. Fire Junior A drenge I juniornes ældste klasse, Junior A (17-18 år) stillede Roskilde med fire roere, Mads Brogård i singlesculler, Joachim Sutton og Andreas Dyrby i dobbeltsculler og Andreas Kische i dobbeltfirer sammen med roere fra Lyngby, Furesø og KR. Lørdag roede Mads sig i a-finalen, her måtte han dog se sig henvist til 6. pladsen og om søndagen kom han akkurat ikke med i a- finalen, og måtte kæmpe om pladserne 7-12 i b-finalen, det endte med en samlet 8. plads efter Lyngby Roklub i b-finalen. Roskilde Roklubs to store juniordrenge, Joachim og Andreas, der ror dobbeltsculler i et meget stærkt felt, roede begge dage tætte løb og begge dage endte det med 3. pladsen. I forhold til sæsonens første løb i Odense, er det en plads op, så det går i den rigtige retning for drengene, der desværre ikke kan træne sammen til daglig, da Joachim går på efterskole, så når sommerferien starter, er der store muligheder for forbedringer til de 4 RoskildeRoeren nr. 3/2012

talentfulde roere. Den kombinerede dobbeltfirer med Alexander Kische roede i weekenden mod junior landsholdskandidaterne fra Lyngby/ Odense, og må sande at der skal rigtig meget træning til for at følge med så stærkt et hold, men løbene giver god erfaring til den fremtidige træning og sæsonens kommende løb. Signe og Aja Aja Runge Holmegård og Signe Bech, der begge ror U23 letvægts singlesculler, stillede i weekenden op i den tunge klasse. Aja tog sig sig suverænt af sejren begge dage, lørdag blev Signe nr 4, mens hun om søndagen i en drabelig spurt om andenpladsen, måtte se sig henvist til 3. pladsen, men gode løb for begge pigerne, der kan tage masser erfaringer med fra Bagsværd sø. Aja til U23 VM Efter flere gode resultater i foråret er Aja blevet udtaget til U23 VM i letvægts singlesculler, der finder sted i Litauen d. 11.-15. juli. Aja opnåede senest to gode fjerdepladser ved Ratzeburg Regattaen. Martin Batenburg I weekendens løb var det desværre kun Martin Batenburg og hans hold, der stillede til start i Bagsværd, da resten at Roskildes landsholdsroere, enten ror OL kvalifikationsregatta eller forbereder sig til den kommende weekends World cup i Luzerne. Martin ror letvægtsdobbelt firer, og de 3 dobbelte VM bronze vindere, må igen i år se sig overgået af deres yngre kollegaer i U23 dobbeltfireren. Men Martins hold består af figthere og de plejer at komme meget stærkt igen senere på sæsonen når VM nærmer sig. Fire debutanter Udover ovennævnte der alle har prøvet at ro kaproning før, havde Roskilde også fire debutanter med. Mads Kjøller, der stillede op i singlesculler for begyndere og blev nr 3, samt Christian Hickmann, Valdemar Eriksen og Rasmus Nielsen, de var til start i den nye bådtype Endon, som er en næsten væltesikker begynderbåd. Havkajakhotel Roskilde Roklub Roskilde Roklub åbner nu op for udlejning af pladser til private havkajakker. Du skal blive medlem for at få en plads. Udlejningen er startet. Alle medlemmer af Roskilde Roklub skal have den samme uddannelse og instruktion omkring klubbens almindelige robåde. Det gælder også dem der indmelder sig i Roskilde Roklub for at anvende deres egen havkajak fra klubben. For at få en havkajakplads, skal du med andre ord melde dig ind i roklubben og deltage i roklubbens instruktion i at ro. Vi har et ønske om at nye medlemmer, som køber en havkajakplads, vil blive aktive medlemmer i klubben. Vi sælger udelukkende pladser til havkajakker - ikke andre bådtyper. Indmeldelse og salg af pladser startede mandag den 11. juni på klubbens kontor. I juli måned har kontoret lukket, august åbent mandage fra kl. 17.00-20.00. Vi opretter instruktionshold løbende efter behov. Det tager et par dage at gennemgå instruktionen. Når du møder op på kontoret, skal du medbringe følgende: Svømmebevis (300 m.). Beviset kan du tage i svømmehallen Dine bankoplysninger, så du kan blive tilmeldt BetalingsService 1.200 kr. (500 kr. i indmeldelsesgebyr + 700 kr. til 1.års leje af kajakhotellet) EPP2-bevis (uddannelsesbevis på at du kan ro kajak) RoskildeRoeren nr. 3/2012 5

Sommer i Roskilde Roklub: Ungdomsroning: Mandage og onsdage kl. 17.00 Fællesroning: August: tirsdage og torsdage kl. 18.30 September kl. 17.30 Søndage kl. 09.00 og 13.00 Seniorroning: Mandage og onsdage kl. 08.00..! Til alle fællesroninger: Mød op omklædt ved pulten. 21.-22. juli: Kend din fjord 4.-5. august: Skolekaproning, Bagsværd sø 8. august kl. 20: Grill-aften 10. august kl. 18.30: Stjerneskudstur 15. august kl. 20: Grillaften 22. august kl. 20: Grillaften 26. august kl. 09: Kanaltur, København 29. august kl. 20: Grillaften 8.-9. september: Kaninlangtur til Skuldelev 14.-16. september: Efterårslangtur 7. oktober: Løvfaldstur 27. oktober: Standerstrygning Til afkrydsning i din kalender: Søndag 25. november kl. 10 Juletræsfest I roklubbens lokaler For medlemmer, jeres børn og børnebørn samt oldebørn Sved-på-panden-roning Onsdage kl. 18.30 Sved på panden-roning er: 1 time på vandet. Der roes efter træningsprogram vi snakker når vi kommer hjem. Vi roer inrigger, gig og outrigger. Du forbedrer din roteknik og kondition. Storm og regnvejr hindrer os ikke, så bruger vi romaskiner. ALLE KAN VÆRE MED 6 RoskildeRoeren nr. 3/2012

Mon båden er skadet..? Der skal ikke mange dråber vand i båden, før mandskabet efter endt roning er vakse til at sætte et Skadet-skilt på. Det er almindeligt at træbådene tager vand ind i begyndelsen af sæsonen, fordi de har ligget hele vinteren og er blevet gennemtørre. Derfor skal der foretages et par ture inden man kan erklære båden for Skadet. Ligeledes er båden heller ikke skadet, hvis der skulle mangle én eller et par skruer. Det må forventes at mandskabet som opdagen den lille detalje, umiddelbart efter roningen afhjælper. Så vi ikke skal trækkes med alle de skadeskilte i bådhallen. Brug ikke klubhusets vægge, men: ud på flisen Roklubben har fået en ny belægning til brug for motorcykler og cykler. Lasse Egelund har været så venlig at sponsere omkring 35 kvadratmeter fliser. Fætter Jan og Eigil takkes for lån af værktøj og kørsel. Tak til Jørgen fra Roskilde Galvanisering for lån af vibrator. Til slut en stor tak til sponsor Preben Nielsen Skrald for levering af grus. Fotoet viser Preben Vandmand med et vaterpas, mens Thomas Lynderup kontrollerer og Dronningen har fat i trillebøren. Brug nu den nye belægning og undlad at bruge væggen til klubhuset. Hilsen Preben Vandmand RoskildeRoeren nr. 3/2012 7

KANALTUR I KØBENHAVNS HAVN OG KANALER SØNDAG 26. AUGUST Vi kører i biler, små udgifter til kørsel og bådlån MØDETID KL. 9.00 TILMELDING PÅ OPSLAGSTAVLEN I AUGUST Mail-kontakt medlemmerne imellem: brug roturmtu@gmail.com Engang imellem har vi medlemmer brug for at komme i kontakt med hinanden. Det kan være du mangler mandskab til en rotur, det kan være du selv gerne vil inviteres på en rotur eller det kan være du har et arrangement i eller uden for roklubben som du søger deltagere til. Til dette brug er der oprettet en mail-liste hvor du selv kan tilmelde dig og afmelde dig. Opret en mail til roturmtu@gmail.com og skriv tilmeld i emnefeltet og send den. Maillisten registrerer nu din mailadr og du får en kvitteringsmail efter ½ time og så er du oprettet som bruger. Du kan nu skrive til de andre på roturmtu@gmail.com med dine forslag og de svarer tilbage til dig, på din egen mailadr. Du kan også bruge denne mail til aflysninger o.l. om aktiviteter og arrangementer. Hvis du modtager en mail fra roturmtu, som du ønsker at besvare, bliver din svarmail sendt til afsenderen. Hvis du ikke længere ønsker at modtage mails fra roturmtu, opretter du en mail til roturmtu@gmail.com og skriver afmeld i emnefeltet og derefter er du afmeldt. Vi håber du har lyst til at bruge denne mulighed for at være i kontakt med andre medlemmer, da det giver dig tilbud om roture og mange andre dejlige oplevelser. Roturmtu er for alle medlemmer, både de nye og de gamle. Med venlig hilsen, motions- og turudvalget og kontoret. 8 RoskildeRoeren nr. 3/2012

SOMMER- ROSKOLE Husk lige sommer-roskolen i uge 32 for de 12-16 årige.. Vi kan godt bruge flere instruktører. Hvis du har lyst og mulighed for at deltage enkelte dage eller hele ugen, så send en mail til Hanne hannen60@gmail.com. Hilsen roskole-udvalget. Sommerferie i Roskilde Roklub: Selv om det pulserende liv i juli måned vil antage form af feriestemning, er der alligevel store muligheder for at komme ud at ro i det dejlige ferievejr. Fællesroning fortsætter som sædvanligt tirsdag og torsdag kl. 18.30, og vi sætter selv hold. Søndagsroning fortsætter også kl. 9.00 og 13.00. Weekenden 21.-22. juli er der et Kend din fjord - arrangement med overnatning i Skuldelev, hvor alle nye roere med stor fordel kan deltage. Oplev din første langtur: KANIN- & UNGDOMS LANGTUR WEEKENDEN 8.-9. SEPT. Turen går til Roskilde Roklubs sommerhus i Skuldelev. Tilmelding på opslagstavlen. RoskildeRoeren nr. 3/2012 9

Grill på terrassen 4 onsdage i august kl. 20.00 Medbring dit eget grill-kød MTU sørger for tilbehør mod en mindre betaling Vi ror ud og ser på STJERNER Stjerneskudstur Fredag den 10. august kl. 18.30 Mandag 20. august kl. 18: KÆNTRINGS- ØVELSE Nyd skovens efterårsfarver Søndag den 7. oktober: LØVFALDSTUR Alle arrangementer opslås på opslagstavlen i god tid forinden, så du kan nå at tilmelde dig. Allerede NU kan det afsløres at sæsonen slutter lørdag den 27. oktober med en storstilet STANDERSTRYG RSTRYG- NING med efterfølgende STANDERSTRYG- NINGSFEST Festudvalget. 10 RoskildeRoeren nr. 3/2012

Eksklusivt interview fra udlandet til RoskildeRoeren Mange hjemme i Roskilde og specielt fra roklubben har et ord eller to med på vejen og ønskede lykke til, med det som skulle blive starten på min nye karriere, som fuldtids landevejsrøver. Da jeg i sommeren 2011 besluttede mig for at det skulle blive mit sidste år som "fuldtids" eliteroer, var det både med glæde og tårer, så mange oplevelser jeg har haft med den klub, der ligger mig så nær og alle de mennesker, som først har været der for mig som juniorroer, og jeg har set og talt med gennem over halvdelen af mit liv. Husker tydeligt Sven Lyster viste mig hvordan den korrekte måde at bære årerne op fra bådebroen var, husk at vende årebladet opad, så skulle du være uheldigt at ramme jorden, så ødelægger du ikke kanten... Ja, blot for at nævne et eksempel, jeg kunne nævne så mange af den slags små ting. Ugerne op til afrejsen var hektiske og stressede, der var ikke rigtig nogle sponsorer til at bidrage økonomisk, skulle flytte, tage mit dykkercertifikat hos Kion Tronholm og lige hjælpe til med LFR 24 spinning på RO s Torv indsamling til cancer. Selv uge før afrejsen havde jeg ikke anskaffet mig alt udstyr, kun cyklen og det hele blev købt onsdagen i påsken og så var det ellers bare om at være sikker på at det var det rigtige udstyr jeg havde købt. Afsted Da jeg forlod Rådhuspladsen tirsdag d. 10. april var det som om at jeg lettede og solen skinnede, selv om det var regnvejr og gråt. Min første overnatning blev i Odense Roklub, hvor jeg fik lov til at låne en af hytterne og som dagene skred frem, skulle jeg til at leve på landevejen og lære et nomade liv, den først nat jeg sov ude i det fri ikke camping, bare det at slå telt op, på en eller anden grund i udkanten af et industrikvarter var grænseoverskridende for mig, men jeg var Vor cyklende medarbejder, Daniel Zielinski, på vej rundt om jorden. træt og havde cyklet 209 kilometer. Kunne ikke sove, så meget nyt og stadig så tæt på Danmark, hvad har du gang i og hvorfor er det lige du gør dette her!!! Jeg ved godt, hvorfor jeg gør det: for at forfølge en anden drengedrøm, som roningen afholdt mig fra at prøve og udleve, da jeg var usikker på mig selv, selv om det ikke altid så sådan ud på facaden. Men jeg tog skridtet og sidder her i Rabat, Marokko efter 6 uger på cyklen, hvoraf jeg har holdt 7 dage fri, 2 af dem ufrivilligt i Malaga, da mine reservedele ikke var kommet, men det skulle vise sig at blive en af de bedre byer jeg har besøgt og oplevet. Når jeg sidder og tænker tilbage på Europa, så er der en ting som dukker op, hver gang jeg var i en lille krise, tænkte jeg 2000 meter ad gangen, spørg mig ikke hvorfor! men det er noget jeg kan forholde mig til og det var det som fik mig over bjergene i Frankrig og Spanien. Taktik Selv på + 150 kilometer distancerne, begyndte jeg at at lægge taktik for vejen og bjerget, 500 meter og 500 meter mere, bare 10 kilometer, så en pause, nej for det var selvindbildning for at snyde mig selv, for jeg skulle bare over der et satans bjerg der og RoskildeRoeren nr. 3/2012 11

når man aldrig har cyklet i bjergene, så ved man ikke, hvad man går ind til og slet ikke for at tale om en cykel inkl udstyr på ca. 60 kilogram, det var noget, som gav mine knæ og akillesene problemer og var flere gange ved at opgive, fordi jeg havde store smerter og begge mine knæ var hævet op, men roeren indeni mig, nægtede at give op allerede nu, han ville bare videre og sagde; det skal cykles væk, bid smerten i dig... Ja, men som jeg kom længere frem ad ruten, fandt jeg ud af, at man ikke bare træder til fra start på en travellercykel, den skal sættes rolig i gang og bruge op til 3-400 meter på at komme op i fart, da det er mere skånsomt for mine knæ, hvilket synes at havde hjulpet på problemet. Men så var der lige varmen i Spanien i starten af maj + 35 og nåede en dag op på 50 grader, det er noget man skal vænne sig til og det er altså ikke nemt at finde skygge ude i bjergland, hvor der ingen huse er... Spørg de lokale Jeg havde valgt at bruge alm. vejkort fra starten af min tur, undtaget Danmark, men dette blev mere og mere kompliceret for mig i Frankrig da jeg fór lidt vild på vej ud af Paris og dagen efter blev mit kort droppet, da der ikke var anført alle de små veje på kortet, mellem de større veje. Og ville ikke bruge 10 euro på et lokalt vejkort over en region... Så jeg begyndte at spørge de lokale, selv om jeg ikke forstår et ord fransk og det skulle visse sig at blive en af de første gode beslutninger jeg tog, nu åbnede der sig en ny verden og landskaber jeg aldrig ville havet set, hvis jeg var fulgt vejkortet, ulempen var så også at jeg ikke ved hvad der venter forude, den ene dag 80-90 km. skov der synes at være hårdt terræn, hvorefter man indser at man er i de franske bjerge. Vejret tog hårdt på mig de første 3 uger, stort set regnvejr hver dag og vådt tøj, øv - det er bare noget skidt. Men tøjet ville ikke tørre i teltet da der var for fugtigt i luften, men så det bare at lave en stor og varm portion aftensmad over gasbrænderen, så skal det nok hjælpe lidt. Efter den beslutning om ikke at bruge vejkort, har jeg holdt mig til konceptet, da jeg fra starten af ville så tæt på oplevelsen af den gamle opdagelsesrejsende om at finde den nye verden. Jeg kommer tæt på de lokale og de anbefaler hvilken vej der er bedst og så det blot at stole og gøre hvad de siger, for de kender forhåbentlig vejen bedre end mig, selv om vi ikke kan altid kan samme sprog. Daniel på vej Ligner noget der er løgn Folk er så venlige og gavmilde på min vej, nogle folk har inviteret mig, ind i deres hjem uden at kende mig og tilbudt frokost, aftensmad, bad og overnatning. Selv hos en familie sagde bedstemor Anne på 84 år fra Frankrig: du bliver her natten over, du skal ikke videre, du er våd og det regner, få tørt dit tøj og få dig noget mad, du ligner noget som er løgn... tak. Bedstemor talte stort set flydende engelsk og var også turistguide for mig i sin rallybil der fik med 60-80 km/t på de små landeveje i bjergland, mens Daniel sad sammenkrøllet og bange for hun ville ramme en bil eller to. Da jeg sad ved Malaga havn og fik en øl, så jeg nogle junior roere som øvede teknik, hvilket fik mig til at tænke på min egen tid som roer og junior-tiden, samt alt det som er sket på landevejen. 12 RoskildeRoeren nr. 3/2012

Reflekterede over det hele, men der er sket så meget og mange ting, at jeg ikke engang har tænkt Europa færdig og fordøjet alle de indtryk som har været. Har valgt at blive 3 dage her i Rabat af netop denne grund, for sat mine indtryk på plads, herunder en voldsom trafikulykke i bjergene små 50 km nord for Malaga. De bedste oplevelser fra Europa har været at møde bedstemor Anne og hendes datter og barnebarn Sandra på 31 år og området El Chorro 60 km. nord for Malaga i Spanien. Og mange af de mennesker der har inviteret mig indenfor i deres hjem. Så mit koncept bliver stadig at cykle uden vejkort og forhøre de lokale, hvorpå jeg kommer tættere på deres kultur og liv, hvor rejsen ender ved jeg ikke endnu, men jeg vil gøre mit for at gennemfører Afrika først og fremmest da det er mit personlige mål, hvor alt andet vil være bonus ved siden af. Beslutningen om at cykle igennem Sahara og Mauretanien skal tages og vil lige vende den derhjemme med de nærmeste og det kan være jeg gør et forsøg og hvis det skulle vise sig at være for usikkert, skal jeg 1600 km tilbage fra Dakhla til Casablanca for at tage flyveren til Dakar i Senegal... Lige nu nyder jeg livet på landevejen, det gør skridtet dog ikke altid, det har set værre dage men også bedre dage, men man kan ikke få alt med i pakken... Men når muligheden byder på gratis mad og overnatning slår jeg til for at få et varmt bad og prøve at vaske mit tøj, som ikke har set en vaskemaskine eller blevet vasket i små 2-3 uger, hm ja, lækkert. See you out there... Daniel Zielinski. Som denne artikel blev skrevet og sendt hjem, skete der noget skidt og uheldigt 1 uge senere på vejen ind i Vest-Sahara fra Marokko. Jeg blev kørt op af en bil og udsat for væbnet røveri midt ude i Sahara kl. 7.20-7.30 stykker om morgenen, det var ikke der, jeg havde udset en risiko for skulle ske her, først 800 kilometer længere sydpå ved og i Mauretanien, såfremt jeg havde valgt at cykle igennem der. Og efter omstændighederne taget i betragtning og uden hjælp fra politiet i Marokko valgte jeg at tage en flyvemaskine hjem hurtigst mulig fra den barske, benhårde, ensomme og den øde ørken Sahara. Og som jeg sad i flyveren over Storebælt hen over Roskilde mens flyet er i gang med indflyvning i Kastrup Lufthavn, tænkte jeg blot: vend denne maskine om, det er ikke sådan mit lille eventyr skal ende, jeg vil ud og se, opleve, cykle mere af den verden, som ligger for fødderne af os. Og nu hvor jeg er hjemme, planlægger jeg et lidt bedre og sikkert træk igennem de forskellige lande, som jeg nu vil vælge at cykle igennem. Og inden sommeren er over i Danmark er jeg til at finde på landevejen igen imod nye oplevelser og lande. Vi ses derude... på www.danielmichal.com hvor I vil kunne se min nye hjemmeside. GRILL-AFTENER I AUGUST 4 ONSDAGE KL. 20.00 Medbring dit eget grill-kød MTU sørger for tilbehør mod en mindre betaling RoskildeRoeren nr. 3/2012 13

Uden for daglig rofarvand, men på vejen til Skuldelev, ligger der en ø: Eskildsø Eskildsø ligger i Roskilde fjord og kan besøges via en primitiv færge der drives af en påhængsmotor. Ruinen af hvad der kaldes Eskildsø Kloster er faktisk kun selve klosterkirken. Klosterets fundament er fundet i nærheden ved en udgravning år tilbage og er altså ikke synlig for den besøgende. Her i juni måned (beklager det kedelige fotografi med det hårde lys), ses ruinen som en ca 20 meter lang silhouet af nogle få meter høje mure i kampesten og frådsten. I kirkerummet ses rester af krydshvælv. Ruinen ligger med fantastisk udsigt, svøbt i græsser som går til livet. Stedets historie Fra tidlige tider, har man udnyttet øens strategiske placering med sigt over fjorden. Her har nok været en bavnehøj som led i et varslingssystem, til beskyttelse af fjordens byer og i særdeleshed Roskilde. År 1100 opførte augustinerordenen et kloster og en klosterkirke for tilbedelse af Sct. Thomas (Didimus). Munkene dyrkede jorden og forskellige medbragte lægeplanter, som stadig gror her. Men nok har de været troende og bedende mennesker, men de var også mænd af kød og blod, der som alle andre har følt en vis glæde ved kvinder og festivitas. Snart gik rygter om selskaber som sejlede til Eskildsø for der at danse, spise og drikke. Det kom biskop Absalon for øre og da han ikke mente det var i tråd med ordenens strenge kodex, sendte han fluks den fromme og ædruelige abbed Vilhelm (nej han var ikke tysker men derimod franskmand), for snart at få sat styr på munkene. Munkene var nu ikke særlig begejstrede for deres nye gæst. Føj for en humørdræber! og de forsøgte ligefrem at tage livet af den 14 RoskildeRoeren nr. 3/2012

gode Vilhelm, ved at stikke ild på hans sengehalm. Vilhelm sov trygt og halmen under ham ville ikke brænde... En del frustrerede munke mente det måtte være nok - de opgav det fromme liv og forlod klosteret. Da Danmark nu var inde i en tid, hvor katolicismen fortrængtes af Luther lagkage, pillede man klosteret ned og tog byggematerialet med til Ebelholt. Der opførtes et nyt kloster omkring år 1167. Husk på selve klosteret formentlig var opført af træ og derfor lige til at pakke ned og tage med, til forskel for klosterkirken i sten som stod nogenlunde bevaret helt til 1803. Eskildsø Kloster havde en vis tilknytning til Sønder Jernløse Kirke. Her ses stadig kalkmalerier af apostlen Thomas og fortællingen om hans rejse til Indien. Lignende kalkmalerier var sikkert også at finde i klosterkirken. KEND DIN FJORD Weekenden 28.-29. juli. Temaet er "Ringøer". Vi starter lørdag morgen kl. 9.30 i roklubben. Vi skal besøge og besigtige Ringøen ved Bognæs. Derefter skal vi ro gennem Fafner-passagen ved Jyllinge Holme. Her skal vi udforske en anden ringø, som ingen kender. Derefter ror vi til sommerhuset i Skuldelev, hvor vi spiser aftensmad og overnatter. Om søndagen ror vi hjem igen. Der kommer opslag op i klubben. Oplev fjorden på en anderledes måde. Husk at medbringe vadesko, drikkevarer, frokost, redningsvest, sovepose o.l. Alle kan deltage. Nærmere oplysninger og tilmelding på opslagstavlen. Sven Fafner. RoskildeRoeren nr. 3/2012 15

POSEDAMER OG FINANSKRISE Det er dårlige tider i samfundet. Hvilket man kan se når man sidder på en bænk i det overskyede vejr og betragter livet og dets tilskikkelser. Mange har næsten ikke det mest nødvendige at tage på kroppen, klæderne er kendetegnet ved at være for småt, slidt og med store huller og flænger, og bohavet kan rummes i en enkelt pose eller to. Nogle læsere vil måske mene at det ikke har noget med roning at gøre, men tag ikke fejl. Kig dig omkring og se de små tegn omkring dig. Måske kommer posedamerne ned i bådhallen så tro endelig ikke at de skal på langtur..