B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 29. oktober2013 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 8 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Hans Toft Henrik Thorup Leila Lindén Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Hanne Andersen Per Tærsbøl Finn Rudaizky Marianne Stendell Nina Berrig Danni Olsen Flemming Pless Lene Kaspersen Bent Larsen Thor Grønlykke Ole Søbæk Knud Andersen Per Seerup Knudsen Lise Müller Birgit Tystrup Maja Holt Højgaard Niels Borre Per Roswall Karin Dubin Birgitte Kjøller Pedersen Michael Lange Peter Kay Mortensen Ellen Thrane Anne Ehrenreich Lise Rask Jannie Hjerpe Susanne Langer Lars Gaardhøj Steen Olesen Karin Helweg-Larsen Kirsten Lee Arly Eskildsen Charlotte Fischer Andreas Røpke Abbas Razvi Mødet sluttede kl. 22.42 Afbud: Karin Dubin stedfortræder Bo Sandberg Flemming Pless stedfortræder Asger Løvskjold Lene Kaspersen stedfortræder Christoffer Reinhardt Kenneth Kristensen Berth Knud Andersen stedfortræder Thomas Bak Bent Larsen stedfortræder Erik Sejersten Michael Lange stedfortræder John Køhler Fraværende: John Köhler ved sag 5 33 Thor Grønlykke ved sag 7 33 Birgitte Kjøller Pedersen ved sag 7 33 Niels Borre ved sag 7 33 Abbas Razvi ved sag 21-33
Indholdsfortegnelse 1 Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 2 Orientering om resultaterne fra Trængselskommissionens arbejde 3 Evaluering af driftudvalgene 4 Børne- og Ungepolitik 5 It-handlingsplan for 2014 6 Overordnede rammer for fornyelse af kontrakter om ambulanceberedskab og liggende patientbefordring (sygetransport) 7 Den regionale sundhedsberedskabsplan 8 Etablering af nye rammer for Dansk Hovedpinecenter ved Glostrup Hospital 9 Etablering af kølekapacitet på Rigshospitalet 10 Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer 11 Genhusning af Rigshospitalets administrationsbygning og patienthotel 12 Omorganisering af administrative funktioner i Region Hovedstaden 13 Fælles Regionalt EU-kontor 14 Særlig pulje for kulturarrangementer 2013 15 Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i 2014-2015 16 Bevilling af erhvervsfremmemidler 17 Høring af lovforslag om ændring af lov om erhvervsfremme mv. 18 Høring af planer for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning 19 Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen 4 7 11 15 17 20 25 27 30 33 37 40 42 46 49 52 55 58 60
20 Afrapportering 2013 for Handlingsplan 2013-2014 for Politik for Sundhedsforskning samt Forskningsevaluering 2013 21 Ligestillingsredegørelsen 2013 22 Orientering om anvendelse af ILO-konventionen i Region Hovedstadens kontrakter 23 Analyse af uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed 24 Årlig afrapportering af uddannelsesprojekter 25 Afrapportering fra Udvalget vedr. udsatte borgere 26 Heidi Wang (V) - Fritagelse for hvervet som stedfortræder 27 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Olesen (F) vedr. Hillerød station 28 FORTROLIG - Kontraktsag 29 FORTROLIG - Projektkonkurrence 30 FORTROLIG - Projektkonkurrence 31 FORTROLIG - Prisuddeling 32 FORTROLIG - Ejendomssag 33 FORTROLIG - Ejendomssag 63 67 69 72 75 78 81 83 85 88 91 94 96 98
1. FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN - FÆLLESREGIONALT SAMARBEJDE OM VÆKST PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 1 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet orienteres om samarbejdet "Fokuseret Vækstdagsorden", der har til formål at skabe øget vækst i Øresundsregionen, og 2. at regionsrådet godkender samarbejdets foreløbige ståsted (vision, mission mv.) RESUME Siden januar 2013 har der været et samarbejde i gang mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og de øvrige kommuner i de to regioner med det formål at sikre øget samarbejde omkring jobskabende vækst. Samarbejdet er igangsat på initiativ fra kommunerne, og drøftelserne har været ført mellem regionsrådsformændene for Region Hovedstaden og Region Sjælland, formændene for kommunekontaktrådene i Hovedstaden og Sjælland samt Københavns overborgmester. Under titlen "Fokuseret Vækstdagsorden" har man i samarbejdet kortlagt fælles udfordringer og muligheder og sat ord på et fælles ståsted (vision, mission, omdømme, kompetencer og værdier) for samarbejdet. Desuden er der seks projekter, der skal sætte handling bag ordene. SAGSFREMSTILLING Baggrund Baggrunden for samarbejdet omkring "Fokuseret Vækstdagsorden" er for det første en bekymring for, at væksten er lavere i det østlige Danmark (Hovedstaden og Sjælland) end hos konkurrentregionerne i Nordeuropa (bl.a. Stockholm). For det andet er baggrunden et ønske om at styrke samspillet mellem regionens satsninger, organisationer og ressourcer. Ved at samle kræfterne kan man tiltrække flere internationale investeringer, talenter og turister, end regionen formår i dag. Målet med samarbejdet er derfor i sidste ende at øge den økonomiske vækst og tiltrække flere jobs til det østlige Danmark. Der har i regi af samarbejdet omkring "Fokuseret Vækstdagsorden" været nedsat en arbejdsgruppe på direktørniveau med deltagelse fra Region Hovedstaden (formandsskab), Region Sjælland, Kommunekontaktrådet Hovedstaden, Kommunekontaktrådet Sjælland og Københavns Kommune. I arbejdsgruppen er der på baggrund af et kommissorium blevet kortlagt fælles udfordringer og muligheder. Kortlægningen peger på, at der ligger store muligheder i øget samspil mellem regionernes erhvervsklynger, og at man skal være bedre til at udnytte de planlagte milliardinvesteringer i blandt andet nye hospitalsbyggerier og infrastruktur. Den 30. august 2013 har der været et politisk møde mellem regionsrådsformændene, formændene for kommunekontaktrådene samt Københavns overborgmester om et fælles ståsted samt seks projekter, der kan danne rammen for et konkret samarbejde mellem parterne. Vision Visionen for samarbejdet er: I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Det første og vigtigste af de seks projekter er udviklingen af et fælles nyt brand, der tager udgangspunkt i Copenhagen. Det har til formål at styrke Øresundsregionens tiltræknings- og konkurrencekraft. De øvrige 5 indsatser er: Fælles charter om det Nordeuropæiske knudepunkt Side 4 af 99
Fælles besøgstjeneste/modtagerapparat Fælles Investorportal/Digitalt erhvervskort Fælles kompetenceløft inden for turisme- og serviceerhvervene Fælles Fødevaresatsning I det videre arbejde vil der være stort fokus på at skabe en forankring og gensidighed på tværs af hele Sjælland, mellem storbyen og den øvrige region. Samarbejde over Øresund Der vil endvidere blive arbejdet på at inddrage Øresundsperspektivet og sikre en skånsk opbakning til "Fokuseret Vækstdagsorden". Udgangspunktet i arbejdet har fra starten været hele Øresundsregionen, men det har været parternes ønske først at finde fodfæste på den danske side, før den svenske side inviteres ind i arbejdet. En mere formel involvering af den svenske side er imidlertid igangsat, blandt andet ved en drøftelse på Øresundskomiteens forretningsudvalgsmøde den 26. september. En involvering af den skånske side er central for at den også opnår indflydelse og medejerskab. Det er vurderingen, at der er et klart ønske fra skånsk side om at deltage i arbejdet omkring Fokuseret Vækstdagsorden regionalt og kommunalt. Også til at samle sig under paraplyen/det internationale brand der tager udgangspunkt i Copenhagen. Parallelt med drøftelse i Region Hovedstaden behandles Fokuseret Vækstdagsorden også i Region Sjælland og i de to kommunekontaktråd. Endvidere er der behov for at forankre arbejdet i Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. Disse forskellige processer samles i en dépêche, der kan overdrages til bl.a. de nye regionsråd, der tiltræder 1. januar 2014. Ligeledes vil der fra januar 2014 ligge et arbejde i at udrulle de 6 projekter, herunder ikke mindst branding-arbejdet Copenhagen. KOMMUNIKATION Kommunikationsindsatsen om den fokuserede vækstdagsorden afklares separat med de øvrige parter i samarbejdet. Endvidere forventes der udarbejdet en konkret kommunikationsplan ifm. Copenhagen brand-projektet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER På det nuværende stadie herunder opstarten af de 6 konkrete projekter - kan arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden afholdes inden for eksisterende økonomiske rammer (regional udvikling). Hvis der i løbet af 2014 udvikles større fælles udgiftskrævende satsninger vil de blive forelagt Vækstforum og Regionsrådet. DIREKTØRGODKENDELSE Hjalte Aaberg / Kim Høgh SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales, idet sagen overgår til åben dagsorden ved forelæggelse for regionsrådet. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt. Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling. JOURNALNUMMER 13010471 BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst Side 5 af 99
2. Udkast til Præambel til Fokuseret Vækstdagsorden Side 6 af 99
2. ORIENTERING OM RESULTATERNE FRA TRÆNGSELSKOMMISSIONENS ARBEJDE PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 2 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at orienteringen om Trængselskommissionens resultater tages til efterretning. RESUME Trængselskommissionen overdrog den 26. september 2013 sit forslag til en strategi i betænkningen Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden til transportministeren. Strategien har fokus på at skabe et mere sammenhængende net af infrastruktur, der er tilpasset de nye rejsemønstre i hovedstaden. Det gælder navnlig i forhold til den kollektive trafik og cyklismen, hvor kommissionen anbefaler et tværgående net af højklassede (det vil sige et trafiksystem, der kører på skinner eller i sin egen bane). løsninger, mens der for vejtrafikken er fokus på tiltag til at håndtere konkrete trængselsproblemer samt en forbedring af trafikafviklingen på vejene. Det forventes, at der i løbet af efteråret 2013 vil ske en politisk behandling af strategien blandt de partier, der stod bag aftalen om Trængselskommissionen. Udover regeringen er det Dansk Folkeparti og Enhedslisten. På Regionaludvalgets møde den 8. oktober 2013 gav en embedsmand fra Transportministeriet en orientering om resultaterne. SAGSFREMSTILLING Baggrund Trængselskommissionen blev nedsat af regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 12. juni 2012. Kommissionen har bestået af 28 medlemmer, heriblandt forskere, interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Fra Region Hovedstaden har henholdsvis regionsrådsformanden og regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj været udpeget som medlemmer. Kommissionens hovedopdrag var at komme med forslag til tiltag, der kan nedbringe trængslen og trafikkens miljøpåvirkninger i hovedstadsområdet, samt at komme med forslag til finansiering. Som et første skridt i arbejdet afleverede kommissionen den 6. februar 2013 et idékatalog, og den 26. september 2013 blev betænkningen Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden overdraget til transportministeren. Det er imidlertid ikke en enig kommission, der står bag strategien. Der er otte mindretalsudtalelser, der inkluderer ti af kommissionens i alt 28 medlemmer. De dækker fx en opfordring til at indføre roadpricing og modstand mod de anbefalede vejprojekter. Strategiens hovedelementer Trængsel er i dag et problem, der berører mange i hovedstadsområdet. Beregningerne viser, at problemet vil blive endnu større i de kommende år. Det skyldes bl.a., at befolkningstallet stiger voldsomt. Væksten forventes navnlig at ske i Københavns og Frederiksberg Kommuner, mens der gennemsnitligt ikke forventes en befolkningstilvækst uden for omegnskommunerne. Den overordnede efterspørgsel på transport forventes således at stige væsentligt i fremtiden. Målt i antal af ture forventes trafikken samlet set at stige med ca. otte %. Biltrafikken forventes at stå for hovedparten af væksten, og trængselen forstået som forsinkelsestid vil stige fra 9,3 mio. timer i 2012 og til 18,4 mio. timer i 2025, hvilket er næsten en fordobling. Side 7 af 99
Kommissionens strategi omfatter derfor et forslag til en markant udbygning af den kollektive trafik og cyklismen, en indsats til reduktion af trængsel på vejene samt en anbefaling om at undersøge roadpricing nærmere som et redskab til at reducere trængsel. Den samlede effekt af kommissionens forslag i 2025 vil medføre en reduktion af trængselen på 15 %, hvilket stadig vil være en forøgelse med næsten 68 % i forhold til 2012. Det fremhæves da også i betænkningen, at selv en betragtelig udbygning af infrastrukturen ikke i sig selv vil kunne imødekomme den voldsomme stigning i fremtidens transportbehov. Til trods for væsentlige investeringer står man over for et valg mellem at acceptere øget trængsel på dele af vejnettet som et grundvilkår eller at søge en mere proaktiv regulering af efterspørgselen. For at opnå en egentlig reduktion i trængslen i forhold til i dag vil det således kræve, at efterspørgselspresset på vejene målrettet søges reduceret. Konkret foreslår kommissionen at gennemføre et større forsøg med roadpricing, inden der tages stilling til en eventuel indførelse af roadpricing i Danmark. Samlet set vil en fuld realisering af Trængselskommissionens strategi indebære anlægsudgifter på 32-42 mia. kr. Spændet i udgifter er bl.a. afhængigt af, hvilket ambitionsniveau der vælges i forhold til de enkelte tiltag. Kommissionen har lagt vægt på, at de forskellige transportformer har forskellige roller i transportsystemet. Dette går igen i kommissionens opdeling af hovedstadsområdet i geografiske områder, som hver for sig har forskellige udfordringer og dermed forskellige løsningsbehov. De Indre bydele Den centrale udfordring er den manglende plads. I det tætte byrum skal der være plads til både biler, busser, cykler og gående. Hovedanbefalingerne er her, at et velfungerende og højklasset cykelnet og kollektivt trafiknet skal være de bærende søjler. Ringbyen De to centrale problemstillinger er, at infrastrukturen er bygget op omkring rejser til og fra København og at kun få benytter kollektiv trafik internt i ringbyen. Hovedanbefalingen er en forbedring af de tværgående forbindelser for cykler, biler og særligt den kollektive trafik. En række stærke trafikale knudepunkter skal forbinde et sammenhængende kollektivt trafiknet med et omfattende supercykelstinet. I det kollektive net indgår både letbaner og højklassede buslinjer. Konkret anbefales det, at første led i et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik bør etablere letbaner i korridorerne på henholdsvis Frederikssundsvej og i Ring 2½, herunder forbindelse mellem Ring 2½ og henholdsvis Glostrup St. og Ny Ellebjerg St. De store transportkorridorer og på Sjælland De to centrale problemstillinger er de rejsendes mulighed for effektiv transport til København og behovet for bedre forbindelser på tværs mellem indfaldskorridorerne fra Motorring 3 og udefter i regionen. Kommissionen anbefaler derfor en indsats for at forbedre forholdene i en række af indfaldskorridorerne samt at forbedre forbindelserne på tværs af regionen. Stærke rammevilkår for den kollektive trafik Kommissionen peger på, at såfremt potentialet i et sammenhængende kollektivt net skal realiseres fuldt ud, fordrer det, at den kollektive trafik er et brugervenligt og attraktivt alternativ. Kommissionen har i denne sammenhæng noteret sig, at regeringen lægger op til en ændret organisering i hovedstadsområdet i form af en paraplyorganisation. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at det samlede resultat af Trængselskommissionens arbejde må betragtes som tilfredsstillende. Der er dog fortsat spørgsmål, som skal afklares, fx finansieringen og tidsperspektivet. Det er tvivlsomt, om udbygningen af de større anlæg som S-tog, metro og letbaner kan Side 8 af 99
være realiseret i 2025, eftersom det fremgår af betænkningen, at den statslige infrastrukturfond er fuldt disponeret frem til 2020. Som bilag 1 er vedlagt en sammenfatning af betænkningen, hvor de konkrete forslag er vist både på kort og i tabeller. Regionsrådsformandens indspil Regionsrådsformanden har løbende spillet en række forslag ind i forbindelse med udarbejdelsen af det idekatalog, der har ligget til grund for udarbejdelsen af selve strategien (se oversigt over de indsendte forslag i bilag 2): Den fælles trafikaftale med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og den regionale udviklingsplan, Cykling som attraktivt transportmiddel, Forslag om, at Indre by og Ringbyen samtænkes i udviklingen af den kollektive trafik, Forslag om udarbejdelse af en samlet letbanestrategi for hovedstadsregionen, Forslag fremsat sammen med professor Otto Anker Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet om et samlet letbanesystem, der går på tværs af kommunegrænser, Forslag om oprettelse af to regionale trafikselskaber i Østdanmark, som varetager hele den kollektive trafikbetjening, Forslag om flere regionale busruter, Forslag om koordinering og samordning af ejerskab og ansvar for drift og udvikling af stationer og stationsforpladser, Miljøzone og øget omladning af gods, Grønne drivmidler i offentlig transport og miljøkrav i udbud og indkøb. Det er administrationens vurdering, at forslagene enten er medtaget direkte i strategien eller indgår i relevante sammenhænge. Den videre proces Det forventes, at der blandt Folketingets partier vil blive taget politisk stilling til strategien, og at den vil indgå i politiske forhandlinger i løbet af efteråret 2013. Det skal bemærkes, at de strategiske analyser, som blev besluttet med den aftale, som den tidligere regering indgik med hhv. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, om En grøn transportpolitik i 2009, afrapporteres sidst på året. Som det fremgår af betænkningen er der et vist overlap: I Trængselskommissionens strategi tages der ikke stilling til fx en havnetunnel eller en Ring 5 forbindelse. Her henvises der til de strategiske analyser, hvor begge projekter behandles. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. DIREKTØRGODKENDELSE Hjalte Aaberg / Kim Høgh SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt. Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 9 af 99
JOURNALNUMMER 12004237 BILAGSFORTEGNELSE 1. Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden Sammenfatning netversion 2. Regionsrådsformandens indsendte forslag. 20.9.2013 Side 10 af 99
3. EVALUERING AF DRIFTUDVALGENE PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 3 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet tager evalueringen af driftsudvalg i Region Hovedstaden til efterretning, og 2. at regionsrådet tilslutter sig, at evalueringen tilsendes Økonomi- og Indenrigsministeriet. RESUME Region Hovedstaden besluttede i december 2011, at søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation til en forsøgsordning med nedsættelse af tre såkaldte driftsudvalg med udviklingsopfølgning. Økonomi- og Indenrigsministeriet gav efterfølgende dispensation til nedsættelse af tre driftsudvalg: Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Miljø- og grøn vækstudvalget. Disse tre udvalg har fra oktober 2012 og frem til i dag fungeret som driftsudvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med dispensationen anmodet om, at regionsrådet sender en redegørelse til ministeriet om regionens erfaringer med driftsudvalg. På den baggrund har Politisk Sekretariat iværksat en evaluering, der er gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser. Evalueringen forelægges nu for regionsrådet med henblik på, dels at evalueringen tilsendes Økonomi- og Indenrigsministeriet, dels at evalueringen kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af forslag til den fremtidige udvalgsstruktur i Region Hovedstaden. Det bemærkes samtidig, at Økonomi- og Inderigsministeriet i august 2013 har fremsendt høring over udkast til lov om ændring af regionsloven, der fremover giver regionerne mulighed for på samme måde som kommunerne, at indrette den politiske styringsstruktur som regionsrådet finder hensigtsmæssigt, herunder at nedsætte driftsudvalg (stående udvalg) uden forudgående godkendelse i ministeriet. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden fik i oktober 2012 dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at nedsætte tre såkaldte driftsudvalg med udviklingsopgaver. De tre udvalg er: Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Miljø- og grøn vækstudvalget. Politisk Sekretariat har forud for udløbet af indeværende valgperiode bedt Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden om at gennemføre en evaluering af de foreløbige erfaringer med driftsudvalgene. Formålene med nedsættelse af driftsudvalg var, at udvalgene på hvert deres område skulle sikre: Opfølgning på gennemførelse af vedtagne opgaver og vedtagne planer Varetagelse af den umiddelbare forvaltning af et område med mulighed for at gå i dybden Udmøntning af de økonomiske rammer, der er tillagt udvalgene Politisk initiativforpligtelse Inddragelse af borgere, patienter, pårørende og fagfolk. Evalueringen skal belyse, hvorvidt regionsrådets medlemmer oplever, at driftsudvalgene lever op til de beskrevne formål. Evalueringen skal endvidere belyse, hvorvidt regionsrådets medlemmer oplever, at de tre driftsudvalg: Har øget den demokratiske indflydelse Har øget muligheden for at alle 41 folkevalgte medlemmer i regionsrådet er inddraget i arbejdet med at træffe beslutninger Har skabt mere fælles ansvar for de beslutninger, regionsrådet træffer Har skabt bedre muligheder for en løbende faglig og politisk opfølgning på implementeringen af politiske beslutninger Har skabt bedre kontinuitet i det politiske arbejde. Evalueringen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse bestående af ti semistrukturerede interviews, hvoraf nogle er gennemført som individuelle interviews, mens andre har været gruppe- eller Side 11 af 99
fokusgruppeinterview. Alle 41 medlemmer er blevet inviteret til at deltage i et interview 15 medlemmer har deltaget, herunder de tre formænd for driftsudvalgene. Derudover er to koncerndirektører blevet interviewet. Hovedkonklusioner Der er en udbredt oplevelse blandt de interviewede politikere af, at etableringen af driftsudvalg har medført øget demokrati forstået på den måde, at flere medlemmer af regionsrådet har indflydelse. Det skyldes, at driftsudvalgene har fået styrket kompetence i form af indstillings- og initiativret. På den måde er flere inddraget i beslutninger og dermed reel indflydelse. Det opleves også, at arbejdet i driftsudvalgene tages mere seriøst og opleves som mere forpligtende. Formændene for driftsudvalgene oplever ikke, at de har fået flere opgaver, men at opgaverne har fået en anden karakter, idet de i højere grad er blevet mere officielle figurer og repræsentanter for regionen, hvilket også kommer til udtryk i en stigende interesse fra eksterne aktører og journalister. Medlemmerne af driftsudvalgene oplever, at arbejdet i driftsudvalgene også påvirker arbejdet i forretningsudvalg og regionsråd, idet et enigt driftsudvalg har større muligheder for at få deres sager igennem forretningsudvalget og regionsrådet. Samtidig oplever formændene for driftsudvalgene at de er nået langt i forhold til at kunne følge endnu bedre op på handlingsplaner for beslutninger, der er vedtaget i driftsudvalgene, og også at kunne handle hurtigere. Det opleves samtidig som en fordel, at driftsudvalgene er varige, og ikke midlertidige udvalg, der skal have nye kommissorier. Samtidig opleves det som en fordel at driftsudvalgene har initiativret og kan tage emner op indenfor deres område og ikke i så høj grad er bundet til et snævert kommissorium. Når det gælder de økonomiske rammer oplever driftsudvalgene ikke den store forandring, idet den økonomiske ramme, som udvalgene er tillagt, er begrænset. På tværs af de interviewede personer opleves det som en udfordring, at have to forskellige typer af udvalg. Der er en risiko for, at det kan opleves som et A og et B hold. Nogle giver udtryk for, at de særlige udvalg nedprioriteres af administrationen til fordel for driftsudvalgene, og ikke tages lige seriøst. Samtidig opleves kommissorierne som indsnævrende for de særlige udvalgs arbejde. Driftsudvalgene oplevede ikke, at de var og blev - klædt godt nok på til opgaven, men mener også, at der er tale om en læreproces, hvor udvalgene skal finde deres form. Samarbejdet med administrationen opleves i øvrigt som godt og kvalificeret. Input til fremtidig udvalgsstruktur Samtlige interviewede er enige om, at en udvalgsstruktur bestående af udelukkende driftsudvalg sammen med et forretningsudvalg er den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur. Det vægter højt, at alle udvalg har de samme kompetencer og beføjelser og samme mulighed for indflydelse. Samtlige interviewede mener også, at der skal være færre udvalg end i dag, men at udvalgene til gengæld skal have mere tyngde, ligesom det er vigtigt, at der er trukket klare grænser, så udvalgene ikke fagligt overlapper hinanden. Til gengæld er det vigtigt, at alle 41 medlemmer har mulighed for at få en plads i et driftsudvalg, ligesom der er tilslutning til det synspunkt at udvalgene bør have medlemmer nok til at bære, at der kommer afbud, og samtidig være beslutningsdygtige. Generelt er der tilslutning til en udvalgsstørrelse på omkring 9 medlemmer. Det opleves af alle som væsentligt, at politikerne i udvalgene får tildelt flere kompetencer, og på den måde kan bidrage til at give regionen et demokratisk løft. Forslagene fra de interviewede medlemmer til den fremtidige udvalgsstruktur er gengivet nedenfor: Forslag fra de interviewede Side 12 af 99
Kun driftsudvalg undgå A- og B-hold Særlige udvalg skal være midlertidige Undgå overlap i opgaver Den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur består udelukkende af driftsudvalg og et forretningsudvalg. Ved at alle udvalg har samme kompetencer og beføjelser kan opfattelsen af A- og B-hold mindskes. Særlige udvalg kan med fordel anvendes til at lokalisere et politisk udviklingsfelt, som kan fremlægges for regionsrådet, men de særlige udvalg skal fungere som ad hoc udvalg og nedlægges igen. Udvalgene skal opdeles med mere klare og adskilte kommissorier, så der ikke opstår uklarhed om, hvilke opgaver, der falder inden for hvilke udvalg. Udvalgene skal have en Udvalg kan godt blive for små og dermed sårbare over for afbud. vis størrelse Alle regionsrådets Det vil øge motivationen, hvis alle 41 regionsrådsmedlemmer får medlemmer skal have mulighed for at få en plads i et driftsudvalg. en plads i et driftsudvalg Der skal bruges tid på at klæde politikerne godt på til at lede eller deltage i et driftsudvalg. Det er bedst, hvis der ligger en Politikerne skal klædes forretningsorden fra start. Det er også en god idé at introducere de på til nye kompetencer øvrige regionrådsmedlemmer, der ikke sidder i et driftsudvalg til driftsudvalgenes kompetencer. Kommissorier skal være brede Driftsudvalg skal have videre økonomiske rammer Formanden skal have ansvaret for mødernes indhold Invitér folk udefra, men giv tid til politisk diskussion Der skal være tid imellem møder i forskellige udvalg Driftsudvalgenes kommissorier skal ikke være for snævre, og der skal være mulighed for at beskæftige sig med aktuelle emner, der opstår undervejs i nedsættelsesperioden. Den økonomiske ramme, der er tilført driftsudvalgene er for lille og skal være mindre øremærket til bestemte områder. Ansvaret for mødeindholdet skal længere væk fra administrationen og ud til udvalgsformanden. Det giver større ejerskab til punkterne på dagsordnen og færre afbud fra medlemmerne. Det kan være nødvendigt at få belyst en sag fra flere sider og derfor kan det være godt at invitere gæster udefra til at deltage i udvalgsmøderne og fx agere djævlens advokat. Det er dog vigtigt, at der stadig er tid til den politiske diskussion om de store linjer og prioriteringer. Det kan være hensigtsmæssigt at have en fast ugedag, der er afsat til politisk arbejde. Den kan dog skabe logistiske udfordringer, hvis udvalgsmøderne tidsmæssigt ligger for tæt på hinanden, når en politiker eller koncerndirektør er med i flere udvalg. Forslagene i teksten er en samlet oversigt over de forslag, de interviewede frembragte under interviewene. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. DIREKTØRGODKENDELSE Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales med tilføjelse af følgende indstillingspunkter, 3. at regionsrådet i forbindelse med fremsendelse af evaluering til Økonomi- og Indenrigsministeriet fremfører, at der bør ske en ligestilling af reglerne for arbejdsvilkår og vederlag mellem arbejdet i regionsråd og kommunalbestyrelser, 4. at administrationen anmodes om at udarbejde et forslag til driftsudvalg i Region Hovedstaden på baggrund af den model, der fremgår af notat af 21. oktober 2013 fra formandsskabet, der er vedlagt Side 13 af 99
som bilag 2. O (2) er enig i at henvendelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser til en ligestilling af reglerne for arbejdsvilkår, men ikke vederlag. C (2) finder ikke, at regionsrådet skal udtale sig om spørgsmålet om arbejdsvilkår og vederlag, idet det er et spørgsmål for Danske Regioner. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Der var omdelt notat af 28. oktober 2013 om vederlæggelse af regionsrådsmedlemmer sammenlignet med vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt ændringsforslag fra Andreas Røpke (ufp). Regionsrådet tiltrådte forretningsudvalgets indstilling med en bemærkning om, at ændringsforslaget fra Andreas Røpke (ufp) sammen med spørgsmålet om placeringen af uddannelsesområdet indgår i de videre overvejelser med en ny udvalgsstruktur. Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti videreførte bemærkningerne til protokollen, der var afgivet i forretningsudvalget: O (3) er enig i at henvendelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser til en ligestilling af reglerne for arbejdsvilkår, men ikke vederlag. C (6) finder ikke, at regionsrådet skal udtale sig om spørgsmålet om arbejdsvilkår og vederlag, idet det er et spørgsmål for Danske regioner. Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling. JOURNALNUMMER 09010995 BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport - Evaluering af driftsudvalg 2. Notat af 21. oktober 2013 3. Notat af 28. oktober 2013 om reglerne om vederlæggelse af regionsrådsmedlemmer sammenlignet med vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer - udvalgsarbejdet 4. Ændringsforslag fra Andreas Røpke - sag nr 3 - RR 29102013 Side 14 af 99
4. BØRNE- OG UNGEPOLITIK PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 5 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at regionsrådet godkender Børne- og Ungepolitik for Region Hovedstaden. RESUME Forslag til Børne- og Ungepolitik har været i høring. Generelt er bemærkningerne til forslaget positive, og en række høringsparter udtrykker glæde over at Region Hovedstaden har taget dette skridt til forbedring af vilkår for børn og unge i sundhedsvæsenet. Administrationen har foretaget mindre ændringer i teksten på baggrund af ønsker om præciseringer og uddybninger. Flere bemærkninger til høringsudkastet drejer sig om indhold i konkrete aktiviteter og projekter i forhold til børn og unge. Da Børne- og Ungepolitikken er et overordnet retningsgivende dokument, der efterfølgende skal udmøntes i konkrete initiativer, foreslås det, at bemærkningerne tages til efterretning med henblik på det videre arbejde, men uden at det medfører ændringer i teksten. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 20. august 2013, at udkast til Børne- og Ungepolitik sendtes i høring blandt kommunerne i Region Hovedstaden og en lang række faglige organisationer og interesseorganisationer. Børne- og Ungepolitikken indeholder syv overordnede indsatsområder Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde Der skal være særlig støtte til sårbare familier Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge Børne- og Ungepolitikken tegner den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen på dette område. Administrationen arbejder videre med den konkrete implementering og vil forelægge konkrete projekter til udmøntning af budget 2014. De modtagne kommentarer til udkastet til Børne- og Ungepolitik udtrykker generelt glæde over, at Region Hovedstaden har taget dette skridt til en politik for børne og unge på sundhedsområdet. Flere kommuner inviterer regionen til et styrket samarbejde omkring børn og unge, og en række patientforeninger og interesseorganisationer ser frem til at indgå i en dialog med regionen omkring konkrete initiativer og projekter. Der er foretaget justeringer og uddybninger i teksten, som fremgår af det vedlagte bilag. Flere bemærkninger til høringsudkastet drejer sig om indhold i konkrete aktiviteter og projekter i forhold til børn og unge. Da Børne- og Ungepolitikken er et overordnet retningsgivende dokument, der efterfølgende skal udmøntes i konkrete initiativer foreslås det, at bemærkningerne tages til efterretning med henblik på det videre arbejde, men uden at det medfører ændringer i teksten. En oversigt over de modtagne høringssvar med administrationens bemærkninger er vedlagt. KOMMUNIKATION Kommunikeres via regionh.dk samt via en presseindsats. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Der er ved vedtagelse af budgettet for 2014 afsat 5 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i følgende år til konkrete projekter, der udvikler Side 15 af 99
og understøtter behandlingen af børn og unge. DIREKTØRGODKENDELSE Hjalte Aaberg / Svend Hartling SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt. Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling. JOURNALNUMMER 13006837 BILAGSFORTEGNELSE 1. Børne- og Ungepolitik med rettelser efter høring 2. BoU POL - Skema vedr høringssvar Side 16 af 99
5. IT-HANDLINGSPLAN FOR 2014 PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 6 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet tager handlingsplan for 2014 til efterretning, og 2. at regionsrådet godkender, at der i overensstemmelse med budget 2014 meddeles anlægsbevilling på 130 mio. kr. til gennemførelse af it-handlingsplanens investeringsprojekter i 2014. RESUME På regionens investeringsbudget for 2014 er der afsat en ramme på 130 mio. kr. til realisering af udviklingsinitiativer inden for digitalisering og it. It-handlingsplanen beskriver disse initiativer, der samlet sigter mod bedre, mere sikker og sammenhængende behandling, øget inddragelse af patienter og pårørende i deres udredning og behandling, samt mere effektive arbejdsgange for personalet. Rammesættende for aktiviteterne i it-handlingsplanen er bl.a. de vedtagne nationale strategier for it på sundhedsområdet samt Sundhedsplatformen og Driftshandleplanen i Region Hovedstaden, der dog begge finansieres uden om it-handlingsplanen for 2014. Indholdsmæssigt er der i it-handlingsplanen for 2014 særligt fokus på fire områder: At allerede igangsatte projekter fortsættes og afsluttes. At vi i Region Hovedstaden lever op til de fælles strategier og aftaler, som vi er en del af i regi af Regional Sundheds-it (RSI) og National Sundheds-it (NSI) og gennemfører initiativer afledt heraf. At vi gennemfører nye projekter, der er prioriteret af regionens hospitaler, virksomheder og stabe. At vi begynder udførsel af den regionale Mobility-strategi, som vil tilvejebringe grundlaget for, at medarbejdere i regionen kan arbejde mobilt. Udover at udvikle nye it-værktøjer, som understøtter det sundhedsfaglige personale, er der også initiativer i handleplanen, der kan styrke kvaliteten i opgavevaretagelsen og bidrage til bedre håndtering af data. En del af initiativerne i it-handlingsplanen sigter på at øge den digitale kommunikation med borgere og professionelle på sundhedsområdet som fx kommuner og praksissektoren. Og endelig indgår der initiativer, som skal bidrage til, at opgaver på det administrative område i regionen kan løftes effektivt. Det indstilles på denne baggrund, at de afsatte midler i investeringsbudget 2014 på 130 mio. kr. disponeres til it-handlingsplanens gennemførelse. SAGSFREMSTILLING It-handlingsplanen for 2014 vedlægges sagen som bilag. Indholdet er opsummeret i følgende tabel: Disponering af økonomirammen for 2014 Side 17 af 99
Aktivitet Mio. kr. 2014 Videreførelse af tidligere besluttede projekter 2,7 1.1 Digitalisering af Udgående Post (DUP) Digitalisering og effektivisering af kommunikationen til borgerne ved at sende indkaldelsesbreve fra det patientadministrative system til borgernes digitale dokumentboks på borger.dk 1.2 CMS-løsning (WEB) 2,7 Content Management System. Ny Webplatform til tidssvarende hjemmesider og Intranet 1.3 KISO 2014 Udarbejdelse, optimering og vedligeholdelse af Kliniske InddateringsSkemaer og Oversigter, KISO, som en del af regionens journalsystem Realisering af nationale strategiinitiativer 58,5 Heraf pulje til RSI-afledte projekter 53,6 2.1 Sygesikringsprojekt Tilpasning sammen med den valgte leverandør fra 2013 udbuddet af den kommende 12,1 sygesikringsløsning 2.2 Klinisk Logistik Elektroniske tavler 37,0 Udbredelse af Elektroniske tavler i klinikken på regionens hospitaler 2.3 Telepsykiatri: Videokonference, storskalaforsøg med internetpsykiatri og brug af tablets i psykiatrien 4,0 Implementering af videoudskrivningskonferencer 2.4 Knapløsning ifm. Sundhedsjournalen v.2.0 Udvikling af en knapløsning, som giver adgang til et bredere udsnit af data i den fælles 0,5 tværregionale løsning, Sundhedsjournalen Heraf pulje til NSI-afledte projekter 4,9 2.5 Digitale og papirbårne forsendelser Initiativer til forsættelse af arbejdet med digitale og papirbårne forsendelser under den fællesoffentlige løsning, Digital Post, som muliggør sikker afsendelse og modtagelse af digitale forsendelser 2.6 Tværsektoriel digital kommunikation 2.6.1 Elektronisk kommunikation mellem regionens psykiatriske hospitaler, kommunernes omsorgssystemer og patientens egen læge 2.6.2 Elektronisk kommunikation mellem regionens hospitaler og den kommunale hjemme- og sygepleje 2.6.3 Afsendelse af LÆ-blanketter, dvs. blanketter indeholdende en lægelig vurdering af diagnosers og prognosers betydning for borgerens funktionsevne i forbindelse med bl.a. revalidering, fleksjob m.m. 2.6.4 Udvikling af funktionalitet i patientoversigten i OPUS arbejdsplads korrespondancemeddelelser, der sendes mellem kommuner, hospitalsafdelinger og praktiserende læger 1,8 3,1 Nye projekter 48,8 3.1 EKG 11,8 Etablering af en fælles EKG-database, hvor EKG-optagelser kan lagres og tilgås 3.2 Arkivering til Statens Arkiver Initiativ til sikring af regionens forpligtelse til arkivering og aflevering af dokumenter til Statens 4,0 Arkiver 3.3 Automatiseret journalaudit Udbredelse af automatiseret journalaudit til hele regionen på baggrund af evaluering af det 12,0 udarbejdede Proof of Concept i 2013 3.4 Vævstypelaboratoriet Etablering af elektronisk rekvirering og svar til Vævstypelaboratoriet via integration til samme 1,0 funktionalitet som Blodflödet 3.5 Pulje til administrative tiltag 6,0 Bedre anvendelse af eksisterende systemer, og foranalyse til elektronisk personalekort 3.6 Funktionalitetsforbedringer LABKA (pulje) Forbedring af funktionalitet, såsom grafisk afbildning af analyseresultater, søgning og udtræk af 4,0 analysestatistik Side 18 af 99
3.7 Obstetrisk journal Udvikling af en obstetrisk journal, hvis behovet ikke dækkes af den valgte sundhedsplatformsleverandør 4. Mobility-strategi Realisering af Mobility strategien i 2014. Opgradering af dele af regionens trådløse netværk, en styringsløsning for mobile enheder og en referencearkitektur for mobile applikationer 10,0 20,0 I alt 130,0 I foregående år har sagen med godkendelse af it-handlingsplan indeholdt en status for aktuelle ithandlingsplans initiativer. Da it-handlingsplanen for 2014 forelægges Regionsrådet i oktober 2013, vil status for realiseringen af it-handlingsplan 2013 i år i stedet blive givet i en sag på det første møde i regionsrådet i 2014. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt ØKONOMISKE KONSEKVENSER De afsatte investeringsmidler på 130 mio. kr. til it-handlingsplanens gennemførelse søges frigivet med denne mødesag. Investeringerne i handlingsplanerne medfører afledte it-driftsudgifter hhv. besparelser som følge af idriftsættelse af nye systemer, konsolideringer, øget anvendelse af it (fx flere brugere) m.v. De afledte udgifter er indarbejdet i driftsbudgettet for 2014. DIREKTØRGODKENDELSE Hjalte Aaberg / Svend Hartling SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Anbefales, idet det bemærkes, at der skal findes løsninger for de borgere der ikke har mulighed for eller kompetencer til at benytte digitale services. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt. Karin Dubin (A), Flemming Pless (A), Lene Kaspersen (C), Kenneth Kristensen Berth (O), Knud Andersen (V), Bent Larsen (V), Michael Lange (V) og John Köhler (V) deltog ikke i sagens behandling. JOURNALNUMMER 13005873 BILAGSFORTEGNELSE 1. It-handlingsplan 2014 Side 19 af 99
6. OVERORDNEDE RAMMER FOR FORNYELSE AF KONTRAKTER OM AMBULANCEBEREDSKAB OG LIGGENDE PATIENTBEFORDRING (SYGETRANSPORT) PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget den 22. oktober 2013, sag nr. 7 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionens nuværende kontrakter om ambulanceberedskab forlænges med syv måneder til den 31. august 2015, 2. at ambulanceberedskab som hidtil udbydes opdelt i delaftaler - denne gang fem delaftaler - og med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber og paramedicinere, 3. at konkurrencen fremadrettet sikres ved, at én leverandør - i lighed med tilsvarende begrænsninger i det forrige udbud - kan varetage ambulancedrift i højst tre af de fem delaftaler, 4. at regionen får udarbejdet et eksternt, uafhængigt kontrolbud på ambulanceberedskab for vurdering af, om regionen skal varetage dele af ambulanceberedskabet, såfremt det er økonomisk mest fordelagtigt, 5. at regionens nuværende kontrakter om liggende patientbefordring (sygetransport) forlænges i ét år til 31. januar 2016, 6. at liggende patientbefordring (sygetransport) som hidtil udbydes opdelt i fire delaftaler, og 7. at der på tilsvarende vis som for ambulanceudbuddet udarbejdes et eksternt kontrolbud. RESUME Regionen har indgået kontrakt med Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen om varetagelse af regionens forpligtelse til at have et ambulanceberedskab. Kontrakterne udløber 31. januar 2015. For at sikre tiltrækkelig tid til at gennemføre et fornyet udbud af opgaven og implementering foreslås det, at kontrakterne om ambulanceberedskab forlænges med syv måneder frem til 31. august 2015. Der udarbejdes som ved forrige udbud et eksternt, uafhængigt kontrolbud på ambulanceberedskab med til vurdering af, om tilbuddene er prismæssigt rimelige og fordelagtige for regionen. Er dette ikke tilfældet for et eller flere tilbud vil regionen kunne hjemtage dele af eller hele opgaven. Ambulanceberedskabet vil blive udbudt opdelt i 5 delaftaler og med udgangspunkt i det eksisterende antal beredskaber. Udbudsmaterialet udarbejdes med henblik på at sikre hensigtsmæssig konkurrence og med udgangspunkt i de politisk godkendte overordnede rammer. Indstilling og beslutning om valg af leverandører på ambulanceudbuddet forelægges forretningsudvalg og regionsråd medio 2014. Til varetagelse af den liggende patientbefordring (sygetransport af ikke akut syge patienter fx fra hospital til hospital) har regionen indgået kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen. Disse kontrakter udløber også den 31. januar 2015. Disse kontrakter foreslås forlænget med et år til den 31. januar 2016. Opgaven med sygetransport kan dermed udbydes særskilt og tidsmæssigt adskilt fra udbuddet af ambulanceopgaven. SAGSFREMSTILLING Indledning Regionens nuværende kontrakter på seks år om ambulanceberedskab med Falck, København Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen udløber 31. januar 2015. Der er mulighed for forlængelse i op til et år. Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014, at ambulancekørsel Side 20 af 99