- Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Marts 2015 Del 1 Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse
Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 i /1/. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun må realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed. Det sidste er tilfældet i den aktuelle sag. VVM-redegørelse Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1, Gentofte Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Novo Nordisk A/S og Miljøstyrelsen Udgivet oktober 2014 af Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon 72 54 40 00 e-mail: mst@mst.dk Copyright Novo Nordisk A/S, Miljøstyrelsen Hvor ikke andet er angivet, er billeder/kort med copyright Kort- og Matrikelstyrelsen/Miljøstyrelsen ISBN 978-87-93178-84-7 i Denne VVM kører efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, da projektet er anmeldt før 1. januar 2014, jf. 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. 2 af 15
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET... 4 1.2 REGLER FOR VVM-PLIGT... 4 1.3 VVM PROCESSEN... 5 1.3.1 INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG... 5 1.3.2 DEN VIDERE PROCES... 5 1.4 LÆSEVEJLEDNING... 5 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG... 6 2.1 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING... 6 3 PLANLÆGNINGSREDEGØRELSE... 7 3.1 GENTOFTE KOMMUNEPLAN 2013... 7 3.2 LOKALPLANER... 7 3.3 NATURA 2000 OMRÅDER... 8 3.4 BILAG IV-ARTER... 10 3.5 VAND- OG REGIONPLANER... 10 3.5.1 VÅDOMRÅDER... 11 3.5.2 GRUNDVAND OG VANDFORSYNING... 11 3.5.3 REGN- OG SPILDEVAND... 12 3.6 FINGERPLAN - LANDSPLANDIREKTIV FOR HOVEDSTADSOMRÅDET... 12 3.7 MILJØGODKENDELSER OG TILLADELSER... 12 3.7.1 MILJØGODKENDELSER... 12 3.7.2 TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR SPILDEVAND... 13 4 REFERENCER... 14 3 af 15
1 Indledning 1.1 Baggrund for projektet Novo Nordisk A/S har en række forskellige aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte. Der er produktionsanlæg til fermentering og oprensning af humant væksthormon samt anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der pilotanlæg, der anvendes til udvikling af nye processer til fremstilling af lægemidler samt produktion af nye lægemidler til klinkforsøg. Hertil kommer laboratorier, forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og ph-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. Alle produktions- og pilotanlæg er reguleret af en spildevandstilladelse og samlet miljøgodkendelse i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO) godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (pilotanlæg). Novo Nordisks hovedaktivitet på Hagedornsvej 1 er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1, punkt 4.5: Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s) /2/. Novo Nordisk forventer at gennemføre følgende VVM-pligtige ændringer i de kommende år (frem til 2025): Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler samt producere lægemidler til klinikforsøg og markedsføring. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. 1.2 Regler for VVM-pligt Miljøstyrelsen har vurderet at disse ændringer er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 /1/: Listepunkt 6 e): Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, må ikke realiseres, før der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVMredegørelse. For visse typer af anlæg, herunder farmaceutisk produktion, er staten myndighed i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Det er derfor Miljøstyrelsen, der udsteder kommuneplantillægget. Af planloven fremgår, at såfremt et anlæg eller projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det planmyndigheden at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Ændringerne må således ikke etableres, før Miljøstyrelsen har udstedt et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for anlægget og givet en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har haft forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse i offentlig høring fra den 15. oktober til den 10. december 2014. Høringen blev annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Indsigelser og bemærkninger kunne sendes til mst@mst.dk med att. til: Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K. Att. Kirsten Grahn Nielsen Der kom ingen indsigelser og bemærkninger. 4 af 15
1.3 VVM processen 1.3.1 Indkaldelse af idéer og forslag Miljøstyrelsen har forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Hovedformålet med den første offentlige høring var at danne grundlag for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. VVM-redegørelsen tager dels udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels til de indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Indkaldelse af ideer og forslag blev igangsat med annonce på Miljøministeriets hjemmeside den 25. februar og udløb den 25. marts 2014. Der indkom ingen høringssvar i perioden. 1.3.2 Den videre proces Miljøstyrelsen har besluttet, at et endeligt kommuneplantillæg kan udstedes, og derved give det planmæssige grundlag for, at de planlagte ændringer kan etableres og tages i anvendelse. 1.4 Læsevejledning Materialet består af et ikke-teknisk resumé, et forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer og planredegørelse og en VVM-redegørelse. Der vil blive ansøgt om miljøgodkendelse for de planlagte ændringer og udvidelser, når de konkrete projekter ønskes igangsat. Den sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenserne kan læses i det ikke-tekniske resumé. VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af virksomheden og en vurdering af miljøkonsekvenserne ved det ansøgte. VVM-redegørelsen bygger på de oplysninger, virksomheden har tilvejebragt i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse og i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen har en bredere tilgang til miljøbegrebet end miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen er mere detaljeret end VVM-redegørelsen for så vidt angår miljøforhold som støj, luft, spildevand og affald mv. Virksomhedens revurderede miljøgodkendelse fra 3. januar 2014 indeholder vilkår til driften af aktiviteter på hele fabriksområdet /3/. 5 af 15
2 Forslag til kommuneplantillæg 2.1 Rammer for lokalplanlægning Med dette kommuneplantillæg gives der mulighed for, at pilotfaciliteterne fremover også kan anvendes til egentlig produktion af farmaceutiske produkter til kommercielt brug samt mulighed for udvidelse af produktionen af humant væksthormon. Dette sikres ved, at bestemmelserne for Novo Nordisk A/S på Hagedornsvej 1 i Gentofte Kommunes Lokalplan 113 (Lokalplan for et område ved Lagergårdsvej og Nybrovej i Gentofte Kommune), fastholdes /4/. Derudover fastlægges, at ændringer og udvidelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillæg til Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013: VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte, der er udstedt af Miljøstyrelsen i marts 2015. Det gøres ved at tilføje følgende retningslinje i kapitlet om VVM i Gentoftes Kommuneplan Samlet hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse : Ændringer og udvidelse af Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte udstedt af Miljøstyrelsen i marts måned 2015. 6 af 15
3 Planlægningsredegørelse Arealanvendelsen af projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt af rammerne for den fysiske planlægning. Fysisk planlægning skal sikre bevarelsen af byernes kvaliteter, hensynet til miljøet samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber, kyster mv., der alle vægtes højt i planlægningen. I de efterfølgende afsnit gennemgås de for projektområdet relevante planer i hierarkisk rækkefølge, herunder specifikt hvad der gælder for det konkrete område. 3.1 Gentofte Kommuneplan 2013 Rammerne for Gentofte Kommunes lokalplanlægning for det område, hvor Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er beliggende, fremgår af figur 1 /5/. Figur 1: Kommuneplanrammer for det område, hvor Novo Nordisk er beliggende. Novo Nordisk er beliggende i enkeltområde 6.E3 i Kommuneplan 2013, der grænser op til andre erhvervsområder mod vest/sydvest (6.E2 og 6.E5), mod øst (6.E7) og sydøst (6.E6). Umiddelbart nord for Motorring 3 og syd for Brogårdsvej ligger to områder, der er udlagt til offentlige formål (henholdsvis 6.D1 og 6.D5). Sydøst for fabriksområdet ligger et boligområde (6.B2). 3.2 Lokalplaner Virksomheden er beliggende i et område, der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994 /4/. I henhold til lokalplanen er det pågældende område udlagt til erhvervsformål, fremstillingsvirksomhed, laboratorier og administration. Virksomheder, der etableres inden for lokalplanområdet, må ikke medføre gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Der kan dog etableres virksomheder, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om spildevand og kapitel 5 om særligt forurenende virksomhed. Figur 2 viser et kortudsnit fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser beliggenheden af lokalplan 113 og de tilgrænsende områder /5/. 7 af 15
Figur 2: Udsnit af oversigtskort fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser beliggenheden af lokalplan 113 og de tilgrænsende områder. Virksomhedens ejendom på Hagedornsvej 1, der ligger i lokalplanområde 113, er omgivet af følgende lokalplanområder m.v. /5/: Lokalplan 101/101.1 (6.E2 og 6.E5): Erhvervsområde for håndværks-, værksteds- og fremstillingsvirksomhed. Lokalplan 288 (6.E7): Kontor- og serviceerhverv. Anvendes af Dong Energy. Lokalplan 89 (6.E6): Erhvervsområde til administration, højteknologisk fremstillingsvirksomhed, laboratorier, butiksformål samt offentlig og privat virksomhed af almennyttig karakter. Anvendes af bl.a. IKEA, Jysk og El Giganten. Lokalplan 218 (6.D5): Offentligt formål, Egebjerg Plejehjem. Enkeltområde 6.B2 i Kommuneplan 2013: Etageboliger. Enkeltområde 6.D1 i Kommuneplan 2013: Mariebjerg Kirkegård. 3.3 Natura 2000 områder Der er i Gentofte Kommune to sammenhængende Natura 2000 områder, nemlig Gentofte Sø og Brobæk Mose, der er registreret som Natura 2000 område i forslag til Natura 2000 plan 2009 2015 /6/. De to områder er endvidere beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det beskyttede område strækker sig i et område 700 2000 meter sydøst for fabriksområdet. Korteste afstand til Brobæk Mose er ca. 700 meter og korteste afstand til Gentofte Sø er ca. 1.200 meter. Gentofte Sø og Brobæk Mose er det største grønne område i Gentofte Kommune med et samlet areal på 46 ha, og det har et rigt og meget varierede dyre- og planteliv, der har stor regional betydning. Områdets beliggenhed og afgrænsning fremgår af figur 3 /7/. 8 af 15
Figur 3: Beliggenhed og afgrænsning af Brobæk Mose og Gentofte Sø Brobæk Mose har været fredet siden 1988 og er kommunalt ejet. Området er gennemskåret af parkstier og er flittigt benyttet af Gentoftes beboere som nærrekreativt område. Den nordlige og vestlige del af mosen er domineret af skov-naturtyper, mens den sydlige del er mere lysåben. Gentofte Sø er en lav- og klarvandet, kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv, der er én af de reneste i regionen. Søen har frem til 1959 været drikkevandsreservoir for Københavns Kommune. Søen ejes og vedligeholdes af Gentofte Kommune. Der er tilløb til søen fra Brobækken og Holmegårdsrenden samt fra naturlige kildevæld i området. Søen afvandes mod syd til Gentofterenden. Området er udpeget som Natura 2000 område for at beskytte en række naturtyper og arten sump-vindelsnegl. Til trods for at habitatområdet kun er på 46 ha, så består udpegningsgrundlaget af otte forskellige naturtyper. De lysåbne naturtyper fordeler sig på kilder, hængesæk og rigkær, mens skovnatur-typerne omfatter elle- og askeskov og skovbevoksede tørvemoser. De udpegede naturtyper er af høj kvalitet og har stor værdi. Her er en rig flora med mange sjældne planter og et varieret fugleliv. Der ligger flere kildeområder i Brobæk Mose, der på grund af opstrømmende grundvand er isfrit om vinteren. Hængesækken findes i mosaik med naturtypen skovbevokset tørvemose. I disse områder blomstrer den sjældne orkide Koralrod tidligt på sommeren. Rigkæret findes på et område, der slås årligt for at undgå, at det gror til i tagrør. Her vokser orkideerne kødfarvet gøgeurt, skov-gøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sump-hullæbe. Der er også gode ynglemuligheder her for vibe og sanglærke. Den overordnede målsætning for området er, at Brobæk Mose og Gentofte Sø skal udgøre et område med en sammenhængende natur af god kvalitet. Gentofte Sø og kilderne omkring skal have en god vandkvalitet. Rigkæret i området skal have høj prioritet. Gentofte Sø er i udkast til Vandplan målsat til Høj økologisk tilstand. 9 af 15
De primære trusler mod området er atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering), problemer som følge af tilgroning og invasive arter og intensiv skovdrift i mosen. Endvidere er der i forbindelse med voldsomme skybrud risiko for overløb af opblandet regn- og spildevand til Gentofte Sø, dels via Brobækken fra Brogårdsbassinet, og dels via Holmegårdsrenden fra et underjordisk bassin syd for Søbredden. Kravene i Natura 2000-planen er indarbejdet i kommunens Udviklingsplan for Brobæk Mose og Gentofte Sø 2012 /8/. Formålet med udviklingsplanen er at sikre og forøge områdets naturvidenskabelige, rekreative, pædagogiske og æstetiske værdier, herunder bl.a. områdets betydning som levested for svømmefugle, vandplanter og orkidéer. Som led i udviklingsplanen er der i Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-14 /9/ fastsat en målsætning om, at der maksimalt må være overløb hvert andet år fra hvert af de to regnvandsbassiner, der aflaster til Brobækken og Holmegårdsrenden. Dette mål søges bl.a. opnået ved at udvide Brogårdsbassinets opsamlingskapacitet. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Natura 2000 plan 2009 2015. 3.4 Bilag IV-arter Ifølge EUs habitatdirektiv, artikel 12, /10/ er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder blandt andet, at der skal foretages en belysning af bilag IV-arter, hvis der er grund til at antage, at disse arter findes i det berørte område. Denne vurdering er foretaget i VVM-redegørelsen, og konklusionen er, at projektet ikke vil medføre en negativ påvirkning af den økologiske tilstand for bilag IV-arter, der lever i området, eller disse arters mulighed for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus. 3.5 Vand- og Regionplaner Gentofte Kommune er omfattet af EU s Vandrammedirektiv (Direktiv 2000/60/EF) /11/ og Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /12/. EU s vandrammedirektiv, der trådte i kraft i december 2000, fastlægger rammerne for beskyttelsen af bl.a. vandløb, søer, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Målsætningen er, at alle vandområder skal have god tilstand inden udgangen af 2015. For at sikre at vandrammedirektivets målsætning nås, har Miljøministeriet udarbejdet statslige vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer for hele Danmark, der blev vedtaget i december 2011. De statslige vandplaner blev imidlertid kendt ugyldige i december 2012, hvilket betyder, at vandplanerne p.t. har status som forslag, og at Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er gældende indtil de statslige vandplaner er endeligt vedtaget. I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er der bl.a. opstillet en overordnet plan for afledning af regn- og spildevand samt fastsat målsætninger for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Gentofte Kommune er omfattet af forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund /13/, der skal sikre, at målsætningen om god kvalitet for vandløb, søer, kystvand og grundvand nås inden udgangen af 2015. Gentofte Kommune har på det grundlag vedtaget en handleplan til implementering af vandplanernes indsatskrav, der er indarbejdet i Spildevandsplan 2011-2014 /9/ for Gentofte Kommune. Der er i handleplanen taget udgangspunkt i gældende krav fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet, idet der så vidt muligt er taget højde for de forventede krav fra den kommende statslige vandplan. 10 af 15
3.5.1 Vådområder Der er en række vådområder i Gentofte Kommune, der er målsat m.h.t. vandkvalitet i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /12/ og/eller forslag til Vandplan 2010-2015 /13/. Målsætningen for vandområdernes tilstand er generelt God økologisk tilstand. Målsætningen for Gentofte Sø er dog Høj økologisk tilstand. De specifikke målsætninger for vandområderne i Gentofte Kommune er angivet i tabel 1. Vådområde Målsætning i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet Målsætning i Forslag til Vandplan 2010-2015 Gentofte Sø Skærpet (A1) Høj økologisk tilstand Brobækken Generel (B3) God økologisk tilstand Brobæk Mose Generel (B) Ikke målsat Fasanhaverenden Generel (B0) God økologisk tilstand Holmegårdsrenden Ikke målsat Ikke målsat Gentofte Renden Lempet (C/D) God økologisk tilstand Søborghusrenden Generel (B3) God økologisk tilstand Vintappersøen Generel (B) Ikke målsat Tabel 1: Målsætninger for vådområder i Gentofte Kommune Vandløbene i Gentofte Kommune er generelt vurderet til moderat-dårlig tilstand, og de lever derfor ikke op til målsætningen om god tilstand på nuværende tidspunkt. Gentofte Sø opfylder dog kravene til høj økologisk tilstand på grund af det klare vand og en udbredt og varieret bundvegetation. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med forslag til statslige vandplaner, Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet eller Gentofte Kommunes vandhandleplan. 3.5.2 Grundvand og vandforsyning Regionplanens mål for grundvand er bl.a., at vandforsyningen skal være baseret på indvinding af vand, der kun nødvendiggør en simpel vandbehandling, at indvindingsområder skal beskyttes, og at tilstanden skal være god inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Derudover er der et langsigtet mål om bæredygtig grundvandsindvinding, hvilket vil sige at grundvandsspejlet skal fastholdes på et niveau, så de fastsatte målsætninger og kvalitetskrav overholdes, og at indvindingen ikke medfører en ændring af den grundvandskemiske sammensætning ud over det acceptable. Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011 /14/ fastlægger rammerne for vandindvinding og vandforsyning i kommunen. Det er kommunens overordnede målsætning at sikre kommunens borgere høj forsyningssikkerhed, fastholde en god drikkevandskvalitet samt at opnå fortsatte besparelser i vandforbruget. Gentofte Kommune er med undtagelse af den helt kystnære del - udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder, at grundvandsbeskyttelse skal prioriteres højt i det meste af kommunen. 11 af 15
Hagedornsvej 1 forsynes med drikkevand fra Ermelundsværket, der indvinder grundvand fra 25 boringer fordelt på fire kildepladser. Grundvandskvaliteten er generelt karakteriseret som god for alle fire kildepladser. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med forslag til statslige vandplaner, Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet eller Gentofte Kommunes vandhandleplan. 3.5.3 Regn- og spildevand Langt den overvejende del af Gentofte Kommune er fælleskloakeret, dvs. et fælles system for afledning af regnvand og spildevand. Hovedparten af spildevandet fra kommunen pumpes via Skovshoved pumpestation til Renseanlægget Lynetten, hvor det renses mekanisk, biologisk og kemisk inden det udledes i Øresund. Kommunens kloaksystem er udførligt beskrevet i Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011 2014 /9/. Gentofte kommune er hydraulisk set inddelt i otte oplande, hvor Hagedornsvej 1 er beliggende i Enghaverendens opland, der er fælleskloakeret og afvandes mod Øresund, hvor opblandet regnog spildevand via Pumpestation Skovshoved ledes til Renseanlægget Lynetten. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-2014. 3.6 Fingerplan - Landsplandirektiv for hovedstadsområdet Fingerplan 2007 /15/er et landsplandirektiv og gælder for hele hovedstadsregionen. I planen fastholdes den såkaldte fingerbystruktur som overordnet princip. Hovedopgaven for fingerbystrukturen er bl.a. at byen og trafiksystemerne hænger sammen, og at byen og de grønne rekreative områder hænger sammen. Fingerplanen skal bl.a. bidrage til, at der er et rigeligt og varieret udbud af gode lokaliseringsmuligheder for erhvervene, og at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles. Forslag til Fingerplan 2013, som er en revision af Fingerplan 2007 har været i høring fra april til juni 2013, men er endnu ikke vedtaget. Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til Fingerplan 2007, der har betydning for virksomhedens eksisterende og fremtidige drift. Novo Nordisks eksisterende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Fingerplan 2007 eller forslag til Fingerplan 2013. 3.7.1 Miljøgodkendelser 3.7 Miljøgodkendelser og tilladelser Produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte er godkendt i henhold til Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Alle anlæg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse (revurdering), der er meddelt af Miljøstyrelsen den 3. januar 2014 /16/. Tre anlæg er endvidere godkendt til anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO). Anlægget til fermentering og grovrensning af humant væksthormon, der anvender genetisk modificeret E. coli, er godkendt af Miljøstyrelsen i h.t. Lov om miljø- og genteknologi. Cultivation and Purification Pilot Plant og Pasteuriseringsanlægget er godkendt som storskalaanlæg af Arbejdstilsynet i h.t. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De planlagte ændringer og udvidelser vil hver især kræve miljøgodkendelse i h.t. Lov om miljøbeskyttelse. Dette vil ske løbende, når de konkrete projekter ønskes igangsat. 12 af 15
3.7.2 Tilslutningstilladelse for spildevand Afledning af spildevand fra Hagedornsvej 1 er reguleret af en spildevandstilladelse af 16. december 2002 med senere ændringer, der er meddelt af Gentofte Kommune /17/. De planlagte ændringer forventes at kunne ske inden for rammerne af den eksisterende spildevandstilladelse. 13 af 15
4 Referencer /1/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. /2/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. /3/ Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte af 3. januar 2014. /4/ Lokalplan 113 (Lokalplan for et område ved Lagergårdsvej og Nybrovej i Gentofte Kommune). /5/ Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. /6/ Forslag til Natura 2000 plan 2009 2015. /7/ Gentofte Kommunes hjemmeside under naturområder. /8/ Gentofte Kommunes Udviklingsplan for Brobæk Mose og Gentofte Sø 2012. /9/ Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-14. /10/ Europaparlamentet og rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992 (EF-habitatdirektivet). /11/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet). /12/ Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, december 2005. Udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd. /13/ Forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund, december 2011. Udarbejdet af Miljøministeriet. /14/ Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011. /15/ Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. 2007. Miljøministeriet. ISBN nr.: 978-87-7279-779-3. /16/ Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte af 3. januar 2014. /17/ Gentofte Kommunes tilslutningstilladelse for spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte af 16. december 2002 med ændring af 17. december 2007 og 8. april 2011. 14 af 15
Strandgade 29 1401 København K Tlf.: (+45) 72 54 40 00 15 af 15 www.mst.dk