Radio- og tv-nævnet 6. december 2013 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3374 5033 Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse i MUX 1 Indholdsfortegnelse Hvem kan søge... 2 Krav til foreninger... 6 Programindhold... 8 Tilladelsesområde... 15 Sendetid... 17 Tilskud... 20 Sendesamvirker... 22 Måling af seertal... 25 Generelle spørgsmål... 26 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk rtv@kulturstyrelsen.dk
Hvem kan søge Spørgsmål 1 Jf. jeres konditioner, agter vi at stifte en forening med flere lokale partnere, herunder oplysningsforbund, samt med kommunens erhvervs- og turistinteressenter, så vi på denne måde, i fællesskab med disse, er med til at sikre så bredt et udbud af oplysende og vejledende indhold som muligt. Vi ønsker til stadighed at komme i tættere kontakt med vores borgere, og har netop gennem det seneste år via TV mediet erfaret, at dette er en, for borgere og kommune, meget fin løsning. Ansøgerkredsen til tilladelse i MUX 1 er foreninger med gyldigt CVR- og P- nr. samt NemID. Tilladelse kan alene udstedes til foreninger, der har hjemsted i den ansøgte region og har som hovedformål at drive ikkekommerciel fjernsynsvirksomhed. Et flertal af foreningens bestyrelsesmedlemmer skal desuden have bopæl i tilladelsesområdet, dvs. i den ansøgte region. Hvis den påtænkte forening opfylder disse krav, vil foreningen kunne søge om tilladelse i MUX 1. Spørgsmål 2 I ansøgningsskemaet skal programmerne beskrives herunder hvad de handler om, hvor de er produceret og af hvem og disses adresser samt hvilken type program, der er tale om. Skal oplysningerne i ansøgningsskemaet dække hele den ansøgte tilladelsesperiode? Beskrivelserne i ansøgningsskemaet skal være udtryk for den planlagte programvirksomhed og er bindende. Herudover kan der angives konkrete emner, personer, disses adresser m.v. Hvis en tilladelseshaver i tilladelsesperioden ønsker at foretage ændringer i programvirksomheden, kan det ske ved anmodning til Radio- og tv-nævnet, der, forinden en sådan ændring gennemføres, skal godkende ændringen, jf. 10, stk. 3, i udkast til bekendtgørelse. Hertil kan det tilføjes, at i regioner hvor der ved udbuddet har været konkurrence om tilladelser, vil nævnet være mindre tilbøjelig til at godkende ændringer, eftersom tilladelserne er givet ud fra bl.a. alsidighedskriteriet som indebærer, at tilladelseshaver har fået sin tilladelse på bl.a. det ansøgte programindhold. Se yderligere svar på spørgsmål 29. Spørgsmål 3 Er det kun foreninger, der kan få udstedt en tilladelse? Are licenses only issued to associations? [translation disclaimer] 2
Ja, det er kun foreninger, som tilladelser udstedes til. Yes, only associations are issued licenses. [translation disclaimer] Spørgsmål 4 Mediehuset København har flere afdelinger ligesom DR. Kan sådan en ansøger få mere end én tv-sendetilladelse i samme område, når to afdelinger hver for sig ansøger om sendetilladelse? Tilladelse udstedes kun til foreninger, og der kan kun udstedes én tilladelse til én ansøger dvs. forening. En ansøger kan således ikke opnå tilladelse til flere tilladelsesområder eller flere tilladelser indenfor samme tilladelsesområde. Spørgsmål 5 Kan en religiøs tv-station "forklæde" sig som lokal-tv og søge om sendetilladelse? Hvordan vil man i Radio- og tv-nævnet finde ud af, at der er tale om en religiøs tv-station, hvis dette ikke er synliggjort i ansøgningen? Tilladelse udstedes kun til foreninger. Det afgørende for om en ansøger bliver tildelt tilladelse er, at alle de formelle krav er opfyldt samt Radio- og tv-nævnets behandling af ansøgningen ud fra alsidighedskriteriet og skønhedskriterierne. Spørgsmål 6 Kan statslige institutioner(fx universiteter eller journalisthøjskoler) ansøge om tv-sendetilladelse, når disse i forvejen modtager større tilskud fra staten? Er det ikke konkurrenceforvridende i forhold til non-profit-foreninger/organisationer, som forsøger at opnå sendetilladelse og har en større lokal forankring? Det er kun foreninger, der kan søge om tilladelse til MUX 1, jf. 6, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Spørgsmål 7 Tre nuværende stationer agter at danne en forening (herefter refereret til som Foreningen) for i fællesskab at kunne ansøge om en sendetilladelse. De tre parter opfylder hver især kravene i 6 om hjemsted i tilladelsesområdet. 11, stk. 1 angiver, at programmerne skal produceres af sendetilladelseshaveren. Vil dette krav være opfyldt, hvis programmerne produceres af Foreningens parter? 3
Ifølge 11, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, skal programmerne produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet. Dette betyder, at personer må producere programmer til en forening, så længe vedkommende er hjemmehørende i den pågældende forenings tilladelsesområde. Derfor vil kravet i udkast til bekendtgørelsens 11, stk. 1, være opfyldt i det det beskrevne scenarie. Spørgsmål 8 I hvor høj grad kan to gamle stationer beholde deres identitet, hvis de går sammen? Hvis f.eks. Kanal1 ansøger og sige at de indgår et samarbejde med Kanal2 og deler sendetiden med dem, kan Kanal2's programmer så sende under Kanal2's eget navn i de timer der er tildelt dem, eller skal de skrive, at det er produceret af Kanal2 for Kanal1? Dette er vigtigt for nogen af de gamle stationer, hvis de skal indgå samarbejde med andre, at de kan beholde deres identitet. Tilladelsen udstedes til en forening og alene dennes tv-station. Det er således denne tv-station, der skal udfylde den ugentlige minimumssendetid på 10 timer. Foreningen beslutter hvilken identitet/navn, der anvendes. Spørgsmål 9 Blandt skønhedskriterierne indgår Ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. indenfor tv-drift eller lignende. Det fremgår af udbudsvejledningen, at Ansøger kan vedlægge eventuel dokumentation for faglighed, kompetencer og anden erfaring relevant for tv-produktion. Dokumentation kan eksempelvis foreligge i form af erklæringer eller eksamensbeviser og diplomer o.l. Erfaring med eksempelvis lokal-tv-produktion kan dokumenteres ved en skriftlig erklæring herom. Skal dette forstås således, at Radio- og tv-nævnet ønsker dokumentation for faglighed, kompetencer og erfaring hos de medlemmer, frivillige og evt. medarbejdere, der skal medvirke i produktionen af tv-programmerne fx i form af svendebreve, eksamensbeviser, indskrivningsbekræftelse på relevante uddannelser, lønsedler fra tidligere arbejdspladser m.v.? (hvilket jo kan blive et ret omfattende materiale) Der kan sendes dokumentation ind for ansøgers kompetence, erfaring m.v. indenfor tv-drift eller lignende. Det er således selv op til ansøgere at vurdere omfanget af beskrivelsen og dokumentationen. Der er dog en begrænsning på 2.400 tegn. 4
Spørgsmål 10 Er det tilladt for to individuelle nuværende tv-stationer at lave en ny forening, som de sammen administrerer, og hver især laver programmer til, eller ses det som eksterne produktionsselskaber? En tilladelse kan kun udstedes til en forening med hjemsted i det pågældende tilladelsesområde, og som har til hovedformål at drive ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed, jf. 6, stk. 1 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Foreningen vil således maksimalt kunne få udstedt én tilladelse. Programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet, og programmerne skal produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet, jf. 11, stk. 1, i udkast til bekendtgørelsen. Dette betyder, at foreningen, som beskrevet i spørgsmålet, vil kunne få produceret sine optagelser af de to nuværende tvstationer, da programmerne i dette tilfælde vil vær produceret af foreningen, dvs. tilladelseshaver. 5
Krav til foreninger Spørgsmål 11 Da det ikke umiddelbart fremgår af erhvervsstyrelsens hjemmeside bedes oplyst, hvilken type forening der er relevant - erhvervsdrivende forening, forening med pligt til at lade sig registrere eller frivillig forening - for at opfylde lovens krav. Det skal indledningsvis bemærkes, at det stilles som betingelse for at kunne ansøge om tilladelse til MUX 1, at foreningen der ansøger har som hovedformål at drive ikkekommerciel fjernsynsvirksomhed. Dermed kan foreningen, der ansøger ikke være etableret som erhvervsdrivende forening hos erhvervs- og selskabsstyrelsen. Hvad angår de to resterende typer foreninger med pligt til at lade sig registrere og frivillige foreninger bemærkes det, at begge disse typer kan anvendes som grundlag for etablering af forening, der ønsker tilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1. Forskellen mellem disse to typer af foreninger ligger i, hvorvidt foreningen forventer at have ansatte, og at der dermed skal afholdes A-skat til SKAT. Såfremt foreningen ikke har ansatte, kan den registrere sig hos erhverv- og selskabsstyrelsen som frivillig forening. Spørgsmål 12 Tilladelse kan kun udstedes til foreninger. Er det nødvendigt, at foreningen er fuldt oprettet FØR ansøgningen sendes? Ville det ikke være tilstrækkeligt, at navnene på bestyrelsen oplyses og vedtægter vedlægges? Det fremgår af de formelle krav til ansøgere, jf. udbudsvejledningen afsnit 4.1., at ansøger skal være en forening med bl.a. gyldigt cvr.nr og P-nr. Foreningen skal således være formelt stiftet. Herudover skal ansøger, dvs. foreningen, benytte NemID for at udfylde det elektroniske ansøgningsskema. NemID kan alene udstedes til en formelt stiftet forening med cvr.nr. Spørgsmål 13 Har styrelsen nogen forslag til vedtægter? Kulturstyrelsen har ikke umiddelbart forslag til vedtægter til foreninger, men ansøger kan hente inspiration i bilag 2, der er vedlagt udkastet til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 om standardvedtægter for sendesamvirker. 6
I udbudsvejledningen afsnit 4.1.5. er der opregnet nogle få krav til hvad vedtægter skal indeholde: Vedtægterne for en forening, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, skal som minimum indeholde bestemmelser om: 1) navn, 2) hjemsted, 3) formål, 4) valg og konstituering af bestyrelse, 5) beslutningsprocedure og tegningsret 6) betingelser for medlemskab, 7) foreningens regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor, og 8) vedtægtsændringer og ophør, herunder anvendelse af nettoformuen ved foreningens ophør. Spørgsmål 14 I vejledningen står bl.a. at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bo i regionen. Hvis jeg har et bestyrelsesmedlem fra naboregionen i foreningen må vedkommende så godt lave tv for foreningen vedkommende er medlem af i den region foreningen er hjemmehørende. Er den pågældende person medlem af bestyrelsen for den forening, der er tilladelseshaver, kan personen udøve programvirksomhed i tilladelsesområdet selv om personen ikke er hjemmehørende i tilladelsesområdet. Det bemærkes i denne forbindelse, at såfremt personen ikke var medlem af foreningen, ville personen ikke ifølge 11, stk. 1, 2. punktum opfylde kravet om, at programmerne skal produceres af tilladelseshaver eller personer hjemmehørende i tilladelsesområdet. Det bemærkes endvidere, at det pågældende bestyrelsesmedlem dog ikke vil være en del af det flertal af bestyrelsen, som skal bo i tilladelsesområdet ifølge 6 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. 7
Programindhold Spørgsmål 15 80 % af programmerne skal handle om eller være med personer fra tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder. Betyder det, at en station i f. eks. region Øst, vil kunne sende fra hovedstaden, Fyn og Bornholm og stadig opfylde tilladelsen? Nej. Programvirksomheden skal udøves fra det pågældende tilladelsesområde, som tilladelsen gælder i. Kravet, om at 80 pct. af programproduktionen skal være lokalt indhold, omhandler programmernes indhold og altså ikke det område, som programvirksomheden skal udøves fra. Kravet indebærer, at minimum 80 pct. af programindholdet skal være med personer eller handle om forhold fra tilladelsesområdet samt tilgrænsende tilladelsesområder. For Region Øst er de tilgrænsende områder således Region Fyn og Region Hovedstaden, men programvirksomheden skal fortsat udøves i tilladelsesområdet, altså Region Øst i dette eksempel. Spørgsmål 16 Programmerne skal være produceret af tilladelseshaver eller af personer bosat i tilladelsesområdet. Hvad lægges i ordet produceret? Det er at producere et program skal i denne sammenhæng forstås som det at planlægge, optage, redigere og skabe et tv-program. Henvisningen til, at programmerne skal være produceret af tilladelseshaver bosat i tilladelsesområdet medfører, at tilladelseshaver ikke kan betale andre for at producere programmerne for sig medmindre disse er hjemmehørende i tilladelsesområdet. Programmerne skal således laves af tilladelseshaveren selv, eller af personer, som er bosat i tilladelsesområdet. Spørgsmål 17 Hvilken type lokal-tv prioriteres? Er det distriktsbaseret eller tematisk baseret lokal-tv? Radio- og tv-nævnet skal søge at sikre den enkelte region en samlet programvirksomhed af alsidig karakter i forhold til emner, målgrupper, geografisk spredning m.v. Nævnets vurdering af ansøgninger er derfor en vurdering af den mest alsidige programvirksomhed beskrevet i forhold til de øvrige ansøgere indenfor den samme ansøgte region. Herudover prioriterer nævnet lokalt indhold udover minimumskravet, ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer m.v., ansøgers facilietering af public access, om 8
programmerne stilles til rådighed on demand og/eller live streames og ansøgers aktivitet med henblik på at øge seertallet. Spørgsmål 18 Hvordan præcist defineres lokal-tv i forbindelse med denne udbudsrunde? Hvad lokal-tv indholdsmæssigt dækker over er fastsat i 11 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Det fremgår i bestemmelsen, at programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet, og at programmerne skal produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet, samt at minimum 80 pct. af tilladelseshaverens samlede programvirksomhed skal handle om forhold eller være med personer fra tilladelsesområdet eller eventuelt tilgrænsende tilladelsesområder. Det kræves desuden i hele tilladelsesperioden, at et flertal af foreningens bestyrelsesmedlemmer har bopæl i tilladelsesområdet. Spørgsmål 19 Hvis vi vil sende 10% Europæiske programmer, skal det så være 12 min om ugen eller kan det være det gennemsnitlige på et år så vi stadig kan lave udsendelser i 1/2 times moduler. De 10 % europæiske programmer opgøres på årsbasis. Det skal hertil bemærkes, at danske programmer ligeledes anses som europæiske programmer. Spørgsmål 20 I forbindelse med den nye ordning, er der lagt vækt på, at der sker et øget samarbejde mellem de etablerede lokal-tv stationer. Vil en samarbejdsmodel, hvorefter en ansøger om ny tilladelse indgå aftaler om programproduktion med foreninger, som pt. har sendetilladelse, men som ikke ønsker egen sendetilladelse være mulig? Det forudsættes, at der i ansøgningen redegøres for samarbejdet, samt at programmer vil blive produceret af foreninger indenfor sendetilladelsesområdet og i overensstemmelse med tilladelsen. I bekræftende fald vil kulturstyrelsen stille specifikke krav til et sådant samarbejde? Tilladelseshavers programvirksomhed skal udøves fra tilladelsesområdet, og programmerne skal produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet, jf. 11, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Dette betyder, at programmerne kan produceres af andre end tilladelseshaver, så længe disse er hjemmehørende i tilladelsesområdet, og programmerne i øvrigt opfylder bekendtgørelsens krav til programindhold. Samarbejdets karakter skal anføres i 9
ansøgningsskemaet. Radio- og tv-nævnet vil kunne kræve de oplysninger, som det finder nødvendigt for behandlingen af ansøgningen, herunder om samarbejdets karakter. Spørgsmål 21 Vi producerer nogle talkshows. Til dette formål lejer vi en OB-vogn. Operatøren af OB-vognen leverer udsendelsen med påtegningen: Produceret af <Operatørens navn> for tv-stationen. Redaktion og tilrettelæggelse tvstationen. Lever en sådan produktion op til bekendtgørelsens krav om produceret af tilladelseshaveren.? Ifølge 11, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, skal programmerne produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet. Dette betyder, at personer må producere programmer til en forening, så længe vedkommende er hjemmehørende i det pågældende tilladelsesområde. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 16. Spørgsmål 22 Til andre udsendelser anvender vi freelance videojournalister. Er det i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav? (Der er tale om produktioner planlagt af os ikke om produktionsselskaber, der afsætter deres produktion til os.) et på dette afhænger af, hvor journalisterne er hjemmehørende. For at opfylde 11, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, vil disse skulle være hjemmehørende i den pågældende forenings tilladelsesområde. Spørgsmål 23 Der er usikkerhed i fortolkningen af kravene til sendetid og dens fordeling på 1. gangs udsendelser og genudsendeler. Derfor dette afklarende spørgsmål. En samlet programplan kunne se ud som i nedenstående skema 1. 10
Programtype Ugentlig sendetid Arlig sendetid 1. gang Gen 1. gang Gen I alt A 1 2 50 106 156 B 1 2 50 106 156 C 0,25 1,25 13 65 78 D 0,10 (gns.) 1,40 5 73 78 E 0,25 (gns.) 0,75 13 39 52 I alt 2,60 7,40 131 389 520 Skema 1: Sendeplan for Foreningen Programtyperne A og B vil blive produceret og udsendt med hver en time om ugen og løbende genudsendt. Programtype C vil blive produceret med ¼ time hver uge med løbende genudsendelser. Programtype D er et specialprogram, der kun produceres med ½ time hver måned i 10 måneder, men genudsendes løbende hver uge. (Gennemsnitlig over 50 uger 0,20 time pr uge.) Programtype E leveres af en europæisk producent, der er uafhængig af Foreningen, men med sine programmer opfylder kravene om at være lokal. Der forventes udsendt et nyt program på ½ time hver anden uge. (Gennemsnitlig 0,25 time pr uge.) Der sendes således hver uge minimum 2 timers ny egenproduktion, og der sendes i alt 10 timer. 10 % af sendetiden (både 1. gangs udsendelser og genudsendelser) er afsat til en ekstern producent, der er uafhængig af tilladelseshaveren. (Se også spørgsmål vedr. 14) Vil en sådan plan være i overensstemmelse med kravene? Hvis ikke: På hvilke punkter bryder den med kravene? Eller: Hvilke ændringer vil være nødvendige for at opfylde kravene? Usikkerheden om fortolkningen fremkommer bl.a. af de forskellige formuleringer: Kulturstyrelsens hjemmeside: Tilladelse udstedes med en ugentlig minimumssendetid på 10 timer, heraf skal minimum to timer være egenproducerede førstegangsudsendelser. Resten kan være genudsendelser heraf. Udkast til bekendtgørelse ( 12):...i alt 10 timers programvirksomhed bestående af to timers egenproduceret førstegangsudsendt programvirksomhed hver uge samt genudsendelser heraf. 11
Udbudsvejledningen (5.5.2.): Tilladelseshaveren skal sende 10 timers programvirksomhed pr. uge i minimum 50 uger pr år. Heraf skal 2 timer pr. uge være egenproduceret førstegangsudsendelse, og 8 timer pr. uge skal være genudsendelser heraf. Tilladelses udstedes med en ugentlig minimumssendetid på 10 timer, som skal bestå af 2 timers egenproduceret førstegangsudsendelser samt genudsendelser heraf, jf. 12, stk. 1, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel tv i MUX 1. Det er således op til ansøger at angive den planlagte programvirksomheds programtyper. Radio- og tv-nævnet kan ikke give forhåndsgodkendelser, hvorfor der ikke kan svares yderligere på dette spørgsmål. Spørgsmål 24 Det skal (Jf. punkt 2) tilstræbes, at 10 % af sendetiden afsættes til producenter, der er uafhængige af tilladelseshaveren. Skal det være udover de krævede 2 ugentlige timer, eller kan det være en del af den krævede minimale 1. gangs udsendelse? Hvis den fremmede produktion ligger ud over de krævede minimale to timers 1. gangs udsendelse, kan de så tælle med i de samlede 10 timers sendetid, eller skal de også ligge ud over denne tid? (Jf. ovenstående Skema 1.) De 10 % af sendetiden, der skal tilstræbes afsat til producenter, der er uafhængige af tilladelseshaver, er inkluderet i den ugentlige minimumssendetid på 10 timer. Spørgsmål 25 Vi har i en årrække produceret debat programmer om politiske emner set i europæisk / EU perspektiv. Programmerne har almen interesse også for lokalområdet, så skal en eller flere af de medvirkende også ha lokale rødder? Med den nye lokal-tv-ordning er det fastsat, at programmerne skal have lokalt indhold. Herunder skal minimum 80 % af programmerne skal handle om eller være med personer fra tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende områder. Et program om politiske emner set i EU-perspektiv kan ikke umiddelbart kategoriseres som lokalt indhold, men er et program af generel interesse om et generelt emne. På denne baggrund vil det ikke umiddelbart være tilstrækkeligt, hvis der medvirker en eller flere personer med lokale rødder. 12
Hvorvidt programmet vil opfattes som lokalt indhold afhænger af en nærmere beskrivelse af programmet, som kan anføres i ansøgningsskemaet. Der skal dog gøres opmærksom på, at der for 20 % af programmerne ikke er krav, om at disse skal handle om eller være med personer fra tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende områder, dog er der også for de 20 % krav som for de øvrige programmer, om at de skal produceres af tilladelseshaver i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet samt skal produceres til befolkningen i tilladelsesområdet. Spørgsmål 26 Hvis man i dokumentarprogram følger en lokal borger f.eks. en herboende flygtning tilbage til vedkommendes hjemland, opfattes det som lokalt stof? Programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet og skal produceres af tilladelseshaver i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet. Endvidere skal programmerne være produceret til befolkningen i tilladelsesområdet. Hvorvidt programmet vil opfattes som lokalt indhold afhænger af en nærmere beskrivelse af programmet, som kan anføres i ansøgningsskemaet. Spørgsmål 27 Vil det være ok i et forsøg på at fylde en tynd sendeflade at der stilles kontinuerlig sendetid til rådighed for nogle af de nuværende tv-stationer, som vil at ha svært ved at få sendetilladelse pga. de nye krav Det er et skønhedskriterium ifølge 22, nr. 3 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, at ansøger tilbyder borgere adgang til at producere og udsende programmer på tilladelseshavers station. Det indebærer dog, at det fortsat er tilladelseshavere som er producent af programmerne. Endvidere skal programmerne opfylde kravene om lokalt indhold i 11 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Tilladelseshaver er således ansvarlig for den samlede tv-produktion i henhold til programtilladelsen. Spørgsmål 28 Hvad forstås der ved hvor programvirksomheden udøves fra, hvor programmerne er produceret, hvem de er produceret af og til og hvem de handler om og er med? Programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet, hvilket betyder, at programmerne skal produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehørende i tilladelsesområdet, jf. 11, stk. 1 i udkast til bekendtgø- 13
relse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Det politiske hovedformål med den nye ordning er, at lokal-tv i højere grad skal handle om lokale forhold, herunder handle om personer fra lokalområdet, og målrettes lokalsamfundene. Programmerne skal således produceres fra, til og om/med lokalområdet, hvilket er i overensstemmelse med kravet om lokalt indhold. Hertil er der en række organisatoriske krav til foreningen herunder om hjemsted og bestyrelsesmedlemmernes bopæl, jf. udkast til bekendtgørelse 6, stk. 1. Spørgsmål 29 Forventer Kulturstyrelsen beskrivelse af endnu ikke kendt indhold af fremtidige Kameraoptagelser/ Udsendelser? Ansøgere skal i ansøgningsskemaet beskrive programplanerne overordnet for den ansøgte sendetid. Såfremt ansøger ønsker at oplyse mere detaljerede programplaner, er dette tillige muligt, idet der gøres opmærksom på, at beskrivelsen er bindende. For hver programkategori skal oplyses det ugentlige timetal af førstegangsudsendelser. Disse detaljerede planer er nødvendige både for prioritering mellem ansøgningerne og for beregning af tilskud. Spørgsmål 30 Jeg anmoder om at Kulturstyrelsen meddeler under hvilke juridiske og økonomiske vilkår Public acces skal foregå med henblik på ansvarsfordelingen på udsendte programmer og deltagelse i stationens omkostninger? Ansøger skal beskrive hvorvidt ansøger faciliterer public access og i givet fald hvorledes tilladelseshaver tilbyder øvrige borgere adgang til at producere og udsende programmer på tv-stationen, jf. 22, stk. 1, nr. 3 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Der er tale om et skønhedskriterium, som tillægges vægt. Herover prioriterer Radio- og tvnævnet alsidighed, lokalt indhold ud over minimumskravet samt ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer m.v. Det er således op til ansøger at beskrive sin eventuelle public access aktivitet. For så vidt angår omkostningerne knyttet hertil, henvises der til ansøgningsskemaets økonomiafsnit, hvor en sådan udgift kan anføres. 14
Tilladelsesområde Spørgsmål 31 I det reviderede udkast til bekendtgørelse lægges på den baggrund op til at imødekomme høringsparterne således, at der i region Hovedstaden kan tildeles 11 i stedet for 8, og i hver af regionerne Fyn, Nord og Midt/Vest kan tildeles 4 i stedet for 3. Fordelingen pr. region vil i givet fald være således: 11 i region Hovedstaden, 5 i region Syd, 5 i region Østjylland, 4 i region Øst, 4 i region Midt-Vest, 4 i region Nord, 4 i region Fyn og 1 i region Bornholm. Hvad vil konsekvenserne være, såfremt der ikke findes et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere i en eller flere regioner? Radio- og tv-nævnet udsteder ifølge bekendtgørelsen maksimalt 38 tilladelser i de otte regioner (med undtagelse af eventuelle tilladelser fra særordningen). Såfremt nævnet udsteder et antal tilladelser lavere end 38 betyder det, at disse tilladelser vil være ubrugte. På et senere tidspunkt kan nævnet foretage et nyt udbud af de ledige tilladelser/ den ledige sendetid i en eller flere regioner. Den ledige sendetid i en region fordeles af sendesamvirket, jf. 18 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Spørgsmål 32 Har antallet af borgere i det geografiske område, som man søger programtilladelse til, en betydning? Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgningerne er baseret på udkast til bekendtgørelsens 21 og 22. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 33. Spørgsmål 33 Er der et minimum for antal borgere, der bor i det område, som man søger programtilladelse til? Tilladelse udstedes til en region, svarende til en af de 8 TV 2-regioner. Derfor er der ikke et konkret minimum for antal borgere, da der skal søges om tilladelse til en region. Spørgsmål 34 Hvilke tanker er der gjort omkring seertal på Bornholm som pt. mister 500 750 indbyggere pr. år? 15
Det fremgår af 17, stk. 3 i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, at seertallene pr. region opgøres som en procentvis andel af befolkningstallet i en region. Dermed følger kravene til antal seere en eventuelt udvikling i befolkningstallet i en region. Spørgsmål 35 Som naboregion til Bornholm nævnes Skåne. Hvad med Polen, Tyskland og øvrige Baltikum som Bornholm relaterer til i det daglige via færger, politisk interesse osv? Polen, Tyskland og øvrige Baltikum anses ikke som umiddelbart tilgrænsende områder til Bornholm. Spørgsmål 36 Bornholm er en del af region hovedstaden og har politikere siddende i regionsrådet. Er det korrekt antaget at Region Hovedstaden er en naboregion til Bornholm? Ja, region Hovedstaden er et umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområde til region Bornholm. Spørgsmål 37 I henhold til udkast til bekendtgørelse om ikke kommercielt TV i MUX 1, 4 stk 2, - udstedes der et vist antal sendetilladelser pr region. Vil det være muligt at flytte ubrugte sendetilladelser fra en region til en anden? Det følger af udkastet til bekendtgørelse 4, stk. 2, at der udstedes et fast antal tilladelser til hver region. Radio- og tv-nævnet kan således alene udstede det faste antal tilladelser til hver region. Eventuelle ledige tilladelser efter udbuddet indgår i et eventuelt udbud på et senere tidspunkt. Spørgsmål 38 Hvad forstås der ved umiddelbart tilgrænsende områder? De tilgrænsende områder er de regioner, der støder umiddelbart op til ansøgers egen region. Eksempelvis vil de tilgrænsende områder for Region Øst være Region Fyn og Region Hovedstaden. Hertil skal bemærkes, at for Region Syd omfatter det umiddelbart tilgrænsende område Sydslesvig, for region Hovedstaden og region Bornholm omfatter det Skåne, jf. 11, stk. 3, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. 16
Sendetid Spørgsmål 39 Vor sendetilladelse udløber den 31.12.2013. De nye sendetilladelser træder åbenbart først i kraft 1.3.2014. Kan vi sende videre på den gamle tilladelse ind til da, eller bliver der sort skærm? De eksisterende programtilladelser udløber pr. 31. december 2013. Det vil sige, at de nuværende tilladelseshavere i MUX 1 ikke har programtilladelse til at sende i MUX 1 efter den 31. december 2013. Det følger af radio- og fjernsynsloven 45, stk. 2, at det kræver tilladelse fra Radio- og tvnævnet at udøve programvirksomhed i MUX 1. Programtilladelserne efter nærværende udbud vil blive udstedt med tidligst mulige sendestart den 1. marts 2014. Alt i alt medfører den nye ordning, at der ikke vil være et signal på de MUX 1-kanaler, der vedrører ikkekommercielt tv i perioden 1. januar 1. marts 2014. Spørgsmål 40 Vi kan opfylde alle de krav der stilles til indhold og lokalproduktion, mv., ganske jf. jeres konditioner. Blot har vi ikke kapacitet til at nyproducere 2 timers ugentligt indhold. Det følger af udkast til bekendtgørelsen 12, stk. 1, at der skal udsendes 10 timers programvirksomhed bestående af to timers egenproduceret førstegangsudsendelser per uge. Spørgsmål 41 En tv-station sender fx. et musikprogram kun én gang om måneden. Hvordan udregner man antal minutter pr. uge af førstegangsudsendelser? Er der tale om gennemsnit ift. årligt antal minutter, eller hvad? Hvis tilladelseshavers programvirksomhed er kontinuerlig på månedsbasis og ikke ugebasis, skal I udfylde antal minutter per programkategori forholdsmæssigt i forhold til de 2 timers førstegangsudsendelser, der skal udsendes per uge. Hvis I fx udsender 30 minutters musikprogrammer per måned som førstegangsudsendelse, vil regnestykket se således ud: 30 minutter divideret med (4 uger x 2 førstegangsudsendelser/uge) 8 timer = 6,25 %. Dette betyder, at 6,25 % af de 2 førstegangstimer, er musikpro- 17
grammer, dvs. ca. 7 minutter. I kan ydermere beskrive dette nærmere i ansøgningen. Spørgsmål 42 Man skal sende 100 timers førstegangsudsendelser (to nye timer per uge), dvs. 50 uger for at opnå makstilskud. Men i 2014 vil hver tv-station formentlig kun sende i 40 uger. Eller skal pågældende tv-station sende 2,5 førstegangsudsendelser i 40 uger for at opnå de 100 timer årligt? Alle tilladelser bliver udstedt med en ugentlig minimumssendetid på 10 timer. Dette betyder, at der hver uge også i 2014 - skal sendes minimum 10 timers programvirksomhed og at en uges programvirksomhed tildeles det samme tilskud. Spørgsmål 43 Tidsrummet 17-21 på de lokale MUX1 er i forvejen reserveret tegnsprogstv fra DR og TV 2. Hvad nu hvis DR og TV 2 fortsat ikke bruge de nævnte sendetid? Den sendetid, der udbydes i nærværende udbud omfatter tidsrummet kl. 21:00 til 17:00, jf. 8, stk. 1, udkast til bekendtgørelse. Spørgsmål 44 Reglen om midlertidige sendetilladelser gavner ikke den enkelt tilladelseshavers krav om minimumsseertal. Når genudsendelsernes sendetid skal forandres, påvirkes sendeplanen for den enkelte tilladelseshaver. Fx kunne midlertidige sendetilladelser benytte sendetider, som ikke blive brugt af de forskellige tilladelseshavere i det pågældende område. Hvorfor forandrer Radio- og tv-nævnet ikke reglen? Det fremgår af 18, stk. 5, i udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, at sendesamvirkerne skal give de midlertidige tilladelseshavere fortrinsret ved fordelingen af øvrig sendetid. Det betyder ikke, at de midlertidige tilladelseshavere kan ændre på den sendetid, som de permanente tilladelseshavere har fordelt til deres pligtige udsendelse af førstegangs- og genudsendelser, jf. 12 i udkastet til bekendtgørelse. Spørgsmål 45 Hvordan skal den enkelt tilladelseshaver forholder sig til den første uge de skal sende tv-programmerne? Skal tilladelseshaver kun sende minimumssendetider (to timer pr. uge)? Eller skal de sender minimumssendetider (to 18
timer pr. uge) og 8 timer genudsendelser, som eventuelt igen skal sendes den efterfølgende uge? Eller hvad? Det følger af 12, stk. 1 i udkastet til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1, at tilladelseshaver skal genudsende de 2 timers egenproduktion pr. uge i alt 4 gange, således at sendetiden pr. som minimum er 10 timer (2 timer nyproduktion + 8 timer genudsendelse). Bekendtgørelsen indeholder dog ikke specifikke regler for hvornår de 8 timers genudsendelser af skal sendes. Det vil sige, at tilladelseshaver i den første uge er forpligtet til at genudsende de 2 timers nyproducerede timer 4 gange således at sende tiden bliver 10 timer. Senere på året, når tilladelseshaver har skabt en vis mængde nyproducerede programmer vil det være muligt, at variere de ugentlige genudsendelser pr. Det er dog stadig et krav, at samtlige af 2 ugentlige nyproducerede sendetimer bliver genudsendt i 8 timer på et tidspunkt det pågældende kalenderår. Spørgsmål 46 Vil den sendetid der stilles til rådighed fra net-tv tælle med i de 2 timer ugentlige førstegangsudsendelser? Nej, tilladelseshavers egen tv-station skal selv udfylde sin sendetid, herunder de 2 timers førstegangsudsendelser per uge. 19
Tilskud Spørgsmål 47 Med henblik på at udarbejde et fremadrettet og realistisk budget, vil vil gerne have oplyst den sandsynlige beløbsramme for, eksempelvis, tilskud ved 10 timers sendetilladelse. Det årlige tilskud til lokal-tv kan ikke præcist fastslås. Dette skyldes, at det er Radio- og tv-nævnet som beslutter, hvorledes den samlede pulje til både lokalradio og -tv skal fordeles mellem henholdsvis lokalradio og lokal-tv. Det følger af udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 31, at tilskuddet til lokal-tv skal udgøre mindst 50 pct. og maksimalt 70 pct. Herudover er tilskuddet til hver tilladelseshaver afhængig af antallet af udstedte tilladelser. Tilskuddet udmåles som en forholdsmæssig andel af tilskuddet til lokal-tv. Se mere i udbudsvejledningen afsnit 7.2. Se i øvrigt svar på spørgsmål 48 og s. 3 og 4 i kommeteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse vedrørende ikkekommercielt tv i MUX 1 af 7. november 2013. Spørgsmål 48 Tilskud for 2014 angives til kr. 515.789 med sendestart 1. maj. Vil dette beløb blive opjusteret/nedjusteret, såfremt sendestart er tidligere/senere? Nej, tilsagn om tilskud vil i 2014 blive meddelt på baggrund af ansøgningernes oplysninger om sendestart. Udregningen af tilskud pr. måned pr. station vil blive foretaget ved, at tilladelseshavernes samlede antal måneders sendeaktivitet i 2014 lægges sammen. Det tal skal derefter deles op i den andel af puljen til lokalradio og tv, som nævnet vælger at afsætte til lokal-tv. Resultatet af udregningen viser et tilskud pr. måned, og hver tilladelseshaver får derefter et tilsagn om tilskud i 2014 baseret på det antal måneder, tilladelseshaver vil sende i 2014. Det angivne tal på 515.789 er alene vejledende og er baseret på en udregning, hvor alle tilladelseshavere (38) har sendestart den 1. maj 2014 og på en 50/50 fordeling. Se i øvrigt svar på spørgsmål 11. Den udregning er ligeledes baseret på, at nævnet udsteder 38 tilladelser. Spørgsmål 49 Bliver tilskuddet i 2014 fuldt udbetalt (svarende til 50 uger og 100 timer årligt) eller kun for eksempelvis 40 uger og 80 timer årligt? 20