Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort Tekster: N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene: N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L. Sørensen, som havde et udpræget talent for handel og vidste, hvad der var penge i. Postkortene og de gamle billeder er blevet foræret forfatteren af beboerne i Randbøldal over en periode på 40 år. I nogle tilfælde findes postkortene kun i arkivet som en fil, det vil sige, billedet er lånt og leveret tilbage til ejeren. Bagermester T. C. Skøttegaard opførte sit bageri på hjørnet af Ahornvej, Bindeballevej og Duevej i 1896. Huset blev opført i det, der blev kaldt schweizisk stil. Huset i baggrunden er Duevej nr. 9. Det blev opført af Thomas Nielsen i 1894. Dette hus og Bindeballevej 9, som ses bagest i billedet, var også opført i schweizisk stil. Midtvejen i Daldover (Randbøldal). På postkortet ses en række af arbejderne fra Laurids Sørensens vognfabrik. Hvorfor de går i procession vides ikke. Det gamle foto er taget mod bagsiden af husene, der ligger langs Ahornvej. Huset fra v. er Ahornvej nr. 11, den gamle købmandsforretning. Derefter følger Ahornvej nr. 7, den gamle smedje og endelig Ahornvej nr. 5. Postkortet stammer ifølge kilden fra 1890. Udgiveren ikke oplyst.
Dette postkort der er udgivet efter 1936, gør reklame for Randbøldals herligheder, men glemmer ikke muligheden for at besøge Randbøl Hede. Under udflugter med tog til Randbøl blev folk kørt i hestevogn til Randbøl Hede og ellers måtte man gå ned i dalen for at nyde friluftsbadet. Udgiveren ikke oplyst. Servering foran Forsamlingshuset Randbøldal, det blev opført i 1897. Andelsselskabet gik fallit omkring 1904, hvor bygningen blev overtaget af Kromand Søren L. Sørensen. Ved bordet til højre sidder Karoline og Søren L. Sørensen. Ved bordet til venstre sidder med hvid hue Marius Ludvigsen, der var staldkarl på kroen. Bag manden i den lyse jakke står drengen, der rejste kegler på kroens keglebane. Ved bordet i midten sidder en professor fra København. I midten en anden kvindelig gæst og th. professorens hustru. Udgiver Johanne Nielsen, Vandel Station. Randbøldal Fabrik, som den så ud efter genopbygningen i 1876, set fra sydøst. Til venstre i billedet ses et hjørne af Det Hvide Palæ, Driftsherrebygningen, Direktørboligen, er bare tre af de navne bygningen, der er opført i 1839, omtales med. I forgrunden ses røgen fra skorstenen af et af de husmandssteder, det Grønske Fideikommis købte op og rev ned og plantede skov i stedet. Vejen er i dag en del af stinettet i skoven bag fabrikken. Udgiveren ikke oplyst.
Prospekt fra Vejle og Omegn. På prospektet ses fra venstre Grønstængerne, opført i 1877, i dag Rodalvej nummer 6. Ved siden af den ældste arbejderbolig i Randbøldal op ført 1877 af Randbøldal Fabrikker. Overfor de to bygninger fabrikkens tørreplads til garner og tekstiler. I baggrunden Randbøldal Fabrik. Udgiveren ikke oplyst. Farvelagte postkort var ikke almindelige i begyndelsen af 1900- tallet. motiv. Postkortet viser fabrikken set langs det, der i dag hedder Dalekildevej. Udgivet af Søren L. Sørensen, købmand i Randbøldal. Eneret 6238.
Igen et postkort af Randbøldal Fabrik i farver. Fotografen har omhyggeligt fået t fabrikkens spejlbillede i fabriksdammen med. Foran den kamtakkede kvist ses et hjørne af Mesterhuset, det blev revet ned i 1944. Udgiver søren L. Sørensen, købmand i Randbøldal. Randbøldal Fabrik var et yndet motiv, når der skulle laves postkort. Til v. ses fabrikken igen, denne gang i en gulnet udgave. Mesterhuset ses her meget tydeligt. Udgiver Søren L. Sørensen, købmand i Randbøldal. Billedet tv. viser bagsiden af Bomuldsafdelingen på Rodalvej med fabrikken i baggrunden. Bemærk at dammen er fri for grøde, at der er svaner i dammen og et redehus til enten ænder eller gæs. Udgiveren ikke oplyst
Randbøldal Fabrik set langs Vejle Å fra sydvest. På toppen af den kamtakkede gavl ses en storkerede. Desværre er der ingen der nogensinde har set en stork i reden. Nederst i billedet er der et stakit, det er afslutningen på det havanlæg, der lå på venstre side af Vejle Å. Haven er for mange år siden groet efter, og stensætningerne er sunket ned i mudderet. Lige bag stakittet ses udløbet fra turbinen i turbinetårnet. Her har Francis turbinen lavet strøm siden 1875, først til fabrikken og efter lukningen i 1974 er strømmen blevet solgt til Vejle Oplands Elforsyning. Udgiver Søren L. Sørensen Hovedbygningen, Det Hvide Palæ eller Driftsherrebygningen set fra den øverste del af fabriksdammen. Billedet er fra før 1917, da bomuldsafdelingen endnu ikke er opført. I stedet kan man til venstre i billedet se gavlen af Grønstængerne, Rodalvej 6. Det kan ikke afgøres, om det er et badehus, der ses i dammen umiddelbart foran Det Hvide Palæ. Udgiver: Warburgs Kunstforlag, København. Eneret 694
I forgrunden Det Hvide Palæ set fra bakken på højre side af Rodalvej. Helt i baggrunden på Højbjerg ses to vindmotorer eller vindroser om man vil. Den til højre leverede kraften til den tyske kunstdrejer Attermanns værksted, medens den til venstre leverede kraften til vævene til et lille tekstilværksted. Begge værksteder var familieforetagender med en kort levetid. Udgiver ukendt. Det Hvide Palæ i farver. Billedet er fra omkring 1910. I forgrunden ses Mesterhusets halvafvalmede gavl. Læg mærke til afspærringen mod fabriksdammen. Den blev i 1940 erne skiftet ud med et gitter og senest i 2009 igen udskiftet med et grimt autoværen. Dette postkort er også trykt også udgivet i sort/hvid. I dette tilfælde er udgiveren Søren L. Sørensen. Eneret. Hvad angår det farvelagte postkort er udgiveren ikke angivet, men det formodes at være Søren L. Sørensen. Dalekildevej i begyndelsen af 1900- tallet. Det var dengang, man kunne se direkte ind i indkørslen til Det Hvide Palæ. Træerne på begge sider af vejen var ikke så voldsomme, som de er blevet i 2011. Stendiget i vejens venstre side er ganske overgroet. Den høje kant i vejens højre side er overraskende, ikke mindst fordi den i dag er borte. Udgiver Søren L. Sørensen, Eneret 15476
Direktør Barfod Møller står på slusebroen og betragter sammen med bogholderen vandets brusen på en dag, hvor turbinen ikke kunne tage alt vandet, hvorfor overløbet måtte tage det overskydende vand,som løb igennem omløbskanalen, hvis løb gik direkte under fabrikken.. Udgiver Søren L. Sørensen, Randbøldal Eneret. Det Grønske Fideikommis opsatte en del bænke rundt om på gode udsigtspunkter. Bænkene fik, ifølge overleveringen, navne efter ejeren af fideikommisets døtre. Her har man valgt at placere bænken næsten oppe, hvor fabriksdammen svinger lidt mod nordøst. Udgiveren ukendt.
Her har Kirstine Pedersen brugt forsiden til at skrive sin hilsen til Karen. På bagsiden af postkortet står: Verdenspostforeningen (UNION POSTALE UNIVERSELLE). Nedenunder: BREVKORT. (CARTE POSTA- LE). Paa denne Side skrives kun Adressen (Cóté réservé á l adresse). Derfor hilsnen på forsiden. Igen må man notere sig, at Vejle kommer først, og derefter følger så Randbøldals Klædefabrik. Desværre er der ikke opgivet nogen ud byder. Igen en udsigt ned mod Randbøldal Fabrik. Fotografen har denne gang bevæget sig op på Kirkestien, der gik fra Randbøldal til Randbøl Kirke. Udgiver ukendt, Fotograferne kunne ikke få nok af at fotografere fabrikken fra alle mulige vinkler. Her har fotografen stået lidt oppe ad bakken mod Randbøldal Kro, inden han forevigede den enlige fodgænger, som giver billedet en smule liv. Udgiveren er i dette tilfælde Gyldendalske Boghandel, Vejle. Eneret 33610. Det er måske derfor, at der står Vejle og derefter Parti fra Randbøldal.