BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 Dato: 8. august 2016 Den anden nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i foråret 2016. Dette notat viser de overordnede resultater fra trivselsmålingen for 4-9. klasse i Herning kommune, sammenstillet med landsgennemsnittet samt sidste års resultater i Herning. Introduktion Trivselsmålingerne er indført som led i Folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på de politiske mål om, at elevernes trivsel skal øges. Resultaterne danner grundlag for Herning Kommune, Center for Børn og Lærings arbejde med at tilrettelægge og styrke indsatser der fremmer elevernes trivsel. I den forbindelse indgår de i Centrets Kommunale Kvalitetsrapport og i de lokale Skolers Kvalitetsrapporter. Her anvendes resultaterne til at understøtte elevernes trivsel og undervisningsmiljø på de enkelte skoler samt i de enkelte klasser. Vurderingskriterier I denne fremstilling vil de aktuelle resultater for Herning Kommune holdes op mod de nationale tal. Derudover sammenlignes sidste års resultater med dette års tal for Kommunen. Undersøgelsens opbygning De nationale trivselsundersøgelser er opdelt i en trivselsmåling for henholdsvis 0.-3. og 4.-9. klassetrin. Undersøgelsen af elevernes trivsel er inddelt i fire overordnede indikatorer: Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentration og problemløsningsevne. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Hver indikator afdækkes via en række spørgsmål til eleverne fra 1-8 spørgsmål pr. indikator for 0.-3. årgang og fra 4-10 spørgsmål pr. indikator for 4.-9. årgang. Der indikeres på en skala fra 1-3 for de yngste og 1-5 for de ældste, hvor 1 er den laveste score. I rapporten for 0.-3. årgang er de samlede resultater for de overordnede kategorier desværre ikke ekspliciteret. Det er derfor ikke muligt at sammendrage resultaterne for hele årgangen. I denne fremstilling vægtes som følge heraf, at sætte fokus på resultaterne for 4.-9. årgang, da de er baseret på flest spørgsmål. Samtidig er de udfyldt at den ældste gruppe elever, med en højere grad af modenhed og refleksionsniveau, hvilket giver mere valide svar og resultater. Resultaterne for de yngste inddrages der, hvor det findes relevant i de kommende kvalitetsrapporter. Herning er på niveau med landsgennemsnittet i forhold til Generel skoletrivsel Det nationale tal for Generel skoletrivsel, er den samlede indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. Dette tal ligger i 2015/2016 på 3,8. Herning Kommunes samlede indikator på trivsel ligger i 2015/2016 ligeledes på 3,8. Herning ligger således på samme niveau som landsgennemsnittet i generel skoletrivsel. Eleverne trives lidt bedre i Herning inden for social trivsel samt ro og orden sammenlignet med landsgennemsnittet I denne figur sammenlignes gennemsnittene på de fire trivselsindikatorer for henholdsvis Herning kommune og de nationale trivselstal i 2015/2016. - 2 -
Figur 1: Resultater for fire overordnede indikatorer for trivsel. Gennemsnit pr. indikator for Herning og Nationalt. Skoleåret 2015/16 5 4.5 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 4.2 4.1 3.8 3.8 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Herning Kommune Datakilde: Den Nationale Trivselsmåling 2015/16. Trivselsmåling 3.3 3.3 Landsgennemsnit 3.9 3.8 Det ses, at elevernes trivsel i Herning kommune ligger over landsgennemsnittet i Social trivsel og Ro og orden. I Faglig trivsel samt Støtte og inspiration er scoren den samme som de nationale tal. Eleverne trives lidt bedre i 2016 sammenlignet med 2015 I nedenstående figur ses Herning Kommunes Skolers samlede resultater for 4.-9. årgang fordelt på de fire overordnede trivselskategorier. I figuren sammenlignes de fire trivselskategorier for henholdsvis 2014/2015 og 2015/2016. - 3 -
Figur 2: Resultater for fire overordnede indikatorer for trivsel. Gennemsnit pr. indikator for Herning. Skoleåret 2014/15 og 2015/16 Trivselsmåling 5 4.5 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 4.1 4.2 3.8 3.8 3.8 3.9 3.3 3.3 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden År 2014/15 År 2015/16 Datakilde: Den Nationale Trivselsmåling 2015/16. Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Sammenligner vi dette års resultater med sidste års tal ses en stigning på indikatorerne Social trivsel samt Ro og orden, hvor der er en stigning med 0,1 for begge indikatorer. I henhold til områderne Faglig trivsel samt Støtte og inspiration ses en fastholdelse af sidste års niveau. Social trivsel scorer højt og Støtte og inspiration scorer lavt Figur 3 viser fordelingen af elevernes trivselsscore på hver af de fire indikatorer. Den sociale trivsel er meget høj i 2015/16, idet 66% af eleverne scorer mindst 4,1 på denne indikator. Elevernes opfattelse af Støtte og inspiration er stadig den indikator, hvor eleverne scorer lavest. Kun 13% af eleverne scorer mindst 4,1 på indikatoren for Støtte og inspiration. Fordeling af trivselsscore ligger sig tæt op af landsgennemsnittet. Det ses dog, at Herning ligger lidt bedre i scorerne på Social trivsel og Støtte og inspiration, nemlig med 66%, af eleverne scorer mindst 4,1 hvor landsgennemsnittet er 62% og for Støtte og inspiration, 13% for Herning og 11% for hele landet, scorer mindst 4,1. Figur 3: - 4 -
Fordeling af elevernes gennemsnit på trivselsindikatorer, procent, 4.-9. klasse. 2015/16 Datakilde: Den Nationale Trivselsmåling 2015/16. Kilder: Den nationale trivselsmåling 2015/2016. Kommunerapport. Herning Kommune, 0.-3. klassetrin - 5 -
Den nationale trivselsmåling 2015/2016. Kommunerapport. Herning Kommune, 4.-9. klassetrin Den Nationale Trivselsmåling 2015/16: https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/sider/indhold/nationale%20måltal% 20-%20Trivsel.aspx Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Styrelsen for It og læring: http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_78672/cf_202/den_nationale_trivselsmling_i_folkeskolen-_2016.pdf - 6 -