National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2. Hvad karakteriserer trivslen blandt 0.-3. klasseeleverne i Rudersdal Kommune sammenholdt med hele landets 0.-3. klasser?... 2 1.3. Hvad karakteriserer trivslen blandt 4.-9. klasserne i Rudersdal Kommune sammenholdt med hele landets 4.-9. klasser?... 2 2. Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Rudersdal Kommune sammenholdt med landsresultatet, 2014/2015... 4 3. Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 4.-9. klassetrin, Rudersdal Kommune sammenholdt med landsresultatet, 2014/2015... 14 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Ca. 470.000 elever fra næsten samtlige af landets folkeskoler har deltaget i trivselsmålingen i 2015. Der er således modtaget besvarelser fra 85 procent af alle folkeskoleelever i børnehaveklassen og 1.-9. klasse. I Rudersdal Kommune har ca. 5800 elever deltaget, hvilket svarer til at ca. 82 pct. af alle elever på Rudersdal Kommunes skoler har deltaget i undersøgelsen. I dette notat følger en gennemgang af nogen af hovedresultaterne i de to trivselsmålinger blandt hhv. de mindre og de større elever. Derefter vises fordelingen af svar på spørgsmålene for henholdsvis 0.-3. klasse (20 spørgsmål) og 4.-9. klasse (40 spørgsmål). Svarfordelingerne vises, så det er muligt at sammenligne resultaterne for Rudersdal Kommune med hele landet. Trivselsmålingen er den første måling og dermed en baseline. Det vil fremover være muligt at følge udviklingen på klasse-, skole- kommune- og nationalt niveau. Dette års nationale trivselsundersøgelse blandt eleverne i Rudersdal Kommune viser, at langt de fleste elever trives, er glade for deres skole og klasse og oplever, at de er i læring. Elevernes trivsel i Rudersdal Kommune ligger generelt pænt sammenlignet med resten af landet. Samtidig kan man konstatere, at der i besvarelserne på de enkelte spørgsmål er elever, der på forskellige områder giver udtryk for, at de ikke trives optimalt. Det skal skolerne følge op på i arbejdet med de enkelte børnegrupper. Forvaltningen følger i dets kvalitetsstyringsarbejde op på skolerne. 1

1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål For så vidt angår trivsel har Kommunalbestyrelsens som en del af dens langsigtede børneog ungepolitik et langsigtet politisk mål om, at: alle børn og unge skal trives bedre, færre børn skal mistrives og alle skal være aktive deltagere i fællesskabet. Som en del af folkeskolereformen blev forligskredsen enige om tre mål for folkeskolen, hvoraf det ene handler om elevernes trivsel: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Da det er den første trivselsundersøgelse, er det ikke muligt at vurdere, om det kommunale og nationale mål om øget trivsel er nået. 1.2. Hvad karakteriserer trivslen blandt 0.-3. klasseeleverne i Rudersdal Kommune sammenholdt med hele landets 0.-3. klasser? Først og fremmest er det karakteristisk, at eleverne i Rudersdal Kommunes besvarelser ligger meget tæt op af landsresultatet på stort set alle parametre. Godt 2/3 er meget glade for deres skole og 2 pct. er ikke glade for deres skole. Knap ¾ er meget glade for deres klasse, mens 1 pct. ikke er glade for deres klasse, det er på landsplan 3 pct., der svarer, at de ikke er glade for deres klasse. 51 pct. af eleverne oplever, at de aldrig bliver drillet i skolen 49 pct,. at de nogle gang eller ofte bliver drillet. Lidt flere på landsplan oplever at blive drillet. Der er nogle enkelte steder, hvor eleverne i Rudersdal Kommune besvarelser afviger lidt mere fra landsgennemsnittet: Andelen af elever, der oplever, at de tit kan koncentrere sig i skolen, er højere i Rudersdal (57 pct.) end i resten af landet (52 pct.). Færre elever oplever, at de har ondt i hovedet. I Ruderdal svarer 58 pct. nej til, at de har ondt i hovedet i skolen, det tilsvarende tal på landsplan er 52 pct. Endelig er der færre elever i Rudersdal Kommune, der oplever, at toiletterne er rene. Her svarer 8 pct. ja til, at toiletterne er rene, i hele landet er tallet 13 pct. 1.3. Hvad karakteriserer trivslen blandt 4.-9. klasserne i Rudersdal Kommune sammenholdt med hele landets 4.-9. klasser? De helt overordnede tendenser i trivselsundersøgelsen blandt eleverne fra 4.-9. klasse følger landsresultaterne, om end besvarelserne ikke ligger helt så tæt op af landsresultatet, som det er tilfældet blandt de yngste elever. Der er således en mere markant tendens til, at de store elever i Rudersdal Kommune har en højere trivsel, sammenlignet med hvad der gør sig glædende blandt elever i hele landet. For besvarelserne på knap halvdelen af spørgsmålene gælder det, at der er en positiv afvigelse på 5 procentpoint eller mere, når man summer de to positive kategorier og sammenligner med landsresultatet. F.eks. svarer 80 pct. af eleverne i 2

Rudersdal Kommune, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. På landsplan svarer 72 pct. af eleverne, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. Opsummerende er der følgende tendenser i sammenligningen mellem Rudersdal Kommune og hele landet. Eleverne fra 4.-9- klasse i Rudersdal Kommune er generelt set både gladere for deres skole og deres klasse sammenlignet med resten af landet. De føler sig i højere grad trygge på skolen og har i højere grad en oplevelse af, at de hører til på skolen. De oplever i højere grad de øvrige elever som venlige og hjælpsomme. De har i lidt højere grad en oplevelse af at være i læring og at kunne mestre de udfordringer de bliver stillet overfor. Ligesom de oplever, at de har strategier til selv at komme videre, hvis der er noget, der er svært i undervisningen. F.eks. svarer 74 pct. af eleverne i Rudersdal, at de tit eller meget tit kan løse problemer, hvis de prøver hårdt nok, på landsplan er det 63 pct. af eleverne, der har den oplevelse. Der tegner sig et billede af, at der er mere arbejdsro i skolerne i Rudersdal. Der er således en større andel, der oplever de kan høre, hvad læreren og de øvrige elever siger, flere der kan koncentrere sig i timerne og som oplever, at de kan vende tilbage til deres arbejde koncentrere sig på ny, hvis de er blevet forstyrret. Endelig er der lidt flere, der oplever, at undervisningen tit er spændende (40 pct.), hvor det på landsplan er 32 pct.. Til trods for at resultatet her er bedre i Rudersdal Kommune sammenlignet med resten af landet, er det et eksempel på et område, hvor der, trods et bedre resultat end landresultatet, fortsat er et vist potentiale for forbedring. Som for de små elever gælder det også for de store elever, at en stor andel ikke oplever toiletterne som rene og pæne. 65 pct. af eleverne i Rudersdal er helt uenig eller uenig i dette udsagn, på landsplan er det 60 pct. 3

2. Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Rudersdal Kommune sammenholdt med landsresultatet, 2014/2015 4

3. Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 4.-9. klassetrin, Rudersdal Kommune sammenholdt med landsresultatet, 2014/2015 14