Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion
Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden dannes i de frie vandmasser Planteplankton kaldes også primærproduktionen 2 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Springlag Den øver vandmasse har en lavere densitet end den nedre vandmasse (temperatur / salinitet begge dele) Forskellige strømnings retninger Transport af vand og stof (næringsstoffer) kan være meget lille Iltsvind sidst på sommeren hvor plankton skal omsættes på bunden kræves meget ilt Når dødt plankton omsættes frigives der næringssalte 3 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Algeopblomstring Alger (primær produktion) skal have: lysl Nærringstoffer Springlag chlorophyll h ll a curve in 2007 in the western Gulf of Finland 4 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Dyreplankton Sekundær produktion Holoplankton plankton hele livet Meroplankton hvor kun et stadie af dyrets liv er planktonisk 5 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Års cyklus 6 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Havets økosystem Havfugle Fiskeri Hvaler, Hajer 7 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Havets fødekæder Interaktioner mellem arter på alle niveauer Kobling mellem vandsøjlen (Pelagial) og havbunden (Benthos) Bunddyr Epifauna Infauna 8 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Havets fødenet 9 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Fiskeriets virkning på havmiljøet Ændring i fiskefaunas sammensætning Flere små fisk, færre stor fisk /dyrearter Effekter af (tunge) redskaber på havbunden Påvirkning af sjælden arter (Biodiversitet), Højere produktivitet? Udsmid af fisk og fiskeindvolde Føde for havfugle Bifangst af følsomme arter (Rokker, Marsvin) Problematisk for langlivede arter 10 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Dansk Fiskeri i dag -Flyshooting ( Snurrevod) (Krog, 1993) 11 DTU Aqua, Technical University of Denmark (www.fiskeriforening.dk)
Mængde og værdi 12 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske fiskeri sker i Nordsøen og Skagerrak 13 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Inddeling N GB DK NL GER EEZ: ICES Statistical Areas Inddelt i statistiske rektangel: 0.5 latitude 1 longitude 30 30 sømil 1 latitude = 60 sømil 14 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Areal og dybdeforhold 62 Areal: 543000 km 2 (575 000 km 2 med Skagerrak) Gennemsnitlige dybde: 70 m 61 60 59 58 57 Viking Banke Fladen Grund Dogger Banke: 13 til 40 m Latitud de 56 55 Dogger Banke Norske Rende: 54 200 til 400 m 53 1600 1400 1200 52 1000 Depth 800 (m) 600 1 m = 0.54 fvn 51 50-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 Longitude 400 200 0 15 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Saltholdighed Atlantisk vand med høj salinitet Vand med lav salinitet Østersøen Ferskvand fra floder 16 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Pelagiske fiskearter Brugde (Cetorhinus maximus) Sildehaj (Lamna nasus) Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Makrel (Scomber scombrus) Hestemakrel (Trachurus trachurus) Hornfisk (Belone belone) Atlantisk / Blåfinnet tun (Thunnus thunnus) Havgalt (Capros aper) Loligo blæksprutte (Loligo forbesi) 17 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Demersale fiske- og skaldyrarter Alm. Pighaj (Squalus acanthias) Ål (Anguilla anguilla) Rødspætte (Pleuronectes platessa) Skrubbe (Platichthys flesus) Pighvar (Psetta maxima) og Slethvar (Scophthalmus rhombus) Tunge (Solea solea) Rødtunge(Microstomus kitt) Skærising (Glyptocephalus cynoglossus) Tyklæbet multe (Chelon labrosus) Rød mulle (Mullus barbatus) og Stribet mulle (Mullus surmuletus) Tobis: - Plettet Tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) -Havtobis(Ammodytus marinus) - Kysttobis (Ammodytus tobianus) -Nøgentobis 18 DTU Aqua, (Gymnammodytes Technical University of semisquamatus) Denmark Torsk (Gadus morhua) Kuller (Melanogrammus aeglefinus) Kulmule (Merluccius merluccius) Hvilling (Merlangius merlangus) Sej / Mørksej (Polachius virens) Sperling (Trisopterus esmarki) Knurhaner: Grå (Eutrigla gurnadus), Rød (Trigla lucerna), Langpigget ( ), Tværstribet ( ),... Alm. / Stribet Havkat (Anarrhichas lupus) Almindelig Havtaske (Lophius piscatorius) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Jomfruhummer (Nephrops norwegicus) Heste- / Sandreje (Crangon crangon) Dybhavs- / Grønlandsreje (Pandalus borealis)
Nordsøen - Geografiske fordeling af fiskearter og klima 19 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Fiskeri efter pelagiske arter Atlantisk tun: (MacKenzie and Myers, 2007) Sild i Nordsøen: (Fiskeri Tidende 28/10-2010) Havgalt: 20 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Nordsøen - Fiskeri efter demersale arter Torsk Tobis Rødspætte Jomfruhummer 21 DTU Aqua, Technical University of Denmark
5 min pause.. 22 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Fisk i Østersøen I Østersøen er der ca. 110 fiskearter 23 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Salinitet Stor salinitets forskel mellem Østersøen 25-32 og Nordsøen 24 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Udbredelse af forskellige arter udefra Nordsøen og ind i Østersøen 25 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Torsk Kattegat torsken Vestlig Østersø torsk Østlig Østersø torsk OTB 105 mm (Bacoma 120) Mindstemål 38 cm (Østersø) Mindstemål 30 cm (Kattegat) 26 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Torsk 27 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Torsk Torsk gyder normalt i det tidlige forår og det gør Kattegat og delvist torsken i den vestlige Østersø Men i den Østlige Østersø er torskens gyde tidspunkt rykket til om sommeren. Torskeæg er pelagiske Torsken er en batch spawner Torsken kan gyde fra ca. 2 år i Østersøen (6 år i Grønland) I Østersøen skal bliver torskens æg være i salinitet på over 12 28 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Torsken Dep pth (m) 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Oxygen content (ml/l) 0 2 4 6 8 10 Salinity (psu) 7 9 11 13 15 17 19 Salinity Oxygen 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1966 6 1970 1974 Cod recruitment 1978 1982 1986 Inflow 1990 1994 1998 2002 2 29 DTU Aqua, Technical University of Denmark 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002
Sild Vestlig Østersø sild Centrale Østersø sild Riga sild SD 30 sild Botniske bugt SD 31 sild Botniske bugt 30 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Sild i Østersøen 31 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Vækst af sild i Østersøen Sild jager med synet Føden er især dyreplankton (inklusiv i æg og fiskelaver) 32 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Centrale sild 32-104 mm i posen Ingen mindstemål 33 DTU Aqua, Technical University of Denmark
34 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Brislinger 16-31 mm i posen Nordligste udbredelse 35 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Brislingen Er mindre end silden (maks. 15-17 cm) Lever mere kystnært Vandrer ikke så meget som sild Lever af dyreplankton (ligesom silden) Der findes kun (så vidt vides) 1 stamme af brislinger Pelagiske æg 36 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Relative andel af torsk og byttefisk 37 DTU Aqua, Technical University of Denmark Eero et al. 2012
Udsultede torsk i Østersøen 38 DTU Aqua, Technical University of Denmark
100 TAC Den anbefalede TAC for 2013 Antallet af torsk svarende til TAC 80 TAC 60 40 20 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 39 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Gennemsnitlige torskevægt (alder 4-7) 0.4 03 0.3 Cod weight Anomalie es of cod weight 0.2 0.1 0.0-0.1-0.2-0.3 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Year 40 DTU Aqua, Technical University of Denmark
Torskevægt og fødegrundlag 0.4 180 Anoma alies of cod weight 0.3 0.2 01 0.1 0.0-0.1 01-0.2 Cod weight Clupeids / Cod 160 140 120 100 80 60 40 20 Cod Clupeids / -0.3 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Year Eero et al. in prep. 41 DTU Aqua, Technical University of Denmark
TAK 42 DTU Aqua, Technical University of Denmark