Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper?
|
|
|
- Olaf Holmberg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper? Peter Rask Møller Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen Dias 1 Temadag 7. juni 2012 om Havbund og Fisk
2 Studieområder Fiskearter Klima Zone Salinitet Greenland 280 Arctic 35 Denmark 220 Temperate 5-30 Qatar 170 Tropical Sulawesi 2500 Tropical 35 Dias 2
3 C.G. Johannes Petersen ( , fiskeribiolog) ABRA Dias 3
4 Dias 4
5 * Mest i kystnære områder (lavere dybder) * Relativt lille areal af havbunden * Stor diversitet af sessil (fastsiddende) fauna * Generelt mere velkendt fauna * Konkurence om plads hos sessil fauna relation til settling & larvebiologi * Isskuring, bølger, temperatur kan have stor indflydelse Dias 5
6 God bund - Biogene rev Blåmuslinger, Storebælt Tagrør Ishøj Havn Perleøsters, Dias 6 Qatar Koralrev, Indonesien
7 God bund - Biogene rev Ruere, Wellington Havn, NZ Søanemone, Sulawesi Pukkekhval-skelet, hval-dumpen, Nuuk Dias 7 Ålegræs, Falsled, Fyn
8 God bund ikke biogene rev Mole, Strib, Lillebælt Sten, Sulawesi, Indonesien Sandhuler, Al Zubarah, Qatar Dias 8 Klippespalter, Nuuk
9 Tyklæbet multe Blåstak / Rødnæb Havkarudse Berggylte Savgylte Dias 9
10 * Dækker størstedelen af havbunden men mange underinddelinger * Strøm sorterer sedimentet i størrelse, og laver patches * Kystnært - større terrestrisk indflydelse (silt og organisk stof) * Ilt og bioturbation stor betydning * Infauna dominerer (semisessil og errant) * Fødegrundlag og strøm afgørende for makrofauna Dias 10
11 Dias 11
12 Dias 12
13 Tærbe Sømrokke Kuller Dias 13 Ising
14 Dårlig bund Iltsvind i Køge Bugt Dias 14
15 Ca. 255 fiskearter er fanget i Danmark,men...kender vi egentligt udbredelsen af de danske fisk godt nok? Dias 15
16 Danish Fish Atlas - fresh waters > records Dias 16
17 En godt kendt fisk - torsken Dias 17
18 Salinitet Dias 18
19 Dias 19 Digital seabed sediment map 1:
20 Savgylte Bergylte Dias 20
21 Havkat Lange Brosme Langtornet ulk Dias 21
22 Dansk Fiskeatlas University of Copenhagen, Natural History Museum of Denmark DTU Aqua Krog Consult Formål: * Studier af udbredelse * Studier af klimaændringer * Status for introducerede arter * Nye metoder til kortlængning * Formidling, nye lærebøger * Videnskablige samlinger inkl. væv/dna bank Dias 22
23 Data kommer fra : R/V Dana * Fiskeriundersøgelser * Erhvervsfiskere * Fritidsfiskere/ amatørfiskere * Sportsfiskere og dykkere * Samlinger, historiske kilder/ litteratur * Hr. og Fru Danmark på søndagstur * Eget feltarbejde (fx snorkling) Sildekonge Dias 23
24 antal arter Statens Naturhistoriske Museum Snorkling En ny metode til monitering af marin biodiversitet Øresund Set fra mole Yngeltrawl Fiskestang Trekantskrab Åleruse Fælder Rejehov Garn Vod Bundtrawl Dagsnorkel Natsnorkel Redskab/ metode Røsnæs september 2009 Garn Snorkel Dias 24 Wendelin 2011
25 Forsvundet Biodiversity trends Marine eksempler I tilbagegang Atlantisk tun Thunnus thynnus I fremgang Torsk Gadus morhua Ål Anguilla anguilla Tyklæbet multe Chelon labrosus Havbars Dicentrarchus labrax Stribet mulle Mullus surmuletus Dias 25 Hajer og rokker
26 Danske fisk Ca. 40 nye arter I Danmark siden 1970 i alt ca. 255 arter 9 nye siden 2004 inkl. 6 arter af stør Beluga stør - Huso huso Fra Storebælt kg Dias 26
27 Invasive arter: Sortmundet kutling Neogobius melanostomus Første danske eksemplar blev fanget ved Bornholm in I forekomster i tusindvis ved Bornholm, Sydsjælland og Lolland- Falster. Dias 27
28 Sortmundet kutling spiser rejer 11,7 0,2 4,7 11,0 Amphipoda Bivalvia Deacapoda Gastropoda Isopoda Osteichthyes Azour ,4 Polychaeta Dias 28
29 Rev-tilknyttede arter Havørred Torsk Ål Multe Skrubbe Hårhvarre Rokker Kutlinger Nålefisk Dias 29
30 Hårhvarre Hårhvarre Kursus 2011 Dias 30
31 Sand-tilknyttede arter Hvarrer Rødspætte Tobis Kutlinger Dias 31
32 Klumpfisk Mola mola Records Bjerre strand 28 nov Dias 32
33 Klumpfisk Mola mola Records Syd for Kalundborg 28 nov stk. i weekendens storm Dias 33
34 Besøg vores hjemmeside - Dias 34
35 Tak for opmærksomheden Dias 35
36 Dias 36
37 Hvad gør dig glad? Dias 37
38 Dias 38..at fange en flot fisk?
39 Rå data Biodiversitets-fødekæden Svampe Atlas Rød-Lister Trækfugle Atlas Fiske Atlas SNM Videncenter DØRS Beslutningstagere Politikere Pattedyr Atlas Danish Center for Macroecology, Evolution and Climate Dias 39
40 Vågmær - 35 registreringer i DK - > 200 cm Dias 40
41 Vågmær År 5 4 Måned Dias 41
42 Vågmær her sammen med næsehornshavmus Dias 42
43 Klumpfisk er beslægtet med pindsvinefisk Juvenil klump Ca. 1 cm Dias 43
44 Grønlandshaj 20 rekords Dias 44
45 Dias 45 Grønlandshaj Ålbæk cm, 140 kg
46 Stor hvid haj Troldhaj Grønlandshaj Dias 46
47 Grønlandshaj - kannibalisme Dias 47
48 Mulle Upeneus tragula Dias 48 Havaborre Epinephelus tauvina Bambushaj
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
fisk ved kyst og hav
t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret
- Nordsøen. Marine Systemer
Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere
Jagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Øresund et unikt farvand i Danmark
Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner
Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Øresund et unikt farvand i Danmark
Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR
Kapitel 03 FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) Pattedyr (pos. 01.06); b) Kød af pattedyr henhørende under pos. 01.06 (pos. 02.08 eller
Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2011-2013
Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2011-2013 DTU Aqua-rapport nr. 286-2014 Af Louise D. Kristensen, Josianne G. Støttrup, Stine K. Andersen og Henrik
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:
ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: KUTLINGERNE Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende
Om tilpasning hos fisk
Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport
Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2014-2016 DTU Aqua-rapport nr. 320-2017 Af Josianne G. Støttrup, Stine K. Andersen, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen,
Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Fiskebestanden i Københavns Havn
Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B
Referat fra klubmesterskabet 2014.
Følgende referat er skrevet af Ole Bjørn Andersen Referat fra klubmesterskabet 2014. Mandag den 8. september 2014 havde 29 forventningsfulde lystfiskere fra Viktor sat hinanden stævne i Helsingør efter
Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.
Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Claus Stenberg Louise D. Kristensen, Louise K. Poulsen, Helle T. Christensen, Claus Sparrevohn & Josianne
FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015
FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 29. juni 24.juli 2015 Biologisk rigdom i og ved Fjorden Sortkutling Roskildereje Foreningen Sidesporet
BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE
BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE PRØV EN SNORKELTUR Hver dag i sommerferien kan du tage en svømmetur på snorkelstien i Kronborgbugten, Ved Kystens Perle, Hornbæk Plantage eller ved Julebæk.
Ved Akvariechef, marinbiolog Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet, Biologisk Institut Københavns Universitet
Ved Akvariechef, marinbiolog Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet, Biologisk Institut Københavns Universitet Fotografer, Lars Åge Laursen, Birgit Thorell, Kristian Vedel m.m. Hvad er Øresundsakvariet Vise
GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
O P H Æ N G E R E N 31. ÅRGANG NR. 4 2009
O P H Æ N G E R E N 31. ÅRGANG NR. 4 2009 Dette nummer af OPHÆNGEREN indeholder: Side Emne 4 Lille ørreddag 5 Ålespisning 6 Indkaldelse til generalforsamling 7 Bankospil 8 Julefrokost 9 Julegløgg 10 Put
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Hvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007 Sparrevohn, Claus Reedtz; Nicolajsen, Hanne;
DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand
Danmarks næststørste fiskestævne 24-25. september 1 10.500 fladfisk fanget til årets DM 2011 var en stor succes med godt fiskevejr, masser af fisk, godt humør og god mad - hvad mere kan man forlange! Fra
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
OPHÆNGEREN. Klublokale: Ørstedsgade 2 C, Kld. 7100 Vejle Hjemmeside: vejle-fisker.dk 32. ÅRGANG NR. 1 2010
1 OPHÆNGEREN 32. ÅRGANG NR. 1 2010 De 5 vindere fra Vejle Fisker 2010 samt Vejles borgmester Klublokale: Ørstedsgade 2 C, Kld. 7100 Vejle Hjemmeside: vejle-fisker.dk 2 Dette nummer af Ophængeren indeholder:
Workshop 5. Bring forskningen ind i undervisningen. Overvågning af marine invasive arter med edna metode
Workshop 5. Bring forskningen ind i undervisningen Overvågning af marine invasive arter med edna metode Peter Rask Møller group - Aquatic Biodiversity and Evolution Peter Rask Møller Henrik Carl Steen
Breakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks
Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,
Det meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften
EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote
FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Blå Flag på havnen og stranden
Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Genetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Fisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann ([email protected]) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Landinger / landings 115
Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015
MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 [email protected]
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: [email protected] Rådgiver Orbicon Leif Hansen
