HAV- OG FISKERIBIOLOGI
|
|
|
- Minna Ravn
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
2 KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark og Grønland og som miljøkonsulent i Danmarks Fiskeriforening. Er uddannet Cand. Scient i Miljøbiologi og Geografi fra RUC 1996 og her erhvervet en ph.d-grad i Arktisk Plankton Dynamik FORSIDEFOTO Jens Dige Projektet er finansieret af Fødevareministeriet og EU's Fiskerisektorprogram FIUF
3 INDHOLD FORORD 1 KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN INTRODUKTION 2 FØDEKÆDER 2 BALANCEN I ØKOSYSTEMET 4 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER 5 SALTHOLDIGHED 5 TEMPERATUR 6 LYSFORHOLD I HAVET 8 NÆRINGSSALTE 9 VANDETS MASSEFYLDE 9 ILT I HAVET 11 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 12 BØLGER 12 TIDEVAND OG VANDSTANDSÆNDRINGER 14 HAVSTRØMME 15 VANDRETTE STRØMNINGER 16 VINDSTUVNINGER 16 KYSTSTRØM 17 LODRETTE STRØMNINGER 17 FRONTER 17
4 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 18 HAVETS PLANTER 18 FASTSIDDENDE PLANTER 18 PLANTEPLANKTON 19 FORÅRSOPBLOMSTRING 20 PLANKTONOPBLOMSTRINGER I SPRINGLAG OG FRONTER 21 DYRELIV I VANDMASSERNE 21 HVAD SKER DER MED PRIMÆRPRODUKTIONEN? 23 NY PRODUKTION ELLER GENBRUG 25 HAVBUNDENS DYRELIV 26 LAVANDSSAMFUNDET (MACOMA-SAMFUNDET) 26 FJORDSAMFUNDET (ABRA ABRA ELLER SYNDOSMYA-SAMFUNDET) 27 NORDSØSAMFUNDET (VENUS-SAMFUNDET) 28 BLØDBUNDSSAMFUNDET (AMPHIURA-SAMFUNDET) 28 ANDRE SAMFUND 28 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 29 NORDSØEN 29 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 29 STRØMFORHOLD 30 TEMPERATUR 31 SALTHOLDIGHED 31 PRODUKTIONSFORHOLD 32 SKAGERRAK 32 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 32 STRØMFORHOLD 33
5 TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED 34 PRODUKTIONSFORHOLD 34 KATTEGAT (OG DE INDRE DANSKE FARVANDE) 34 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 34 STRØMFORHOLD 34 SALTHOLDIGHED 35 TEMPERATURFORHOLD 35 PRODUKTIONSFORHOLD 36 ØSTERSØEN 36 DYBDE- OG BUNDFORHOLD 37 STRØMFORHOLD 37 SALTHOLDIGHED 38 TEMPERATURFORHOLD 37 PRODUKTIONSFORHOLD 38 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 39 FISKENS FØDE 39 VÆKST OG ALDER 40 LEVEVIS OG ADFÆRD 40 KUNSTEN AT FORSVINDE 41 STIMER 41 FISK VANDRER 43 FRA ÆG TIL YNGEL 44 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE 47 BESTANDENS STRUKTUR 47 BESTANDENS STØRRELSE 48 REKRUTTERING TIL FISKEBESTANDE 48 DØDELIGHEDEN I FISKEBESTANDE 50
6 BESTANDSVURDERINGER 50 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE UNDERSØGELSER 51 HAVUNDERSØGELSER 51 UNDERSØGELSERNE SKAL KUNNE SAMMENLIGNES 52 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGIVNING 54 FORMÅLET MED RÅDGIVNINGEN 55 BÆREDYGTIGHED OG FORSIGTIGHEDSPRINCIP 55 BIOLOGISK SIKRE GRÆNSER 56 FRA ICES TIL FORVALTNING 58 FISKERIET OG RESTEN HAVETS ØKOSYSTEM 60 KAPITEL 10 ILTSVIND 62 FOR MEGET AF DET GODE 62 HVAD ER ILTSVIND? 63 NEDBRYDNING OG BUNDVENDING 64 FØLGERNE AF ILTSVIND 64 HVAD BETYDER ILTSVIND FOR FISKENE? 67 SER VI ILTSVIND OFTERE? 70 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE ALGER 72 ALGEOPBLOMSTRINGER 72 SKADELIGE OPBLOMSTRINGER 72 ALGER SOM ER GIFTIGE FOR MENNESKER 73
7 ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FISK 73 ALGER SOM DANNER GENERENDE STOFFER 74 FLERE SKADELIGE OPBLOMSTRINGER? 74 GIFTIGE ALGER SPREDES OG FLYTTES 75 GIFTIGE ALGER ER IKKE ALTID GIFTIGE 76 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 SKIBES BLINDE PASSAGERER 77 HVAD KAN MAN GØRE? 81 FREMMEDE ARTER MED AKVAKULTURER 83 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 85 HVOR KOMMER OLIFORURENINGEN FRA? 85 HVORFOR ER OLIE SKADELIGT? 88 HVAD SKER DER MED OLIEN I HAVMILJØET? 89 ØKOLOGISKE EFFEKTER AF OLIFORURENING 90 EFFEKTER PÅ FISKERIET EFTER BALTIC CARRIER ULYKKEN 91 HVAD KAN MAN GØRE? 92 INTERNATIONALE INITIATIVER 92 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 94 HVORDAN ENDER MILJØGIFTE I HAVET? 94 EKSEMPLER PÅ MILJØFREMMEDE STOFFER 96 PAH 96 PCB, HCH OG DDT 96
8 DIOXIN 96 BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE 97 ANTIBEGRONINGSMIDLER, FX TBT 97 HORMONLIGNENDE STOFFER 98 TUNGMETALLER 98 BLY (PB) 98 CADMIUM (CD) 98 KOBBER (CU) 99 KVIKSØLV (HG) 99 EFFEKTER AF MILJØFREMMEDE STOFFER 99 EFFEKT AF PAH'ER (KULBRINTER) FRA OLIE 100 ÆG OG LARVER 101 EFFEKTER AF PCB, DDT OG HCB 100 EFFEKTER AF DIOXIN OG DIOXINLIGNENDE PCB 103 EFFEKT AF TBT 104 EFFEKTER AF HORMONLIGNENDE STOFFER 105 EFFEKT AF RADIOAKTIVE STOFFER 106 EFFEKT AF GIFTGAS OG AMMUNITIONSDEPONERING 106 EFFEKT AF METALLER 106 HVAD GØR MAN FOR AT UNDGÅ MILJØGIFTE? 107 KAPITEL 15 KLIMÆNDRINGER I FISKERIET 110 KLIMAÆNDRINGER 110 DEN TERMOHALINE CIRKULATION 111 HVAD KAN KLIMAÆNDRINGER BETYDE FOR FISKENE 114 ET BUD PÅ FREMTIDENS FISKESAMFUND 116
9 LITTERATURHENVISNINGER 120 STIKORDSREGISTER 123
10 1 FORORD FORORD KÆRE UNGE FISKER Med denne bog får du mulighed for at lære alt, der er værd at vide om havets biologi. Det omfatter havets bevægelser, økosystem og produktion. Du lærer også om fiskebestande og forurening, ligesom du får indsigt i den biologiske rådgivning, biologiske undersøgelser mv. Bogen vil således give dig en masse nyttig information, som du kan bruge i dit fiskeri. God fornøjelse Med venlig hilsen Niels Wichmann.
Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:
Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Aktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler
94 En af konsekvenserne ved menneskers aktiviteter er, at havmiljøet tilføres miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Mange af stofferne ophobes i havmiljøet og i fødekæderne. Det betyder, at stofferne
F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Miljøgifte i fisk og skaldyr
Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne
Motorlære. skibssystemer og elteknik. Flemming Hauge Pedersen
Motorlære skibssystemer og elteknik Flemming Hauge Pedersen Kolofon motorlære, skibssystemer og elteknik 1. udgave 2007 ISBN: 87-90749-17-0 Udgiver Fiskericirklen Copyright Fiskericirklen Forfatter Flemming
Jagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene
F O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Livet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Livet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund
18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er
Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer
Udvalget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer Delrapport vedr. miljøfremmede stoffer Stig Mellergaard, DFU, koordinator Britta Pedersen, DMU Valery Forbes, Roskilde Universitetscenter Bente Fabech,
Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen
Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager
Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11
SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke
En hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP ([email protected]) JONNA TOMKIEWICZ ([email protected]) HELGE PAULSEN ([email protected]) PER BOVBJERG PEDERSEN
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne
Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
2. Definition(er) og koncepter
Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob
Varmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro
Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:
MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk
Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering
Badevandsprofil Saltofte Strand
Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme
85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger
Planteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
