Holmstrupgård Retningslinje for Medicinhåndtering April 2016
Indholdsfortegnelse Medicinadministration... 4 Medicinordination og overførsel af medicinordination:... 4 Samarbejde med læger:... 4 Medicinsk risikoprofil voksne:... 5 Identifikation af borgere med medicinsk risikoprofil:... 6 Medicinbestilling:... 7 Medicinmodtagelse:... 7 Medicindispensering:... 8 Opbevaring af medicin:... 9 Bortskaffelse af medicin:... 10 Medicinadministration og udlevering af medicin:... 10 Sikker og korrekt medicinadministration... 10 Udlevering og registrering af PN:... 11 For at registrere PN gør man følgende:... 11 Udlevering af medicin i hjemrejse, ferie og særlige tilfælde:... 11 Selvadministration:... 12 Særlige forhold for Enggården, Skole/Værksted og Bogruppens afdelinger:... 13 Håndtering af håndkøbsmedicin og naturmedicin:... 13 Dokumentation af medicinhåndtering... 14 Den ansvarlige for administration af medicin i hver enkelt vagt:... 14 Kvalitetssikring og læring... 14 Kvalitetssikring og egenkontrol:... 14 Utilsigtet hændelse og indberetning af medicinfejl... 15 Klageskema og vejledning... 15 Personalekvalifikationer, ansvar og uddannelse... 15 Medicinansvarlige... 15 Minimumskrav for nødvendige faglige kompetencer er:... 16 De medicinansvarlige har kompetence til:... 16 De medicinansvarlige på hver afdeling har ansvaret for at:... 16 Superbruger for medicinhåndtering:... 16 Oplæring af nyt personale på afdelingerne:... 17 Nyansatte, praktikanter og vikarers kompetencer:... 17 Minimumskrav til personale... 17 Retningslinje for medicinhåndtering Side 2 af 30
Procedure for medicinudgifter... 17 Kronikertilskud... 17 Hvem afholder udgiften?... 18 Medicinskemaer... 19 Skema til bestilling og modtagelse af medicin... 19 Kvitteringsskema når Bosted er ude af drift og når man er af sted på koloni... 20 Medicinændring.... 21 Registrering af uregelmæssigheder ved medicinudlevering... 22 Kvalitetssikringsskema... 23 Skema 1 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil... 24 Skema 2 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil... 25 Klageskema... 26 Klagevejledning til unge, forældre, pårørende m.fl... 27 Definition af begreber og referencer... 27 Referencer... 29 Retningsgivende dokument vedrørende standard 1.4 medicinhåndtering... 30 Formål med retningslinjen Formålet med retningslinjen er at sikre, at medicinhåndtering på Holmstrupgård sker sikkert og korrekt, samt at medarbejdere, der håndterer medicin har de nødvendige faglige kompetencer. Retningslinjen er udarbejdet efter Region Midts Fælles regionale retningslinje for medicinhåndtering, juli 2012 De medicinansvarlige medarbejdere fra Holmstrupgårds afdelinger har i samarbejde med Holmstrupgårds kvalitetskoordinator udarbejdet Holmstrupgårds retningslinje for medicinhåndtering. Det betyder at der i Holmstrupgårds retningslinje også indgår lokale aftaler og procedurer om medicin håndtering. Retningslinje for medicinhåndtering Side 3 af 30
Medicinadministration Medicinordination og overførsel af medicinordination: Ordination af medicin må kun foretages af en læge. Dette gælder også håndkøbsmedicin, som skal administreres af personalet på afdelingerne. Så vidt muligt skal der altid fremskaffes skriftlig dokumentation fra lægen i forbindelse med ordination eller ændringer i de unges medicin. Ved skriftlig modtagelse af medicinordination overfører den medicinansvarlige eller anden medarbejder straks ordinationen til den enkelte unges medicinskema på Bosted og papirudgaven. Ved modtagelse af medicinordinationen i særlige tilfælde, som ved telefonisk kontakt til vagtlæge, skal den medicinansvarlige eller anden medarbejder straks registrere oplysningerne direkte ind i den enkelte unges medicinskema på Bosted og papirudgaven. Den medicinansvarlige læser de registrerede oplysninger op for lægen for at sikre at disse er korrekte. Den medicinansvarlige beder lægen om at sende ordinationen skriftligt og gerne elektronisk. Er dette ikke muligt, registreres som minimum dato for ændring samt ordinerende læges navn. Den skriftlige ordination samt eventuelle noterede oplysninger fra telefonsamtalen, makuleres af den medicinansvarlige, så snart disse er scannet ind i Bosted. På kopimaskinen i hovedbygningen scanner man recepten til sin egen mail. Fra mailen lægger man recepten over på Bosted, på samme måde, som man gør ved andre dokumenter. Gennem dagsbogssystemet i Bosted orienteres alle medarbejdere om ændringerne. Det er vigtigt, at alle medarbejdere på afdelingen er særligt opmærksomme på, hvordan medicinen påvirker den unge. Observationerne beskrives i Bosted dagbogssystemet og relevante oplysninger videregives til den ordinerende læge, af medicinkontaktpersonen i vagten. Samarbejde med læger: Hvis afdelingen har en fast psykiater tilknyttet, er det dennes ansvar i samarbejde med personalet at vurdere, hvor ofte den enkelte unge skal til lægesamtale. Hvis ikke der er fast psykiater tilknyttet, foretages lægesamtalen med den unges egen læge. Retningslinje for medicinhåndtering Side 4 af 30
Lægesamtalen skal indeholde en gennemgang af medicinskema og de seneste observationer drøftes. Alle unge, som får medicin gennem enten psykiater eller praktiserende læge, skal som minimum have en lægesamtale hvert halve år, hvor ordineret medicin gennemgås. Der skal som minimum bestilles blodprøver hvert halve år, og det er psykiater, der har ansvar for det. Det vurderes individuelt om de unge, som ikke får medicin, skal have en lægesamtale. Herudover er det den unges kontaktperson, der i samråd med det øvrige personale, den unge selv samt en læge aftaler, hvornår den unge skal til lægesamtale. Ved behov for akut lægehjælp som f.eks. vagtlæge, skal det dokumenteres i Bosted under medicin. Det skal tydeligt fremgå, hvilket præparat, dosis, årsag til medicinering, og om det er en engangs ordination. Lægesamtaler ud over de fastlagte kan eksempelvis afholdes på baggrund af: bekymring for den unge som mistrivsel, mistanke om bivirkninger, modstand mod medicintagning. opfølgning på medicinændring. den unges udtrykte behov for en samtale. overvejelse om, at den unge trives og måske kan klare sig med mindre medicin i hverdagen. Til lægesamtalen deltager som udgangspunkt altid en medarbejder som bisidder. Så vidt muligt er det kontaktpersonen. Denne sørger for på forhånd at opdatere sig omkring den unges trivsel og eventuelle reaktioner på nylige ændringer af medicinen. Medarbejderen sørger for at medbringe det opdaterede medicinskema, hvorpå lægen kan notere eventuelle ændringer i medicinen. Medarbejderen følger op på lægesamtalen med information i afdelingens dagbog, så alle, herunder de medicinansvarlige, orienteres hurtigst muligt. Medicinsk risikoprofil voksne: Formålet er at afdække borgere med medicinsk risikoprofil i samarbejdet med behandlende læger med henblik på i videst muligt omfang at undgå fejlmedicinering og alvorlige følgevirkninger. Hver enkelt borgers medicinskema gennemgås med henblik på at vurdere, om der er tale om en borger med medicinsk risikoprofil. Vurderingen foretages ved indflytning, derefter, når det er relevant og minimum 2 gange årligt. Vigtigt, at den medicinansvarlige formidler viden om medicinsk risikoprofil og skærpet opmærksomhed på bivirkninger videre til personalegruppen Retningslinje for medicinhåndtering Side 5 af 30
Identifikation af borgere med medicinsk risikoprofil: Voksne over 18 år uden misbrug: Voksne over 18 år med misbrug En medicinsk risikoprofil hos en borger over 18 år er defineret ved: at borgeren er i behandling med 12 eller flere lægemidler inkl. PN-medicin, håndkøbslægemidler, kosttilskud og naturlægemidler. Hos borgere, hvor medarbejderne har kendskab til eller mistanke om misbrug, er den medicinske risikoprofil defineret ved: at borgeren er i behandling med 8 eller flere lægemidler inkl. PN-medicin, håndkøbslægemidler, kosttilskud og naturlægemidler. Kriterierne for børn og unge er endnu ikke udarbejdet. Når antallet af ordinerede lægemidler gøres op, tælles alle ordinationer og PN-ordinationer, der står på medicinlisten med. Dog skal flere ordinationer af samme præparat, fx i forskellige styrker eller som henholdsvis fast ordination og pn-ordination, kun tælles med som ét lægemiddel i opgørelsen. OBS: Hvis der er begrundet mistanke om, at der er en risiko forbundet med en borgers behandling med lægemidler uanset antallet af ordinerede lægemidler - har medarbejdere altid en forpligtelse til at sætte fokus på dette i samarbejde med behandlende læger. Samarbejde med læge og andet relevant sundhedspersonale om risikoprofil: For borgere, hvor der er identificeret medicinsk risikoprofil, retter en medarbejder henvendelse til egen læge/behandlingsansvarlige læge/behandlingsansvarlige sygeplejerske med henblik på medicingennemgang. Ved kontakt med egen læge/behandlingsansvarlige læge/sygeplerske anvendes: Når lægen/sygeplejersken ordinerer ændringer i behandlingen udfyldes Skema 1 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil til sikker mundtlig kommunikation. Skema 2 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Skemaet udfyldes af medarbejderne i samarbejde med lægen, eventuelt på grundlag af udskrift af lægens journalnotat. Medarbejderne får relevante anvisninger fra lægen om hvad de skal observere og være særlig opmærksomme på, når borgeren får medicin, samt om hvordan de skal reagere, hvis de observerer forandringer, som kan have med medicineringen at gøre. Retningslinje for medicinhåndtering Side 6 af 30
Hvis en medicingennemgang eller en lægekontakt for en borger med medicinsk risikoprofil fører til ændringer, der betyder, at borgeren ikke længere falder inden for definitionen af en medicinsk risikoprofil, følger medarbejderne lægens anvisninger (i skema 2) i den periode, som lægen har fastsat. (for borgere med dom eller hvor der er truffet særlige aftaler om behandlingsansvar se Retningslinjen for medicinsk risikoprofil under Kvalitet, Dansk kvalitetsmode og medicin på Holmstrupgårds Intra) Dokumentation af medicinsk risikoprofil: Når en borger med medicinsk risikoprofil er identificeret, skal dette dokumenteres ved at skrive Medicinsk risikoprofil i CAVE-feltet på medicinskemaets forside i Bosted System. Dette sikrer, at alle medarbejdere ved, at der er tale om en borger med medicinsk risikoprofil. Når en medarbejder har foretaget vurdering af om en borger har en medicinsk risikoprofil skal det dokumenteres, at vurderingen er foretaget sammen med dato for vurderingen. Dokumentationen skal udfyldes i Bosted under den enkelte unges Basisoplysninger. Lægens anvisninger (i skema 2) til specialområdets medarbejdere skal gøres tydelige for alle relevante medarbejdere i Bosted System. Skema 2 scannes ind og opbevares under fanen Dokumenter, Medicin, Medicinsk risikoprofil. Medarbejderne skal dokumentere de observationer, de gør sig, samt hvordan de reagerer på observationerne (i overensstemmelse med lægens anvisninger i Skema 2), i Bosted System. Dokumentationen skal altid kunne søges frem sammen med øvrige sygeplejefaglige optegnelser vedrørende borgeren. Medicinbestilling: Det er som hovedregel den medicinansvarlige, der bestiller medicinen og pakker modtaget medicin ud. Ved akut opstået behov er det den enkelte medarbejder, der er ansvarlig for dette. Den medarbejder, der bestiller medicin, dokumenterer på medicinbestillingslisten, hvilken medicin der er bestilt, således at det kan tjekkes ved modtagelsen. På Bosted ligger Medicinbestilling og modtagelsesskema under afdeling, dokumenter, medicin, medicinbestilling og modtagelse. Her under oprettes årsmappe, hvor alle bestillinger fra alle unge opbevares. De fleste unges medicin bestilles på receptung@rm.dk Medicinmodtagelse: Medicin, der ikke bliver bragt, skal afhentes så hurtigt som muligt på apoteket. Medicinen der modtages fra apoteket lægges i afdelingens dueslag på kontoret. Afdelingspersonalet henter medicinen og lægger det i afdelingens medicinskab. Den medicinansvarlige pakker medicinen ud, næste gang vedkommende har afsat tid til medicinhåndtering. Som hovedregel er det den medicinansvarlige der kontrollerer om den Retningslinje for medicinhåndtering Side 7 af 30
medicin, der er modtaget, er den samme som den medicin, der er bestilt og som lægen har ordineret. Den medicin, der er modtaget, noteres i modtagelsesskemaet. Kontroller: Den unges navn og cpr. nr. Navnet på medicinen. Medicinens art f. eks tabletter, mikstur eller plaster. Medicinens styrke, f. eks hvor mange mg, der er i hver tablet. Hvor meget medicin, der skal gives ad gangen (enkeltdosis) og pr. døgn (døgndosis) f.eks. 1 tablet 3 gange daglig. Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin, som den unge får efter behov, f. eks 1 tablet højst 3 gange daglig. Husk at kontakte lægen, hvis oplysningerne på medicinemballagen ikke er de samme som det ordinerede. Al personale kan efter aftale med den medicinansvarlige forestå ovenstående. Er det en akut ordination f.eks. penicillin SKAL vedkommende, der er på arbejde, bestille, modtage og dosere medicin, så den unge kan begynde på medicinen med det samme. Medicin der bestilles og pakkes ud skal noteres på Bosted på følgende måde: Tryk på den unges navn. Tryk på fanen Dokumenter Tryk på Medicin Tryk på Medicinbestilling (den unges navn) Udfyld felterne med de nødvendige oplysninger. Tryk gem. Medicindispensering: Medicindispensering betyder, at personalet opmåler eller optæller den ordinerede medicin på baggrund af den enkeltes medicinskema. Sikker og korrekt medicindispensering viser sig ved overensstemmelse mellem den enkeltes medicinskema og den dispenserede medicin. Nedenstående forhold skal efterleves for at sikre overensstemmelse, hygiejne samt dokumentation: Det er vigtigt, at der er ro omkring ophældning af medicin. Medicindispensering skal foregå et uforstyrret sted så vidt muligt i et aflukket rum. Der afsættes tilstrækkelig tid til dispensering. Hænder vaskes før og efter dispensering. En optælling afbrydes ikke. Hvis dette alligevel sker skal proceduren påbegyndes forfra. Doseringsæsker skal være rene og tørre før ny medicindispensering. Medicinen må ikke direkte berøres under dispenseringen. Der kan anvendes engangshandsker og/eller pincet mv. Det kontrolleres, at den enkeltes navn, cpr.nr., ugedag og ugenummer er på doseringsæskerne. Retningslinje for medicinhåndtering Side 8 af 30
Der ophældes et præparat ad gangen, hvor man starter øverst fra medicinskemaet. Det enkelte præparat kontrolleres (navn, cpr.nr., præparat, styrke, dosis, og holdbarhedsdato) i forhold til den enkeltes medicinskema. Det kontrolleres, at antallet af tabletter i doseringsæsker stemmer overens med antallet på medicinskemaet. Husk, at visse lægemidler ikke må udtages af folieemballage eller ligge nede i doseringsæsken, da de kan reagere med de andre lægemidler deri, spørg apoteket i tvivlstilfælde (fx p-piller kan indeholde forskellig dosis, og det kan derfor være problematisk at ophælde dem med anden medicin). Ved dosisdispensering skal der være korrekt navn og cpr.nr. på dosisposerne. Sundhedsstyrelsen fraråder, at der fjernes tabletter fra dosisposerne ved dosisreduktion. Beholdere med ophældt pn-medicin skal være mærket med beboerens navn og cpr.nr., medicinens navn, styrke, dosis samt holdbarhedsdato. Beholderen må kun indeholde én dosis. Ved åbning af cremer, salver, dråber, miksturer og pulver noteres anbrudsdato og eventuelt klokkeslet på præparatet. Tabt medicin og medicin der er opmålt forkert, kasseres. Når medicin kasseres, lægges det i beholder til restmedicin fra apoteket (se s. 5 under bortskaffelse af medicin) Efter dosering kontrolleres, at der er tilstrækkelig medicin til næste dispensering. Hvis ikke skal ny bestilling foretages, herunder også pn-medicin. Etiketter med navn fra tom emballage makuleres. Personlige oplysninger må aldrig ende i skraldespanden. Medicindispensering dokumenteres elektronisk i Bosted Systemet. (se nærmere i medicinfolderen) Hvis en medicinansvarlig er syg og væk i længere tid fra afdelingen kan man hente hjælp til bestilling og dosering fra medicinansvarlig på anden afdeling eller ved at kontakte Superbruger for Medicinhåndtering. Opbevaring af medicin: Medicinen opbevares i et aflåst skab i et aflåst rum, som kun personalet har adgang til. Hver enkelt ungs medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboers. Medicin opbevares ved den rette temperatur f.eks. i køleskab. Pn-medicin opbevares adskilt fra den fast ordinerede medicin. Det kan f.eks. gøres ved, at den unge har en kurv med navn på til sin medicin, og i denne er en mindre kurv med pn-medicinen. Medicin, der ikke er i brug opbevares adskilt fra medicin der er i brug. Restmedicin fra en beboer kan ikke anvendes af andre. Der må ikke være fælles medicin til beboerne. Dette gælder både lægeordineret og håndkøbsmedicin. Retningslinje for medicinhåndtering Side 9 af 30
Ved den doserede medicin skal der altid findes ajourførte medicinskemaer for alle de unge. Bortskaffelse af medicin: Forældet og kasseret medicin, det vil sige medicin, som er seponeret og derfor ikke skal bruges til den unge mere, må ikke anvendes af andre, men skal returneres til apoteket, hvor det destrueres. Indtil da skal det opbevares i en af apotekets gule beholdere. Medicin, der har været på gulvet eller af andre grunde skal kasseres, opbevares også i restmedicindåsen. Brugte kanyler opbevares i en beholder for sig selv. Restmedicin ved dødsfald må ikke anvendes af andre og skal afleveres på apoteket. Personalet tilbyder pårørende, om de skal forestå bortskaffelsen. Medicin opbevares og bortskaffes forsvarligt jf. gældende lovgivning Korrekt håndtering af medicin et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder, sundhedsstyrelsen 2011 Medicinadministration og udlevering af medicin: Medicinadministration omfatter udlevering af medicin til den enkelte, hjælp til indtagelse af medicin, observation af den enkelte, eventuel opbevaring af medicin samt evt. støtte til den enkeltes selvadministration af egen medicin. Sikker og korrekt medicinadministration viser sig ved at den enkelte modtager den rette medicin, i rette dosis til rette tidspunkt og på rette måde. Sikker og korrekt medicinadministration De medarbejdere, der udleverer medicin til den enkelte beboer, SKAL: Sikre, at medicinen gives til den rigtige beboer. Kontrollere, at det er beboerens navn og personnummer, der står på doseringsæske eller doseringspose. Kontrollere, at antallet af tabletter i doseringsæsken stemmer overens med medicinskemaet. Sikre, at medicinen gives på det rigtige tidspunkt også i situationer, der ikke er styret af daglige vaner og rutiner samt i situationer, hvor den daglige rutine er blevet brudt. Medicinen er givet korrekt hvis det sker 2 timer før og senest 2 timer efter det angivne tidspunkt for udleveringen. Før udlevering skal medarbejderen forholde sig til, om det er forsvarligt i forhold til den unges tilstand at give medicinen. Det kan f.eks. være sygdom eller påvirkning af alkohol/euforiserende stoffer, der gør, at medicinen ikke skal gives spørg altid en læge til råds. Sikre, at medicinen gives på den korrekte måde. Sikre, at medicinuddelingen foregår på en måde, der er acceptabel for den enkelte og så vidt muligt tilpasset den enkeltes behov. Medarbejderen observerer og sikre at den unge rent faktisk indtager medicinen, og registrerer dette i Bosted. Som udgangspunkt er medicinen ikke givet, før den er set indtaget. Der kan dog være unge, til hvem det er forsvarligt at udlevere medicinen uden at se den unge tage den. En beboer kan dog ikke tvinges til at tage medicinen. Retningslinje for medicinhåndtering Side 10 af 30
Kontakte den ordinerende læge eller vagtlægen, hvis medicinen ikke indtages, eller hvis der udleveres forkert medicin, samt ved andre tvivlsspørgsmål. Medicinadministration dokumenteres elektronisk i Bosted Systemet. Hvis Bostedsystemet er nede, dokumenteres der på skemaet Kvitteringsskema når Bosted er nede. Alle medarbejdere har pligt til at observere ændringer hos den enkelte. Observationerne viderebringes til relevante kolleger samt den ordinerende læge. Ved hver vagt udpeges en eller flere medicinansvarlig/e, der primært står for udlevering af medicinudleveringerne i vagten, og som dokumenterer det udleverede. Udlevering af medicin til hjemrejse og ferie mm skal noteres i Bosted under Medicin, hvor mange dages medicin der er sendt med den unge. Det samme gøres med PN medicin. Der noteres mg og antal. Udlevering og registrering af PN: Specielt for udlevering af pn-medicin gælder, at det inden udleveringen skal tjekkes, hvad der tidligere er givet af pn-medicin i det pågældende døgn, og såvel den udleverede dosis samt efterfølgende effekt skal registreres. Registrering af PN skal i modsætning til fast medicin noteres i Bosted med det samme. Et PN døgn starter fra 1. gang PN medicinen udleveres. Tjek hvornår der sidst er udleveret PN: 1. Tryk på den beboerens navn. 2. Tryk på medicin 3. Markér medicinlog (medicinlog findes ca. midt i skærmbilledet, hvor datoen også fremgår). tryk ok. 4. Nederst ses sidst givende PN. For at registrere PN gør man følgende: 1. Tryk på beboerens navn. 2. Tryk på fanen Medicin 3. Tryk på det røde udråbstegn udfor det pågældende PN præparat som udleveres. 4. Vær sikker på, at dato og klokkeslæt er korrekt. 5. Noter den dosis, som udleveres. 6. Under kommentarer noteres årsagen til udlevering. 7. Tryk herefter på ok i øverste højre hjørne. 8. Når PN skal efterevalueres tryk på blyanten i den blå firkant til venstre i feltet. 9. I nederste kasse noteres virkningen af PN. Brug ikke forkortelser. Husk at gemme. Udlevering af medicin i hjemrejse, ferie og særlige tilfælde: I tilfælde, hvor en ung skal tage medicin i skoletiden og ikke er ledsaget af en kontaktperson, udleveres medicinen til den lærer, som den unge har på pågældende tidspunkt, og læreren står så for udleveringen. Retningslinje for medicinhåndtering Side 11 af 30
I forbindelse med ferier og andre situationer, hvor den unge selv skal administrere sin medicin, skal det ske efter aftale med læge. En fast aftale skal altid være noteret på Bosted. Er den unge under 18 år, udleveres medicinen til en voksen ledsager, ellers efter særlig aftale. I forbindelse med koloni og i andre særlige tilfælde medbringes det samme medicinskema, der benyttes når Bosted er nede. Pn-medicin, der udleveres til weekender, ferie og andre situationer registreres i PN-log på Bosted. Husk altid at få pn der ikke er brugt, retur og noter det i PN-log. Når den unge, får medicin med ud af huset, skal medarbejderen den pågældende dag skrive i dagbogen på Bosted, under overskriften medicin og i PN-log, hvor mange dages medicin også eventuel pn medicin, der er sendt med den unge. Når den unge kommer retur til afdelingen, gør man følgende: Det noteres i dagbogen, under overskriften medicin, hvor meget medicin den unge er kommet retur med. Det skal registreres i dagbogen under Medicin og PN-log i Bosted, hvor meget medicin, der kom retur, så der til enhver tid kan redegøres for den unges forbrug af medicin. Det gælder både fast medicin og pn medicin. Det medicin, den unge har med retur, kasseres ved, at det lægges i plastbeholder til kasseret medicin. Herefter doserer man de manglende doser. HUSK AT BRUGE HANDSKER OG/ELLER PINCET. Kommer der medicin tilbage, som stadig er i blisterpakker, skal denne ikke kasseres. Selvadministration: Som udgangspunkt administrerer børn og unge under 18 år ikke sin egen medicin. Dog kan unge i alderen 15-18 år få lov til selvadministration, såfremt der indgås en aftale mellem læge, forældre, personale og den unge. Aftalen skal være skriftlig. Som udgangspunkt administrerer unge over 18 år sin egen medicin. Der forekommer dog situationer, hvor det efter lægens vurdering ikke er forsvarligt, at den unge administrerer sin egen medicin eller dele af den. I sådanne tilfælde kan lægen delegere ansvaret for medicingivningen til personalet. Det er vigtigt, at der i disse tilfælde foreligger dokumentation for, at selvadministration helt eller delvist ikke er forsvarligt. Dokumentationen fra lægen scannes ind under den unge i Bosted. Nogle unge, som under anden forvaltning er dømt til behandling, har i næsten alle tilfælde indskrænket råderum over egen medicin. Der skal foreligge dokumentation for, at selvadministration eller at dele af den, ikke er forsvarlig. Ved selvadministration har institutionen ikke ansvar for, at den unge indtager medicinen og det dokumenteres heller ikke i Bosted. Får institutionen kendskab til, at den unge ikke tager den ordinerede medicin som foreskrevet, skal lægen orienteres. Kontakt til lægen skal dokumenteres. Det skal altid fremgå af den unges medicinskema på Bosted, om den unge administrere sin egen medicin. Retningslinje for medicinhåndtering Side 12 af 30
Individuelle weekend og ferieaftaler skrives på medicinskemaet i Bosted. Hvis der er afvigelser fra aftaler om medicin i weekender og ferier, noteres det på medicinskemaet. Ved selvadministration har de unge medicinen på værelset i en aflåst boks eller skab. En aflåst pengekasse kan også bruges. Dog skal man selvfølgelig overveje, om der kan være risiko for at pengekassen nemt kan stjæles. Særlige forhold for Enggården, Skole/Værksted og Bogruppens afdelinger: På Enggården, Skole/Værksted og Bogruppens afdelinger kan der være særlige forhold, der gør sig gældende. Hvis den unges læge ikke har delegeret sit ansvar for den unges medicinering til Enggården eller Skole/Værksted, så har medarbejderne ikke noget ansvar for den unges medicinering, og dermed er der heller ikke noget krav om at skulle dokumentere medicingivningen. Hvis de unge på Enggården og i Skole/Værksted har brug for hjælp til at tage sin medicin, skal der med medicinen følge et medicinskema. På skemaet skal der som minimum stå den unges navn og cpr, medicinens navn, medicinens art (tabletter eller andet), hvilken mængde der skal gives, hvornår og hvorfor. På skemaet skal der krydses af og underskrives, når medicinen af givet, og skemaet følger med den unge tilbage. I Bogruppens afdelinger administrerer de unge i langt de fleste tilfælde deres egen medicin. Se nærmere under afsnittet Selvadministration. Dog er det sådan, at så snart medarbejderne har andel i medicinadministrationen, skal Holmstrupgårds retningslinjer overholdes. Eksempler på hvornår man som medarbejdere er involveret og skal følge retningslinjerne: Giver den unge vejledning i opbevaring af medicin. Bliver opmærksom på, at den unge ikke tager sin medicin. Støtter de unge i bestilling og dosering af medicin. Opbevarer den unges medicin og udleverer for en periode. Henter medicin på apoteket. Der er altid en forpligtelse til at yde den bedste hjælp til at de unge, der skal have medicin, får den sikkert og korrekt. Håndtering af håndkøbsmedicin og naturmedicin: Al medicin, der udleveres, skal være lægeordineret til den pågældende unge. Dette gælder også alle former for naturmedicin og håndkøbsmedicin (f.eks. hovedpinepiller, næsespray, salver mv.). Medicinen skal forvaltes og registreres som anden pn-medicin, og medicinen skal opbevares i den enkelte unges medicinkasse. Det er ikke lovligt at have et fælles glas stående, som alle unge får fra. Udlevering af kosttilskud skal også ske efter aftale med en læge og noteres i medicinskemaet. Vitaminpiller og kosttilskud opbevares i aflåst skab. Hvis en ung selv ønsker at anskaffe og selv forvalte håndkøbsmedicin eller naturmedicin, bør personalet opfordre denne til at rådføre sig med sin læge. Fra og med 7. marts 2011 må unge under 18 år kun købe smertestillende medicin på apoteket, og kun hvis de har en recept fra deres læge. Det gælder fortsat, at unge skal være fyldt 15 år for at kunne købe anden medicin i håndkøb uden for apoteket. De nye Retningslinje for medicinhåndtering Side 13 af 30
regler skal modvirke et stigende antal forsøg på selvmord med smertestillende medicin. Sundhedsstyrelsen har besluttet, at receptpligtig for store pakker med svag smertestillende medicin bliver indført den 30. september 2013. Fra denne dato kan kun små pakninger af svage smertestillende medicin købes i håndkøb. Dokumentation af medicinhåndtering Alt vedrørende medicin skal dokumenteres elektronisk i den enkeltes sag i Bosted Systemet. Dokumentationen skal omfatte: Medicinordinationer Ændringer af medicinordinationer Medicinordination - dato, tidspunkt samt hvem, der har ordineret Medicindispensering - dato, tidspunkt samt hvem, der har dispenseret. Medicinadministration dato, tidspunkt samt hvem, der har dokumenteret. Derudover dokumenteres, hvis selvadministration af medicin ikke er forsvarligt Revidering af medicinskema dato samt hvem, der har udført revideringen Ved brug af Bosted Systemet dokumenteres automatisk dato, tidspunkt samt hvem, der har foretaget ordination, dispensering og administration. På Bosted findes der dokumentation for hvilke medarbejdere, der har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne besidde opgaven vedrørende medicinhåndtering. Den ansvarlige for administration af medicin i hver enkelt vagt: Helt overordnet påhviler det alle afdelingens medarbejdere at gøre sig bekendt, med virkning og mulige bivirkninger af den medicin, der anvendes til de unge på afdelingen, og at være opmærksom på dette i dagligdagen. Derudover er det vigtigt at man: Orienterer sig i begyndelsen af vagten om, hvem af de unge, der skal have medicin, og hvornår. Tjekker ved udleveringen, at den rette medicin gives til rette person indenfor rette tidspunkt, tjekker at den unge er i en tilstand, hvor det er forsvarligt at indtage medicinen. Registrerer ved udfyldning af fejlmedicineringsskema, hvis der opdages fejl i forbindelse med medicingivningen, samt kontakter ordinerende læge. Kvalitetssikring og læring Kvalitetssikring og egenkontrol: Formålet er, at afdelingerne nyttiggør egne utilsigtede hændelser og fejl med henblik på læring og forebyggende tiltag. Ved at kigge daglige praksis efter i sømmene, og ved at sammenligne den med fælles vedtagne retningslinjer giver det en god mulighed for at skærpe opmærksomheden i netop de sammenhænge, hvor tingene oftest glipper. Retningslinje for medicinhåndtering Side 14 af 30
2 gange om året i maj og november tjekker afdelingerne deres arbejde med medicinhåndtering, ved i en periode på to uger at besvare spørgeskemaet i slutningen af hver vagt. Spørgeskemaet besvares for hver enkelt af de unge. De medicinansvarlige står herefter for at lave en opsamling på besvarelserne og aflevere resultatet til drøftelse i døgnledergruppen. Her indgår de sammen med de indrapporterede UTH er, som Kvalitetskoordinator trækker rapport på hvert kvartal. Utilsigtet hændelse og indberetning af medicinfejl En utilsigtet hændelse i forbindelse med medicinhåndtering er hændelser der opstår i forbindelse med f.eks. ordination, recepthåndtering, dispensering, opbevaring, infektioner, udlevering eller mangel på udlevering. Medicinen er givet korrekt hvis det sker 2 timer før og senest 2 timer efter det angivne tidspunkt for udleveringen. Hvis man ikke har givet medicinen indenfor denne margen, skal den ordinerende læge kontaktes. Ved glemt medicin skal der ringes til lægen hver gang. Er der i konkrete tilfælde andre retningslinjer, angives dette på medicinskemaet. Det er den enkelte medarbejders ansvar at sikre en "her-og-nu"-registrering, når det opdages, at der er sket en fejl. Medarbejdere, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med medicinhåndtering, skal videregive det til den medicinansvarlige på afdelingen. Det gælder både hændelser, hvor man selv har udført en indsats, men også hændelser, hvor man ikke selv har medvirket. På Holmstrupgård er det den medicinansvarlige på afdelingen, der indberetter medicinfejl. Indrapporteringen skal ske til DanskPatientSikkerhedsDatabase på www.dpsd.dk så hurtig som mulig, dog senest 7 dage efter, at medarbejderen er blevet opmærksom på hændelsen. I februar, maj, august og november trækker Kvalitetskoordinator lister over indrapporterede UTH'er, og de behandles på førstkommende døgnledelsesmøde. Efter behandlingen af UTH erne besluttes, hvordan der følges op, og hvordan medarbejderne inddrages i analyse og forbyggelse. Læs mere i Holmstrupgårds retningslinje for UTH på Intranettet under Kvalitet. Afdelingslederen giver en tilbagemelding til afdelingen på et personalemøde, hvor man i fællesskab drøfter, hvordan praksis kan blive endnu bedre. Klageskema og vejledning Skemaet findes sidst i materialet. Personalekvalifikationer, ansvar og uddannelse. Medicinansvarlige Medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering skal besidde de nødvendige faglige kompetencer. Retningslinje for medicinhåndtering Side 15 af 30
Minimumskrav for nødvendige faglige kompetencer er: Kursus i medicinhåndtering for personale, hvis deres uddannelse ikke automatisk giver autorisation. Beherske elektronisk medicinmodul i Bosted Systemet. Arbejde ud fra retningsgivende dokumenter for medicinhåndtering lokalt og i Region Midtjylland. Kendskab til publikationen Korrekt håndtering af medicin et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder, sundhedsstyrelsen 2011. Kendskab til publikationen Vejledning af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler til læger, plejepersonale på sygehus, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker til medicinhåndtering, Sundhedsstyrelsen. En medarbejder, der besidder de nødvendige faglige kompetencer, kan varetage medicinhåndtering og dermed være medicinansvarlig på afdelingen. De medicinansvarlige har kompetence til: At modtage medicinordinationer Ajourføre medicinskema At gennemføre medicindispensering og medicinadministration At foretage medicinbestillinger Forestå modtagelse og kontrol af modtaget medicin At opbevare og bortskaffe medicin De medicinansvarlige på hver afdeling har ansvaret for at: der løbende bestilles medicin via sikker mail i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lægeordination følges op på, at medicinen hentes/ modtages på afdelingen doserer medicinen i dagsdoseringsæsker påført fulde navn, cpr-nr samt uge-nr. bestille blodprøver hos lægen sikre at dokumentation i forbindelse med ordinationer er i orden. udarbejde og ajourføre medicinskemaet udvikle og evaluere afdelingens arbejdsgang og rutiner omkring medicinhåndtering i samarbejde med kolleger og ledelse. de medicinansvarlige sikrer letforståelig og lettilgængelig information om virkning og mulige bivirkninger af den medicin, der anvendes på afdelingen. sikre, at den enkelte unges samlede medicin (psykiatrisk og somatisk) hvert halve år gennemgås af en psykiater og eller egen læge og sammenlignes med hospitalets journal. uddelegere opgaverne til anden ansvarlig ved ferie m.m. Superbruger for medicinhåndtering: På Holmstrupgård udpeges der 2 superbrugere for medicinhåndtering. Superbrugerne har viden om medicinhåndtering og brug af Bosted. Superbrugerne kan kontaktes af de medicinansvarlige, hvis de har brug for hjælp, råd og vejledning. Retningslinje for medicinhåndtering Side 16 af 30
Oplæring af nyt personale på afdelingerne: Nyansatte, praktikanter og vikarers kompetencer: Elever, praktikanter, vikarer og nyansatte skal sættes ind i afdelingens måde at håndtere medicin på. For medarbejdere, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer i forhold til medicinhåndtering, er der følgende minimumskrav: Minimumskrav til personale At kunne dokumentere i medicinmodulet i Bosted Systemet, bl.a. vedr. medicinadministration. Medarbejdere, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer i forhold til medicinhåndtering, må udlevere i forvejen ophældt medicin på den medicinansvarliges delegation. Den enkelte medarbejder skal sikres mulighed for at få råd og vejledning fra den medicinansvarlige ved tvivlsspørgsmål. Det påhviler enhver medarbejder at sige fra overfor opgaver i forbindelse med medicinhåndtering, hvis den enkelte ikke ser sig i stand til at varetage disse på forsvarlig vis. Arbejde ud fra Holmstrupgårds retningsgivende dokumenter for medicinhåndtering. Kendskab til publikationen fra Sundhedsstyrelsen: Korrekt håndtering af medicin et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder". Det er de medicinansvarliges ansvar at nyansatte, praktikanter og vikarer: instrueres i regler og rutiner for medicin-håndteringen. undervises i de anvendte præparaters virkning og bivirkninger. gennemgår de enkelte unges medicin og sikre, at det nye personale føler sig velinformeret og ved, hvor det er muligt at hente yderligere information og støtte. de i samråd med praktikantens vejleder, vurdere hvilket ansvar den pågældende kan varetage i forbindelse med medicingivning, og den øvrige personalegruppe orienteres om dette. at orientere om hvor retningslinjer og materiale om medicinhåndtering findes læser nærværende skrift om medicinhåndtering og får mulighed for at stille spørgsmål til det. Procedure for medicinudgifter Kronikertilskud Med virkning fra 1. januar 2016 skal lægen ikke længere søge om Kronikertilskud hos Sundhedsstyrelsen. I stedet er der indført et årligt egenbetalingsloft på udgifter til tilskudsberettiget medicin. De nye regler betyder, at ingen hverken børn eller voksne, kan komme til at betale mere end 3.880 kr. i egenbetaling. Tilskudsperioden regnes fra første indkøbsdato og et år frem. Retningslinje for medicinhåndtering Side 17 af 30
Der gives tilskud til al tilskudsberettiget medicin der købes på recept, forudsat at man altid køber den billigste medicin. Tilskudsgrænser for 2016 Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0-935 kr. 0% 60% 935-1.535 kr. 50% 60% 1.535-3.325 kr. 75% 75% Over 3.325 kr. 85% 85% Personer over 18 år: Over 17.975 kr. (egenbetaling= 3.880 kr.) Personer under 18 år: Over 22.115 kr. (egenbetaling= 3.880 kr.) 100% Henstandsordning: Hvis man forventer at købe medicin for over 17.975 kr. (under 18 år) og for over 22.115 kr. (over 18 år) kan man få en henstandsordning. Med en henstandsordning på apoteket betaler man 324 kr. månedligt til apoteket. Derved undgår man store medicinudgifter i starten af tilskudsåret. Spørg på apoteket om mulighed for henstandsordning. 100% Hvem afholder udgiften? Når ovenstående er afklaret, gælder der forskellige regler for vores unge, alt efter alder, forsørgelsesgrundlag (uddannelseshjælp tidl. kontanthjælp eller pension) samt anbringelsesgrundlag (efterværn eller voksenplads). A. For unge under 18 år, dækker vi alle medicin udgifter. B. For unge over 18 år, der ikke modtager uddannelseshjælp eller pension, dækker vi alle medicinudgifter. C. Unge over 18 år, der modtager enten uddannelseshjælp eller pension eller unge på en voksenplads, skal selv afholde alle medicinudgifter. For alle 3 ovennævnte grupper gælder selvfølgelig, at vi ønsker at nedbringe medicinudgiften mest muligt, hvad enten det er den unges eller vores udgift. For gruppe A og B, kan der ikke søges yderligere tilskud. For gruppe C kan der, såfremt der er en stor medicinudgift, hvor den unge er tæt på, men ikke når loftet for kronikerbevilling, tilbyde at gennemgå den unges økonomi med anbringende sagsbehandler (for unge på efterværn) - eller ydelses sagsbehandler (for unge på en voksenplads), med henblik på reducering af udgiften. Ved spørgsmål til ovenstående, kan den enkelte afdelings medicinansvarlige kontakte Stine Therchildsen Retningslinje for medicinhåndtering Side 18 af 30
Medicinskemaer Medicinskemaet med oplysninger om ordineret medicin og pn medicin printes direkte fra Bosted. Skema til bestilling og modtagelse af medicin Navn: CPR- nummer : Dato for bestilling: Præparat og styrke: Antal bestilt: Initialer: Dato for modtagelse: Antal Modtaget: Initialer: Retningslinje for medicinhåndtering Side 19 af 30
Kvitteringsskema når Bosted er ude af drift og når man er af sted på koloni. Fast ordineret medicin Navne: Kl. Kl. Kl. Kl. Pn. Medicinskema Skemaet skal printes og lægges i medicinmappen. Navn Kl. præparat Dosis givet Årsag virkning signatur Retningslinje for medicinhåndtering Side 20 af 30
Medicinændring. Navn: CPR: Præparat Dosis: Udleveringstidspunkt: Ordineret dato: Seponeret dato: Navn: CPR: Præparat Dosis: Udleveringstidspunkt: Ordineret dato: Seponeret dato: Navn: CPR: Præparat Dosis: Udleveringstidspunkt: Ordineret dato: Seponeret dato: Dato, underskrift og stempel Retningslinje for medicinhåndtering Side 21 af 30
Registrering af uregelmæssigheder ved medicinudlevering Navn Glemt Fravalgt Forkert medicin/ dosis Glemt hjemme Sov For sent Vides ikke Navn Morgen Eftermiddag Aften Skemaet bruges på afdelingen til f.eks at få indsigt i, hvad manglende/forkert medicinudlevering kan skyldes
Kvalitetssikringsskema Medicin Kvalitetssikringsskema Er du fastansat, i vikariat eller timeansat vikar? Håndtering af medicin: 1: Hvorledes sikre du dig at den unge får den rigtige medicin? 2: Hvor orienterer du dig tidspunkterne for medicin-givning? Eller er tidspunkterne noget som ligger på rygraden? 3: Hvor og hvornår registrerer du at den unge har fået sin medicin? 4: På hvilken måde serverede du medicinen for den Unge? 5. Hvis medicin ansvarlige ikke er på arbejde og du bliver i tvivl eller mangler info om medicin hvor henvender du dig? Håndtering af PN-medicin: 6: Hvor tjekker du hvad den unge skal have i PN medicin? 7: Hvor og hvornår effektevaluerer du? 8: Er det overskueligt hvad den unge har fået tidligere af PN og hvor tjekker du det? Håndtering ind/ud af afdelingen: 9: Hvor noterer du hvor meget PN den ugen får med hjem og hvad der kommer retur til afd.? 10: Tjekker du om den medicin som skal med hjem, at den stemmer overens med medicinskemaet? 11: Hvad gør du af og med medicinen (både fast og PN) efter en weekend? Generelt (Udfyldes 1. gang): 12: Har du fået introduktion i medicinhåndtering? 13: Hvorledes holder du øje med bivirkninger og hvor noterer du disse? 14: Hvilke informationer i forbindelse med medicin er værd at have med ved ex. Lægebesøg? 15: Hvordan sikrer du dig at medicinansvarlig får besked om ændringer i de Unges medicin? 16: Mangler du information i forbindelse med medicinhåndtering hvis ja hvilke? 17: Hvordan forholder du dig hvis der opstår medicinfejl (UTH)? November 2015
Skema 1 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Fremgangsmåde til sikker mundtlig kommunikation Dato for kontakt: Navn på læge/sundhedsperson: Følg nedenstående trin 1-8 ved kontakt til læge/sundhedsvæsen om borger med medicinsk risikoprofil 1. Oplys dit eget navn, stilling og ansættelsessted 2. Oplys borgerens navn og cpr.nr. 3. Oplys om at der er tale om en borger med medicinsk risikoprofil, herunder om der er kendt misbrug eller mistanke om misbrug 4. Fortæl hvad der er anledningen til denne kontakt og videregiv relevante observationer af borgerens tilstand Jeg ringer fordi, Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller ændringer i helbredstilstand..., (Øvrige relevante observationer kan være: Blodtryk, puls, temperatur, vejrtrækning, bevidsthedsniveau, vandladningsmønster) Skriv eventuelt noter til samtalen her: 5. Giv et kort præsentation af borgerens baggrund for den aktuelle situation Tiltag indtil nu, sygdomshistorie Skriv eventuelt noter til samtalen her: 7. Fortæl om din bekymring og/eller giv din vurdering af problemet Jeg er usikker på, hvad problemet er eller Jeg mener, at problemet er (beskriv) Borgerens situation er ændret. Vi må gøre noget. Skriv eventuelt noter til samtalen her: 8. Bed om råd til den videre behandling via Skema 2 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil. Retningslinje for medicinhåndtering Side 24 af 30
Skema 2 vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Anvisninger til opfølgning på kontakt med egen læge/behandlende læge Skemaet udfyldes af medarbejderne i samarbejde med lægen, evt. på grundlag af udskrift af lægens journalnotat. Borgerens navn: Borgerens cpr.nr Navn på læge: Ændringer i behandlingen med lægemidler Ingen ændringer foretaget (sæt x) Angiv nye/ændrede ordinationer Angiv målet med den nye/ændrede ordination Hvad bør døgntilbuddets/- institutionens medarbejdere observere? Hvordan? Hvor længe? Hvilke observationer bør døgntilbuddets/- institutionens medarbejdere reagere på? Hvordan? Skemaet er udfyldt af (navn). Dato:.. Retningslinje for medicinhåndtering Side 25 af 30
Klageskema Klage over forhold i forbindelse med ophold på Holmstrupgård Klagerens navn: Beskriv hvad der klages over: Eventuel forslag til løsning af problemet: Klage modtaget af: Forventet behandlingstid: Klage behandlet af: Skriftlig tilbagemelding sendt til vedkommende der har klaget: Retningslinje for medicinhåndtering Side 26 af 30
Klagevejledning til unge, forældre, pårørende m.fl. Denne klagevejledning udleveres, når man som medarbejder bliver bekendt med, at de unge, forældre, pårørende med flere, ønsker at klage. Klager over ophold på Holmstrupgård kan f.eks. være personalets optræden, behandlingen, brud på tavshedspligt, undervisning, regler mv. Enhver klage i forbindelse med anbringelse på Holmstrupgård kan indgives skriftligt eller mundtligt, telefonisk eller elektronisk. I klagen beskriver man, hvad der er årsagen til, at man klager, og hvem man ønsker, der skal modtage klagen. Ved mundtlige klager vil der blive udformet et notat, hvor klagen beskrives. Enhver klage vil blive behandlet seriøst, og vi vil foretage en konkret vurdering i hver enkelt klagesag. Når vi har modtaget en klage, sender vi et brev retur om modtagelse, og hvornår vi forventer at besvare klagen. Hvis klagen skal rettes mod andre instanser f.eks. Patientombuddet i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed er vi behjælpelig med det. Klage i forbindelse med magtanvendelse: Klager over magtanvendelser sker efter gældende lovgivning og der udleveres særskilt klagevejledning og materiale. Definition af begreber og referencer Definitionerne i denne retningslinje svarer til sundhedsstyrelsens definitioner dog med tilretning i forhold til det sociale område Autoriserede sundhedspersoner: Personer, hvis virksomhed er omfattet af autorisationslovgivningen. Herudover bestemmes deres virksomhed af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende tilbud/institutioner. Ikke-autoriserede sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed ikke er omfattet af autorisationslovgivning, men udelukkende af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende tilbud/institutioner. Delegation: Overdragelse af en opgave til en anden person Dosisdispensering: Maskinel pakning af lægemidler på apotek i en doseringsbeholder tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter er klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter. Døgndosis: Den mængde medicin, beboeren skal have i løbet af et døgn skrives f.eks. som 1 tablet 3 gange daglig Enkeltdosis: Den mængde medicin, beboeren skal have pr. gang f.eks. 1 tablet Retningslinje for medicinhåndtering Side 27 af 30
Indikation: Lægens begrundelse for, hvorfor medicinen gives. Lægemiddel: Synonymt med medicin. Medhjælp: Personalet kan handle som en læges medhjælp. Det er f.eks. tilfældet, hvis en læge overdrager til personalet at behandle en beboer med receptpligtig medicin. Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til den enkeltes indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af den enkelte. Ved den enkeltes administration af egen medicin forstås at den enkelte selv har ansvaret for at indtage medicinen. Medicinansvarlig: En medicinansvarlig har dokumenteret kompetencer til at udføre alle processer og arbejdsopgaver i forbindelse med medicinhåndtering Medicindispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Medicingivning: Dispensering og medicinadministration Medicinhåndtering: Alle procedurer, der foretages med medicinen, efter at apoteket har udleveret den. Medicinskema: Et medicinskema indeholder følgende oplysninger: beboerens navn og cpr.nr., egen læge, CAVE, Ordineret medicin, pn-medicin og selvadministration. Medarbejdere doserer og uddeler medicin efter medicinskemaet. Skemaet er et elektronisk skema på det enkelte tilbud/institution. CAVE: Vogt dig (latin) Et medicinsk fagudtryk for lægemidler som en patient ikke bør få, typisk på grund af allergi. Medicinordination: En læges skriftlige eller mundtlige videregivelse af beslutning om at behandle en borger med såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin. Pn-medicin: Pro necessitate, medicin der gives ved behov og efter lægens ordination Videredelegation: Der er tale om videredelegation, når en person overdrager udførelse af en allerede delegeret forbeholdt opgave til en anden person. Ved videredelegation skal vedkommende, der videredelegerer en opgave, sikre sig, at den person, som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre opgaven. Vedkommende er ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om opgavens udførelse. Retningslinje for medicinhåndtering Side 28 af 30
Referencer Vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler til læger, plejepersonale på sygehus, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker til medicinhåndtering. http://www.sst.dk/tilsyn%20og%20patientsikkerhed/behandling%20med%20laegemidler/ordi nation_laegemilder.aspx og http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-9429-af-306-2006/ Korrekt håndtering af medicin et værktøj for plejehjem, hjemmeplejen og bosteder, sundhedsstyrelsen 2011 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/eft/medicinhaandtvejl/korrekthaandtmedicin.pdf Lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10187 Standarder for Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område http://ps.intra.rm.dk/kvalitet/det+sociale+omr%c3%a5de/standarder,+retningslinjer+og+poli tikker/standarder Fælles regional retningslinje for medicinhåndtering http://intranet.rm.dk/files/psykiatri-social/abc%20ps- INTRA2010/PS%20CENTRAL/PS%20Kvalitet/Kvalitet/Social%20kvalitet/Ydelsesspecifikke%20r etningslinjer/fælles%20regional%20retningslinje%20medicinhåndtering%20juli%202012.doc Fælles regional retningslinje for standard 1.6 om utilsigtede hændelser http://intranet.rm.dk/files/psykiatri-social/abc%20ps- INTRA2010/PS%20CENTRAL/PS%20Kvalitet/Kvalitet/Social%20kvalitet/Ydelsesspecifikke%20r etningslinjer/fælles%20regional%20retningslinje%20uth%20august%202013.pdf Holmstrupgårds retningslinje for Utilsigtede hændelser http://www.ps.intra.rm.dk/lokale+enheder/specialomr%c3%a5der/holmstrupg%c3%a5rd/hol mstrupg%c3%a5rd+kvalitet/dansk+kvalitetsmodel/utilsigtede+h%c3%a6ndelser Retningslinje for medicinhåndtering Side 29 af 30