Spildevandsplan 2001-2008 Rekvirent Rådgiver Odder Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi as Rådhusgade 3 Jens Juuls Vej 18 8300 Odder 8260 Viby J Ebbe Brix Telefon 87 38 61 66 Telefax 87 38 61 99 Telefon 87 80 33 33 Sag nr. 133-99451 Telefax 87 80 33 20 Udført Ole Munk Nielsen Kvalitetssikring Marcus Tranbjerg Godkendt Ole Munk Nielsen Revision 0 Udgivet 04.09.2001 c:\frontpage webs\spildevandsplan-rev-0.doc
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 4 2 Resumé... 5 2.1 Det åbne land... 5 2.2 Kloakerede områder... 7 3 Planlægningsgrundlag... 8 3.1 Lovgrundlag... 8 3.1.1 Nyt lovgrundlag for det åbne land... 8 3.1.2 Kontraktlig medlemskab af kloakforsyningen... 10 3.2 Regionplanen... 10 3.2.1 Byer uden fælles rensning...10 3.2.2 Det åbne land... 11 3.3 Kommuneplan... 12 3.4 Vandforsyningsplan... 12 4 Det åbne land - Status og Plan... 13 4.1 Udpegning af områder... 13 4.2 Nuværende kravoverholdelse... 14 4.3 Løsningsmodeller... 15 4.3.1 Nedsivning af spildevand...16 4.3.2 Biologisk sandfilteranlæg.... 19 4.3.3 Minirenseanlæg... 19 4.3.4 Pileanlæg... 20 4.3.5 Kloakering... 21 4.4 Sammenfatning og økonomi vedr. det åbne land... 22 4.4.1 Økonomi... 22 4.4.2 Tids- og indsatsplan... 22 5 Kloakerede oplande - Status og Plan... 24 5.1 Kloakerede områder Status... 24 5.1.1 Renseanlæg... 24 5.1.2 Afløbssystem... 25 5.1.3 Oplandsstørrelser... 26 5.1.4 Overløb og regnvandsudløb... 27 5.2 Kloakerede områder Plan... 28 5.2.1 Renseanlæg... 28 C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 2 af 34
5.2.2 Oplandsstørrelser... 29 5.2.3 Overløb og regnvandsudløb... 30 6 Slambehandling og tømningsordning... 31 7 Kloakfornyelse... 32 8 Anlægsinvesteringer i planperioden... 33 9 Referencer... 34 C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 3 af 34
1 Indledning Odder Kommunes spildevandsplan afløser tidligere udarbejdet spildevandsplan 1993 1997 med tillæg. Spildevandsplanen beskriver spildevandssituationen i Odder Kommune med hensyn til kloakoplande og fremtidige tilslutninger til kommunens rensningsanlæg. Planen redegør desuden for nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. Spildevandsplanen består af en tekstdel med tilhørende skemadel samt en separat tegningsdel. Planen forholder sig til Århus Amts Regionplan og Vandkvalitetsplan 1997 samt redegør for de tiltag, som er udført og planlægges udført for at reducere forureningen fra private spildevandsanlæg og forbedre vandløbenes tilstand. Spildevandsplanen er udarbejdet af Odder Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Hedeselskabet i Århus. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 4 af 34
2 Resumé Odder Kommunes nye spildevandsplan gælder for perioden 2001 2008. Spildevandsplanen redegør for nuværende og planlagte spildevandsanlæg i Odder Kommune herunder nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. 2.1 Det åbne land Århus Amt udpeger i Vandkvalitetsplan 1997 havområder, søer og vandløb, hvor målsætningen for vandkvalitet ikke er opfyldt bl.a. som følge af spildevandsudledninger fra fritliggende ejendomme i det åbne land. På grundlag af Vandkvalitetsplanen har Odder Kommune udpeget områder i det åbne land, hvor rensningen af spildevand fra fritliggende ejendomme skal forbedres. Områderne er vist på et temakort vedlagt spildevandsplanen. Det fremgår, at store dele af Odder Kommune er berørt med krav om bedre rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. Det skyldes især afstrømningsoplandet til Norsminde Fjord, som strækker sig over et stort område i Odder Kommune. I afstrømningsoplande til vandløb skal spildevandet renses for organisk stof. I oplande til søer og fjorde skal spildevandet udover organisk stof også renses for fosfor. Odder Kommune har på baggrund af arkivmateriale samt BBR-oplysninger registreret de nuværende renseforanstaltninger ved fritliggende ejendomme. Sammenholdt med de opstillede rensekrav ses, at et meget stort antal ejendomme skal indføre forbedret rensning eller tilsluttes offentlig kloak. I områder, hvor der er økonomisk fordelagtigt at foretage offentlig kloakering, benyttes denne fremgangsmetode frem for individuelle spildevandsanlæg. I planperioden 2001-2008 kloakeres i alt 278 ejendomme samlet i følgende bysamfund: Neder Randlev Over Randlev Ålstrup Nølev Assedrup Dyngby Rude Balle Blæsbjerg Udover landsbykloakeringerne udvides de eksisterende kloakoplande. Det efterlader 802 ejendomme, som skal forbedre spildevandsrensningen og som ikke forventes tilsluttet offentlige kloaksystemer. Den forbedrede spildevandsrensning skal ske ved etablering af renseforanstaltninger på de enkelte ejendomme. Af spildevandsplanens bilagsdel fremgår nuværende renseforanstaltninger for alle ejendomme, ligesom det fremgår, hvilke ejendomme, der skal indføre forbedret rensning. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 5 af 34
Folketinget vedtog 1998 en ny lovkendtgørelse vedr. Miljøbeskyttelsesloven, der sammen med en række nye vejledninger danner grundlaget for kommunernes administration af spildevandsforholdene i det åbne land. Med baggrund i lovgrundlaget udsender Odder Kommune et varsel til de ejendomme, som skal indføre forbedret spildevandsrensning på ejendommen. Varslingen vil indeholde Odder Kommunes dokumentation for, at ejendommen er udpeget til at gennemføre forbedret spildevandsrensning. Det giver anledning for lodsejeren til forholde sig til materialet forud for udstedelsen af påbud. Dokumentationen omhandler følgende forhold: Ejendommens afløbsforhold og udledning. Oplysning om at det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, er forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Oplysning om, at ejendommens udledning bidrager til forureningen af det berørte nedstrømsliggende vandområde. Den nye lovgivning indeholder yderligere en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvilket indebærer at kommunen skal tilbyde kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, når der til helårsboliger er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens 30. Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbudet medfører dette, at kommunen på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbudets krav. Til gengæld opkræves et standard tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet det offentlige kloaksystem. Standardtilslutningsbidraget andrager ca. kr. 20.000 ekskl. moms for tilslutning af spildevand svarende til 60 % af det fulde standard tilslutningsbidrag, der også omfatter afledning af regnvand. Ejeren af ejendommen skal dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand, idet kloakforsyningen dog forestår tømning af bundfældningstank. Spildevandsplanen indeholder en gennemgang af løsningsmuligheder, hvor de mest almindelige forventes at være: Type spildevandsanlæg Overholder krav om rensning for organisk stof og fosfor Overholder krav om rensning for organisk stof og fosfor Anlægspris [kr. ekskl. moms] Nedsivning 15-25.000 Nedsivning med trykfordeling 35-45.000 Minirenseanlæg 40-60.000 Biologisk sandfilter - 50-75.000 C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 6 af 34
Udgiften til et nedsivningsanlæg er sammenlignelig med et tilslutningsbidrag, men driftsudgifterne forventes at være meget lave. Det vil derfor i langt de fleste tilfælde være økonomisk fordelagtigt at etablere et nedsivningsanlæg i privat regi. Spildevandsplanens bilagsdel indeholder en kortlægning af nedsivningsmulighederne i Odder Kommune. Jordbundsforholdene skal være egnede til nedsivning, og nedsivningen af spildevand må ikke konflikte med vandindvindingsinteresser. Ifølge kortlægningen opfylder ca. 300 ejendomme kriterierne. Det er en overordnet kortlægning. Opnåelse af nedsivningstilladelse kræver mere detaljerede undersøgelser. Der budgetteres med, at 500 ejendomme vælger, at lade det offentlige stå for spildevandsrensningen, mens ca. 300 ejendomme forventes at løse opgaven i privat regi. I planperioden gennemføres landsbykloakeringerne samt indførelse af forbedret spildevandsrensning ved ejendomme beliggende i områder egnede for nedsivning. Der gennemføres desuden forbedret spildevandsrensning ved ca. 100-200 ejendomme ved anvendelse af anden individuel løsning. Indførelse af forbedret spildevandsrensning ved de sidste 300-400 ejendomme gennemføres efter 2008. Kloakforsyningens udgift for gennemførsel af spildevandsplanen for det åbne land er beregnet til kr. 53 mio. ekskl. moms. Beløbet er ligeligt fordelt mellem landsbykloakeringer og individuelle løsninger. Efter fradrag af tilslutningsbidrag er nettoudgiften ca. kr. 33 mio. ekskl. moms. 2.2 Kloakerede områder Odder Kommunes samlede afløbssystem er på ca. 420 km. Kloaksystemet afvander et område på samlet 1400 ha, hvilket forventes øget til 1500 ha. ved planperiodens udløb. Andelen af fælleskloakerede arealer forventes at falde fra 20 til 10 %. Det skyldes, at nye kloakeringer udføres efter separatprincippet (evt. med nedsivning af regnvand) samt løbende separering af fællessystemerne. Den løbende separering nedsætter belastningen på vandmiljøet fra overløbsbygværkerne, ligesom den hydrauliske belastning af renseanlæggene nedsættes med forbedret spildevandsrensning til følge. Der er afsat kr. 2 mio. ekskl. moms pr. år til fornyelse af kloaksystemet. Genanskaffelsesværdien af kloaksystemet udgør ca. kr. 1 mia. ekskl. moms, og udgifterne til den løbende vedligeholdelse og fornyelse forventes på sigt (i kommende planperioder) at stige til op mod kr. 10 mio. ekskl. moms pr. år. Ledningsnettets aktuelle tilstand er forholdsvis god for så vidt angår centrale og svært tilgængelige ledninger grundet en forebyggende indsats gennem de sidste 20 år. Spildevandet renses i 13 kommunale og 3 private renseanlæg. Planperioden indebærer ingen væsentlige ændringer i strukturen for spildevandsrensning. Der forventes en reduktion af anlæg til 9 kommunale renseanlæg og 3 private renseanlæg. Det er planlagt at nedlægge Hov renseanlæg til fordel for rensning af spildevandet fra Hov på Odder centralrenseanlæg. Første etape af projektet gennemføres i indeværende planperiode i tilknytning til kloakeringen af Neder- og Over Randlev, mens anden del forudsættes gennemført efter 2008. Belastningen af Odder centralrenseanlæg overstiger den godkendte kapacitet. En fortsat overholdelse af udlederkravene er forudsat baseret på løbende drifts- og procesoptimering. Anlægget påregnes udvidet med 10-15.000 PE efter 2008 i forbindelse med tilslutningen af spildevandet fra Hov. Såfremt Hov rense C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 7 af 34
anlæg viser sig ikke at kunne holde planperioden ud, bliver det nødvendigt at fremskynde udvidelsen af Odder Centralrenseanlæg tilsvarende. Samlet indeholder spildevandsplanen investeringer på kr. 86 mio. (ca. kr. 66 mio. efter opkrævelse af tilslutningsbidrag) ekskl. moms, hvoraf kr. 31 mio. ekskl. moms afholdes efter 2008. 3 Planlægningsgrundlag Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan og Regionplan. 3.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. I den kommunale spildevandsplan skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen fastlagte målsætninger for vandløb og søer i kommunen. Planen skal indeholde en tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende oversigt over gældende lovgivning m.v. på Miljø- og Energiministeriets område i relation til spildevandsplanlægningen for det åbne land. Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelse for minirenseanlæg. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 12/1998, Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, november 1998. Vejledning fra Miljøstyrelsen 10/1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. 3.1.1 Nyt lovgrundlag for det åbne land Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE (personekvivalenter). C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 8 af 34
De vigtigste ændringer af lovgrundlaget for spildevandsforhold i det åbne land er følgende: Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande der foretages eller skal udføres nedsivning eller rensning af spildevandet til et givet renseniveau, jf. tabel 3.1. på næste side. Kommunalbestyrelsen får mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Tabel 3.1 Renseklasser efter den nye spildevandsbekendtgørelse samt tilhørende stofreduktionskrav. Renseklasse Organisk stof (BI 5 ) Total fosfor Nitrifikation (Total ammonium) SOP (reduktion af organisk stof, ammonium og fosfor) 95% 90% 90% SO (reduktion af organisk stof og ammonium) 95% 90% OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% O (reduktion af organisk stof) 90% Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning skal følgende forudsætninger være opfyldt: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt. Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrømsliggende vandområde. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag til at kræve forbedret rensning. Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af miljøbeskyttelseslovens 20 ved udledning direkte på jordoverfladen, der i henhold til embedslægeinstitutionen skaber uhygiejniske forhold. ved udledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands- og miljøbeskyttelse i øvrigt. Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller -ledninger ikke tilladt i henhold til vejlovens 102. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning - herunder etablering af nedsivningsanlæg - kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 9 af 34
3.1.2 Kontraktlig medlemskab af kloakforsyningen Den nye lovgivning indeholder yderligere en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvilket indebærer at kommunen skal tilbyde kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, når der til helårsboliger er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens 30. Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbudet medfører dette, at kommunen på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbudets krav. Til gengæld opkræves et standard tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet det offentlige kloaksystem. Ejeren af ejendommen skal dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand, idet kloakforsyningen dog forestår tømning af bundfældningstank. 3.2 Regionplanen Amterne fastlægger i samråd med kommunerne målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet enten gennem et regionplantillæg eller i forbindelse med en ordinær revision af regionplanen. I Vandkvalitetsplan 1997 fra Århus Amt er der bl.a nævnt følgende om kvaliteten af vandområder: Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal bringes så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Spildevand skal søges udledt til de mindst forureningsfølsomme vandområder, og rensningen skal forbedres, hvis udgiften hertil står i rimeligt forhold til den miljømæssige gevinst, der kan opnås. Vandkvalitetsplan udpeger recipienter (evt. delstrækninger af vandløb), som er forurenet med spildevand fra byer uden fælles rensning, overløb fra kloaksystem eller ejendomme i det åbne land, og hvor spildevandsrensning forudsættes gennemført inden udgangen af år 2001. Århus Amt forventes at vedtage Vandkvalitetsplan 2001 i efteråret 2001 efter forudgående høring hos kommunerne. Ifølge Århus Amt indebærer den nye Vandkvalitetsplan en tidsplan, hvor de angivne tiltag for de enkelte kommuner skal være gennemført år 2005. Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen er det tilstræbt, at de i Vandkvalitetsplan 1997 angivne målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Dog indebærer spildevandsplanen for Odder Kommune, at de nødvendige tiltag strækkes over en længere årrække jævnfør tids- og investeringsplanen. 3.2.1 Byer uden fælles rensning Nedenstående er foretaget en gennemgang af de i Vandkvalitetsplan 1997 anførte bysamfund uden fælles renseanforanstaltninger med angivelse af de i spildevandsplanen planlagte aktiviteter. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 10 af 34
Tabel 3.2 Bysamfund uden fælles rensning. *Ikke alle individuelle foranstaltninger gennemføres i indeværende planperiode Navn Planlagt * Rensekrav Amstrup Intet Intet Kærsgårde Intet Intet Sondrup Strand Intet Intet Søby Syd Intet Intet Tunø by, deloplande Intet (er kloakeret) - Balle Kloakeres O Dyngby Kloakeres O Højby Øst Intet Intet Sondrup Individuelle løsninger O Svinballe Intet Intet Ørting, Trekanten Individuelle løsninger O Neder Randlev Kloakeres OP Over Randlev Kloakeres OP Spøttrup Individuelle løsninger O Oldrup Intet (vurderes i planp.) Intet Trustrup Individuelle løsninger O Assedrup Kloakeres OP Blæsbjerg Kloakeres OP Fensholt Individuelle løsninger OP Hadrup Individuelle løsninger O Husrækken Individuelle løsninger O Nølev Kloakeres OP Rude Kloakeres OP Svorbæk Kloakeres OP Tvenstrup Kloakeres OP 3.2.2 Det åbne land På baggrund af Vandkvalitetsplan 1997, Århus Amt, er afstrømningsoplandet til følgende recipienter anvendt ved udpegning af områder, indenfor hvilke der skal ske forbedret rensning af spildevandet: Tabel 3.3. Afstrømningsoplande, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet. Recipient Rensekrav Holterenden Organisk stof Hundslund Organisk stof Malskær Bæk Organisk stof Møllebæk Organisk stof Norsminde Fjord Organisk stof og fosfor Skanderborg Sø Organisk stof og fosfor Sondrup Bæk Organisk stof Spongså Organisk stof Spøttrup Bæk Organisk stof Stilling-Solbjerg Sø Organisk stof og fosfor Vandmose Bæk Organisk stof C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 11 af 34
De udpegede områder fremgår af oversigtstegningen for det åbne land. Det bemærkes, at der er OP-krav til ejendomme, der leder til småsøer og vandhuller med vandoverflade større end 100 m 2. Disse småsøer og vandhuller er ikke kortlagt i spildevandsplanen. Såfremt der i forbindelse med byggesagsbehandling konstateres udledning af mekanisk renset eller urenset spildevand, vil afløbsforholdene for ejendomme i oplandet blive krævet ændret. 3.3 Kommuneplan I Kommuneplan 1994-2006 er der udlagt nye arealer til bolig- og erhvervsudvidelse /8/. Udvidelsen af kloakoplande forventes at ske indenfor de rammer der er afstukket i kommuneplanen. De planlagte oplandsudvidelser fremgår af kortbilag for kloakerede områder. 3.4 Vandforsyningsplan Odder Kommunes vandforsyningsplan gælder for perioden 1996 2000. Planen er under revision med forventet afslutning omkring årsskiftet. Ejendommene i Odder Kommune forsynes med drikkevand fra 17 private almene vandværker med egen indvinding, 4 distributionsvandværker samt 2-300 ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvoraf langt størstedelen er enkeltindvindingsanlæg. Beskyttelseszoner for de kendte vandindvindingsboringer, der ligger i områder, hvor Århus Amt har stillet krav om forbedret rensning af spildevandet, er vist på temakort for det åbne land sammen med kortlægningen af nedsivningsmuligheder. Ved udstedelse af tilladelser til nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til vandforsyningsforhold. Der er således krav om, at afstanden mellem et nedsivningsanlæg og en vandforsyningsboring til drikkevandsformål er minimum 300 m og til en markvandingsboring minimum 150 m. Såfremt afstanden mellem vandindvindsboring og nedsivningsanlæg er mindre end 300 m, men større end 75 m kan der søges dispensation ved kommunen til etablering af nedsivningsanlæg. Er afstanden under 75 m skal der søges dispensation ved Århus Amt. I udstedelsen af nedsivningstilladelser, vil Odder Kommune desuden vurdere disse i forhold til områder med særlig drikkevandsinteresse (osd-områder). I Odder Kommune er områderne ved Fillerup, Boulstrup, Hundslund og på Tunø udlagt som osd-områder. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 12 af 34
4 Det åbne land - Status og Plan Som grundlag for planlægningsarbejdet er følgende oplysninger anvendt: Hedeselskabets vandskelsdatabase. BBR (adresser, nuværende renseforanstaltninger samt vandforsyning). Digitalt grundkort med tilhørende adressetabel. Jordartskortlægning fra GEUS. Planlægningsarbejdet omfatter kortlægning af: Afstrømningsområder med rensekrav Eksisterende renseforanstaltninger Ejendomme, der overholder/ikke overholder rensekrav Muligheder for nedsivning På baggrund af ovenstående undersøgelser er der foretaget en vurdering af de forventede aktiviteter i det åbne land samt den tilhørende økonomi. 4.1 Udpegning af områder På baggrund af Vandkvalitetsplan 1997, Århus Amt, samt Hedeselskabets vandskelsdatabase er afstrømningsoplandet til de kravbehæftede recipienter fastlagt som vist i vedlagte oversigtskort samt nedenstående grafik: C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 13 af 34
Stilling-Solbjerg Sø Skanderborg Sø Norsminde Fjord Spangså Skanderborg Sø Spøttrup Bæk Møllebæk Drikkær Bæk Sondrup Bæk Vandmose Bæk Malskær Bæk Holterenden Figur 4.1.: Områder, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet fra fritliggende ejendomme med angivelse af udpegede vandløbsstrækninger, områder med krav om rensning for organisk stof (O) = lys skravering, områder med krav om rensning for organisk stof og fosfor (OP) = mørk skravering, områder uden krav = hvid. 4.2 Nuværende kravoverholdelse Den viste områdeudpegning vil sammen med kommunens oplysninger om de bestående renseforanstaltninger danne baggrund for efterfølgende udsendelse af påbud om indførelse af forbedret spildevandsrensning til de berørte lodsejere. De bestående renseforanstaltninger for ejendomme er registreret på baggrund af spørgeskema udsendt til de berørte lodsejere kombineret med oplysninger fra BBR. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen har Odder Kommune samlet alle relevante oplysninger vedr. spildevandsafledningen i det åbne land i en særlig database. Forud for udsendelse af påbud gennemfører Odder Kommune en detailgennemgang af oplysningerne, der ligger til grund for påbud. Besøg på ejendomme udføres, hvor arkivoplysningerne er utilstrækkelige for udstedelse af påbud. Ved gennemførelse af detailundersøgelserne kan der vise sig uoverensstemmelser mellem det grundlag som spildevandsplanen er udarbejdet på og de faktiske oplysninger. Der kan eksem C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 14 af 34
pelvis forekomme uoverensstemmelse vedr. den reelle afstrømningsretning fra en ejendom ligesom den nuværende renseforanstaltning kan afvige fra grundlaget. De til spildevandsplanen hørende temaplaner for det åbne land viser på ejendomsniveau kommunens oplysninger vedr. eksisterende renseforanstaltning, kravoverholdelse samt mulighed for nedsivning. Ved varslingen af påbud vil dette endvidere være ledsaget af en beskrivelse af de forudsætninger, hvorpå påbudet forventes givet. En opgørelse viser følgende fordeling af ejendomme samt kravoverholdelse (ejendomme, der er planlagt kloakeret indgår ikke i opgørelsen). Tabel 4.1. Afstrømningsoplande, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevandet. Afstrømningsområde I afstrømningsområde Antal ejendomme Overholder krav Overholder ikke krav Holterenden 30 3 27 Drikkær Bæk 19 6 13 Malskær Bæk 113 11 102 Møllebæk 42 0 42 Norsminde Fjord 443 31 412 Skanderborg Sø 74 6 68 Sondrup Bæk 42 5 37 Spongså 33 2 31 Spøttrup Bæk 52 2 50 Stilling-Solbjerg Sø 1 0 1 Vandmose Bæk 23 4 19 Områder uden rensekrav 619 619 0 I alt 1491 689 802 4.3 Løsningsmodeller Ejere af ejendomme med utilstrækkelig rensning af spildevandet, kan enten vælge at etablere spildevandsanlæg, der fjerner den krævede mængde organisk stof fra spildevandet, eller at etablere nedsivningsanlæg, hvorved spildevandet afskæres fra det berørte vandområde. Nedenstående tabel viser de oftest anvendte renseforanstaltninger i det åbne land og den tilhørende renseklasse. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 15 af 34
Tabel 4.2: Typer af spildevandsanlæg, der opfylder de forskellige renseklasser. Type spildevandsanlæg SOP SO OP O Pilerenseanlæg Nedsivning Minirenseanlæg Samletank Biologisk sandfilter - - Rodzoneanlæg - - - Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet tre vejledninger vedr. etablering af rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg samt biologiske sandfiltre, jf. /3/, /4/ og /5/. 4.3.1 Nedsivning af spildevand Selvom flere typer af spildevandsanlæg opfylder renseklasse O jf. tabel 4.2 er den mest enkle og billigste løsning som regel etablering af et nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. Figur 4.1: Nedsivningsanlæg, her vist med pumpebrønd, som sikrer optimal fordeling af spildevandet i filteret. Anlægget kan etablereres uden pumpebrønd såfremt terræn- og jordbundsforhold tillader dette. Opfylder rensekrav til alle renseklasser Prisniveauet for nedsivningsanlæg er 15-25.000 kr. ekskl. moms for anlæg uden pumpebrønd og 35-45.000 ekskl. moms med pumpebrønd. I områder med moræneaflejringer ( måske egnet til nedsivning jævnfør de til spildevandsplanen hørende temakort vedr. det åbne land) vil pumpebrønden ofte være nødvendig for anlæggets funktion. Der gøres opmærksom på, at det altid er lodsejeren, der skal betale udgif C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 16 af 34
terne til eventuel separering af spilde- og overfladevand på ejendommen samt eventuel udskiftning af bundfældningsbrønd. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet og grundvandsressourcer, som anvendes til drikkevandsforsyning. Desuden gælder der generelle afstandskrav til bygninger og skel ved anlæg af nedsivningsanlæg (jf. Dansk Ingeniørforening, Norm for mindre nedsivningsanlæg nr. 440). Der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde på 300 meter og 150 meter til markvandingsboringer. Efter konkret vurdering kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Århus Amt, dog dispensere ned til 75 meter. Yderligere kræves en minimumsafstand på 25 meter til vandløb, søer og hav ( Spildevandsbekendtgørelsen 28). Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der stilles krav om at anlæggets bund, så vidt muligt placeres 2,5 meter og mindst 1 meter fra højeste grundvandsstand jf. Spildevandsbekendtgørelsens 28. Disse forhold skal undersøges lokalt i hvert enkelt tilfælde jf. Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE /4/. I spildevandsplanens temakort er der foretaget en tematisering af nedsivningsmulighed for de udpegede oplande. Kortlægningen er udført på grundlag GEUS s jordartskort. Jordartens velegnethed til nedsivning er vurderet udfra jordartens infiltrationsevne og jordartens evne til at rense i det samlede jordprofil under anlægget. Generelt kan man sige, at renseeffekten er bedre jo mindre kornene i jordarten er. Desværre bliver jordens evne til at bortlede vand mindre, jo mindre kornstørrelsen er. Derfor er det i praksis vanskeligt at udnytte de jordarter (ler og silt), der har den bedste renseevne. Derimod har jordarten grus en høj infiltrationsevne, men renseeffekten er minimal. Man skal derfor i sådanne områder være særligt opmærksom på grundvandsforurening og lignende. Jordarten sand er særdeles velegnet til nedsivning for så vidt angår bortledning af vandet samt som rensemedie. Kortlægningen af mulige områder for nedsivning opdeles i 3 kategorier: Udpegning af område som er velegnet til nedsivning Udpegning af område som er måske egnet til nedsivning Udpegning af område som ikke er egnet til nedsivning Det skal bemærkes, at vurderingen er vejledende for udpegning af potentielle nedsivningsmuligheder, idet de geologiske forhold vides at variere betydeligt lokalt set. Nedsivningsanlæg bør derfor ikke etableres uden lokale detailundersøgelser jf. vejledning fra Miljøstyrelsen om etablering af nedsivningsanlæg /4/. Hvor jorden er måske egnet til nedsivning kan nedsivning evt. lade sig gøre med specielle hævede nedsivningsanlæg med trykfordeling af spildevandet. dvs. anlæg hvor spildevandet pumpes ud i fordelingsrørene. Trykfordelingen kan eventuelt etableres i en sandmile. Kombineres de kortlagte nedsivningsmuligheder med beliggenheden af de ejendomme, som skal indføre forbedret rensning, fås følgende billede af nedsivningsmulighederne. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 17 af 34
Tabel 4.3: Antal ejendomme i Odder Kommune med/uden mulighed for etablering af nedsivningsanlæg. Nedsivningsmulighed for 802 ejendomme, der skal indføre forbedret spildevandsrensning Beliggende indenfor vandindvindingszone? Ja Nej Uegnet til nedsivning 112 165 Måske egnet til nedsivning 41 29 Velegnet til nedsivning 167 284 Ej kortlagt 0 4 Det fremgår af tabel 4.3, at ca. 40 % af de 802 ejendomme kan etablere et nedsivningsanlæg ifølge den overordnede kortlægning, da ejendommene er beliggende i egnede jordbundsforhold uden konflikt med beskyttelseszoner for vandindvindinger. Yderligere 20 % kan etablere nedsivningsanlæg ifølge jordbundskortlægningen, men nedsivningen af spildevand konflikter med beskyttelseszoner for vandindvindinger. Jævnfør tidligere kan der eventuel dispenseres fra afstandskravet, såfremt grundvandets strømningsretning bevirker, at nedsivende spildevand ikke ledes til vandindvindingen. De til spildevandsplanen hørende temakort viser på ejendomsniveau nedsivningsmuligheder samt beskyttelseszoner for vandindvinding. Til ovenstående bemærkes, at der udover de lovbestemte beskyttelseszoner for vandindvindinger også findes de overordnede vandforsyningsinteresser beskrevet i Regionplanen for Århus Amt (se afsnit vedr. vandforsyningsplanlægning). I ovenstående opgørelser er indlagt den betragtning, at nedsivning af spildevand ikke konflikter med vandindvindingsinteresser, såfremt beskyttelseszonerne respekteres og såfremt der ikke er tale om større samlede nedsivninger af spildevand i områder med særlig drikkevandsinteresse. Ved stillingtagen til ansøgninger om nedsivningstilladelser kan Odder Kommune i samråd med Århus Amt inddrage den overordnede vandforsyningsplanlægning. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 18 af 34
4.3.2 Biologisk sandfilteranlæg. Figur 4.2: Biologisk sandfilteranlæg anlægges normalt med en pumpebrønd ved indløbet, som sikrer optimal fordeling af spildevandet i filteret. Afhængig af afløbsledningens dybde kan det endvidere være nødvendigt med anlæggelse af en pumpebrønd ved afløbet fra sandfilteranlægget. Opfylder rensekrav til renseklasse O Prisniveauet for biologiske sandfilteranlæg er 50.000-75.000 kr. ekskl. moms. Der gøres opmærksom på, at det altid er lodsejeren, der skal betale udgifterne til eventuel separering af spilde- og overfladevand på ejendommen samt eventuel udskiftning af bundfældningsbrønd. 4.3.3 Minirenseanlæg Figur 4.3: Biologisk minirenseanlæg Opfylder rensekrav til alle renseklasser (afhængig af typegodkendelsen) C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 19 af 34
Det biologiske minirenseanlæg er en miniatureudgave af et kommunalt renseanlæg. Spildevandsrensningen indebærer en biologisk rensning med kvælstof- og fosforfjernelse afhængig af rensekravet. Anlæggets konkrete opbygning afhænger af producenten, men det skal overholde en lang række specifikke funktions-, drifts- og udlederkrav specificeret i Miljøstyrelsens typegodkendelsesordning. Minirenseanlæg må ikke markedsføres og sælges før typegodkendelse er opnået. På udgivelsestidspunktet for nærværende spildevandsplan er 3-5 firmaer er færd med at opnå typegodkendelse. Typegodkendelsen er en proces, som varer 1-1½ år, og det er ikke muligt at sætte tidspunkt på, hvornår anlæggene forventes at være tilgængelige på markedet. Prisniveauet for biologiske minirenseanlæg forventes at blive 40.000-60.000 kr. ekskl. moms afhængig af renseklasse samt lokale forhold. Der gøres opmærksom på, at det altid er lodsejeren, der skal betale udgifterne til eventuel separering af spilde- og overfladevand på ejendommen samt eventuel udskiftning af bundfældningsbrønd. 4.3.4 Pileanlæg Figur 4.4: Pilerensesanlæg Der er ingen udledning af spildevand fra et pilerenseanlæg. Spildevandet fordamper fra et tæt bassinanlæg beplantet med piletræer. Anlægget opfylder derfor alle renseklasser og der skal ikke betales spildevandsafgift for pilerenseanlæg. Der er endnu ikke udarbejdet en officiel vejledning til dimensionering og udformning af pilerenseanlæg, men der er efterhånden opnået et erfaringsgrundlag, som ved en nedbørsmængde fra 500-700 mm/år og en fordampning på ca. 1200 mm/år ligger i størrelsesorden 240-340 m², ved en spildevandsmængde på 170 m³/år. Typisk består anlægget af et 1,5 meter dybt bassin med en tæt HDPE-membran i bunden. Spildevandet fordeles ved hjælp af et tryksat fordelersystem under jordoverfladen. Anlæggene udformes typisk fra 8 x 30 til 40 meter. Der er meget få erfaringer med prisniveauer for pilerenseanlæg. C:\FrontPage Webs\Spildevandsplan-rev-0.doc Side 20 af 34