Fredericia Kommune Spildevandsplan Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Fredericia Kommune Teknik og miljø Entreprenørgården Industrivej Fredericia Att.: Torben Pedersen Telefon Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon Telefax dph@orbicon.dk Sag Projektleder Dorthe Pinholt Hansen Kvalitetssikring Lotte Neve Revisionsnr. 0 Godkendt af Flemming Hermann Udgivet Fredericia Kommune Spildevandsplan /30

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Resumé Spildevandsplan for det åbne land... 5 Spildevandsplan for de kloakerede områder Forsyningssikkerhed Økonomi Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Definition på spredt bebyggelse Forhold til øvrige planlægning Kommuneplan Regionplan Vandindvinding Renseklasser Alternativ Spildevandsbortskaffelse Oplande til søer større end 100 m Boblebade og swimmingpools Udledning af regnvand Udledning af mælkerumsspildevand Ejendomme uden for områder med krav om forbedret spildevandsrensning Påbud om forbedret spildevandsrensning Påbud Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Kontraktligt mellemskab ejerens forpligtelser Kontraktligt medlemskab kommunens forpligtigelser Ansvar ikke medlem af kloakforsyningen Spildevandslaug Spildevandsrensning i det åbne land - Status Nuværende renseforanstaltninger Kloakering af mindre bebyggelser Realisering af spildevandsplanen for det åbne land Tidsplan Etape A : Etape B år : Etape C år Økonomi, det åbne land Kloakerede oplande - Forsyningssikkerhed Kloakerede oplande - Status og Plan Kloakerede områder Status Renseanlæg Afløbssystem Oplandsstørrelser /30

3 8.1.4 Overløb og regnvandsudløb Kloakerede områder Plan Renseanlæg Oplandsstørrelser Overløb og regnvandsudløb Tidsbegrænset ophævning af tilslutningspligt til offentligt kloakanlæg Slambehandling og tømningsordning Kloakfornyelse Kloakfondens økonomi i planperioden BILAGSFORTEGNELSE Ejendomme i det åbne land Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Vandløbene i Fredericia Kommune Anlægstyper Ejendomme der gives påbud Kloakerede oplande Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Skemaforklaring Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 3/30

4 1 Indledning Fredericia Kommunes spildevandsplan afløser tidligere spildevandsplan fra Spildevandsplanen beskriver spildevandssituationen i Fredericia Kommune med hensyn til kloakoplande og fremtidige tilslutninger til kommunens rensningsanlæg. Planen redegør desuden for nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. Spildevandsplanen består af en tekst- og bilagsdel samt en tegningsdel. Planen forholder sig til Vejle Amts Regionplan 2005, samt redegør for de tiltag, som er udført og planlægges udført for at reducere forureningen fra private spildevandsanlæg og forbedre vandløbenes tilstand Spildevandsplanen er udarbejdet af Fredericia Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Orbicon. 4/30

5 2 Resumé Nærværende spildevandsplan beskriver, hvorledes spildevandet håndteres nu og i fremtiden inden for Fredericia Kommune såvel i kloakerede områder som i ikke kloakerede områder, dvs. i det åbne land. Planen forholder sig til de i Regionplanen anførte krav til vandkvaliteten i vandløb og søer. Spildevandsplanen redegør således for de tiltag, som er planlagt for at reducere forureningen fra spildevandsanlæg i oplande til vandløb og søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. 2.1 Spildevandsplan for det åbne land I Fredericia Kommune er der en række afstrømningsoplande, opland til Rands Fjord og oplande til Vejle Fjord, Lillebælt og Kolding Fjord, hvor der skal foretages forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme. Renseklasserne er angivet i tabel 2.1, og de enkelte områder fremgår af tegning 01. Tabel 2.1 Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelse samt tilhørende stofreduktionskrav. Renseklasse SOP (reduktion af organisk stof, ammonium og fosfor) SO (reduktion af organisk stof og ammonium) Organisk stof (BI 5 ) Total fosfor 95% 90% 90% 95% 90% OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% O (reduktion af organisk stof) 90% Nitrifikation (Total ammonium) I de områder, hvor der er er rensekrav, er der 198 ejendomme som ikke opfylder gældende krav. Disse ejendomme er markeret med rød signatur på tegning 03. De 198 ejendomme vil i planperioden modtage påbud om forbedret rensning af spildevandet til den fastsatte renseniveau. Samtidig følger et tilbud om optagelse i den kommunale kloakforsyning. Såfremt lodsejeren accepterer dette tilbud, vil det være kloakforsyningen, dvs. Fredericia Kommune, der forestår etablering, drift og vedligeholdelse af renseløsningen. Lodsejere der ikke accepterer tilbudet om medlemskab af kloakforsyningen, skal selv stå for etablering, drift og vedligeholdelse af renseanlægget. I tabel 2.2 er vist de oftest anvendte renseforanstaltninger i det åbne land og tilhørende renseklasse. 5/30

6 Tabel 2.2: Typer af spildevandsanlæg, der opfylder de forskellige renseklasser. Type spildevandsanlæg SOP SO OP O Pilerenseanlæg Nedsivning Minirenseanlæg Samletank Biologisk sandfilter - - Rodzoneanlæg Såfremt jordbundsforholdene tillader det, og hvor afstandskrav til grundvandsspejl og vandindvindingsanlæg kan overholdes, vil det normalt være en økonomisk fordel for lodsejeren at etablere nedsivningsanlæg. På et overordnet niveau er der foretaget en kortlægning af mulighederne for nedsivning af spildevand (tegning nr. 02). Kortlægningen af nedsivningsområder skal suppleres med en detailundersøgelse af jordbundsforholdene på den enkelte ejendom, såfremt der ønskes etableret nedsivningsanlæg. 2.2 Spildevandsplan for de kloakerede områder Masterplanen er indarbejdet i spildevandsplanen. Planlagte udbygninger af det kommunale kloaksystem fremgår af tegning Alle planoplande kloakeres efter separatprincippet, dvs. der etableres en ledning til husspildevand, mens overfladevandet afledes separat i særskilt ledning eller nedsives lokalt. I Fredericia Kommune behandles spildevandet på ét kommunalt renseanlæg, Fredericia Centralrenseanlæg samt flere private renseanlæg. Fredericia Centralrenseanlæg modtager spildevand fra den største del af kommunen, hvilket giver belastning på ca PE. En del af områderne i Masterplanen er medtaget i statussituationen, da byggemodningerne er påbegyndt. Der forventes en betydelig udvidelse af produktionen på Tuborg Fredericia Bryggeri i planperioden. Fredericia Kommune har udarbejdet en handlingsplan for kloakfornyelse. I den overordnede kloaksaneringsplan er statussituationen for afløbssystemet fastlagt mht. opmåling, drift, genanskaffelsesværdi m.m. For plansituationen er der fastlagt målsætninger for afløbssystemet samt forslag til kloakfornyelse incl. økonomi. Fredericia Kommune tilbyder alle grundejerne i den offentlige kloakforsyning delvis udtrædelse af den offentlige kloakforsyning for såvidt angår tag- og overfladevand, dog uden økonomisk kompensation. 6/30

7 2.3 Forsyningssikkerhed 2.4 Økonomi Fredericia Kommune har valgt at implementere det nye skrift fra Spildevandskomiteen; Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Baggrunden er, at Fredericia Kommune ønsker at tage højde for de varslede klimaforandringer i forhold til såvel kloakfornyelse som nyanlæg, for at kunne bevare et serviceniveau svarende til det nuværende. For alle nye oplande og fuldt ud sanerede områder/oplande er målet, at overholde følgende serviceniveau: Fælleskloakerede oplande Der må ikke opleves oversvømmelse på terræn hyppigere end hvert 10 år. Separatkloakede opland: Der må ikke opleves oversvømmelse på terræn hyppigere end hvert 5 år. For eksisterende kloakoplande, som ikke ændres, gælder den hidtidige dimensioneringspraksis fortsat. Borgerne kan ikke forvente, at et afløbssystem kan dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold, f.eks. ved ekstreme regnhændelser. Desuden vil kældre, der ikke er sikret mod tilbagestuvning af spildevand, have en risiko for oversvømmelse ved kraftige regnhændelser. Det er grundejerens eget ansvar at sikre sin kælder imod oversvømmelse Herunder gennemgås kloakfondens investeringer i planperioden i korte træk. Der er lavet overslagsberegning for Fredericia Kommunes udgifter til etablering af anlæg for ejendomme i det åbne land, der vælger at tilmelde sig kloakforsyningen. Overslaget er fastlagt udfra den forudsætning, at 75% af alle ejendomme, som ikke overholder rensekrav, vil tilmelde sig kloakforsyningen. Kloakforsyningen skal således etablere og drive renseforanstaltninger for ca. 148 ejendomme i det åbne land. Udfra en konservativ betragtning forudsættes at alle ejendomme skal have etableret et minirenseanlæg til kr. pr. anlæg samt driftsudgifter på kr./år pr. anlæg. Anlægsudgifterne i perioden er beregnet til 8,8 mio. kr. og indtægterne til 2,7 mio. kr. i tilslutningsbidrag. Driftsbudgettet er beregnet til at der er udgifter for 1,5 mio. kr. og 2,0 mio. kr. i indtægt Det skal bemærkes, at de angivne anlæg, der skal etableres af kommunen, er et skønnet antal. Der kan blive tale om flere eller færre anlæg alt afhængigt af, om de enkelte ejere af ejendomme i det åbne land ønsker at drive private anlæg eller blive optaget i kloakforsyningen. 7/30

8 Det er vedtaget, at i 2007 er der 19,0 mio. til kloaksanering. I perioden fra 2008 til 2011 er der afsat 27 mio. kr./år. Saneringen udføres iht. den udarbejdede saneringsplan. Desuden er for perioden vedtaget at afsætte ca. 42 mio. kr. til tiltag på de regnbetingede udløb. Til vedligeholdelse, renovering samt udskiftning på Fredericia Renseanlæg er der i perioden afsat ca. 25.mio kr. I forbindelse med budgetlægning afsættes der anlægsmidler i henhold til nærværende spildevandsplan. 8/30

9 3 Planlægningsgrundlag Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan og Regionplan. 3.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. I den kommunale spildevandsplan skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen fastlagte målsætninger for vandløb og søer i kommunen. Planen skal indeholde en tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende oversigt over gældende lovgivning m.v. på Miljø- og Energiministeriets område i relation til spildevandsplanlægningen. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 (LBK nr 1757 af 22/12/2006 ) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr 1667 af 14/12/2006) uddyber og beskriver nærmere kravene til indholdet i selve spildevandsplanen. Vejledning nr. 5 fra Miljøstyrelsen, benævnt: "Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, giver en samlet fremstilling af administrationsgrundlaget på spildevandsområdet. Betalingsregler for såvel offentlige som private spildevandsanlæg er angivet i Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m. (LBK nr 281 af 22/03/2007). Tilhørende vejledning er udgivet af Miljøstyrelsen, Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (VEJ nr af 01/01/2001) Bekendtgørelse nr. 500 fastsætter regler for typegodkendelsesordning for minirenseanlæg med anlægskapacitet på mellem 5 PE og 30 PE. Det er Byrådet, der endeligt vedtager spildevandsplanen, hvorefter denne danner grundlag for: at ejendomme i det åbne land kan meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 om forbedret spildevandsrensning. at Byrådet kan ekspropriere ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelse mv. i forbindelse med spildevandsanlæg. at planlagte anlæg udføres. 9/30

10 3.2 Definition på spredt bebyggelse Ved spredt bebyggelse forstås enkelt eller fælles udledning fra ejendomme med en samlet spildevandsbelastning svarende til 30 PE eller derunder. Virksomheder godkendt efter lovens kapitel 5 er ikke omfattet, medmindre virksomheden alene udleder husspildevand samt tag- og overfladevand. En mindre virksomhed, f.eks. et bageri, kontor eller lignende, hvor der kun udledes sanitært spildevand eller spildevand, der efter sit indhold kan omregnes til PE, vil således være omfattet af reglerne i bekendtgørelsen. En landejendom, hvor der kun sker afledning af husspildevand fra stuehuset, er ligeledes omfattet af bekendtgørelsen. 3.3 Forhold til øvrige planlægning Kommuneplan I Fredericia Kommuneplan samt tillæg er der udlagt nye arealer til boliger og erhverv. Udvidelsen af kloakoplande forventes at ske indenfor de rammer der er afstukket i kommuneplanen samt vedtaget tillæg. De planlagte oplandsudvidelser fremgår af tegningsbilag Regionplan I regionplanen har Vejle Amt udpeget en række recipienter (vandløb, søer, hav og Fjord), hvor vandkvaliteten ikke lever op til målsætningerne. På baggrund af dette har amtet udpeget en række områder i kommunen, hvor der er behov for rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse. Spildevandsplanen for det åbne land beskriver planlagte tiltag og udpeger områder, hvor vandindvindingsinteresser ikke er til hinder for nedsivning. (Se tegn nr.02). 10/30

11 I regionplanen er følgende målsætning beskrevet: Vandløb: Det er Amtsrådets mål, at vandløb skal sikres et naturligt og varieret dyre- og planteliv, der ikke eller kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Endvidere skal løbenes evne til at aflede vand jævnfør vandløbsloven sikres. Det er især spildevandets indhold af organisk stof og ammoniak, der har betydning for vandkvaliteten. Det organiske stof forbruger vandløbets ilt ved nedbrydningen hvilket betyder, at vandløbets dyr og planter får forringede livsbetingelser. Udledning af ammoniak er giftig for fisk selv i små mængder. Søer: Det er Amtsrådets mål, at Amtets søer skal sikres et naturligt og varieret plante- og dyreliv, der ikke eller kun svagt er påvirket af spildevand, og udvaskning af dyrkede arealer må ikke hindre målsætningerne for søer i at blive opfyldt. Det er især spildevandets indhold af fosfor, der har betydning for vandkvaliteten. Fosfor er næring for alger, og tilførslen af fosfor medfører derfor stor vækst af alger med grumset og uklart vand til følge. Det giver dårligere livsbetingelser for bl.a. undervandsplanter, der er afhængige af lys. Dårlige lysforhold og færre planter giver forringede betingelser for dyrelivet, herunder fiskene. Hav og fjord: Det er Amtsrådets mål, at kystvandene igen bringes i en sund økologisk balance. Udledning af næringssalte og miljøfremmede stoffer til Amtets farvande søges derfor begrænset. Ved kyster, hvor der bades, skal der tages særlige hygiejniske hensyn, og spildevandets indhold af colibakterier er her afgørende. Grundvand: Det er Amtsrådets mål gennem en effektiv grundvandsbeskyttelse at sikre alle borgere en stabil forsyning med drikkevand af god kvalitet og i videst muligt omfang at fastholde den lokale, decentrale vandforsyning Vandindvinding Der er i spildevandsplanen taget hensyn til offentlige og private vandforsyningers vandboringer, samt private vandboringer på enkeltejendomme, jf. i øvrigt tegning nr. 02. I områder med særlige drikkevandsinteresser tages der hensyn til placering af nedsivningsanlæg, idet der her ikke må ske nedsivning fra samlede bebyggelser. Hermed menes mere end 5 husstande inden for en radius på 300 m og ligeledes må der ikke etableres nedsivningsanlæg med en belastning på mere end 30 PE. 11/30

12 3.4 Renseklasser I oplandet til vandløb, søer, hav og fjord, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor spildevandsudledning fra ejendomme udgør en væsentlig årsag hertil, skal der ske en reduktion af organisk stof og total fosfor. Denne fastlægges ud fra de områder, som er angivet i regionplanen, hvor der er angivet spildevandsrensning til et bestemt niveau. Til angivelse af renseniveauer anvendes 4 renseklasser: Renseklasse O anvendes, hvor der udledes spildevand til vandløb. Her skal der foretages en biologisk rensning/reduktion af organisk stof. Renseklasse SO anvendes, hvor der udledes spildevand til vandløb med en lille vandføring skærpet krav. Renseklasse OP anvendes, ved udledning til søer og vandløb i oplandet til søer. Her skal der ligeledes ske fosforfjernelse. Renseklasse SOP anvendes, ved udledning til søer gennem vandløb med en lille vandføring skærpet krav og fosforfjernelse. I nedenstående tabel er angivet de 4 renseklasser samt hvilke anlægsløsninger, der kan overholde kravene i de enkelte renseklasser. Tabel 3.1 Stofreduktionskrav til renseklasser Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation Anlægsløsning SOP 95 % 90 % 90 % Ns; SfNs; Pl, Bi SO 95 % 90 % Ns;SfNs, Pl, Bi; Sf OP 90 % 90 % Ns; SfNs; Pl, Bi O 90 % Ns; SfNs; Pl; Bi, Sf; Ro O: Reduktion af organisk stof P: Reduktion af total fosfor SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation BI5: Biologisk iltforbrug ved 20 º C i 5 døgn Total fosfor: Nitrifikation: Ns: Sf: SfNs. Pl: Bi: Ro: Vandets totale indhold af fosfor, uorganisk og organisk Omdannelse af giftstoffet ammoniak til plantenæringsstoffet nitrat Nedsivningsanlæg Biologisk sandfilteranlæg Biologisk sandfilternedsivningsanlæg Pilerenseanlæg Minirenseanlæg Rodzoneanlæg 12/30

13 Minirenseanlæg bliver godkendt til de enkelte renseklasser afhængig af fabrikat. På tegning nr. 01 er angivet, hvorledes Fredericia Kommune er inddelt i områder med krav til renseklasse. Se endvidere bilag 1. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger om udformning af nedsivningsanlæg, små biologiske sandfilteranlæg samt rodzoneanlæg, således at disse renseforanstaltninger kan opfylde de i tabellen angivne renseklasser. Endvidere foreligger der en bekendtgørelse om krav til indretning og typegodkendelse af minirenseanlæg. (Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelse for minirenseanlæg) med tilhørende vejledning Alternativ Spildevandsbortskaffelse For alternativ spildevandsbortskaffelse findes der i øjeblikket ingen vejledninger med retningslinier for etablering af disse anlæg. En ansøgning om alternativ spildevandsløsning kræver således, at der udarbejdes et detailprojekt med dokumentation for anlæggets opbygning, renseeffektivitet mv. Der vil eventuelt blive stillet krav om et egenkontrolprogram for udledningen fra et sådant anlæg, hvor der i forvejen kun findes et begrænset antal Oplande til søer større end 100 m 2 Der vil blive stillet krav til ejendomme, der ligger i oplande til søer på over 100 m². Rensekravet er her mindst renseklasse OP, og påbud til disse ejendomme vil blive iværksat senest år Indlandssøen (0,83 ha) ved Skærbækværket og Golfbanesøen (0,83 ha) ved Fredericia Golfklub vurderes dog at være belastet af spildevand fra den spredte bebyggelse i en sådan grad, at der her gives påbud før Boblebade og swimmingpools Afledning fra boblebade og swimmingpools skal ske til selvstændig renseforanstaltning, således at renseforanstaltningen for de øvrige husinstallationer ikke belastes herfra. Ansøgning om udledning fra swimmingpools skal ske til amtet Udledning af regnvand Udledning af regnvand foretages som hidtil. Tag- og overfladevand, der ledes til vandløb, dræn, sø, havet mv., skal forinden passere et sandfang. Overfladevand fra vaskepladser f.eks. maskinstationer, hvor der kan forekomme olie i overfladevandet, skal ledes gennem olieudskiller. Ved nyanlæg, skal bortskaffelsen så vidt mulig foregå ved hjælp af 13/30

14 faskiner i henhold til Dansk Ingeniørforenings normer: for mindre afløbsanlæg med nedsivning Udledning af mælkerumsspildevand Mælkerumsspildevand skal som udgangspunkt bortskaffes ved opsamling og udbringning på landbrugsjord og må ikke nedsives sammen med husspildevand Ejendomme uden for områder med krav om forbedret spildevandsrensning For ejendomme - beliggende uden for områder i spildevandsplanen med krav til forbedret spildevandsrensning - vil der ved ansøgning om nye udledningstilladelser blive stillet krav om minimum spildevandsrensning til renseklasse O. Ved væsentlige ændringer af det bestående spildevandssystem eller ved større bygningsmæssige ændringer, vil der ligeledes blive stillet krav om minimum spildevandsrensning til renseklasse O. 3.5 Påbud om forbedret spildevandsrensning 3.6 Påbud Inden der meddeles påbud, forvarsles påbudet skriftligt sædvanligvis 3 måneder før der gives et påbud. Et påbud om forbedret spildevandsrensning i forhold til en bestemt renseklasse vil være dokumenteret, således at ejendommens afløbsforhold og udledning er fastlagt. Ligeledes skal ejendommens udledning bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Det er ikke afgørende for meddelelsen af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlende recipient er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Ligeledes vil der være dokumentation for, at det nedstrømsliggende vandområde er forurenet i et omfang, der gør, at regionplanens målsætning ikke er opfyldt Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Påbud til helårsboliger med udledning efterfølges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Tilbudet indeholder et vejledende forslag til spildevandsløsning, der kan forbedre rensningen i henhold til spildevandsplanen. Det bemærkes, at der er tale om et tilbud til ejeren, og at ejeren således har mulighed for at gøre brug af tilbudet eller selv at efterkomme påbudet. Hvis ejeren accepterer tilbudet: 14/30

15 Kommunen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den valgte renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Hvis ejeren ønsker et andet anlæg, der rensemæssigt lever op til spildevandsplanens krav: o o Kommunen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede spildevandsløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag samt eventuelt differencen mellem den tilbudte og den ønskede løsning incl. evt. forøgede driftsomkostninger Kontraktligt mellemskab ejerens forpligtelser Ejeren forestår etablering, drift og vedligeholdelse af bundfældningstank samt rør frem til bundfældningstanken. Ejeren forestår udgifter til evt. pumper placeret før bundfældningstanken. Ejeren afholder udgifter til elektricitet og vand til den valgte renseløsning. Ejeren forestår udgifter til eventuel ændring af eltavle, f.eks. som følge af installation af pumpe, som en del af renseløsningen. Ejeren skal overholde de i kontrakten fastsatte vilkår herunder krav om forsikring, adfærd mv. (der henvises i øvrigt til: Betalingsvedtægt for kloakforsyningen i Fredericia Kommune ) Kontraktligt medlemskab kommunens forpligtigelser Kommunen forestår etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger fra bundfældningstanken. Kommunen forestår etablering, drift og vedligeholdelse af renseløsning. Kommunen forestår tømning af bundfældningstanken. Kommunen forestår anlægsudgifter til pumpeløsning efter bundfældingstank. Kommunen forestår lægning af elkabler til den valgte renseløsning. 15/30

16 3.6.4 Ansvar ikke medlem af kloakforsyningen Ejeren er ansvarlig for projektering (herunder at gennemføre de nødvendige detaljerede forundersøgelser), finansiering, etablering, drift og vedligeholdelse. Ejeren skal ikke betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, men kun spildevandsafgift til staten. Ejeren betaler tømning af hustanken Spildevandslaug Som alternativ til en kommunal kloakering kan spildevandsbortskaffelsen ske ved oprettelse af et fælles privat spildevandsanlæg. Der tænkes her på den situation, hvor en gruppe bolig- og grundejere er enige om og tager initiativ til selv at etablere og drive et fælles privat spildevandsanlæg og derfor retter henvendelse til kommunen herom. Det kan f.eks. være begrundet med, at en fælles løsning er billigere og miljømæssigt bedre end etablering af spildevandsanlæg på hver enkelt grund. De berørte lodsejer skal oprette et spildevandslaug, der skal varetage anlæggets etablering og drift. 16/30

17 4 Spildevandsrensning i det åbne land - Status Fredericia Kommune har i perioden gennemført en registrering af afløbsforholdene i det åbne land blandt andet ved besøg på ejendommene se tegn nr. 01. Der er registreret ca ejendomme uden for det kommunale kloakopland, hvoraf ca. 500 har udledning af spildevand. 4.1 Nuværende renseforanstaltninger I dag renses dette spildevand fortrinsvis i traditionelle hustanke (septiktanke) med efterfølgende nedsivning eller udledning til et nærliggende dræn eller en anden recipient. Det er ligeledes registreret, hvilke recipienter de enkelte ejendomme udleder spildevand til. Drikkevandsboringer, hoveddræn og vandskel er registreret og angivet på tegn nr. 01 og 02. I 1991 er der indført tømningsordning for hustanke, således at disse tømmes en gang om året. På bilag 3 og tegning 03 ses hvilke ejendomme, der berøres af krav om forbedret spildevandsrensning. Der er ud fra geologiske jordartskort foretaget en vurdering af, hvilke områder der er egnet til nedsivning, måske egnet til nedsivning, og ikke egnet til nedsivning se tegn nr. 02. På nuværende tidspunkt findes der ikke oplysninger om grundvandsspejlets højeste niveau ved de enkelte ejendomme. På tegning nr. 01 er indtegnet områder med angivelse af de tilhørende renseklasser. Områderne er indtegnet efter regionplanens kortbilag nr. 3. Der er foretaget enkelte justeringer af grænserne i forhold til registrerede vandskel og de registrerede forhold ved ejendommene. Dette er foretaget i samråd med Vejle Amt. Ved senere detailvurdering kan det eventuelt blive aktuelt at ændre disse områdegrænser (oplandsgrænser). Som det fremgår af tegn nr. 03 er indsatsområderne inddelt i etaper fra A til C med angivelse af årstal for gennemførelse af forbedret spildevandsrensning se side 19. En etape er et delområde af hele indsatsområdet i kommunen og er et område, hvor alle ejendomme udleder til samme recipient/recipienter. 17/30

18 På bilag nr. 3 er alle berørte ejendomme angivet med oplysning om, hvilken etape ejendommen hører til. På nuværende tidspunkt er der udsendt påbud til 50 ejendomme Kloakering af mindre bebyggelser Spildevand fra mindre spredte bebyggelser i kommunen er blevet ført ind til Centralrensningsanlægget. Dette drejer sig om Herslev, Højrup, Pjedsted, Bredstrup, Egeskov, Bøgeskov, Østerby, Skærbæk, Trelde, Taulov, Egum, Vejlby, Bredstruplund og Follerup. 18/30

19 5 Realisering af spildevandsplanen for det åbne land Der tages udgangspunkt i etape A (se tegn nr. 03), hvor der skal være udført forbedret spildevandsrensning medio år Et delområde behandles af gangen, dvs., at ejendommene her forvarsles skriftligt ca. 3 måneder, før der gives et påbud om forbedret spildevandsrensning. I denne periode vurderes mulighederne for renseanlægstyper i forhold til bl.a. grundvandsforhold, drikkevandsboringer og jordbundsforhold. Registrerede data for de berørte lodsejer bliver kontrolleret og justeret. 2. Udstedelse af påbud og angivelse af tidsfrist (normalt 6 måneder) til at etablere forbedret spildevandsrensning, samt evt. tilbud om optagelse i kloakforsyningen. 3. Udførelse af den krævede renseforanstaltning. Ovennævnte fremgangsmåde vil løbende blive vurderet og justeret, hvis dette er hensigtsmæssigt. Ligeledes kan områdegrænserne for renseklasser, som vist på tegn nr. 01, blive ændret og det vil så få betydning for, hvilke lodsejere der bliver berørt af spildevandsplanen. Fredericia Kommune har følgende prioritering ved valg af renseforanstaltning: 1. prioritet tilslutning af bebyggelse eller enkeltejendomme til centralrenseanlægget, hvor det er økonomisk realistisk. I forbindelse med at små bysamfund kloakeres, og spildevandet pumpes ind til Centralrensningsanlægget, kan det blive aktuelt, at ejendomme, der ligger tæt på trykledninger, bliver tilsluttet ved hjælp af små tryksatte systemer som en løsning på den forbedrede spildevandsrensning. 2. prioritet etablering af nedsivningsanlæg. Da jordbundsforholdene i Fredericia Kommune er ret lerede, skal der bl.a. altid udføres en særlig jordbundsundersøgelse for at påvise om jorden er egnet til nedsivning. 3. prioritet etablering af pilerenseanlæg. 4. prioritet etablering af minirenseanlæg eller biologiske sandfilteranlæg uden for søopland (Rands Fjord). 5.1 Tidsplan Vedrørende beskrivelse af de enkelte anlægstyper se bilag 2. I perioden 2000 til 2003 er Vejlby, Egum, Bredstruplund og Follerup blevet kloakeret. 19/30

20 Dette er i alt ca. 83 ejendomme, som ledte spildevand til Rands Fjord enten direkte eller gennem et vandløb. Som det fremgår af tegn nr. 03 er Fredericia Kommune inddelt i etape A C Etape A : Der er 20 ejendomme i etape A, som skal have udført forbedret spildevandsrensning i perioden Etape B år : Der er 112 ejendomme i etape B, som skal have udført forbedret spildevandsrensning i perioden Etape C år Der er 66 ejendomme i etape C, som skal have forbedret spildevandsrensning i perioden /30

21 6 Økonomi, det åbne land Herunder beskrives de økonomiske konsekvenser af spildevandsplanlægningen i det åbne land for den kommunale kloakforsyning. I de områder, hvor der er er rensekrav, er der 198 ejendomme som ikke opfylder gældende krav. Af disse 198 ejendomme forventes det, at ca. 75 % ønsker optagelse i kloakforsyningen. Dvs., at kloakforsyningen skal etablere og drive renseforanstaltninger for ca. 148 ejendomme i det åbne land. I nedenstående tabel regnes der med, at der skal etableres minirenseanlæg eller tilsvarende løsning til en pris af ,- kr. ekskl. moms pr. anlæg. Driftsudgifterne til at drive et minirenseanlæg anslås til 3.000,- kr. ekskl. moms. Lodsejeren skal betale et tilslutningsbidrag på ca kr. ekskl. moms (kun spildevand) og vandafledningsbidrag på kr. 28,00 ekskl. moms pr. m³ vand til og med år 2009, herefter 15,00 kr/m 3 ekskl. moms. Der regnes her med et forbrug på 170 m³ vand pr. år. Prisniveauet er for år Tabel 6.1 Kommunale udgifter og indtægter i perioden for ejendomme i det åbne land. (tusinde kr.) Udførte anlæg Antal Anlægsudgifter Tilslutningsbidrag Driftsudgifter Driftsindtægter Etape A Etape B Etape C Sum /30

22 7 Kloakerede oplande - Forsyningssikkerhed Spildevandskomiteen har udgivet et nyt skrift (nr. 27) med titlen Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Baggrunden for den nye funktionspraksis er blandt andet, at det forventes at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for større regnbelastning end hidtil. Fredericia Kommune ønsker at tage højde for de varslede klimaforandringer i forhold til såvel kloakfornyelse som nyanlæg, for at kunne bevare et serviceniveau svarende til det nuværende. Derfor dimensioneres afløbssystemer med et 20% sikkerhedstillæg på vandføringerne for at imødegå den varslede stigende regnintensitet gennem det 21. århundrede. Ved indførelsen af denne nye funktionspraksis vil det for alle nye oplande og fuldt ud sanerede områder/oplande være målet, at overholde følgende serviceniveau: Fælleskloakerede oplande: Målet er, at der ikke må opleves oversvømmelse på terræn hyppigere end hvert 10 år. Separatkloakede oplande: Målet er, at der ikke må opleves oversvømmelse på terræn hyppigere end hvert 5 år. For eksisterende kloakoplande, som ikke ændres, gælder den hidtidige dimensioneringspraksis fortsat. Det betyder, at fælleskloakken i disse områder er dimensioneret således, at ledningerne højst bliver overbelastet med en hyppighed på hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. Separatkloakken er dimensioneret, så ledningerne højest bliver overbelastet med en hyppighed på én gang årligt. En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse ved daglig drift. Der kan indenfor en 5- eller 10-års periode forekomme mere end én regnhændelse, som er årsag til oversvømmelse på terræn. Dette betyder ikke nødvendigvis, at afløbssystemet ikke overholder serviceniveauet, da hyppigheden fastlægges ud fra målte regnhændelser. De målte regnhændelser behandles statistisk, og derved kan der fastlægges en regn, som i gennemsnit forekommer hvert 5. eller 10. år. Borgerne kan imidlertid ikke forvente, at et afløbssystem kan dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. I øvrigt gælder, at uanset hvor meget afløbssystemet udbygges, kan det ikke undgås, at der med års mellemrum vil forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser af blandt andet dybe kældre. Kældre, der ikke er sikret mod tilbagestuvning af spildevand, vil fortsat have en risiko for oversvømmelse ved kraftige regnhændelser. Det er grundejerens eget ansvar at sikre sin kælder imod oversvømmelse. 22/30

23 8 Kloakerede oplande - Status og Plan Herunder beskrives status og planlagte tiltag indenfor planperioden for de kloakerede oplande i Fredericia Kommune. Kloakoplandene er beskrevet dels ved nærværende tekstdel, dels ved standardiserede oplandsskemaer (bilag 5), udløbsskemaer (bilag 6) og kortbilagene i særskilt mappe. Renseanlægget er beskrevet i skemaet (bilag 7). 8.1 Kloakerede områder Status Renseanlæg I Fredericia Kommune afledes spildevand til ét kommunalt renseanlæg samt flere mindre private anlæg. Fredericia Kommune har mange store industrier, og der har også de seneste år forekommet en markant tilvækst af industri i kommunen. Dette har bevirket, at Fredericia Centralrenseanlæg løbende har foretaget optimeringer og udvidelser. Fredericia Kommune har opgjort, at erhvervsbelastningen udgør ca. 85% af den samlede belastningen på Fredericia Centralrenseanlæg. Dette bevirker, at den daglige belastning på Fredericia Centralrenseanlæg varierer væsentligt afhængig af industriernes produktion. I tabel 8.1 er belastningen opgjort udfra oplandsskemaerne. Tabel 8.1: Renseanlægsdata - status. Anlæg Type Ejer Godkendt kapacitet Belastning PE PE Fredericia Renseanlæg MBNDK Kom Follerup Vandværk M Privat - - Kongsted Vandværk M Privat - - Ny Nitrogen M Privat - - Fredericia Centralrenseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk renseanlæg, hvor der renses for både kvælstof og fosfor Afløbssystem Afløbssystemet har en samlet længde på ca. 690 km, heraf er ca. 36 % fælleskloak (spilde- og overfladevand ledes i samme ledning) og de resterende ca. 64 % er separat spilde- og regnvandsledninger. Alle planoplande kloakeres efter separatprincippet, dvs. der etableres en ledning til husspildevand, mens overfladevandet afledes separat i særskilt ledning eller nedsives/afledes lokalt. Spildevandet ledes til renseanlægget. Ved etablering af regnvandsledning ledes overfladevandet til nærmeste vandløb via et forsinkelsesbassin med henblik på regulering af den maksimale udløbsvandføring, således der ikke forekommer hydraulisk overbelastning af vandløbet. 23/30

24 8.1.3 Oplandsstørrelser De kloakerede oplande i Fredericia er på ca ha, heraf er ca. 30 % fælleskloak og 70 % separatkloak. Separatkloak omfatter også de oplande, hvor der er kun er etableret spildevandsledning. I tabel 8.2 er arealerne for de enkelte byer angivet. Tabel 8.2: Oplandsdata. Status. By Fælleskloak [ha] Separatkloak [ha] Sum [ha] Fredericia Bredstrup Egeskov Erritsø Herslev Højrup Pjedsted Skarpe Hjørne Skærbæk Studsdal Taulov Trelde - Østerby Trelde Næs Centerområde Snoghøj Tårup Total Overløb og regnvandsudløb I Fredericia Kommune kan der ske udledning til recipienter fra det kommunale kloaksystem 186 steder, heraf 56 udledninger til Lillebælt, Vejle Fjord eller Kolding Fjord. Øvrige udledninger sker til vandløb, søer eller voldgrav ved Fredericia by. Der er i alt 37 overløb, hvor der ved 29 er tilknyttet sparebassin. I forbindelse med større regnhændelser er der mulighed for udledning af opspædet spildevand fra fælleskloak til vandløb. I Fredericia Kommune udledes der separat overfladevand fra det kommunale afløbssystem fra i alt 142 udløb. Ved 41 af disse regnvandsudløb forsinkes afstrømningen i et regnvandsbassin inden udledning til recipient. Endvidere foretages der nedsivning af regnvand i en række kloakoplande. Samtlige udløb og tilhørende recipienter fremgår af spildevandsplanenes kortbilag for kloakerede byer. I 2004 er der foretaget MOUSE-SAMBA-beregninger på overløbsbygværkerne i Fredericia Kommune, og resultatet angiver aflastede vand- og stofmængder fra afløbssystemet til recipienten. Værdierne er angivet i udløbsskemaerne. 24/30

25 8.2 Kloakerede områder Plan Renseanlæg Fredericia Kommune fastholder afløbsstrategien med ét kommunalt renseanlæg. Udover de erhvervsområder der pt. byggemodnes er der også i planperioden udlagt store arealer til erhverv/industri jf. Fredericia Kommunes Masterplan. I planperioden er belastningen Tabel 8.3: Renseanlægsdata. Plan. Anlæg Type Ejer Godkendt Belastning PE kapacitet PE Fredericia Renseanlæg MBNDK Kom Follerup Vandværk M Privat - - Kongsted Vandværk M Privat - - Ny Nitrogen M Privat - - I perioden er der afsat ca. 25.mio kr. til vedligeholdelse, renovering samt udskiftning på Fredericia Renseanlæg. Fordelingen er som følger: 2008: kr. 2009: kr. 2010: kr. 2011: kr Oplandsstørrelser Ved planperiodens udløb forventes de kloakerede oplande i Fredericia at være på ca ha, heraf er ca. 25% fælleskloak og 75% separatkloak. I tabel 8.4 er arealerne for de enkelte byer angivet, den samlede tilvækst er på ca. 400 ha. Tabel 8.4: Oplandsdata. Plan. By Fælleskloak [ha] Separatkloak [ha] Sum [ha] Fredericia Bredstrup Egeskov Erritsø Herslev Højrup Pjedsted Skarpe Hjørne Skærbæk Studsdal Taulov /30

26 By Fælleskloak [ha] Separatkloak [ha] Sum [ha] Trelde - Østerby Trelde Næs Centerområde Snoghøj Tårup Total Overløb og regnvandsudløb Fredericia Kommune har i perioden afsat 41,7 mill. kr. til forbedring af regnbetingede udløb. Midler anvendes som udgangspunkt til forbedring af de regnbetingede udløb til følgende recipienter: Øster Strand Studsdal Bæk Erritsø Bæk Egeskov Bæk I forbindelse med kloakering af nye oplande vil anlæggene blive dimensioneret i overensstemmelse med udledningstilladelse fra Fredericia Kommunes Miljøafdeling. Fælleskloak De fælleskloakerede oplande fastholdes som udgangspunkt i planperioden. Men det skal bemærkes, at separering af vejvand i de nuværende fælleskloakker vil være en mulighed i forbindelse med reduktion af recipientbelastning fra overløb eller kapacitets problemer i kloakken. Fredericia Kommune tilbyder alle grundejerne i den offentlige kloakforsyning delvis udtrædelse af den offentlige kloakforsyning for såvidt angår tag- og overfladevand, dog uden økonomisk kompensation. En ejendom der delvis udtræder af kloakforsyningen for såvidt angår tag- og overfladevand, får ophævet såvel tilslutningsret som tilslutningspligt. En sådan ejendom har ikke ret til at blive tilsluttet igen, med mindre kloakforsyningen er indstillet herpå. En delvis udtrædelse af kloakforsyningen for tag- og overfladevand forudsætter, at der er meddelt en tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning af tag- og overfladevand. Vælger grundejeren, at nedsive tag- og overfladevand skal følgende betingelser være opfyldt før kommunalbestyrelsen kan give tilladelse: Egnet jordbundsforhold til nedsivning. 26/30

27 Tag- og overfladevand må ikke komme fra befæstede arealer der anvendes til parkering af mere end 20 biler. Afledning sker til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller processpildevand. Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Afstand til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. Afstand til vandløb, søer eller havet er mindst 25 meter. Separat overfladevand Der er ikke planlagt ændringer eller ombygninger af eksisterende udledninger af overfladevand fra separatkloakerede oplande. I forbindelse med planlagt nykloakering vil udløbet blive etableret som krævet i Fredericia Kommunes Miljøafdelings udledningstilladelse, dvs. incl. nødvendige bassinanlæg til forsinkelse af vandet. 8.3 Tidsbegrænset ophævning af tilslutningspligt til offentligt kloakanlæg Kloakoplande F5-65 og F5-66 (kolonihaverne ved Egeskovvej) udpeges som områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningspligten i en periode på op til 10 år for grundejere med en godkendt samletank og ejere af ubebyggede grunde, samt ejere af grunde med intet afløb. Grundejere i de nævnte oplande med en godkendt samletank og ejere af ubebyggede grunde, samt ejere af grunde med intet afløb kan søge om tilladelse til senere tilslutning til det offentlige kloakanlæg. Tilladelse til senere tilslutning meddeles af Fredericia Kommune, som kan knytte vilkår til tilladelsen. 27/30

28 9 Slambehandling og tømningsordning Slam fra det kommunale rensningsanlæg, og slam fra den kommunale tømningsordning for private bundfældningstanke udenfor kloakeret opland, behandling på renseanlæg hvorefter det køres på landbrugsjord. Denne slambehandling forventes at kunne fortsætte gennem planperioden. 28/30

29 10 Kloakfornyelse Fredericia Kommune har en handlingsplan for kloakfornyelse (Fredericia Kommune. Overordnet kloaksaneringsplan). I den overordnede kloaksaneringsplan er statussituationen for afløbssystemet fastlagt både mht. opmåling, drift, genanskaffelsesværdi m.m. For plansituationen er der fastlagt målsætninger for afløbssystemet samt forslag til kloakfornyelse incl. økonomi. Afløbssystemets påvirkning af recipienterne i statussituationen er angivet i udløbsskemaerne. Fredericia Kommune arbejder på at få en samlet ansøgning for alle de regnbetingede udløb, når nærværende spildevandsplan er politisk godkendt. Fredericia Kommune har allerede afsat 41,69 mill kr. i perioden til forbedring af regnvandsbetingede udløb. Fredericia Kommune har i alt ca. 690 km kloakledning, der i 2007 repræsenterer en genanskaffelsesværdi på ca. 2,2 millarder. kr. Kloaknettets samlede samlede saneringsudgift (ekskl. de regnbetingede udløb) er beregnet på baggrund af en overordnet vurdering af saneringsbehovet. Fornyelsesgraden for de enkelte områder er vurderet ud fra kendskab til: - Kloakkens alder - Kapacitetsmæssige problemer (ledningen har for lille vandføringsevne) - Registrering af rotter - Registrering af defekt kloak i form af rørbrud mv. - Registrering af indsivningsproblemer I budgettet for 2007 er der afsat mio kr. til kloakfornyelse. I perioden er der afsat 26,69 mil kr. pr. år. Investeringsbehovet understøttes af Fredericia Kommunes overordnede kloaksaneringsplan, og på den baggrund fastholdes beløbet på 26,69 mill. kr. pr. år til kloaksanering i perioden Tabel 10.1: Investering i afløbssystemet i planperioden. Emne Total Forbedring af regnbetingede 6,97 7,12 7,12 10,24 10,24 41,69 udløb Sanering af afløbssystemet 19,03 26,69 26,69 26,69 26,69 125,79 29/30

30 11 Kloakfondens økonomi i planperioden Det forudsættes at indsatsen overfor de ejendomme, som er udpeget til forbedret rensning i denne spildevandsplan vil foregå i perioden Dette giver en nettoudgift til kloakfonden på ca. 4,8 mio. kr. ekskl. moms. Det er vedtaget, at i 2007 er der 19,0 mio. til kloaksanering. I perioden fra 2008 til 2011 er der afsat 27 mio. kr./år. Saneringen udføres iht. den udarbejdede saneringsplan. Desuden har Fredericia Kommuneafsat 42 mio. kr. i perioden til forbedring af regnvandsbetingede udløb. Til vedligeholdelse, renovering samt udskiftning på Fredericia Renseanlæg er der i perioden afsat ca. 25.mio kr. I forbindelse med budgetlægning afsættes der anlægsmidler i henhold til nærværende spildevandsplan. 30/30