Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var med kortlægning og strategi i forbindelse med klimatilpasningen. Desuden ønskede vi at undersøge finansiering af kortlægningen og hvilke andre parametre, der blev medtaget i kortlægningen, f.eks. tørke, vind mv. Spørgeskemaet blev sendt til 25 kommuner og der blev modtaget 15 besvarelser, hvoraf den ene dog kun havde besvaret en del af spørgsmålene. 87 % af kommunerne havde udarbejdet en kortlægning af, hvor der kan ske oversvømmelser ved skybrud. Der blev primært anvendt bluespot kort. Både kommuner og forsyninger havde betalt for kortlægningen forsyningerne havde dog betalt i flere tilfælde end kommunerne. Mht. egentlig modellering af oversvømmelser var den foretaget i størstedelen af kommunerne, og det var især forsyninger, der havde betalt for dette, men kommunerne havde også betalt en stor del. Halvdelen af kommunerne havde udarbejdet en beredskabsplan for oversvømmelser i forbindelse med skybrud. For havvandsstigninger var det kun 3 kommuner, der havde udarbejdet en kortlægning, heraf havde kun én kommune udarbejdet en strategi. Arbejdet blev hovedsageligt finansieret af kommunen. Der blev spurgt til kortlægning af en lang række øvrige parametre: grundvand, stigende temperatur, tørke og vind. Kun én kommune havde forholdt sig til konsekvenserne af stigende temperatur. I forhold til samarbejdsrelationer i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner, var der meget få besvarelser. Dette formodes at afspejle, at en stor del af kommunerne ikke var gået i gang med klimatilpasningsplanerne, da spørgeskemaet blev udsendt. Besvarelserne samt de uddybende bemærkninger indgik i det videre arbejde i arbejdsgruppen for beslutningsstøtte/processer.
Besvarelser af spørgeskema Klimatilpasning ved skybrud Har kommunen udarbejdet en kortlægning over hvor der opstår oversvømmelser ved skybrud? (Erfarings-opsamling. Hvor går det galt?) Hvilke elementer indeholder jeres kortlægning? (eks. bluespot, udpegning af områder oversvømmelse mm.) bluespot, MOUSE 2008 - servicepack 2 bluespot, sorte pletter, baseline beregning af first flush bassinkrav ifm vandplanerne. Erfaringer, indberetninger og hulkort. Kommunen og forsyningsselskabet vil, i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplan, kortlægge udsatte områder ved bluespotkort. Bluespot og lavningskort Oversvømmelseskort, dels baseret på konkrete hændelser (14/8-2010 og 2/7-2011). Vi har et bluspot kort, dvs. en ren højdemodel uden dræn og kloak, som er tilgængelige for borgerne via vores hjemme side. Vi er tæt på at have en dynamisk model klar, som både omfatter topografi, dræn og kloakforhold, og som viser, hvordan problemerne udvikler sig over tid ved skybrud 1:1 oplevelser fra år 2007, 2009 og 2010, samt Bluespot kort. Bluespot Udpegning af område med oversvømmelse Indtegning af områder med registrerede oversvømmelser. Simpelt bluespot-kort. bluespotlag vi benytter i vores GIS-system Hvem betaler for at kortlægge konsekvenser af klimaforandringer ved skybrud? Jeg er ikke helt sikker på om forsyningen har betalt også men de har tidligere lavet en klimatilpasningsstrategi, så jeg er ret sikker på de har været indover på de seneste undersøgelser. Har kommunen udarbejdet en strategi og handleplan for at undgå oversvømmelser ved skybrud?
Hvem betaler for at udarbejde strategi ved skybrud? Strategien er indtil videre et nyt serviceniveau på 25 års regnhændelse (fremskrevet 25 år pga klimaændringer). Dette vil indgå sammen med andre klimastrategier i den kommende spildevandsplan. Beredskabet bidrager også. Strategien har pt. primært til formål at håndtere problemerne når de opstår, vi skal videre med mere forebyggende tiltag Hvilke modeller er brugt i strategien for skybrud? Hvem betaler for modelleringsarbejdet? - Vi er i gang med arbejdet med klimatilpasningsstrategi, modellering, mv. (mangler mulighed i spørgeskemaet for at svare dette - derfor lidt blandet her med ja/nej afkrydsning...) Overordnet lavet af Spildevandscenter Avedøre. Modelleringsmodeller for kloakker ligger ved forsyningen. For vandløb ligger hos kommunen. Overordnet risikokortlægning ligger hos kommunen.
Er der lavet detaljeret modellering af mindre oplande? Hvem betaler for detailmodelleringsarbejdet af mindre kloakoplande? - Vi er ved at sætte gang i detailmodellering. Det der er lavet indtil videre har været finansieret af forsyningen Måske lidt at tage munden for fuld, at der er lavet detailmodellering, men vi er i gang med det Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan ved oversvømmelser under og efter skybrud? Hvem betaler for at udøve beredskabet? Kommunen og forsyningen er i gang, og har fordelt opgaven mellem sig. I Byen med fælleskloak samt kloakerede for regnvand, er det Forsyningen, alle andre steder er det kommunen, (sommerhus områderne) Spørgsmålet er uafklaret mellem kommune og forsyning.
Hvilket tiltag indgår i strategien for at undgå oversvømmelser? Hvis andre, hvilke: Kommunen er fuldt separatkloakeret, hvilket selvfølgelig også indarbejdes for nye oplandsområder. - etablering af deciderede skybrudsledninger - lokal opmagasinering involvering af borgere og virksomheder Separering af vejvand, overholdelse af afløbskoefficienter, bassiner, Bassiner udvidelse af forsinkelsesbassiner, etablering af nye bassiner, grønne tage regnvand til toiletskyl Klimatilpasning ved havvandsstigninger Har kommunen udarbejdet en kortlægning for nuværende og kommende havvandsstigninger? Hvem betaler for at kortlægge konsekvenser af klimaforandringer ved havvandsstigninger? Har kommunen en strategi for at imødekomme havvandsstigninger? Hvem betaler for at udarbejde strategi for at imødekomme havvandsstigninger?
Har kommunen udarbejdet en overordnet modellering af oversvømmelsesrisiko ved havvandsstigninger? Hvem betaler for at modelleringsarbejdet ved havvandsstigning? En del af St. Vejle Å samarbejdet Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan for oversvømmelser pga. havvandsstigninger? Øvrige parametre Har kommunen udarbejdet en kortlægning af klimaudviklingens effekt på grundvandet? Har kommunen udarbejdet en kortlægning af konsekvenser ved stigende temperaturer (hedebølger)?
Hvem betaler for at udarbejde kortlægningen for klimaforandringernes konsekvenser for temperatur? - Vi er igang med dette ifm. udarbejdelse af klimatilpasningsplan Har kommunen udarbejdet en strategi for at afhjælpe stigende temperaturer (hedebølger)? Har kommunen udarbejdet en risikovurdering ved stigende temperaturer (hedebølger)? Er der lavet beredskabsplan ifm. hedebølge? Har kommunen udarbejdet en kortlægning for tørke? Har kommunen udarbejdet en risikovurdering ved tørke?
Har kommunen udarbejdet en kortlægning ved stærkere vindforhold? Hvor oplever du problemer i samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner (sæt kun kryds hvis du oplever problemer) Uddyb gerne Oplever gode samarbejdsreleationer Forsyning og kommune har en fin intern forventning til samarbejdet. Udfordringen ligger i forsyningens muligheder for finansiering, herunder hvor meget forsyningen må bruge midler på anlæg der ikke er tekniske anlæg. Må forsyningen f.eks. investerer i vandløbsreguleringer der kan forsinke vandet, inden det løber ind i tæt bebyggelse. vi oplever faktisk ikke samarbejdsproblemer :o)) Da løsning af opgaven skal involvere mange forskellige interesser (plan, anlæg, byggesag, forsyning, drift mm). har det været svært at få alle med på at vi har et behov samt omfanget af problemet. Det er dog begyndt at blive bedre. Kommunen er ikke gået i gang endnu og spørgsmålet er derfor uafklaret. Der er begrænsede ressourcer til opgaven. Ikke som sådan problemer med samarbejde. Uddyb gerne Planen er et politisk dokument (og bliver en kommunal fastlagt opgave). Forsyningsselskabet deltager i projektgruppen og er væsentlig aktør i drøftelsen af muligheder og vurdering af strategie og handleplaner, samt aktør ift. den fremtidige finansiering af planens handlingsforslag. Vi har haft en tværgående klimatilpasningsgruppe i 3-4 år med repræsentation fra forsyningsselskabet, Den har stået for udarbejdelsen af vores politisk vedtagne klimatilpasningsstrategi fra 2010 og efterfølgende for det systematiske arbejde med at føre den ud i livet. Der er ikke klarhed over forsyningsselskabets medfinansieringsmuligheder. F.eks. er der ikke klarhed over rammerne for miljø- og servicemål.
Uddyb gerne Kommunen har allerede haft rådgivere på udkast til udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. Vi er i gang med udarbejdelse af både en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan. Forventer endeligt udkast til plan inden sommerferien 2012, hvorefter der skal ske politisk behandling mv. Vi har skelet en del til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, hvilket er oplagt, da vi er stærkt afhængige af et tæt parløb om løsningsmuligheder og strategiske valg mellem København og os. Det er meget svært at have dette overblik, når det stadig står hen i det uvisse, hvilke krav der fra statslig side vil komme til form og indhold :o) men det kommer til at blive forankret i vores tværgående gruppe, og jeg har bragt mig selv i spil i forhold til det lovforberedende arbejde, så det forhåbentlig kan blive en respekteret model, at man laver en klimatilpasningsstrategi, som fortæller hvordan klimatilpasning skal indarbejdes i sektorplanlægning, lokalplanlægning, myndighedsudøvelse, planlægning og projektering af egen projekter osv. Dvs. som en integreret del, af det man foretager sig fremfor at det bliver en ekstra plan ved siden af alle de andre. Opgaven er endnu ikke påbegyndt, så der kan hverken svars ja eller nej på første spørgsmål. Projektgruppe vedr. klimatilpasningsplan er ikke nedsat. Der er dermed ikke skabt et samlet overblik over opgaven. Vi afventer desuden de endelige lovmæssige rammer for planerne. Har du ønsker til noget din kommune/ forsyning kunne bruge hjælp til i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner? (skriv gerne nedenfor) Afklaring på forsyningens handlemuligheder i forhold til forsyningssekretariatet. Jeg tror det ville være godt, hvis der inden for KLIKOVAND blev dannet nogle mindre grupper med udgangspunkt i geografi og fællesproblemer, som udarbejde deres klimatilpasningsplaner sammen, så der sikres en god tværgående koordinering. Jeg tror ikke det er noget man kan gøre i en stor gruppe bortset måske fra fastlæggelse af overordnede rammer som f.eks. struktur og emner som bør tages med. Vi finder at der et behov for videns deling, mellem de forskellige fagområder. Det kan være svært fagligt stof, at viderebringe. Hjælp til dette ville være godt. Det samme gælder for formidling over for borgerne. Ansvar og rollefordeling i udarbejdelse af planer, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og drift af planerne. Ændret lovgivning. LAR løsninger. Mangler det store overblik, men evt. drejebog / skabelon. Vigtigt med tydelig opridsning af lovmæssige krav og hvad der ikke er lovkrav, men vil være hensigtsmæssigt at inddrage. Udvikle et værktøj som hjælp til at beslutte hvilke LAR-løsning, der er nødvendig/bedst for et konkret område. Allerød Kommune har vedtaget et serviceniveau for oversvømmelser for en 25 års regnhændelse. Har kommunen hjemmel til at håndhæve det samme krav hos private ved nybyggeri (oversvømmelse til sokkelhøjde en gang hvert 25. år). Hjælp til jura omkring kommunens krav til størrelse af faskine på privat grund. Tak for din besvarelse. Er der noget du syntes vi mangler at spørge om? Eller har du ønsker til KLIKOVANDS Klimatilpasningsgruppe for klimaplaner? (skriv gerne nedenfor) Som nævnt er det lidt vanskeligt at svare entydigt på ja-nej-spørgsmålene i skemaet, når vi står midt i arbejdet. ved ikke om det lige fremgår hvem, der har svaret, så det kommer her: Christian Madsen, Gentofte Kommune Selve skemaet var meget svært at udfylde, og bliver derfor ikke særligt retvisende. Har besvaret efter bedste evne, men har desværre været nødsaget til give flere svar uden endelig afklaring fra nøglepersoner. Der tages derfor forbehold for fejl i besvarelsen.
Samlet status