Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984
Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed... 4 1.3 Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter... 4 1.4 Miljødataperiode, certificering og revision... 4 1.5 Regnskabsprincipper... 5 2. Miljødatadel... 6 2.1 Udledning af forurenende stoffer til luft... 6 2.2 Udledning af forurenende stoffer til jord... 6 2.3 Udledning af forurenende stoffer til vand... 6 2.4 Affald... 7 2.5 Grænseoverskridende transport af farligt affald... 7 2.6 Uheld og andre utilsigtede udledninger... 8 2.7 Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer... 8 2.8 Andet... 10 3. Miljøberetning... 11 3.1 Verdos vision:... 11 3.2 Verdos mission:... 11 3.3 Miljøpolitik... 11 3.4 Med baggrund i ovenstående vil vi:... 11 3.5 Væsentlige miljøforhold... 11 3.6 Oversigt over miljøpåvirkninger... 12 3.7 Miljømål... 12 3.8 Indsats og resultater... 13 3.9 Løbende miljøteknologiske forbedringer... 13 4. Erklæringer... 14 4.1 Ledelseserklæring... 14 2
1. Basisoplysninger 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold Dette grønne regnskab aflægges for Verdo Produktion A/S, Kraftvarmeværket Randers. I daglig tale kaldet KVR. Firmanavnet i Miljøgodkendelsen er Energi Randers, men i den nye organisation under Verdo kaldes Kraftvarmeværket Verdo Produktion A/S, Kulholmsvej. Beliggenhed: Verdo Produktion A/S Kulholmsvej 12 8930 Randers NØ CVR-nr. 25 48 19 84 P-nr. 1.007.759.963 Moderselskab: Verdo A/S Agerskellet 7 8920 Randers NV Telefon: 8911 4811 Telefax: 8911 4800 E-mail:info@verdo.dk Website: www.verdo.dk CVR-nr. 25 48 19 68 P-nr: 1.003.357.515 1.009.234.280 Det ultimative moderselskab er den selvejende institution Verdo. Verdo S/I Agerskellet 7 8920 Randers NV CVR-nr. 26 54 64 94 P-nr. 1.009.036.403 3
Bestyrelse: Formand Adm. direktør Kim Frimer Næstformand Kenneth Ruby Hovgaard Jeppesen Advokat Hans Christian Wenzelsen Direktion: Ingeniør Henrik Bøgh Nielsen Godkendelse af regnskabet: Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse. Grønne regnskaber godkendes ved hjælp af digital signatur af Produktionsassistent Dorte Odgård Laustsen. 1.2 Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed Branchebetegnelse: 351100 Produktion af elektricitet Listepunkt: G101, Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Godkendelses- og tilsynsmyndighed: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. 1.3 Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter: Produktion af fjernvarme Produktion af el Biaktiviteter: Verdo Energy A/S aktiviteter på havnen i Randers. 1.4 Miljødataperiode, certificering og revision Miljødataperiode: Miljødataperioden følger kalenderåret. Certificering: Verdo Produktion A/S er ikke certificeret efter EMAS-forordningen eller ISO 14001. Revision: Miljødata underkastes ikke ekstern revision. 4
1.5 Regnskabsprincipper Miljøregnskabet er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger samt Miljøministeriets vejledning for gennemførelse af det europæiske PRTR. 5
2. Miljødatadel 2.1 Udledning af forurenende stoffer til luft Stof Enhed Metode Analyse 2010 2011 2012 Note 124-38-9 Kuldioxid (CO 2) kg C NRB 48.300.000 14.700.000 465.000 Nitrogenoxider (NO X/NO 2) kg M CRM 445.000 412.000 288.000 Svovloxider (SO X/SO 2) kg M CRM 8.820 851 31,5 Partikler (PM10) kg M CRM 34.100 11.500 5.530 2.2 Udledning af forurenende stoffer til jord Kraftvarmeværket Randers har ingen udledning af forurenende stoffer til jord. 2.3 Udledning af forurenende stoffer til vand Udledning til behandling på et spildevandsanlæg uden for virksomheden: CASnummer CASnummer Stof Enhed Metode 2010 2011 2012 Note Arsen og arsenforbindelser (As) kg E - < 1,69 < 1,69 Cadmium og cadmiumforbindelser (Cd) kg E - < 0,674 < 0,674 Chrom og chromforbindelser (Cr) kg E - < 20,2 < 20,2 Kobber og kobberforbindelser (Cu) kg E - < 33,7 < 33,7 Kviksølv og kviksølvforbindelser (Hg) kg E - < 0,674 < 0,674 Nikkel og nikkelforbindelser (Ni) kg E - < 16,9 < 16,9 Bly og blyforbindelser (Pb) kg E - < 6,74 < 6,74 Zink og zinkforbindelser (Zn) kg E - < 67,4 < 67,4 Chlorider (Cl) kg E - < 1.690.000 < 1.690.000 Udledning til overfladerecipient: Kraftvarmeværket Randers har ingen udledning af forurenende stoffer til overfladerecipient. 6
2.4 Affald Farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse 2010 2011 2012 Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning 0 0 0 1 Bortskaffelse (D) Tons M Vejning 0 0 0 1 Noter: 1. Kraftvarmeværket Randers udleder ikke farligt affald i en mængde, der overstiger 2 tons, idet selskabet ikke anser flyveaske for et farligt affald jf. bek. nr. 224 af 07/03/2011 bilag 2, idet listen anses for værende udtømmende. Ikke farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse 2010 2011 2012 Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning 3.500 2.340 1.440 1 Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning 141 0 0 2 Bortskaffelse (D) Tons M Vejning 5.960 6.780 4.080 3 Noter: 1. Bundaske: Slaggen er et restprodukt fra brændslet. Mængden afhænger derfor af årets forbrug samt af askeindholdet i brændslet. Slaggen genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. 2. Gips: Gipsen fremkommer som et produkt af afsvovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til produktion af gipsplader. 3. Flyveaske: Asken stammer fra partikelrensning af røgen i kedlernes elektrofiltre. Øvrige affaldsmængder overstiger ikke 2.000 tons. 2.5 Grænseoverskridende transport af farligt affald Kraftvarmeværket Randers har ingen grænseoverskridende transport af farligt affald. 7
2.6 Uheld og andre utilsigtede udledninger Kraftvarmeværket Randers har ikke haft affald fra uheld eller andre utilsigtede udledninger. 2.7 Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Forbrug af energi: Eget forbrug Enhed Metode 2010 2011 2012 Note El MWh M 18.800 19.400 19.000 1 El til fjv.cirkulationspumper MWh M 2.660 2.120 2.080 Fjernvarme MWh M 479 458 463 Noter: 1. El: Egetforbruget skal ses i sammenhæng med produktionen. Forbrug af vand: Enhed Metode 2010 2011 2012 Note Total tilgået vandmængde m 3 M 102.000 77.500 76.600 1 Noter: 1. Vandforbruget påvirkes af vandtab i fjernvarmenettet. Forbrug af råvarer: Brændsel Enhed Metode 2010 2011 2012 Note Træflis Tons M 190.000 182.000 209.000 Tør biomasse Tons M 63.900 45.900 32.800 Kul Tons M 17.900 5.690 82,0 Lossepladsgas Nm 3 M 455.000 341.000 585.000 Gasolie - Oliekedler m 3 M 2.100 496 101 1 Bioolie - Oliekedler m 3 M 1.600 964 1.420 1 Noter: 1. Forbrug af gasolie og bioolie er til reserve- og spidslastproduktion. 8
Forbrug af hjælpestoffer: Hjælpestoffer Enhed Metode 2010 2011 2012 Note Saltsyre 30 % kg M 36.700 37.200 32.800 1 Natronlud 30 % kg M 54.500 41.000 33.300 1 Ammoniak kg M 171 190 71,0 2 Salt kg M 17.000 15.500 23.500 3 Kalk kg M 249.000 218.000 714 4 Natronlud - Afsvovlingsanlæg kg M 9.020 24.900 25.900 5 Ferriklorid - Afsvovlingsanlæg kg M 3.270 2.950 4.070 6 Nordfloc - Afsvovlingsanlæg kg M 75,0 50,0 30,0 7 Metalsorb - Afsvovlingsanlæg Liter M 900 800 1.800 8 Dispersan - Afsvovlingsanlæg Liter M 240 150 300 9 Noter: 1. Saltsyre og natronlud: Kemikalierne anvendes i forbindelse med fremstilling af spædevand til produktionsanlægget. Natronlud anvendes også, i små mængder, til konditionering af kedlerne. 2. Ammoniak: Anvendes til konditionering af kondensatet fra værkets turbinevarmevekslere. 3. Salt: Anvendes i blødgøringsanlægget for spædevand til fjernvarmesystemet. Forbruget er således afhængig af den tilførte spædning til fjernvarmesystemet. 4. Kalk: Kalken indgår i selve afsvovlingsprocessen. Forbruget er afhængigt af kulforbruget samt svovlindholdet i kullene. 5. Natronlud Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til at hæve ph-værdien for at få en bedre udfældning af suspenderede partikler. 6. Ferriklorid Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til hjælp for udfældning af tungmetaller. 7. Nordfloc Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Er et flokuleringsmiddel, der får partiklerne i spildevandet til at klumpe sammen. 8. Metalsorb Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. 9
9. Dispersan Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Tilsættes for at undgå udfældning af kalk i rørsystemet. 2.8 Andet Produktion Enhed Metode 2010 2011 2012 Note El Brutto MWh M 230.000 189.000 198.000 Fjernvarme MWh M 612.000 553.000 581.000 Fjernvarme - Oliekedler MWh M 30.000 11.800 11.600 Driftstimer Enhed Metode 2010 2011 2012 Note Kedel 1 h M 5.953 5.761 6.849 Kedel 2 h M 7.157 5.189 5.944 Generator h M 8.363 7.766 8.488 Oliekedler h M 4.622 1.720 1.966 10
3. Miljøberetning 3.1 Verdos vision: Vi skaber grøn energi 3.2 Verdos mission: Vi vil skabe profitabel vækst gennem grøn energi. Og det vil vi via tilfredse kunder, forstærket produktudvikling og engagerede medarbejdere. 3.3 Miljøpolitik Vi vil være Danmarks grønneste energiselskab. Vi tilstræber at fremme grønne løsninger. Vi vælger en grøn løsning, hvis den stiller Verdo økonomisk bedre eller neutralt. Vi vælger grønne løsninger, der på én gang gavner miljøet og vores omverden. 3.4 Med baggrund i ovenstående vil vi: Afsøge mulighederne for øget anvendelse af CO 2 neutrale brændsler og energiformer, som ikke er kendte i dag. Tilstræbe udvikling, implementering og salg af energieffektive løsninger. Arbejde aktivt for at reducere emissioner. Tilstræbe at finde bæredygtige løsninger for genanvendelse af restprodukter og procesvand fra energiproduktion. Sikre mest mulig værdi for miljøet ved vores investeringer. Flere af Verdos forretningsområder er indenfor miljøtung virksomhed, hvorfor vi, som et af Danmarks grønneste energiselskaber, har en klar holdning til miljøet samtidig med at vores miljømæssige indsats skal give mening for forretningen Verdo. På linje med vores værdier ligger det os på sinde at gøre tingene ordentligt. 3.5 Væsentlige miljøforhold Generelt indebærer produktionen af el og varme store ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft og vand. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af fossile brændsler som kul og mineralsk olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NOx), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Verdo arbejder fortsat på at udfase disse brændsler. Råvareforbruget på KVR består i dag primært af træflis og anden fast biomasse til brændsel samt vand til procesformål. Forbruget af kalk i forbindelse med røggasrensning er reduceret i takt med udfasningen af kul. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Spildevand ledes til kommunalt rensningsanlæg. 11
Mineralprodukter søges genanvendt, idet bundasken genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. Flyveasken genanvendes som gødning eller deponeres. Gipsen fremkommer som et produkt af afsvovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til produktion af gipsplader. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller genbrug iht. Randers Kommunes affaldsregulativ. 3.6 Oversigt over miljøpåvirkninger Luftemission Udledning af CO2, SO2, NOx, HF, HCl, støv og sporstoffer Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændse.l Vandforbrug Den tilførte mængde vand. Forbrug af hjælpestoffer Den forbrugte mængde af hjælpestoffer i processerne. Egetforbrug Forbrug af el og varme til processer, belysning og opvarmning. Spildevand Spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Produktion Den producerede mængde el og varme. Mineralprodukter Producerede mængder flyveaske, bundaske og gips. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering gennem den fælles affaldsbortskaffelse ved Verdo. 3.7 Miljømål De overordnede mål og fokusområder fremgår af afsnittet Med baggrund i ovenstående vil vi. Der vil i løbet af de kommende år være særlig fokus på genanvendelse af procesvand og restprodukter fra energiproduktionen. Der er i 2012 fastsat mål for NOx emissionen for KVR. Ved at arbejde med brændselssammensætning, luftoverskud, luftfordeling og brændselsfordeling er målet at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme. 12
3.8 Indsats og resultater Målet, at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme, er delvist nået i 2012, hvilket fremgår af nedenstående grafiske afbildning over udviklingen gennem 2012. Der vil i de kommende år fortsat blive arbejdet med dette mål. Der har de senere år været stor fokus på at reducere CO 2 -emissionen fra KVR, og i perioden 2010-2012 er udledningen reduceret fra 48.300 tons til 465 tons. 3.9 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen. Med vedtagelse af IE-direktivet vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet, og Verdo vil derfor løbende forholde sig til anvendelsen af BAT. Alle større anlægsprojekter og driftsmæssige omstillinger evalueres med udgangspunkt i forbedringen af Verdos samlede miljøbelastning. 13
4. Erklæringer 4.1 Ledelseserklæring Vi aflægger hermed grønt regnskab for 2012. Det grønne regnskab aflægges i overensstemmelse med bek. nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger og tilhørende vejledning. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at det grønne regnskab giver et retvisende billede af aktivitetens påvirkninger af miljøet og udviklingen heraf. 14