Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål



Relaterede dokumenter
Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for:

GRØNT REGNSKAB EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

HÅNDBOG FOR PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB

Guide til grønne indkøb

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Ansvarligt og intelligent indkøb

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Energigennemgang af Souranatural

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Udbudskriterier Og kvalitet ved indkøb

14. juni TCO ved udbud. Jura, erfaringer og hvordan gør du? Udbudsjurist, Vibeke Jessen & Chefkonsulent for samfundsansvar, Rikke Dreyer

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Energigennemgang af Café Retro

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Energigennemgang af Matas, Amagercentret

Ecodesign og professionelle køleskabe

Vejledning til. indkøbere. Lyskilder og belysningssystemer. 1 Miljøministeriet

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Elforbrug og energirigtige skoler

Energigennemgang af Onur Frugt

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Energigennemgang af Conditori La Glace

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Energimærkning af chillers - væskekølere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Energigennemgang af Den Glade Gris

Vejledning til. indkøbere. Køleskabe og fryseskabe. 1 Miljøministeriet

Udskiftningsplan for gadelys

Indsatskatalog til Grøn Butik

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Der er en bonus for process-chillers for lav-gwp kølemidler (GWP<150) og en tidsgradueret bonus for condensing units med kølmidler med GWP<150.

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Temadag: Totalomkostninger og offentlige indkøb. Den 27. Januar 2015

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: peruh@dongenergy.

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet.

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript:

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med indkøb, at offentliggøre indkøbspolitikken på vores respektive hjemmesider Bygge- og anlæg Nybyggeri af bygninger I perioden 2012 til 2016 skal mindst 25 % af nybyggeri (arealmæssigt) opført i perioden som minimum være mindst en lavenergiklasse bedre end det til en hver tid gældende Bygningsreglements standard krav. Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Renovering af eksisterende byggeri Det skal bestræbes at opnå en reduktion i energiforbrug og miljøbelastning ved renovering af byggeri. Specifikke krav og anbefalinger til byggeri og renovering Hvert partnerskabsmedlem skal opstille specifikke krav og anbefalinger til nybyggeri og renovering i forhold til: Energi (inkl. el, varme og vedvarende energi), hvor der bl.a. bør henvises til Energistyrelsens indkøbsvejledninger http://www.ens.dk/offentlig-og- erhverv/vaerktoejer/vejledninger vand (rent vand, beskidt vand og afvanding), materialer, herunder at de anvendte materialer ikke må indeholde stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, evt. PVC og at der så vidt muligt ikke må anvendes trykimprægneret træ, affald, indeklima, sundhed, friarealer, udførselsfasen (herunder krav til byggeplads, anlægsmetoder og transport på og til og fra byggepladsen ), opfølgning/dokumentation, brugeradfærd, transport, genanvendelighed, stramning af rentabilitetskrav ved renovering.

Transport Personbiler og varebiler Nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring af personbiler til 5 personer samt varebiler op til 2000 kg skal leve op til Center for Grøn Transports anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive køretøjer. Anbefaling er euronorm 6 og energimærke A+. Derudover anbefales følgende: Køretøjer med start-stop funktioner Udbredelse af eco-drive kurser (her kan der spares ca. 20% ifølge Center for Grøn Transport) Køretøjer som er 10 % bedre end det gældende energimærke (målt i forhold til udledning af CO2 gram/km) Køretøjer med en støjgrænse på under 3 db under standardkrav Målet er betinget af, at det vurderes udgiftsneutralt eller besparende set i totalomkostningsperspektiv. Individuelle mål og erfaringsudveksling om brændstofreduktion Gennemfører partnerskabet individuelle kortlægninger af bilparken. Fastsætter alle individuelle mål om reduktion af forbruget af fossile brændstoffer (benzin og diesel) til egen transport. De individuelle mål vil blive offentliggjort på Partnerskabets hjemmeside. Metoderne til at reducere brændstoffet kan være flere og individuelle: miljøkrav ved indkøbet fx gennem indkøb af elbiler, mere brændstoføkonomiske biler m.m., kurser i ecodrive, ruteplanlægning, kørselsoptimering og koordinering, afviklingsplan af ældre køretøjer osv. I forlængelse heraf laver partnerskabet en plan for samarbejde og erfaringsudveksling på dette område

Fødevarer Årstidens frugt/grønt Vi køber primært årstidens frugt og grønt. Bæredygtighed Minimum 60 % fair trade og/eller økologisk kaffe, the og sukker på rådhuset/centralinstitutionen, og minimum 10% i hele organisationen. Emballage Mål om at alle emballager er PVC- og phtalatfrie samt fri for alle kendte uønskede stoffer jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (både transportemballage og anvendelse af emballage mv. i køkkenet). Økologi Alle deltagende medlemmer i Partnerskabet skal gennemføre: 2015: Kortlægning af økologiprocenter både ift..segmenter (køkkentyper daginstitutioner, kantiner, plejehjem etc.) og varegrupper, Etablering af forsøgsordning i udvalgte køkkener eller institutioner med sølv- eller guldmærket (jf. Fødevarestyrelsens spisemærkeordning oekologisk- spisemaerke.dk). Etablering af samarbejdsaftale om fælles udvikling af kursusaktivitet, udarbejdelse af fælles oplysningsmaterialer til borgere samt sparring m.m., Fastsættelse af individuelle mål for økologi procenter i de enkelte medlemmer. Beslutning om et eventuelt fælles mål for økologi.

Energi Anbefaling til indkøb af energi (el og varme) Når POGI medlemmer anskaffer vedvarende energi (VE) bør dette give additionalitet af VE i markedet. Additionalitet kan både opnås gennem direkte ejerskab (fx solceller og vindmøller) og indirekte ejerskab (fx fondejerskab). Med additionalitet menes en reel udvidelse af produktionskapaciteten af vedvarende energi i Danmark. Vurdering af energiforhold ved etablering af nye produktområder i POGI Når partnerskabet etablerer nye mål for indkøb, skal betragtninger om energiforhold indgå. Metoder til dette kunne være livscyklusanalyser, vurdering af totalomkostninger og/eller energiforbrug i drift. Partnerskabet undersøger muligheder for finansiering af fælles udvikling af totalomkostningsværktøjer på udvalgte energiforbrugende produkter, hvor partnerskabet har mål eller er ved at udvikle mål. Partnerskabet undersøger mulighederne for at lave en analyse af udviklingstendenser (ca. 5 år frem), som har betydning for kommunernes fremtidige indkøbsmønster og afledte energiforbrug. Trælast Alt tømmer/trævarer indkøbt via trælasthandel skal så vidt muligt fra 2009 være dokumenterbart lovligt og bæredygtigt produceret, jf. Miljøministeriets vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt træ. http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skov/miljoet/vejledning/ Legepladser Alt træ i nyindkøbte legepladser/legeredskaber til udendørs brug skal så vidt muligt senest i løbet af 2010 være dokumenterbart lovligt og bæredygtigt produceret, jf. Miljøministeriets vejledning om køb af lovligt og bæredygtigt træ. http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skov/miljoet/vejledning/ Børneartikler Legetøj Alt legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 0-6 år, skal være uden phthalater, bromerede flammehæmmere, sundhedsskadelige tungmetaller, organiske opløsningsmidler, kræftfremkaldende azofarvestoffer, formaldehyd og parfume- og duftstoffer. Legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 6-14 år, må ikke indeholde allergifremkaldende parfumestoffer samt phthalaterne DEHP, DBP og BBP. Såfremt legetøjet kan komme i munden må legetøjet heller ikke indeholde følgende 3 phthalater: DINP, DIDP og DNOP. Beskæftigelsesmaterialer til børn Beskæftigelsesmaterialer til børn i alderen 3-14 år opfylder kriterierne for A-mærket i mærkningsordningen udarbejdet af Fællesrådet for Formnings- og hobbymaterialer (FFFH). Kriterierne for A-mærkning fremgår under Fællesrådet for Formnings- og hobbymaterialers mærkningsordning fremgår af www.fffh.dk. Beskæftigelsesmaterialer omfatter modellervoks, fingerfarver, våd- og tørfarver samt sminkefarver. Børnebleer Alle indkøbte børnebleer skal opfylde kriterierne for miljømærket Svanen. Børnebleer defineres som alt-i-en engangsbleer. Bleer til børn med specielle behov, f.eks. XL-bleer er undtaget.

IT Alle nyindkøbte computere og skærme skal opfylde kravene som beskrevet i Energistyrelsens indkøbsvejledninger http://www.ens.dk/offentlig-og- erhverv/vaerktoejer/vejledninger. Dette garanterer at produkterne er blandt den bedste fjerdedel af markedet, hvad angår energieffektivitet Papir og tryksager Papir Alt indkøbt papir til print og kopiering er 100 % genbrugspapir og/eller opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten til papirprodukter. www.ecolabel.dk Tryksager Al nyindkøb af tryksager, der indkøbes udført i ark off-set, skal opfylde kravene i Svanens eller Blomstens til en hver tid gældende kriteriedokument for tryksager dog kun de dele af kriteriedokumentet, der relaterer sig til selve tryksagen. Se partnerskabets baggrundsdokument for tryksager for yderligere information. Rengøringsartikler Universal- og sanitetsrengøringsmidler Alle universal- og sanitetsrengøringsmidler, som indkøbes eller anvendes i forbindelse med servicekontrakter, opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Universal- og sanitetsrengøringsmidler er defineret som i Svanens kriteriedokument af samme navn. Alle indkøbte tekstilvaskemidler og opvaskemidler opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Industrivaskemidler er ikke omfattet af målet. Aftørringspapir Alt aftørringspapir er 100 % genbrugspapir og/eller opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Aftørringspapir omfatter toiletpapir, køkkenruller, jumboruller, papirhåndklæder og papirlommetørklæder. Inden- og udendørs belysning Behovsafklaring Forud for udbud og indkøb af belysning foretages en grundig kortlægning af nuværende og fremtidigt behov for nyt udstyr. For at undgå fejlkøb og overkapacitet skal de konkrete behov opgøres, så det kan vurderes: om eksisterende udstyr kan udnyttes bedre og om behovet kan opfyldes på en ny måde. Under behovsafklaringen bør der være opmærksomhed på det betydelige energibesparelsespotentiale, der ligger i at stille krav om intelligent lysstyring (efter behovet for lys), både ved indendørs anlæg og vejbelysningssystemer. Indendørs belysning lyskilder TCO for lyskilder: Ved udbud af lyskilder til indendørs belysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i lyskildens levetid (også betegnet antal brændtimer ) indgår i tilbudsevalueringen. Vær opmærksom på at offentliggøre TCO beregningsmetode samt anvendte standarder/målemetoder i udbudsbekendtgørelsen.

Guiden i bilag 1 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden i bilag 1 erstattes af link til national TCO beregningsværktøj, når dette offentliggøres. Energieffektivitet for lyskilder: Alt udstyr og alle belysningsanlæg til indendørs belysning skal som minimum opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejled- ning: www.ens.dk/indkoeb. Det gælder for alle de produktområder, som Indkøbsvejledningen har kriterier for, herunder lyskilder, forkoblinger, belysningsanlæg og lys- styring. Ved rammeaftaler skal nye produkter, som omfattes af aftalen, overholde den til enhver tid gældende indkøbsvejledning på optagelsestidspunktet. Lyskilders brændtimer og kviksølvindhold: Alle lyskilder til indendørs belysning skal opfylde kriterierne i bilag 2. Indendørs belysning belysningsanlæg TCO for belysningsanlæg: Ved udbud af belysningsanlæg til indendørs belysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 3 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentlig- gjort. Energieffektivitet for belysningsanlæg: Alt udstyr og alle belysningsanlæg til indendørs belysning skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning som mindstekrav: www.ens.dk/indkoeb. Det gælder for alle de produktområder, der er kriterier for i indkøbsvejledningen, fx lyskilder, forkoblinger, belysningsanlæg og lys- styring. Ved rammeaftaler skal nye produkter, som omfattes af aftalen, overholde den til enhver tid gældende indkøbsvejledning på optagelsestidspunktet. Energieffektivitet for belysningsanlæg til hospitaler: Alle belysningsanlæg til indendørs grundbelysning på hospitaler skal opfylde kriteri- erne i bilag 4. Vejbelysning udstyr TCO for lyskilder: Ved udbud af lyskilder til vejbelysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 1 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier for udbud af lyskilder til vejbelysning. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentliggjort. Energieffektivitet, vedligehold, kviksølvindhold mv. for vejbelysningsudstyr: Alt udstyr til vejbelysning skal opfylde kriterierne i bilag 5. Vejbelysning systemer TCO for vejbelysningssystemer: Ved udbud af vejbelysningssystemer benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 3 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud af vejbelysnings- systemer. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentliggjort. Energieffektivitet for vejbelysningssystemer: På vejbelysningssystemer er der ikke skal-krav til energieffektiviteten grundet man- gel på anerkendte målestandarder. I stedet kan energieffektivitet indgå som tildelingskriterium efter laveste energiforbrug af det samlede belysningssystem inkl. armaturer, udtrykt i watt/km vejstrækning. Partnerskabsmedlemmet angiver selv vægtning af tildelingskriterier, hvis der opstilles flere tildelingskriterier. Det anbefales dog, at energi som tildelingskriterium vægter mindst 20 % i forhold til alle tildelingskriterier.

Vejbelysning installation Lysstyring, affaldsbortskaffelse mv. i forbindelse med installation af vejbelysning: Al installation af vejbelysning skal opfylde kriterierne i bilag 6. Transport af fødevarer og tektiler Følgende kriterier skal stilles i forbindelse med logistik og transport af fødevarer og tekstiler: Nyindkøbte lastbiler skal som minimum opfylde de tekniske krav for euronorm 5 lastbiler Nyindkøbte person- og varebiler skal som minimum overholder euronorm 5. Desuden skal leverandøren følge Trafikstyrelsens anbefalinger i forhold til energimærkning ved indkøb af nye køretøjer til brug på kontrakten. Ovenstående gælder også underleverandører, som leverer transportydelse i Danmark på den konkrete kontrakt. Det anbefales desuden, at Partnerskabsmedlemmet anvender følgende ideer til miljøkrav i forbindelse med logistik og transport af varegrupperne: At køretøjet er dimensioneret i forhold til opgaven for at undgå en unødvendig overdimensionering - evt. gennem en plan for optimering af kapacitetsudnyttelsen At efterspørge så lavt et brændstofforbrug som muligt ved indkøb af tunge køre- tøjer At efterspørge dæk med den bedst mulige kombination af værdier på rullemod- stand, vejgreb og dækstøj At udforme retningslinjer, der begrænser tomgangskørsel Storkøkkenudstyr Behovsafklaring Forud for udbud og indkøb af storkøkkenudstyr foretages en grundig kortlægning af nuværende og fremtidigt behov for nyt udstyr. Det skal undersøges, om eksisterende udstyr kan udnyttes bedre i stedet for at købe nyt fx ved at justere arbejdsprocesser. Ligesom det skal undersøges, hvad der konkret er behov for, så fejlkøb og overkapacitet undgås. Eksempler på overvejelser på storkøkkenområdet kunne være at samle indhold i færre køleskabe eller at investere i køleskabe frem for kølerum. Indhold fra automater med slik, kage eller drikkevarer kan evt. samles, hvis de sjældent bruges. Professionelle køle/fryseskabe TCO for professionelle køle/fryseskabe: Ved udbud af professionelle køle/fryseskabe benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 7 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden i bilag 7 erstattes af link til national TCO beregningsværktøj, når dette offentliggøres. Alternativt kan det svenske Miljöstyringsråds TCO-værktøj benyttes: http://www.msr.se/sv/upphandling/lcc/kalkyler/ Det afgørende, at Partnerskabets medlemmer ved udbud af køle/fryseskabe, hvor der benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium, parallelt med TCO beregningen medtager krav til effektiviteten/kvaliteten af de ønskede produkter i kravspecifikationen. Her i dokumentet stilles krav i forhold til energieffektivitet. På den måde sikres det, at der konkurreres på den billigste TCO pris blandt de mest effektive produkter på markedet. Energieffektivitet for professionelle køle/fryseskabe 1 : Alle indkøbte professionelle køle/fryseskabe skal som minimum opfylde kriterierne i bilag 8. 1 Der er tale om professionelle køle/fryseskabe til storkøkkenformål i storkøkkener med egentlig madproduktion (i modsætning til køkkener, der fx kun bruges til opbevaring, anretning og opvarmning af mad).

Køleanlæg til køle/fryserum (condensing units) Energieffektivitet for køleanlæg til køle/fryserum 2 : Alle indkøbte kondensatorenheder til køle/fryserum skal opfyldekriterierne i bilag 9. Blæstkølere/frysere (blast cabinets) Alarm på blæstkølere/frysere (fremmer energirigtig adfærd): Alle blæstkølere/frysere skal have en alarm, som kan hjælpe brugerne med at huske at tage maden ud af den midlertidige opbevaring i blæstkøler/fryser igen og derved undgå unødig nedkøling. Energieffektivitet for blæstkølere/frysere: Ved udbud benyttes blæstkøleres/fryseres energiforbrug som tildelingskriterium. Leverandøren skal oplyse produktets energiforbrug som beskrevet i bilag 10. Dette bliver senere obligatorisk for producenter at oplyse i regi af EU s ecodesigndirektiv, formodentlig med virkning fra 1. juli 2016. Dette POGI-mål er således på forkant med forventede kommende lovkrav, og overflødiggøres, når de kommende regler har virkning. Kaffeautomater Dvalefunktion på kaffeautomater: Alle indkøbte kaffeautomater 3 skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning: www.ens.dk/indkoeb. Kriterierne i 2013-udgaven medfører, at alle typer kaffeautomater skal have automatisk dvalefunktion, der er aktiveret ved levering, og vejledning om dvalefunktion ved automaten. Køkkenborde med hæve-sænke-funktion Energiforbrug i standby for køkkenborde: Alle indkøbte køkkenborde med hæve-sænke-funktion skal opfylde kriterierne i bilag 11. Professionelle opvaskemaskiner Vandforbrug og energieffektivitet for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner af tanktypen 4 må maksimalt have et vandforbrug på 2,0 liter per kurv/vask ved 2 bars vandtryk. Tunnelopvaskemaskiner kan undtages fra kriteriet. Varmvandstilslutning for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal have varmtvandstilslutning hvis der i køkkenet er adgang til en miljøvenlig opvarmningskilde, fx fjernvarme. Der kan ses bort fra kriteriet, hvis det er nødvendigt at behandle vaskevandet med osmoseanlæg eller andre blødgøringsanlæg for at opnå tilstrækkeligt godt opvaske- og skylleresultat. Autodosering for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal have eller være forberedte til automatisk dosering af sæbe og afspændingsmiddel. Lydniveau for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal opfyldekriterierne i bilag 12. Ventilatorer (til generel rumventilation) Energieffektivitet for ventilatorer: Alle indkøbte ventilatorer til generel rumventilation skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning: www.ens.dk/indkoeb. Der kan ikke opstilles mål for energieffektiviteten af speciel punktudsugning til storkøkkener pga. manglende standarder på området. Husholdnings-emhætter Energieffektivitet for husholdningsemhætter: 2 Kondensatorenheder (med kondensator og kompressor), der er placeret separat fra køle/fryserum eller professionelle køle/fryseskabe uden indbygget kondensator og kompressor. Der er altså ikke tale om plug-in køle/fryseskabe med indbygget kondensator og kompressor. 3 Med kaffeautomater menes automater til varme drikke, der typisk står på gangen, dvs. der er ikke tale om traditionelle filterkaffemaskiner. 4 Branchebegreb for opvaskemaskiner med vandtank modsat friskvandsmaskiner, som tager nyt vand ind hver gang.

Alle indkøbte husholdnings-emhætter skal opfylde kriterierne i bilag 13. Professionelle ovne Energieffektivitet for professionelle ovne: Ved udbud benyttes ovnens energiforbrug som et delkriterium til tildelingskriteriet Økonomisk mest fordelagtige tilbud. Leverandøren skal oplyse energiforbruget af ovne som defineret og beskrevet i standarderne: DIN 18873-4 Methods for measuring of the energy use from equipment for commercial kitchens part 4 Convection ovens for konvektionsovne og DIN 18873-7 Methods for measuring of the energy use from equipment for commercial kitchens part 7 Multiple deck ovens for bageovne med et eller flere dæk uden konvektion Lydniveau for professionelle ovne: Lydniveauet for professionelle ovne må ikke overstige 70 db(a) målt i henhold til standarden EN 60335. Levering af varer Transport ved levering af storkøkkenudstyr og hjælpestoffer: Under udarbejdelse. Afventer arbejde i anden POGI-arbejdsgruppe. Emballage og køkkenredskaber Indholdsstoffer i emballage og redskaber: Al emballage (både transportemballage og anvendelse af emballage mv. i køkkenet) og alle køkkenredskaber skal være fri for PVC- og phtalater samt fri for alle kendte uønskede stoffer jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Adfærdskampagne for personale Inden udgangen af 2016 har storkøkkenerne blandt POGI-medlemmer gennemført en kampagne for energi- og miljørigtig adfærd i storkøkkener for køkkenledere og køkkenmedarbejdere. Kampagnen gentages regelmæssigt efter behov. Der kan eventuelt tages udgangspunkt i Energistyrelsens adfærdskampagnemateriale for storkøkkener: http://www.ens.dk/offentlig-og-erhverv/vaerktoejer/adfaerdskampagne/bestil-materiale Nyindretning af storkøkkener Ved nyindretning af storkøkkener stilles der så vidt muligt krav om, at der skal være el- og vandmålere på relevante køkkensektioner, så el- og vandforbruget kan opgøres separat fra den øvrige ejendom.

Bilag 1 TCO for lyskilder til indendørs belysning og lyskilder til vejbelysning Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership, som er de samlede levetidsomkostninger), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for lyskilderne. I nedenstående formel beregnes TCO-prisen pr. brændtime for at muliggøre sammenligning af produkter med forskellig antal brændtimer. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: http://csr-indkob.dk/related/tco-vaerktojbelysning/ Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Definer elpris (indsæt egen faktisk elpris, eller benyt en typisk elpris på 1,67 kr./kwh (uden moms)) Trin II: Bed leverandøren om at angive antal brændtimer, indkøbspris og eleffekt for lyskilderne Trin III: Bed leverandøren udregne TCO pr. brændtime på baggrund af følgende formel: TCO pr. brændtime = (eleffekt * brændtimer * elpris + indkøbspris pr. produkt) brændtimer Eksempel: Antal brændtimer x timer 8.000 timer Elpris x kr./kwh 1,67 kr./kwh Indkøbspris pr. produkt inkl. leverance x kr./stk. 30 kr./stk. Eleffekt x kw 0,007 kw (svarer til 7 W) TCO = (0,007 kw * 8.000 t * 1,67 kr./kwh. + 30 kr./stk.) = 0,01544 kr. 8000 t Bemærk, at udbyder med fordel kan tilpasse TCO-beregningen til egen situation, Fx ved at inkludere andre omkostninger i forbindelse med drift, vedligehold og bortskaffelse, herunder udgifter til arbejdskraft ved udskiftning af lyskilder.

Bilag 2 Brændtimer for lyskilder til indendørs belysning Lyskilder/lampetyper til nye og renoverede installationer og erstatningslyskilder til eksisterende installationer skal mindst have det antal brændtimer, der er anført i nedenstående tabel. Lyskilde/lampetype Brændtimer for lyskilde (antal timer) Halogenglødelamper, lav- volt 2.500 Kompaktlysstoflamper, globeformet, 8.000 pæreformet, reflektorudgave, kroneudgave Andre kompaktlysstofrør med særskilt 10.000 forkoblings- enhed Andre kompaktlysstoflamper med indbygget 12.000 forkoblingsenhed Cirkelrør 8.000 T8- lysstofrør med elektromagnetiske 15.000 forkoblinger (kun eksisterende installationer) Andre lysstofrør 25.000 Ikke- retningsbestemte HID- lamper (primær 12.000 brændestilling) Retningsbestemte HID- lamper (primær 9.000 brændestilling) Retrofit- LED- lamper med indbygget 20.000 lysstyring Andre LED- lamper 25.000 Kilde: Tabellen tager udgangspunkt i EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), men er justeret til det danske marked på baggrund af ekspertvurdering maj 2013. Kviksølvindhold i lysstofrør til indendørs belysning Lysstofrør til nye og renoverede installationer og erstatningslyskilder til eksisterende installationer må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel. Kilde: Værdierne i tabellen er lig med EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012) og er i maj 2013 vurderet af ekspert til at være ambitiøse, men stadig med fornuftigt produktvalg på det danske marked 2013.

Bilag 3 TCO for indendørs belysningsanlæg og vejbelysningssystemer Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership, som er de samlede levetidsomkostninger), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for anlægget/systemet. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: http://csr-indkob.dk/related/tco-vaerktojbelysning/ Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Angiv parametre som vist i tabel neden for. Trin II: Bed leverandøren om at angive parametre som vist i tabel neden for. Trin III: Bed leverandøren udregne TCO på baggrund af følgende formel TCO (kr.) = system-eleffekt (lyskilde, forkobling og lysstyring) (kw) * driftstimer i systemlevetiden (t) * elpris (kr./kwh) + systemindkøbspris (kr.) + lyskildeindkøbspris (kr./stk.) * antal lyskilder i systemlevetiden (stk.) Eksempel (vejbelysningssystem): Angives af Eksempel Brændtimer for lyskilden (timer) leverandør 5.000 timer Antal lyskilder i systemlevetiden (stk.) System-eleffekt (lyskilde, forkobling og lysstyring) (kw) (udregning: driftstimer i systemlevetiden divideret med lyskildens brændtimer) 12 stk. leverandør 0,11 kw (svarer til 110 W) Elpris (kr./kwh) udbyder 1,67 kr./kwh Driftstid (timer/år) udbyder 4.000 Systemlevetid (år) udbyder 15 år Driftstimer i systemlevetiden (timer) (udregning: driftstid gange med systemlevetid) 60.000 timer Systemindkøbspris (kr.) leverandør 100.000 kr. Lyskildeindkøbspris (kr./stk.) leverandør 100 kr. TCO = 0,11 kw * 60.000 t * 1,67 kr./kwh + 100.000 kr. + (100 kr./stk. * 12 stk.) = 112.222 kr. Bemærk, at udbyder med fordel kan tilpasse TCO-beregningen til egen situation, fx ved at inkludere andre omkostninger i forbindelse med drift, vedligehold og bortskaffelse, herunder udgifter til arbejdskraft ved udskiftning af lyskilder.

Bilag 4 Energieffektivitet for belysningsanlæg på hospitaler Belysningsanlæg til hospitaler må maksimalt have det effektoptag, der er anført i nedenstående tabel for den relevante anvendelse: Type Maksimalt effektoptag (watt/m 2 ) eksklusive lysstyringens forbrug Administration/kontor (500 lux) 8 Administration/kontor (200 lux) 6,5 Venteværelse (500 lux) 8 Konferencerum (200 lux) 6 Gangarealer på sengeafsnit (200 lux) 6 Sengestuer (200 lux) 7 Undersøgelsesrum (500 lux) 8 Linnedrum, affaldsrum, depoter (100 lux) 4 Skyllerum (200 lux) 6 Kilde: Kriterier opstillet i POGI-regi på baggrund af projekt i Region Midt Der henvises til Energistyrelsens Indkøbsvejledning for standard for branchens målemetoder.

Bilag 5 Vejbelysningsudstyr Tekniske specifikationer Energimærke Lyskilder til vejbelysning skal have mindst følgende energiklasse: Højtryksdamplamper (højtryksnatriumlyskilder (HPS) og metalhalogenlyskilder A+ (MH)) LED A+ Andre lyskilder, fx kompaktlysstofrør A Elektroniske forkoblinger (kompaktlysstofrør) Forkoblinger til kompaktlysstofrør skal altid være elektroniske. Vedligeholdelse (højtryksdamplamper) Højtryksnatriumlyskilder (HPS) og metalhalogenlyskilder (MH) skal have nedenstående vedligeholdelsesfaktorer for lyskildelysstrøm (LLMF) og lyskildeudfald (LSF): Lampetype Brændetimer LLMF LSF MH 12.000 (W < 405) > 0,80 > 0,90 HPS 12.000 (W < 75) > 0,83 > 0,96 HPS 16.000 (75 < W < 605) > 0,90 > 0,96 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm (LLMF) defineres som forholdet mellem lysstrømmen fra lyskilden på et givet tidspunkt og lyskildens oprindelige lysstrøm. Vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald (LSF) defineres som den andel af det samlede antal lyskilder, som efter en given tid stadig er i funktion under nærmere angivne betingelser og tænd- og slukningshyppighed. Lysstrømmen er en størrelse, der er afledt af strålingsstrømmen (strålingseffekten) under hensyntagen til det menneskelige øjes spektrale følsomhed. W er lampens effekt i Watt. Optisk system (betydning for tilsmudsning) Armaturer skal have et optisk system, som har følgende kapslingsklassificering (eller IP-klassificering, i denne sammenhæng benyttet som kriterium for armaturets modstandsdygtighed over for tilsmudsning, som kan reducere lysudsendelsen): a. IP65 for trafikveje og lignende, hvor der i Danmark typisk anvendes belysningsklasserne L1 til L7b, samt kryds, rundkørsler og lignende, hvor der anvendes belysningsklasserne LE1 til LE5. b. IP54 for lokalveje, pladser og stier og lignende, hvor der anvendes belysningsklasserne E1 til E3. Belysningsklasserne henviser til de danske Vejregler for Vejbelysning. Kviksølvindhold (højtryksdamplamper) Højtryksdamplamper (HPS og MH), må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel, hvor W er lampens effekt i Watt: Lyskildetype Kviksølvindhold (mg/lyskilde) HPS (W < 155) 20 HPS (155 < W < 405) 25 HPS (W > 405) 35 MH (W < 95) 7 MH (95 < W < 245) 16 MH (W > 245) 27 Kviksølvindhold (kompaktlysstofrør) Kompaktlysstofrør til vejbelysning må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel: Lyskildetype Kviksølvindhold (mg/lyskilde) Kompaktlysstofrør 3 Erstatningsplan

Denne kontraktbestemmelse skal forhindre, at belysningsprodukter erstattes af ringere produkter på installationsstadiet. Hvis det ikke kan undgås, at produkter erstattes, fordi de oprindeligt specificerede produkter ikke kan fås, skal tilbudsgiveren fremlægge en erstatningsplan og en beregning, der viser, at installationen med erstatningsprodukterne stadig opfylder de relevante kriterier for vejbelysningsdesign: Tilbudsgiveren skal sikre, at belysningsudstyret (herunder lyskilder og armaturer og styringer) er installeret nøjagtig som specificeret i den oprindelige konstruktion. Kilder: Kriterierne er en blanding af EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), Energistyrelsens Indkøbsvejledning (2013) og kriterier opstillet på baggrund af ekspertvurdering (maj 2013).

Bilag 6 Installation af vejbelysning Tekniske specifikationer Vejledninger Tilbudsgiveren skal levere følgende til installation af nye eller renoverede belysningssystemer: demonteringsvejledning til armaturer vejledning i udskiftning af lyskilder og i, hvilke lyskilder der kan bruges i armaturerne, uden at det går ud over den angivne energieffektivitet vejledning i, hvordan man betjener og vedligeholder belysningsstyring vejledning i, hvordan man rekalibrerer og justerer dagslysstyring vejledning i, hvordan man sætter slukketiden på tidsafbrydere, og råd om, hvordan man i den forbindelse bedst opfylder belysningsbehovet uden en overdreven stigning i energiforbruget. Kontraktlige bestemmelser Lysstyring Tilbudsgiveren skal sikre, at nye eller renoverede belysningssystemer og styringer fungerer korrekt og ikke forbruger mere energi end krævet. I tilfælde af dagslysstyring, så skal styringen kalibreres, så den slukker lyset, når dagslyset er tilstrækkeligt. I tilfælde af tidsafbrydere, skal afbryderen sættes til en slukketid, der opfylder belysningsbehovet uden en unødvendig stigning i energiforbruget fx indstilles den til at slukke lyset kl. 8, når dagslys er tilstrækkeligt. Hvis styringerne efter idriftsættelse af systemet ikke forekommer at opfylde alle ovenstående kriterier, skal tilbudsgiveren justere og/eller rekalibrere styringerne, så de opfylder kriterierne. Erstatningsplan Denne kontraktbestemmelse skal forhindre, at belysningsprodukter erstattes af ringere produkter på installationsstadiet. Hvis det ikke kan undgås, at produkter erstattes, fordi de oprindeligt specificerede produkter ikke kan fås, skal tilbudsgiveren fremlægge en erstatningsplan og en beregning, der viser, at installationen med erstatningsprodukterne stadig opfylder de relevante kriterier for vejbelysningsdesign: Tilbudsgiveren skal sikre, at belysningsudstyret (herunder lyskilder og armaturer og styringer) er installeret nøjagtig som specificeret i den oprindelige konstruktion. Affaldsbortskaffelse Tilbudsgiveren skal træffe passende miljøforanstaltninger til at reducere affaldsmængden og nyttiggøre det affald, der produceres i forbindelse med installation af et nyt eller renoveret belysningssystem. Alle brugte lyskilder og armaturer og styringer skal sorteres fra og sendes til nyttiggørelse i overensstemmelse med elektronikaffaldsdirektivet (WEEE-direktivet). Kilder: Kriterierne er en blanding af EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), Energistyrelsens Indkøbsvejledning (2013) og kriterier opstillet på baggrund af ekspertvurdering (maj 2013).

Bilag 7 Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for køle/fryseskabe. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: http://csr-indkob.dk/products/storkokkenudstyr/ Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Angiv produktets levetid (kan sættes til 10 år) og elpris (indsæt jeres faktiske elpris eller benyt en fiktiv elpris på 1,67 kr./kwh (uden moms)) Trin II: Bed leverandøren om at angive indkøbspris og årligt energiforbrug som defineret i EU s kommende energimærkningsordning 5. Det årlige energiforbrug bliver lovmæssigt obligatorisk for producenter at oplyse på energimærket med forventet virkning fra 1. juli 2015. Energiforbrugsmålestandarden for ordningen forventes vedtaget i 2014 6. Trin III: Bed leverandøren udregne TCO på baggrund af følgende formel TCO = Årligt energiforbrug * levetid * elpris * antal produkter + indkøbspris Eksempel: Levetid x år 10 år Antal produkter x stk. 3 stk. Elpris x kr./kwh 1,67 kr./kwh Indkøbspris inkl. leverance x kr. 52.442 kr. i alt for 3 stk. Årligt energiforbrug x kwh/år 489 kwh/år TCO = 489 kwh/år * 10 år * 1,67 kr./kwh * 3 stk. + 52.442 kr. = 76.941 kr. 5 Jf. Working Document with regards to the energy labelling of professional storage cabinets pr. juni 2013 6 Det anbefales, at udbyder i perioden indtil vedtagelsen (forventet i 2014) af den nye EU-standard for energimærkning benytter den hidtidige energiforbrugsmålemetode (se denne i Energistyrelsens Indkøbsvejledning 2013 (www.ens.dk/indkoeb). På denne måde er det altid muligt for leverandøren at få de nødvendige oplysninger fra producenten. Se endvidere forklaring i bilag 8.

Bilag 8 EU har en ny energimærkningsordning og beregningsformel for energieffektivitet under udarbejdelse. Når standarden for måling og test af produkternes energiforbrug er vedtaget, skal denne benyttes, og kriterierne neden for følges (forventet vedtagelse i 2014). Indtil da kan den hidtidige standard benyttes som foreskrevet i Energistyrelsens Indkøbsvejledning (www.ens.dk/indkoeb). Kriterier baseret på ny energimærkningsordning (forventet vedtagelse i 2014): Professionelle køle/fryseskabe skal have et energieffektivitetsindeks 7 som angivet i følgende tabel fordelt på de forskellige typer. Måle- og beregningsmetoder fremgår af Anneks VII i EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne. Type Energieffektivitetsindeks (EEI) Professionelle køleskabe Professionelle fryseskabe <40 (svarer til A i kommende energimærkeordning) <55 (svarer til B i kommende energimærkeordning) Kriterierne er opstillet på bagrund af ekspertvurdering foretaget i juni 2013 og benytter definitioner fra EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne (Working Document with regards to the energy labelling of professional storage cabinets pr. juni 2013) 7 Indekset beregnes ved hjælp af en formel og udtrykker på en sammenlignelig måde produkternes energieffektivitet

Bilag 9 Produktgruppen omhandler: Kondensatorenheder (med kondensator og kompressor), der er placeret separat fra køle/fryserum eller professionelle køle/fryseskabe uden indbygget kondensator og kompressor. Der er altså ikke tale om plug-in køle/fryseskabe med indbygget kondensator og kompressor. Køleanlæg til køle/fryserum skal overholde mindsteværdier som angivet i nedenstående tabeller i to trin for de givne kapaciteter. Værdierne er udtryk for produktets energieffektivitet og opgøres ved hjælp af beregningsformler, der resulterer i de to indikatorer COP og SEPR (coefficient of performance og seasonal energy performance ratio). Måle- og beregningsmetoder fremgår af Anneks VI i EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum. Værdier for energieffektivitet benyttes i udbud indtil 1. juli 2015: Operating temperature Rated capacity P A Applicable ratio Value Medium 0.2kW< P A<1kW COP 1.4 1kW< P A<5kW COP 1.6 Low 0.1kW< P A<0.4kW COP 0.8 0.4kW< P A<2kW COP 0.95 Kriterierne er lig de foreslåede minimumslovkrav for COP, som produkterne skal opfylde pr. 1. juli 2018 i følge EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum (Working document with regard to ecodesign requirements for professional storage cabinets, blast cabinets, condensing units and process chillers) pr. juni 2013. Bemærk, at kun COP-værdierne er taget med i POGI-målene, idet branchen ikke for nuværende skal opgøre SEPR-faktoren. Værdier for energieffektivitet benyttes i udbud fra og med 1. juli 2015: Operating temperature Rated capacity P A Applicable ratio Value Medium 0.2kW< P A<1kW COP 1.9 1kW< P A<5kW COP 2.3 5kW< P A<20kW SEPR 3.6 20kW< P A<50kW SEPR 3.5 Low 0.1kW< P A<0.4kW COP 1.0 0.4kW< P A<2kW COP 1.3 2kW< P A<8kW SEPR 2.0 8kW< P A<20kW SEPR 2.0 Kriterierne er lig med værdierne for bedste teknologi på markedet som angivet i EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum (Working document with regard to ecodesign requirements for professional storage cabinets, blast cabinets, condensing units and process chillers) pr. juni 2013

Bilag 10 Energiforbruget for blæstkølere/frysere skal angives i kwh per kg nedkølet fødevare per standardtemperaturcyklus. Energiforbruget angives af leverandøren. Standardtemperaturcyklus angives af udbyder. Se forslag til standardtemperaturcykler i tabellen herunder: Type Blæstkølere Blæstfrysere og kombinerede blæstkølere og -frysere Standardtemperaturcykler køler fødevarer fra +70 C til +3 C på 90 minutter køler fødevarer fra +70 C til -18 C på 240 minutter Forslag til temperaturcykler, som udbyder kan anvende, når udbyder beder leverandør oplyse produktets energiforbrug. Temperaturcyklerne i tabellen svarer til temperaturcykler angivet i den britiske regulering UK Department of Health Guidelines og er benyttet i EU s lovforberedende studie af produkterne i regi af ecodesigndirektivet. Yderligere information: Standardtemperaturcyklerne skal ikke opfattes som krav til produktet, men udelukkende som eksempler på værdier, der gør det muligt at sammenligne forskellige produkters energiforbrug. Eventuelle temperaturkrav og øvrige kvalitetskrav til produkterne angives andetsteds i udbudsmaterialet. Det kunne eksempelvis være for at undgå, at fødevarer, som skal nedkøles hurtigt, fryser i overfladen (randfrysning), hvorved en uønsket kvalitetsforringelse kan opstå. Det forventes, at producenter pr. 1. juli 2016 bliver lovmæssigt forpligtet til at oplyse energiforbruget på tilsvarende vis i regi af EU s ecodesigndirektiv. Den endelige regulering vil evt. definere andre standardtemperaturcykler end angivet her. Dette har dog ingen praktisk betydning, i det der her blot er tale om at opstille værdier, som gør energiforbrug sammenligneligt.

Bilag 11 Storkøkken-hæve/sænkeborde skal overholde værdierne angivet i følgende tabel. Energiforbrug i standby (watt) 0,5 1 Tid fra justering af bordehøjde til forbruget igen svaret til standbyforbruget (minutter) Kriterierne er opstillet på baggrund af. ekspertvurdering maj 2013 og bygger på en simpel overførelse af kriterierne for kontor-hæve/sænkeborde i Energistyrelsens Indkøbsvejledning 2013.

Bilag 12 Lydniveauet må ikke overstige værdierne angivet i tabellen for de forskellige typer professionelle opvaskemaskiner opgjort i henhold til standarderne EN 11203 eller EN 11204. Type Lydniveau, db(a) Underbænksmodel 68 Hætteopvaskemaskine 68 Tunnelopvaskemaskiner og grovopvaskemaskiner 68 Grovopvaskemaskiner med granulat 70 Kriterierne er opstillet med udgangspunkt i det svenske Miljöstyringsråds avancerede indkøbskriterier for professionelle opvaskemaskiners lydniveau, men tilpasset det danske marked pba. branchens vurdering.

Bilag 13 Emhætter til husholdninger skal som minimum opfylde værdier, som giver adgang til følgende klassificeringer som defineret i EU-Kommissions forslag til energimærkning af husholdningsemhætter (Working Document on a possible Commission Delegated Regulation implementing Directive 2010/30/EU of the European Parliament and of the Council with regard to energy labelling of Residential Ventilation Units). Type effektivitet for husholdningsemhætter Energieffektivitet Fluiddynamisk effektivitet Belysningseffektivitet Fedtfiltreringseffektivitet Klassificering Kriterierne er opstillet på baggrund af ekspertvurdering foretaget i juni 2013 og benytter definitioner fra EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne (Working Document on a possible Commission Delegated Regulation implementing Directive 2010/30/EU of the European Parliament and of the Council with regard to energy labelling of Residential Ventilation Units). A C A B Det forventes, at kravet om mærkning af produkterne får virkning fra 2014, men siden værdierne for at opnå klassificeringerne allerede er kendte, kan de bruges som kriterier for POGI-mål.