Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7



Relaterede dokumenter
Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN )

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Specialregulering i fjernvarmen

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Driftsoptimering af produktionen

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Den rigtige vindkraftudbygning

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

J.nr. 3401/ Ref. SLP

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Mobilisering af (decentral) kraftvarme

Præsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Varmepumpedagen Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

CLEVER TEMA: Opladning

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Fremtidens energisystem

Vind som varmelever andør

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elmarkedet og kraftvarmen

Analyse af samspil til energisystemet

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Fremtiden for el-og gassystemet

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 10. ordinære generalforsamling lørdag den 18. april 2009

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Fremtidens energi er Smart Energy

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

ForskEL Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Udvikling og anvendelse af markedspris og forbrugsprognoser

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Fleksibelt elforbrug eller

Så kom vi i gang. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018

Input til strategi for systemydelser

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

* Projektet har et samlet udgiftsbudget på kr. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilken midler der søges tilskud fra. Ridge Wing Turbine

Power-to-gas i dansk energiforsyning

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Smart energi - Smart varme

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Investér i produktion af grøn energi

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

29. oktober Smart Energy. Dok. 14/

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Celleprojektet. Kort fortalt

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

Fokus for energianalyser 2016

Fremtidens energisystem

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

Samspil mellem el og varme

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Fremtidige produktionsmuligheder

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Transkript:

Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund for ansøgningen...2 3. Beskrivelse af produktet...2 4. Udviklingsprojektets faglige indhold...5 4.1 WP1: Afprøvning af en stor varmepumpe... 5 4.2 WP2: Udvikling af et dansk nichemarked for store varmepumper... 5 4.3 WP3: Udvikling og afprøvning af budmetoder i elmarkederne... 6 5. Projektets erhvervspotentiale...6 6. Opgavefordeling, formidling og følgegruppe...7 6.1 Følgegruppe... 7 7. Budget for projektet...8 8. Finansiering af projektet...9 9. Tidsplan...10 10. Ønsker til hvad Vækstforum kan bidrage med...10 1. Ansøger Ringkøbing Fjernvarmeværk Kongevejen 19 6950 Ringkøbing v. Direktør Jesper Skovhus Andersen Tlf. telefon 97 32 32 44 1.1 Øvrige projektdeltagere EMD International A/S, v. Anders N. Andersen Averhoff Energi Anlæg A/S, v. Bjarne Averhoff Advansor, v. Torben M. Hansen Teknologisk Institut, v. Claus S. Poulsen 1

2. Baggrund for ansøgningen I handlingsplanen Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion har Vækstforum for Region Midtjylland prioriteret udvikling af metoder til en forbedret udnyttelse og integration af el fra vindkraft. Som et af indsatsområderne er nævnt at Varmepumper er et eksempel på en mulig teknologi, der i situationer med eloverløb kan omdanne el til varme. Det er velbegrundet at prioritere denne teknologi. Flere analyser har vist, at ved en væsentlig udbygning med vindmøller, er der en god samfundsøkonomi i at etablere store varmepumper på fjernvarmeværker. I EFP-projektet ENS-1753/01-0003 Lokale energimarkeder er det f.eks. vist, at ved en fortsat udbygning med vindmøller i Vestdanmark vil det være samfundsøkonomisk attraktivt at etablere 1000 MW-varme på varmepumper. Dette repræsenterer et marked i størrelsesorden 5.000 mill. DKK. I andre områder på vores breddegrad, der tilsvarende vælger at udbygge med vindmøller, kan der på sigt forventes tilsvarende markeder. 3. Beskrivelse af produktet I denne ansøgning til Vækstforum søger vi om tilskud til at udvikle et unikt produkt, som er baseret på tre komponenter: En varmepumpe som effektivt kan pumpe lavtemperatur varme fra fjord- eller havvand op til f.eks. 80 C. En optimeret varmeveksler mellem varmepumpen og fjord- eller havvand. Et planlægningsværktøj til intelligent indkøb af varmepumpens elforbrug i flere elmarkeder. Det nye produkt har vi givet den engelske arbejdstitel Intelligent draining of heat from the sea. Det nye produkt er baseret på en unik kombination og videreudvikling af ekspertiser fra tre virksomheder. Advansor har udviklet en transkritisk CO2 varmepumpe, som effektivt kan pumpe lavtemperatur varme fra fjord- eller havvand op til f.eks. 80 C. Averhoff Energi Anlæg har mange års erfaring i etablering og drift af varmevekslere, med henblik på at maksimere effektivitet og minimere driftsomkostninger. EMD har udviklet værktøjerne energypro og energytrade, som optimerer kraftvarmeværkers elsalg i spotmarkedet og regulerkraftmarkedet. For netop at fremme forbedret udnyttelse og integration af el fra vindkraft fokuserer vi i dette udviklingsprojekt på intelligent indkøb af varmepumpens elforbrug i de to manuelle markeder, spotmarkedet og regulerkraftmarkedet (inklusiv dets rådighedsmarked). Elmarkedets opdeling i undermarkeder er vist i Figur 1. 2

Figur 1: Oversigt over elmarkedets opdeling i undermarkeder. Vi finder det velvalgt, at vi i dette projekt især fokuserer på de manuelle markeder. En bæredygtig elforsyning baseret på f.eks. vindmøller er karakteriseret ved at omsætningen i regulerkraftmarkedet vokser radikalt (dette forhold kan allerede ses på forskellen i regulerkraftmarkedernes størrelser i Vestdanmark, som har de fleste møller, og i Østdanmark). Derimod vokser behovet for automatiske reserver ikke nævneværdigt, selv om der udbygges med vindmøller. En oversigt over markedspriserne i de manuelle markeder lige nu kan ses på http://www.emd.dk/kraftvarme. Det er velbegrundet at starte med at afprøve intelligente varmepumper i Vestdanmark, hvor der er den største udbygning med vindmøller og lokale kraftvarmeværker. Vestdanmark, Status for første halvår 2007 Spids forbrug af el Centrale kraftværker Vindmøller Lokale kraftvarmeværker Figur 2: Elmæssig status for Vestdanmark. 3700 MW 3400 MW 2400 MW 1700 MW 3

Der er timer i Vestdanmark hvor møllerne producerer mere end elforbruget. Se et eksempel herpå i Figur 3. I disse timer vil spotprisen ofte være lav. Som det fremgår af figuren var spotprisen dog ikke lav i de to første timer den 5. oktober 2008. Dette vil typisk være begrundet i at vindmøllerne er handlet forkert ind i spotmarkedet, f.eks. fordi man dagen før har fejlvurderet hvornår en front passerer Danmark. Ubalancen, som denne fejlhandel forårsager, fjernes i Regulerkraftmarkedet, hvor en evt. overproduktion på vindmøllerne ofte kan købes til en meget lav pris. Det taler for at netop et intelligent indkøb af varmepumpens elforbrug i både spotmarkedet og regulerkraftmarkedet sikrer den laveste betaling for el (og fremmer også at varmepumpens elforbrug primært kommer fra vindmøller). Figur 3: Elproduktioner og forbrug den 5. oktober 2008. Den grønne kurve viser spotprisen i dette døgn. 4

4. Udviklingsprojektets faglige indhold Udviklingsprojektet er opdelt i tre veladskilte Work Packages: WP1: Afprøvning af en stor varmepumpe med fjordvand som varmekilde WP2: Udvikling af et dansk nichemarked for store varmepumper WP3: Udvikling og afprøvning af budmetoder i elmarkederne Varmepumpers evne til at deltage i indregulering af vindmølleproduktion hænger snævert sammen med at de teknisk er velfungerende (WP1), at de fortsat bliver videreudviklet på et dansk hjemmemarked (WP2) og at de reagerer præcist på elmarkedernes prissignaler (WP3). En præcis drift i forhold til priserne i elmarkederne vil også være med til at fremme varmepumpernes indtjening. 4.1 WP1: Afprøvning af en stor varmepumpe Før store varmepumper i væsentligt omfang kan blive implementeret på fjernvarmeværkerne skal det demonstreres at varmepumperne teknisk set er velfungerende. I dette projekt etablerer vi et demonstrationsanlæg på Ringkøbing Fjernvarmeværk på ca. 1 MW-varme med fjordvand som varmekilde. Følgende opgaver gennemføres i WP1: Myndighedsgodkendelser af at udnytte fjordvand som varmepumpens varmekilde. Analyse af varmepumpens økonomi ved betaling af fulde elafgifter. Etablering af varmepumpen. Afprøvning og dokumentation af den transkritiske CO2-varmepumpe. Udvikling og afprøvning af demonstrationsanlægget vil ske i tæt samarbejde med det allerede bevilgede PSO-projekt "Forøget fleksibilitet og effektivitet i energiforsyningen ved anvendelse af varmepumper i kraftvarmeværker ", hvori den egentlige udvikling af den transkritiske CO2- varmepumpe gennemføres. Finansieret via PSO-projektet vil Teknologisk Institut deltage i afprøvning af varmepumpen og dokumentation og formidling af de opnåede driftsresultater med varmepumpe og varmevekslere. 4.2 WP2: Udvikling af et dansk nichemarked for store varmepumper Igennem en ansøgt bevilling fra EUDP vil der være mulighed for at Ringkøbing Fjernvarmeværk i dette demonstrationsprojekt kan få en fornuftig tilbagebetalingstid på den afprøvede varmepumpe, selv om der skal betales fuld afgift af varmepumpens elforbrug. For at kunne udnytte de eksportmuligheder der ligger i vores produkt og for at fremme en fortsat udvikling af teknologien er det vigtigt, at der bliver etableret flere anlæg på andre fjernvarmeværker. Umiddelbart medfører de nuværende lovgivningsmæssige forhold omkring elafgifter, at det ikke er attraktivt at investere i store varmepumper på fjernvarmeværkerne. Men der er "et hul" i afgiftsloven, ved at der ikke skal betales elafgifter af en varmepumpes elforbrug, hvis strømmen leveres direkte fra en vindmølle til varmepumpen via en separat kabel. Det skaber en bedre økonomi i varmepumpen. Afprøvningen i WP1 er ikke afhængig af at der i Ringkøbing bliver 5

indgået aftale om at en vindmølle leverer el direkte til varmepumpen. Men i denne WP2 vil det bliver analyseret hvor meget økonomien forbedres ved at en vindmølle leverer el direkte til varmepumpen, med henblik på at der ved en formidling heraf kan skabes incitament til at der bliver etableret flere anlæg på andre fjernvarmeværker. Hvis det i dette projekt viser sig at der i Ringkøbing er mulighed for at indgå aftale om at en vindmølle leverer el direkte til varmepumpen, vil dette blive inkluderet i projektet, egenfinansieret af Ringkøbing Fjernvarmeværk. 4.3 WP3: Udvikling og afprøvning af budmetoder i elmarkederne I WP3 udvikles og afprøves metoder til at afgive bud for varmepumper i spotmarkedet og regulerkraftmarkedet (inklusiv dets rådighedsmarked). Men varmepumpernes deltagelse i f.eks. Regulerkraftmarkedet kan ikke afprøves før der er etableret et tilstrækkeligt antal varmepumper på flere værker, således at de tilsammen repræsenterer en eleffekt på 10 MW (det mindst tilladte bud i Regulerkraftmarkedet). Derfor afgrænser vi afprøvningen af de udviklede budmetoder til en simulering af hvad forskellige størrelser af varmepumper imod historiske spotpriser, rådighedspriser og regulerkraftpriser kan give af merindtjening for Ringkjøbing Fjernvarmeværk. Der er tale om omfattende simuleringer, da en stor varmepumpe varmemæssigt er i konkurrence med kraftvarmeenhederne og evt. solvarme på Ringkjøbing Fjernvarmeværk. F.eks. er budgivningen i spotmarkedet for et kraftvarmeværk, som både har installeret varmepumpe og kraftvarmeenheder, en udfordring, ved at der for hver af de 24 timer i morgen skal afgives både salgsbud for kraftvarmeenhederne og købsbud for varmepumpen. Det er en tilsvarende udfordring at afgive buddene i regulerkraftmarkedet og dets rådighedsmarked. Tidspunkterne for buddene i de udvalgte elmarkeder er følgende: Kl. 9 dagen før afgives opregulerings- og nedregulerings rådighedsbud for hver af de 24 timer i morgen. Kl. 12 dagen før afgives spotmarkedsbud for hver af de 24 timer i morgen. 3/4 time før hver driftstime afgives op- og nedreguleringsaktiveringsbud i regulerkraftmarkedet for den kommende driftstime. Simuleringerne vil både blive gennemført underlagt de nuværende afgiftsforhold, herudover vil vi gennemføre simuleringer, hvor vi antager at de lovgivningsmæssige forhold omkring elafgifter er tilpasset, således at Danmark kan få den dokumenterede samfundsøkonomiske gevinst af store varmepumper ved at det afgiftsmæssigt er gjort attraktivt at investere i og drive store varmepumper på kraftvarmeværkerne. 5. Projektets erhvervspotentiale Når de lovgivningsmæssige forhold omkring elafgifter er tilpasset, således at det er attraktivt at investere i og drive store varmepumper på kraftvarmeværkerne, vil der være et dansk hjemmemarked for store varmepumper på ca. 1000 MW-varme. I lande på vores breddegrad, der udbygger med vindmøller, vil der være tilsvarende markeder. En vigtig erhvervspotentiale består herudover i at projektet vil skabe den nødvendige kompetence hos kraftvarmeværkerne og deres balanceansvarlige i også at handle elforbrug ind i elmarkederne. 6

Med en fortsat udbygning med vindmøller, bliver det afgørende at fleksibelt elforbrug handles intelligent ind i elmarkederne. Det er f.eks. en udfordring for et kraftvarmeværk, som både har installeret elforbrugende udstyr og kraftvarmeenheder, i spotmarkedet at afgive både salgsbud for kraftvarmeenhederne og købsbud for det elforbrugende udstyr. Det er en tilsvarende udfordring at afgive buddene i regulerkraftmarkedet og dets rådighedsmarked. I dette projekt er elforbruget knyttet til varmepumper, men den opnåede markedskompetence kan også udnyttes i forbindelse med andet elforbrugende udstyr, f.eks. brintproduktion på elektrolyseanlæg. 6. Opgavefordeling, formidling og følgegruppe Ringkøbing Fjernvarmeværk vil være vært for et demonstrationsanlæg. Det er dog forudsat, at Ringkøbing Fjernvarmeværks bestyrelse efter tilsagn om tilskud til projektet endeligt godkender projektet. EMD International A/S vil varetage projektledelsen, udvikle budberegningsmetoderne og gennemføre analyserne. Averhoff Energi Anlæg videreudvikler og leverer varmeveksleren, samt er hovedansvarlig over for Ringkøbing Fjernvarmeværk for at det samlede varmepumpesystem er velfungerende. ADVANSOR tilpasser og leverer den transkritiske CO2-varmepumpe. Teknologisk Institut vil være overordnet ansvarlig for målinger af varmepumpens produktionsevne på Ringkøbing Fjernvarmeværk og bidrage med den tekniske dokumentation af CO2-varmepumpen og det samlede varmepumpesystem. Den viden og de resultater, der opnås gennem dette udviklingsprojekt, stilles til rådighed for offentligheden ved formidling af Teknologisk Instituts dokumentation af varmepumpens produktionsevne og Teknologisk Instituts tekniske dokumentation af CO2-varmepumpen og det samlede varmepumpesystem. Denne dokumentation vil være tilgængelig på de deltagende firmaers hjemmesider. Herudover vil der blive udarbejdet en artikel til bladet Fjernvarmen samt afholdt et temamøde på Ringkøbing Fjernvarmeværk om projektets resultater. Slutrapporten vil kunne rekvireres hos EMD International A/S. 6.1 Følgegruppe Følgende firmaer vil blive indbudt til at deltage i en følgegruppe til dette udviklingsprojekt: De produktions- og forbrugsbalanceansvarlige for kraftvarmeværket. Vestas Den systemansvarlige, Energinet.dk, således at der er fokus på at varmepumpen har de fornødne tekniske egenskaber til at kunne deltage i bl.a. Regulerkraftmarkedet, samt at den tilpasser design af elmarkederne til at passe til kraftvarmeværker, som har både varmepumper og kraftvarmeenheder, Elnetselskabet, således at de tilrettelægger klare vilkår for, i hvilket omfang der bl.a. skal betales tilslutningsafgift af de elforbrugende varmepumper. Vindenergi Danmark. 7

7. Budget for udviklingsprojektet Timebudget Ringk. Fj. EMD AEA Advansor I alt Projektledelse 400 400 Myndighedsgodkendelser 200 50 50 50 350 Analyse af varmepumpens økonomi ved betaling af fulde elafgi er 25 80 25 25 155 Tilpasning og etablering af varmepumpesystem 300 50 500 500 1350 Afprøvning af varmepumpesystem 500 50 200 200 950 Udvikling af et dansk nichemarked i WP2 200 100 300 Udvikling og afprøvning af budmetoder 50 500 25 25 600 Rapportering og formidling 100 200 50 50 400 I alt 1375 1430 850 850 4505 Budget i 1000 kr 2010 2011 I alt Lønomkostninger Ringkøbing Fjernvarmeværk 439 180 619 EMD International A/S 567 220 787 Averhoff Energi Anlæg A/S 385 83 468 Advansor 385 83 468 Lønomkostninger i alt 1.775 565 2.340 Rejseomkostninger 30 10 40 Indvestering i varmepumpesystem 10.000 10.000 Budget i alt 11.805 575 12.380 8

8. Finansiering af projektet Finansiering i 1000 kr 2010 2011 I alt Offentlig støtte Vækstforum 824 262 1.086 EUDP 5.000 5.000 Offentlig støtte i alt 5.824 262 6.086 Finansiering fra deltagende parter Ringkøbing Fjernvarmeværk 5.485 189 5.674 EMD International A/S 103 40 143 Averhoff Energi Anlæg A/S 197 42 239 Advansor 197 42 239 Finansiering fra deltagende parter i alt 5.981 313 6.294 Finansiering i alt 11.805 575 12.380 Offentlig støtteintensitet (alle beløb i 1000 kr) Budget Støtte Støtte % Ringkøbing Fjernvarmeværk 10.629 5.225 49% EMD International A/S 807 393 49% Averhoff Energi Anlæg A/S 473 234 49% Advansor 473 234 49% I alt 12.380 6.086 Teknologisk Instituts indsats i projektet er finansieret via PSO-projektet "Forøget fleksibilitet og effektivitet i energiforsyningen ved anvendelse af varmepumper i kraftvarmeværker". EUDP er ansøgt om medfinansiering til projektet gennem ansøgningen Intelligent draining of heat from the sea. 9

9. Tidsplan Projektet vil kunne gennemføres på ca. 2 år. Projektledelse WP1: Myndighedsgodkendelser Analyse af varmepumpens økonomi Etablering af varmepumpen Afprøvning af varmepumpen WP2: Udvikling af et dansk nichemarked WP3: Udvikling og afprøvning af budmetoder Slutrapport 2010 2011 10. Ønsker til hvad Vækstforum kan bidrage med Ud over at støtte dette udviklingsprojekt økonomisk, foreslår vi at Vækstforum herudover bidrager til at forankre den udviklede viden i Region Midtjylland, ved at det deltager i formidlingen af projektets resultater. 10