Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Transkript

1 Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s Doknr: d Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i forhold til en rimelig varmepris. Vi har regnet med udgangspunkt i at varmepriser på over kr./år for et standardhus er en høj varmepris. En varmepris på kr. pr. år er lidt over varmeprisen ved opvarmning med individuel naturgas eller et jordvarmeanlæg, men stadig betragteligt under prisen på at opvarme med oliefyr. 1 Med udgangspunkt i en beregning af et worst case scenarie for konsekvenser af grundbeløbets bortfald, fås at 97,8 pct. af den samlede fjernvarmeleverance i Danmark vil have priser på under kr. for et almindeligt hus efter grundbeløbets bortfald, selv i den eventuelle situation, hvor varmeselskaberne intet gør for at investere sig ud af prisstigninger. Permanent reduktion af elvarmeafgiften med 25 øre/kwh kan beskytte mod prisstigninger, idet den gør investering i en varmepumpe til et attraktivt alternativ til naturgas for mange grundbeløbsværker. Hvis de grundbeløbsomfattede værker benytter muligheden for at investere sig til lavere priser, vil 99,4 pct. af den samlede fjernvarmeleverance i Danmark have priser på under kr. efter grundbeløbets bortfald. De sidste 0,6 pct. af den samlede fjernvarmeleverance i Danmark, der kan have mere alvorlige prisproblemer, leveres fra ca. 25 værker, der leverer til under standardforbrugere. Hvis man alene ser på værker, der pt. modtager grundbeløb, viser det sig at under 5 pct. af varmemængden fra grundbeløbsværker, svarende til under standardforbrugere, vil ende med varmepriser, som er dyrere end varme fra et individuelt gasfyr ( kr./år). Dette gælder hvis der investeres i ny teknologi efter grundbeløbets udløb. 1 Naturgas: kr./år. Jordvarme: kr./år og Olie: kr./år, jf. Dansk Fjernvarmes prisstatistik fra

2 Hvis man i stedet måler op imod fjernvarmeprisen i København fås at kun 10 pct. af varmemængden fra de grundbeløbsomfattede værker vil være dyrere. Det er ca. samme niveau som i dag. Det er således en relativt lille andel af det samlede antal kunder hos de grundbeløbsomfattede værker, som vil ende med meget høje varmepriser efter grundbeløbets udløb. Til gengæld kan problemerne for nogle i denne gruppe være ganske betydelige. Der må derfor ses på målrettede løsninger, hvis dette afgrænsede problem for varmeforbrugere skal løses. Nogle steder kan de økonomiske problemer være så grelle, at der er brug for at tage nye værktøjer i brug for at hjælpe eller - i de mest problematiske tilfælde - afvikle værkerne. Baggrund for grundbeløbet Den decentrale kraftvarme blev for alvor udbygget i slutningen af 1990 erne. Dengang afregnede værkerne til treledstariffen, der gav en garanteret elpris afhængig af produktionstidspunktet. Relativt hurtigt stod det dog klart, at en del af de decentrale kraftvarmeværker (især såkaldte barmarksværker) på trods af de relativt høje garanterede elpriser kunne have økonomiske problemer. Uden markante tilskud kunne værkerne ikke levere varme til konkurrencedygtige priser. Derfor blev fra år 2000 lavet adskillige tilskudspuljer på hhv. 250, 120 og 85 mio. kr. rettet mod de hårdest ramte værker. Som en afløsning for treledstariffen som gav forkerte incitamenter i forhold til elmarkedet - blev det tidsbegrænsede grundbeløb aftalt i Grundbeløbet er aftalt som et tidsbegrænset tilskud, der for langt størsteparten af værkerne udløber ved udgangen af Grundbeløbet skulle sikre værkernes overgang til at indgå i elmarkedet på markedsvilkår, så værkerne havde god tid til at forberede sig på dette., bl.a. ved at afvikle gæld eller henligge til nye investeringer. Grundbeløbet gives til ca. 200 værker, der leverer til fjernvarmenet. Med grundbeløbet blev der sikret en vis elproduktionskapacitet fra de decentrale kraftværker, som dog kun bruges når/hvis elmarkedet tilsiger at det kan betale sig at producere el på de pågældende værker, idet støtten ikke gives til selve elproduktionen. Grundbeløbet belønner nogle bestemte værkers evne til at producere el, og kan således opfattes som et håndtag til at sikre elforsyningssikkerhed. Sådanne håndtag skal dog jf. nyere EU lovgivning konkurrenceudsættes med mulighed for at alle aktører kan byde ind. Grundbeløbet udgjorde i ,68 mia. kr. Det svarer til et produktionsuafhængigt tilskud til elproduktionskapacitet på kr./mw. Grundbeløbet finansieres over PSO, og er dermed et tilskud til specifikke varmeværker finansieret af alle danske elkunder. Dermed finansieres grundbeløbet også af husholdninger, som er varmekunder i andre dele af landet med langt højere fjernvarmepriser eller forsy- 2

3 ning fra naturgas- og oliefyr, som også er langt dyrere for de pågældende forbrugere end den gennemsnitlige fjernvarmepris fra et værk med grundbeløbsstøtte i dag. Der var dog fortsat nogle især mindre værker der havde høje varmepriser. For at hjælpe disse mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, blev det med energiaftalen fra 2012 aftalt, at de 35 kraftvarmeværker med de højeste varmepriser fik lov til at installere en 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion. Denne ordning blev i 2014 udvidet med yderligere 50 værker, så i alt 85 værker fik denne mulighed. Konsekvenser ved grundbeløbets bortfald Da grundbeløbet har under et år tilbage, er der overvejelser om hvad det vil betyde for værkernes økonomi og forskellige kunders varmepris. Dansk Energi har analyseret konsekvenserne af grundbeløbets bortfald. Umiddelbart tegner der sig et billede af, at hvis værkerne intet har gjort for at forberede sig (dvs. afviklet gæld eller henlagt til investeringer i ny teknologi) kan en række værker få en betydelig prisstigning. Investeringer i ny teknologi, som eldrevne varmepumper forventes dog i høj grad at kunne afbøde varmeprisstigninger. Investering kan sikre varmepris Figur 1: Varmepriser for alle fjernvarmenet før og efter grundbeløbet. Den røde linje er varmeprisen i De blå prikker er varmepriserne for grundbeløbsværkerne under forudsætning af at de ikke har gjort noget for at imødegå prisstigninger. Et stort antal værker kan umiddelbart imødegå prisstigninger ved investeringer. Hvis man sorterer værkerne efter højeste varmepris efter grundbeløbets bortfald får man, at omtrent 89 værker, der står for ca. 2 pct. af det samlede varmesalg i Danmark kan forventes at ende med varmepriser på over kr./år for et standardhus, hvis de intet gør for at imødegå prisstigninger. En varmepris på kr. pr. år er lidt over varmeprisen ved opvarmning med individuel naturgas eller et jordvarmeanlæg, men un- 3

4 der prisen på at opvarme med oliefyr, jf. tabel 1. Tidligere indsatser, som tilladelsen til 1 MW biomassekedler fra 2014, har også haft punktet for indsatsen omkring en varmepris på kr. kr./standardhus pr. år Naturgas Jordvarme (varmepumpe) Olie Tabel 1: Varmepris for andre opvarmningsformer, Kilde: Dansk Fjernvarmes prisstatistik fra Gruppe af værker, hvor varmeprisen i worst case overstiger kr./år efter grundbeløbets udløb Figur 2: Varmepriser for alle fjernvarmenet før og efter grundbeløbet, sorteret fra højst til lavest. Den røde linje er varmeprisen i Den blå linje en ny sortering fra højest til lavest af varmepriserne efter grundbeløbet under forudsætning af at værkerne ikke har gjort noget for at imødegå prisstigninger. En lille andel af fjernvarmeleverancen ser ud til at kunne få en udfordring med varmeprisen. Af de 89 værker, der umiddelbart står til at få en varmepris på over kr. efter grundbeløbets bortfald er de 61 nogen, der allerede har fået lov til at etablere en 1 MW biomassekedel. Da analysen er lavet på 2016-priser, der er de senest tilgængelige priser, og de fleste med særskilt biomasse-tilladelse fik den ultimo 2014 er effekten af dette tiltag ikke fuldt reflekteret i analysen. Siden da er der endvidere indgået politisk aftale om at sigte mod en reduktion af afgiften på el til varme på 25 øre/kwh. Så udover at de fleste af de værker, som har den højeste varmepris, allerede har fået tilladelse til etablere en biomassekedel for at reducere varmeprisen, så har alle decentrale værker fået markant bedre mulighed for at imødegå prisstigninger ved at etablere varmepumper. Alle decentrale værker må etablere eldrevne varmepumper og solvarme med de gældende regler. I dag producerer værkerne på naturgas varme til ca. 105 kr./gj på en naturgaskedel, der med gældende elpriser er den billigste grundlastteknologi. Det bedste bud for produktion med eldreven varmepumpe efter reduktion af elafgiften med 25 øre/kwh er ca. 65 kr./gj. 4

5 For at få et skøn over den samlede forbrugerpris skal prisdifferencen også tillægges nettab på antaget 20 pct. samt moms. Derfor bliver besparelsen for en standardkunde ved et skift til varmepumpe på ca kr. Besparelsen er endnu større, hvis nettabet overstiger 20 pct. i det enkelte net. Varmepris Antal værker Antal standardforbrugere Andel af samlet fjernvarmeleverance Før udløb af grundbeløb Over kr ,5% Under kr ,9% Uden grundbeløb og før investering kr kr ,0% 1,9% Over kr ,3% Under kr ,9% Uden grundbeløb og efter investering kr kr ,5% 0,5% Over kr. 8 0,1% Tabel 2: Fordeling af forbrugerpriser for alle danske fjernvarmeområder efter grundbeløb og investeringer i ny teknologi (eldreven varmepumpe). Grundbeløbet finansieres over elregningen (PSO) og betales således af alle elforbrugere, uanset at tilskuddet udbetales til en afgrænset gruppe af varmeforbrugere (mest decentrale naturgasværker). Derfor er det relevant at se på varmeprisen for kunder hos et grundbeløbs modtagende værk relativt til øvrige varmeforbrugere, som ikke modtager dette tilskud. I dag ligger fjernvarmeprisen i Københavnsområdet, hvor der ikke bliver støttet med grundbeløb, på ca kr./året for et standardhus. 5

6 Af figur 3 kan man se at værker der i dag modtager grundbeløb gennemsnitligt har den billigste pris på opvarmning. Fjernvarmeværker, der ikke modtager grundbeløb, er i gennemsnit lidt dyrere. Dvs. at alle andre opvarmningsformer i dag gennemsnitligt et dyrere end grundbeløbsværkerne. Figur 3: Varmepriser for forskellige opvarmningsformer inkl. PSO til grundbeløb Analysen peger på, at sådan vil det også forholde sig hvis værkerne, der modtager grundbeløb intet har gjort og intet gør for at forhindre prisstigninger efter grundbeløbets bortfald. I dette tilfælde vil 78 pct. af den samlede danske fjernvarmeleverance være billigere eller på linje med den nuværende pris i København. Hvis de berørte værker investerer i en varmepumpe er ca. 94 pct. af den danske fjernvarme billigere eller på linje med den nuværende pris i København. Alle grundbeløbsomfattede værker har således ikke brug for nye tilskud for at holde varmeprisen i ro, idet den samlede varmepris for mange af kunderne stadig vil være i den lave ende set i forhold til varmepriser i hele landet. Hvis de ramte grundbeløbsværker benytter mulighederne for at investere sig ud af prisstigninger er den umiddelbare vurdering at kun ca. 25 værker, der leverer 0,6 pct. af den samlede fjernvarme i Danmark vil få en varmepris på over kr. Det drejer sig om under standardforbrugere, der kan forvente så høje varmepriser, medmindre der gøre noget særligt for disse. Grundbeløbsværkerne i forhold til hinanden Hvis man alene stiller skarpt på værkerne, der modtager grundbeløb viser det sig at under 5 pct. af varmemængden fra grundbeløbsværker, svarende til under standardforbrugere, vil ende med varmepriser over prisen på varme fra et individuelt naturgasfyr, hvis værkerne investerer i ny teknologi (eldrevne varmepumper). Hvis 6

7 man måler op imod fjernvarmeprisen i København vil kun 10 pct. af varmemængden fra de grundbeløbsomfattede værker være dyrere. Det er ca. samme niveau som i dag. Problem over naturgasreferencen: <5 pct. af varmen fra grundbeløbsværker < forbrugere Figur 4: Varmepriser for fjernvarmenet, der modtager direkte grundbeløb, før og efter grundbeløbet samt efter investering i varmepumpe, sorteret fra højst til lavest. Den røde linje er varmeprisen i Den blå linje en ny sortering fra højest til lavest af varmepriserne efter grundbeløbet under forudsætning af at værker ikke har gjort noget for at imødegå prisstigninger. Den blå stiplede linje er under antagelse af at de investerer i en varmepumpe for at reducere varmeprisen. Hvis problematikken omkring grundbeløbets bortfald skal løses effektivt og permanent, er der således god grund til målrettet at fokusere på at hjælpe de forbrugere, der risikerer høje varmepriser. Nogle af de værker, der har et problem med varmeprisen efter grundbeløbets bortfald har allerede en høj varmepris i dag. Det er således ikke alene grundbeløbets bortfald, der er problemet for disse værker. De målrettede løsninger bør derfor indrettes således at de tager udgangspunkt i en vurdering af om de pågældende værker på kort eller lidt længere sigt realistisk kan opnå en rimelig varmepris ved dels at investere i ny teknologi, få refinansieret deres gæld e.l. Hvis det konkret vurderes, at værkets økonomi kan gøre bæredygtig med enkle tiltag, så bør hjælpen målrettes investeringer i varmepumper samt gældssanering. Hvis det konkret vurderes, at økonomien ikke kan gøres bæredygtig for værket (fx pga. høje nettab på over 50 pct.) bør løsningen være at hjælpe varmeforbrugerne over på en anden og billigere varmeforsyning uden at nogle forbrugere ved fjernvarmeværket lades i stikken. Der kan således oprettes en pulje, der kan hjælpe med at bringe relevante værker til en bæredygtig økonomi, og for de værker, hvor det er umuligt, kan puljen støtte afvikling af værket. 7