Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm.



Relaterede dokumenter
DryingMate A/S. Pulver og Partikler. Styring og optimering af spraytørreprocesser.

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

VE til proces Fjernvarme

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Elektrificering af dansk industri

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Kortlægningsværktøj mm.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Drejebog til store varmepumper

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Energieffektivisering i industrien

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Tørring med overhedet damp

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Udvikling og demonstration af beregningsværktøj til industrielle tørreprocesser DryPack

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Varmepumper til industri og fjernvarme

Termisk energilagring i metaller

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

VAND-VAND VARMEPUMPE

Naturlig ventilation med varmegenvinding

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Chillere med kulbrinter og ammoniak

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. Solar Thermal AC

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Titel Beskrivelse dato. måned år

Ecodesign og energimærkning af forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere inklusiv nye krav til kombinasjoner av varmeprodukter

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

BE TOP S Ventilationsaggregat

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

Tørring af fødevarer den ultimative udfordring Lektor Jørgen Risum Food Production Engineering

Christian Holm Christiansen Teknologisk Institut, 25. september 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Bilag 2. Varmebehovet i en gennemsnitshusstand

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse

Energitekniske grundfag 5 ECTS

BE TOP P Ventilationsaggregat Type: BE TOP 125 P

BE KOMPAKT P Ventilationsaggregat Type: BE KOMPAKT 125 P

Ecodesign-krav for luftvarmeaggregater, større luft-luft varmepumper og fan-coil units

BE TOP serie Ventilationsaggregat

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

BE TOP S serie Ventilationsaggregat

TEKNOLOGIST INSTITUT Århus Oktober Arne Sloth Jensen. Tørring af roepulp og andre produkter I overhedet damp. EnerDry ApS

Econet. Systemet der gør alle til vindere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

BE TOP serie Ventilationsaggregat

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

HPW varmepumpe væske-vand

Transkript:

Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm. Workshop om intelligent energiomkostnings effektivisering Syddansk Universitet d. 12/4-2011 Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut

Indhold Energi- og procesoptimering af tørreprocesser Inddampningsprocesser Rekompression af damp fra tørre- og inddampningsprocesser Varmepumper i industrielle processer

Tørring. For at fordampe/sublimere vand skal der tilføres ca. 2300 2800 kj/kg vand, (1). Vandet fordamper/sublimerer og diffunderer ud til overfladen og fjernes. (2) (1) Q = U x A x t [W] Falling Constant (2) N = k x A x p [kg/s] 2 1 Drying rate [kg/s kg] 3 Critical water content 1-2 Constant rate period: Free water evaporates/sublimates 2-3 Falling rate: Capillary flow in pores. 3-4 Falling rate: Diffusion of liquid/steam in material Tørretider, fra uger til sekunder 4 Water content 60.000 produkter, 400 forskellige principper

Kend dit produkt dernæst vurder proces. Måling af produktegenskaber (varme- og massetr.)

Simulering af varme- og massetransport. Afgørende parametre for tørreproces Materialeegenskaber (varmeledningsevne, diffusionsegenskaber, geometri) Varmetilførsel (konvektion, konduktion, stråling, over/under kogepunktet) Håndtering af produkt (udstyr)

Typiske energiforbrug ved industrielle tørreprocesser Typical energy consumption Dryer types [kj/kg water] [kcal/kg water][mwh/ton] Convection dryers Conveyer dryers 4000-6000 957-1435 1,1-1,7 Tunneldryers 5500-6000 1316-1435 1,5-1,7 Owens 5000-5800 1196-1388 1,4-1,6 Rotorowen 4500-9000 1077-2153 1,3-2,5 Fluid bed 4000-6000 957-1435 1,1-1,7 Flash 4500-9000 1077-2153 1,3-2,5 Spray 4500-11500 1077-2751 1,3-3,2 Steam Vacuum 2900-4600 694-1100 0,8-1,3 Atmospheric 2500 598 0,7 High pressure 2500 598 0,7 Heat pump 500-1100 120-263 0,1-0,3 Contact dryers Drum 3200-6500 766-1555 0,9-1,8 Roller 2900-5700 694-1364 0,8-1,6 Spiraltube 3400 813 0,9 Screw 3400-5600 813-1340 0,9-1,6 Gas based infra red dryers 3500-9500 837-2273 1,0-2,6 Radiant dryers Radiofrequency 5300 1268 1,5 Microwave 6400 1531 1,8 Freeze drying 10000 2392 2,8 Infrared 3300-5600 789-1340 0,9-1,6 Klide: Energistyrelsen (1998) 2300-2800 kj/kg Specifikke energiforbrug over fordampnings/sublimeringsenergien er spild Specifikke energiforbrug lavere end fordampnings/sublimeringsenergien kan realiseres ved at genvinde afdampen med varmepumper eller ved at bruge energien eksternt Nøgletal bør opgøres i forhold til mængden af vand der fordampes under tørringen og ikke i relation til tørret produkt

Typisk tørreproces Ca. 90 % af alle tørreprocesser er baseret på dette princip Fuel Heat loss Inlet air Combustion Air inlet Exhaust air Gas inlet Drying chamber Dryed product out Wet product inlet Kendte fokuspunkter for energioptimering 1. Maksimal afvanding før tørring / minimal vandtilsætning 2. Reducer afkasttemperaturen mest muligt 3. Recirkulation af tørreluften for at øge vandindholdet (reduktion af friskluft mængden) 4. Reduktion af varmetab ved isolering 5. Varmegenvinding af afkastluft med varmeveksler opvarmning af indblæsningsluft 6. Anvendelse af varmepumper til at øge genvindingsgraden lukkede tørreprocesser

Typisk tørreproces Ca. 90 % af alle tørreprocesser er baseret på dette princip Fuel Heat loss Inlet air Combustion Air inlet Exhaust air Gas inlet Drying chamber Dryed product out Wet product inlet Kendte fokuspunkter for energioptimering 1. Maksimal afvanding før tørring / minimal vandtilsætning 2. Reducer afkasttemperaturen mest muligt 3. Recirkulation af tørreluften for at øge vandindholdet (reduktion af friskluft mængden) 4. Reduktion af varmetab ved isolering 5. Varmegenvinding af afkastluft med varmeveksler opvarmning af indblæsningsluft 6. Anvendelse af varmepumper til at øge genvindingsgraden lukkede tørreprocesser

Typisk tørreproces Ca. 90 % af alle tørreprocesser er baseret på dette princip Fuel Heat loss Inlet air Combustion Air inlet Exhaust air Gas inlet Drying chamber Dryed product out Wet product inlet Kendte fokuspunkter for energioptimering 1. Maksimal afvanding før tørring / minimal vandtilsætning 2. Reducer afkasttemperaturen mest muligt 3. Recirkulation af tørreluften for at øge vandindholdet (reduktion af friskluft mængden) 4. Reduktion af varmetab ved isolering 5. Varmegenvinding af afkastluft med varmeveksler opvarmning af indblæsningsluft 6. Anvendelse af varmepumper til at øge genvindingsgraden lukkede tørreprocesser 7. Hold øje med fouling på varmevekslere

Varmepumpetørring vs. alm. varmegenvinding B Heating the air (20 C - 100 C) Drying (100 C - 40 C) Energy recovery (40 C 25 C) Sensible part (15 %) Latent part (85 %, dashed) Recuperator (n=0.75, 50 % recovery, dashed line) Heat pump (50 100 % recovery, dashed line) C E D A F CASE 1: Kun CO2 varmepumpe, COP = 4, spec. energi 990 kj/kg CASE 2: CO2 varmepumpe og alm varmegenvinding, COP = 3,3 spec. energi 960 kj/kg

Damptørring m/u. rekompression Tørring over kogepunktet typisk kortere tørretid Afdampen har typisk højere exergiindhold end ved lufttørring (lettere at genvinde) Lavere temperaturdifferenser Effektiv varmepumpekreds Vakuum- (inklusiv frysetørring), til atmosfærisk- og overtrykssystemer

Økonomi: Energibesparelsespotentiale og kompressoromkostninger

Optimering af tørring og afvanding ved hjælp af elektriske gradienter Ødelæggelse af cellemembran ved pulserende højspænding lettere vandtransport ud af cellerne. Elektrokinetisk afvanding http://www.electrokinetic.co.uk/dewatering/

Styring/regulering af tørreproces Hvilke temperaturer kan produktet tåle under tørringen (tør/våd temperatur, og hvor længe? Kræver produktkendskab og indblik i kvalitetsparametre. Valg af energiform (fjernvarme, gas, el mv.) som funktion af varierende energipriser Hvornår er produktet tørt? - Typisk erfaringsbaseret/knowhow, baseret på tørretid, måling på afkastluft (temp. Fugt) - Tommelfingerregel: 2/3 dele af tørretiden bruges til at tørre den sidste 1/3 Betydning af vandindhold i slutprodukt - Holdbarhed (Vandaktivitet), hvad er nødvendigt? - Funktionalitet af slutprodukt - Fordeling af vand/ensartethed af tørret produkt - Overtørring er på alle måder spild (øget energiomkostning, længere procestid, lavere vægt mindre produkt at sælge) Drømmescenarium: - Styring efter nøjagtig måling af vandindhold on-line - Mikrobølger er en nyere interessant mulighed

Inddampning Opkoncentrering af væsker, produktet er flydende efter proces Damp ud Føde ind Varme Koncentrat ud Fouling & Scaling : Belægninger på varmeveksler overfladen, der reducerer varmeovergangen og dermed enten øger energiforbruget eller sænker kapaciteten. Overvågning af U-værdi kan være relevant. Kogepunktforhøjelse (BPE) : Damptrykket over en vandig opløsning er altid lavere end over vand ved samme temperatur, hvilket medfører at en opløsning har et kogepunkt der er højere end for rent vand. Dampen fra en vandig opløsning er overhedet, hvilket betyder at den ikke kondenserer med samme.

Forskellige inddampningstyper Destillat Varme Varme Føde Destillat Føde Koncentrat Koncentrat Roberts med naturlig cirkulation: små opkoncentreringsgrader Faldstrømsinddamper: større opkoncentreringer mediet pumpes igennem Flashinddamper: høje opkoncentreringer, højviskøse produkter

Energiforbrug Mechanical Vapor Recompression (MVR) Føde Kompressor Reboiler Beholder Energiforbrug: Vands fordampningsvarme plus tab Trin 1 Trin 2 Kondensator Destillat Koncentrat Varmt vand ind Kølevand ud 700 600 Varmt vand ud Føde Kølevand ind SPEC [kwh/m 3 ] 500 400 300 200 Destillat Koncentrat Flertrinsinddampere Destillat 100 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 N [-]

Specifikt energiforbrug i forhold til kompressorvirkningsgrad for MVR 80 SPEC c [kwh/m 3 ] 70 60 50 40 30 20 10 Eta is =0,6 Eta is =0,7 Eta is =0,8 0 0 4 8 12 16 20 DT [ C]

Trykforhold og temperaturløft for MVR 10 9 PR = 1,4 8 PR =1,37 T [K] 7 6 PR = P P c o 5 4 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 T s [ C]

Industrielle varmepumper Typisk eldrevne Virkningsgrader skal være større end forskellen mellem elprisen og prisen på alternative energikilder, for at det kan betale sig. COP minimum over 2-3, erfaringsmæssigt 4-5 for at investeringen kan betale sig tilbage hvis det er den eneste drivende faktor For almindelige kredsprocesser kan dette realiseres ved t 40 K Tendenser, ekskl. afgifter, moms og markedsvilkår

Nye varmepumpetyper kan levere højere temp.. Højtryksvarmepumpe med ammoniak som kølemiddel, almindelig kredsproces ved højt tryk: 100 C Kulbrinteløsninger, almindelig kredsproces Transkritisk CO 2 - stort temperaturglid på varm side: 100 C Hybrid energi (Norge, 6 anlæg installeret) mulighed for stort temperaturglid på kold og varm side: 150 C Vanddamp få taylormade anlæg installeret, almindelig kredsproces ved lavt tryk, mulighed for direkte kontaktvarmeveksling ved processer med vand > 200 C.

Hybrid processen (Osenbrück proces): NH 3 + H 2 O

Teknologier, sammenligning på kogepunkter

Varmedrevne varmepumper Hvis man alligevel anvender gas som primær energikilde til lavtemperaturtørring kan det overvejes om en absorptionsvarmepumpe kan bruges gratis Principskitse med anslåede temperatur- og effektværdier Inlet air 20 C Fuel 10 C Exhaust air 0,7 MW 80 C 1 MW 0,1 MW Heat loss 40 C 1,7 MW Gas inlet 85 C Drying chamber Dryed product out Wet product inlet COP = 1,8 / 1,1 = 1,6