Energitekniske grundfag 5 ECTS
|
|
|
- Andreas Jessen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energitekniske grundfag 5 ECTS
2 Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske grundbegreber 6. Termodynamiske egenskaber 7. Workshop Hvad er et energisystem for noget? 8. Energi-transport 9. Workshop Hvordan virker energimaskiner? 10. Elektriske kredsløb, magnetisme, elektromekanik 11. Termodynamikkens 1 lov 12. Elektriske kredsløb, magnetisme, elektromekanik 13. Termodynamikkens 2 lov 14. Bernoulli-ligningen og dens anvendelse 15. Varmeledning og termiske netværk
3 Dagens litteratur Primær læsning: Chapter 16 Supplerende læsning: Chapter
4 Repetition fra sidst
5 Dagens lektion Varmeledning De forskellige måder at overføre varme på Hvordan beregner jeg varmetabet i mit hus?
6 Varmeoverførsel/Varmetransmission Varmetransmission finder sted når der er en temperaturforskel
7 Varmeledning (conduction) Varme er den kinetiske energi af molekyler Når et molekyle med høj energi kolliderer med molekyler med lav energi overføres noget af energien varmetransmission
8 Varme konvektion (convection) Udover varmeledning overføres varme på grund af luftens/væskens bevægelser = konvektion Tvungen konvektion Luftstrømning Naturlig konvektion Forskel i temperatur = forskel i massefylde
9 Stråling Varme overføres ved hjælp af fotoner Alting udsender stråling, f.eks. Infrarød stråling
10 Termisk ledningsevne Den termiske varmeledningsevne k [ W / m C] Hvor meget varme (energi) per sekund per meter per grad celsius kan der overføres i et givent materiale Metaller er god til at lede varmen Gasser er dårlige til at lede varmen
11 intermezzo Brug to minutter på at diskuterer med siden manden (m/k) om hvordan en termorude virker.
12 Termisk diffusivitet Forholdet mellem varmeledning og varmekapacitet Hvor hurtigt varmen ledes igennem materialet α = = Hvor meget varme der kan gemmes i materialet k ρc P Man brænder ikke fingrene ved at stikke dem ind i en varm ovn, men man brænder dem hvis man ikke bruger en ovnhandske Jern: α=22.8m 2 /s Keramik: α=0.75m 2 /s Træ: α=0.13m 2 /s Luft: α= m 2 /s
13 Fouriers lov Fouriers law of heat conduction dt dx T T x [ ] 1 2 Qcond = ka = ka W Varme flyder altid fra varmt til koldt! A er arealet normalt til retningen af varmeoverførslen
14 Intermezzo #2 Brug 2 min på at diskutere med siddemanden hvordan disse bordskånerer virker. Hvordan kan man opstille en energibalance for bordskåneren som systemgrænse? Hvorfor brænder de ikke bordet?
15 Newtons lov om køling Newton s law of cooling conv s s ( ) [ ] Q = ha T T W h er the convective heat transfer coefficient A s er arealet på overfladen T s er overfladetemperaturen T er omgivelsernes temperatur h [W/m 2 C] afhænger af flowet! Og er således ikke en egenskab for fluiden.
16 h relationer For fuldt udviklede strømninger med konstant temperatur Flow over en flad plade hl Laminart: Nu = = Re k Pr hl Turbulent: Nu = = Re k Pr L L Rørstrømning hd Laminart: Nu = = 3.66 k hl Turbulent: Nu = = 0.023Re Pr k L T in T out T S
17 Endnu flere dimensionsløse tal Nusselt s tal hl Nu = = k convection conduction Dimensionsløs convective heat transfer coefficient Angiver hvor meget mere varmetransmission der finder sted ved konvektion (bevægelse) i forhold til det der vil finde sted ved ren varmeledning (stilstand) Prandtl s tal µ c momentum Pr p = = k varme Sammenstilling mellem egenskaber for fluiden Afhænger af temperaturen; kan findes i tabellerne bagerst i bogen
18 Intermezzo #3 Hvordan virker en sweater? Hvorfor virker den ikke i blæsevejr.
19 Stafan-boltzmann s lov Stafan-boltzmann s lov rad 4 4 ( s ) [ ] Q = εσ T T W ε er emissiviteten (0<ε<1) σ er boltzmanns konstant ( W/m 2 K 4 ) Afhænger af T 4!
20 Intermezzo #4 Hvilke varmetransmissions-mekanismer er på spil i en varmluftsovn. Med hvilken bliver mon mest varme overført?
21
22 Termisk modstand konceptet Ohms-lov: flowet af elektroner = I = V V R 1 2 e Fouriers lov: T T T T flowet af varme = Q cond = ka = x R Newtons lov: Q cond T T = R conv Wall
23 Modstande i serie
24 Modstand i serie Varmeflowet er det samme gennem hele muren T = T R 1 2 total 1 L 1 Rtotal = Rconv,1 + Rwall + Rconv,2 = + + h A ka h A 1 2
25 Parallelle modstande
26 Kombinationer
27 Intermezzo #5 Hvordan skal jeg beregne hvor meget energi der skal bruges til at varme dette arkitektoniske mesterværk op med på en vinterdag? Hvilke antagelser skal jeg tage? Hvilke informationer mangler jeg? Hvordan skal det termiske netværk se ud.
28 Overall heat transfer coefficient Ofte er vi kun interesseret i ét tal for varmeovergang-koefficienten. Fx kan en varmeveksler ofte have en kompliceret geometri. Kun den totale modstand måles og angives ved en U værdi. Overall heat transfer coefficient : U [W/m 2 C] hvor varme overførslen bestemmes: Q = UA T W det et ses at: [ ] 1 UA = Rtotal
29 Opgaver Formålet med dagens lektion var at få lidt føling med de forskellige begreber indenfor varmetransmission.
Energitekniske grundfag 5 ECTS
Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget?. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske
Energitekniske grundfag 5 ECTS
Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske
Energitekniske grundfag 5 ECTS
Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske
Energitekniske grundfag 5 ECTS
Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engeerg Practice 4. Elektro-magnetiske
Modeldannelse og simulering
Modeldannelse og simulering Tom S. Pedersen, Palle Andersen [email protected] [email protected] Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Automation and Control Modeldannelse og simulering p. 1/21
Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Varmetransmission ved ledning, konvektion og stråling. Forelæsningsnotat, DTU Byg
Varmetransmission ved ledning, konvektion og stråling Forelæsningsnotat, DTU Byg Redigeret af Cecilie Vej-Hansen og Carsten Rode, 200 Forord Varme opfattes i termodynamikken som noget, der tilføres et
Teorien bag solfilmens virkemåde
Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse
Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival
Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Projekt termodynamik Gruppe 10 Caroline Mariane Rossing - s123581 David Michael Bonde - s123800 Mathias Malmkvist Bahrenscheer - s123999 Nicklas Christian
Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Tema: Modellering og analyse af energitekniske systemer. Synopsis:
Aalborg Universitet Energi Pontoppidanstræde 101-103 Telefon 99 40 33 11 http://www.studieweb.nsn.aau.dk/ Titel: Vandkøling af højeekt lysdiode Tema: Modellering og analyse af energitekniske systemer Synopsis:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-Juni 2013 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Eksperimentelle test af rør med mikrofinner til forøgelse af varmeovergang
Eksperimentelle test af rør med mikrofinner til forøgelse af varmeovergang - Bachelorafhandling - - Marco Daniel Jensen - Aalborg Universitet Esbjerg Bæredygtig Energiteknik med specialisering i Termisk
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås
Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien
Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule
U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.
Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Optimering af bygningers varmeisolering
Optimering af bygningers varmeisolering Afgangsprojekt januar 2011 Udarbejdet af: Simon Jacobsen, S070152 Vejleder: Professor Carsten Rode Andreas Schjørring Jørgensen, S072584 Indholdsfortegnelse 1. Bilagsoversigt...
Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Fysik B Michael Stenner (mst) Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) 1k18 1k18 htx Forløbsoversigt
Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!
Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Udvikling og design af ukrudtsdamper
Udvikling og design af ukrudtsdamper 7. semester - Bachelorprojekt. Af Martin Kallestrup Jørgensen 9. oktober 2015 side - 1 - side - 2 - Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling Fibigerstræde
Journalark. Varmekapacitet
Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde
Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro
OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning
Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve
FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.
COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold
COOL ROOFS - FARVET TAGPAP En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold 2 3 INDLEDNING Erfaringer fra udlandet har vist, at man ved anvendelse af hvid tagoverflade i stedet
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek
Grundlæggende fluid mekanik
Slide 1 Hvad er Fluid mekanik? Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser. Mekanik er en beskrivelse af den måde de opfører sig på i bevægelse. Fluid mekanik er altså en international betegnelse
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger
Undersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015
VARMEAKKUMULERINGS BETYDNING FOR INDEKLIMA OG ENERGI SBi 25. marts. 2015 Tid Onsdag 25. marts 2015 kl. 15.30-17.45 Sted Statens Byggeforskningsinsitut, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Beskrivelse
Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Klodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp
Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering
Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering This page intentionally left blank Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering 2. UDGAVE Af Søren Gundtoft og Aage Birkkjær
Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011
Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Matematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Entropibegrebet Jacob Nielsen 1
Entropibegrebet Jacob Nielsen 1 I 1871 introducerede Maxwell dæmonen, der ved hjælp af molekylær information tilsyneladende kan krænke termodynamikkens 2. hovedsætning. Centralt i termodynamikken står
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Dynamikken ved opvarmning og nedkøling The dynamics of heating and cooling
Dynamikken ved opvarmning og nedkøling The dynamics of heating and cooling Naturvidenskabelig Basisuddannelse 2. semester Gruppe 9 Hus 13.2 Christian Haargaard Olsen Lars von Moos Lau Malthe Borch Tim
Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Modellering og indpasning af et solfangeranlæg i en enkeltfamiliesvilla
Synopsis Title: Modellering og indpasning af et solfangeranlæg i en enkeltfamiliesvilla Semester: P3 Semester theme: Modellering og analyse af simple energitekniske systemer Project period: Efterår 2011
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste
Program: Dimensionering af vekslere. 11 April 2018 Fjernvarmenshus, Kolding
Program: Hvor bruges vekslere i dag Lidt fysik Hvilke typer af vekslere findes der? Hvordan dannes en kanal i en veksler? Pladernes udformning High, Low og Mixed plader MICROPLATE veksler Dobbelt Wall
Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.
Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der
Termisk modellering af højspændningskabler
Termisk modellering af højspændningskabler P3 Projekt Gruppe EN3-303 Institut for Energiteknik Aalborg Universitet 19. december 2012 Institut for Energiteknik Pontoppidanstræde 101 9220 Aalborg Telefon
Termodynamik. Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse. Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen
Termodynamik Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen Termodynamik teoretisk grundlag, praktisk anvendelse 2. udgave, 1. oplag 2007 (c) Nyt Teknisk
Naturens byggeklodser
Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning
BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Termisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Øvelse i termisk analyse
Øvelse i termisk analyse Fysisk teknik ved Bo Jakobsen http://dirac.ruc.dk/~boj/teaching Efterår 2011 1 Baggrund Øvelsenhartilformålatsættejerindienmetodetilatbestemmeetmateriales frekvensafhængige varmekapacitet.
Termoelektrisk køling
ermoelektrisk køling + Ingen bevægelige dele Fordele og ulemper + Lydløs! + Pålidelig og stort set vedligeholdelsesfri + kalerbar + Ingen drivhusgasser + Nøjagtig temperaturkontrol + Operation i barske
Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
