Tema: Bæredygtig forsyning Grundlag for CO 2 -beregner og vurdering af teknologier for energiforsyning November 2010
Deltagere i delprojekt 3 Bæredygtig forsyning Albertslund kommune: Albertslund kommune: Arcon Solvarme: Brøndby kommune: COWI: DTU-Byg: Hvidovre kommune: Københavns Energi: Københavns kommune: VEKS: VEKS: VEKS: Ian Cridland Hans Henrik Høg Anders Otte Jørgensen Troels Hartung Theodor Møller Moos Svend Svendsen Jeppe Friis-Hansen Sannah Grüner Thomas Chapelle Hans Henrik Hansen Troels Duhn Marie-Louise Lemgart (Projektleder) Baggrund, omfang og indhold i nærværende rapport Kortlægning af handlingsplaner for en mere bæredygtig energiforsyning, har været drøftet på møder m.v. i partnerkredsen under delprojekt 3. Flere af projektdeltagerne har endvidere leveret skriftlige bidrag og løbende kommenteret rapporten. Troels Hartung, Brøndby kommune og Marie-Louise Lemgart, VEKS har stået for sammenskrivning og den endelige bearbejdning. Albertslund 8. november 2010 0
Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 2 1.1 Formål 3 2 SAMMENFATNING 4 3 NATIONALE MÅLSÆTNINGER, HANDLINGSPLANER OG LOVGIVNING 6 3.1 Målsætninger og strategier på klimaområdet 6 3.2 Målsætninger og handlingsplaner for energiforsyningen 8 3.3 Lovgivning 15 3.4 Varmeplan Hovedstaden 17 3.5 Projekter og planer hos VEKS/CTR 22 4 KOMMUNALE OG LOKALE MÅLSÆTNINGER OG HANDLINGSPLANER 24 4.1 Kommunale klimamålsætninger og handlingsplaner 24 4.2 Københavns Energi (KE) 29 5 STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING 33 6 LOKALE UDFORDRINGER MOD ET BÆREDYGTIGT ENERGISYSTEM 35 6.1 Kommunal planlægning 35 6.2 Værktøjer og samarbejder 36 6.3 Forslag til konkrete initiativer til lokalt at fremme et mere bæredygtigt energisystem 37 7 BAGGRUNDSDOKUMENTER 39 1
1 Baggrund Samfundet står over for store udfordringer på klima- og energiområdet. Der er en øget global efterspørgsel efter energi, der på den ene side medfører en stigende udledning af drivhusgasser og på den anden side bidrager til stigende energipriser og afhængighed af importeret energi. For at bidrage til et bæredygtigt og velfungerende samfund, er det nødvendigt at fokusere på i stigende grad, at gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Den danske regering har derfor som langsigtet mål, at Danmark skal være frit for fossile brændsler i 2050. CO 2 -udslippet kan nedbringes ved enten at forbruge mindre energi eller ved at erstatte den fossile energi med fossilfrie energiformer som sol, vind og biomasse. Hver for sig vil tilgangene næppe kunne reducere CO 2 -udslippet på en økonomisk attraktiv måde, men ved at søge en balance mellem besparelser og en udbygning med vedvarende energi, vil der være langt bedre muligheder for omkostningseffektivt at kunne nå målsætningen om Danmark som uafhængigt af fossile energikilder. Denne rapport beskriver en række af de internationale, nationale og regionale målsætninger og regler, der sætter rammerne for arbejdet på bygnings- og energiområdet, ligesom der gives et indblik i et par af de væsentlige forslag til handlingsplaner, der fokuserer på omstillingen af energistystemet. Rapporten afsluttes med at drøfte hvordan kommunerne kan bidrage til at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udslippet. Kortlægningen af handlingsplaner for bæredygtig energiforsyning er udarbejdet som led i arbejdet med en CO 2 -beregner, der fokuserer på sammenhængen mellem forsyning og renoveringstiltag i bygninger. Formålet med CO 2 -beregneren er, at den skal forenkle prioriteringen mellem forskellige forsynings- og besparelsesalternativer. Samspillet mellem de gældende handlingsplaner for bæredygtig forsyning og et kommende beregningsværktøj skal derfor synliggøres. Gennem arbejdet identificerede projektgruppen et behov for, generelt at se på de kommunale handlingsplaner. Derfor er handlingsplanerne for at nedbringe energiforbruget på kommunalt niveau såvel som de internationale og nationale målsætninger vurderet. På den baggrund efterlyses en standardiseret metode til at opgøre CO 2 - udledningen. En standardiseret metode vil gøre det nemmere og mere overskueligt for kommunerne at sammenligne deres indsats. 2
1.1 Formål Nærværende rapport skal give et billede af sammenhængen mellem de overordnede nationale målsætninger på klima- og energiområdet og hvordan kommuner og forsyningsselskaber bidrager til at indfri målsætningen, herunder en vurdering af eksisterende værktøjer samt forslag til supplerende. Afrapporteringen har særligt fokus på bygningsområdet og afdækker EU, nationale, regionale (Hovedstadsregionen) samt kommunale målsætninger og handlingsplaner. 3
2 Sammenfatning Internationalt I henhold til Kyoto Protokollen er Danmark forpligtet til at nedbringe sit CO 2 - udslip med 21 % i perioden 2008-12 i forhold til 1990. For perioden 2012-20 har Danmark gennem EU forpligtet sig til at reducere CO 2 -udslippet med 20 % i forhold til udledningen i 2005. Endvidere skal Danmark i henhold til VE-direktivet sikre at VE (vedvarende energi) i 2020 dækker 30 % af det samlede energiforbrug herunder særskilt at VE skal udgøre 10 % af energiforbruget til transport. Nationalt I Danmark er der indgået en række politiske aftaler, der skal bidrage til at indfri målsætningerne. Ifølge den energipolitiske aftale fra 2008 skal bruttoenergiforbruget falde med 2 % årligt frem mod 2011 og 4 % frem mod 2020. Samtidig skal energiforbruget i statens bygninger falde med 10 % frem mod 2011. Endvidere skal VE i henhold til aftalen dække 20 % af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011. Aftalen indebærer, at kravene til nye bygningers energiforbrug strammes frem mod 2020 så energiforbruget nedbringes med 75 % i forhold til kravene fra 2008. Regeringen har fremlagt en række konkrete strategier for hvordan forskellige sektorer, herunder landbrug, transport og byggeri, kan bidrage til håndteringen af de klima- og energimæssige udfordringer. Samtidig har en række private aktører på energiområdet udarbejdet planer og scenarier for hvordan de nationale målsætninger kan indfris, og endelig har den af regeringen nedsatte klimakommission udarbejdet forslag til 40 initiativer, der kan bidrage til at indfri målsætningen om at Danmark skal være uafhængigt af fossile energikilder i 2050. Statens mulighed for at påvirke udviklingen i energiforbruget og CO 2 -udslippet er af en mere overordnet karakter i form af fx skatter og afgifter, tilskudsordninger og konkret lovgivning. Kommunalt I modsætning til staten har kommunerne som de lokale bygnings- og planlægningsmyndighed derimod mulighed for at spille en central rolle i den konkrete gennemførsel af tiltag. Kommunerne har bl.a. større kontakt med borgerne i forbindelse med byggesager og har fx mulighed for at udlægge byområder til lavenergibyggeri og at sikre en opdateret varmeplanlægning samt som stor bygningsejer at bidrage til udviklingen af nye metoder til en bedre udnyttelse af energien. Kortlægningen har imidlertid vist, at der på nuværende tidspunkt ikke er en samlet målsætning for, hvordan kommunerne skal arbejde med nedbringelse af CO 2 - udslippet og energiforbruget. Mange kommuner har udarbejdet klimastrategier og målsætninger, men disse er juridisk uforpligtende for kommunerne og ikke altid direkte sammenlignelige. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne 4
udviklingen og de enkelte tiltag i de forskellige kommuner. Endvidere har en del kommuner valgt ikke at udarbejde målsætninger eller er meget ukonkrete i fastlæggelsen af deres målsætninger. På trods af deres myndighedsopgaver er kommunerne på nuværende tidspunkt ikke forpligtet til at realisere besparelser. Derfor er der stor forskel på hvor målrettet de enkelte kommuner arbejder med området og dermed er der også stor forskel på de effekter borgere og virksomheder i forskellige kommuner oplever. Standarder Der er i mange kommuner en stor udfordring i at udnytte potentialet for at bidrage til opfyldelsen af Danmarks forpligtelser til at nedbringe CO 2 -udledningen og energiforbruget. Kortlægningen viser, at der kan opnås yderligere resultater gennem en koordineret indsats og ved, at kommunerne arbejder målrettet med at fremme energibesparelser og nedbringe energiforbruget. Her vil en standardiseret metode til opgørelse af CO 2 -udledningen både gøre det nemmere og mere overskueligt for kommunerne at sammenligne deres indsast. Samtidig vil kommunerne i højere grad få synliggjort deres indsats i et nationalt perspektiv. En sammenhængende strategi for investeringer og reduktionsmål, med tilhørende standardiserede værktøjer og arbejdsmetoder, kan medvirke til at kommunernes indsats for at fremme energirenoveringer og bæredygtig forsyning bliver så intelligent og målrettet som muligt. 5
3 Nationale målsætninger, handlingsplaner og lovgivning Dette kapitel beskriver de overordnede forpligtigelser, målsætninger og strategier inden for klimaområdet. 3.1 Målsætninger og strategier på klimaområdet EU s langsigtede klimamålsætning er, at der opnås en reduktion på mellem 80 og 95 % af de industrialiserede landes udledninger af drivhusgasser frem til 2050 i forhold til udledningen i 1990. Af den seneste danske klimapolitiske redegørelse fra april 2010 fremgår, at regeringens klimapolitik er baseret på følgende principper: At Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser til reduktion af drivhusgasser på både kort (2008-2012) og længere sigt (2013-2020), og at det sker med robusthed. At Danmark på længere sigt skal blive uafhængig af fossile brændsler. At klimaindsatsen skal være omkostningseffektiv og gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik. Danmarks og EU s internationale forpligtigelser er tæt knyttet til Kyotoprotokollen. 3.1.1 Kyotoprotokollen Kyotoprotokollen er en international bindende aftale. For Danmark indebærer aftalen, at Danmarks samlede drivhusgasudledning ikke må overstige 54,8 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i gennemsnit perioden 2008-12. Dette svarer til en reduktion i udledningerne på 21 % i forhold til udledningen i 1990. Målet er defineret som de indenlandske emissioner fratrukket effekten af indenlandske sinks (nettooptag fx i form af skove, der binder CO 2 ) og internationale kreditter. De indenlandske emissioner er delvist omfattet af EU s kvotehandelssystem. Heri indgår ca. 380 danske produktionsenheder inden for el/varme, industri og off-shore olieindvinding. Ikke kvoteomfattende emissioner kommer bl.a. fra landbrug, transport, ikke kvoteregulerende virksomheder og energiforbrug i bygninger som ikke kan relateres til el/varme produktionsenheder under kvotesystemet, eksempelvis private oliefyr. Danmarks udledning i 2009 er foreløbig opgjort til 62,1 mio. tons CO 2 - ækvivalenter, hvilket svarer til et fald på ca. 10 % i forhold til 1990. Det danske BNP er i samme periode steget med over 40 %. Reduktionen i udledningerne 6
skyldes ikke mindst det store fokus på forbedring af energieffektiviteten, blandt andet gennem energiafgifter, øget samproduktion mellem el og varme, udbygning af fjernvarmenettet, samt udbygning med vedvarende energi. Udledningerne forventes fortsat at falde markant frem mod 2012. Danmark kan i lighed med andre i-lande opfylde sine forpligtigelser i henhold til Kyoto-protokollen ved at medregne klimagasreducerende tiltag i hhv. udviklingslande (CDM-projekter) og Østeuropa (JI-projekter), efter nøje beskrevne regler og retningslinjer. Af Energistyrelsens seneste opgørelse over drivhusgasudledningerne fra december 2009, fremgår det, at den danske Kyoto-forpligtigelse forventes at kunne blive opfyldt, inklusive politisk besluttede men endnu ikke implementerede tiltag, jf. Tabel 1. Tabel 1: Kyotoregnskab med besluttede tiltag Mio. ton CO 2 -ækv. årligt (gennemsnit for perioden 2008-2012) Kyotomål ved tabt basisår sag 54,8 Kreditter til dækning ved tabt basisårsag - 1,0 Udledning fra kvotesektoren 24,0 Forventede udledninger fra ikke-kvoteomfattede sektorer 37,3 Sinks (nettooptag) - 1,7 Kreditter, (erhvervelse af JI/CDM kreditter i udlandet) - 3,7 Ikke implementerede tiltag - 0,1 Resterende manko 0 3.1.2 Klimaforpligtigelse frem mod 2020 EU traf i december 2008 beslutning om en klima- og energipakke for perioden efter 2012. Her forpligtiger EU sig til en samlet reduktion af udledningen af drivhusgasser på 20 % i 2020 i forhold til 1990. Udledningen i energisektoren og den energitunge industri vil her blive reguleret centralt af EU s kvotesystem, hvorfor den nationale indsats efter 2012 vil vedrøre øvrige sektorer. 7
Danmarks reduktionsmål for ikke-kvoteregulerede sektorer er 20 % frem mod 2020 i forhold til 2005. Dette er blandt de højeste i EU, hvor medlemslændernes reduktionsmål varierer fra -20 % til + 20 %. EU er villig til at øge sin forpligtigelse til en samlet reduktion på 30 % hvis andre I-lande forpligtiger sig til tilsvarende reduktioner og udviklingslandene bidrager i tilstrækkeligt omfang. Med de igangværende og besluttede tiltag vil Danmark i henhold til de seneste opgørelser og fremskrivninger over drivhusgasudledningerne kunne leve op til sine forpligtigelser frem til 2015, hvorefter der skal igangsættes yderligere tiltag for at opfylde målsætningen om en reduktion på 20 % i 2020 i forhold til 2005. Såfremt EU s reduktionsmålsætning øges til 30 % vil der være behov for at iværksætte nye tiltag der reducerer udledningerne tidligere. 3.2 Målsætninger og handlingsplaner for energiforsyningen Den danske energipolitik er baseret på en række politiske aftaler. Den seneste større energipolitiske aftale blev indgået d. 21. februar 2008. Ifølge aftalen skal bruttoenergiforbruget falde med 2 % i forhold til 2006 frem til 2011 og 4 % frem til 2020. Samtidig skal VE skal i henhold til aftalen dække 20 % af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011 Aftalen indeholder en række konkrete initiativer der skal sikre at målene nås. Af særlig interesse for energiforsyning og -forbrug i relation til bygninger kan nævnes: Energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 25 % i 2010, mindst 25 % i 2015 og mindst 25 % i 2020, i alt en reduktion på mindst 75 % i 2020. Kravene til den første reduktion på 25 % trådte i kraft med det nye bygningsreglement BR10. Der er indført en frivillig 2015-lavenergiklasse, som vil være lovpligtig fra 2015. 2020-klassen forventes meldt ud så hurtigt som muligt og senest i foråret 2011. Der afsættes 20 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 og 5-10 mio. kr. årligt derefter til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger, inklusive videncenter for energibesparelser i bygninger. Kommunalt ejede fjernvarmeselskaber gives mulighed for fjernkølingsaktiviteter. I følge aftalen skal parterne bag aftalen, inden udgangen af 2010, drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2011. Det er den danske regerings plan at fremlægge et regeringsudspil efter offentliggørelsen af Klimakommissionens rapport. Regeringsudspillet skal danne grundlag for drøftelser om en ny energipolitisk aftale med yderligere initiativer til fremme af vedvarende energi og energibesparelser. 8
Regeringen har endvidere fremlagt flere strategier for, hvordan forskellige sektorer herunder landbrug, transport og byggeri, kan bidrage til håndteringen af de klima- og energimæssige udfordringer: Grøn Vækst, der indeholder en række tiltag, som skal realisere regeringens vision om et samfund, hvor der satses på grøn adfærd og grøn teknologi for at løse miljø-, klima- og naturudfordringerne, og samtidig skabe en grøn vækstøkonomi. Planen skal bl.a. udbygge landbrugets rolle som leverandør af grøn energi i form af energiafgrøder og biogas. Aftalen Grøn Vækst 2.0 fra april 2010 indeholder yderligere initiativer, der skal styrke brugen af biomasse fra landbruget Grøn Transport fra december 2008 fastslog, at den stigende kurve for transportens CO 2 -udledning skal knækkes. Med den politiske aftale En grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der lagt op til en lang række initiativer, der bl.a. skal styrke den kollektive trafik og øge energieffektiviteten i eksisterende køretøjer. Samtidig har regeringen besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen for el-biler frem til 2015 og forbereder desuden en grønnere bilbeskatning. Erhvervsklimastrategien fra december 2009, omfatter over 20 nye initiativer og har til formål at gøre Danmark til et grønt laboratorium til udvikling og afprøvning af nye, grønne løsninger. Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, indeholder en række konkrete initiativer til at nedbringe energiforbruget i såvel nybyggeri som i eksisterende bygninger, herunder initiativer der skal fremme fjernvarme og vedvarende energi samt fremme af de økonomiske incitamenter til energibesparelser. 3.2.1 National handlingsplan for vedvarende energi Indfasning af flere vedvarende energikilder skal sikre, at udledningen af drivhusgasser reduceres samt at forsyningssikkerheden øges. Dette gælder både Danmark nationalt (jf. foregående afsnit) men også for EU som helhed. Derfor har EU i VE-direktivet fastsat et overordnet mål om at VE skal udgøre mindst 20 % af de samlede energiforbrug i 2020. Målet er herefter fordelt på de enkelte medlemslande ud fra en vurdering af deres potentialer. Det fastsatte mål for Danmark er sat til 30 % og er blandt de højest. VE-direktivet indeholder endvidere et særligt mål om at andelen VE skal udgøre mindst 10 % af energiforbruget til transport i 2020. Danmark har 23. juni 2010 sendt den nationale handlingsplan for VE til kommissionen. I den seneste fremskrivning fra april 2010 skønnes det, at Danmark i 2020 kan nå en samlet VE-andel på 28,3 % mens transporten særskilt kan nå en andel på 6 % VE. Samtidig vil bruttoenergiforbruget blive reduceret med 1,9 % i forhold til 2006 uden yderligere initiativer. For at opfylde målet for VE og det nationale mål om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 % vil der således være behov for yderligere initiativer. 9
Der er opstillet følgende forventede sektormål for andelen af VE i 2020: opvarmning og køling 39,8 % elektricitet 51,9 % transport 10,1 % Det forventes, at de danske mål for VE opfyldes gennem indenlandske tiltag der dels effektiviserer energiforbruget, dels øger udbygningen med VE. I dag dækker fjernvarme ca. 45 % af det samlede endelige energiforbrug til opvarmning af boliger, (25 % for enfamilieboliger og 82 % for etageboliger) og ca. 65 % af opvarmning af bygninger inden for handel og service (inkl. den offentlige sektor). I 2010 forventes ca. 35 % af fjernvarmeproduktionen at komme fra vedvarende energikilder. Denne andel forventer regeringen vil stige til ca. 51 % i 2020, samtidig med en øget udbredelse af fjernvarmenettet. I den politiske aftale Grøn Vækst af 16. juni 2009, forventes stor udbygning med biogasanlæg fra husdyrgødning. Der er bl.a. fokus på at bryde de ikkeøkonomiske barrierer på området, herunder mulighed for anlægstilskud til biogasanlæg, og tilskudsmæssig ligestilling for afsætning af biogas i hhv. kraftvarmeanlæg eller naturgasnettet. Endvidere ændres planloven til at kommunerne skal inddrage lokalisering af biogasanlæg i planlægningen. Der forventes også et mindre bidrag fra solenergi til fjernvarmeforsyningen lige som der er alt større interesse for at udnytte geotermi. 3.2.2 Klimakommissionen Regeringen nedsatte i 2008 Klimakommissionen, som fik til opgave at komme med forslag til, hvordan Danmark på sigt kan gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer. Den 28. september 2010 blev klimakommissionens afrapportering offentliggjort. Den viser, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % og gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i perioden frem til 2050. Dette vil kræve en total omlægning af det danske energisystem, hvor vindmøller og biomasse vil blive de vigtigste energikilder på bekostning af kul, olie og gas, som i dag dækker over 80 % af det danske energiforbrug. Af rapporten fremgår, at omstillingen skal ske gradvist, men at omstillingen bør starte allerede nu. Derved kan omkostningerne til omstillingen nedbringe, bl.a. fordi investeringer kan planlægges så de gennemføres i forbindelse med planlagte renoveringer og udskiftninger. 10
Klimakommissionen peger overordnet på en række punkter med hensyn til indretningen af fremtidens grønne energisystem, hvor følgende har mere eller mindre interesse for bygningernes energiforbrug: 40-70 % af energiforbruget skal dækkes af el mod 20 % i dag. Der skal opstilles væsentlig flere vindmøller som skal dække op mod halvdelen af energiforbruget. Energisystemet skal være intelligent og forbruget skal være mere fleksibelt for at kunne udnytte vindenergien fuld ud. Derfor skal teknologier som intelligente målere og tidsstyret anvendelse af fx varmepumper fremmes og der skal varmelagre og udbygges elforbindelser til udlandet. Biomasse kommer at spille en vigtig rolle, men der er udfordringer. Bygningerne kan varmes op med mindre end halvt så meget energi som i dag. Opvarmning er baseret på eldrevne varmepumper og fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper leverer energien til fjernvarmen. Klimakommissionen peger endvidere på i alt 40 anbefalinger til initiativer og beslutninger som er møntet på konkret gennemførelse i de nærmeste år for at sikre fremdrift mod de langsigtede mål i 2050. Af disse vurderes følgende at være af særlig interesse for nærværende projekt: At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemfører strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Samtidig skal kommunerne inddrage visionen i den fysiske planlægning, herunder i planlægningen af arealanvendelsen. Planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænser. At der for samtlige bygninger i Danmark indføres en energiopsparing som i kombination med energimærkning og certificeret konsulentordning skal forstærke bygningsejernes incitament til at energiforbedre bygningerne. At der i samarbejde med byggebranchen etableres en certificering af håndværkere med henblik på kompetenceopbygning, større synlighed og troværdighed af de håndværkere, der har speciale i energirenovering og - installationer. At Energistyrelsen etablerer en benchmarking af energiforbruget inden for relevante delbrancher. Dette sker med udgangspunkt i forsyningsselskabernes indrapportering til BBR af energiforbrug i de forskellige bygninger. 11
At kravene til indholdet i grønne regnskaber udvides, så de fremover skal indeholde regnskab over udviklingen i forbrug af fossile brændsler og drivhusgasudledninger. At de statslige institutioner inden 2020 realiserer alle rentable energibesparelser. At kommunerne og regionerne opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr. m² opvarmet areal på basis af BBR oplysninger. Energistyrelsen udarbejder regelmæssigt en benchmarking som sammenligner energiforbruget. At kommunerne og regionerne laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile brændsler. Planen skal sikre, at alle rentable energieffektiviseringsprojekter realiseres og skal tages op til revision hvert femte år. At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at det sikres et hensigtsmæssigt samspil med vindkraft og kraftvarmeproduktion. At der med henblik på at fremme udfasningen af olie til individuel opvarmning ikke må installeres nye oliefyr efter 2015. At der etableres muligheder for og incitamenter til fleksibelt elforbrug i erhverv, husholdninger og transport, herunder af der løbende følges op på udbredelsen af intelligente elmålere med henblik på at sikre, at disse lever op til kravene i et intelligent elsystem. Regeringen vil følge op på klimakommissionens afrapportering ved at komme med et oplæg til, hvornår og hvordan visionen om uafhængighed af fossile brændsler kan realiseres. 3.2.3 Varmeplan Danmark I september 2008 offentliggjorde Dansk Fjernvarme Varmeplan Danmark, der gennem tre scenarier giver foreningens bud på, hvordan fremtidens energisystem skal se ud. Varmeplan Danmark tager derfor først og fremmest udgangspunkt i fjernvarmen og beskriver, hvordan der sikres et optimalt samspil mellem forskellige forsyningsformer. Varmeplan Danmark er siden revideret i september 2010. Varmeplan Danmark er udarbejdet i et samspil med en projektfølgegruppe bestående af forskellige væsentlige interessenter, heriblandt Energistyrelsen, KL, Energinet.dk, DONG og Vindmølleindustrien. I første scenarie tilsluttes alle bygninger i eksisterende fjernvarmenet, så tilslutningsprocenten når 100. Dette opnås fortrinsvist ved at konvertere forsyningen med naturgas til fjernvarme. Dermed øges fjernvarmen med 4.700 GWh/år og tilslutningen øges fra 46 til 53 %. Udbygningen koster ca. 8 mia. kr. at gennemføre. 12
I andet scenarie konverteres desuden naturgasforsynede områder, som ligger op til 50 m fra de eksisterende fjernvarmenet. Dette scenarie koster 32 mia. kr. at gennemføre og øger fjernvarmen med 10.205 GWh/år svarende til en forøgelse af tilslutningen til 63 %. I tredje scenarie konverteres alle naturgasområder i fjernvarmeforsynede byer samt alle naturgasforsynede områder i op til 1 km afstand fra de større byers fjernvarmenet. Dermed er der kun naturgasområder tilbage i mindre byer og på landet. Dette scenarie øger fjernvarmen med 15.364 GWh/år svarende til en tilslutning på 70 %. Scenariet koster 78 mia. kr. at gennemføre. Scenarierne er beregnet ud fra det eksisterende varmebehov i bygninger. Gennemføres der sideløbende energibesparelser, kan omkostningsniveauet nedbringes i alle scenarierne, da man kan udbygge med en mindre infrastruktur pga. mindre varmebehov. Rapportens analyser peger på, at det er hensigtsmæssigt at udvide den nuværende fjernvarmeandel på 46 %. til et sted mellem 53 og 70 %. Nedenstående Tabel 2, viser de samlede omkostninger og marginalomkostninger ved de forskellige scenarier. Det bemærkes, at den marginale omkostning stiger markant mellem de tre scenarier. Tabel 2: Omkostningerne ved forskellige scenarier med angivelse af marginale omkostninger for udvidelser Scenarium 1 2 3 Potentiale GWh/år 4.746 10.205 15.364 Samlet omkostning mio. kr. 7.742 31.670 78.003 Omkostning pr. GWh/år mio. kr. 1,63 3,10 5,08 Marginalt potentiale GWh/år 4.746 5.459 5.159 Marginal omkostning mio. kr. 7.742 23.928 46.333 Marginal omkostning pr. GWh/år mio. kr. 1,63 4,38 8,98 I takt med at kravene til bygningers energiforbrug i de kommende år strammes, mindskes de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige former for varmeforsyning. Generelt er de samfundsøkonomiske omkostninger ved central kraftvarme marginalt lavere end naturgas, varmepumper og halmfyret fjernvarme. Varmeplan Danmark fremhæver dog, at samfundet som helhed er økonomisk bedst tjent med at der opnås en 100 % tilslutning til fjernvarmen. 13
Udenfor fjernvarmeområder, peger Varmeplan Danmark på varmepumper som det samfunds- og privatøkonomisk mest oplagte alternativ til fjernvarme. Som et alternativ hertil peges der på elvarme. Varmeplan Danmark har udarbejdet en række på hinanden følgende aktionsplaner, hvor aktionsplan 2010-2030 samt 2030-2050 skitseres i det følgende. Følgende tiltag forudsættes iværksat i perioden 2010-2020 med henblik på at opnå en markant forbedring af opvarmningssektoren frem til 2030, som samtidig baner vejen for, at Danmark kan forsynes 100 % med VE; De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, herunder konverteres det Københavnske dampnet til normal vandbaseret fjernvarme. Den samlede investering i renovering og konvertering anslås til i størrelsesordenen 35 mia. kr. Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning svarende til scenario 1 og 2, som afsluttes i perioden 2020-2030. De samlede investeringer anslås til 30 mia. kr. Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer med henblik på at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion. Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsyne mindst 70 % af ny bebyggelse. Den samlede investering i fjernvarmenet til ny bebyggelse er anslået til 9 mia. kr. Der udbygges med ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme, svarende til at forsyne en varmeproduktion på ca. 1.500 GWh. Investeringen afholdes af biogasselskaberne, som sælger biogas til fjernvarmeselskabernes gasmotorer. Der udbygges med 2 mio. m² storskala solvarme for en investering på 2 mia. kr. med op til 25 % dækning af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas. Fjernvarmeselskaberne indgår aktivt i markedet for fjernkøling. Der udbygges med lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. til de resterende 30 % af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg. Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 mio. m² solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 mia. kr. I fjernvarmeområder udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved at solceller, i takt med at det bliver fordelagtigt, indbygges i tagflader og facader. 14
Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne og naturgasområderne. I de naturgasområder, som ikke ventes konverteret til fjernvarme inden for de nærmeste år, fremmes tilslutningen af de sidste kunder. Der spares mindst 25 % på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 grader for derved at effektivisere såvel individuelle som kollektive anlæg. For perioden 2030-2050 anbefales, at alle tiltag fra perioden 2010-2030 fortsætter, herunder; Solvarmen udbygges til i alt 4 mio. m² for fjernvarme i kombination med sæsonlagre, så udnyttelsesgraden for solvarme i kombination med biomasse bliver ca. 60 %. Solvarme udbygges til i alt 2 mio. m² for individuelle anlæg. Der udbygges med geotermiske anlæg. Udnyttelsen af biogaskraftvarme fordobles. I forhold til basisforudsætningen for 2030, hvor fjernvarmen udbygges fra 46 % til ca. 63 % (scenario 2), og hvor der spares mindst 25 % på varmen, kan der blive behov for at skærpe indsatsen for at opnå de energipolitiske mål med de ressourcer, der er til rådighed. Eksempelvis kan fjernvarmen udbygges yderligere til ca. 70 % (scenario 3), og der kan spares yderligere op til 50 % eller mere alt afhængig af energiprisernes udvikling. 3.3 Lovgivning Den danske lovgivning til fremme af bæredygtig energiforsyning og energianvendelse rettet mod bygninger omfatter primært følgende: Bygningsreglementet fastsætter bl.a. energirammen, dvs. behovet for tilført energi til en bygning. Energirammen gælder for alle nyopførte bygninger og for større renoveringer. Energirammen er fastsat i forhold til behovet af tilført energi og derfor kan lokale vedvarende energianlæg, som ikke kræver tilførsel af brændsel medvirke til at sikre overholdelsen af energirammen. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger, indeholder en række bestemmelser og fastlægger reglerne om energimærkning af bygninger samt eftersynsordninger for kedler og ventilationsanlæg. 15
Lov om varmeforsyning indeholder overordnede rammer for udbygning af den kollektive fjernvarmeforsyning, herunder varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Planloven giver bl.a. kommunerne mulighed for i en lokalplan at fastlægge, at alle nye bygninger som bygges indenfor et geografisk område, skal opfylde lavenergikravene i bygningsreglementet, dvs. være bedre end de bindende krav. 3.3.1 Varmeforsyningsloven Fjernvarmeselskabernes prisfastsættelse reguleres af 20-22 i Varmeforsyningsloven. Inden for varmeforsyningslovens område sker prisfastsættelse ud fra de nødvendige omkostninger efter det såkaldte hvile-i-sig-selv -princip. Det betyder, at fjernvarmeselskaberne ikke må opkræve mere end det der dækker det konkrete anlægs omkostninger til drift, finansiering og vedligeholdelse mv. Energitilsynet anbefaler at fjernvarmeselskaberne tilstræber en kostægte tarifering, hvilket tolkes sådan, at fjernvarmeselskabernes faste omkostninger skal dækkes af forbrugernes faste bidrag mens selskabernes variable omkostninger dækkes af forbrugernes variable bidrag. Fjernvarmeselskabernes faste omkostninger er typisk udgifter til vedligeholdelse af ledningsnettet, kapitalomkostninger, afskrivninger og personaleomkostninger mv., mens de variable omkostninger består af udgifter til brændsel eller køb af varme fra kraftvarmeværker, el og varmetab. 3.3.2 Planloven Siden 2007 har kommunerne haft hjemmel i planloven til at fastsætte bestemmelser i lokalplaner om, at bebyggelse i et område skal opføres som lavenergibebyggelse, dvs. så det opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Der kan således i lokalplanen stilles præcise krav til, hvilken lavenergiklasse i bygningsreglementet, som byggeriet skal leve op til. Det kan fx i en lokalplan fastsættes, at ny bebyggelse som minimum skal opføres som lavenergibyggeri klasse 2015 eller passiv huse. Krav om lavenergibyggeri kan indføres både i nye og eksisterende byområder, dog kan der ikke stilles krav om, at eksisterende bebyggelse skal bringes til en bestemt energiklasse. 3.3.3 Tilslutningsbekendtgørelsen Tilslutningsbekendtgørelsen fastsætter et generelt krav om, at alle bygninger i områder med kollektiv forsyning skal tilsluttes denne. Siden 2006 har kommunerne imidlertid være forpligtet til at dispensere fra dette krav ved nybyggerier, 16
såfremt bygningen opføres som lavenergibyggeri. Samtidig er forsyningsselskaber fritaget fra pligten til at tilslutte bygninger til det kollektive forsyningsnet, hvis det bliver uforholdsmæssigt dyrt at tilslutte bygningen til den kollektive forsyning, fordi andre bygninger i område er fritaget fra tilslutningspligten og derfor ikke bidrager til anlægsomkostningerne. Endeligt har der tidligere været et generelt forbud imod elopvarmning i nybyggerier. Dette forbud skal kommunerne i dag dispensere fra når elopvarmning installeres i lavenergibygninger. 3.4 Varmeplan Hovedstaden Varmeselskaberne CTR, KE og VEKS gennemførte i 2008 og 2009 projektet Varmeplan Hovedstaden, der skulle skabe et grundlag for en vurdering af den fremtidige udvikling af varmeforsyningen i Hovedstadsområdet. Ligesom Varmeplan Danmark er Varmeplan hovedstaden et projekt udarbejdet af private virksomheder og dermed ikke en varmeplan i lovgivningsmæssig forstand. Varmeplan Hovedstaden er dermed ikke juridisk bindende. Formålet med projektet er at give selskaberne et grundlag for at vurdere, hvordan man kan medvirke til at sikre en varmeforsyning der er miljømæssig bæredygtig, økonomisk konkurrencedygtig og samtidig opretholder en høj forsyningssikkerhed. Varmeforsyningens nuværende infrastruktur er hovedsagelig planlagt og bygget for 20 30 år siden, hvor hele sektoren var omfattet af hvile i sig selv - princippet og hvor temaerne forsyningssikkerhed og økonomi var hovedprioriteter. I dag er en stor del af de produktionsenheder, der leverer overskudvarme til fjernvarmesystemet kommercielle og markedsbaseret, og de miljømæssige aspekter, især CO 2- udledningen, har mindst lige så stor fokus som de to andre aspekter. 3.4.1 Udviklingsforløb Ved at analysere forskellige scenarier etableres et udfaldsrum for forskellige handlinger og dette skal danne grundlag for beslutninger om den fremtidige varmeforsyning. I Varmeplan Hovedstaden opstilles fire scenarier, som er gennemregnet for årene 2010, 2015, 2020 og 2025. Grundscenariet beskriver en udvikling som den ser ud i dag uden særlige tiltag. Der regnes med varmebesparelser på 0,5 % om året, og udbygninger som de i dag er beskrevet i kommunernes rapporterede forventninger. Der forventes et årligt fjernvarmeforbrug på 36 PJ i 2025. 17
Besparelser og decentral teknologi viser konsekvenserne af en ambitiøs besparelsesindsats på 1,5 % om året eller en samlet reduktion i varmeforbruget på 24 % i 2025. Endelig forudsættes en indsats for at udnytte potentialet for overskudsvarme samt etablering af andre varmekilder som varmepumper og solvarme. Der forventes et årligt fjernvarmeforbrug på 31 PJ i 2025. Øget varmemarked viser især konsekvenserne af en indsats for at konvertere individuelt naturgasopvarmede ejendomme til fjernvarme og en forøget udnyttelse af geotermi. Der forventes et årligt fjernvarmeforbrug på 44 PJ i 2025. Forøgelsen af det årlige varmesalg udgør 2600 TJ i VEKS forsyningsområde, 2300 TJ i CTR s område og 1300 TJ i Lyngby og Køge kommuner. VE, besparelser og konvertering er opstillet for at kombinere de to foregående scenarier og dermed illustrere, at de to foregående scenarier ikke er i modstrid med hinanden, men at de kan kombineres. Samtidig anvendes mere geotermi for at være uafhængig af biomasse. Scenariet illustrerer desuden, hvordan fjernvarmen i hovedstadsområdet kan udvikles til alene at være forsynet med VE og affaldsvarme. Der forventes et årligt fjernvarmeforbrug på 36 PJ i 2025. 3.4.2 Resultater Resultaterne af analysen viser, at det i alle fire scenarier er muligt at nå en VEandel på 70 % eller mere i fjernvarmeforsyningen. Som det fremgår af Figur 1 er den maksimale andel af VE i brændselssammensætningen, som kan opnås 87 %, idet de resterende 13 % kommer fra det fossile indhold i affaldet. For at bringe VE andelen højere end 87 % skal det fossile indhold i affaldet nedbringes enten ved sortering eller ændret råstofanvendelse til de forbrugsgoder, der i dag har et fossilt indhold. 18
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundscenarie 2010 Grundscenarie Besparelser og dec. Øget varmemarked VE, besp., og konv. Affald Biomasse Solvarme Overskudsvarme Geotermi Figur 1: Resultat af scenarieanalyserne. I analyserne er beregnet den samlede årlige omkostning i 2025 for produktion og distribution af varmen. Der er indregnet nødvendige omkostninger på både el og varmesiden. Den selskabsøkonomiske og den samfundsøkonomiske omkostning er vist i Tabel 3. Tabel 3: Selskabs- og samfundsøkonomiske omkostninger for de fire scenarier i VPH Mio. kr. Grundscenarie Besparelser Øget varmemarked VE, besparelser, konvertering Selskabsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske omkostninger 4.084 4.945 3.582 4.496 4.485 5.611 4.234 5.581 Som det fremgår af Tabel 3, er omkostningerne ved scenariet med øget varmemarked markant lavere end ved de øvrige scenarier. En væsentlig årsag til de højere omkostninger i besparelsesscenariet er, at der er indregnet væsentlige omkostninger for at nå det højere besparelsesniveau. Det er således vurderet af Statens Byggeforskningsinstitut, at omkostninger ved energibesparende foranstaltninger kan reduceres fra 390 kr./gj til 75 kr./gj hvis foranstaltningerne samtidig sker med en planlagt renovering. Der ligger derfor en væsentlig udfordring i at få gennemført besparelserne på det rette tidspunkt eller at få udviklet metoder til at reducere omkostningerne ved gennemførelse af besparelserne. 19
1,20 1,00 0,80 Mio. ton CO2/år 0,60 0,40 0,20 0,00 Grundscenarie 2010 Grundscenarie Besparelser og dec. Øget varmemarked VE, besp. og konv. Affald Kul Naturgas Olie Individuel opvarmning Figur 2: CO 2- udledning fra hvert af de 4 scenarier i 2025, samt grundscenariet i 2010. Af Figur 2 fremgår, at det for de fjernvarmeforsynede områder vil være muligt at reducere CO 2 -emissionen til 50 % (grundscenariet) eller 40 % (besparelsesscenariet) af den nuværende emission. For scenariet med et øget varmemarked indeholder referencen udover emissioner fra fjernvarmeproduktionen, også emissioner fra den individuelle naturgas eller olieopvarmning, og for dette scenarie er reduktionen i CO 2 -emissionen ligeledes ca. 40 %. Den absolutte reduktion i dette scenarie er ca. 0,7 mio. tons CO 2 pr. år. Med det kombinerede scenarie (VE, besparelser og konvertering) vil det være muligt at reducere CO 2 -emissionen til mindre end 20 % af den nuværende emission. Brændselsforbruget til produktion af fjernvarme ændres i planperioden ved at kul og olie næsten udfases, mens naturgas reduceres med mere end 20 %. Samtidig øges anvendelsen af affald og biomasse. Anvendelsen af biomasse er at betragte som en overgangsløsning, for at opnå hurtige resultater i reduktionen af CO 2 - emissioner. I et længere perspektiv skal en del af biomassen erstattes af geotermi, da biomasse også betragtes som en knap ressource. Ændringerne i brændselsforbruget vil medføre en væsentlig øgning af forsyningssikkerheden for brændsler, da en større og større del er indenlandske brændsler. 20
3.4.3 Det langsigtede perspektiv Udover scenarierne frem til 2025 er der udviklet et perspektivscenarie frem til år 2050. I dette scenarie tænkes ingen af de eksisterende varmeproduktionsenheder at være i drift længere, og fjernvarmeforsyningen tænkes baseret 100 % på VE. Perspektivscenariet bygger tankemæssigt videre på VE, besparelser og konverteringsscenariet, og indeholder som disse både besparelser og konvertering fra individuel opvarmning. Alle enfamiliehuse og rækkehuse i bymæssig bebyggelse tænkes tilsluttet fjernvarmen. Varmebesparelserne er sat til 35 %, sammenlignet med 2010, hvorfor det samlede fjernvarmevarmeforbrug i 2050 forventes at være 34 PJ. 12 10 8 PJ/år 6 4 2 0 Geotermi Varmepumper Elpatroner Bioolie Affald Biomasse Sol Overskuds varme 2050 7,76 2,47 0,58 1,07 8,24 11,59 1,72 0,50 Figur 3: Fordelingen af brændselsforbruget i 2050 Som det fremgår af Figur 3 er geotermi og sol en væsentlig del af fjernvarmeforsyningen i 2050, og beregningsmæssigt forventes der installeret 525 MW geotermi og 400 MW solfangere. 3.4.4 Aktørerne Analyserne i Varmeplan Hovedstaden viser, at der er gode grunde til fortsat at have fjernvarme som den altdominerende opvarmningsform i hovedstadsområdet, og at der er gode incitamenter for aktørerne til at indrette varmeproduktionen miljø- og omkostningsmæssig effektivt i fremtiden. En række af de anvisninger der er i Varmeplan Hovedstaden bør forfølges af de forskellige aktører ved tilrettelæggelse af den fremtidige varmeforsyning: 21
Staten bør fortsat sikre de nuværende incitamenter til miljørigtig brændselsanvendelse. Varmeproducenter og varmeselskaber har med de gældende afgiftsregler et selskabsøkonomisk incitament til at ombygge de centrale kraftvarmeværker til biomasse. Kommunerne og varmeselskaberne bør aktivt tilskynde til en samordnet konvertering af individuelt naturgasforsynede områder til fjernvarme, i første omgang erhvervsejendomme og etageboliger Varmeselskaberne bør sikre en udviklingen af fjernvarmenettene, der understøtter den samlet set mest effektive anvendelse af de varmeproducerende anlæg i Hovedstadsområdet. Kommunerne og Varmeselskaberne bør fortsat engagere sig i varmebesparelser hos varmekunderne for langsigtet at reducere varmebehovet. Varmeselskaber og varmeproducenter bør engagere sig i udvikling af nye energikilde til varmeproduktion. 3.5 Projekter og planer hos VEKS/CTR VEKS og CTR står for transmissionen af fjernvarme mellem kraftvarmeværkerne og de lokale distributionsselskaber i en stor del af kommuner i Københavnsområdet. En stor del af de projekter og planer der arbejdes med hos VEKS/CTR retter sig på nuværende tidspunkt mod aktiviteter der understøtter scenariet med et øget varmemarked i Varmeplan Hovedstaden. Konvertering fra kul og naturgas til biomasse forhandles i øjeblikket med DONG. Forhandlingerne har vist, at der er uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, der kan blokere en konvertering. Derfor drøftes det nu med de relevante myndigheder hvordan processen kan fortsættes. Det forventes, at en aftale vil blive indgået i 2011. VEKS og CTR arbejder målrettet på at udvide varmemarkedet. Udvidelsen sker typisk på foranledning af det lokale distributionsselskab. I en situation, hvor det lokale distributionsselskab ikke ønsker at påtage sig opgaven har VEKS bestyrelse besluttet at VEKS kan påtage sig opgaven. Udbygningen sker således i overensstemmelse med det lokale distributionsselskab og indebærer, at distributionsselskabet altid kan overtage fjernvarmedistributionen i de nye områder mod at kompensere VEKS for aktiver der er bogført for det nye område. VEKS arbejder i øjeblikket med projekter hvor der samlet forventes et varmesalg på ca. 1000 TJ pr. år, og i hele VEKS område arbejdes der med ca. 1500 TJ, i CTR s område er tallet ca. 1000 TJ. 22
Både VEKS og CTR har introduceret en tarif ved køb af varme fra transmissionssystemerne, som fritager distributionsselskaberne for at betale fast afgift i en femårig periode for den varme, der afsættes til nye kunder. Tariffen er indført for at give incitament til øget tilslutning. VEKS har desuden udarbejdet et forslag til tarif over for slutbrugerne, som er direkte relateret til naturgasprisen. Dermed sikres det, at fjernvarmen altid er konkurrencedygtig med naturgassen. Fjernvarmeselskaber arbejder i henhold til varmeforsyningsloven efter hvile i sig selv -princippet, og tarifferne tilpasses så årets resultat bliver nul. Med den nye model følger tariffen naturgasprisen, og fjernvarmeselskabet har dermed ikke den samme kontrol over de fjernvarmetariffer der opkræves. For at sikre, at indtægter og udgifter årligt balancerer, reguleres i stedet afskrivningerne på anlægsinvesteringerne. Dermed er afskrivningsperioden for anlægsinvesteringerne ukendt, men den skal dog ligge inden for varmeforsyningslovens rammer på mellem 5 år og 30 år. Forslaget betyder, at man i en periode med høje naturgaspriser vil afskrive selskabet investeringer over en kortere periode, mens det modsatte vil være tilfældet når naturgaspriserne er lave. Tarifforslaget ligger i øjeblikket til udtalelse hos Energitilsynet, og vil blive behandlet på tilsynets møde den 29. november 2010. 23
4 Kommunale og lokale målsætninger og handlingsplaner Der har igennem de senere år været et stort fokus på at mindske CO 2 -udslippet. Dette har også smittet af på mange kommuner, som har i klimaplaner, klimastrategier, handlingsplaner for energibesparelser og lignende har opstillet målsætninger for nedbringelsen af deres CO 2 -udslip. Målsætningerne er typisk rettet imod kommunen som geografisk enhed på den ene side og kommunen som virksomhed på den anden side. En væsentlig drivkraft i dette er Danmarks Naturfredningsforenings projekt Klimakommuner. Som Klimakommune skal en kommune nedbringe sit CO 2 -udslip fra egne aktiviteter med 2 % årligt. Ultimo august havde 67 ud af 98 kommuner indgået aftale om at være klimakommune. Kommunerne har typisk lettest ved at gennemføre CO 2 -reduktioner igennem energibesparelser i forbindelse med egne aktiviteter. Omvendt er kommunens muligheder for at sikre generelle reduktioner i kommunerne som geografisk enheder hæmmet af, at kommunernes mulighed for at presse borgere og virksomheder til CO 2 -reduktioner er begrænsede. Kommunernes klimamålsætninger støttes i et vist omfang af, at der i de kommende år forventes at blive indfaset en større andel af biomasse i kraftvarmeværkerne i hovedstaden, hvilket nedbringer CO 2 -udslippet fra energiforbruget væsentligt. En række kommuner har dog valgt at fokusere på absolutte energibesparelser frem for reduktioner i CO 2 -udslippet. 4.1 Kommunale klimamålsætninger og handlingsplaner Mange kommuner har endnu ikke taget stilling til om, hvordan og hvor meget de ønsker at reducere deres udledning af drivhusgasser med. En række kommuner har dog udarbejdet strategier for hvordan de ønsker at nedbringe deres udslip af drivhusgasser, primært CO 2. Strategierne findes typisk enten som selvstændige publikationer eller som en del af fx kommuneplanen. I det følgende opstilles en kort sammenfatning af strategierne for hhv. Albertslund, Brøndby, Hvidovre og Københavns Kommune. På samme måde kan øvrige kommuner, der har opgjort deres CO 2 -udledning sammenlignes. Sammenligningerne belyser hvor energieffektivt de enkelte kommuner drives som virksomhed. Der er nogen variation kommunerne imellem. En del af forklaringen på disse forskelligheder findes formentligt i forskellig vedligeholdelsesmæssig stand af kommunernes bygninger, men også arealforbruget pr. medarbejder, skoleelev, plejehjemsbeboer mv. har en væsentlig betydning. Endelig er der visse forskellige i kommunernes opgørelser bl.a. opgør nogle kommuner CO 2 -udledningen som følge af transport særskilt, mens andre inkluderer denne i den samlede opgørelse. Samlet set vurderes det dog, at disse forskellige opgørelsesmetoder ikke i væsentlig grad bidrager til forskellene i kommunernes CO 2 -emissioner. 24
4.1.1 Albertslund kommune Kommunen som virksomhed skal nedbringe sit CO 2 -udslip med 5.000 tons gennem bl.a. energirenoveringer, og udskiftning af gadebelysning. Kommunen har desuden formuleret målsætninger på en række andre områder: Boligerne i kommunen skal reducere udslippet med 18.000 tons svarende til ca. 35 %. Dette opnås gennem klimarenovering af en række boligområder, fremme af lavenergibyggeri og opsøgende indsats til forbrugere med højt energiforbrug. Erhvervene skal nedbringe sin CO 2 -udledning med 21.000 tons svarende til 40 %. Reduktionen opnås igennem rådgivning til virksomheder omkring CO 2 - reduktioner samt etablering af netværk med andre kommuner for fremme af CO 2 -besparelser. Udslippet fra transport skal nedbringes med 8.000 tons svarende til 15 % gennem fokus på mobility management samt etablering af cykelstrategi og busstrategi for Vestegnen. Albertslund kommune har desuden indgået en kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser. Reduktionsmålsætning 2015: 25 % reduktion for kommunen totalt, svarende til 52.000 tons og 5.8 tons/indb, samt 25 % for kommunen som virksomhed svarende til 0,5 tons/indb. i forhold til 2006. Tabel 4: CO 2 -udledning Albertslund Kommune Indbyggertal: 27.000 CO 2 -udledning totalt: (2006) CO 2 -udledning/indb.: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed/indb: CO 2 -udledning pr. indbygger 2015: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed/indb 2015: 208.000 tons 7,7 tons 19.500 tons 0,7 tons 5,8 tons 0,5 tons 25
4.1.2 Brøndby Kommune Brøndby Kommune har igangsat en række initiativer, der skal sikre, at udledningen af drivhusgasser nedbringes. Kommunens aktiviteter er primært målrettet mod kommunens som virksomhed. Kommunen som virksomhed har opsat følgende delmål: Udledning fra el- og varmeforbrug skal reduceres med 20 % inden 2015 og 30 % 2020 i forhold til 2004. udledning fra transport skal reduceres med 8 % i 2015 og 20 % i 2020. Maks. 50 % af det samlede energiforbrug må dækkes af fossile brændsler. Reduktionsmålsætning 2020: 20 % reduktion for kommunen totalt, (9,9 tons/indb.) og 25 % for kommunen som virksomhed, (0,37 tons/indb). i forhold til 2006. Tabel 5: CO 2 -udledning Brøndby Kommune Indbyggertal: 34.000 CO 2 -udledning totalt: (2004) CO 2 -udledning/indb.: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed/indb: CO 2 -udledning/indb. 2020: CO 2 -udledning kommunen som virksomhed/indb 2020: 420.000 tons 12,35 tons 17.300 tons 0,51 tons 9,9 tons 0,38 tons 4.1.3 Hvidovre kommune Kommunen har etableret et klimanetværk med sloganet Dit og mit klima. Hver institution eller afdeling har deres egen klimaambassadør, som oplyser om måder at spare på energien, tænke miljørigtigt og udvise besparende adfærd med hensyn til el-, vand- og varmeforbrug. En klimaportal med gode råd og gode historier er ligeledes blevet oprettet for at kunne sprede budskabet. I teknisk forvaltning er der blevet oprettet et energiteam, som med teknisk indsigt rådgiver og projekterer på energiområdet. Det være sig udskiftning af ventilationsanlæg, pumper, belysningsanlæg og andre energiforbrugende installationer. Kommunen har afsat en såkaldt miljøpulje til gennemførsel af energibesparende tiltag, der skal hjælpe til med at opgradere de tekniske installationer i kommunens bygninger. Samtidig har Hvidovre kommune lavet en Kurveknækkeraftale med Center for energibesparelser. I denne aftale har kommunen forpligtet sig til at reducere elforbruget med 2 % om året frem til år 2011. Denne aftale er ved at blive udbygget til også at omfatte reduktion i forbruget af varme. 26