Region Syddanmark - Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2010 April 2010
Indhold Indledning.............................................................. 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen............... 6 Mindske sundhedsrisikoen................................................ 10 Dialog om prioriteringen af regionens indsats.............................. 16 Effektivitet og udvikling.................................................. 18 Åbenhed, service og dialog............................................... 21 Bilag................................................................... 23 Titel: Udgivet af: Udgivelsesår: 2010 Forfattere: Fotos: Forsidefoto: Jordforurening Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2010 Region Syddanmark, Jordforureningsafdelingen jordforurening@regionsyddanmark.dk www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Jakob Sønderskov Weber, Karsten Baisgaard, Jørn K. Pedersen, Mette Mihle Laurbak og Ida Holm Olesen Region Syddanmark (Jørgen Diswal, Jakob Fynsk m.fl.) med mindre andet er nævnt. Skrappe krav til sikkerheden i forbindelse med miljøtilsyn og prøvetagning af jord fra banegravsdepotet i Grindsted.
Indledning Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark Du sidder nu med programmet for Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i 2010. En del af programmet har været i offentlig høring, og de indkomne kommentarer er bearbejdet. Se publikationen Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 (26. april 2010). Regionen sætter aktiviteter i gang for i alt ca. 38,7 mio. kr. i 2010. Heraf anvendes ca. 3 mio. kr. til nye forureningsundersøgelser og oprensninger, mens resten anvendes til aktiviteter, der er fastlagt i lovgivningen eller er prioriteret tidligere i regionens strategi og handleplaner. En oversigt over regionens samlede aktiviteter og den tilhørende økonomi er vist i tabel 1. Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2010 Budget 38,7 mio. kr. Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010. Budget 3 mio. kr. (Har været i offentlig høring i januar 2010). 3
Region Syddanmark har hovedansvaret for indsatsen over for herreløse jordforureninger i regionens område. Regionen skal således håndtere alle de jordforureninger, som andre ikke kan gøres ansvarlig for. Det betyder, at regionen skal finde, undersøge og eventuelt gennemføre en indsats over for forureninger, der truer menneskers sundhed eller grundvandet. Opgaven er omfattende; dels er der mange forurenede arealer, dels er der mange hensyn, som skal afvejes. Endelig er der store økonomiske og sundhedsmæssige risici forbundet med opgaven. Regionen skal tilrettelægge og prioritere opgaverne således, at de løses både effektivt og i en rækkefølge, der giver den størst mulige sikkerhed og det størst mulige udbytte for de investerede penge. Derfor har Region Syddanmark udarbejdet en strategi for indsatsen. Strategien og dens baggrund er beskrevet i Jordforurening Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening, som kan læses på www.regionsyddanmark.dk/jordforurening eller fås ved henvendelse til Region Syddanmark. Strategien er udmøntet i mål på fem områder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Dialog om prioriteringen af regionens indsats Effektivitet og udvikling Åbenhed, service og dialog Dette program for regionens indsats over for jordforurening i 2010 er inddelt i kapitler, alt efter hvilket af de 5 mål opgaven understøtter. Lov om forurenet jord danner rammen for arbejdet, og her inddeles forurenede og muligt forurenede arealer i to kategorier: Hvis der er en begrundet mistanke om, at et areal kan være forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Hvis et areal er konstateret forurenet, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det er regionen, der vurderer og kortlægger muligt forurenede og forurenede arealer. Regionen har også en opgave, der handler om at forebygge jord- og grundvandsforurening: Der er forbud mod at fylde jord i tidligere eller nuværende råstofgrave som for eksempel grusgrave. I nogle tilfælde er det imidlertid nødvendigt, og i disse tilfælde kan regionen give en dispensation fra forbuddet. Vi giver dispensationen med en række vilkår, der sikrer, at opfyldningen ikke udgør en risiko for grundvandet eller for miljøet i øvrigt. Vi fører også tilsyn med, at disse vilkår bliver overholdt. Den økonomiske ramme for indsatsen i 2010 er 38,7 millioner kroner ekskl. moms, som fordeles på en række aktivitetsområder. Hertil kommer en forventet overførsel af ca. 2,9 mio. kr. fra 2009 som følge af en uforudset forsinkelse af to oprensningsprojekter. Aktivitet Budget (1.000 kr.) Historisk kortlægning (V1) 4.600 Indledende undersøgelser (V2) 8.140 Indsats på børneinstitutioner 1.435 Videregående undersøgelser, herunder også indsats i Kærgård Plantage 5.821 Oprensninger, herunder også indsats i Kærgård Plantage 6.825 Drift af oprensningsanlæg 1.939 Udviklingsprojekter 825 Tilsyn og overvågning 940 IT-udgifter 4.431 Øvrige driftsudgifter 3.787 I alt 38.743 Eksterne midler Værditabsundersøgelser *2.440 Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje **1.480 Oprensning i Kærgård Plantage fra Miljøstyrelsen fordelt over 8 år begyndende i 2007 25.000 Tabel 1: Budget pr. 1. januar 2010 * Afhængig af bevillinger fra Økonomistyrelsen. ** Bevilget som en række engangsbeløb, der i flere tilfælde anvendes over flere år. 4
Bagest i dette indsatsprogram findes en række bilag. Her er det specificeret, hvilke lokaliteter, der forventes omfattet af indsatsen i 2010. Listen over lokaliteter er resultatet af en prioritering foretaget ultimo 2009. Prioriteringen revideres løbende i forhold til nye oplysninger om forurenede arealer. Jordforureningsafdelingen har vurderet, at indsatsprogrammet for 2010 ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Bekg. 1398 af 22. oktober 2007). Figur 2: Et forurenet areal - fra mistanke til indsats Opsporing af forurenede arealer Indsamling af historiske oplysninger Risikovurdering Vidensniveau 1 Ved starten af 2010 var der i Region Syddanmark ca. 3350 lokaliteter, som er under mistanke for at 0 lokaliteter, være forurenede som er under (V1) og mistanke ca. 3250 for lokaliteter, at være som forurenede er konstateret (V1) og ca. forurenede 2.900 lokaliteter, (V2). Desuden som er konstate anslås det, at ca. 9.000 lokaliteter mangler at blive opsporet og vurderet. ret FAKTA forurenede (V2). Desuden anslås det, at ca. 10.000 lokaliteter mangler at blive opsporet og vurderet. Indledende forureningsundersøgelse Vidensniveau 2 Videregående forureningsundersøgelse Afslutning af regionens indsats Figur 1: Jordforurening kan spredes til mennesker via jorden, luften og drikkevandet Rådgivning Fjernelse af forurening Overvågning 5
Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark vil: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning af jordforurening følger grundvandskortlægningen for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de fremtidige vandplaner. Etablere et tæt samarbejde med kommuner, statscentre og vandforsyninger. Jordforurening spredes ofte til grundvandet, og kan i værste fald ødelægge grundvandet, så vandet ikke kan bruges til drikkevand i mange generationer. Derfor er det meget vigtigt, at der gøres en stor indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er også vigtigt, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af statens miljøcentre og kommunerne. Truslen mod grundvandet fra jordforurening angribes fra flere sider: Dels opsporer regionen jordforurening systematisk ved indsamling af historiske oplysninger (se følgende afsnit), og dels arbejder kommunerne og regionen sammen om at sikre, at bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer ikke øger risikoen for spredning af forurening til grundvandet. En stor del af grundvandsbeskyttelsen består i, at jordforurening forebygges. Her bidrager både kommunerne og staten ved at føre tilsyn med virksomheder, hvor de blandt andet hjælper virksomhederne med at undgå at forurene jorden. Også kommunernes planlægning af, hvor man placerer nye, potentielt forurenende virksomheder, kan ske med blik for, at en eventuel jordforurening ikke skal udgøre en risiko for værdifuldt grundvand. Truslen mod grundvandet fra jordforurening - fra mistanke til oprensning Erfaringen viser os, at nogle aktiviteter ofte giver anledning til jordforurening, der kan true grundvandet. Truslen mod grundvandet skyldes ofte, at jorden er forurenet med bestemte stoffer, der nemt bliver vasket ud af jorden og ned i grundvandet. Som eksempel kan nævnes chlorerede opløsningsmidler, der bliver brugt til blandt andet tøjrensning og affedtning af maskindele. Et andet eksempel er benzin og andre oliestoffer, der har været oplagret mange steder i vort samfund. Opsporingen af jordforurening, der kan true grundvandet, starter oftest ved indsamling af historiske oplysninger om forskellige brancher og aktiviteter, hvor de problematiske stoffer er anvendt. Det drejer sig blandt andet om renserier, gasværker og maskinfabrikker. Herved finder vi de arealer, hvor der er risiko for jordforurening, som kan true grundvandet. Arealerne kortlægges på vidensniveau 1. Der udføres derefter en indledende forureningsundersøgelse, som afklarer, om der er en væsentlig forurening på arealet. Hvis det er tilfældet, kortlægges arealet på vidensniveau 2; ellers udgår arealet af kortlægningen og dermed af det videre arbejde. Filtersat boring til vandprøvetagning af øverste grundvandsmagasin udført på autoværksted i en indledende undersøgelse. Næste trin er en videregående forureningsundersøgelse, der klarlægger omfanget af forureningen og truslen mod grundvandet. Hvis forureningen udgør en trussel mod grundvandet, gøres en indsats for at fjerne eller mindske truslen. Det kan ske ved opgravning af den forurenede jord eller behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier, der kan rense jorden. Det kan også ske ved etablering og drift af en afværgepumpning, hvor det forurenede vand pumpes op, og derved ikke spreder forureningen yderligere. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningens udbredelse ved at tage prøver af forureningen over en årrække. Der kan være flere grunde til at vælge at overvåge en for- 6
urening: Nogle forureninger viser sig at kræve en meget dyr indsats, og ofte har regionen ikke penge til at gå i gang med det samme. Hvis der er risiko for, at forureningen spredes, mens den venter på indsatsen, er det en mulighed at overvåge den i ventetiden. Det gøres ved at tage prøver af forureningen med jævne mellemrum. Ved en forureningsundersøgelse kan det også vise sig, at forureningen ikke udgør en trussel i øjeblikket, og at det er svært at vurdere, hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen ofte overvåge forureningen gennem en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge mange penge på en indsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Samarbejde om grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af statens miljøcentre. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. Grundvandskortlægningen skal give svar på, hvor store grundvandsmagasinerne er, hvor meget grundvand der dannes, hvor de sårbare områder findes, hvor det vand, vandværkerne pumper op, kommer fra og hvilke trusler, der er mod grundvandets kvalitet. Grundvandskortlægningen skal munde ud i en afgrænsning af de områder indsatsområder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne Figur 3: Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og grundvand Kort & Matrikelstyrelsen 7
og regionen. Helt konkret tager planlægningen af indsatsen over for jordforurening udgangspunkt i figur 3, der viser status for arbejdet med kortlægning af grundvandsforholdene og status for kortlægning af jordforurening. Region Syddanmark vil: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning og indledende undersøgelser af jordforurening fortrinsvis følger grundvandskortlægningen for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de kommende vandplaner. I foråret 2008 var det ventet, at ovenstående ville medføre, at en stor del af oprensningsindsatsen over for grundvandstruende forureninger i de kommende år ville ske på Fyn, fordi mange forureninger på Fyn var meldt klar til oprensning. En nøje gennemgang af de forureninger i regionen, som var meldt klar til oprensning, har imidlertid vist, at mange af forureningerne ikke udgør en risiko for grundvandet. Gennemgangen viste også, at de tidligere gennemførte undersøgelser for en række af disse sager ikke lever op til nutidens standard, hvorfor supplerende undersøgelser er nødvendige. På den baggrund må det forventes, at oprensningsindsatsen over for grundvandstruende forureninger i de kommende år først og fremmest vil ske i områder, hvor der er udarbejdet lokale indsatsplaner for grundvandet. Vi ønsker at koordinere indsatsen med statens indsats ved hjælp af dataudveksling og møder med statens miljøcentre. Mange kommuner har nedsat samarbejdsgrupper med de parter, der er involverede i grundvandsbeskyttelsen. Regionen deltager i samarbejdsgrupperne, når det er relevant. Særlig indsats over for renserier De senere års erfaringer har vist, at driften af renserier meget ofte har givet anledning til alvorlig forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. Disse forureninger kan udgøre en stor risiko for grundvandet og for indeklimaet i bygningerne ved de forurenede arealer. Opblanding af blot 2 liter opløsningsmiddel i grundvandet kan i værste fald forurene grundvand svarende til, hvad der årligt indvindes i en by på størrelse med Svendborg. Renserier har gennem tiden brugt store mængder opløsningsmidler, og erfaringen viser, at de ofte har givet anledning til væsentlig grundvandsforurening. Hovedparten af de nuværende og tidligere renserier i regionen er allerede registreret og undersøgt af regionen. I 2008 gik vi i gang med at opspore de sidste renserier. Dette arbejde blev afsluttet i starten af 2009, og herefter påbegyndte vi undersøgelserne af disse renserier. Bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikrer vi, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Overvågning af grundvandsforurening ved regionens feltteam. 8
Det betyder, at Region Syddanmark i 2010: Indsamler supplerende historisk materiale samt vurderer materiale om ca. 1.300 muligt forurenede lokaliteter. Vi har overtaget en del historiske oplysninger om disse lokaliteter fra de tidligere amter.* Gennemfører indledende forureningsundersøgelser på cirka 30 muligt forurenede lokaliteter, som primært ligger i grundvandsindsatsområde Nyborg. Gennemfører videregående undersøgelser på 23 lokaliteter af hensyn til den grundvandsrisiko, forureningerne udgør. Af disse undersøges 7 lokaliteter også med henblik på at klarlægge en eventuel sundheds-risiko.** Redoxmålinger (målinger af bl.a. ilt, jern, nitrat, sulfat) af grundvandet udføres ved banegravsdepotet i Grindsted. Oliebranchen bidrager til grundvandsbeskyttelsen Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev oprettet i 1993 og er resultatet af en aftale mellem de 8 olieselskaber, som sælger benzin i Danmark, og en række offentlige myndigheder. OM er oprettet med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Denne indsats er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, og den finansieres på grundlag af i øjeblikket 4 øre fra hver liter solgt benzin. Regionen samarbejder med OM og OM s rådgivere. Regionen godkender under hensyntagen til grundvandsressourcen den undersøgelses- og oprensningsindsats, som udføres af Oliebranchens Miljøpulje. I 2010 udføres de sidste forureningsundersøgelser i OMregi, og der skal herefter udarbejdes en afviklingsplan for de forureninger, hvor der er en oprensning i gang, eller hvor en forurening overvåges. Jord i råstofgrave Undersøgelser i 1990 erne viste, at den jord, der var brugt til opfyldning af tidligere råstofgrave, ofte var forurenet. Derfor er der nu et generelt forbud mod at fylde jord i råstofgrave. Regionen kan dog give dispensation under forudsætning af, at der ikke er risiko for at drikkevandsindvindinger eller drikkevandsressourcer bliver forurenet. Denne forebyggelse af nye forureninger er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen. Oprenser 5 forureninger af hensyn til grundvandet.** Udtager vandprøver på 33 forurenede lokaliteter for at overvåge, om forureningerne truer grundvandet.** Driver 18 afværgeanlæg, der beskytter grundvands-magasiner over for forurening.** Behandler 238 sager i samarbejde med Oliebranchens Miljøpulje. Fortsætter samarbejdet med kommunerne om tilladelser til bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer. Vi forventer, at der skal udarbejdes ca. 50 tilladelser i samarbejde med kommunerne.* Behandler ca. 650-700 sager, hvor grundejer eller andre selv gennemfører en indsats over for en jord-forurening.* *) I en stor del af disse sager skal der arbejdes for såvel grundvandsbeskyttelsen som for at mindske den sundhedsrisiko, forureningen udgør. Opgaven er derfor nævnt i dette afsnit, men også i afsnittet Mindske sundhedsrisikoen. **) Lokaliteter fremgår af bilag. FAKTA 9
Mindske sundhedsrisikoen Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Region Syddanmark vil: Prioritere indsatsen over for aktuelle indeklimaproblemer på boliggrunde højt, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. I særlige tilfælde prioritere indsatsen overfor jordforurening med kontaktrisiko, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko. Videreføre amternes forebyggende indsats over for jordforurening på børneinstitutioner i ældre bykerner med indledende screeninger af de resterende ca. 49 institutioner i 2010-2011. Oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. der kan true grundvandet - ved indsamling af historiske oplysninger om forskellige brancher og aktiviteter, hvor de problematiske stoffer er anvendt. Det drejer sig blandt andet om renserier, gasværker, maskinfabrikker, tjærepladser og elværker. Herved finder vi de arealer, hvor der er risiko for en jordforurening, som kan true sundheden. Arealerne kortlægges på vidensniveau 1. Derefter udføres en indledende forureningsundersøgelse, som afklarer, om der er en væsentlig forurening på arealet. Hvis det er tilfældet, kortlægges arealet på vidensniveau 2, ellers udgår arealet af kortlægningen og dermed af det videre arbejde. Rækkefølgen af de indledende undersøgelser fastlægges af regionens prioritering, dog med en vigtig undtagelse: Når en boliggrund kortlægges på vidensniveau 1, har grundejer mulighed for at bede regionen gennemføre en indledende undersøgelse inden for et år. Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger ved det forurenede areal eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Truslen mod sundheden fra jordforurening angribes fra flere sider: Dels opsporer regionen jordforurening systematisk ved indsamling af historiske oplysninger (se nedenfor), og dels arbejder kommunerne og regionen sammen om at sikre, at etablering af for eksempel boliger eller legepladser på forurenede arealer kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Truslen mod sundheden fra jordforurening - fra mistanke til oprensning Erfaringen viser os, at nogle aktiviteter ofte giver anledning til jordforureninger, der kan true sundheden. Risikoen for indeklimaet opstår, når jorden er forurenet med stoffer, der kan dampe op fra jorden til indeklimaet, mens andre stoffer bindes til overfladejorden og udgør en risiko ved direkte kontakt med jorden. Som eksempel kan nævnes, at chlorerede opløsningsmidler kan udgøre en risiko for indeklimaet, mens stoffer som tungmetaller og tjære kan udgøre en risiko ved kontakt med jorden. De fleste af de stoffer, der kan udgøre en risiko for indeklimaet, kan ligeledes udgøre en risiko for grundvandet. Derfor sker indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ofte parallelt med indsatsen for at sikre rent grundvand. Opsporingen af jordforurening, der kan true sundheden, starter oftest ligesom opsporingen af forureninger, Den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen på besøg i Kærgård Plantage i 2009 i forbindelse med bortkørsel af forurenet jord fra grube 2. I 2010 udføres der teknologiudvikling med det formål at finde en egnet metode til oprensning af det kraftigt forurenede grundvand under grube 1 og 2. 10
Den smukke natur ved Kærgård Plantage. Det flade lyse sand er grube 2 efter afgravning af forurenet jord og retablering. Næste trin er en videregående forureningsundersøgelse, der klarlægger omfanget af forureningen og truslen mod sundheden. Hvis forureningen udgør en risiko for sundheden, gøres en indsats for at fjerne truslen. Det kan være gennem rådgivning om, hvordan arealet kan anvendes, uden at forureningen udgør en risiko, eller det kan være ved bortgravning eller behandling af den forurenede jord på stedet, f.eks. med damp eller ved tilsætning af kemikalier, der kan rense jorden. Hvis der er tale om en forurening, der kan true indeklimaet, kan indsatsen være etablering og drift af et ventilationsanlæg, der fjerner den forurenede luft under huset inden forureningen kan trænge ind og påvirke indeklimaet. Hvis der er tale om en forurening, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved direkte kontakt, kan indsatsen bestå i, at forureningen dækkes forsvarligt til, således at kontakten undgås. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningens udbredelse ved at tage prøver af forureningen over en årrække. Der kan være flere grunde til at vælge at overvåge en forurening: Nogle forureninger viser sig at kræve en meget dyr indsats, og ofte har regionen ikke penge til at gå i gang med det samme. Hvis der er risiko for, at forureningen spredes, mens den venter på indsatsen, er det en mulighed at overvåge den i ventetiden. Det gøres ved at tage prøver af forureningen med jævne mellemrum. Ved en forureningsundersøgelse kan det også vise sig, at forureningen ikke udgør en trussel i øjeblikket, men at det er svært at vurdere, hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen ofte overvåge forureningen gennem en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge mange penge på en indsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Mange arealer venter på, at regionen udfører en indsats over for forurening, der udgør en risiko for menneskers sundhed. Derfor er regionen nødt til at prioritere indsatsen på arealerne efter princippet størst risiko først indsats. Der kan derfor gå mange år, fra en forurening er konstateret, til regionens indsats er afsluttet. I den mellemliggende periode står regionen til rådighed med rådgivning om, hvordan arealet kan bruges mest hensigtsmæssigt. Rådgivningen gives skriftligt samtidig med meddelelsen om den fundne forurening, og efterfølgende kan brugerne af arealet kontakte regionen og få yderligere rådgivning efter behov. 11
Særlig indsats over for renserier Som nævnt i det foregående kapitel har de senere års erfaringer vist, at driften af renserier meget ofte har givet anledning til alvorlig forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. Ud over de problemer, det giver for grundvandet, kan disse forureninger udgøre en væsentlig risiko for indeklimaet i de bygninger, der er på eller ved de forurenede arealer. Denne risiko opstår, fordi opløsningsmidlerne fordamper fra jordforureningen og trænger ind i bygningerne. Regionen satte derfor i 2008 en opsporing i gang af de tidligere renserier, vi ikke allerede kendte til. Undersøgelse af disse renserier samt af andre renserier, som vi endnu ikke har undersøgt, er påbegyndt i 2009, hvor halvdelen er undersøgt som et led i regionens særlige indsats. Dette sker både af hensyn til grundvandet og af hensyn til menneskers sundhed. Ekstra opmærksomhed på børnenes sundhed Børn er særligt følsomme overfor forurening, hvad enten den stammer fra jorden, luften eller maden. Når børn leger ude, får de jord på sig. Små børn får også jord i munden, fordi de undersøger ting ved at putte dem i munden. Derfor er mindre børn særligt udsatte for jordforurening. Normalt er der ingen grund til at tro, at jorden i en børneinstitution er forurenet. De fire tidligere amter i Region Syddanmark har kortlagt mange af de grunde, hvor der er stor risiko for jordforurening. Det vil sige grunde, hvor der tidligere har været forurenende industri, lossepladser m.m. (punktkilder). Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune og Fyns Amt viser, at der kan være en forøget risiko for, at jorden er forurenet, hvis en børneinstitution ligger i et ældre byområde, i et område, der er opfyldt eller tæt ved en forurenende industri. Forureningen i de ældre byområder kaldes diffus jordforurening og stammer fra mange års menneskelig aktivitet med trafik, boligopvarmning, værksteder og industri m.m. Forureningen består ofte af tjærestoffer og tungmetaller. Stofferne er ikke akut giftige, men de er sundhedsskadelige ved længere tids påvirkning. På denne baggrund har Region Syddanmark, i samarbejde med regionens kommuner, indledt en særlig indsats over for jordforurening på arealer, der anvendes til børneinstitution. Indeklimasikring i et hus ved etablering af ventilationsrør under gulvet, foto COWI. Regionens indsats kan deles op i fire dele: Screeningsundersøgelse for diffus jordforurening på børneinstitutioner i ældre byområder med efterfølgende indsats, hvis der er behov for det. Denne indsats er rettet mod den jyske del af regionen, da Fyn er screenet. Indsatsen sker i samarbejde med kommunerne. Gennemgang og eventuelt undersøgelse af de børneinstitutioner, som i dag er kortlagt. Hvis kommunerne selv indsamler historisk materiale om anvendelsen af børneinstitutionernes arealer gennem tiderne, vil regionen udføre en indledende undersøgelse, hvis den historiske gennemgang viser, at der har været punktkilder på børneinstitutionernes arealer. Det tidligere Ribe Amt har gennemgået alle børneinstitutioner på denne måde i hele amtet, og det tidligere Sønderjyllands Amt har gennemgået deres børneinstitutioner på denne måde i seks kommuner: Nordborg, Augustenborg, Sydals, Rødekro, Vojens og Nr. Rangstrup. Hvis kommunerne selv udfører undersøgelser på børneinstitutioner, og det viser sig, at der er en jordforurening, som udgør en risiko, vil regionen fortsætte med en indsats og eventuelt rense op, hvis der er behov for det. 12
} } Fra 2008 startede regionen med at screene ca. 35 børneinstitutioner om året. Regionens strategi er at screene alle børneinstitutioner, som ligger i byområder fra før ca. 1940, i kystnære opfyldte områder eller inden for 200 m fra en kendt aktivitet eller virksomhed, der kan være kilde til diffus forurening. Viser screeningen tegn på jordforurening, fortsætter regionen med at udføre undersøgelser og rense op, hvis der er behov for det. Screeningerne kan derfor afføde videregående undersøgelser og oprensninger som vist i tabel 2. Vi ønsker en høj grad af sikkerhed for, at screeningerne ikke overser væsentlige jordforureninger. Erfaringerne fra Fyn viser, at den ønskede sikkerhed ikke kan opnås ved hurtigere og billigere screeningsmetoder. Miljøstyrelsen har i februar 2008 givet en præcisering af, på hvilke børneinstitutioner, der skal foretages en indsats: Hvis koncentrationen af forurening er over kortlægningskriteriet, skal regionen stå for en offentlig indsats mod forureningen. Indsatsen skal ske i en miljø- og sundhedsmæssig prioriteret rækkefølge og kan bestå i f.eks. råd og vejledning, afskærmning af forureningen, udskiftning af jorden eller ved andre tiltag. Hvis screeningen viser, at der er jordforurening over kortlægningskriteriet, er det Region Syddanmarks målsætning, at der vil blive foretaget en indsats inden for et år efter afslutning af screeninger og videregående undersøgelser. Hvis forureningen ligger mellem jordkvalitetskriteriet og kortlægningskriteriet, er jorden lettere forurenet. Her er de sundhedsmæssige effekter begrænsede. Indsatsen er derfor som udgangspunkt baseret på rådgivning om at nedbringe kontakten med jorden og eventuel ændring af indretning, sådan at kontakten med den lettere jordforurening reduceres og så vidt muligt forebygges. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor der kan være behov for en oprydning af lettere jordforurening på en børneinstitution. Det kan være, hvor jordforureningen er tæt på kortlægningskriterierne, og hvor det er vanskeligt at sikre mod kontakt ved rådgivning alene. I disse tilfælde vil der ske en konkret vurdering, eventuelt i samarbejde med embedslægeinstitutionen. Hvis regionen vurderer, at der er behov for en indsats, vil denne ske i en prioriteret rækkefølge, efter regionen har afsluttet indsatsen på de børneinstitutioner, som er kraftigt forurenede (jordforureningen er over kortlægningskriterierne). Aktivitet 2010 2011 2012 Historik og screening ca. 14 stk./år ca. 35 stk./år Videregående undersøgelser Prioriterede oprensninger ca. 10-15 undersøgelser Oprensning på kraftigt forurenede børneinstitutioner affødt af de nye screeninger eller affødt af gennemgang (ca. 5 oprensinger) Tabel 2: Skønnet tidsplan for historisk gennemgang, screening, undersøgelser og prioriterede oprensninger af børneinstitutioner i byområder, hvor der er særlig risiko for diffus jordforurening. Undersøgelser og oprensninger fortsætter efter 2012. Figur 4 Illustration af kraftig og lettere jordforurening samt det niveau, hvorfra Region Syddanmark prioriterer en oprydning på børneinstitutioner Kraftig jordforurening Lettere jordforurening Kortlægningskriterium Jordkvalitetskriterium } } 1. Regionen gennemfører en indsats over for forureningen. Indsatsen vil så vidt muligt ske inden et år efter, at undersøgelser er afsluttet. 2. Forureningsgrad og tilgængelighed af forureningen vurderes nærmere. Der gives rådgivning for at nedsætte risikoen. Hvis der vurderes at være behov for en indsats, vil denne ske i en prioriteret rækkefølge, efter at regionen har færdiggjort de børneinstitutioner, som er kraftigt forurenede. 13
Screeningerne gennemføres frem til 2011. De udføres for en kommune ad gangen efter den rækkefølge, som er vist i tabel 3. Rækkefølgen er fastlagt ud fra kommunernes indbyggertal, således at kommuner med størst indbyggertal kommer først. Årstal Kommune Udført i 2008 Esbjerg Kommune og Fanø Kommune Udført i 2008 Vejle Kommune Udført i 2009 Kolding Kommune Udført i 2009 Sønderborg Kommune Udført i 2009 Aabenraa Kommune 2010 Haderslev Kommune 2011 Varde Kommune 2011 Fredericia Kommune 2011 Vejen Kommune 2011 Tønder Kommune 2011 Billund Kommune være etablering af et dræn under bygninger, således at forurening, der damper op fra jorden, ikke kommer ind i bygningen, hvor mennesker opholder sig. Særlig indsats på visse boliggrunde Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremskyndet indsats. Selv om ordningen hedder værditabsordningen, har den ikke noget med værdien på en ejendom at gøre. En grundig undersøgelse og eventuelt en oprydning vil dog naturligvis hjælpe på størrelsen af det værditab, som en grundejer kan lide, når grunden bliver kortlagt på vidensniveau 2. Når en boliggrund kortlægges på vidensniveau 2, får grundejeren en grundig orientering om værditabsordningen. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på undersøgelser, mens der er mange års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. Tabel 3: Rækkefølge af kommuner som screenes for diffus jordforurening på børneinstitutioner i de ældre byområder. Indsatsen skønnes at ville komme til at koste i størrelsesordenen 21 mio. kr. og 6 årsværk. Omfanget er skønnet ud fra regionens nuværende kendskab til børneinstitutioner og forureningsforhold. Kommunernes lokalkendskab vedrørende byudvikling, forureningsbelastning, jordflytninger mv. på den enkelte børneinstitution vil blive inddraget i arbejdet og kan ændre dette skøn. Indsatsen udføres i tæt dialog med både de berørte kommuner og børneinstitutioner. Indsatsen gennemføres med en høj grad af information og opfølgning via forældremøder, møder med kommuner samt informationsmateriale og brug af regionens hjemmeside. Der er mere information om regionens særlige indsats på børneinstitutioner på www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Samarbejde om at mindske sundhedsrisikoen Bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer Når der skal udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer, kræver det ofte en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikrer vi, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Tilladelsen skal sikre, at forureningen ikke påvirker sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter bygge- og anlægsarbejdet. Tilladelsen kan for eksempel indeholde krav om, at der skal lægges et 0,5 meter tykt lag ren jord ud på et areal, som skal bruges til have. Et andet krav kan Undersøgelse og afgravning efter værditabsordningen ved parcelhus. Der udlægges rullegræs i forbindelse med retableringen. Oliebranchen fjerner sundhedsrisiko Som nævnt i det foregående kapitel arbejder Oliebranchens Miljøpulje (OM) med at fjerne forureninger fra tidligere detailsalgsanlæg for benzin og olie. Det har stor betydning for grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygningerne ovenpå forureningen. Nogle af stofferne i benzin og olie fordamper nemt, og kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. Når regionen samarbejder med OM og godkender undersøgelses- og oprensningsindsatsen, sigter vi derfor også i høj grad på at sikre menneskers sundhed mod forureningerne. 14
Det betyder, at Region Syddanmark i 2010: Indsamler supplerende historisk materiale samt vurderer materiale om ca. 1.300 muligt forurenede lokaliteter. Vi har overtaget en del historiske oplysninger om disse lokaliteter fra de tidligere amter.* Gennemfører indledende undersøgelser efter anmodning fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde. Vi regner med, at det vil dreje sig om ca. 80 undersøgelser. Gennemfører videregående undersøgelser på 14 lokaliteter af hensyn til den sundhedsrisiko, forureningerne udgør. Af disse undersøges 7 lokaliteter også for at klarlægge en eventuel grundvandsrisiko.** Oprenser forurening på 11 lokaliteter af hensyn til den sundhedsrisiko, forureningerne udgør. Den ene af disse sager er den meget kraftige forurening i Kærgård Plantage. Her er oprensningen delvist finansieret af Miljøministeriet.** Screener ca. 14 børneinstitutioner for jordforurening. Hvis der bliver fundet jordforurening, der kan true børnenes sundhed, iværksættes en yderligere indsats. Driver 29 afværgeanlæg, der beskytter indeklima mod forurening.** Fører tilsyn med foranstaltninger på 4 kraftigt forurenede lokaliteter for at beskytte mennesker mod kontakt med forurenet jord.** Driver 1 afværgeanlæg, der beskytter overfladevand mod forurening.** Gennemfører ca. 12 videregående forureningsundersøgelser på boliggrunde. Undersøgelserne udføres under den statsfinansierede værditabsordning. Behandler ca. 240 sager i samarbejde med Oliebranchens Miljøpulje. Fortsætter samarbejdet med kommunerne om tilladelser til bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer. Vi forventer, at der skal udarbejdes ca. 50 tilladelser i samarbejde med kommunerne i 2010.* Behandler ca. 650-700 sager, hvor grundejer eller andre selv gennemfører en indsats over for en jordforurening.* *) I en stor del af disse sager skal der arbejdes for såvel grundvandsbeskyttelsen som for at mindske den sundhedsrisiko, forureningen udgør. Opgaven er derfor nævnt i dette afsnit, men også i afsnittet Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen. **) Lokaliteter fremgår af bilag. FAKTA Udtagning af jordkerne-prøver i Kærgård Plantage. 15
Dialog om prioriteringen af regionens indsats Uddrag af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening: Grundejere og andre skal kunne få information om regionens prioritering af indsatsen. Region Syddanmark vil: Basere prioriteringen på klare principper. Sikre åbenhed og dialog ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsplaner. Implementere et regionalt prioriteringssystem, så den enkelte grundejer kan få konkret information om grundlaget for prioritering af indsatsen og dermed mulighed for at handle i egen interesse. Der er mange forurenede arealer i regionen, og opgaven med at opspore, undersøge og gøre en indsats over for forureningerne vil strække sig over mange år. Derfor er det vigtigt, at regionen prioriterer indsatsen. Prioriteringen har stor betydning for alle, idet den vedrører beskyttelsen af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand nu og i de kommende generationer. For en del mennesker har prioriteringen også en anden betydning; det er nemlig de mennesker, der ejer eller bruger et forurenet areal, som afventer regionens indsats. Da prioriteringen berører så mange, har vi søgt at sikre en åben debat om, hvilke principper, der skal ligge til grund for prioriteringen. Derfor har regionen i slutningen af 2007 sendt et udkast til Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening i høring til kommunerne, statens miljøcentre, vandværksforeningerne og embedslægeinstitutionen i regionen. Udkastet til strategien var baseret på en forudgående grundig drøftelse i regionens politiske udvalg og regionsrådet. Der blev i høringsperioden afholdt et høringsmøde med kommunerne, statens miljøcentre, vandværksforeninger og embedslægen. Derudover har udkastet ligget på regionens hjemmeside, så alle har kunnet se og kommentere det. Den endelige strategi er baseret på denne proces og på de høringssvar, der blev givet. Dialog om årets indsats Hvert år skal regionen udarbejde et program for årets indsats over for jordforurening. Det er det, du sidder med her. Den del af programmet, der handler om nye videregående undersøgelser og oprensninger, har været i offentlig høring. I høringsfasen havde alle mulighed for at kommentere indholdet, og dermed mulighed for at få indflydelse på regionens indsats. For at regionens indsats kan prioriteres på det bedst mulige grundlag, er det vigtigt, at der er en god dialog og en løbende udveksling af viden og data mellem regionen, statens miljøcentre og kommunerne, som alle arbejder med grundvandsbeskyttelse. I 2010 vil vi i regionen arbejde for at fremme samarbejdet. Udveksling af data Antallet af forurenede og muligt forurenede arealer i regionen er stort, og det stiller store krav til de systemer, der skal håndtere data om arealerne. Regionen har en udfordring i at ensarte alle disse data og gøre dem tilgængelige. Det er en vigtig opgave, for oplysninger om forurenede arealer indgår i mange sammenhænge, og de skal derfor være tilgængelige for mange forskellige interessenter for eksempel statens miljøcentre, kommunerne, kreditforeninger, ejendomsmæglere, grundejere og regionens eget arbejde. Regionen har et sagsbehandlingssystem, som vi kalder JAR (Jordforureningslovens Areal Register). Opdatering og kvalitetssikring af data er en løbende proces. Som i de foregående år vil dette kræve en del ressourcer i 2010. Direkte adgang til regionens data for kommunerne Regionens kommuner har i 2008 fået tilbud om adgang til JAR. Kommunerne kan se oplysningerne i JAR og vil også kunne indtaste de nye sager, de møder i deres arbejde, direkte i systemet. Ved slutningen af 2009 var der 70 kommunale brugere af JAR. I april 2010 har regionen afholdt JAR-kursus for kommunale brugere. Målet er, at regionens JAR system kan fungere som et fælles arbejdsværktøj, der opdateres løbende og indeholder alle relevante data fra såvel kommunerne som regionen. Regionalt prioriteringssystem GIS-P Antallet af forurenede arealer betyder, at det nemt bliver uoverskueligt at foretage en prioritering af, hvor regionens indsats skal ske. Derfor samarbejder regionerne om implementering af et prioriteringssystem, GIS-P, der kan håndtere data om de forurenede arealer, samtidig med at det kan håndtere løbende ændringer i de forhold, som prioriteringen baseres på, for eksempel lukning af et vandværk eller ny viden om grundvandets naturlige beskyttelse. Systemet er tæt knyttet til JAR og til data fra statens miljøcentres arbejde med grundvandsbeskyttelsen. Implementeringen af GIS-P vil ske i takt med, at disse data er til rådighed. Resultatet af denne indsats skal være, at prioriteringen bliver mere ensartet og gennemskuelig. Kontinuert opdaterede data fra statens miljøcentre, kommuner og regionen er forudsætningen for en korrekt og hurtig prioritering af regionens indsats. 16
Genopfyldning med ren jord efter afgravning af forurenet jord tæt op ad bygning. 17
Effektivitet og udvikling Uddrag af Region Syddanmarks strategi fra 2008 for indsatsen over for jordforurening: Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Målet er at kunne koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor der er størst nytte af en indsats, samt løbende udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. I den forbindelse er en vis risikovillighed nødvendig. Der skal udarbejdes en særskilt flerårig udviklingsstrategi. Region Syddanmark vil: Sikre kontinuitet og fremdrift i opgaveløsningen ved at opretholde en passende balance mellem kortlægning, undersøgelser og indsats. I 2008 udarbejde en særskilt udviklingsstrategi med henblik på at forbedre risikovurderinger og prioriteringer, opnå billigere og bedre undersøgelses- og indsatsteknikker, udvikle mere effektive arbejdsgange af høj kvalitet, udvikle og afprøve nye samarbejdsformer for at fremme innovation og langsigtede løsninger, inden for de næste to år udarbejde en handleplan for, hvorledes bæredygtighed kan indarbejdes i opgaveløsningen, og videreudvikle økonomiske værktøjer til støtte for beslutningsprocesser omkring f.eks. valg af indsats og vurdering af dennes nyttevirkning. Projekterne gennemføres i samarbejde med universiteter, private firmaer i ind- og udland samt andre offentlige myndigheder. Effektivitet For at sikre at indsatsen mod jordforurening bliver så effektiv som muligt, er det vigtigt at optimere forløbet fra opsporing af forurenede arealer over undersøgelser til den afsluttende indsats. Denne optimering er en balance mellem ønsket om at bruge ressourcer på at opspore de forurenede arealer så hurtigt som muligt og ønsket om at bruge ressourcer på at gå i gang med en indsats over for de værste af de forureninger, vi allerede har kendskab til. Samtidig skal der tages hensyn til, at der skal bruges en del ressourcer både tid og penge - på undersøgelser forud for den afsluttende indsats. I 2010 fortsættes konkrete projekter med kvalitetsstyring og procesudvikling for at optimere vores arbejdsgange. Udvikling Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Der er mange områder, der kan videreudvikles, og for at sikre størst muligt udbytte af de ressourcer, der investeres i de forskellige typer udviklingsprojekter, vil vi i 2010 fortsat arbejde med en samlet strategi for udviklingsprojekterne. Her er nogle smagsprøver på aktuelle udviklingsprojekter: Pesticidforurening af grundvandet fra punktkilder Pesticider udgør et alvorligt problem for grundvandsressourcen og vandværkerne i Danmark. Der er mange kilder til pesticidforurening, men et overset aspekt har været de mange potentielle punktkilder. Det drejer sig for eksempel om nedgravede pesticidrester og vaskepladser, hvor marksprøjten er blevet fyldt, tømt og vasket. Disse og andre punktkilder kan lokalt bidrage til en betydelig grundvandsforurening med mange forskellige pesticider i høje koncentrationer. Det vides i dag ikke i hvilket omfang disse lokale problemer også udgør en risiko for grundvandsressourcen på regional skala. Derfor har Region Syddanmark taget initiativ til et projekt, der skal give bedre mulighed for at vurdere den trussel, punktkilderne udgør mod grundvandet. Projektet bygger videre på en række projekter, der er udført af de tidligere amter, og det er planlagt at fortsætte med yderligere projekter, der skal gøre os i stand til at gennemføre en indsats over for pesticidpunktkilderne. Projektet udføres i samarbejde med Københavns Energi, Miljøstyrelsen, Videncenter for Jordforurening, Region Hovedstaden og de øvrige regioner. Dunke med pesticidrester fundet under et tilsyn i 1983 på en privat fyldplads. Foto Svend Aage Christensen. 18
Miljøøkonomi og bæredygtighed I 2009 indledte Region Syddanmark et projekt om miljøøkonomi og bæredygtighed i forhold til indsatsen overfor jordforurening. Projektet videreføres i 2010. Vi vil kortlægge de indsatser, hvor der vil være en rimelig gevinst ved at arbejde med bæredygtighed. På baggrund heraf udarbejder vi en strategi for implementering af bæredygtighed i forhold til indsatsen overfor jordforurening. Det indgår også i projektet at kortlægge metoder til at synliggøre de miljøøkonomiske effekter af indsatsen til sikring af rent grundvand. Klimaforandringer og jordforurening Region Syddanmark deltager sammen med Region Midt, Horsens Kommune, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Århus samt danske og udenlandske forskningsinstitutioner m.fl. i EU-projektet CLIWAT. I projektet er der fokus på klimaændringernes effekt på grundvandet og derigennem på overfladevand og vandforsyning. Projektet beskæftiger sig med udfordringer og løsninger i forhold til nye måder at konstruere byggeri, veje, anlæg og lignende, og endelig vil projektet udforske udvaskning fra eksempelvis lossepladser og landbrug til grundvand, vandløb og søer. I Region Syddanmark vil projektet blandt andet betyde udvikling og afprøvning af nye teknikker i tilknytning til de aktiviteter, som vi er i gang med ved Hørløkke Losseplads ved Vojens. Projektet startede i 2008 og løber over 3 år. Du kan læse mere på www.cliwat.eu. Fastlæggelse af start- og stopkriterier ved oprensning af grundvandsforureninger En af vores helt store udfordringer er at vurdere, hvilke forureninger, der udgør den største trussel mod vores grundvand, og hvor meget det er nødvendigt at rense op, for at forureningen ikke længere udgør en trussel. Miljøstyrelsen giver os nogle retningslinjer for, hvornår en oprensning er nødvendig, men der er brug for mere detaljeret viden om samspillet mellem Miljøstyrelsens retningslinjer og alle de fysiske og kemiske processer i jorden og grundvandet. I dette projekt vil der blive udarbejdet retningslinjer, der hjælper os med at vurdere mere præcist, hvad der skal til, for at en oprensning er nødvendig, hvad der skal til, for at en oprensning kan afsluttes, og hvordan vi bliver bedre til at dokumentere det. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Kortlægning af indholdsstoffer i chlorerede opløsningsmidler Chlorerede opløsningsmidler er i en lang årrække blevet anvendt i store mængder og indenfor mange forskellige brancher. Det har ofte resulteret i forurening af jord og grundvand. Opløsningsmidlerne har i en række tilfælde været tilsat yderligere stoffer bl.a. med det formål at konservere opløsningsmidlet. Nogle af de tilsætningsstoffer, man har kendskab til på nuværende tidspunkt, har vist sig at have negative sundheds- og miljømæssige egenskaber. Der findes ikke et samlet billede af, hvilke stoffer, der kan være tilsat, og som dermed potentielt kan udgøre en risiko for jord og grundvand. Derfor indgår disse stoffer heller ikke rutinemæssigt i forbindelse med de forureningsundersøgelser, der gennemføres i dag. Med det nye projekt vil regionen sætte fokus på denne problemstilling og få belyst, hvilke tilsætningsstoffer, der gennem tiden har været anvendt indenfor de forskellige brancher, og om de kan udgøre en risiko for jord og grundvand. Projektet gennemføres i første halvdel af 2010, og skal ende op med en rapport, hvori det er beskrevet, hvilke tilsætningsstoffer, der bør indgå i analyseprogrammet i fremtidige undersøgelser af specifikke lokaliteter og brancher. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Nye teknikker Indsatsen over for jordforureninger, der truer grundvandet, er ofte dyr og besværlig. Derfor er det vigtigt at understøtte udviklingen af nye teknikker, der kan effektivisere indsatsen. Det gør vi i regionen ved at være villige til at afprøve nye teknikker og derved opsamle erfaringer, der kan komme os selv og andre til gode. Afprøvning af Sorbicell - passiv vandprøvetager Regionen vil i 2010 udføre forsøg med passiv vandprøvetagning ved Sorbicell-metoden. Feltteamet vil afprøve metoden for at undersøge, om der er lokaliteter, hvor metoden med fordel kan anvendes. Fordelene ved Sorbicell passiv vandprøvetager er færre omkostninger, tidsbesparelse og mindre arbejdsbelastning. Vandprøvetagning ved denne metode giver et gennemsnit af koncentrationerne i vandet i prøvetagningsperioden og ikke et øjebliksbillede som ved traditionel vandprøvetagning. Metoden synes specielt velegnet ved lokaliteter med svær fremkommelighed og krav om lang forpumpning. Forsøget er en del af feltteamets bestræbelser på løbende at holde sig ajour med udviklingen af nye, bedre og billigere prøvetagningsteknikker, samt muligheden for at udvikle mere effektive arbejdsgange. Bakterier i miljøets tjeneste Nogle bakterier kan nedbryde chlorerede opløsningsmidler, og det kan udnyttes til oprensning af forurening. Metoden er ny i Danmark, men kendt fra USA, hvor der er hentet bakteriekultur og eksperthjælp til oprensning af et areal i Tommerup på Fyn. Her ligger forureningen i et 30 19