Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Juli 2010 17. årgang 2
Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg 65 31 33 65 Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 - pobe@mail.tele.dk ISSN 1396-0091 Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted 57 67 01 48 - skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte 60 16 20 20 - lauget@skorstensfejeren.dk www.skorstensfejerlauget.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors 97 72 46 56 - jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum 45 85 52 06 - hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad 97 43 85 54 - hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg 73 49 00 03 clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby 32 52 66 20 - skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder 74 12 42 42 Faglærer: Finn Hansen 74 12 46 42 - fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard 86 52 18 17 - gaard@mail.tele.dk Leder Sommeren er over os, og i skrivende stund er det varmt, så hvem tænker lige på vinter og kulde? Der foregår stadig et arbejde med at få afsluttet ny bekendtgørelse vedr. eftersyn af oliefyr, og det forventes, at der efter sommeren igen tages hul på dette arbejde. Det er et arbejde, som vi skorstensfejere altid har følt meget for. Vi har jo aldrig været i tvivl om, at en kedel, der bliver renset af en skorstensfejer, og et oliefyr, der bliver efterset af en servicemand, giver den optimale udnyttelse af olien, der hældes i tanken. Så jo, der er ingen tvivl! Vi er klar sammen med den øvrige branche til at tage fat, når det sidste arbejde med bekendtgørelsen falder på plads sammen med Energistyrelsen. Andet steds i bladet skriver Kim Laue en artikel om koderne på skorstene. Et område, som vi skorstensfejere skal være rigtig gode til at læse korrekt og dermed forstå, som når vi læser mærkeplader på brændeovne, såvel som alle mulige former for prøvningsattester på brændeovne og biomassefyrede centralvarmeanlæg. Vi bliver som skorstensfejere anset for at være uvildige, når der tales om udskiftning og anskaffelse af nyt materiel hos vore kunder. Vi skal kunne rådgive, uden kunden tror, at vi har økonomiske interesser i projektet. Derfor er det Laugets klare holdning, at import og salg af skorstene, brændeovne og kedler samt service på oliefyr ikke er foreneligt med med arbejdet som skorstensfejermester. Vi skal som skorstensfejermestre agere de samarbejdspartnere, som forbrugeren, håndværkeren, servicemanden samt øvrige rådgivere kan trække på, således at vi opnår bedst muligt resultat af pågældende opgave. Hvem har så glæde af det? Det har først og fremmest forbrugeren og herefter vore samarbejdspartnere såvel som vi selv. Hvem kender ikke til på god, faglig vis at få kvalificeret rådgivning? Jeg selv oplever det ofte fra tilfredse kunder, som var glade for vores råd. At kunne give rådgivning kræver, at vi til stadighed har en uddannelse, som lever op til disse krav og forventninger inden for faget. Det kræver også, at vi som fagfolk har muligheden for efteruddannelse. Også i dette blad ser vi en glad, ny skorstensfejersvend, der hædres af Aalborg Håndværkerforening for sin høje karakterer ved den afsluttende prøve. Vi er stolte over at få hædret en kollega af en håndværkerforening - tillykke! For mig at se vil der stadig ud i fremtiden være brug for veluddannede skorstensfejere til gavn og glæde for kunderne såvel som for de styrelser og kommuner, vi samarbejder med. LM Indhold Forebyggelse af arbejdsulykker... 3 Oliebranchens Energisparepulje... 4 Håndværksrådets højdespringer... 5 Skorstensfejere på Skævinge Kro... 6 Svenskerne fejer gennem N.sjælland. 6 Palæ-kælderen under forandring... 13 Dessignationskoden... 16 Erling Mogensen fylder 80... 18 Mærkedage... 20 Nej, heldigvis er det helt ufarligt at arbejde bag et skrivebord. Ved jorden at bli 2
Forebyggelse af arbejdsulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Digital forebyggelse kan forbedre bundlinjen Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY. I den forbindelse bliver det muligt at få adgang til et digitalt forebyggelsesredskab, EASY Forebyggelse, der kan hjælpe med at undgå arbejdsulykker i fremtiden. Arbejdstilsynet, der står bag EASY Forebyggelse, håber, at redskabet vil være med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker og sygedage samt forbedre virksomhedernes bundlinjer. EASY Forebyggelse er gratis og skræddersyet til de fleste brancher. I bygge- og anlægsbranchen bliver der i gennemsnit hvert år anmeldt 5.133 arbejdsulykker. De anmeldte arbejdsulykker medfører i gennemsnit 11 dødsfald og 625 alvorlige ulykker såsom amputationer og knoglebrud. I hele Danmark anmeldes der i gennemsnit over 45.000 arbejdsulykker, men antallet af faktiske arbejdsulykker er formentlig langt større. Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, og fra 1. juli 2010 skal anmeldelser til Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber ske digitalt via EASY. Det giver imidlertid virksomheder en ny mulighed for at igangsætte en systematisk forebyggelse med EASY Forebyggelse. Det er vores erfaring, at man kan undgå rigtig mange arbejdsulykker ved en lille, men systematisk indsats. Men for at forebygge er man nødt til at vide, hvor der skal sættes ind. Med EASY Forebyggelse stiller vi derfor et redskab til rådighed, hvor virksomheden både lærer af sine egne arbejdsulykker og dem, der var lige ved ske samtidig med, at man trækker på erfaringer fra sin branche, siger Jan Møller Mikkelsen, tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet. EASY Forebyggelse hjælper virksomheden med hurtigt at undersøge arbejdsulykken, finde årsagen, udarbejde en handlingsplan og orientere medarbejderne, så en lignende ulykke ikke sker igen. Da ikke alle brancher har de samme udfordringer, er EASY Forebyggelse baseret på branchespecifik viden fra de 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR), så forebyggelsesindsatsen passer til de fleste typer virksomheder. En arbejdsulykke kan være en personlig tragedie for den berørte medarbejder. Det betyder også sygefravær. Foruden de menneskelige omkostninger koster en arbejdsulykke i snit 33.000 kr. På den lange bane er der altså mange penge at spare, hvis man kan holde antallet af arbejdsulykker på et minimum. Arbejdsgivere har allerede i dag pligt til at undersøge alle arbejdsulykker og nærved-ulykker, hvilket nu kan gøres digitalt med EASY Forebyggelse. Udover muligheden for digital forebyggelse er det muligt for virksomheder at få digital adgang til alle sager, som de har med Arbejdstilsynet. Det digitale modul er et værktøj, som giver arbejdsgiveren overblik over de enkelte sager - herunder al korrespondance, afgørelser, forbud, påbud, vejledninger, frister mv. Læs mere på easy-forebyggelse.dk og online-at.dk For yderligere information, kontakt: Jan Møller Mikkelsen, tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet, tlf.: 72 20 96 01 Online Digital Indberetning Den 1. juli 2010 bliver det lovpligtigt for arbejdsgivere at anmelde arbejdsulykker digitalt til Arbejdstilsynet og/ eller forsikringsselskab. Det skal ske via Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens online værktøj EASY, som kan benyttes gratis af alle landets virksomheder. Årsager til arbejdsulykker Arbejdsulykker kan have flere årsager, hvoraf mange kan forebygges. Nogle farekilder er indlysende farlige, som fx en eksplosion eller maskinulykke. De fleste mennesker er helt bevidste om, at man skal passe på i disse situationer. 3 Andre farekilder er mindre oplagte, og bevidstheden om at passe på er derfor også mindre. Det kan fx være ulykker, der sker, fordi man glider på gulvet eller bærer på en kasse, der er for tung. Den egentlige forebyggelse ligger derfor i at ændre på de bagvedliggende faktorer og årsager til ulykken. Det kan fx være manglende vedligeholdelse, planlægning, organisering eller tilrettelæggelse af opgaver samt instruktion og supervision. Men holdning og adfærd hos medarbejderne samt ledelsens engagement og prioritering af sikkerhed er også afgørende for forebyggelsen af arbejdsulykker. Overblik over alle sager hos Arbejdstilsynet med Online-at.dk Det er endvidere muligt for virksomheder at få adgang til alle sager, som de har med Arbejdstilsynet. Det digitale modul er et værktøj, som giver arbejdsgiveren overblik over de enkelte sager - herunder al korrespondance, afgørelser, forbud, påbud, vejledninger, frister mv. Læs mere på www.online-at.dk
Energisparepuljen Oliebranchens Energisparepulje Oliebranchens Energisparepulje blev etableret af olieselskaberne i januar 2010. Puljen vil opkøbe energibesparelser for at opfylde selskabernes forpligtigelser i Energispareaftalen Af Teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen og Projektchef Anders Riiber Høj, Energi- og olieforum Oliebranchens Energisparepulje hvad er det for en størrelse? Lever olieselskaberne ikke af at sælge energi, så hvorfor etablere en energisparepulje vil mange sikkert spørge sig selv. Men der er en ganske god forklaring. Energispareaftalen Hvis vi i Danmark skal nå vores klimamålsætninger og internationale forpligtigelser, så er energibesparelser den hurtigste, billigste og enkleste måde at reducere vores energiforbrug og dermed CO 2 -udslippet på. Energi- og olieforums medlemmer har da også altid arbejdet målrettet på at hjælpe deres kunder med at spare på energien. Gode eksempler er den løbende vedligeholdelse og optimering af kundernes varmeanlæg gennem serviceaftaler og udskiftning af gamle ineffektive oliekedler med nye moderne energieffektive kedler. Det er selvfølgelig initiativer, der er med til at reducere kundens olieforbrug - og dermed olieselskabets salg her og nu - men olieselskaberne ser det selvfølgelig ikke så kortsigtet. Hvis man ønsker at fastholde fyringsolie, som den attraktive opvarmningsform det er, er det nødvendigt løbende at sikre, at kunderne har et effektivt oliefyr. Derfor har oliebranchen sammen med de øvrige energibrancher indgået en aftale med Klima- og energiministeren om at fremme energibesparelser hos forbrugerne. Olieselskaberne bag aftalen er: Shell, Statoil, OK, Q8, Uno-X Energi og Dansk Oliekompagni. Aftalen betyder, at alle energiselskaberne i Danmark skal sikre besparelser hos slutbrugerne på 6,1 PJ. Heraf skal olieselskaberne levere besparelser, der svarer til 0,2 PJ. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis det omregnes til fyringsolie, så svarer det til cirka 5.500 m 3 fyringsolie om året eller næsten 1 % af det årlige salg af fyringsolie. Oliebranchens Energisparepulje Oliebranchens Energisparepulje er etableret af olieselskaberne for at sikre, at de kan nå deres forpligtigelse i henhold til energispareaftalen så effektivt som muligt. Som det nok er mange af bladets læsere bekendt, har der de seneste par år etableret sig en form for marked, hvor forskellige energibesparende tiltag har fået en egentlig værdi i kroner og øre. Med etableringen af Energisparepuljen begiver olieselskaberne sig nu ind på dette marked. Oliebranchens Energisparepulje vil fremover købe energibesparelser i markedet for ad den vej at opfylde forpligtigelsen. Energisparepuljen vil fokusere sin indsats på energibesparelser, der optimerer fyringsoliekundernes varmeanlæg samtidig med, at fyringsolie fastholdes som en attraktiv opvarmningsform. 4 Energisparepuljen vil derfor især opkøbe besparelser, der er opnået ved serviceeftersyn og udskiftning af gamle ineffektive oliekedler med nye energieffektive oliekedler. For at fremme indsatsen har olieselskaberne besluttet, at der betales en højere pris end den besparelsesværdi, der umiddelbart opnås ved kedeludskiftninger. Det vil give installatøren mulighed for at give oliekunderne en klækkelig rabat på en kedeludskiftning. Energisparepuljen er nu i gang med at indgå aftaler med centrale aktører indenfor oliefyrsserviceområdet. Puljen vil også gerne i kontakt med andre aktører indenfor området, der er interesseret i at indgå aftale med Energisparepuljen om levering af energibesparelser. Så hvis du er interesseret i at høre mere om de muligheder, som et samarbejde med energisparepuljen åbner op for, kan du kontakte os vi e-mail energisparepuljen@eof.dk eller på telefon 33 45 65 10. Fakta om Oliebranchens Energisparepulje Oliebranchens Energisparepulje er etableret af Shell, Statoil, Uno-X Energi, OK, Q8 og Dansk Oliekompagni Oliebranchens Energisparepulje er etableret for at sikre, at olieselskaberne opfylder deres besparelsesmål i henhold til energispareaftalen Energisparepuljen køber besparelser fra eksterne aktører til opfyldelse af olieselskabernes energisparemål Energisparepuljen vil primært købe besparelser, der stammer fra energioptimering af oliekedler. Det vil for eksempel være serviceeftersyn og kedeludskiftninger Energisparepulje giver et ekstra tilskud ved udskiftning af gamle oliekedler med nye energieffektive oliekedler Kontakt energisparepuljen på energisparepuljen@eof.dk eller 33 45 65 10 for flere oplysninger Fakta om besparelsesværdier Et serviceeftersyn giver en besparelse på 420 kwh Udskiftning af en kedel fra før 1978 med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 13.445 kwh Udskiftning af en kedel fra 1978 eller senere med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 5.035 kwh
Årets højdespringer i Aalborg Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset Skorstensfejer Torben Reiche Håndværksrådets Højdespringer 2010 Af Lars Christensen Skorstensfejersvend Torben Reiche afsluttede sin læretid hos skorstensfejermester Kai Møller Hansen, Skørping, den 5. marts med prædikatet særdeles veludført på fagskolen, EUC-syd, Tønder. Torben fortæller gerne, at det var lidt af en tilfældighed, der gjorde, at han valgte skorstensfejerfaget. Han arbejdede tidligere i en Radio-Tv-forretning. I forbindelse med en godkendelse af egen brændeovn og skorsten af den lokale skorstensfejer faldt snakken på, hvor alsidigt arbejdet som skorstensfejer var, og Torbens interesse var vakt. Torben Reiche begyndte som voksenlærling marts 2007 hos Kai Møller Hansen, og forløbet her endte med, at Torben - udover at blive valgt til årets højdespringer af Håndværkerforeningen Aalborg 2010 - fik et legat på 10.000 kr. Legatet er begrundet i veludført arbejde, et positivt sindelag samt forbilledlig rolle for andre. Der skal derfor også lyde et stort tillykke fra Skorstensfejerlauget af 1778. Det er altid dejligt at se dygtige udøvere blive belønnet for deres indsats. Det er vort håb, du i årerne frem må få megen glæde af dit job. 5 Aalborg Håndværkerforenings blad fortæller: - om Torben kunne tænke sig en fremtid med høj hat og sort arbejde? På det tidspunkt arbejde han på kontor og havde en fortid som handicaphjælper og som ansat i en radio- og TV butik i Vejgaard. - Jeg kunne jo blive så meget andet end lige skorstensfejer, men jeg gav det da en tanke. [ ] Jeg besluttede at undersøge muligheden, fortæller Torben Reiche, som i dag er 38 år og bor med kæreste og to børn i Støvring. Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at jeg skal lave andet end at være skorstensfejer. Jeg har ingen ambitioner om at blive mester, men hvis chancen byder sig, er det da en udfordring. Det var en tilfældighed, at jeg overhovedet blev skorstensfejer, så hvorfor udelukke noget? Af Poul Krabbe
Inspirationsdag for alle grader på kroen Skorstensfejere på Skævinge Kro Klubformand Søren Bryde. Nordsjællands klub har som vanligt afholdt seminar på Skævinge Kro. Alle svende, lærlinge og mestre (ca. 50 personer) var samlet for at bruge hele dagen på at blive informeret, orienteret og beriget af nogle fremragende foredragsholdere. Der var også indbudt udstillere til dagen, og vi var heldige, at ArSiMa var friske med nogle rigtig gode tilbud, Skorstensfejerbeklædning mødte også op og var repræsenteret ved to nydelige damer. Ligeledes var der givet tilsagn om udstilling fra vores Skorstensfejerværktøj fra Oksbøl, men de måtte desværre melde afbud pga. influenza. Vi var delt i hold, som roterede imellem lokaler, vi fik stillet til rådighed af kroen. I første lokale var formanden for Østre Afdeling, Teddy Nielsen, sammen med arbejdsmiljøkonsulent Allan Allan Kofod Kofod fra Jobsafety. I næste lokale var Fagteknisk Udvalg v. Benny Lassen og Kim Laue sammen med Laugets Miljøudvalg v. Henrik B. Jensen. I sidste lokale var Jydepejsen/ Vento Nordic v. Thorkild Boutrup med god hjælp fra Norbert Skov. Vi havde fået lokket Teddy Nielsen, til at lave en peptalk. Vi fik indblik i tankerne fra Laugets side om fremtiden og ikke mindst vores arbejde i dagligdagen og om, hvordan dette skal udføres. Der var mange gode input og en del at tage til efterretning, emner som fastholdelse af vores arbejdsopgaver og Benny Lassen, Fagteknisk Udvalg udførsel af arbejdet i henhold til Kvalitetshåndbogen. Der var en god debat om kommende arbejdsopgaver. En ting, der var som en rød tråd, var nok, at vi skal være mere synlige og være til at træffe Jydepejs/Vento v. Thorkild og Norbert for vore kunder i normal arbejdstid. Arbejdsmiljøkonsulent Allan Kofod kunne med få og gode ord ridse situationen op vedr. vores arbejdsplads, Arbejdstilsynets krav og vores branchevejledning, som vi som minimum skal opfylde. Allan forklarede, at vore regler er som på en fodboldbane, og at der er noget, vi skal overholde. Den hvide streg, der omgiver banen, skal vi holde os indenfor og bruge det regelsæt, der er opsat til os, men som i rigtig fodbold bliver der også indkast en gang imellem. Det er her, hjælpen igen er til rådighed for os i tvivlsspørgsmål om reglerne. Også her var der en god debat om faldulykker og regler for bl.a. tagtrin. Til oplysning skal jeg gøre opmærksom på, at vi alle i vores klub har abonnement hos Jobsafety, herved har vi regelsættet hjemme og underrettes via nyhedsbreve og hjemmeside. Jeg kan stærkt opfordre til, at alle tager kontakt til Allan Kofod, så står vi stærkest. Se på www.jobsafety.dk. Hos Fagteknisk Udvalg talte Benny og Kim om filter på brændeovnsskorstene, og hvorfor dette ikke bliver til noget. Ligeledes orientering om det kommende bygningsreglement, samt udvalgets ar- 6
Peptalks og aktuelle udstillinger Kim Laue, Fagteknisk Udvalg bejde med ildstedernes adgang til frisk luft via indtag og om modstande herved. Her skal skorstenen også være motor. Kravet til nye kedlers udnyttelsesgrad og meget andet. Her var også en god debat og gode argumenter. Henrik B. Jensen, Miljøudvalget Henrik B. Jensen fra Miljøudvalget fortalte om alle de møder, der finder sted for at skræmme folk fra den farlige brændeovnsrøg. Her var nogle rigtig gode eksempler og artikler, vi kunne få glæde af, ja noget af det var endda til at more sig over (vi egner os ikke som målgruppe, da vi ikke er almindelige mennesker!). Henrik med hjælp fra flere kolleger yder et stort arbejde med at få tilbagevist de usandheder og fordrejninger, der offentliggøres. I skrivende stund er brænderøg ikke så farlig mere, og jeg er ikke i tvivl om, at Henriks utrættelige arbejde har en del af æren. Hos Thorkild og Norbert fra Jydepejs ovn og Vento skorsten var der også noget at kikke på og røre ved. Jeg tænker her på de medbragte ovne og skorstene. 7 Frokostpause Thorkild og Norbert supplerede hinanden om tankerne bag Jydepejs og Vento skorstene, hvad der rører sig i øjeblikket og trenden på markedet. Nye produkter som Spartherm indsatse og en ny vægbeklædning, som er gældende i udlandet, men som desværre ikke er godkendt i Danmark. Vi håber, at der bliver arbejdet for dette gode produkt således, at vi alle og kunderne kan få glæde af VENTO TEC brandmur. Som vanligt var der god spørgelyst og nogle gode historier, og der blev taget imod forslag og input til at gøre tingene mere brugervenlige. Vi blev opfordret til at kontakte dem, hvis der er problemer. De står altid til rådighed for os, så bare brug dem. Formand Teddy Nielsen Jeg vil gerne takke alle foredragsholderne og udstillerne for deres fremmøde og ikke mindst svende, lærlinge og mestre, der alle støtter op omkring dette arrangement. Udstiller: ArSiMa og Skorstensfejerbeklædning
Annoncer 8
Formandsskifte i Østre Afdeling Østre Afdeling har fået ny formand Teddy W. Nielsen, der gennem mange år har fungeret som afdelingsformand for Østre Afdeling, valgte ved sidste generalforsamling at afgive posten. Herefter valgtes Tom H. Andersen som ny formand. Jeg har selv i perioder arbejdet sammen med Teddy både i Fagligt Udvalg og på det sidste i Forretningsudvalget, og altid har der været plads til gode, faglige meningsudvekslinger. Tak for samarbejdet til Teddy, og velkommen til Tom som ny afdelingsformand. Lars Michelsen Teddy W. Nielsen Tom H. Andersen 9
Skifte til anden lønklasse Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver! Fra venstre: Elev & (læremester) Christian Pedersen (Carøe Aarestrup Aps, Pandrup) - Martin Lank Andersen (Haagen B Sørensen, Nykøbing M) - Kasper Skov Andersen (Kjær I/S, Nørre Alslev) - Morten Hald Jensen (Carl Jørgensen, Otterup) Bjarke Salomon Johansen (Morten Bjørklund, Fredensborg) - Max Skytte Jensen (Lars Karlsen, Oksbøl) - Mikkel Serwin (Claus-Michael Riis Hansen, Grenaa) - Martin Villads Nielsen (Tore Bott, Horslunde) - Charlie Jakobsen (Per Kjær Jensen, Fredericia) - David Poppe (Per Pallesen, Græsted). Nye skorstensfejermestre spredt fra Bornholm til Skagen Nye mestre i øst: Kim Rømer, Rønne, Jonnie Felbæk Larsen, Charlottenlund og Børge Petersen, Sorø. Nye mestre i vest: Flemming E. Nielsen, Frederikshavn/Hjørring, Morten Holst Sørensen, Brønderslev og Søren Andersen, Mariagerfjord Rebild. 10
Annoncer SKORSTENS- FEJERTØJ Billedet her har samme funktion som spindet mellem bladene. Det udfylder et tomt felt, hvor der f.eks. kunne have været en annonce for sikkerhedsnet og liner. Sikkerheden her kan dog diskuteres. Denne edderkop er en hun, og da hun havde dyrket hjemlig hygge med manden én gang, tillod hun sig at æde ham. Sæd og skik, som man siger. - Skik følge eller land fly, siger man også. Han burde have skikket sin sæd med et bud. Så havde han også haft en chance for at se sine børn - og måske blive tipoldefar som Helmuth E. Asmussen. Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev 56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17) vijan@stofanet.dk www.skorstensfejertoej.dk 11
Skorstensfejeren som uvildig rådgiver Fra kælderen under Palæet i Tønder. En Long John har været for håndværkeren, hvad en Ferguson blev for bonden. 12
Rodbehandling på palæet skaffer orden på rødderne Palæ-kælderen under forandring Af Lars Michelsen Kælderen under Palæet i Tønder er nu under forandring. Væggene er blevet repareret, og der er sat udluftningsventiler i. Alle de ting, der stod i rummene ude bagved, er blevet flyttet rundt i den øvrige kælder. Det er et flot syn, der møder øjet, når man træder ind. Her står den gamle cykel og venter på at sige goddag og velkommen. Du så den allerede på forsiden af bladet. Det er Jan Sunds, der sammen med Manfred har været på spil, og jeg må sige, at de har spillet godt sammen. Der er kommet mere liv over alle de effekter, der er, og de tager sig meget bedre ud. Selv om der gennem tiderne er samlet rigtig meget, så er der naturligvis altid brug for mere, så hvis du har noget gammeldags, brugt værktøj hængende, så skulle jeg hilse og sige, at den slags er der mangel på lige for tiden. Jan Sørensen har stået for denne opgave alene igennem mange år, men fra nu af er Jan Sunds trådt ind i arbejdet også. De vil naturligvis gerne modtage effekter, men det kan jo godt være, at effekterne findes i forvejen, så måske bliver de nye ikke hængt op/udstillet lige med det samme, men lægges på lager til bedre tider, idet pladsen er begrænset. Nu bliver det spændende i fremtiden at komme ind i kælderen, for hvad er der sket siden sidste gang? Er der kommet nyt, og er der ændret på, hvad der er udstillet? Ud over brugt værktøj mangler der også gamle gjordlåse. Jeg ved, at der findes forskellige modeller og 2 x Jan er meget varme på at få lavet en udstilling med alle de forskellige typer, der har været og stadig anvendes i Danmark. Gjordlåsen er jo ikke kun en smykkegenstand, men mere herom i et senere blad. Her er de to Jan er, der fremover tager sig af indsamling og registrering af gemmeværdige ting samt opsætning af udstillinger. Jan Sunds t.v. har tidligere vist interesse for ting og sager, som har med skorstensfejerfaget at gøre. Her står han med årsagen til en blomstrende industri med riste til skorstenspiber. Jan Sørensen t.h. begyndte indsamlingen til museet for lang tid siden. Fremover kommer tingene til deres ret i kælderen. 13
Spændende klubarrangementer Svenskerne fejer gennem Nordsjælland Af klubformand Søren Bryde. Vi har i Nordsjællands Klub en rigtig god kontakt til vore svenske kolleger, som vi mødes med årligt - med damer. Når vi mødes, er det altid meget hyggeligt, og der udveksles varme hilsener. Venskabet kan nemt mærkes. Svenskerne er ikke anderledes end os danskere, hvad angår faglig snak, som der kommer en del af i løbet af dagen. Lars Larsson er som vanlig tovholder til de svenske kolleger, og han havde planlagt en rigtig god tur i år. Vi havde lejet en bus, og efter opsamling mødtes vi med svenskerne ved terminalen i Helsingør. Efter at have hilst på hinanden steg vi alle på bussen, idet vi skulle en tur til Fredensborg. Her var der arrangeret en opvisning på Falkonergården, hvor vi fik set flyveog jagtteknik, der har været anvendt i ca. 4000 år. Det var et utroligt flot show, hvor vi både så meget små dame jagtfugle og de helt store ørne, som kom lydløst lige hen over vore hoveder. Et hyggeligt sted at besøge! Både vi og svenskerne var meget imponerede. Efter en kaffe/ølpause gik turen til Fredensborg Slot, hvor vi skulle overvære Livgardens vagtskifte. Denne dag var ekstra flot, da vi fik musik fra hele musikkorpset, som kom gennem byen og gik op til slottet. Jeg er af den overbevisning, at dronningen havde hørt om vores tur denne dag. Vores alle sammens Margrethe kom ud og vinkede (kun) til os, selv om der også stod andre turister. Igen var svenskerne imponeret, og ja, vi må jo trække lidt i de tråde, vi har. Havde vore gæster været imponeret et par gange, så var det intet imod besøget hos vor pensionerede fejerkollega Torben Jensen - også i Fredensborg - der har passion for at samle. Han samler på ølflasker, og hele baghuset er indrettet med over 21.000 forskellige ølflasker. Der er lidt fra udlandet, men langt de fleste af dem er danske, og den ældste er fra krigens tid. Torben, som er en hyggelig mand, lagde velvilligt hus til vores indtagelse af vore medbragte snitter, og gudskelov havde han også nogle kolde øl, som vi måtte drikke. Tak til Torben for et hyggeligt besøg. Det var næsten ikke til at få svenskerne med derfra, og der blev fortalt flere gode jokes imellem. Hammermøllen i Hellebæk blev vores næste stop. Her blev vi beriget med viden af formanden for en flot, renoveret smedje under Kronborg geværfabrik. Han kunne levende fortælle historien om Hammermøllen. Der var nok røget en svensker eller to ud af tilværelsen for nogle af de geværer, der kom herfra. Alle overlevede de dog turen denne gang, og vi satte kurs imod færgen igen, hvor vi havde bestilt bord, så vi kunne slutte dagen med at spise aftensmad sammen, hvor vi fik pæne ord og banner fra svenskerne. Og ja, vi har været mange gange i Sverige. 14
Annonce 15
Et vigtigt arbejdsredskab Designationskoden Et vigtigt arbejdsredskab for skorstensfejeren - lige så vigtigt som bygningsreglementet. Af skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Fagteknisk Udvalg Bygningsreglement 08, BTV-32 og SBI anvisning 216 er eksempler på de mange regler og vejledninger, skorstensfejeren arbejder med i det daglige. Der er og der kommer i fremtiden mange mange flere love og bestemmelser, der skal bruges i det daglige, nogen af de relativt nye er Designationskoderne på skorstene. FØR: Mursten NU: T400-N1-D-VM-L50050-G(25) De tider, hvor der kun var to slags skorstene, nemlig stålskorstene og skorstene af mursten (mange af os kan endda huske, da der kun fandtes skorstene af sten), og hvor disse nærmest kunne anvendes uden synderlig tanke på, hvilket ildsted de skulle betjene, er for længst forbi. Nu om dage er det nødvendigt at stille mange spørgsmål, inden en bestemt skorsten anvendes eller opsættes. I den forbindelse er det af meget stor betydning, at DESIGNATIONSKODEN aflæses og forståes på den rigtige måde. I det efterfølgende vil jeg sætte fokus på værdierne for korrosion V1, V2, V3 og VM. Uddrag fra DS/EN 1443:2003 kapitel 4.5 side 11: I skemaet herover kan man se de værdier, der findes for de forskellige klasser af ildsteder og brændsel. V betyder, at der er foretaget en korrosionstest, og tallet efter angiver i hvilken klasse, der er testet. 1 betyder, at skorstene mærket i denne kategori kan bruges til f.eks. gas 2 betyder, at skorstenen kan bruges til let fyringsolie samt træ i åbne ildsteder. 3 betyder, at skorstenen kan anvendes til brænde i både åbne og lukkede ildsteder. VM betyder, at skorstenen ikke er korrosionstestet. PRODUCENTEN VÆLGER SELV I Danmark er der i følge bygningsreglementet (BR-08 8.5.3.5 stk 2) regler for brug af stålskorstene og betonbundne skorstene. Hvis en fabrikant af en eller anden årsag, ikke har ønsket at lade foretage en korrosionstest, altså skorstenen er ikke mærket V1, V2 eller V3, ja, så kan man vælge i stedet at mærke skorstenen: VM. Man kan dog kun angive VM i designationskoden, såfremt stålskorstenen er fremstillet af en bestemt kvalitet stål (F.eks. aisi 316 l i en tykkelse af mindst 40 mm). 16 Det er vigtigt at slå fast, at en producent naturligvis har lov til selv at bestemme, hvad et bestemt produkt må bruges til. Man har f.eks. ret til at vælge at korrosionsteste (efter DS/EN 1856-1 stålskorstene) og derefter angive koden V2, hvilket så betyder, at den fremstillede skorsten kun må bruges til brændsler og ildsteder som angivet i skemaet ovenfor under 2. Tester man efter DS/EN 1858 (Betonskorstene), er der krav om, at man skal op i klasse 3, såfremt skorstenen anvendes som aftræk for olie eller fastbrændsel.
- designationskoden Da betonbundne skorstene erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helt samme problemstillinger, i hvert fald får fagteknisk udvalg ikke spørgsmål til aflæsning af designationskoderne for disse produkter, vil jeg ikke her komme yderligere ind på DS/EN 1858 VIL I VIDE MERE? Der er eksempler på, at et produkt netop opfylder bygningsreglementets krav til materiale og materialetykkelse, så producenten kunne vælge at WM mærke, men i stedet har valgt at V2 mærke. Skorstensfejeren skal i sådan et tilfælde naturligvis respektere designationskoden og kun syne/efterse produktet som V2. Skorstensfejeren skal selvfølgelig ikke selv begynde at fortolke koden. Fagteknisk Udvalg har med denne artikel ønsket at sætte ekstra fokus på Den rigtige skorsten. Vi er bekendte med, at visse systemer påstås anvendt på andre måder i andre lande, men vi må fastholde, at reglerne i Danmark er klare, og hvad man gør i Sverige, Tyskland eller andre lande for den sags skyld, er denne problemstilling uvedkommende. Derfor: Vær omhyggelig med at aflæse designationskoden. Skulle der være klubber, der ønsker emnet uddybet, kommer vi gerne på besøg. 17
Mærkedage Erling Mogensen fylder 80 år Den 8. september kan Erling Mogensen, Grenå, fejre 80 års fødselsdag. Vi kender alle Erlings historie gennem hans bog Min far og mig. Erling gjorde en stor indsats som redaktør af dette blad. Han var medlem af forretningsudvalget, viceoldermand og meget mere. Meget få har gjort en større indsats i skorstensfejerhåndværkets organisationsarbejde. Jeg selv har arbejdet sammen med Erling gennem mange år. - Tak for det Erling -. Med udgivelsen af sin bog satte han kronen på værket ved at beskrive 80 års forløb i håndværket. Heri beskriver han sin egen svendeprøve i 1951. En beskrivelse, der sætter de fysiske krav, der blev og bliver stillet, i relief. I forbindelse med 80 års dagen gengives her svendeprøvebeskrivelsen. Min svendeprøve I min tid blev den teoretiske prøve aflagt på Teknologisk Institut i København og de praktiske prøver afholdt på skift rundt i forskellige byer. Jeg blev udlært 1. september 1951 og var til svendeprøve et par måneder i forvejen. Vi var 16 lærlinge, og de 8 som boede nærmest aflagde prøve om fredagen og de sidste 8 om lørdagen. For uindviede bør jeg måske fortælle, at når man kravler op gennem en skorsten indvendig, hedder det at sti, og når man kravler ned, hedder det at fare. I min læretid havde vi mange stiskorstene, men det var ude på landet og aldrig mere end 6-7 m høje. Der blev fyret med træ og tørv, som gav en hård, knoldet sod, så det var nødvendigt at kravle op gennem dem, hvis de skulle gøres ordentligt rene. Vi havde enkelte 18 skorstene på større ejendomme i byen, men der fyrede man med stoker eller olie, og den sod var mere porøs, så dem fejede vi med en kost. Inden jeg skulle til svendeprøve, var jeg igennem skorstenen på Grenaa Vestre Skole. Vi fejede den normalt fra loftet, men jeg farede den og tog turen Erling Mogensen har udgivet sin fars og egne erindringer fra et langt forløb i skorstensfejerfaget op igen, ovenud og igen ned til rensedøren. Efter at have klaret 20 m følte jeg mig godt forberedt til svendeprøven, men her ventede en overraskelse. Jeg tog af sted fredag morgen med toget til Århus, og vi mødtes hos skorstensfejermester Arnold Nielsen, hvor vi klædte om i hans baderum. Vi blev sendt af sted til fods 2 og 2 med skuemester og skuesvend. Jeg fik stukket en arbejdsseddel ud, hvor der stod, at jeg skulle rense 2 skorstene i en fireetagers karre. Den ene skulle fejes fra loftet og den anden 18 fra taget. Skuesvenden advarede mig, at jeg skulle være meget forsigtig for ikke at støve. Skuesvenden var fra distriktet, og bysvende havde ikke megen respekt for sådan nogle bondefejere som mig! Toplofter var dengang tørrelofter og altid tilgængelige fra bagtrappen. Jeg fandt op på loftet og fejede den ene skorsten og skulle så ud af tagvinduet for at feje den anden fra taget. Jeg huskede naturligvis, at vinduet skulle tages af og sættes ned på loftet, ellers dumpede man! Da jeg så den skorsten, jeg skulle feje fra taget, tænkte jeg, at
Mærkedage Aage og Erling Mogensen fra bogens bagside man vist ikke havde været ude at se på skorstenene, inden man bestemte sig for, hvilken der skulle fejes fra loftet. Piberne var gamle, høje halvstenspiber og på toppen af denne stod et glaseret rør, så jeg kunne ikke nå at feje den stående på rygningen. Jeg kravlede op på piben og fik den fejet, men var ikke glad for det. Der var trods alt 20 m ned til gaden! Jeg havde da så tit kravlet op på en sådan pibe, men aldrig i den højde. Det er mærkeligt, at jeg her 50 år senere tydeligt husker, at medens jeg fejede, fik jeg øje på Kristian Svendsen, Trustrup (Odder), som et par gader væk stod på en helstenspibe, en etage højere oppe. Jeg var i kælderen og fik udtaget sod, et andet sted rensede jeg en Strebelkedel. Vi havde allerede dengang en hel del ekstraarbejde, så det var for mig intet problem. Men så kom mandomsprøven. Vi spadserede hen til et bageri, hvor vi skulle sti en bageriskorsten, der var oliefyret. Da vi gik ind i gården, kiggede jeg op på skorstenen og sagde: Hold da kæft, den er jo 40 m! Den er 41, sagde skuesvenden. Havde der så endda stået en bajer oppe på kanten, sagde jeg. Der skal stå to til dig, når du kommer ned, sagde skuemester Olsen, Skanderborg. Min makker, som jeg aldrig har set hverken før eller siden, var fra Hadsten, jeg tror han hed Preben, han var først oppe i skorstenen, og det gik fint. Han sagde: Der er en lille udkragning på en halv sten ca. halvvejs oppe. Der hvilede jeg mig. - Fint, sagde jeg. Rensedøren sad inde i trappeopgangen, og for at det ikke skulle støve mere end nødvendigt, satte de rensedøren på, da jeg var kommet ind. Jeg kom ikke ret langt, inden min munddug stoppede. Ned igen og ud. Jeg var næsten kvalt! Jeg kunne godt se på skuesvenden, at han tænkte: Det er en af de her forkælede mestersønner, der ikke dur til noget! Min mor havde villet gøre det så godt for mig og havde i anledning af svendeprøven givet mig en ny munddug. Det var sådant noget gazeagtigt stof, og det duede bestemt ikke. Mine mundduge var normalt min lillebrors gamle (vaskede) bleer, og de var mægtigt fine. Jeg lånte makkerens munddug, og så gik jeg til den igen. Jeg strøg derop ad for at holde skidtet under mig, og da jeg nåede afsatsen, satte jeg mig i skrædderstilling og ventede på at få vejret. Da soden kom, tog det pusten helt fra mig, men jeg bevarede fatningen og sad låst, så jeg ikke så nemt kunne skvatte ned, hvis jeg mistede bevidstheden. Da det hele var faldet til ro, og jeg havde fået pusten, snuppede jeg de sidste 20 m og lænede mig ud over kanten. Jeg husker endnu synet af konerne, der nede i den fireetagers ejendom hang ud af vinduerne for at se den stakkels knægt, når han viste sig ovenud. 19 Skuemestrene interesserede sig ikke for, hvad man lavede i skorstenen. De ville bare se hovedet ovenud af skorstenen, ellers var man dumpet! Så var det ned igen, men da jeg nåede bunden, kunne jeg ikke finde rensedøren. Det undrede mig lidt, men jeg gravede mig ned i soden og kunne så pludselig mærke karmen og sparkede til. Rensedøren gik op, og så trak de mig ud gennem al soden. Jeg fik en bajer, og jeg må indrømme, at den gjorde godt! Vi blev vasket, og det skulle naturligvis fejres. Hvordan og hvor husker jeg ikke, men jeg husker, vi endte på Kroen i Krogen nede ved banegården, men det skyldes måske mest, at der var én, der mistede sine forlorne tænder og desværre først opdagede det den næste dag, så vi har nok fået lidt for mange bajere, men jeg kom da hjem med sidste tog. Om lørdagen skulle min far være skuemester, så han og min mor dampede af i bil fra morgenstunden. Der skulle så være fest for alle om aftenen, og jeg skulle så igen med toget. Lørdag var jo arbejdsdag, og nede ved Grenaa Havn var der et afkogeri for døde dyr. De havde en dampkedel, en gammel skibskedel, og den mente min far lige passede til mig denne dag. Jeg sagde, at så kunne jeg da ikke nå toget til Århus, men fik det svar, at han jo ikke havde bestemt, hvornår jeg skulle stå op, så kl. 04.00 om morgenen startede jeg på cykel ned og rensede dampkedel med tilhørende underjordiske kanaler, alene! Jeg nåede toget, men da jeg mødtes med de andre, sagde jeg, at jeg var ved at være træt. Det viste sig, at jeg var den eneste, som havde været på arbejde om lørdagen. De troede det var løgn! Jeg var jo i lære hos min far! På trods af de fysiske krav, der tidligere blev stillet, er Erling still going strong. Han har lagt golfspillet på hylden, da han efter strålebehandling ikke kunne gå 18 huller. Så nu nøjes han med at gå! Theodor
Mærkedage Jubilæum Skorstensfejermester Ole Ecklon Asmussen kunne den 1. juli fejre 25 års jubilæum. Ole, du kan også holde 40 års jubilæum i faget i år? Godt du ikke er blevet i Sønderjylland, for så havde vi jo ikke haft glæden af dit nærvær her i klubben. Her i Århus er du oven i købet blevet distriktsskorstensfejermester. Ikke dårligt! Din karriere startede, da du i 1970 kom i lære i Aabenraa. Du blev også udlånt til Børge Ib Nielsen, Åbybro, og efter militæret flyttede I til Brabrand, hvor du blev ansat hos Jens M. Dreyer. Da Dreyer trak sig tilbage, blev du ansat som mester den 1. juli 1985. Skorstensfejningens overgang fra amtsligt til kommunalt regi medførte en rokade, så Brabrand og Århus by blev lagt sammen, og her gør du et stort arbejde med at holde styr på midtbyens skorstene. Du er et udpræget ordensmenneske, og du nyder dine ansattes respekt, som er gensidig. I Århus har vi en klub i klubben, da Århus kommune har ansat 5 skorstensfejermestre, hvoraf Ole er den ene. Firmaet beskæftiger en lærling og fire svende. Dine kolleger i Århus klub ønsker dig hjertelig tillykke med dagen. Venlig hilsen Jørgen Keis 80 år Skorstensfejermester Erling Mogensen, Grenå kan den 8. september fejre sin 80 års fødselsdag. Århus klub ønsker tillykke med dagen På klubbens vegne Rene Dahl Nielsen 20 70 år Skorstensfejermester Tonny Krantz kan den 16. august fejre sin 70 års fødselsdag. Tonny kom i lære i 1955 hos Ib Torninger i Ulfborg. Jeg mødte ham der første gang til et boksestævne, hvor vi begge optrådte i ringen. Jeg husker, min modstander var rødhåret. Han reagerede ikke, når jeg ramte ham. Jeg fik ved den lejlighed respekt for vestjysk sejhed. Tonny arbejdede i Hals, Ålborg, Virum, Dragør, Frederiksberg, Tåstrup og Nykøbing Sjælland. Og igen som fast mand på Frederiksberg fra 1966, indtil han blev mester på Amager. Tonny har stillet sig til rådighed som tillidsmand i lauget. Han har været bestyrelsesmedlem i Københavns Klub i mere end 30 år og i bestyrelsen for østre afdeling i lauget i en årrække. Dirigent på vore generalforsamlinger har han også været. I lokalpolitik i Tårnby Kommune har Tonny gjort sig gældende. For mig - og jeg ved for mange andre - har Tonny været en god kammerat, man har kunnet regne med. Tillykke med 70 år. Theodor På dagen er Tonny sammen med sin familie på Bornholm.
Mærkedage 50 år Skorstensfejermester Jens Otto Brandt, Skælskør kunne den 9. maj fejre sin 50 års fødselsdag. Jens har været mester i Skælskør og omegn i godt 16 år og hører nu med blandt de gamle drenge, selv om han nok har svært ved at erkende det. Jens er udlært i Hellerup, men søgte herefter hurtigt tilbage til sin hjemegn. Han var i en årrække ansat som skorstensfejersvend i Slagelse, indtil han i 1994 blev mester i Skælskør. Jens er medlem af laugets hovedbestyrelse, og vi havde i mange år glæden af at have ham som klubformand. Vi kender Jens som en dygtig og engageret fagmand. Han er vellidt blandt sine kolleger og et positivt menneske, der skaber sjov og glade miner omkring sig. Et stort tillykke med de 50 år. På vegne af klubben Keld J. To Fynboer 50 år Skorstensfejermestrene Steffen Meyer Christensen, Assens og Martin Holm Andersen, Odense rundede henholdsvis 8. juni og 7. maj et skarpt hjørne. Begge fyldte 50 år og havde i dagenes anledning indbudt til fest. Både Steffen og Martin har været og er et stort aktiv for klubben, hvor de altid deltager med engagement. Begge nyder stor respekt såvel blandt kunder som kolleger. På vegne af alle jeres fynske kolleger ønskes I et rigtigt stort tillykke med dagen. På klubbens vegne Kim Laue Christensen 21 Tipoldefar Kl. 22.45 i april måned ringede Helmuth E. Asmussen Helmuth går ellers i seng ved 20-tiden! Jeg er blevet tipoldefar! sagde han helt stakåndet. Han har ellers mange titler efterhånden, tænkte jeg, så hvis alle skal stå på visitkortet, skal det være stort. Nævnt her er et par stykker: Svend i Nordborg 1941 - Mester i Aabenraa 1949 (41 år) - Brandinspektør i Aabenraa - Oldermand i Lauget i 1973 (15 år) - Primusmotor med Hans Lauridsen ved købet af Palæet - Ved 200 års jubilæet 11.2.1978 modtog Helmuth Ridderkorset. - Ved afgang som oldermand modtog han Håndværksrådets fortjenstmedalje i guld. - Som pensionist stifter af Det Holsteinske Palæs Venner Til lykke Tipoldefar. Carlo
Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. 22
Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg 74 45 06 70 pobe@mail.tele.dk 23
Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg 24