De bedste sikkerhedsprodukter i 2008 side 18

Interview: Hanne Bech Hansen ser tilbage på sin karriere side 10-11 De bedste sikkerhedsprodukter i 2008 side 18 Vil han kunne lovliggøre overvågning i boligområder? side 15 www.securityuser.dk nr. 1, 2009 Det officielle fagblad for Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Nyhedskanalen for et sikrere samfund Et produkt fra Brug sikkerhedsbranchen i samfundsberedskabet Samfundet har en stor, uudnyttet ressource i den danske sikkerhedsbranche, mener Kasper Skov-Mikkelsen i sin leder. Side 2 Vagtbranchen beder om strengere krav Både arbejdstagere og brancheorganisationer er enige. Kravene til vagtvirksomheder i Danmark skal skærpes. Side 4 Stort skridt for kvalitetssikring i sikkerhedsbranchen Bestræbelserne på at sikre kvaliteten i sikkerhedsbranchen tager nu endnu et skridt fremad. Den 26. februar er der stiftende generalsamling i NORMA. Her håndteres kravspecifikationerne, der ligger til grund for certificeringen af de enkelte fagområder i sikkerhedsbranchen. Side 9 Sikkerhed i Sikkerhed på kontoret I dette nummer af SecurityUser s Sikkerhedsskole er det vold på kontoret, som er temaet. Side 16 Branddøden rammer i hjemmet Alle nye huse og lejligheder skal have brandalarmer. Men i ældre boliger er der ingen myndighedskrav. Det ses desværre i statistikken over brandulykker med dødelig udgang. Side 20 nattelivet De senere års eskalering of vold og ballade i nattelivet i de større byer har foruden visitationszoner ført til, at Jomfru Ane Gade i Aalborg nu bliver kameraovervåget, og at København og Århus også er godt på vej med kameraovervågning i udvalgte områder. Værtshuse, diskoteker, sportsstadions mv., hvor det er frivilligt, om man vil gå ind eller ej, får i stigende grad lov til at gøre brug af adgangskontrol og personregistrering. I denne artikel og andetsteds i avisen fokuserer SecurityUser på Sikkerhed i nattelivet og ser på, hvad status er lige nu, hvor vi er på vej hen, og om vi er inde i en god eller skidt udvikling. Side 12-14 Velkommen til årets sikkerhedsbegivenhed i Norge! Sec t e c h Oslo, 11.- 12. marts 2009, SAS Radisson Scandinavia Hotel. www.sectech.nu

leder Brug sikkerhedsbranchen i samfundsberedskabet Der skiftes ud i politiets top i disse måneder. Danmark har fået ny rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, og af samme grund skal Nordjyllands Politi have ny direktør, men ellers er det mest nok udskiftningen i København, der interesserer. Den afgående direktør, Hanne Bech Hansen, har været højt profileret. Hun har været en fornem ambassadør for politiet. Spurgte man for et par måneder siden folk på gaden, hvem der var øverste chef for politiet i Danmark, ville flertallet formentlig have svaret Hanne Bech Hansen. At Torsten Hesselbjerg kom mere frem i medierne i den sidste tid op til hans afgang, er han sikkert den, der ærgrer sig mest over i dag. Når en ny leder tager over efter en uheldig forgænger, er der en tilbøjelighed til, at alle slapper af i en forventning om, at alt nu går mod det bedre. Nye skal også have arbejdsro. De får deres 100 dage i fred, med mindre de direkte opsøger et spinatbed og tramper rundt i det! Så foreløbig er roen faldet over politiet og den udskældte politireform. Forhåbentlig bruger politiet pausen til at få reformen tilbage på sporet igen, inden alt for mange danskere bliver skuffede over effekten af reformen. Her hjælper fine statistikker over udrykningstider mm ikke nødvendigvis. Hvis fejl udstilles så voldsomt i medierne, som det i perioder er sket, skal der ikke ret mange til for at skabe indtrykket bredt i befolkningen af, at noget er helt galt også selv om de fleste, der mener sådan, ikke personligt har haft problemer i kontakten med politiet eller har haft kontakt overhovedet. Moderne virksomhedsledelse er også at kunne håndtere de store dele af omverdenen, som ikke er direkte kunder. Københavns Politi og Hanne Bech Hansen har selvfølgelig ikke været ufejlbarlige, men hun har i modsætning til Torsten Hesselbjerg formået at agere, så omverdenen bevarede den grundlæggende tillid til virksomheden. Et stort klagepunkt imod politireformen har været, at politiet er for længe om at komme eller slet ikke kommer til borgere og virksomheder, der har været udsat for indbrud. Mange af disse har imidlertid et vagtfirma, der kommer, fordi alarmen er gået. Vægteren kan klare rutinearbejdet for politiet med at lægge navn og nummer m.v. på den politimand, man skal kontakte, når det bliver dag. Så kunne politiet bruge de sparede ressourcer til at efterforske sagen. Vi taler ikke om politiets kerneopgaver. Vagtfolkene skal ikke jagte forbrydere og efterforske. Vagtfolk har de samme beføjelser som andre borgere, og sådan skal det fortsat være, men de er uddannet i at observere og løse problemer, og de kører rundt i biler med værktøj og materialer til afdækning og afspærring, og nøgler og koder til private og offentlige bygninger. Når de efter en tyverialarm besøger en kunde, skal de alligevel lave en rapport om besøget til kunden, så hvorfor ikke udvide deres opgaver til borgerkontakt med de banale indbrud hos private, hvor politiet ikke rykker ud? Også banale indbrud er en frustrerende oplevelse for de borgere, det går ud over. Mange borgere bor i dag langt fra en politistation eller også lukker den kl. 17 på hverdage. Det betyder, at borgerne mange steder spørger sig selv, hvordan staten sørger for tryghed om natten. Det kan gøres med lidt hjælp udefra. Der er 5000-6000 vagtfolk ansat i de danske vagtvirksomheder. Et stort antal af dem er på arbejde om natten. Der kører mange gange flere vagtbiler end politibiler rundt i Danmark om natten. Hvorfor ikke udnytte de mange vagtfolk til at give borgerne en bedre service? Det er tryghedsskabende, at borgerne ser en vagtpatrulje. Derfor oplever man også, at husejere på en hel vej eller i et område nu ønsker at hyre vagtselskaber til at holde øje med deres værdier. Det er en interessant udvikling, som man formentlig ikke har set slutningen på endnu. Indhegnede boligkvarterer med en vagtmand ved en gitterlåge regnes vel af de fleste for udansk, men er ikke så utopisk en tanke som for fem år siden. Samfundet har en stor uudnyttet ressource i den danske sikkerhedsbranche. Sikkerheds- Branchen har som vision at give noget tilbage til samfundet, og den seriøse del af branchen har flyttet sig meget de sidste få år. Der er arbejdet målbevidst med kvalitet gennem ISO 9001-certificeringer, og man har involveret sig i samarbejde med mange organisationer og myndigheder, deriblandt politiet. Det er på tide at tage det næste store skridt: At give branchen en aktiv rolle i samfundsberedskabet. Kasper Skov-Mikkelsen SikkerhedsBranchen SecurityUser udgives af AR Media International i samarbejde med SikkerhedsBranchen www.armedia.se www.securityuser.dk www.sikkerhedsbranchen.dk AR Media International AB, Västberga Allé 32, 126 30 Hägersten, Sweden tel: +46 8 556 306 80, fax: +46 8 19 10 11, info@armedia.se Ansvarshavende redaktør: Lennart Alexandrie, alex@armedia.se Annoncesalg: Deniz Baykal, deniz@armedia.se Abonnement: 220 DKK / 4 nr. info@armedia.se Tryk: Dansk AvisTryk a/s, 2009 NEXT STOP! Gå ikke glip af Se c t e c h i Oslo11.-12. marts www.sectech.nu Eksklusiv pakke! Spar 440 DKK tegn abonnement på Detektor Scandinavia for 440 DKK (7 nr) og få abonnement på Detektor International (ord. pris 440 DKK / 4 nr) oven i købet! GRATIS! Pris 440 DKK Pris 440 DKK AR Media International AB, Västberga Allé 32, 126 30 Hägersten, Sweden tel: +46 8-556 306 80, fax: + 46 8-19 10 11, info@armedia.se, www.armedia.se 2

Fokuser din opmærksomhed Bosch Intelligent Video Analyse. Fjern udfordringen ved overvågning med vores nyeste Intelligente Video Analyse. Bosch IVA forbedrer sikring og sikkerhed ved at have et konstant, uden-at-blinke øje på enhver skærm. Uafhængig proces med intelligens-i-kamera, giver øjeblikkelig analyse af live billeder så vel som hurtig, omfattende retsvidenskabelig søge funktion. Aldrig træt, aldrig forstyrret analyserer og identificerer den automatisk dine alarmer, så sikkerhedspersonalet kan gå i aktion. Besøg www.boschsecurity.dk for mere information omkring Bosch IVA og verdens mest komplette udvalg af Videoovervågningssystemer. 3

Vagtbranchen beder om strengere krav til sig selv Både arbejdstagere, arbejdsgivere og brancheorganisationen er enige: Kravene til vagtvirksomheder i Danmark skal skærpes. Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen. VSL, VABA og SB har derfor sammen henvendt sig til justitsministeren for at få nedsat en eller flere arbejdsgrupper, der skal se på en stramning af vagtloven og ikke mindst bekendtgørelse om vagtvirksomhed. Nu har justitsministeren bedt Rigspolitiet nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fokusere på tre hovedområder: Uddannelsen af vagtpersonale Vilkårene for meddelelse af autorisation Politiets kontrol med vagtvirksomhederne Arbejdsgruppen skal således overveje, om de gældende krav til uddannelse er tilstrækkelige, herunder om særlige former for vagtvirksomhed som f.eks. værditransport eller behandling af alarmsignaler på en kontrolcentral skal have særlige krav til uddannelse. Krav om efteruddannelse af vagter findes ikke i loven i dag, men det er et af de emner, arbejdsgruppen skal se på. Vilkårene for at få autorisation er i dag meget lempelige, og det er arbejdsgruppens opgave at se på, om det er nødvendigt med stramninger for at sikre seriøsitet og soliditet hos vagtselskaberne. Branchen har længe ønsket, at politiets kontrol med vagtselskaberne var skarpere. Nu får vi endelig det spørgsmål på dagsordenen. Vi er meget tilfredse med justitsministerens initiativ, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen. Det er sådan, at branchen i nogle år har tilbudt vagtselskaber at blive ISO 9001 certificerede. Det har godt 100 vagtvirksomheder valgt at blive og flere er på vej. De virksomheder har allerede styr på mange af de ting, vi skal tale om i arbejdsgruppen. Til trods for, at forsikringsselskaberne i de fleste tilfælde stiller krav om, at vagtselskabet, der rykker ud på en alarm skal være certificeret, er der stadig dobbelt så mange vagtvirksomheder i Danmark, der ikke er certificerede. Mange af dem springer over, hvor gærdet er lavest, og det modvirker branchens egne forsøg på at hæve kvaliteten gennem ISO 9001. Derfor er vi nødt til at have politikerne og myndighederne til at hjælpe til med at hæve standarden i den tunge ende af branchen. John Dybart, formand for VSL (Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landsforening) mener, at fagforeningen har stor interesse i at hæve kvaliteten i hele branchen. John Dybart har især glædet sig over, at der nu er taget hul på diskussionen om uddannelse og efteruddannelse af medlemmer. Kim Heuschkel, formand for VABA Vagtog Alarmbranchens Arbejdsgiverforening), tilslutter sig: Uddannelsesdiskussionen er utrolig vigtig, men også kravene for at få autorisation og politiets efterfølgende kontrol er vigtig for arbejdsgiverne. Arbejdsgruppen skal komme med et oplæg senest 1. november i år, hvorefter det skal drøftes mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og branchen. Med lidt held kan de nye regler træde i kraft i 2010. Vi sikrer kvalitet og etik Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Alle virksomheders erhvervsforsikring er indplaceret på et sikringsniveau, som bl.a. betyder, at sikringsarbejdet skal udføres af en certificeret virksomhed. SikkerhedsBranchen certificerer i samarbejde med Dansk Standard danske virksomheder, som arbejder med sikring og sikkerhed. Læs mere om kravene på www.sikkerhedsbranchen.dk I øjeblikket er der ISO 9001-certificeringer på fire områder: Vagt, ITV (videoovervågning), AIA (alarmer mm) og mekanisk sikring (låse mm). Næste år starter certificeringer for firmaer, der arbejder med adgangskontrol, rådgivere og leverandører. Resten af branchen kommer i 2010. Ved at bruge en ISO 9001-certificeret virksomhed kan man sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er der endnu ikke en certificering på området, er det en fordel at vælge et medlem af SikkerhedsBranchen, fordi virksomheden skal leve op til SikkerhedsBranchens vedtægter og etiske krav. Gør virksomheden ikke det, risikerer den at blive ekskluderet af SikkerhedsBranchen. Det er sket to gange inden for det sidste år. Kvaliteten og etikken skal være i orden. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring SikkerhedsBranchen er brancheforening for danske virksomheder, der professionelt arbejder med sikring og sikkerhed. SikkerhedsBranchens medlemmer tegner sig for 80 procent af branchens omsætning. Medlemsliste på www.sikkerhedsbranchen.dk 4

Følg nyhedsstrømmen Galaxy centralerne fra Honeywell er nu igen i sikre hænder. Vi introducerer nu den nyeste generation: GALAXY DIMENSION. De stærkt forbedrede adgangskontrolfunktioner i DIMENSION-serien, samt det unikke betjeningspanel med touch screen, har gjort GALAXY DIMENSION til ét af de stærkeste systemer på markedet for professionelle tyverialarmer. De fire forskellige centraler i DIMENSION rækker nu fra 16 til 520 zoner samt fra 100 til 1.000 brugere. Raymax og Raylux lamperne bliver nu efterfulgt af den nye FUSION-serie samt af en serie nye lamper, der strømforsynes via datanetværkets kabler (PoE, Power over Ethernet). Anvendelsen af PoE medfører en langt hurtigere og dermed også billigere installation, idet der ikke længere er behov for at trække specielle kabler til de lamper, der skaber belysning til overvågningskameraerne. De velkendte IP-sendere i IRIS800-serien bliver efterfulgt af tre nye serier, der har forskellige egenskaber. ADI-ALARMSYSTEM A/S er netop nu i gang med at skifte logo. De otte nye alarmsendere benytter GSM, SMS, internet (TCP/IP) eller GPRS. De kan således med fordel anvendes sammen med såvel nye som eksisterende centralapparater, herunder også teknikalarmer. Alle er godkendt i højeste sikkerhedsklasse (Grade 4 og ATS 6). ADI er en global distributør af elektroniske sikringsprodukter og løsninger. Logo et er nyt, men personalet og den gode service er uændret siden den spæde start i 1975. Baldershøj 13-15 2635 Ishøj Tel: 43 24 56 00 Fax: 43 24 56 01 5

kort nyt om sikkerhed G4S-mærkaten mest præventiv Private og virksomheder, som havde G4S mærket på vinduer og døre som tegn på, at de var beskyttet af landets største sikkerhedsfirma, havde i jule- og nytårsdagene betydeligt færre indbrud og indbrudsforsøg end året før. Det skriver G4S i en pressemeddelelse. G4S egne landstal viser, at firmaets private kunder i huse og lejligheder havde 24 pct. færre alarmer end i jule- og nytårsperioden 2007/2008. Især viste nytårsaften og nytårsdag sig at være langt mere stille end sædvanligt. Ifølge G4S analyse faldt antallet af indberetninger omkring årsskiftet således med hele 43 pct. G4S kunder havde også en fredelig juleaftensdag og nat. Her har indbrudstyvene normalt meget travlt, men hos G4S faldt antallet af indbrud- og indbrudsforsøg med 23 pct. G4S er Danmarks største sikkerhedskoncern med en markedsandel på 71 pct. af de husholdninger, som har en tyverialarm. G4S jule- og nytårstal for erhvervskunderne viser også et fald i antal af registrerede indbrud og indbrudstal. Vægtere behøver ikke at være store Den tid, da sikkerhed handlede om at have vagter i form af store muskuløse bred, er ovre. Faktisk har vi et stigende antal kvindelige vægtere, siger adm. direktør Kristian Durhuus, G4S. 1100 sigtelser mod østeuropæere Et voksende antal mænd og kvinder fra Rumænien og andre lande sigtes for tyveri og andre lovovertrædelser i København. På gaderne i København ses stadig flere hjemløse østeuropæere, men også politiet har fået travlt på grund af tilstrømningen. Over 1100 gange blev østeuropæere sidste år anholdt i hovedstaden for at overtræde forskellige paragraffer i straffeloven. Anholdelserne skyldes tyveri, dokumentfalsk, ulovlig omgang med hittegods og andre lovovertrædelser. Statistikken drejer sig kun om de sigtelser, som politiet har rejst. Ikke alle sigtelser fører til tiltale og dom. Kilde: Ritzau Stigning i hvidvask af penge i 2008 Antallet af underretninger fra vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder er steget kraftigt. Efterforskere og jurister i Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har i 2008 haft travlt med at vurdere indberettede sager om mulig kriminalitet. Især antallet af underretninger fra pengeoverførsels-virksomheder og vekselkontorer er steget meget i forhold til året før. I 2007 var der 145 sager fra vekselkontorer, og det tal var steget til 273 i 2008. Pengeoverførselsvirksomheder indberettede 482 tilfælde af suspekte sager i 2007. Sidste år steg tallet til 711. Hvidvasksekretariatet antager, at stigningen skyldes, at folk i højere grad bruger pengeoverførsels-virksomheder frem for banker, når de sender penge til udlandet. I alt indløb der 1.553 underretninger fra banker, realkreditinstitutter, pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer, advokater og kasinoer i 2008. Året før var det 1.349, og i 2006 drejede det sig om 876. Tallene vedrører kun underretninger, der kommer ind på baggrund af hvidvaskloven. Kilde: Politi.dk Hackere tømmer jobportal for brugerdata Hackere har udnyttet et sikkerhedshul på jobportalen Monster.com til at stjæle oplysninger om de jobsøgere, der har en konto på sitet. Det er mere end 70 millioner mennesker på verdensplan, herunder et ukendt antal danskere, der bruger jobportalens danske indgang, Monster.dk. Ifølge en meddelelse til portalens brugere har hackerne stjålet oplysninger om brugernavn, password, mailadresser, navn, telefonnummer og køn og alder. Selskabets skandinaviske markedsdirektør, Stefan Rizvi, ønsker hverken at oplyse, hvor mange danske brugere, portalen har, eller om oplysninger om danskere er blevet stjålet i dataindbruddet. Kilde: Computerworld Flere jyske byer skal have overvågning Foruden Aalborg og Århus kommer også Esbjerg, Vejle og Sønderborg på listen over jyske byer, der inden for et halvt års tid får kameraovervågning på udvalgte offentlige steder. Inden sommer indleder politiet iflg. TV Syd forsøg med videoovervågning af på offentlige steder. Det gælder blandt andet Skolegade i Esbjerg, Dæmningen i Vejle og restaurationskvarteret i Sønderborg. Overvågningen skal gøre det lettere for politiet at opklare såkaldt personfarlig kriminalitet. Sydøstjyllands Politi vil også benytte sig af mobil videoovervågning ved for eksempel fodboldkampe. Det er også et krav, at natværtshuse og diskoteker skal have videoovervågning af facaden og lokalerne. Ellers kan de ikke få natbevilling. 74 tyverier og indbrud ikke nok til fængsling Politiet mistænker en 19-årig hjemløs mand fra Skælskør for at have stået bag mindst 74 forskellige kriminelle forhold, især indbrud i huse og tyverier af biler og benzin til dem, men selv det generalieblad var ifølge politiets jurister ikke nok til at lade ham blive fremstillet i grundlovsforhør, da politiet endelig fik fat i den 19-årige. Manden blev sammen med en 20-årig kammerat anholdt, da de blev set i en Ford Escort, som blot timer før var blevet stjålet. Ud over at sigte begge de unge mænd for tyveriet af bilen, viste det sig også, at den 19-årige havde lidt hash på sig, så han sigtes også for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Men det var altså ikke nok til fængsling. Kilde: Sjællandske Danskerne fortsat tilfredse med politiet Politiet har også i 2008 gennemført en brugerundersøgelse blandt borgere, der har været udsat for indbrud i beboelse, tyveri eller vold. Mere end 10.000 borgere har fået tilsendt et spørgeskema, og over 4000 har besvaret skemaet. Af undersøgelsen fremgår det, at borgerne fortsat er tilfredse med politiets indsats i forbindelse med deres sag. På en skala fra 1-4, hvor 4 er udtryk for den største tilfredshed, vurderer borgerne politiets samlede indsats til at ligge på 3,16. Størst er tilfredsheden blandt de borgere, der har været udsat for tyveri nemlig 3,32 mens tilfredsheden blandt borgere, der har været udsat for indbrud eller vold, udgjorde henholdsvis 3,22 og 2,89. Kilde: Politi.dk Flot besøgstal på Sectech Sectech 08, der fandt sted i København 19.-20. november, blev besøgt af 808 unikke besøgende. Det er flere end sidste gang og næsten dobbelt så mange som til den første danske Sectech i 2002. Selv om udstillingsarealet var blevet større, kunne man kunne godt mærke, at der var mere trængsel på gangene end ved de tidligere Sectech-arrangementer på dansk jord. Tilfredsheden blandt såvel udstillere som besøgende var generelt stor, og arrangentet har slået sin position fast som en tilbagevendende begivenhed for sikkerhedsbranchen på lige år, mens Sikring & Sikkerhed i Odense holder pause. Bortset fra sin ringe størrelse og sin produkttekniske fokusering adskiller Sectech sig også fra Sikring & Sikkerhed ved at være betydelig mere international med en stor procentdel udenlandske udstillere og besøgende. Næste Sectech finder sted i Oslo den 11.-12. marts. Dernæst er det Stockholms tur den 20.-21. oktober 09, og København vil igen være værtsby om to år, nemlig den 17.-18. november 2010. 6

kort nyt om sikkerhed 300.000 kameraer kigger med Flere end 300.000 kameraer holder øje med danskerne og der opsættes måske 60.000 nye om året. Selv om branchen er glad, advarer direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, mod sneboldeffekten at snebolden triller sig større og større. Vi er selvfølgelig nødt til at spørge os, hvad vi vil med alle de kameraer, og hvordan vi håndterer dem bedst muligt, siger han og efterlyser klarere regler for tv-overvågning. Kasper Skov- Mikkelsen mener, at Datatilsynet reelt har opgivet at holde øje med området. Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, har ingen indvendinger imod kameraerne, så længe lovgivningen bare bliver overholdt. Kilde: Berlingske Tidende Indbrudstyve sætter historisk rekord 2008 har været det værste indbrudsår nogensinde. På bare to år er antallet af indbrud i private hjem steget med 40 procent. Samtidig stjæler tyvene også for flere penge, hver gang de begår et indbrud. 43.768 gange har indbrudstyve været på spil i lejligheder og villaer i løbet af det seneste år. Det gør 2008 til det værste indbrudsår nogensinde, viser en opgørelse fra Forsikringsoplysningen. Antallet af indbrud i villaer og lejligheder har aldrig været over 40.000. For bare to år siden blev der ifølge Danmarks Statistik kun begået 31.200 indbrud i villaer og lejligheder. Dermed er antallet af indbrud steget med 40 pct. siden 2006. De rekordhøje indbrudstal får nu Forsikringsoplys-ningen til at slå alarm: Indbrudstyvene er på spil som aldrig før i øjeblikket. Folk bør nu for alvor tænke i at sikre deres bolig mod indbrud, siger chefkonsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen. Nye tal viser, at indbrudstyve får lidt mere med i sækken, hver gang de begår et indbrud. Tallene for erstatninger efter indbrud for første halvår af 2008 viser, at det gennemsnitlige udbytte ved hvert indbrud er steget med 21 pct. siden 2006. Kilde: Forsikring & Pension Lettere for små firmaer at kameraovervåge Hidtil har lovgivningen gjort det kompliceret at administrere data fra kameraovervågningen i virksomheden, ligesom indkøb af udstyr og lagring af data har været forbundet med betragtelige omkostninger. Men nu lancerer den nye overvågningsvirksomhed, IPC Hosting A/S, en plug-and-play løsning for kameraovervågning. Persondataloven og tv-overvågningsloven stiller krav om, at personoplysninger skal behandles sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Reglerne har hidtil gjort det til en indviklet affære at installere og håndtere kameraovervågning i virksomheder. Derfor lancerer IPC Hosting en ny meget brugervenlig løsning, der gør det mindre kompliceret og meget billigere for små og mellemstore virksomheder at kameraovervåge udsatte områder og produkter. IPC Hosting tilbyder en ny overvågningsløsning baseret på en hosted platform, der står i et sikkert hosting center i Danmark. Alt hvad virksomheden behøver for at komme igang er et kamera, en internetforbindelse og et strømstik. Virksomheden sætter selv kameraet op og tilslutter internet og strøm. Alle optagelser sendes automatisk videre til IPCH, der opbevarer optagelserne. Via www.ipch.dk kan virksomheden logge sig ind og se optagelserne. Det er kun virksomheden selv, der har mulighed for at se optagelserne. Kilde: Birkerød Avis Flertal for videoovervågning i taxier Både Socialdemokraterne og SF går Färdigskuret nu ind for forslaget format fra Dansk Folkeparti om bedre beskyt- telse af taxichaufførerne. Et lovforslag fra Dansk Folkeparti om at indføre videoovervågning i alle taxier ser ud til at kunne samle støtte fra både Socialdemokraterne og SF. Det betyder klart flertal for forslaget i Folketinget, selvom V og K stemmer mod, skriver Nyhedsbrevet 3F. Der blev i 2008 registreret 49 grove overfald på taxichauffører, og det er ifølge Nyhedsbrevet 3F kun en del af det samlede antal overfald. Taxichaufførernes Landsklub kan kun registrere de overfald, chaufførerne indberetter, og de tilfælde, der beskrives i pressen og i politiets døgnrapporter. Kilde: Newspaq Vægter overmander to tyve mens han taler i telefon Nytårsmorgen brød to tyveknægte fra Randersområdet ind hos Huset Indbo på Randersvej. Da vægteren ankom, var begge tyve stadig til stede i butikken. Vægteren ringede 112 og havde vagthavende i røret, da tyvene kryber ud gennem den knuste indgangsdør og løber frem mod vægteren. Begge tyve råber ad vægteren: Vi går amok flyt dig! Alt imens vægteren taler med vagthavende, griber han fat i de to tyveknægte, der fortsat truer med at gå amok. Vægteren får begge de unge mænd ned på jorden, hvor han holder dem fast (stadig talende med politiet). Vægteren lægger dem i håndjern, og kort tid efter kommer politiet. Tyvene havde været på turné, og det viste sig at være var deres indbrud nr. 4 den morgen (der var alarm installeret alle steder). Kilde: Vagtkontakt/Jysk Vagt Skoler sikrer sig mod brand Sidste år var der 220 brande på danske skoler. Det får kommunerne til at investere for millioner i videoovervågning, vagtværn og brandalarmer, der selv ringer til brandvæsnet. 20 gange hver måned må brandvæsnet rykke ud til en skolebrand. Derfor bruger kommunerne stadig flere penge på at sikre sig. Og da mange kommuner er selvforsikrede, kan penge til øget sikkerhed være godt givet ud. Der er ikke nogen præcis opgørelse i Danmark, af hvor mange skolebrande, der er påsatte. Men i Sverige er der i 50 procent af tilfældene tale om en påsat brand. Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner Man er ikke sikker på 1. sal Produktionsudstyr til en værdi af cirka 250.000 kroner forsvandt, da lysteknikeren Kaj Hansen i Kerteminde fik uventede gæster. Tyvene havde skaffet sig adgang til lejligheden, der ligger på første sal - formegentlig med en stige. Via altanen listede de en rude af i terrassedøren, og dermed var der fri adgang. Det tunge udstyr er båret ud gennem fordøren og ned ad bygningens udvendige hovedtrappe. Tyvene har stjålet samtlige computere og adskillige fladskærme fra Kaj Hansen hjemmearbejdsplads. Og dermed også alt den viden og information, som han gennem femten år har bygget op som lystekniker. Der var sikkerhedskopier på de forskellige computere, men de forsvandt sammen med indbrudstyvene. Alene udstyret - uden programmer og data - løber op i størrelsesordenen 250.000 kroner. Og én ting er sikkert. Når der igen er indkøbt det nødvendige udstyr, vil såvel alarmer som videoovervågning og eksterne computere være en del af udstyret i lejligheden i Kerteminde. Kilde: Fyens.dk 7

kort nyt om sikkerhed Gode råd ved installering af elektriske installationer Mange brande kan undgås ved at sikre, at virksomhedens elektriske installationer er udført korrekt. Virksomheden bør tillige have fokus på installationernes beskaffenhed løbende. DBI har udarbejdet et Faktablad der giver gode råd ved installering samt eftersyn af elektriske installationer. Faktabladet kan bestilles via www.dbi-net.dk Behov for private sikkerhedsfirmaer I dag passer det private sikkerhedsfirma ArmorGroup på det danske udenrigsministeriums rådgivere i Afghanistan, og i fremtiden vil danske sikkerhedsfirmaer komme til at arbejde mere for danske myndigheder. Der er simpelthen et praktisk behov, som forsvaret skal have løst. jeg kan ikke se andet, end at der kommer flere og flere af de her firmaer, siger Anders Henriksen fra Dansk Institut for Militære Studier. Han er forfatter til en rapport, der åbner for, at den danske hær kan bruge private firmaer til at varetage opgaver i krig. Kilde: Information Tyven vender tilbage Politidirektør fejltolkede lov om tv-overvågning I en sag fra et boligselskab i det midt- og vestjyske har politidirektør Jens Kaasgaard, Midt- og Vestjyllands Politi, udtalt, at overvågning af en opgang i et boligselskab er ulovlig. Det fortalte nyhedsudsendelsen fra TV/Midt-Vest søndag aften. Direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, afviser politidirektørens fortolkning af loven. Vi arbejder med disse spørgsmål hver eneste dag. Vi er i løbende kontakt med Datatilsynet, Justitsministeriet og andre organisationer, der beskæftiger sig med området, og i den foreliggende sag er der ikke noget at være i tvivl om, og at politidirektørens fortolkning ikke er korrekt, siger Kasper Skov-Mikkelsen. Der er ingen tvivl om, at et boligselskab i denne sammenhæng er privat, og derfor falder ind under lov om tv-overvågning. Af lovens 1 fremgår det, at udgangspunktet er, at private ikke må tv-overvåge gade, vej, plads eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel. En opgang falder naturligvis ikke ind under et af disse områder. Og i 3 i samme lov bestemmes det, at private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, skal skilte eller på anden måde give tydelig oplysning herom, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen, der selv er cand.jur og Master of Laws. Dommere sikres med overvågning Syv videokameraer skal sikre, at dommerne, der arbejder ved tinghuset i Roskilde, kan forlade bygningen uden at blive antastet efter en domsafsigelse. Ingen dommere er konkret blevet truet, men vi har vurderet sikkerheden i al almindelighed, og vi vil gerne være på forkant, siger retspræsident Niels Waage. Alle grundlovsforhør og alvorlige sager behandles i tinghuset, og der har været tilfælde, hvor folk, der er berørt af dommen, ikke er gået, da dommeren skulle forlade bygningen. Kilde: Roskilde Avis, Billede: wikipedia, User: EPO Kun få mærker deres indbo Kun 10 procent af danskerne har mærket deres indbo. Den manglende mærkning gør det besværligt for politiet at finde ejerne til stjålne effekter. Derfor må politiet i nogle sager returnere forskelligt indbo til tyven, fordi det ikke kan bevises, at der er tale om tyvekoster, siger Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi efter en sag, hvor tyvekosterne var mærkede. Derfor kunne politiet spore tyvekoster hos tre rumænere tilbage til et indbrud i Jylland. Kilde: dr.dk/nyheder Flere og flere hyrer vagtfirma til at passe på huset Cirka hvert 12. minut hele året rundt bryder tyve ind i en villa eller lejlighed. For bare to år siden skete det»kun«hvert 17. minut. En udvikling, som får flere og flere private til at søge tryghed hos vagtselskaber. Blandt andet hos KS Vagt i Nordenskov nordøst for Varde, der i forvejen har et stort korps af vagter, der tjekker virksomheder. Vi oplever en stor stigning af private, som efterspørger os. Der er hele villakvarterer, som vi tjekker, fortæller indehaveren af KS Vagt Knud Simonsen. Hos politiet er der ikke ubegejstret glæde over, at private vagtfirmaer overtager politiets arbejde med at rundere villakvarterer. Det er en kedelig udvikling, at man skal gå til et privat vagtselskab. Det er en falsk tryghed. For den tyv, der vil ind, kommer ind, siger Niels Kristian Hindsig, leder af lokalpolitiet i Varde. Kilde: Vagtkontakt / Jv.dk Tyven vender tilbage: 7,9 procent af alle husstande, der har oplevet indbrud, får et nyt indbrud, inden der er gået et år. Tallene stammer fra Forskningsenheden i Justitsministeriet. Tallene er et par år gamle og er formentlig højere i dag, fordi danskerne har fået flere værdier i hjemmet. Tyven kommer igen, fordi han satser på, at den bestjålne har genanskaffet tingene eller fordi der stod ting i hjemmet, som tyven ikke kunne bære første gang. Konsulent Chr. Skødt, Forsikringsoplysningen, opfordrer folk til at sikre sig med først og fremmest låse og vindueshasper. Roskilde ting- og arresthus Bliver mobilen væk, kan du slette alt indhold med en enkelt sms. Løsningen er at installere et sikkerhedsprogram på mobilen, hvilket er forholdsvist let og billigt. Sådanne programmer har tidligere været forbeholdt store virksomheder, men privatmarkedet begynder nu at komme med, oplyser fpn.dk Bliver mobilen væk, kan sikkerhedskoden aktiveres blot ved at sende en sms til mobilen. Nokia-telefoner kan beskyttes med F-Secure Mobile Security, mens Windows Mobile-baserede enheder skal have programmet Kaspersky Mobile Security. Sms en, som skal indeholde en særlig sikkerhedskode, kan afsendes fra hvilken som helst mobil. Så snart mobilen modtager denne særlige besked, aktiveres sikkerhedskoden. Selvom mobilen genstartes eller simkortet udskiftes, vil sikkerhedskoden fortsat beskytte enheden. Indeholder mobilen data, som under ingen omstændigheder må ende i andres hænder, kan alle data slettes totalt. Fremgangsmåden ligner den fra låsekoden blot med en anden kommando. Kilde: fpn.dk Katalog for indbrudstyve Ejendomsmæglernes hjemmesider er et katalog for indbrudstyve. På mange af billederne er er der designmøbler og B&O-fjernsyn, og indbrudstyvene får gratis adressen, hvor de kan hentes. Mæglerne løber fra deres ansvar, siger politiassistent Keld Jacobsen fra Nordsjællands Politi. Kilde: Gratisavisen 24timer Mobilen kan sikres, hvis den skulle forsvinde 8

Nyt, stort skridt for certificering Bestræbelserne på at sikre kvaliteten i sikkerhedsbranchen tager nu endnu et skridt fremad. Den 26. februar er der stiftende generalforsamling i NORMA. NORMA er det organ, som fremover skal håndtere kravspecifikationerne, der ligger til grund for certificeringen af de enkelte fagområder i sikkerhedsbranchen. Medlemmerne af NORMA kan kun være medlemsorganisationer som f.eks. DI, F&P og SikkerhedsBranchen. Virksomheder kan ikke være medlemmer. Arbejdsmåden bliver at nedsætte arbejdsgrupper på de fagområder, der ønskes certificerede. Arbejdsgrupperne udvikler efter oplæg fra deltagerne kravspecifikationerne. Deltagerne i arbejdsgrupperne bliver de organisationer, der er medlemmer af NORMA, og som har interesser i det pågældende fagområde. Når kravspecifikationerne er gjort færdige i arbejdsgrupperne, godkendes de i NORMA s bestyrelse, og er herefter branchens fælles grundlag for certificering af det pågældende område. Hvert fagområde har som nævnt sin egen kravspecifikation, medens ISO 9001 kvalitetsstyringssystemet er det samme for alle ordninger. Hvis vi tager vagtområdet som eksempel, kræver forsikringsselskaberne, at alarmer indenfor sikringsniveauerne skal køres af et ISO 9001 certificeret selskab. ISO 9001 er et kvalitetsstyringssystem, som kan bruges til at kvalitetssikre alt fra bilproduktion til vagtvirksomhed, så for at give indhold til kvalitetskravene i ISO 9001 er man nødt til at vælge nogle krav, som man vil certificeres op i mod. De krav har SikkerhedsBranchen, VABA, Tekniq og F&P skrevet i fællesskab for at sikre et ensartet kvalitetsniveau i branchen. Det system har fungeret rigtig godt i nogle år efterhånden, siger direktøren for SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen. Der er imidlertid to ting, der gør, at vi gerne vil have et organ som NORMA, hvor kravspecifikationerne bliver fællesgods. For det første vil vi gerne have kunderne med til at definere, hvad det er for krav, vi skal leve op til og have dem til at bakke op om kvalitetsarbejdet. For det andet er certificeringen blevet så stor, at det er på tide, at den udskilles fra organisationernes almindelige arbejde og lægges ind i en dedikeret organisation, siger han. I øjeblikket er ca. 400 virksomheder i sikkerhedsbranchen certificerede eller i gang med at blive det. Tallet vokser støt. Dertil kommer, at hver gang muligheden for at blive certificeret på et nyt område åbnes, ser vi et hop i antallet af virksomheder, der ønsker at blive certificerede. Så snart NORMA er på plads, er planen at nedsætte arbejdsgrupper, der skal udvikle kravspecifikationer for certificering af rådgivere indenfor sikring og sikkerhed, distributører af sikringsprodukter og installatører af adgangskontrolsystemer. Mens vi har arbejdet med at få NORMA på plads, har udvalgene i SikkerhedsBranchen arbejdet med at forberede kravspecifikationerne på de tre områder. Vi glæder os til at præsentere vores arbejde for de øvrige organisationer i arbejdsgrupperne, siger Kasper Skov- Mikkelsen. Lidt længere ude i fremtiden ligger den store udfordring for NORMA: Kravspecifikationer indenfor de forskellige former for brandsikring, f.eks. ABA, AVS, og materiel. DIN LEVERANDØR AF VIDEOOVERVÅGNING Ernitec A/S er ledende dansk leverandør af produkter til videoovervågning på det nordiske sikkerhedsmarked. Ernitec er involveret i mere end 750,000 installationer over hele Europa, som leverandør af enten objektiver, kameraer, transmission, matrixsystemer, DVRer, NVRer, LCD monitorer, integrationsplatform til IP og analog eller egen udviklet software. Grundlagt i 1972 er Ernitec en af de første og mest veletablerede leverandører af videoovervågning til væsentlige installatører i Danmark. Ernitec tilbyder sine kunder uddannelse, hjælp til projektering, totale og fleksible løsninger samt en udstrakt service og support, baseret på solid teknisk ekspertise og kompetente medarbejdere. Ernitecs produkter anvendes i dag på vigtige applikationer i Europa, såsom banker, lufthavne, detail, statslige institutioner, fængsler og politi. Ernitec A/S, Hørkær 24, 2730 Herlev, tlf.: 4450 3300, fax: 4450 3333, mail: info@ernitec.dk, web: www.ernitec.dk 9

interview Dialogens strateg takker af Moderniseringen af Københavns Politi står højt på hitlisten hos etatens direktør, Hanne Bech Hansen, når hun kigger tilbage på en karriere, der har budt på mange udfordringer. Udfordringer, hvor dialogen har været et tilbagevendende omdrejningspunkt Af Hans Mortensen Det er ikke hver dag, talsmænd for det mere eller mindre autonome eller venstreradikale miljø omkring Ungdomshuset på Jagtvej i København bliver inviteret til møde hos politidirektøren for Københavns Politi. Det var ikke desto mindre situationen, inden politiet den 1. marts 2007 ryddede huset, som var blevet købt af frikirken Faderhuset, og som kort efter rydningen blev revet ned. Mødet mellem politidirektøren Hanne Bech Hansen og Ungdomshusets talsmænd var et forsøg fra politiets side på at gøre rydningen så problemfri som mulig. Efter flere retssager var sagen nemlig klar: Fogeden forlangte de unge sat ud, og politiets opgave var, at det skete. Mødet med talsmændene handlede derfor om, at vi ønskede en rydning uden vold og tilskadekomne. Derfor bad jeg de unge om at begrænse modstanden til at lade sig bære ud. Så vidt jeg kunne se, ville aktivisterne jo også have en signalværdi i at forlade huset på denne måde, siger Hanne Bech Hansen. Nok forventede man uro, demonstrationer og ballade i forbindelse med rydningen. Alligevel var det vigtigt for Hanne Bech Hansen til det sidste at forsøge en dialog, der kunne gøre konfrontationerne mellem politi og aktivister så afdæmpede som muligt. For ud over den klare kendelse om ejendomsretten til huset handlede det også om borgernes tryghed. Dialog og åbenhed Netop den øgede dialog mellem politi og borgere, aktivister, interessegrupper, organisationer, politikere, pressen og andre af de aktører, der løbende melder sig i debatten om politiets rolle i både lokalområdet og den generelle samfundsmæssige udvikling, ser Hanne Bech Hansen som en af de vigtige pointer, hun har bidraget med i sin tid som politidirektør for Københavns Politi. Her et halvt års tid, inden hun går på pension, gør hun regnskabet for sin rolle som leder af hovedstadens politistyrke op. Og det er faktisk ikke så lidt af en forvandling, Københavns Politi har gennemgået, siden Hanne Bech Hansen i 1995 overtog posten som politidirektør for styrken og de godt 2800 ansatte. Sådan ser hun i hvert fald selv på den udvikling, hun meget bevidst satte i gang stort set fra første dag, hun satte sig ved skrivebordet på første etage bag Politigårdens tykke mure. Det er en udvikling, som med hendes egne ord har ført til, at Københavns Politi i dag er præget af langt mere åbenhed, end man har været vant til tidligere. Før min tid på posten var organisationen meget lukket. Det blev i offentligheden opfattet, som om man dækkede over egne fejl. Det var et rygte, jeg havde besluttet mig for at gøre op med ved min tiltrædelse, siger Hanne Bech Hansen. Intet må gå galt Når det lå den nyudnævnte politidirektør så meget på sinde at modernisere Københavns Politi, handlede det bl.a. om at effektivisere politiet både indadtil organisationsmæssigt og udadtil med henblik på den indsatsmæssige side af sagen. Her vurderede Hanne Bech Hansen, at en større imødekommenhed over for både borgere og presse var nødvendig, samtidig med at alle politifolk skulle klædes bedre på til den åbenhed, som skulle praktiseres. Den helt store lakmusprøve for politiets nye måde at løse opgaverne på var EU-topmødet i København i december 2002. Håndteringen af de begivenheder ser Hanne Bech Hansen tilbage på med en vis faglig stolthed. For faktisk var der tale om lidt at en milepæl i både Københavns Politis og hendes egen karriere. På baggrund af både EUtopmødet i Göteborg og G8 mødet i Genova i 2001 blev hele affæren i decemberdagene i København kategoriseret som et højrisiko-topmøde. I Gøteborg og Genova var møder mellem demonstranter og politi endt kaotisk med sammenstød og trukne stave, tåregas, anholdelser og efterfølgende sigtelser af både demonstranter og politifolk. Det var en situation, vi for alt i verden skulle undgå i København. Overordnet var strategien ganske enkelt, at intet måtte gå galt, siger Hanne Bech Hansen. Som sagt så gjort. Missionen blev fuldført, og topmødet blev afviklet, uden at det kom til fysisk vold og aggressive konfrontationer mellem politi og demonstranter. Faktisk blev hele topmødet afholdt under kontrollerede forhold, hvor demonstranternes fremmøde ved forhandlinger og varslede demonstrationer aldrig udviklede sig til voldelig adfærd. Godt nok skulle vi hurtigt kunne vurdere sikringsniveauet, afpasse indsatsen, være offensive og dæmpe uroligheder, hvis de opstod. Men intet skete, og derfor kunne vi holde os til den grundlæggende strategi om, at politifolkene skulle holde sig i baggrunden og være så lidt synlige som muligt. Det lykkedes, siger Hanne Bech Hansen. Undskyldninger på sin plads En af forudsætningerne var, at dialog og information om, hvad der skete og skulle ske, hele tiden var i spil, både før og under topmødet. Dels blev pressen under hele den halvandet år lange forberedelse til topmødet orienteret om politiets indsats i forbindelse med de mange møder, og dels blev demonstrationsgrupper og græsrodsbevægelser inviteret til en dialog med politiet. Når Hanne Bech Hansen ser tilbage på sin tid som direktør for Københavns Politi, er hun derfor også glad for at se, at mange af de tiltag, hun har tilført styrken, stadig udgør grundlaget for de værdier, som man arbejder ud fra i det daglige arbejde. Her handler det også om at kunne sige undskyld. For når man har med så stort et apparat at gøre som politiet, sker der unægtelig fejl indimellem. Og her har Hanne Bech Hansen bestræbt sig på, at den personlige kontakt og dialog også bliver gennemført. Hvis politiet har lavet eklatante fejl, og folk gør krav på en undskyldning, har jeg heller ikke haft problemer med personligt at skrive til de berørte personer, siger Hanne Bech Hansen. Fornemmelse for rimelighed og retfærdighed En stor del af Hanne Bech Hansens karriere har handlet om at træffe de rigtige beslutninger. Men selv om hun som uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1964 har haft en lang karriere, der spænder fra den traditionelle stilling som advokatfuldmægtig i midt- og sluttresserne til arbejde og stillinger i både statsadvokaturen og politiet, er det som sådan ikke den lange vej gennem uddannelse, job og karriere, der har givet Hanne Bech Hansen den første fornemmelse for rimelighed og retfærdighed. Jeg tror, grundlaget for vores personlighed bliver dannet allerede i 12-14-års alderen. Dermed er det også her, vore værdier og moralbegreber i store træk bliver fastlagt. Det mener jeg i hvert fald har været tilfældet i mit eget liv, siger Hanne Bech Hansen. Hun peger på, at det er den trygge opvækst i familien med skolelærerfaderen, som allerede på et tidligt tidspunkt prægede hendes retfærdighedssans. Jura frem for musikken Altså, opdragelsen i et skolelærerhjem på den tid i 1940 erne var præget af, at børnene skulle opføre sig ordentligt over for andre, lave deres lektier og i det hele taget være et godt eksempel. Når skolelærerne var autoriteten over for andre børn på skolen, var det på det tidspunkt vigtigt at deres egne børn kunne gebærde sig på fornuftig vis, siger Hanne Bech Hansen, og omtaler sit hjem som et trygt sted, hvor både musik og litteratur spilede en stor rolle. Den kommende jurist, der startede med at spille klaver som fireårig, var faktisk så talentfuld en pianist, at hun vandt en friplads på det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun studerede musik parallelt med underskolen og gymnasiet. Var retfærdighedssansen og de kreative evner fremherskende, var forvirringen dog desto større, da hun efter studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium i 1958 skulle vælge sin fremtidige levevej. Musikken trak en del. Forældrene tvivlede dog ligesom hun selv på, hvor langt talentet kunne række. Lægestudiet blev anset for at være for hårdt. Så det endte med jurastudiet, som hendes yngre bror havde fået lov til at starte på, når han havde fået sin studentereksamen. Ambitioner på stand-by Efter uddannelsen arbejdede Hanne Bech Hansen på halv tid som advokatfuldmægtig 1964-70 i Odense. Hun fik bestalling som advokat i 1969. Og da hun var interesseret i at blive forsvarer, mente hun, det var vigtigt at forstå, hvordan anklageremyndigheden fungererede, så i 1970 søgte hun ind ved Odense Politi. Det var meningen, at det blot skulle vare et års tid, men hun blev hængende indtil 1979, hvor hun fik arbejde hos statsadvokaturen for Sjælland. Hanne var i 1962 blevet gift med overlæge Jørgen Bech Hansen, og sammen fik de drengen Søren i 1967. Det var ikke, fordi ambitionerne om en stor og betydningsfuld karriere på dette tidspunkt var drivkraften i mødet med opgaverne som anklager. Men arbejdet passede ind i familiens planer. Derfor eksisterede ambitionerne om de store karrierefremskridt ikke for mig på dette tidspunkt. Hverken når det drejede sig om ledelse eller om at kunne skabe en betydningsfuld position for mig selv og mit videre karriereforløb. Det var egentlig først, da jeg fik stillingen som personalechef i Rigspolitiet i 1986, at ambitionerne blev vakt, siger Hanne Bech Hansen. 10

Engagement og fordybelse De manglende ambitioner skal dog ikke forveksles med manglende engagement. For, som Hanne Bech Hansen forklarer, var hun dengang som nu til stede i alt hvad hun lavede. Jeg tror, det handler om, at den førnævnte pligtopfyldelse altid har gjort sig gældende for mig. Uanset om jeg er involveret i mit arbejde, om jeg forbereder foredrag derhjemme om aftenen eller det er i min fritid, hvor jeg enten læser, hører musik, spiller selv, laver mad eller stryger. Eller det er i mine ferier, hvor jeg går ture i naturen, bader, plukker blomster eller har gæster i mit sommerhus på Fyn. Så er jeg altså til stede og fordyber mig i de ting, jeg laver. Det er egentlig ikke, fordi det drejer sig om den helt store afslapning i disse momenter. Snarere er det, fordi jeg godt kan lide at være til stede i de ting, jeg laver og på den led mærker, at jeg er til og udretter noget, siger Hanne Bech Hansen. Erfaringen følger med Hvad hun i sin tid ikke levede ud gennem musikken, fik hun til gengæld mulighed for at få opfyldt, da ambitionerne for godt 25 år siden så småt begyndte at gøre sit indtog. Det var da også med store evner for orkestrering på arbejdspladsen, at hun kastede sig ud i de krævende opgaver som chef for Rigspolitiets personaleafdeling efterfulgt at stillingen som chef for PET i 1988. Dér blev Hanne i fem år, inden hun søgte stillingen som statsadvokat for København, Frederiksberg og Tårnby. Det blev til godt tre år og opgaver, bl.a. med det retslige opgør efter urolighederne i forbindelse med EU-afstemningen 18. maj 1993. Hanne Bech Hansen lægger heller ikke skjul på, at summen af al den erfaring, hun har sanket sammen undervejs, har rustet hende til de udfordringer og opgaver, den mere ambitiøse del af karrieren har budt på. De skiftende arbejdspladser, evnen til at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger og engagementet og villigheden til at løse dem via dialog, diskussion og samarbejde har ført til, at Hanne Bech Hansen særligt i arbejdet som direktør for Københavns Politi har haft antennerne ude og har skabt kontakt til faglige organisationer med henblik på samarbejde af forskellig slags. Samarbejde om sikkerhed En af de organisationer, Københavns Politi i de senere har skævet til, er SikkerhedsBranchen. Hanne Bech Hansen har bl.a. været indlægsholder på SikkerhedsDagen og på forskellige sikringsmesser, hvor hun er kommet med indlæg. Man kan jo ikke ligefrem beskylde ledelsen i Sikkerheds- Branchen for at oversælge markedet. Som jeg ser det, er der tale om, at brancheforeningen fører en kritisk og etisk forsvarlig linje både over for medlemmerne, deres måde at løse opgaverne på og over for markedet generelt. Det ser man jo bl.a. i de forskellige certificeringsordninger, brancheforeningen har stablet på benene. Derfor har vi haft en del erfaringsudveksling med SikkerhedsBranchen bl.a. med henblik på effektivisering af tyverialarmer og tvovervågning, siger Hanne Bech Hansen. Det er en erfaringsudveksling som faktisk har ført til et konkret samarbejde om de såkaldte V-AIA-anlæg, verificerede tyverialarmer, som politiet her efter nytår skal bestræbe sig på at køre efter, når de får dem videresendt fra alarmcentralen. Ressourcebesparelser med verificerede alarmer Vi har i mange år haft problemer med, at alt for mange blinde alarmer, flere tusinde, bliver sendt videre til politiet. Alligevel er der kørt på en del af dem. Det har vi brugt alt for mange ressourcer på. Med de verificerede alarmer, hvor to uafhængige sensorer skal aktiveres, før alarmen bliver udløst, får vi et redskab, der indikerer, at der er god grund til at sende folk ud til et formodet indbrud, frem for at køre, når rengøringshjælpen eller håndværkerne ved en fejl har udløst alarmen, siger Hanne Bech Hansen. I det hele taget ser hun muligheder i samarbejdet med SikkerhedsBranchen. Men udlicitering af fangetransportkørsel til vagtselskaber - et emne, som for nogle år siden var oppe at vende i vagtbranchen - er ikke det, der ligger lige for. Jeg ser større muligheder i den generelle erfaringsudveksling mellem sikringsbranchen og politiet, som kunne give begge aktører værdifulde input. Faktisk har jeg forestillet mig, at man kunne etablere en turnusordning, hvor politifolk gennemfører et ophold i en sikringsvirksomhed, eksempelvis for at få noget detailkendskab til tv-overvågning, tyverialarmer eller alarmcentraler. Omvendt kunne folk fra sikringsbranchen få en turnus hos politiet, hvor de får indsigt i politiets arbejde bl.a. med hensyn til behandling af de data, man får videresendt fra overvågningskameraer i tilfælde af optagelser af kriminelle handlinger, siger Hanne Bech Hansen og virker allerede, som om hun er i godt i gang med at etablere endnu en dialog. interview 11

sikkerhed i nattelivet Billede: Henrik Sendelbach, commons.wikimedia.org/wiki/file:k%c3%b8benhavn_str%c3%b8get.jpg og creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5/deed.da I løbet af foråret vil hele Strøget i København være kameraovervåget. Tryggere natteliv med videoovervågning De senere års eskalering af vold og ballade i nattelivet i de større byer har foruden visitationszoner ført til, at Jomfru Ane Gade i Aalborg nu bliver kameraovervåget, og at København og Århus også er godt på vej med kameraovervågning i udvalgte områder. Værtshuse, diskoteker, sportsstadions mv., hvor det er frivilligt, om man vil gå ind eller ej, får i stigende grad lov til at gøre brug af adgangskontrol og personregistrering. I denne artikel og andetsteds i avisen fokuserer vi på sikkerhed i nattelivet og ser på, hvad status er lige nu, hvor vi er på vej hen, og om vi er inde i en god eller skidt udvikling. Den 138 meter lange Jomfru Ane Gade i Aalborg (den lodrette gade), som overvåges af 15 kameraer. I hver ende af gaden er monteret dome-kameraer, som også holder et øje med de vandrette gader. Den stiplede linje viser den direkte forbindelse til Politigården 800 meter borte. Det blev den oprindeligt ålborgensiske, men nu landsdækkende, installationsvirksomhed EF Sikring, som af politiet fik til opgave at Kenneth Johansen fra EFsikring, der har forestået overvågningsløsningen. etablere kameraovervågning i en af Danmarks mest voldsprægede gader, nemlig Jomfru Ane Gade i Aalborg. På SikkerhedsBranchens heldagskonference på Sectechmessen i november fortalte EFsikrings salgsdirektør Kenneth Johansen om projektet, der jo er banebrydende på dansk jord. Kenneth Johansen orienterede om, at politiets ønsker til EF Sikring mht. overvågningen var, at den skulle være: tryghedsskabende have en præventiv virkning give politiets vagtcentral øgede disponeringsmuligheder give bedre efterforskningsmuligheder levere dokumentation / beviser ressourcebesparende for politiet Jomfru Ane Gade, der er visitationsområde, er 138 meter lang. I den nordlige ende er der busholdeplads samt holdeplads for taxaer, og det er ofte i denne ende, der er uro. I den sydlige ende udmunder gaden i en gågade på tværs. Selv om gågaden ( Strøget ) ikke var med i den oprindelige opgavebeskrivelse, ønskede politiet, at EF Sikring også satte kameraer op til overvågning af en del af Strøget. I Jomfru Ane Gade er der etableret 11 faste identifikationskameraer samt fire domekameraer (med små styrbare kameraer inden i en kuppel) - alle sammen af mærket Awatch. Domekameraet i den sydlige ende er monteret, så den også kan overvåge Strøget. Ved opkald fra en restaurant, hvor der er ballade, trykker Politigården restaurantens nummer ind i anlægget, og så vender de styrbare kameraer sig mod restauranten. Alt er kabelført i en lukket forbindelse med to linjer til en server, hvor optagelserne lagres i otte døgn. Den ene linje overfører billederne med kabel til Politigården 800 meter borte, hvis optagelserne rekvireres. Den anden linje overfører billederne trådløst. Denne forbindelse er uden forsinkelse, og det er den, politiets vagtcentral bruger, når betjentene vil kigge med i gaden. Alle kameraer er analoge. Kabelforbindelserne er fiber, bl.a. for at undgå støj fra de mange andre kabler i gaden. Alt, hvad der foregår i gaden, bliver optaget. Anlægget er finansieret af de 7,5 millioner kroner til øget videoovervågning, som er afsat på finansloven. I Aalborg har hardware og installation kostet i omegnen af 500.000 kr. Selve installationen tog under en måned, men forud for dette blev der fra politiets og kommunens side arbejdet mange måneder med bl.a. hele 31 tingslysningssager (som skal sikre, at den enkelte husejer ikke pludselig forlanger kameraer og kabler fjernet). EF Sikring har desuden forestået 80 procent af overvågningsanlæggene i gadens restauranter, og da disse er lavet på samme platform som gadeovervågningen, er der teknisk mulighed for, at politiet på et tidspunkt kan kigge med indenfor. Kenneth Johansen fortæller, at politiet bruger systemet næsten dagligt. Det giver en bedre ressourcestyring, det fungerer som elektronisk patruljering, og det giver rygdækning og dermed sikkerhed for politifolkene i gaden. Anlægget har været i gang siden 11. juni 2008 og har leveret dokumentation i flere voldssager. Flere hundrede kameraer i København Mens man i rigets 3. største by 12

sikkerhed i nattelivet kan nøjes med 15 kameraer, skal man i hovedstaden op på mellem 200 og 300, men så er de udvalgte overvågningszoner også flere og større. I første omgang (etape 1) drejer det sig om den del af Strøget, som går fra Rådhuspladsen til Gammeltorv og Nytorv, og her er der nu ved at blive monteret ca. 40 kameraer. Dernæst følger resten af Strøget ned til Kongens Nytorv. Så følger etape 2, 3 og 4, der dækker Vesterbrogade på strækningen mellem Rådhuspladsen og Axeltorv, området omkring Vestergade og Nørregade i det indre København samt området omkring Nørreport Station. Det er installationsfirmaet AC Sikring A/S, der efter hård kamp med nogle konkurrenter er blevet valgt til at forestå overvågningsløsningerne i København sammen med politiet. Formålet med kameraovervågningen er naturligvis at komme kriminaliteten til livs ved nemmere at kunne identificere gerningsmændene samt opnå en bedre form for dokumentation i forbindelse med efterforskningsarbejdet, når uregelmæssigheder opstår. Erfaringer fra bl.a. England viser jo, at videoovervågning har en præventiv effekt hvilket AC Sikring A/S også har erfaret fra mange af vores installationer, hvor kriminaliteten flere steder er faldet med mere end 60 %. Det siger produktchef Bent Schwartzbach fra AC Sikring. De store krav til overvågningen, som Københavns Politi i samarbejde med rådgivende ingeniører fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) stillede, fik AC Sikring til at projektere en fremtidssikret løsning baseret på netværk med produkter, som måske ikke findes bedre i verden i dag, nemlig dansk software fra Milestone Systems implementeret i svenske netværkskameraer fra Axis Communications. Milestone s software arbejder på en åben platform med stor fleksibilitet, og der kan let tilføjes en lang række intelligente løsninger, som fx kan genkende nummerplader, tælle antallet af mennesker, der passerer kameraet, og som afgiver alarm, hvis der samler sig unormalt store grupper af mennesker etc. Og hvis man frygter for terroranslag, kan systemet advare, hvis folk efterlader kufferter og tasker etc. Men i første omgang ønsker Københavns Politi ikke at investere i den type funktioner, selv om politiet sagtens kan forestille sig, at der på et tidspunkt kan blive brug for disse funktioner. De mange kameraer vil sende live-billeder i HD-kvalitet direkte til en række monitorer placeret i operationslokalet på Københavns Politigård. Transmissionen af de højt opløselige billeder sker i komprimeringsformatet H.264. Hvert kamera har sin egen individuelle bredbåndsforbindelse, der skulle gøre det snart sagt umuligt, at alle kameraer svigter på én gang. Århus står for tur Den tredje danske by, der bliver kameraovervåget, er Århus, hvor kameraerne skal sættes op to steder: På området ved banegården og i restaurationsområdet ved Århus Å. Det er de to steder, Østjyllands Politi har besluttet, at en konstant overvågning med direkte forbindelse til politiet kan have en effekt. Hensigten er som i de andre byer at give politiet hjælp til opklaring af for eksempel vold, at forebygge kriminalitet og at gøre folk mere trygge. For godt og vel et år siden blev politikerne i Århus Byråd og Østjyllands Politi enige om at opsætte videokameraer på urolige steder. Det er den beslutning, som nu føres ud i livet. Politidirektør Jørgen Ilum, Østjyllands Politi, har ikke nogen nøjagtige datoer for, hvornår monteringen af kameraerne kan gå i gang. Han kan kun sige, at der bliver i løbet af ganske kort tid. Han kan heller ikke sige præcist, hvor mange kameraer, der vil blive tale om. Produktchef Bent Schwartzbach fra AC Sikring. Fingeraftrykslæser holder bøllerne ude 4-5000 har forbud mod at komme på bestemte restauranter, men overtræder flittigt forbuddet ny teknik og lovændring skal holde dem ude. Tryghed i nattelivet består af mange faktorer. En af de vigtigste er den indsats, barer, diskoteker, spillesteder o.l. selv gør både udenfor og indenfor på stedet. Det er et samspil mellem elektronisk, mekanisk og ikke mindst fysisk sikring. Generelt er mulighederne for at sikre et trygt miljø disse steder blevet bedre de senere år. Adgangen til videoovervågning er blevet udvidet, adgangskontrollen har fået mulighed for at udnytte ny teknologi, og der er indført krav kvaliteter til dørmændenes uddannelse og Med revisionen af tv-overvågningsloven har disse steder fået adgang til at videoovervåge indenfor og nu også udenfor, hvilket har en dæmpende virkning på utålmodige gæster i køen. Den mekaniske sikring og indretning af indgangspartier er på de fleste diskoteker og spillesteder udmærket. Den sikrer mindst muligt tumult omkring indgangen, bedst muligt overblik og opdeling af gæsterne, så der kun kommer én person frem ad gangen. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for trygheden i nattelivet, at der er styr på sikkerheden uden for diskoteker og andre steder, hvor folk står i kø for at komme ind. På den anden side kan sikkerheden medvirke til, at der opstår ubehagelige episoder og ligefrem slagsmål i køen, hvis den forsinker adgangen til diskoteket. Derfor er det en balancegang at have en effektiv adgangskontrol samtidig med, at den ikke gør det urimelig tidskrævende. Et sted har man fundet en banebrydende løsning på problemet, nemlig på diskotek Crazy Daisy i Viborg. Her indebærer adgangskontrollen en registrering af gæsterne. Derfor skal den i modsætning til videoovervågningen anmeldes til Datatilsynet, som har godkendt modellen fra Crazy Daisy. Registreres ved første besøg I store træk går ordningen ud på, at alle gæster første gang de besøger Crazy Daisy bliver registreret i en database med både billede og fingeraftryk. Brugen af fingeraftryk vinder hastigt frem inden for alle typer elektronisk adgangskontrol, så derfor er ordningen og Datatilsynets udtalelse interessant for mange. Næste gang man besøger Crazy Daisy, lægger man simpelthen sin finger på fingeraftryksscanneren og går ind. Det betyder i praksis, at alle, der har været der før, kan gå ind uden ventetid. Førstegangsbesøgende må investere lidt tid, men meldingerne er, at folk godt kan se det smarte i systemet, og at man er villig til at investere lidt i sin egen og andres sikkerhed. Problemet er, at nogle få bøller ødelægger fornøjelsen for de mange, der er kommet for at more sig. Det er disse mennesker man vil holde ude. Når de er registreret i systemet og efterfølgende laver ballade, udøver vold, sælger narko eller andet, bliver de i databasen markeret som uønskede. Hvis en bølle forsøger at snyde dørmændene, der kan have svært ved at huske hvem ud af op til 1000 gæster på en aften, der har adgangsforbud, afgiver systemet en alarm, når bøllen lægger sin finger på scanneren og så kan dørmændene afvise ham. Registreringen af, at en person er uønsket og hvorfor, er personfølsomme oplysninger, men det er altså det, Datatilsynet har sagt ja til, at diskoteket kan gøre. Til gengæld har Datatilsynet sagt nej til, at andre diskoteker i Crazy Daisy kæden eller andre diskoteker eller barer i byen må få adgang til oplysningerne. Det betyder, at en person, der er uønsket på et diskotek kan gå uantastet ind hos naboen. Udvalg om problemet Crazy Daisy tilladelsen har været drøftet grundigt i anden sammenhæng. På foranledning af Folketingets Retsudvalg nedsatte justitsministeren i sommeren 2008 et lovforberedende udvalg, som skulle se på restaurationers adgang til oplysninger om personer med restaurationsforbud. I den sammenhæng er tilladelsen til at føre et register nemlig interessant. Ifølge restaurationsloven kan politiet meddele personer forbud mod at komme på en eller flere restauranter, diskoteker m.v. 4 5000 personer har et restaurationsforbud. Næsten alle forbud er udstedt for voldseller narkotikakriminalitet. Statistikken viser, at en stor del af forbuddene overtrædes. Grunden til, at man finder ud af, at forbuddene overtrædes, er typisk, at samme person igen begår vold eller handler med narko. Hvis man vil have et tryggere natteliv, er det derfor vigtigt at få disse personer ud af det. Som loven og politiets praksis er i dag, får restauratøren ofte ikke besked om, at en gæst har fået forbud mod at komme på hans sted. På den måde kan en person med restaurationsforbud valse ind og ud af døren uantastet af dørmænd og andre, selv om han har forbud mod at komme det pågældende sted. Centralt register Det, der er lagt op til i det lovforberedende udvalgs betænkning og forslag til ændring af loven, er, at politiet skal give skriftlig underretning til restauratøren, når de uddeler et restaurationsforbud. Derudover foreslår udvalget, at der åbnes op for at skabe et centralt register i privat regi, som barer, diskoteker og andre restaurationer har on line adgang til, hvor de kan se, hvem der har restaurationsfor- 13

sikkerhed i nattelivet Henrik Karlsen, Crazy Daisy Viborg, presser Datatilsynet. inden for vores døre, siger indehaveren af diskoteket, Henrik Karlsen. Vicepolitikommissær Ove Jensen fra Viborg politi er enig med Henrik Karlsen i, at kravet om fingeraftryk afholder potentielle ballademagere fra at komme på diskoteket: Det har helt klart haft en præventiv effekt, som har nedbragt antallet af voldsepisoder i området omkring Crazy Daisy, siger han. Rygelov på tværs Det sku være så godt, og så det alligevel skidt ikke mindst om lørdagen, hvor der er rigtig mange mennesker. For rygerne må jo ikke længere ryge indenfor, og hos Crazy Daisy i Viborg er der kun hovedindgangen, gæsterne kan benytte for at komme ud i det fri og tage sig en smøg, så logistikmæssigt er det umuligt at foretage den forkromede elektroniske kontrol, når mennesker myldrer frem og tilbage. En selvstændig rygeterrasse er Henrik Karlsens store ønske, men desværre er hans bygning gammel, smuk og fredet, så det lader sig ikke umiddelbart gøre at etablere en tilbygning. (Pudsigt nok er bygningen opført som et afholdshjem)... Må man køre i bil, når man har mistet kørekortet? Henrik Karlsen var den første restauratør, der fik en tilladelse igennem hos Datatilsynet til at foretage billed- og fingeraftryksregistrering af sine gæster. Bliver han også den første, der kommer igennem med sit ønske om at kunne informere andre restauratører om, at den og den person er erklæret uønsket hos ham? I hvert fald verserer der i øjeblikket en sag hos Datatilsynet, hvis svar til Karlsen bliver ved med at trække ud. Måske er det et godt tegn? Det håber Henrik Karlsen. Jeg kan afvise og registrere en person, der f.eks. sælger narkotika til unge diskoteksgæster, og så kan han blive modtaget med åbne arme hos Crazy Daisy i Randers eller Hadsund, som ligger i en anden politikreds. Det svarer til, at jeg mister kørekortet i Viborg, og dér må jeg ikke køre mere, men jeg må godt køre i Århus eller Aalborg. Det er da vist ikke helt logisk. Man skubber bare problemerne videre til næste restauratør og næste politikreds. Det ville da også være en stor hjælp for politiet med lidt mere informationsdeling, mener Henrik Karlsen. bud hos dem. De kan ligeledes slå op i registret on line i forbindelse med adgangskontrollen. De kan også selv lægge oplysninger ind i systemet om gæsterne. Det vil dog stadig ikke være muligt at få adgang til, hvem der har forbud mod at komme på andre barer, diskoteker m.v. end ens eget. Direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, der har deltaget i det lovforberedende udvalg, siger: Betænkningen og lovforslaget er ikke epokegørende, men der er ingen tvivl om, at vi med forslaget skaber bedre vilkår for restauratører og andre for at holde bøllerne ude af nattelivet, så vi andre kan more os i fred. Lovforslaget forventes behandlet og vedtaget i Folketinget inden sommerferien. Det virker! Det er nu tre kvart år, siden Crazy Daisy i Viborg begyndte på den biometriske kontrol af sine gæster, og konklusionen er klar: Det virker! Vi kan konstatere, at der simpelthen er folk, som bliver væk. Og det er vi glade for, da dem, der bliver væk nok er de samme, vi helst ikke vil have Sikkerhedspolicy hos Crazy Daisy Viborg Glade og trygge omgivelser betyder også sikre omgivelser. På Daisy Viborg har vi derfor en meget klart defineret politik omkring overtrædelser af dansk lovgivning de tolereres ikke! For at sikre alle vore gæster den mest positive oplevelse accepterer vi absolut ingen former for ballade eller uorden på eller omkring Crazy Daisy Viborg. Optræk til slagsmål og lignende medfører øjeblikkelig bortvisning/karantæne... Al indtagelse eller besiddelse af euforisende stoffer bliver anmeldt til Viborg politi og vil desuden medføre livstidskarantæne fra Crazy Daisy Viborg. Vi tager løbende stikvise narkotests og har en narkohund tilknyttet huset, som hjælper os med at holde narkotika ude af huset. 14

Boligselskab i klemme med sin overvågning regler og love Nu leder justitsministeren efter en måde at lovliggøre overvågningen Ikke mindst i belastede boligområder er der behov for mere overvågning. Dette kræver en lovændring, som Brian Mikkelsen nu ser på. Justitsminister Brian Mikkelsen. Lige før jul tog medierne fat i en sag fra Nordjylland, hvor et boligselskab havde sat tv-overvågning op for at forebygge indbrud og hærværk. Overvågningen var sat op inde i trappeopgangene, men også udenfor, så den dækker uindhegnede affaldscontainerne, stier og veje gennem området. Og det sidste er ikke lovligt, for her er der også andre end beboerne, der færdes der er almindelig færdsel, som loven udtrykker det, og så må boligselskabet ikke overvåge, slog justitsminister Brian Mikkelsen fast, i øvrigt til fortrydelse for mange i området og flere lokalvalgte folketingsmedlemmer. Brian Mikkelsen har lovet at tage sagen op, for der er ingen tvivl om, at der er behov for overvågning i belastede boligområder, hvor brandstiftelse, vold, hærværk og narkohandel desværre ikke er ualmindeligt. Sagen viser, at det er meget vanskeligt for anlægsejerne at forstå og fortolke lovgivningen. Den viser også, at mulighederne for tv-overvågning i disse år er i bevægelse. På SikkerhedsBranchens hjemmeside, www.sikkerhedsbranchen.dk, kan man finde de relevante love og paragraffer ved at klikke sig ind via forsiden. Reglerne findes i lov om tv-overvågning, persondataloven og straffeloven. Der findes gode vejledninger og eksempler på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk. Hvad siger loven? Udgangspunktet i lov om tvovervågning er, at private ikke må overvåge gade, vej, plads eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel. Det må offentlige institutioner eller virksomheder i henhold til Datatilsynets fortolkning af persondataloven heller ikke. Sagen er den, at lov om tv-overvågning primært gælder private og at persondataloven og straffeloven gælder for alle. I lov om tv-overvågning findes en række undtagelser fra hovedreglen: Tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre, pengeautomater, vekselautomater og pengetransportbiler må gerne overvåges, selvom der foregår almindelig færdsel. Egne indgange og facader må offentlige institutioner eller virksomheder gerne overvåge med lagring af billederne, selvom de derved kommer til at overvåge områder, hvor der foregår almindelig færdsel. Det må private også. De må bare ikke lagre billederne. Der findes dog tre grupper private som må lagre billederne og endda må overvåge mere. Pengeinstitutter og posthuse, kasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder og butikscentre og detailbutikker må overvåge og gemme billeder af arealer i tilknytning til egne indgange og facader, hvis de kan anvendes som adgangs- eller flugtveje for kriminelle, og overvågningen er klart nødvendigt for at fore- bygge kriminalitet. Formålet er vigtigt Forebyggelsen af kriminalitet er det centrale her formålet er i det hele taget altid vigtigt! Ifølge persondataloven skal oplysninger behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det betyder, at alle, der vil tv-overvåge, skriftligt skal beskrive de(t) saglige formål, man har med at sætte overvågningen op. Man skal også overholde proportionalitetsprincippet at man altid skal vurdere den interesse, man har i at sætte tv-overvågning op, imod hensynet til dem, der kommer til at optræde i optagelserne. Disse to - det saglige formål og proportionalitetsprincippet - er det allervigtigste at gøre sig klart, inden man begynder at tv-overvåge. Huskeliste Når man har gjort sig det klart og har valgt at gå i gang, er der en række ting man skal huske. Man skal have styr på organisation, IT-sikkerhed og sikring. Man skal således have styr på, hvem der har adgang til billederne under hvilke omstændigheder. Man skal sikre sig mod hacking og anden uønsket adgang med firewall, password m.v. Og endelig skal man sikre sig fysisk og elektronisk mod uvedkommendes adgang til billederne. Man skal vide, hvem man i givet fald må videregive billederne til. Udgangspunktet er, at det gør man kun til politiet i opklaringsøjemed. Uberettiget videregivelse er omfattet af straffeloven. Offentliggørelse af billederne er forbudt medmindre samtlige, der optræder på billederne har givet samtykke. Man skal have procedurer for sletning af optagelserne. De må max. gemmes i 30 dage. Man skal skilte ved indgange til steder, hvor der foretages videoovervågning. Man skal give særskilt underretning til alle ansatte og mennesker, der har deres faste arbejdssted, der hvor man vil overvåge, blandt andet om formålet med overvågningen. Man må ikke overvåge på ikke frit tilgængelige steder, f.eks. toiletter, omklædningsrum, prøverum m.v. 15 1

sikkerhedsskolen Sikkerhed på kontoret Vold på kontoret er mange ting Yderpunkterne er drabet på vagten hos Skat på Tagensvej i 2007 og situationen, hvor en borger står meget tæt på en kommunalt ansat og med meget høj stemme spørger, hvorfor hans barn ikke kan blive flyttet til en anden skole, når han nu betaler skat. På internettet kan der findes meget materiale om vold på kontorer, f.eks. ved at google på ordene vold og kontor i samme søgning. I den tragiske sag fra Skat på Tagensvej viste den efterfølgende retssag, at drabsmanden kom med den hensigt at true en ansat med en pistol, fordi han så regnede med at få fire års fængsel. Han stod over for at skulle sættes ud af sin lejlighed, og satsede på at kunne skaffe sig husly i nogle år ved at true, men et eller andet gik altså helt galt. DSB nu konsekvent Trusler opfattes meget forskelligt, og det er forskelligt fra person til person, hvad der overhovedet opfattes som trusler, men hos DSB har man besluttet, at den enkelte togfører ikke længere skal stå med det valg: Selv den mindste skubben og verbale trusler mod togførerne politianmeldes nu. Det er nok i stigende grad holdningen på kontorerne hos både ansatte og arbejdsgivere. Man vil ikke finde sig i trusler og vold, hvor mild den så end er. Skældsord og hadesms er slider også. Sådan kan medarbejderne beskyttes Der er mange muligheder for beskyttelse af de ansatte på kontoret: Panserglas mellem ansatte og besøgende, alarmer, overvågning, vagtfolk. Ofte kommer sikringsarbejdet i gang efter en konkret begivenhed. Så skal det gå stærkt, og nogle gange går det for stærkt. Panserglas kan være effektivt, men hvad er det for at signal, man sender til alle besøgende? En alarm kan være nyttig, men hvem skal reagere på den, og hvilken reaktion ønsker man? Man skal afdække sine risici og foretage en bred vurdering af dem. Hvor sandsynlige er de? Hvad kan man gøre for at hindre, at de opstår? Og hvad gør man, hvis den uønskede begivenhed alligevel indtræffer? Og så skal man kigge på alle de bløde muligheder. De færreste besøgende (eller gæster, for bare ordvalget siger noget om organisationens holdninger til den udefra kommende) har et ønske om at optræde truende eller voldeligt, når de går ind ad døren, så hvis de ansatte er forberedte, kan man undgå konfrontationer, som er til skade for begge parter. Tre hovedområder Man kan træne de ansatte i konflikthåndtering, lære dem noget om adfærdspsykologi og lære dem noget selvforsvar. Man skal se på arbejdets organisering og de fysiske forhold. Skal den ansatte være alene med den besøgende? Har de besøgende lange ventetider og er man i triste, støjende lokaler, alt sammen noget, som kan virke stressende? Kan den ansatte komme væk uden at skulle forbi den besøgende? Mange små detaljer kan betyde Her er tre link, hvor der ligger meget erfaringsmateriale: www.bar-foka.dk www.arbejdsmiljoeweb.dk/trivsel/trusler_og_vold/vold_paa_ kontorer.aspx up.fiu.dk/linksamling/default.aspx?termid=400529 På www.sikkerhedsbranchen.dk er der en oversigt over sikringsfirmaer, hvoraf nogle udelukkende arbejder med rådgivning (vælg medlemmer/medlemmer sorteret efter udvalgstilknytning). noget: Viser den ansattes navneskilt pågældendes fulde navn eller kun fornavnet, og har den ansatte billeder af ægtefællen og børnene på sit bord, eller er bord og rum klinisk renset for personlige ting? Der er signaler i alt, som kan være nyttige eller generende. Og så er der hele gruppen af tekniske hjælpemidler: Glas, alarmer, videoovervågning, vagter osv. En eller flere af mulighederne skal normalt bruges i enhver sikringsopgave. Kunsten er at bruge dem rigtigt. Det er ingen dum ide at gøre brug af en risikorådgiver. Eventuelt kan man starte med det vurderingsskema, som SikkerhedsBranchen har lavet for BAR FOKA, og som er afbildet på denne side. Skemaet er udarbejdet af SikkerhedsBranchen til brug i en pjece om forebyggelse af vold, som Socialt Udviklingscenter (SUS) udarbejder for BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig, Kontor og Administration). 16

messe & konferencer / review Sikkerhed i nattelivet også tema på Sectech Tema for dette nummer af SecurityUser er jo sikkerhed i nattelivet, og dette vigtige emne var også flere gange i fokus på SikkerhedsBranchens heldagskonference på Sectechmessen i København i november. En konference, som også bød på terrorsikring, alarmanlæg i landbruget mm. Foredragsholderen Henrik Færch fra en af sine mange opgaver med mine- og ammunitionsrydning. Første punkt på konferencen var Danmarks første kameraovervågning af en offentlig gade, nemlig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Denne overvågningsløsning bliver beskrevet nærmere i artiklen på side 12, hvorfor vi her går videre til konferencens næste indlæg. Hooligans, bøller, svindlere og alle vi andre Sådan kaldte direktør for SikkerhedsBranchen Kasper Skov-Mikkelsen sit indlæg om, hvordan adgangskontrol bliver til register. Han fortalte, at en række diskoteker og stadions ønsker at sortere deres gæster, så de undgår ballademagere, og at disse lokale registre nu er ved at udvikle sig til nationale databaser over besøgende på alle mulige institutioner inden for natte- og forlystelseslivet. Hvis et stadion eller en restaurant vil registrere samtlige besøgende, fx med fingeraftryk eller lignende, er det helt ok, da ingen har krav på at komme ind indgangen er helt frivillig og på ejerens præmisser, sagde Skov-Mikkelsen. Direktøren kunne også oplyse, at politiet vil oprette et centralt register over personer, der er blevet tildelt et såkaldt restaurationsforbud. Dette forbud, der gives for voldelig adfærd, besiddelse af narkotika m.v., omfatter i øjeblikket ca. 4.500 personer og gælder i op til to år ad gangen. Trods de åbenlyse fordele ved registrering i nattelivet ser Skov-Mikkelsen også en fare i, at mere og mere registrering på længere sigt kan få stor betydning for offentlighedens holdning til overvågning. BIPS BIPS er meget kort forklaret samarbejdet om standardisering i byggeriet. Grunden til, at BIPS var på konferencens dagsorden, var, fordi BIPS nu også har taget fat på området sikring og sikkerhed. Chefrådgiver Vilfred Nielsen fra Grontmij Carl Bro informerede om BIPS, som er en fælles national de facto standard for strukturen og indholdet af de beskrivelser, der knytter sig til en byggesag. Formålet med BIPS, som er 5-6 år gammelt, er at opnå en standard for beskrivelsesarbejdet. Landbruget kræver certificerede installatører Næste indlæg handlede om installation af alarmanlæg i landbruget problemer og regler. Jørgen Sax Maarbjerg, daglig leder af Rednings-Ringen i Lemvig, kunne bl.a. oplyse, at installatører af alarmanlæg i landbrugsbedrifter - foruden at være autoriserede el-installatører - som noget nyt også skal have den fornødne certifikation. Endvidere skal alarmsignaler fra alarmanlæg installeret i landbrugsbedrifter fremover overføres til en kontrolcentral, der er godkendt af Rigspolitichefen. Der bliver på området krav om en vagtordning, som skal sikre, at en vagt skal kunne være fremme i løbet af 20 minutter. F&P har opstillet en række specifikationer, som omfatter en mindstekrav, som installatører, alarmsystemdele, installationen og reaktionen skal opfylde, hvis et alarmanlæg kræves installeret i henhold til disse specifikationer. Terrorsikring i praksis Foredragsholderen, Henrik Færch, er medindehaver af Damasec, et dansk selskab med en mangeårig og verdensomspændende erfaring inden for ammunitions- og minerydning samt andre krævende securityopgaver. Et land, en organisation eller en virksomhed har efter min mening ikke terrorsikring, med mindre en lang række enkeltstående sikringstiltag såsom ITV, adgangskontrol, perimetersikring, vagter, visitering, livvagter, bombehunde osv. osv. bruges i sammenhæng og bruges systematisk, sagde Henrik Færch: Det er vigtigt at se på en plan som en helhed. Alle led er nødt til at fungere, hvis ikke frygten skal resultere i nederlag og tab. Alt for få virksomheder har gjort sig den ulejlighed at nedfælde en samlet beredskabsplan. Det står bedst til på IT-området, hvor IT-sikkerheden ofte er på plads, ligesom tyverisikringen oftest også er i orden. Mange har ligeledes en plan i tilfælde af brand, men igen understregede Færch, at alle dele af en plan er nødt til at fungere, hvis den skal kunne fungere i virkeligheden fx i tilfælde af terror. Integrerede systemer Dagens næstsidste indlæg handlede om integrerede systemer. Integrerede systemer er fremtiden er en ofte hørt sætning, og gennem en række cases blev der sat fokus på integrerede løsninger i byggeriet, og der blev givet en status for, hvad der er muligt i dag. Indlægsholdere var salgschef Henrik Zederkopf fra Honeywell, salgschef Erik Henriksen fra TAC samt afdelingsleder Troels Vestergaard fra Alectia. Det blev slået fast, at integrerede systemer langt fra er noget nyt, men at lovgivningen efterhånden er kommet så langt, at de fleste barrierer er fjernet, så det i dag næsten kun er den berømte fantasi, der sætter grænserne. Et af de mange eksempler, der blev gennemgået på, hvad der kan lade sig gøre, var fra Ørestaden, hvor der i et stort kontorlandskab er muligt at sætte vægge op og tage dem ned efter skiftende personalebehov, uden at der skal tages hensyn til brandmelderne. Færre personer, der styrer flere funktioner via stadig mere overskuelige og dermed sikre brugerflader, var også gennemgående i de medtagne eksempler og cases. Mht. valg af hard- og software går tendensen i retning af standardiserede og gennemprøvede produkter og systemer, der kan arbejde såvel sammen med andre produkter og systemer som arbejde som stand-alone enheder. Kvalitet er resultatet af orden og struktur Kasper Skov-Mikkelsen og administrerende direktør Peter Nygaard fra Dansk Standard Certificering A/S stod for dagens sidste punkt på dagsordenen, som handlede om kvalitet. Vagtloven skal nemlig revideres, og ISO 9001-certificeringen skal udbredes til langt flere områder på sikringsmarkedet end i dag for at sikre kvaliteten ude hos kunderne. Skov-Mikkelsen konkluderede sin indledning om, hvorfor kvalitet og certificering er så vigtige, med svaret : Fordi der er penge i det : Peter Nygaard supplerede ved at bl.a. at fortælle, hvad sikkerhedsvirksomhederne kan bruge en certificering til. Ud over at bruge en certificering i markedsføring og branding mener Nygaard, at en virksomhedsleder bør stille sig selv følgende spørgsmål: Hvilken kvalitet skal min virksomhed være kendt for ude hos kunderne? Hvordan vil jeg adskille mig fra konkurrenterne? Hvordan sikrer jeg mig, at vi er en effektiv arbejdsplads? Hvordan sikrer jeg mig en god økonomi i min virksomhed? Når du har svarene på disse spørgsmål, skal du kræve af dit certificerede system, at det hjælper dig med at få opfyldt svarene, sagde Nygaard, og uddybede: De krav, som svarene sætter til din virksomhed, skal du indarbejde i dit certificerede system. På den måde får du større sikkerhed for, at dine medarbejdere forstår, hvad der kræves af dem. Via audits kan du få indblik i, om dine initiativer lykkes, og du får tid til også at tænke mere langsigtet og kan dermed sikre din virksomhed overlevelse på længere sigt. Kasper Skov-Mikkelsen afsluttede dagens konference med nogle kommentarer til den fremtidige situation på certificeringsområdet, og han nævnte bl.a., at der skal ske en videreudvikling af kvalitetsstyringssystemet i virksomhederne der er ved at blive etableret en forening, et såkaldt fælles kravspecifikationshåndteringsorgan der vil blive stillet nye forsikringskrav lovgivningen vil blive revideret (vagtloven, tv-overvågningsloven) kunderne bliver mere og mere kvalitetsbevidste og stiller større krav til sikkerhedsbranchen i øjeblikket mærkes dette især på ITVområdet. 17

Detektor International Award De bedste Lars Hansson fra Axis, Henrik Otterstedt fra Bosch og Michael Szücs fra iloq modtog som repræsentanter for de førstepræmie-vindende virksomheder de attråværdige glasskulpturer specialdesignet af den svenske kunstner Bertil Vallien. sikkerhedsprodukter i 2008 Den 9. udgave af Detektor International Awards fandt sted den 19. november 2008 i København. Dér, på Scandic Copenhagen Hotel, præsenterede fagbladet Detektor International de produkter, som var blevet kåret til årets bedste produkter. Inden arrangementet i København var produkterne blevet præsenteret for mere end 900 personer ved en nomineringsceremoni i Stockholm. I København fandt den endelige afsløring af vinderne i de forskellige produktkategorier sted. AR Medias adm. dir. Lennart Alexandrie stod for præsentationen på sikkerhedsbanketten på Scandic Copenhagen, hvor omkring 150 sikkerhedsfagfolk befandt sig. Detektor Internationals jury bestod i år af medlemmer af fagbladets redaktion i fem forskellige lande samt to uafhængige og internationalt erfarne, uafhængige sikkerhedskonsulenter. Juryen værdsætter ikke kun teknisk innovation, men også det æstetiske omkring både produkt, emballage m.v., men især lægges der vægt på, hvordan og hvor meget produktet gavner slutkunden. Sådan blev resultatet ved præsentationen af årets bedste sikkerhedsprodukter: Kategori Adgangskontrol Best Product Award: iloq S10 fra iloq Ltd (Finland) Elektromekanisk lås med fleksible administrationsmuligheder og egen strømforsyning. Juryens motivering: This costefficient, flexible and green electronic locking system is nothing but a sensational, outstanding product solution with an enormous market potential. An undisputed winner in its product category 2008. Highly Commended Product Award: Diadem Smarti fra TAB Systems (Slovenien) Ansigts- og stemmegenkendelse med høj pålidelighed, hurtig indlæsning og integreret bevægelsesdetektor samt mange andre features. Juryens motivering: an economic and smart access control solution that, in addition to keeping unauthorised people at bay through multimodal biometrics, also offers time attendance and other useful extra functions. Innovative Achievement Awards: RKL55 fra HID (USA) Læser til kontaktløse kort og PIN med LCD-skærm og forbedrede muligheder for interaktion. Juryens motivering: HID offers enhanced interactivity at the door, thanks to the new OSDP protocol which may represent the future of open platform readers. RF30EM fra Siemens Building Technologies Security Products (Tyskland) Multifunktionsprodukt med proxylæser og PIN, bruges fritstående eller som del i større system og kan kommunikere trådløst og online. Juryens motivering: This allin-one product consists of a reader, lock, door controller and power supply. It communicates wirelessly and offers online communication as well, which makes it a highly competitive solution. Kategori Alarm Best Product Award: Hemi-Directional Loudspeaker fra Bosch Security Systems (Tyskland) Letinstalleret innovativ højttaler med lang rækkevidde og konsekvent høj lydkvalitet. Juryens motivering: With coverage of a fuld 600 square metres for one Hemi-Directional Loudspeaker, Bosch Security Systems offers a cost effective high quality voice alarm function, with additional opportunities to reproduce music and announcements, which further justifies an investment in this product. Stunning in its simplicity and advanced technology at the same time. Highly Commended Product Award: T5000 fra Thruvision (Storbritannien) Et bærbart elektromagnetisk kamera, som opdager objekter, som skjules under tøj eller lignende. Juryens motivering: It s ability to detect potentially dangerous or illegal objects on a person, moving or stationary, without exposing the subject to any harm or revealing any body details is really a milestone in critical applications. Innovative Achievement Award: Galaxy Dimension fra Honeywell (USA) Let brugbart system, som kombinerer indbrudsalarm med avanceret adgangskontrol og lydverificering. Juryens motivering: The Galaxy Dimension is a solid offer to end-users that are looking for a solution combining alarm and access control. The system efficiently reduces false alarms thanks to the audio verification functionality and its easy user interface. Kategori CCTV Best Product Award: Axis P3301 fra Axis (Sverige) Dome-kamera med den nye chip Artpec-3, som medfører forbedret billedhåndtering og komprimering. Juryens motivering: Axis P3301 is the powerful answer to the market demand for a feature-rich surveillance camera able to offer an outstanding picture quality, in full frame rate or individually optimised for different quality needs and bandwidth constraints. This is a truly winning concept for a wide range of video surveillance applications. Highly Commended Product Award: IVA 3.5 fra Bosch Security Systems (Tyskland) System til intelligent videoanalyse med flere nye funktioner, f.eks. farvefiltrering. Juryens motivering: This complete portfolio of intelligent video functions can successfully enhance the effectiveness of any security surveillance system. Its complexity, scalability, and well designed user interface confirms the advantages that edge-based video analytics can bring to the security market. Innovative Achievement Awards: NSR-1000 Series fra Sony (Japan) Netværksserver skabt til overvågning, som håndterer såvel analoge som digitale kameraer. Juryens motivering: a plug and play system for video surveillance that supports both analogue and IP cameras. It is an achievement of exceptional value to end-users looking for a security package, avoiding the hassle and costs of complicated installation and configuration. Q22 fra Mobotix (Tyskland) Et diskret, hemisfærisk netværkskamera med høj opløsning og 360 graders dækningsområde. Juryens motivering: This cost effective, compact camera offers an overview video stream of a room with opportunities to virtually pan, tilt and zoom while still recording the overview scene. The option of eventcontrolled recording directly to the camera is another added value that deserves recognition from the global security market.. Indeværende års overrækkelse af Detektor International Awards sker i forbindelse med Sectech i Stockholm den 20. oktober 2009. 18

sikkerhedsleverandører Leverandørregister ADI-Alarmsystem A/S Baldershøj 13-15 2635 Ishøj Denmark Tel: +45 43 24 56 00 Fax: +45 43 24 56 01 bjorn.erik.jorgensen@adialarmsystem.com www.adi-alarmsystem.dk Axis Communications AB Emdalavägen 14 223 69 Lund, Sweden Tel: +46 46 272 1800 Fax: +46 46 13 61 30 sales-se@axis.com www.axis.com DETEKTOR Scandinavia Västberga Allé 32 S-126 30 Hägersten Sweden Tel: +46 (0)8 556 306 80 Fax: +46 (0)8 19 10 11 info@armedia.se www.detektor.com Milestone System A/S Banemarksvej 50 DK-2605 Brøndby Denmark Tel: +45 88 300 300 Fax: +45 88 300 301 info@milestonesys.com www.milestonesys.com SECTECH Västberga Allé 32 S-126 30 Hägersten Sweden Tel: +46 (0)8 556 306 80 Fax: +46 (0)8 19 10 11 info@armedia.se www.sectech.dk AR Media International AB Västberga Allé 32 SE-126 30 Hägersten, Stockholm, Sweden Tel: +46 8 556 306 80 Fax: +46 8 19 10 11 info@armedia.se www.armedia.se DETEKTOR International Västberga Allé 32 S-126 30 Hägersten Sweden Tel: +46 (0)8 556 306 80 Fax: +46 (0)8 19 10 11 info@armedia.se www.detektor.com Ernitec A/S Hørkær 24 2730 Herlev Denmark Tel: +45 4450 3300 Fax: +45 4450 3333 info@ernitec.dk www.ernitec.com Robert Bosch A/S Telegraf vej 1 2750 Ballerup Denmark Tel: +45 4489 8620 Fax: +45 4489 8630 dk.securitysystems@bosch.com www.boschsecurity.dk TAC A/S Hørkær 12B 2730 Herlev Denmark Tel: +45 88 20 40 60 Fax: +45 88 20 40 65 info.danmark@tac.com www.tac.com/sikring Hold dig underrettet om trusler og sikkerhedsarbejde Ugentligt nyhedsbrev! Gå ind på SecurityUser.dk og meld dig til et ugentligt nyhedsbrev gratis til din skærm hver tirsdag, hvor du blandt meget andet får et overblik over den forløbne uges nyheder. Abonnér gratis på nyheder fra Skandinaviens bedste website om sikkerhed for den private og offentlige sektor. En effektiv måde at holde sig underrettet om trusler, og hvordan man opnår mere tryghed i hverdagen. 19

Branddøden rammer i hjemmet Det er nærmest umuligt at bygge en institution eller en erhvervsbygning, uden at enten myndighederne eller forsikringsselskaber stiller krav om alarmer, så alle i bygningen kan komme ud i en fart, når det brænder. Resultatet ses, når vi åbner avisen og læser om en brand, der har kostet menneskeliv. Det er yderst sjældent, der er tale om en brand i en virksomhed eller børnehave. Det er en brand i hjemmet, og her stiller myndighederne og forsikringsselskaberne ikke så mange krav. Der er selvfølgelig krav til brandmodstanden i materialerne, man bygger med, men det eneste krav om alarm er, at nye huse og lejligheder skal have en brandalarm. Én alarm, uanset om det er en lejlighed på 40 kvadratmeter eller et parcelhus på 160 kvadratmeter! Kravet er kun få år gammelt. Man plejer at sige, at den danske boligmasse bliver totalt fornyet på 100 år, så der er lang vej via lovgivningen. Derfor er der hvert år kampagner for at få brandalarmer op i folks hjem. I de sidste par måneder af 2008 var der hele tre fra BrandBevægelsen, fra Beredskabsforbundet og fra en gruppe større byer og de sigtede alle mod den samme gruppe: De ældre. Det er der god grund til. De fleste, der omkommer i brand, er ældre, og der er en overvægt af mænd og af enlige. Risikoen stiger ved alkoholmisbrug og hvis beboeren har et fysisk eller psykisk handikap. Rygning er i dag den hyppigste årsag til dødsbrande. Mange i de udsatte grupper kan ikke selv sætte en brandalarm op. Det er nemt for en 30-årig at gå tre trin op på en trappestige og skrue en alarm i loftet, men det er en farlig og umulig opgave for mange ældre. Derfor rettede kampagnerne sig også mod de yngre generationer: Farmor ønsker sig en røgalarm hed det i Brand- Bevægelsens kampagne, og frivillige skruede røgalarmer op hos farmødre og mormødre og mange andre ældre over hele landet. 2.000 alarmer satte denne kampagne op. Ikke så mange i forhold til, hvad der mangler, men formålet var også mest at slå på tromme for ideen - at få andre til at gøre det samme, hvad adskillige kommuner faktisk også har gjort i forlængelse af BrandBevægelsens kampagner i de to år, de er blevet gennemført. Fakta: 71 døde i brand i Danmark i 2007, det samme som i 2006. Målt over de sidste 20 år omkommer i gennemsnit ca. 80 om året i brand. Det værste år var 1996 (99 omkomne), det bedste 1990 (61 omkomne). Kilde: Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen laver statistik over dødsbrande og har meget materiale om brand på sin hjemmeside: www.brs.dk På TrygFondens hjemmeside (www.trygfonden.dk) kan man bestille en gratis CD-Rom med titlen Det brænder! Den viser, hvor let en brand starter, og hvor hurtigt, den kan udvikle sig. BrandBevægelsen har en linksamling til materiale om dødsbrande på sin hjemmeside: www.brandbevaegelsen.dk Søjlediagrammet viser den relative risiko for at omkomme ved brand, fordelt på alder, køn og befolkningsandel, 2001-2007. Søljerne optræder parvis, idet den til venstre viser mændenes risiko, den til højre viser kvindernes risiko. Den normale risiko er den vandrette streg ud for 1-tallet. Den relative risiko stiger med alderen. 20