Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Relaterede dokumenter
Byrådet. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 1 19d Gundestrupbakken 33, 8990 Fårup

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 1 32 på ejendommen Hobrovej 10, 9550 Mariager

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 31 på ejendommen Hvarregaardsvej 3, 9510 Arden

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Bjørnbækvej 78, 9320 Hjallerup

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 31 på ejendommen Hobrovej 4, 9500 Hobro

Ikast-Brande Kommune har den 2. august 2012 modtaget en anmeldelse efter 19 d i Godkendelsesbekendtgørelsen 1.

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Ålborgvej 440, 9382 Tylstrup

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

At staldene som oplyst står i åben forbindelse med hinanden og dermed kan betragtes som ét staldafsnit.

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 31 på ejendommen Solbjergvej 20, 9560 Hadsund

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Torben Styrbæk Larsen Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge. Afgørelse efter anmeldelse efter 19f, Fruens Have 15, 5762 V. Skerninge, CVR nr.:

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

SVINEAVLER MARTIN SØBY Grundvej 19 Floes 8960 Randers SØ / G

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme

Billund Kommunes vurdering

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev

Anmeldelse af skift i dyretype på ejendommen Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse.

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

GÅRDEJER FLEMMING BJERRE HANSEN Dyssehøjvej Spentrup / G

Med baggrund i bygherrernes alder søges der om et hus i ét plan uden niveauspring og med terrasse i samme niveau som gulvet i boligen.

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på husdyrbruget beliggende Nebelvej 32, 6623 Vorbasse. Billund Kommunes vurdering

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om skift af dyretype på husdyrbrug ejendommen Siø 12, 5900 Rudkøbing CVR nr

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Dorfvej 42, 9330 Dronninglund

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej Gudbjerg Sydfyn

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Teknisk Udvalg Tillægsreferat

By og Landskab har den 1. november 2013 modtaget din anmeldelse om emissionsorienteret produktionstilpasning og skift i dyretype.

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Birger Nielsen Hovvejen Hørve. Den 13. juli 2017

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Tanghavevej 26, 5883 Oure, CVR-nr

NOTAT. December 2018

Landzonetilladelse Planloven

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race,

Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af fulde stalde efter 30 på

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).

#split# Tilladelse til opførelse af en tilbygning til eksisterende stald i forbindelse med velfærdsudvidelse

Anmeldelse af ændret dyrehold efter 29 på ejendommen Hanerupvej 17, 4420 Regstrup

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Holmskovgaard I/S Att. Lars Andersen Stokkevækvej Hesselager.

TILLADELSE TIL SKIFT I DYRETYPE

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.:

Afgørelse om ændrede vægtintervaller og udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde på Hesselåvej 27, 7500 Holstebro

TILLADELSE. Svinebrug på Nørre Økse Kær 33, 9460 Brovst. Tilladelsesdato / offentliggørelse 15. december

Torben Kromann Nørremarksvej Vester Skerninge.

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 31 på ejendommen Sparrehuse 2A, 9500 Hobro

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt

Afgørelse vedr. anmeldelse af skift i dyretype på ejendommen Østerenden 19, 8762 Flemming

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper

Det ansøgte byggeri bliver opført med murede og vandskurede vægge malet hvide. Taget tækkes med mat-glaserede tagsten.

Ole Olsen Nordbjergvej Ringsted

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning på Tiufkærvej 220, 6052 Viuf

Afgørelse i sagen om en 13,5 m høj kornsilo inden for beskyttelseszonen omkring Krummerup Kirke i Fuglebjerg Kommune.

Tilladelse til opførelse af ny halmlade og udvidelse af eksisterende lade Tvedslundvej 19, 5471 Søndersø

/ VVS Søberg A/S Kær Bygade Sønderborg

Ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om skovbyggelinje 1, da den grænser op til statsskoven ved St. Orebjerg.

Anmeldelse af skift i dyretype efter bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 31. Ashøjvej 10, 7760 Hurup 4.

Landzonetilladelse til ændret anvendelse fra naturskole/økobase til beboelse på Vamdrupvej 18, 6580 Vamdrup

I/S Hyldgård Dellerupvej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

John Kristensen Fiskbækvej 16 Nørre Ørum 7840 Højslev Den 20. marts 2013

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Ejer, myndigheder, foreninger. Se landzonetilladelsens vilkår på side2.

Landzonetilladelse til ændret anvendelse af maskinhal og afslag på ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af ridebane.

Brian Alminde Pedersen Stenskovvej Galten

Teknik og Miljø Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20.

Enggaardens Holstein I/S v/ Per Andersen Kærbjergvej Agerbæk

I/S Hyldgård Nørhedevej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Ødegård I/S/ Allan & Godfred Møller Kristensen Hjeddingvej Ølgod

Vejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside,

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1.

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Sdr. Vornæsvej 31, 5700 Svendborg, CVR nr

Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

Afgørelse vedr. 28 anmeldelse af etablering af plansilo på ejendommen beliggende Refshøjvej 59, 7250 Hejnsvig

Jan Willem Anton Bloten Sortemosevej Gudbjerg Mail:

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser.

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser. Herunder fx byggetilladelser og lignende.

Transkript:

Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. april 2009 Lokale: 1, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 11:00-14:35 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun (A) Johannes Trudslev Pedersen (A)

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Prioritering af anlægsmidler på Vej- og Parkområdet 2009... 650 02 Principbeslutning vedr. ansøgning om byggeri og lovliggørelse af byggeri på Kirkebakken 46, Thise... 652 03 Miljøgodkendelse af ejendommen Bredningen 37 m.fl. og ammoniakbelastning af St. Vildmose... 657 04 Revurdering af husdyrsag på Hallundvej 347... 663 05 Finansiering af "Skoven er din" i 2009... 665 06 Nyopført jordvold langs Agdrupvej i Brønderslev... 666 07 Renovering af offentlig toilet på Asaa Strand... 668 08 AT-påbud Børnehaven Kornumgaardsvej, Brønderslev... 669 09 Vedligeholdelsesprojekter under 100.000 kr... 670 10 Vedligeholdelsesprojekter/pædagogiske tiltag indenfor Børne og Ungdomsudvalgets område... 671 11 Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af stort vinduesparti i trappeopgang på Asaa skole... 672 12 Slotsgade 47, Dronninglund - Renovering af tag... 673 13 Orientering... 674

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 650 01 Prioritering af anlægsmidler på Vej- og Parkområdet 2009 J.nr.: 05.00.00S05/dwtftj 09/7200 Åben sag TM/ØK/BY Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 23. februar 2009: Fagenhedens forslag indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den 5. marts 2009: Økonomiudvalget har til hensigt at ville anbefale frigivelse, når der foreligger en prioriteret liste over arbejder, der skal igangsættes. Tilbagesendes til udvalget. Jens Arne Hedegaard og Steen Christensen var fraværende. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår til mødet den 14. april 2009, at Teknik- og Miljøudvalget påbegynder prioriteringsprocessen. Sagsfremstilling: Der er på budget 2009 afsat midler til anlægsprojekter inden for Vej- og Parkområdet i form af bl.a. asfaltvedligeholdelse, brorenoveringer, trafiksikkerhedsprojekter/-kampagner, cykelstier, mindre vejrenoveringsprojekter, grønne områder og lignende. Anlægsbevillingen til Vej og Parkområdet er i 2009 på 9,8 mio. kr. I budgetaftalen for 2009 er generelt anført, at trafiksikkerhed og cykelstier skal være højt prioriteret i forbindelse med anvendelsen af anlægsmidlerne på Vej- og Parkområdet. Fagenheden for Teknik og Miljø vil efterfølgende udarbejde forslag til prioritering af midlerne for 2009 til drøftelse på et kommende møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvorefter sagen forelægges til orientering i Økonomiudvalget. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 9,8 mio. kr. til anlægsarbejder på Vej- og Parkområdet. Bevillingen foreslås finansieret af det rådighedsbeløb, der er afsat til formålet på budget 2009. Det foreslås endvidere, at sagen medtages på et af de førstkommende møder i Teknik- og Miljøudvalget med henblik på prioritering af anlægsmidlerne. Supplerende sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. april 2009 På mødet vil lederen af Vej- og Parkafdelingen Finn Bjerning og vejingeniør Jørn K. Kristensen gennemgå, hvorledes anlægsmidlerne på Vej- og Parkområdet blev anvendt i 2008 samt komme med forslag til hvilke øvrige projekter indenfor asfaltvedligeholdelse, stianlæg, trafiksikkerhedsområdet, m.v. der bør prioriteres i 2009.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 651 Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen. Bilag: Anlæg, Vej og park - 2008 og 2009 Overslag trafiksikkerhedsprojekter 2009 Asfaltprioritering 2009 Prioriteringsforslag af 14. april 2009 Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at der meddeles anlægsbevilling på 9,8 mio. kr. til de formål og projekter, der fremgår af det på mødet omdelte prioriteringsforslag af 14. april 2009.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 652 02 Principbeslutning vedr. ansøgning om byggeri og lovliggørelse af byggeri på Kirkebakken 46, Thise J.nr.: 01.05.08K08/dwtfkks 08/1064 Åben sag TM Sagsfremstilling: I forbindelse med sag om byggeri på Kirkebakken 46, Thise har Fagenheden for Teknik- og Miljø aftalt at arbejde med 2 planer for lovliggørelse af byggeriet. En plan A, hvor byggeriet bibeholdes på nuværende placering inden for fortidsmindebeskyttelseslinien og skovbyggelinien, og en plan B, hvor huset flyttes uden for fortidsmindebeskyttelseslinien, men stadig ligger inden for skovbyggelinien og evt. kirkebyggelinien (jf. bilag 12). Kommunen har den 8. juli 2008 og den 2. oktober 2008 modtaget Kulturarvsstyrelsens 2 skriftlige udtalelser som svar på kommunens anmodning om bemærkninger til placeringen af byggeriet fra oprindeligt den 23. april 2008 og den 19. august 2008. Kopi af høringssvar er vedlagt som bilag 9-10. Kulturarvsstyrelsen har tilkendegivet, at de er sindet at klage over evt. retlig lovliggørelse af byggeriet med den nuværende placering (plan A), idet den er landskabeligt og historisk meget uheldigt placeret. Kulturarvsstyrelsen finder, at den forhistoriske og historiske kulturarv på stedet har en meget høj værdi. Styrelsen finder endvidere, at placeringen af den nye bolig (og den nu nyanlagte vej) bør undgås, da det vil bryde disse gamle forbindelseslinjer og at bygningernes placering og højde og drøjde skal indordne sig under det kulturhistoriske miljø og ikke overdøve eller dominere dette, som tilfældet er nu ved en placering centralt i dalstrøget. Af de foreviste placeringer, vil Kulturarvsstyrelsen pege på den oprindelige placering, hvor der tidligere har ligget et hus. Det er ikke denne placering, som ansøger har valgt at arbejde videre med i form af en plan B. Thise Kirke Menighedsråd samt Aalborg Stift er endvidere blevet hørt i sagen som interessenter i forhold til kirkens næromgivelser. Kopi af høringssvar fra stiftet er vedlagt som bilag 11. Menighedsrådet har ingen kommentarer til sagen. Aalborg Stift har udtalt, at de ikke vil modsætte sig, at beboelseshuset med udhus placeres i et af de anviste områder. Stiftet understreger dog, at såfremt bygningerne placeres i det alternative byggefelt (plan B), bør det være et vilkår i en ny byggetilladelse, at sokkelkoten ikke ligger væsentligt højere end det er tilfældet for den nu støbte sokkel max. 0,5 m højere. Dette indebærer, at der skal udføres en terrænmæssig bearbejdning i det alternative område. Stiftet henstiller desuden til, at Brønderslev Kommune forsøger at sikre det samlede kulturmiljø i området. Projektet I forbindelse med møde mellem kommune og ansøger den 23. februar 2009 ændrede ansøger sit projekt og anmodede kommunen om at tage principielt stilling til projektet (benævnt plan B). Det tidligere ansøgte og delvist opførte hus, havde et grundplan for stuehuset på ca. 312 m 2, svarende til 538 m 2 etageareal pga. udnyttet tagetage, og for udhuset på ca. 161 m 2. I alt var det nye hus på 473 m 2 i grundplan, svarende til 699 m 2 etageareal. Højden af huset er 8,5 meter og taget har høj rejsning. Ejer søger nu om et byggeri, der er reduceret 80 m 2 i grundplan svarende til fremsendt situationsplan (jf. bilag 2) hvor stuehuset er reduceret hermed. Grundplan for bebyggelsen vil således være på ca. 232 m 2 for stuehuset og 161 m 2 for tilbygningen/udhuset, således at det samlede areal i grundplan er på ca. 393 m 2 og ca. 528

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 653 m 2 etageareal. Ansøger har desuden ændret tagtypen fra glaseret tegl til en tagtype med ikkereflekterende materiale på kommunens opfordring. Bebyggelsen vil være beliggende uden for fortidsmindebeskyttelseslinien, men inden for skovbyggelinien og kirkebyggelinien. Byggeriets placering inden for kirkebyggelinien er umiddelbart ikke omfattet af forbuddet mod bebyggelse i naturbeskyttelseslovens 19, idet højden af byggeriet ikke vil overskride 8,5 m i forhold til fastsat niveauplan. Eftersom der inden for det ansøgte hus sokkel er en forskel i terrænet på ca. 2 meter fra kote 39,01 m til kote 40,83 m vil der skulle ske en afsætning af niveauplan for byggeriet, der sikrer, at den terrænmæssige bearbejdning bliver landskabeligt acceptabel. Aalborg Stift har, som skrevet i det ovenstående, henstillet til at sokkelkoten ikke ligger højere end det er tilfældet for den nu støbte sokkel. Den tidligere bebyggelse på grunden havde et grundplan for stuehuset på ca. 84 m 2 og et udhus på ca. 51 m 2 (i alt 135 m 2 ). Huset havde en højde på ca. 6,4 meter. Beliggenheden var uden for fortidsmindebeskyttelseslinien og kirkebyggelinien, men inden for skovbyggelinien. Arealet, hvor der påtænkes bebyggelse, har tidligere været drevet landbrugsmæssigt og er en del af en større åben kile, med beskyttet hede, tidligere landbrugsjord, stisystemer med offentlig adgang mv., og hvor der er visuel kontakt med kirken ca. 300 meter mod vest. Der er visuel kontakt mellem det ansøgte hus og Thise Kirke på den ansøgte placering, idet huset er placeret op ad bakken. Vurdering Byggeriets størrelse Byggeriets størrelse er med det ansøgte på et samlet areal i grundplan på ca. 393 m 2 og i etageareal på ca. 528 m 2. Dette svarer til en forøgelse af grundplan på ca. 191 % af det tidligere byggeri i området, hvilket må betegnes som en meget væsentlig udvidelse af bygningsmassen. Afgørende for lovliggørelsen og byggeriets størrelse, placering og bygningsudtryk er det hensyn kommunen skal tage til udpegningen af området som særligt værdifuldt landskab, jvf. Regionplan 2005 (med virkning som landsplandirektiv) retningslinie 5.3.12 herfor, hvoraf det fremgår at: De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Området er desuden udpeget til kulturmiljø nr. 35 for Thise-Thise udflyttere Manna Gårde. Kulturmiljøet er udpeget af hensyn til landsby med stjerneudskiftning, udflyttergårde og randlandsby. Det kan nævnes, at der er særligt fokus på bebyggelsesmønster og indsigt til kirken. Retningslinie 5.4.2 for kulturmiljøerne er følgende: Inden for afgrænsningen af de udpegede områder i det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil kunne forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted. Ovenstående retningslinier for planlægning og enkeltsagsbehandling er gældende for alle landzoneafgørelser og enkeltsager, der laves i området. Praksis skærpes, når der i tillæg er byggeog beskyttelseslinier i de udpegede områder. Af Naturklagenævnets praksis fremgår bl.a. følgende af en konkret afgørelse (NKO nr. 332, okt. 2004) vedr. afslag på nyt hus inden for sø-

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 654 beskyttelses- og skovbyggelinien: Efter Naturklagenævnets praksis gives der normalt tilladelse til at erstatte et beboelseshus i det åbne land med et nyt, hvis det nye hus har nogenlunde samme placering og størrelse som det gamle hus. Hvis husets placering eller størrelse ændres væsentligt, afhænger en tilladelse af et konkret skøn, hvor der navnlig lægges vægt på de landskabelige værdier i området. Der vil således ofte i områder, der er i regionplanen er udlagt som områder af særlig landskabelig interesse samt i områder inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer være anledning til at stille krav om, at det nye hus får en udformning og størrelse, der i højere grad tilpasses omgivelserne. I den foreliggende sag er der tale om et område af særlig landskabelig interesse, hvor nybyggeri ifølge regionplanen skal udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Bebyggelsen forudsætter dispensation fra såvel søbeskyttelses- som skovbyggelinjen. Naturklagenævnet kan efter omstændighederne, herunder navnlig jordbundsforholdene ved det eksisterende hus, acceptere, at det nye hus placeres på det højereliggende plateau som ansøgt. Huset vil imidlertid herved få en i forhold til søen væsentligt mere fremtrædende placering med den virkning, at der efter nævnets opfattelse bør stilles krav om, at bebyggelsen i særlig grad tilpasses omgivelserne. Derfor bør størrelsen af det nye hus reduceres i forhold til det ansøgte og det eksisterende beboelseshus fjernes. Naturklagenævnet kan således ikke tiltræde projektet som det foreligger og ændrer derfor Århus Amts dispensation...og Skanderborg Kommunes tilladelse... til et afslag. Vurderingen af det ansøgte byggeri på Kirkebakken 46, vil således skulle bygge på et skøn af det ansøgtes placering, størrelse (højde, bredde, længde), bygningsudtryk mv. i forhold til de landskabelige værdier og de planmæssige udpegninger. Det vurderes, at det politiske råderum i forhold til at give dispensation fra f.eks. skovbyggelinien samt en ny landzonetilladelse vil bestå i at vurdere, i hvilken grad byggeriet vil komme til at fremstå for dominerende i forhold til det konkrete landskab og de konkrete beskyttelseshensyn. Der er praksis for at acceptere, at byggeri kan udvides til tidssvarende standard, men kun for så vidt at det vurderes ikke væsentligt at stride mod beskyttelseshensynene. Inden for strandbeskyttelseslinien kan der f.eks. til mindre sommerhuse tillades etableret toilet, hvis dette ikke var der før. Der er i denne sag krav om at kunne genopføre et stuehus til landbrugsejendommen. Hensynet til at området ligger i særligt værdifuldt landskab, kulturmiljø og inden for naturbeskyttelseslovens skovbyggelinie (nbl. 17), begrænser muligheden for at kunne foretage en væsentlig udvidelse af byggeriet, idet en væsentlig udvidelse af byggeriet vurderes at kunne virke dominerende i landskabet. Der ansøges således i denne sag om en bygningsmasse der er 191 % større end de tidligere bygninger på grunden (målt i grundplan). Højden af byggeriet er endvidere udvidet med ca. 33 % ekstra. I forhold til byggeriets landskabelige dominans er den vigtigste parameter byggeriets dimensioner målt i grundplan og højde og ikke i etageareal. Byggeriets placering Det ansøgte byggeri placeres i det åbne strøg og landskabskile op til kirken på et punkt oppe ad en bakke. Brønderslev Kommune har tidligere (i 2007) givet afslag på en placering, der lå lidt længere oppe mod kirken. Stuehus og udhusbygning placeres i en vinkel i det åbne strøg op til kirken. Ansøger har lavet visualiseringer af byggeriet set fra 2 fotopositioner (jf. bilag 7 med kort over fotopositioner). Den ene position (fotopunkt kaldet "Camera 2" i bilag 7) er set fra det stisystem, som forløber igennem området og har forbindelse til resten af Tise Bakker jf. bilag 3-4.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 655 Fra denne placering vil byggeriet spærre helt for indsigten til kirken. Den anden position fotopunkt (kaldet "Camera 1" i bilag 7) er set fra hjørnet af den nuværende byggegrund mod syd og visualiseringerne heraf kan ses af bilag 5-6. Byggeriets placering vurderes med denne placering, at ville virke dominerende pga. den høje placering i terrænet og fordi den visuelle kontakt med kirken gennem den åbne kile bliver brudt set fra store dele af området og specielt set fra stisystemet. Af bilag 1 ses til sammenligning et billede af det tidligere byggeri på grunden i 2007. Byggeriet er lå placeret lavt, væk fra skovbrynet og i matriklens nordlige grænse til naboskel. Det skal i denne forbindelse understreges, at visualiseringer ikke nødvendigvis er et retvisende billede af, hvordan byggeriet vil se ud, men kan være behæftede med fejl og nøjagtigheder. Kommunen skal i første omgang tage principielt stilling til byggeriet ud fra det fremsendte materiale, hvorefter en evt. konkretisering af byggeriet kan ændre udgangspunktet. Samlet vurdering Kommunens vurdering af hvad der kan lade sig gøre, i forbindelse med ansøgning om principiel godkendelse af byggeriet, vil således skulle bero på en vurdering af, hvad der skønnes at være en væsentlig udvidelse af byggeriet som ikke kan accepteres i forhold til varetagelsen af de konkrete hensyn til særligt værdifuldt landskab, kulturmiljø og skovbyggelinie. Samtidig skal kommunen vurdere placering og bygningsudtryk som er væsentlige for om det ansøgte kan accepteres i forhold til de planmæssige udpegninger samt de lovgivningsmæssige hensyn, der skal varetages som følge af skovbyggelinien. Brønderslev Kommune vurderer, at en mindre udvidelse af det tidligere byggeri måske vil kunne accepteres, uden at de landskabelige hensyn tilsidesættes. En mindre udvidelse af byggeriet vurderes at være en forøgelse af grundplan og bygningshøjde på ca. 15-20 %, svarende til en bygningsmasse på 162 m 2 i grundplan og med en højde på ca. 7,6 m, hvormed loftsetagen også vil kunne udnyttes. En udvidelse af bygningsmassen med f.eks. ca. 191 % vurderes at være en meget væsentlig udvidelse af byggeriet som vil virke dominerende i forhold til landskabet, og vil stride mod de planudpegninger der foreskriver hensyntagen hertil. Fagenheden for Teknik og Miljø vurderer, at det er uproblematisk at lave en mindre udvidelse af det tidligere hus dimensioner med en placering, der er ca. som det tidligere hus på grunden jf. bilag 1. Det vurderes også, at en dispensation fra skovbyggelinien til en sådan mindre udvidelse vil være i overensstemmelse med praksis i Naturklagenævnet. Den ansøgte bygningsmæssige arkitektur vurderes i øvrigt at være acceptabel i forhold til de landskabelige værdier bl.a., fordi tagbelægningen er ændret til et ikke-reflekterende materiale. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til byggeriet på den nuværende placering (plan A) inden for fortidsmindebeskyttelseslinien samt påbud om retablering af arealerne som beskrevet i udkast til påbud herom i bilag 8. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag på ansøgning om principiel tilladelse til en ny ændret placering (plan B) som ansøgt og evt. henviser til et alternativ i form af et væsentligt mindre byggeri på en ændret placering lavere i terrænet, f.eks. på soklen af det gamle hus. Bilag: Panoramabillede af tidligere byggeri fra 2007_Notat af 3. april 2009 Kulturarvsstyrelsens svar af 8. juli 2008 Aalborg Stifts brev den 11. september 2008

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 656 Kortbilag_Plan A, B, bygninger og beskyttelseslinier Kirkebakken 46, Thise - Luftfoto 2. april 2009 Kirkebakken 46, Thise - Camera 2 førbillede Kirkebakken 46, Thise - Camera 2 efterbillede Kirkebakken 46, Thise - Camera 1 førbillede Kirkebakken 46, Thise - Camera 1 efterbillede Kirkebakken 46, Thise - Luftfoto med camerapositioner Udkast til afslag og påbud om retablering til TM_møde 14_04_2009 Kulturarvsstyrelsens brev af 2. oktober 2008 Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Teknik- og Miljøudvalget godkender en ny ændret beliggenhed (plan B). Byggeriet skal tilpasses områdets karakter, herunder ved materialevalg. Kotehøjden fastsættes som ved den oprindelige bolig. Rekreativt stisystem i området skal bibeholdes.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 657 03 Miljøgodkendelse af ejendommen Bredningen 37 m.fl. og ammoniakbelastning af St. Vildmose J.nr.: 09.17.00P21/dwtfkdh 09/10468 Åben sag Teknik- og Miljøudvalget Sagsfremstilling: Dette dagsordenpunkt omhandler fastsættelse af grænser for ammoniakudledning til Store Vildmose, som er EF Habitatområde og del af Natura 2000 netværket. Der er aktuelt 4 forskellige sager om udvidelse af husdyrbrug hvori der skal tages stilling til niveauet for ammoniak, og sagerne er sat ind under samme dagsordenpunkt fordi der indledningsvist er en del faglig redegørelse, som er fælles for alle sagerne. Baggrund Kommunerne skal i forbindelse med forvaltning af husdyrmiljøloven i hver enkelt sag vurdere, om habitatdirektivet overholdes med hensyn til beskyttelsen af Natura 2000 områderne. Vejledningen til husdyrmiljøloven omfatter nogle generelle ammoniakafskæringskriterier i forhold til forskellige naturtyper, men nævner samtidig, at det i enkelte tilfælde vil være nødvendigt at opstille skærpede beskyttelsesniveauer for ammoniak, som skal stilles ud fra den viden der foreligger på tidspunktet for godkendelsen. Ifølge husdyrgodkendelseslovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal kommunalbestyrelsen varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Dette er særlig aktuelt for Natura 2000 området Store Vildmose. Store Vildmose er udpeget som Natura 2000 område fordi det stadig rummer fragmenter af det der for bare 100 år siden var Danmarks største højmose. I dag er store dele tilgroet med birk eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som enten skovbevokset tørvemose eller nedbrudt højmose. Udover afvanding er en af de største trusler mod gunstig bevaringsstatus af højmosearealerne eutrofiering, dvs. næringsberigelse med kvælstof, som til Store Vildmose hovedsageligt bliver tilført via luftbårent kvælstof fra landbruget. Det tidligere Nordjyllands Amt og Miljøcenter Aalborg har udarbejdet en basisanalyse, som er et forarbejde til de kommende Natura 2000 vand- og naturplaner og konkrete kommunale handleplaner, der endnu ikke er udarbejdet. Dette er det bedste vidensgrundlag, som kommunen har at bygge sin vurdering på. Kommunen skal iflg. Habitatdirektivet overholde følgende: For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen, gælder det iflg. Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der gælder en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som siger at for at et projekt kan gennemføres skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Af basisanalysen for Store Vildmose fremgår det, at udpegningsgrundlaget for Natura 2000 udpegningen er i alt 13 naturtyper. Heraf er der 4 særligt prioriterede naturtyper, hvoraf skovbe-

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 658 som skal prioriteres i den fremtidige naturforvaltning med hensyn til naturpleje - og genoprettelse. Basisanalysen siger endvidere helt specifikt, at der i den fremtidige forvaltning af områdets naturtyper skal lægges vægt på at genoprette arealer med skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose til aktiv højmose. Højmoser har en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af alle de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, men dette dækker over store lokale variationer. En udvikling mod gunstig bevaringsstatus for højmosearealerne kræver altså over tid en nedgang i den lokale deposition af ammoniak, hvilket kommunen skal forholde sig til ved udstedelse af miljøgodkendelser, som indebærer en udledning af ammoniak til de pågældende områder. Ammoniakbelastningen beregnes ved sagsbehandlingen via en model for ammoniakafsætning der er indlagt i it ansøgningssystemet i husdyrgodkendelse.dk, således at det er det specifikke staldsystem, dyregrupper mv. der beregnes på. Parametre der indgår i beregningen er afkasthøjde ved kilden, de lokale vindforhold samt ruheder i terrænet. Det fremgår af et teknisk notat fra DMU, som har lavet modellen, at den kan anvendes i helt op til 4 km afstand fra kilden. Tørafsætning af ammoniak er en meget kompleks proces, og DMU skønner at usikkerheden på modellen kan ligge mellem nær 0 og en faktor 2 gange den beregnede værdi. Dette imidlertid er det bedste beregningsgrundlag som kommunen er i besiddelse af. Følgende problemstillinger er relevante i de sager som forvaltningen aktuelt skal afgøre: 1. Prioriteret habitatnaturtype aktiv højmose. Naturtypens tålegrænse er allerede overskredet med den generelle baggrundsbelastning der er i området. Arealerne med aktiv højmose er kortlagt i basisanalysen. Som beskrevet, er tålegrænsen som udgangspunkt overskredet allerede med den baggrundsbelastning med ammoniak der findes i Brønderslev området. Forvaltningen vurderer at enhver belastning udover baggrundsbelastningen (kumulativ effekt med udledninger fra andre landbrug) derfor vil medvirke til at forringe mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Depositionen kan ikke komme ned på det absolutte 0, men 0,0 med en decimals nøjagtighed vurderes at være rimeligt. 2. Prioriteret habitatnaturtype træbevokset tørvemose bør ifølge basisanalysen målsættes til aktiv højmose, hvor dette vurderes muligt. Forvaltningen vurderer på denne baggrund at ammoniakafsætning til denne naturtype bør medføre det samme niveau for ammoniakafsætning som aktiv højmose, altså max. 0,0 kg N/ ha/ år. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke målsættes til aktiv højmose. Forvaltningen vurderer at det i så fald vil være rimeligt at vælge den nedre del af dette interval, fordi arealerne indgår i Natura 2000 område hvor gunstig bevaringsstatus skal sikres på lang sigt. 3. I nogle tilfælde har et husdyrbrug en udledning af ammoniak til habitatområdet i førsituationen for udvidelsen. Det var i tidligere VVM redegørelser ikke praksis at vurdere på totalbelastningen med ammoniak, men netop at vurdere effekten af merbelastning. Aalborg Kommune har for nylig fået miljøjurist Mads Kobberø til at udfærdige et notat, der analyserer dette meget væsentlige forhold, med hensyn til tolkning af både habitatdirektivet og den nye husdyrmiljølov og samspillet mellem disse. Konklusionen er, at den nye husdyrmiljølov kræver en samlet godkendelse både af den eksisterende og den nye produktion, og at man derfor også bør se på den samlede effekt som husdyrbruget har på Natura 2000 områder, hvad angår luftbåren kvælstof. I Kobberøs notat refererer han til et svar der kommer fra Miljøstyrelsen 21. februar 2008, og som giver en klar melding om den nye situation i forhold til habitatnatur:

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 659 Vilkårene i husdyrgodkendelsesloven er fremadrettede. Der skeles ikke til den hidtidige udledning i nudrift, men i stedet ses på udledningen fra hele bedriften...det vil derfor ikke være i overensstemmelse med lovens intentioner og den nævnte vejledning såfremt kommunen i de enkelte godkendelsessager stiller krav med henblik på, at der ikke må være nogen merudledning fra arealerne. Dette vil i praksis indebære, at landbrug, der tidligere har haft en lovlig udledning af ammoniak til områder med f.eks. aktiv højmose i Store Vildmose, for at få en miljøgodkendelse er nødsaget til at nedbringe deres emissioner så totalpåvirkningen ikke overskrider naturtypens tålegrænse. Årsagen til at denne problemstilling er kommet frem så sent i sagernes behandling er at forvaltningen ganske enkelt ikke har været vidende om at husdyrloven forholder sig på denne måde til habitatområder. Det kan i forhold til fastsættelse af tålegrænser nævnes, at Aalborg og Hjørring kommuner begge har en administrationspraksis der hedder, at der accepteres en merbelastning på max. 0,0 kg N / ha / år til habitatnaturtyper, der indgår i Natura 2000 områder, når tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet. Det samme var administrationspraksis i 2006 i Nordjyllands Amt. Aalborg Kommune anvender desuden en praksis, hvor der vurderes på totalbelastning med ammoniak til habitatområdet Lille Vildmose, og ikke blot merbelastning. I forhold til en evt. individuelt fastsat grænse for ammoniakudledning til de samme naturarealer, hvor man tager højde for de forskelligartede problemstillinger i de ansøgninger som kommunen har modtaget, vil forvaltningen gøre opmærksom på, at proportionalitetsprincippet er underlagt Habitatdirektivets skarpe kriterier om at kommunen i første omgang skal kunne udelukke en skadelig virkning på naturarealerne. Denne problematik er beskrevet af professor ved Københavns Universitet, Helle tegner Anker, i et indlæg om miljøgodkendelser ved Plantekongres 2009. Desuden skal gøres opmærksom på, at hvis der tillades en belastning med ammoniak i Store Vildmose over det niveau på 49 g/ha/år som forvaltningen vurderer som en væsentlighedsgrænse, skal godkendelsen indeholde en konsekvensvurdering i forhold til de ammoniakfølsomme naturtyper. Bredningen 35, 9700 Brønderslev ( 12 sag) Ansøgningen omhandler etablering af en kyllingeproduktion på 475 DE (dyreenheder) på en ejendom hvor der ikke er en eksisterende produktion. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil komme til at ligge på ca. 17.365 kg N/ha/år, ved bortrensning af 9% af ammoniakken i ventilationsluften. Kyllingeproduktioner har generelt meget høj udledning af ammoniak, i forhold til f.eks. svineproduktion. Et 500 DE svinebrug, har til sammenligning typisk en ammoniakfordampning i størrelsesordenen 3000-6000 kg N/år, når ventilationsluften ikke er renset. Bortrensningen af 9% ammoniak i den konkrete sag er anvendt som virkemiddel for at reducere ammoniakdepositionen til et 7 overdrev der ligger ca. 1800 m væk. Til de naturtyper der er beskyttet efter 7 i husdyrloven gælder et i husdyrloven fastsat beskyttelsesniveau, som er lovmæssigt bestemt. Projektet etableres i et område hvor der i øvrigt er meget lidt beskyttet natur, og ansøger har derfor ikke fundet anledning til at reducere emissionen fra anlægget ud over de 9%. Forvaltningen har ikke før til allersidst i sagsbehandlingen erkendt at der foreligger et stort problem i forhold til ammoniakdepositionen til Store Vildmose, som ligger ca. 2000 m syd for anlægget. Som noget af det sidste i sagsbehandlingen blev produktionen justeret, så ammoniakdepositionen på 7 overdrevet kom ned på det lovmæssige niveau, og det var først derefter, at det blev klart at afsætningen i habitatområdet alligevel ikke var kommet ned på ca. 0,0 som forventet. Beregningerne i it regnearket viser en deposition på ca. 0,13 til nærmeste areal med skovbevokset tør-

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 660 vemose, og ca. 0,075 til nærmeste areal med aktiv højmose. I nedenstående tabel er det vist, hvor stor en reduktion i ammoniakemission fra anlægget der skal ske hvis depositionen i punkterne skal ned på 0,049 i hhv. punktet med skovbevokset tørvemose og punktet med aktiv højmose. Beregningen bygger på at en procentuel reduktion af udledning ved kilden giver en tilsvarende procentuel reduktion af afsætningen i naturpunktet. Deposition Nødvendig reduktion i udledning for at komme ned på 0,049 Emission- efter Skovbevokset tørvemose 0,133 Kg N/ha/år 63 % 6.425 kg N/år Aktiv højmose 0,075 Kg N/ha/år 34 % 11.460 kg N/år En reduktion af disse størrelsesordener vil f.eks. kunne opnås ved kemisk eller biologisk luftrensning, som allerede er anvendt som virkemiddel til at fjerne de 9% ammoniak. Alternativt, eller i kombination hermed, vil størrelsen af produktionen kunne sættes ned til et mindre antal DE. I denne sag er tale om en ren merbelastning, idet projektet er en nyetablering. Forvaltningens indstilling vil foreligge til mødet med LandboNord d. 7. april. Ny Hammelmosevej 60, 9700 Brønderslev ( 12 sag) Sagen omhandler en udvidelse af en svinebesætning fra 210 DE til 250 DE. Staldanlægget ligger ca. 900 m fra Store Vildmose. Ansøger ansøgte oprindelig i 2003 det daværende Brønderslev Kommune om en nyetablering på 249 DE og der blev i den forbindelse lavet en VVM screening af Nordjyllands Amt, som fandt sagen ikke-vvm pligtig. Brønderslev kommune gav godkendelse i 2004, men afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, som bl.a. ankede mod at amtet havde accepteret en belastning til de nærmeste ammoniakfølsomme naturpunkter i habitatområdet på hhv. 0,04 og 0,06 kg N/ha/år. Sagen blev i 2006 af Skov- og Naturstyrelsen hjemvist til fornyet behandling i Brønderslev kommune, hvorefter ejeren valgte i stedet at forhåndsanmelde det maksimale antal tilladte DE under IPPC grænsen, på 210 DE. Samtidig valgte han at opretholde ansøgningen om miljøgodkendelse på 249,3 DE. Projektet har dog ændret sig siden det oprindeligt indsendte projekt, idet der fremgår en totalbelastning på 4207 kg i det nye projekt mod en totalbelastning på 1108 kg N/år fra det tidligere ansøgte projekt. Dette skyldes at der som følge af amtets screeningsafgørelse var anvendt gylleforsuring, som skulle bortrense 75 % af ammoniakfordampningen fra stalden. I det projekt der nu foreligger Brønderslev Kommune til godkendelse er der ikke anvendt ammoniakreducerende teknologier. Der er desuden anvendt et staldsystem med en meget høj ammoniakfordampning på ca. 50 % (drænet gulv med spalter). Der er i det ansøgte projekt en totalbelastning med ammoniak til det nærmeste ammoniakfølsomme punkt (skovbevokset tørvemose) i habitatområdet på 1.6 kg N/ha/år og til aktiv højmose er depositionen 0,08 kg N/ha/år. Heraf udgør merbelastningen ved den aktuelle udvidelse ca. 0,0 kg N/ha/år. I nedenstående tabel er det vist, hvor stor en reduktion i ammoniakemission fra anlægget der skal ske hvis depositionen i punkterne skal ned på 0,049. Deposition Nødvendig reduktion i udledning for at komme ned på 0,049 Emission- efter Skovbevokset tørvemose 1,6 Kg N/ha/år 96 % 168 kg N/år

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 661 Aktiv højmose 0,08 Kg N/ha/år 39 % 2576 kg N/år Virkemidler til at komme ned på en reduktion på hele 96 % kan eksempelvis være at omlægge til en anden staldtype med mindre fordampning, samt at anvende luftrensning. Med i godkendelsen hører desuden udbringningsarealer, som grænser op til habitatområdet over en strækning på ca. 1700 m. Umiddelbart på den tilgrænsende del af habitatområdet er naturtypen Tidvis våd eng kortlagt, og desuden forventes det at der er Skovbevokset tørvemose på en stor del af strækningen. Lidt længere inde, ca. 180 m fra udbringningsarealerne, ligger der aktiv højmose. Forvaltningen har anmodet LandboNord om at lave beregninger af ammoniakafsætningen til habitatområdet fra hhv. hele udbringningsarealet og de nærmeste 50 m, Dermed vil det være muligt at vurdere effekten af evt. at stille vilkår til godkendelsen, om at der skal udtages 50 m bræmmer hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Forvaltningens indstilling vil foreligge til mødet med LandboNord den 7. april. Løthvej 72, 9493 Saltum (arealer i høring fra Jammerbugt Kommune) Brønderslev kommune har fået denne sag i høring fra Jammerbugt Kommune, vedr. de udbringningsarealer der er beliggende i Brønderslev Kommune. Ansøgningen omfatter udbringning af husdyrgødning på arealer der grænser direkte op til Store Vildmose over en strækning på ca. 600 m. Ansøgningen omfatter to udbringningsarealer marknr. 40-2 og 40-3. Forvaltningen har været på besigtigelse på de arealer der ligger umiddelbart tilgrænsende udbringningsarealerne, og kan konstatere at på strækningen op ad areal 40-2 findes naturtypen skovbevokset tørvemose, som det konkret vurderes vil kunne målsættes til skovbevokset tørvemose. Forvaltningen har anmodet LandboNord om at lave beregninger af ammoniakafsætningen til habitatområdet fra hhv. hele udbringningsarealet og de nærmeste 50 m, Dermed vil det være muligt at vurdere effekten af evt. at stille vilkår til godkendelsen, om at der skal udtages 50 m bræmmer hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Der knytter sig desuden et andet uafklaret forhold med det andet areal (40-3) som grænser op til habitatområdet, med naturtypen tidvis våd eng som den tilgrænsende naturtype. Forvaltningen har anmodet ansøger om at tage arealet ud af ansøgningen. Der er to forhold der har bevirket dette. Det ene er, at området ligger indenfor udpegningen for økologisk forbindelse i Regionplan 2005 (nu landsplandirektivet), for hvilke retningslinien siger, at der ikke må ske en ændring i arealanvendelsen, som kan skade de levesteder og spredningsmuligheder som forbindelsen er udpeget for. Kommunen skal ifølge retningslinien modsat sørge for at forbedre forholdene inden for den økologiske forbindelse. I dette tilfælde er der tale om en våd økologisk forbindelse, som tilsigter at forbedre forholdene for de arter der knytter sig til moser, vandløb mv. Arealet har iflg. ejer ligget brak i flere år. Vurderet på luftfotos, har det ligget udyrket ca. siden 2002. Konkret vurderet, er arealets funktion som økologisk vådbundsforbindelse vigtig, og udpegningen berettiger efter forvaltningens vurdering, at arealet ikke kan omfattes af en miljøgodkendelse som udbringningsareal. Det andet forhold, der gør at arealet ikke kan omfattes af en miljøgodkendelse er, at udbringning af husdyrgødning på arealet må formodes at udgøre en merbelastning med ammoniak ind i ammoniakfølsomme dele af habitatområdet. Dette forhold vil der dog blive større klarhed over, når LandboNord laver fladekildeberegninger. Forvaltningens indstilling forventes at ville foreligge til mødet med LandboNord d. 7. april. Grishøjgårdvej ( 16 tilladelse)

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 662 Sagen er en 16 tilladelse, hvilket vil sige at det er en sag der udelukkende omhandler anvendelsen af tredjemands arealer til udbringning af husdyrgødning. Denne sag vedrører principielt set den samme problemstilling som Løthvej 72, idet sagen omhandler udbringningsarealer der er tilgrænsende Store Vildmose over en strækning på ca. 1100 m. De tilgrænsende naturtyper i habitatområdet er kortlagt i basisanalysen som surt overdrev, som er del af udpegningsgrundlaget og meget ammoniakfølsom, samt tidvis våd eng, som er mindre ammoniakfølsom. Forvaltningen har ligeledes anmodet LandboNord om beregninger der kan angive størrelsesordenen for deposition. Forvaltningen afventer fladekildeberegningen fra disse arealer også, før der kan tages stilling til eventuelle restriktioner for udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer. Forvaltningens indstilling vil foreligge til mødet med LandboNord d. 7. april. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Sagen udsættes. Miljøministeriets rejsehold og nabokommuner inviteres til møde om fortolkning af lovgivningen på området.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 663 04 Revurdering af husdyrsag på Hallundvej 347 J.nr.: 09.02.15P19/dwtfdhj 08/356 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 10. november 2008 Flertallet i Teknik- og Miljøudvalget finder ikke, at den foreslåede placering af nybyggeri i sig selv er til hinder for evt. senere meddelelse af miljøgodkendelse. Sagen overgår til fortsat sagsbehandling i fagenheden. Ole Bruun stemmer for, at der meddeles afslag på den ansøgte placering. Sagsfremstilling: Fagenheden for Teknik og Miljø har viderebehandlet husdyrsagen for Hallundvej 347, Brønderslev, for at kunne konstatere, om at der med udvidelsen vil være i yderligere konflikt med området ud fra de lovmæssige krav. For baggrund og tidligere historik henvises der til Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden fra den 29. september 2008. Det er i viderebehandlingen af sagen blevet vurderet og beregnet om afstandskravene i forhold til lugt er overholdt. Afstandskravet med hensyn til lugt er overholdt. Derudover er der beregnet på merdeposition af ammoniak på naturarealer og skov. Kravene for maksimal merdeposition på naturarealerne er overholdt. For skovene, som er beliggende i området omkring ejendommen, er der en konflikt med den totale deposition af ammoniak og tålegrænsen for nåle- og løvskov. Der er derfor vedlagt bilag 2, hvor fagenheden foreslår, at Teknik og Miljøudvalget fastsætter retningslinier for et generelt administrationsgrundlag for udvidelser af husdyrbrug i forbindelse med ammoniakdeposition i skovområder. Herudover er der i bilaget en konklusion for påvirkninger af den specifikke ammoniakdeposition på skovområderne ved Hallundvej 347, Brønderslev. Der er ikke sket ændringer på byggeriet siden sidste behandling af sagen den 29. september 2008. Der vil derfor stadig ske store jordflytninger og hermed ændringer i området på baggrund af etableringen af nybyggeriet. Konklusion: Der er i behandlingen af sagen fundet konflikter mellem nybyggeriets størrelse og placering i forhold til de særlige landskabelige værdier i området samt ammoniak depositionen til de omkring liggende skovområder. Herudover er der ikke fundet andre konflikter indenfor de lovmæssige rammer. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og miljøudvalget meddeler et afslag på ansøgningen om udvidelse af husdyrholdet på Hallundvej 347, Brønderslev, på baggrund af ovenstående problemstilling. Bilag: Udvidelse af dyrehold på Hallundvej 347, 9700 Brønderslev

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 664 Notat om ammoniakdeposition og skove Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Sagen udsættes. Miljøministeriet rejsehold og nabokommuner inviteres til møde om fortolkning af lovgivningen på området.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 665 05 Finansiering af "Skoven er din" i 2009 J.nr.: 18.16.00G01/dwbkes 09/8938 Åben sag BU Sagsfremstilling: Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at projekt "Skoven er din" i 2009 finansieres således: Lønudgifter Diverse I alt Tilskud fra Friluftsrådet Overskud fra regnskabsåret 2008 Nettodriftsudgift for Brønderslev Kommune 350.000 kr. 10.000 kr. 360.000 kr. - 110.000 kr. - 48.662 kr. 201.338 kr. Fagenheden foreslår, at Fritids- og Kulturudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i lighed med tidligere år deler udgiften imellem sig. Det betyder, at hvert udvalg skal bidrage med 67.113 kr. I 2008 har udgiften til hvert udvalg været 35.000 kr., fordi der i 2008 var en indtægt fra EUmidler. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Fagenhedens forslag godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 666 06 Nyopført jordvold langs Agdrupvej i Brønderslev J.nr.: 05.01.11K08/dwtfkej 08/14440 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2008: Udsættes. Fagenheden undersøger ledningsforhold nærmere. Fagenheden for Teknik og Miljø forslår til mødet den 19. januar 2009, at Teknik og Miljøudvalget påbyder virksomheden på Agdrupvej 3 at få reguleret jordvolden, således at foden af volden ikke rager ud over vejskel, samt at voldens skråning mod Agdrupvej ikke må være stejlere end svarende til 2 gange højdeforskellen (ca. 25 grader). Endvidere skal jordvolden efterfølgende beplantes i form af buske og træer, efter én af Brønderslev Kommune godkendt beplantningsplan. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 19. januar 2009: Fagenhedens forslag til mødet den 19. januar 2009 godkendt. Søren E. Nielsen var fraværende. Fagenheden for Teknik og Miljø forslår til mødet den 14. april 2009, at Teknik og Miljøudvalget fastholder sin beslutning af den 19. januar 2009 samt at ansøger tilbydes gratis overskudsjord til afhentning i de to byggemodningsområder Ådalen og Erhverv Syd i Brønderslev. Sagsfremstilling: Fagenheden for Teknik og Miljø har konstateret, at virksomheden på Agdrupvej 3 i Brønderslev har opført en jordvold/støjvold langs Agdrupvej, som er ca. 1,0-1,4 meter ude i vejarealet. Der er i lokalplan nr. 1841-03, Planbestemmelse 9 beskrevet, at der skal anlægges støjafskærmning i form af volde langs Agdrupvej i en højde på min. 4,5 meter samt at der skal indsendes en beplantningsplan for volde inden jordarbejdet påbegyndes. Beplantet jordvold var en forudsætning for Byrådets endelige godkendelse af lokalplanen. Brønderslev Kommune har ikke, i henhold til vejlovens og planlovens bestemmelser, modtaget ansøgning om opførelse af omhandlende jordvolde/støjvolde. Ifølge vejlovens 101 må der ikke uden vejbestyrelsens tilladelse foretages opfyldning nærmere vejens areal end 3 meter, og opfyldningens skråning mod vejen må ikke være stejlere end svarende til 2 gange højdeforskellen (ca. 25 grader). Vejens "gæster" (ledningsejerne) vil få svært ved at foretage udgravninger til deres ledninger pga. et jordtryk som en jordvold vil give, hvis den er placeret nærmere end 3 meter fra vejskel. Fagenheden for Teknik og Miljø har i henhold til forvaltningsloven foretaget en partshøring hos virksomheden. Virksomheden har ikke fremsendt bemærkninger inden for fristens udløb.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 667 Fagenheden for Teknik og Miljø forslår, at Teknik og Miljøudvalget påbyder virksomheden på Agdrupvej 3, at få bragt forholdene i orden snarest og inden den 1. marts 2009. Supplerende sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. december 2009 RC-betonvarer A/S har den 28. november 2008 fremsendt en anmodning om dispensation fra vejlovens regler. Deres begrundelse er, at de ved landinspektør har fået konstateret, at volden kun er beliggende ca. 60-100 cm inde på vejarealet og at den første del af volden var etableret før de overtog virksomheden i år 2000. Ledningsarbejder langs volden har ligeledes foregået uden problemer indtil videre. Fagenheden har indhentet ledningsoplysninger og kan konstatere, at der er følgende ledningsejere / gæster i vejrabatten mod volden: 10 KV-elkabel, gadelyskabel, telefonkabel, fiber / lyslederkabel samt gasledning. Gasledningen, som er den tungeste og dybest beliggende ledning er beliggende ca. 1,50 meter fra foden af volden. Trækkes volden ind til vejskel er der ca. 2-2,5 m mellem vold og gasledning. Denne afstand vurderes at være tilstrækkelig til i nødvendige situationer at kunne blotlægge ledningsforløbet. Supplerende sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. april 2009 RC-betonvarer A/S anmoder, i brev af 17. marts 2009, om at få ændret påbuddet, som blev givet af Teknik- og Miljøudvalget den 19. januar 2009. RC-betonvarer A/S ønsker at bibeholde den nuværende profil på jordvolden (45 grader) mod Agdrupvej, eventuelt reduceret med ca. 5 grader, idet det påbudte skråningsanlæg på 25 grader vil medføre en meget stor og uhensigtsmæssig tilførsel af ekstra jord. Det påbudte skråningsanlæg vil forøge voldens bredde med ca. 5 meter. Jordvoldens fod accepteres dog flyttet ind til vejskel. Fagenheden for Teknik og Miljø kan oplyse, at jordvoldene langs Ndr. Omfartsvej er etableret med et skråningsanlæg på 25 grader, som vejloven foreskriver. Ligeledes er der i lokalplan ved Hjulskovvej/Østre Ringgade i Jerslev godkendt jordvolde mod vej med skråningsanlæg på 25 grader. En lempelse af skråningsanlægget vil kunne skabe præcedens i fremtidige sager. I omhandlende sag er der allerede blevet givet en afstandslempelse i h.t. vejlovens 101 på i alt 3 meter, ved at voldens fod placeres i vejskel. Brønderslev Kommune kan tilbyde ansøger gratis overskudsjord til afhentning i de to byggemodninger Ådalen og Erhverv Syd. Bilag: Fotos af 30. oktober 2008 (tidligere udleveret) Lokalplanens bestemmelser (tidligere udleveret) Lokalplanens bestemmelser (tidligere udleveret) Partshøring - forvarsling af påbud, af 7. november 2008 (tidligere udleveret) Ansøgning om dispensation til placering af jordvold (tidligere udleveret) Ledninger placeret i vejareal (tidligere udleveret) Ansøgning om ændringer i påbud Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Fagenhedens forslag til mødet den 14. april 2009 godkendes, dog således at det tillades, at jordvoldens profil bibeholdes på 45 grader.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 668 07 Renovering af offentligt toilet på Asaa Strand J.nr.: 06.20.00S05/dwbbom 09/5990 Åben sag TM/ØK/BY Sagsfremstilling: Fagenheden for Teknik og Miljø fremsender forslag til renovering af toiletbygning på Asaa Strand. Fagenheden vurderer, at den nuværende bygning er så nedslidt, at det ikke er økonomisk forsvarligt at gennemføre en større og nødvendig vedligeholdelse af bygningen. Fagenheden forventer derfor at nedbryde og fjerne bestående bygning og opføre en ny. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 400.000 kr. til gennemførelse af projektet. Bevillingen foreslås finansieret af anlægsbudgettet for 2009. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger Bilag: Overslag af 20. marts 2009 Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Fagenhedens forslag godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget, den 14. april 2009 Side 669 08 AT-påbud Børnehaven Kornumgaardsvej, Brønderslev J.nr.: 82.07.00K08/dwbbom 09/12071 Åben sag TM/ØK/BY Sagsfremstilling: Arbejdstilsynet har ved tilsynsbesøg den 12. november 2008 på Børnehaven Kornumgårdsvej, Brønderslev udstedt følgende påbud: Det påbydes virksomheden at forbedre belysningen i børnehaven. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. maj 2009. Dette indebærer, at virksomheden påbydes at indrette belysningen i børnehaven, herunder i grupperummene og køkkenet på en forsvarlig måde, således at den ikke giver blænding og generende reflekser. Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummene og passende særbelysning på de enkelte arbejdspladser, således at arbejdet kan foregå forsvarligt. Endvidere skal arbejdsstedets lysarmaturer og lign. vedligeholdes og rengøres. På den baggrund har fagenheden for Teknik og Miljø udarbejdet forslag til projekt til imødekommelse af det udstedte påbud. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 185.000 kr. til gennemførelse af projektet. Bevillingen foreslås finansieret af anlægsbudgettet for 2009. Påtegning fra Center for Økonomi: Center for Økonomi har ingen bemærkninger Bilag: AT- Påbud - Børnehaven Kornumgårdsvej BH Kornumgård-AT-påbud belysning Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009: Fagenhedens forslag godkendt.