VALLENSBÆKNU. Sportscafeen. er mere end bare en cafe BORGMESTERENS NYTÅRSUDTALELSE. Forårets arrangementer i Fremtidens Borgerhus FOLKEUNIVERSITET I



Relaterede dokumenter
Velkommen til Vallensbæk

Lær IT. Efterår 2014

Velkommen til Borgernes Hus

Velkommen - Forældre til forældre

Hilsen fra redaktionen

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

Aktiviteter og arrangementer

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

Lær IT. Efterår 2015

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

DET GODE LIV. Sundhedstilbud i Vallensbæk

BAUNEPOSTEN. April & maj

VELKOMMEN TIL SANKT ANNÆ IF BADMINTON SVØMNING GYMNASTIK HÅNDBOLD. Besøg os på:

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

PROGRAM Efterår September Oktober November December

Husk: Nød i Præstegården

Invitation Vestegnens Kulturuge & Børnekulturugen & Frivillig FredagsFejring september 2016

Lær IT på biblioteket

Kom og vær med til at spille teater

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR.

Sommerkursus juni 5. juli 2014

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Min bog om Baunegård 1

Skolenyt uge 46

Læs dansk på bibliotekerne

NR. 136 December 2006

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Ebberup Idrætsforening

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Emne: De gode gamle dage

Bøgen. Nr. 20 Januar Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Inspirations pixi. Tween Sing

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

nyhedsbrev nr. 45

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Månedsmagasinet Cross Court

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Månedsprogram. Seniorhuset V.O.C. Februar Fællesskab og tid til snak

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

Camp Personlig Udvikling

Valdemarshus Sundheds- og Aktivitetscenter. Aktiviteter første halvår 06. januar juni

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår Varde Bibliotek. Rådhusstræde Varde

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer:

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Kom og vær med til at spille teater

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår Varde Bibliotek. Rådhusstræde Varde

Referat fra brugerbestyrelsesmøde Torsdag den 27. august 2015 Kl I Stuen Afbud: Flemming Wetterstein, Alice Frederiksen

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Fuglebakken juni 2015

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Arrild Privatskole. HUSK: Skolefesten d Husk også madbestilling senest d.01.04

NYHEDSBREV 10. marts 2014

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Aktivitetsplan 2015 / 2016

Skoleelevers spisevaner

Transkript:

VALLENSBÆKNU NUMMER 01 20.-21. JANUAR 2015 VALLENSBAEK.DK BORGMESTERENS NYTÅRSUDTALELSE 01 Forårets arrangementer i Sportscafeen er mere end bare en cafe 20 ÅR MED AMATØRTEATER Bagsiden FOLKEUNIVERSITET I OPLEVELSESTUR MED VALLENSBÆK 6 SENIORHUSET 14 MADBORGERSKAB 15

INDHOLD WORKSHOP I ORANGERIET 11 HVAD SKAL FREMTIDENS BORGERHUS HEDDE? LÆSETANTER NU OGSÅ 6 12 PÅ PILEHAVESKOLEN VALLENSBÆK KOMMUNE Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand tlf: 4797 4000 www.vallensbaek.dk kommune@vallensbaek.dk VALLENSBÆK nu kommunikation@vallensbaek.dk tlf: 4797 4011 Omdeling: Post Danmark A/S Foto: Colourbox og Vallensbæk Kommune Deadline: Næste nummer udkommer 3.-4. marts. Deadline for input til artikler/ opslag er den 4. februar. Deadline for input til kalenderen via www.vallensbaek.dk/ kalender er den 11. februar. Svanemærke FSC mærke Vallensbæk Stationstorv 40 Tlf: 4797 4700 telefontider: Mandag-torsdag: 8.00-19.00 Fredag: 8.00-17.00 Lørdag: 10.00-15.00 personlig betjening: Mandag-torsdag: 10.00-19.00 Fredag: 10.00-17.00 Lørdag: 10.00-15.00 åbningstider for selvbetjening: Mandag-fredag: 08.00-22.00 Lørdag-søndag: 08.00-15.00 Adgangskort til selvbetjening fås i. Rådhus og jobcenter telefontider: Mandag-onsdag: 8.00-15.00 Torsdag: 8.00-18.30 Fredag: 8.00-13.00 Rådhus og jobcenter åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-14.00 Torsdag: 8.30-18.00 Fredag: 10.00-12.00 NYTTIGE NUMRE Alarm: 112 Politi: 114 eller 4386 1448 Akuttelefonen: 1813 Tandlægevagt: 3538 0251 Dyrenes vagtcentral: 1812 Døgnpleje Rønnebækhus: 4373 4344 El-forsyning: Dong Energys vagttlf: 7210 2030 Naturgas vagttlf: 3954 7010 Spørgsmål om kloak eller kloakproblemer på tlf: 3634 3800. Uden for normal arbejdstid kan du kontakte vagten på tlf: 4043 1836. Vej og Park: 4373 2631 Vej og Park vagttlf: 2673 7225 Kommunens vandforsyning HOFOR: 3395 3395 HOFOR vagttlf: 3888 2424 Vallensbæk Strands vandforsyning: Vagttlf: 4373 7188 Fjernvarme vagttlf: 2620 5015 Vallensbæk Fjernvarme Nord: 4364 6116 Vallensbæk Fjernvarme Syd: 4373 3683 Anmeld skadedyr: 4357 7575 2 VALLENSBÆK NU

BORGMESTERENS NYTÅRSUDTALELSE Vallensbæk på rette kurs Endnu et spændende år er gået i Vallensbæk. Den nyvalgte kommunalbestyrelse kom godt i gang og har i løbet af 2014 vedtaget kommuneplanstrategien og en række politiske målsætninger. Dermed er kursen sat for den fortsatte udvikling af kommunen. De politiske målsætninger handler om nye samarbejdsformer, uddannelse, klima, sundhed og erhverv, og disse målsætninger skal nu udmøntes i praksis. Samtidig holder vi fast i den gode og sunde økonomi, vi har fået opbygget i løbet af de seneste år. Nye samarbejdsformer skal skabe udvikling I Vallensbæk har vi et stærkt fællesskab og en høj grad af nærvær. Vi er tætte på hinanden, kommer hinanden ved og indgår i samspil præget af stort engagement. Se bare på kommunens mangfoldige foreningsliv, som rigtig mange børn og voksne nyder at være en del af. Vi arbejder tæt sammen med ejeren af Vallensbæk Stationscenter og KAB/ Vallensbæk Boligselskab om henholdsvis udbygning af centret med nye butikker og 50 nye almene boliger, der er klar til indflytning i løbet af 2016. Boligerne er til borgere på 55 år og derover, der De 50 nye boliger for borgere på 55+ ventes at stå klar midt i 2016. for eksempel synes, at huset er blevet for stort, og på den måde får vi frigjort huse til børnefamilier. Desuden er erhvervslivet er en vigtig samarbejdspartner, som vi for eksempel har haft med i processen med at ansætte en centerchef. Den digitale kunsthal DIAS har også været omdrejningspunkt for et spændende og innovativt samarbejde, nemlig med IT-universitetet i København. En gruppe talentfulde studerende skabte digitale værker som led i deres eksamensprojekter. Udover at skabe tryghed omkring stationsområdet, giver kunsthallen mulighed for udvikling og unikke kunstoplevelser for borgerne. Også på det teknologiske område opsøger vi nye samarbejdsformer, og vi er for eksempel ved at etablere et støjlaboratorium, hvor kommuner, virksomheder og andre kan teste støjbekæmpelse i fuld skala. Det kan være støjdæmpende asfalt, støjafskærmning eller lignende. Vi arbejder løbende på at udnytte nye teknologier i de unges læring. Uddannelse: Skolereform og nyt koncept for vejledning Skolereformen har haft stor indvirkning på elever, forældre og medarbejdere. Det har selvfølgelig ikke været uden udfordringer, men jeg synes alt i alt, at personale, elever og forældre sammen har løftet opgaven flot. Det er afgørende, at vores børn og unge uddanner sig, så de kan være med til at præge og skabe fremtidens samfund. Uddannelsesvejledning er en vigtig del af dette, og vi er nu i fuld gang med styrke vejledningsindsatsen. Vi tror på den håndholdte, individuelle indsats det er det bedste udgangspunkt for børnenes læring. Målet er, at vores skoler er blandt de 25 % bedste i landet, og vi vil have nedbragt arbejdsløsheden blandt vores unge. Der skal udvikles nye digitale læringsformer, hvor børn, elever og lærere inddrages og udfordres i interaktive læringsforløb. Ombygningen af Egholmskolen bliver færdig og giver endnu bedre muligheder for at udnytte moderne læringsformer. VALLENSBÆK NU 3

BORGMESTERENS NYTÅRSUDTALELSE Vi tager i 2015 også hul på ombygningen af Pilehaveskolen. Klima og miljø Ligesom resten af verden udfordres vi i Vallensbæk af klimaforandringer. Kommunen ligger lavt og tæt ved kysten, og det kan give risiko for oversvømmede kældre og andre gener. Der er derfor behov for at øge indsatsen for klima og bæredygtighed. Både på kort sigt for at hindre skader på ejendomme, veje osv. og på langt sigt, så der også i fremtiden vil være et Vallensbæk med en attraktiv natur, biologisk mangfoldighed og gode fysiske rammer. Derfor vil vi have fokus på klimasikring, pleje- og spildevandsplaner og sikring af værdier i infrastruktur og bygninger. Af helt konkrete projekter kan nævnes Skovmosen ved Vejlegårdsvej. Her er etableret et nyt vådområde, der til daglig ligner en å, men som ved kraftig regn kan fyldes med regnvand og derved forhindre oversvømmelser. Afledning af regnvand og smuk natur i én samlet pakke sådanne projekter skal vi gerne have flere af. Vi skal i det hele taget udnytte teknologiens muligheder til at udvikle moderne løsninger til klimatilpasning og energibesparelser, fx udskiftning af traditionelle lyspærer til LED-lys, intelligent lysregulering, intelligente renovationsløsninger mv. Sundhed og forebyggelse Vi vil gerne understøtte, at vores borgere lever et sundt og godt liv, og vi tror på, at forebyggelse er vejen til bedre sundhed. I det kommende år har vi særligt fokus på at sikre forebyggelses- og behandlingstilbud til psykiatriske patienter, og derudover arbejder vi målrettet med forebyggelse inden for områderne alkohol, tobak, stoffer, inaktivitet og usunde spisevaner. For eksempel skal et stort tværkommunalt rygestop-projekt være forankret i Vallensbæk. Udover vores allerede store udvalg af sundhedstilbud vil vi i de kommende år i endnu højere grad bruge moderne velfærdsteknologiske løsninger til at Kommunens virksomhedskonsulenter kan give råd og vejledning i et tæt og udviklende samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen. udvikle vores pleje og omsorg for vores borgere. Telemedicin, krammesæler, spiserobotter og løfterobotter er blot enkelte eksempler på teknologier, der er til gavn for både borgere og medarbejdere. Idrætslivet i Vallensbæk gør meget for, at kommunens borgere lever et sundt og godt liv. Vi vil fortsat skabe gode og mangfoldige tilbud ved at skabe gode rammer for fællesskab, engagement og aktivitet. For eksempel kommer der nu en ny kunstgræsbane ved Idrætscentret, som også får renoveret taget samt lagt nyt gulv i Hal 1. Erhverv og beskæftigelse Vi vil yde en professionel service til vores erhvervsliv med for eksempel straksafklaringer, online-hjælp og -redskaber samt ved at være med til at facilitere netværk på tværs af kommunegrænser. Vores nye ambitiøse straksbehandling af byggesager vil være til glæde for både erhvervsliv og private borgere. Vi glæder os over, at endnu et Vallensbæk Company House bliver klar til indflytning i 2015. Kontorbyggeriet får plads til nye, spændende virksomheder med i alt 300 arbejdspladser, og der planlægges oven i købet en etape mere. Samarbejdet med virksomhederne vil i det hele taget få en central rolle i vores jobcenters arbejde i det kommende år. Der er tydelige tegn på, at vi er i gang med et opsving, hvor beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Vores ledige skal være en del af dette opsving, og ingen virksomheder skal mangle kvalificeret arbejdskraft, så længe vi har ledige, der kan bestride jobbene. Det er vores mål at nedbringe langtidsledigheden med 15 % i 2015. En anden vigtig opgave for jobcentret i 2015 bliver at få øje på og komme i dialog med vækstvirksomheder. Hvis du som virksomhedsleder taler med en af vores virksomhedskonsulenter, så tag en snak med dem om vækst. Empowerment er nøgleordet for den indsats, jobcentret nu skal lave i forhold til ledige borgere. Større medindflydelse til borgeren skal bane vejen for, at flere får fodfæste i egen sag og eget liv. Jeg ser frem til fortsat at udvikle Vallensbæk som en velfungerende og attraktiv boligby. På hele kommunalbestyrelsens vegne vil jeg ønske alle et godt nytår. Med venlig hilsen Henrik Rasmussen Borgmester 4 VALLENSBÆK NU

IDRÆTSCENTRET Sportscafeen er mere end bare en cafe Hej, lyder det fra en storsmilende og højgravid Carina Andersen, da Vallensbæk NU møder hende i Sportscafeen i Idrætscentret. Siden Carina overtog forpagtningen af Sportscafeen i november har der været fart på. Der er blandt andet blevet etableret et børnehjørne for de mindre børn og indført retter til fornuftige priser, der snildt kan konkurrere med fastfood. Om mandagen kan du fx spise stegt flæsk til 69 kr. for voksne og 40 kr. for børn, og i weekenden kan du få kaffe og et rundstykke for 20 kr. Du kan alle dage få burger med pommes frites, franske hotdogs, sandwich og meget mere. Carina er født og opvokset i Vallensbæk og har som ung nærmest boet i Idrætscentret dengang hun var aktiv håndbold- og fodboldspiller. Derfor var det naturligt for Carina at vende tilbage til Vallensbæk, for hendes børn skal selvfølgelig også vokse op i Vallensbæk og dyrke sport i Idrætscentret. Sportscafeen er hverken et klublokale, et cafeteria eller en restaurant, som vi kender det, men et sted for alle, hvor der skal være rart at være. Som Carina siger: Jeg er jo bare en husmor, der kan lide at hygge om mine gæster. Derfor var høje stole noget af det første, Carina købte til cafeen. Så der også er plads til de helt små børn, når familien skal have noget at spise eller når der ventes, imens de lidt ældre søskende træner i idrætscenteret. Oven på caféen er der et stort selskabslokale med plads til ca. 80 personer. Her kan man holde børnefødselsdage, barnedåb, konfirmation, møder, klassefester og alle mulige andre Carina Andersen er ny forpagter i Sportscafeen i Idrætscentret. arrangementer, der kræver lidt plads. Carina har en baggrund i et eventbureau og ved derfor, hvad der skal til for at stable en fest på benene. Sportscafeen er derfor leveringsdygtig i alt fra borddækning, mad og drikke samt dj s og cocktailbar, ligesom de også kan arrangere en sørøverfest for de mindre eller andre typer temafester. Carina fortæller, at hun i fremtiden planlægger at lave sodavands-diskotek for Vallensbæks børn og arrangere koncerter med middag for de voksne. Åbningstider i vinterhalvåret: Mandag tirsdag kl. 16-22 Onsdag kl. 15-21 Torsdag kl. 16-22 Fredag kl. 15-21 Lørdag søndag kl. 9-15 Du kan følge med i Sportscafeens aktiviteter og tilbud på Facebook søg på Sportscafeenvi39.dk VALLENSBÆK NU 5

KULTUR OG FRITID Hvad skal hedde? Kommunalbestyrelsen har besluttet at sende fire navne til afstemning. Du kan stemme på: 1. Vallensbæk Kultur- og Borgerhus Send SMS til 1919 med beskeden nytnavn 1 2. Vallensbæk Borgerhus (med undertitlen Bibliotek og Borgerservice) Send SMS til 1919 med beskeden nytnavn 2 3. Vallensbæk Bibliotek & Borgerservice Send SMS til 1919 med beskeden nytnavn 3 4. Vallensbæk Kultek Send SMS til 1919 med beskrivelsen nytnavn 4 Du kan deltage i SMS-afstemningen indtil den 1. februar. Husk at lave mellemrum mellem nytnavn og tallet. Det koster almindelig SMS-takst at deltage i afstemningen. Du kan følge med og læse mere om afstemningen på www.vallensbaek.dk/afstemning Vil du være med til at starte et folkeuniversitet? Der er nu mulighed for, at Vallensbæks borgere kan starte et folkeuniversitet. Et folkeuniversitet tilbyder foredragsrækker og kurser med højt kvalificerede undervisere til alle, som har lyst til at lære noget nyt og udvide deres horisont. Det kan fx være inden for litteratur, samfundsfag, psykologi eller naturvidenskab. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer. Alle kan deltage, og alle kan have indflydelse på, hvilke fag og emner der skal undervises i. Kom til informationsmøde torsdag den 5. februar på Vallensbæk Rådhus kl. 18-19.30. På mødet vil sekretariatsleder, Poul Erik Kandrup fra Folkeuniversitetets Komitestyrelse være til stede. Han fortæller om de forskellige faktorer, som er i spil, når man vil starte et nyt folkeuniversitet. Bagefter er der mulighed for at stille supplerende spørgsmål. Formålet med mødet er at danne en komité af frivillige borgere, som har lyst til at være igangsættere på projektet. Komitéen skal være med til at planlægge, hvem der skal undervise, samt hvilke fag og temaer der skal undervises i. Hvis du vil deltage i informationsmødet, kan du booke billet via www.vallensbaek.dk/kalender 6 VALLENSBÆK NU

FREMTIDENS BORGERHUS Arrangementer i forår 2015 Ta' ud og gem Bogbytte fra borger til borger Uge 5 (26.-31. januar), Ryd op på dine hylder støv dine brugte bøger, cd er og film af. Kom over i og se, hvad andre lånere har taget med. Igen i år lægger Fremtidens Borgerhus hus til et storstilet bytteri. Hele uge 5 kan du komme med de bøger, film og cd er du ikke længere vil have. Vild med ungdomsbøger? 29. januar kl. 16, Kom og vær med til at starte en ny bogklub for unge i Vallensbæk. Hvor tit vi skal mødes, hvor vi skal være, om vi skal læse den samme bog alle sammen, hvad vi skal hedde og meget mere, skal DU være med til at bestemme. Hvis du ikke kan komme den 29. januar, så send en mail til ppe@vallensbaek.dk og skriv, at du gerne vil være med. Vidnesbyrd fra et eksperiment v/ Helene Thiesen 2. februar kl. 19, Vallensbæk Rådhus I 1950 erne sendes en gruppe grønlandske børn til Danmark for at blive fordanskede. De deltager i et eksperiment, hvor de skal være forbillede for Grønlands udvikling fra primitivt til moderne samfund. Et af børnene er Helene Thiesen, som fortæller om eksperimentet, der også indebærer, at hun ikke kommer tilbage til sin familie, men skal bo på et Dansk Røde Kors børnehjem i Grønland. Helene Thiesen fortæller ud fra sin bog For flid og god opførsel. Se filmen Eksperimentet tidligere på dagen. Filmen vises kl. 11 på Vallensbæk Rådhus. Foredraget er gratis book billet via www.vallensbaek.dk/kalender fra 10. januar. g VALLENSBÆK NU 7

FREMTIDENS BORGERHUS Børneteater: Min første bedste ven v/ Teater NoCanDo 7. marts kl. 10-10.30, Vallensbæk Rådhus I en uformel og legende atmosfære fortælles en historie om et stærkt venskab mellem to der ikke ligner hinanden, men som har hinanden, uanset hvad der sker. Barnet og bamsen er bedste venner. Og man deler alt med en bedste ven, både det glade og det grumme, det vilde og det stille. Alder: 3-5 år. Gratis. Husk at booke billet via www.vallensbaek.dk/ kalender fra den 14. februar Gretelises Danmarkshistorie v/ Gretelise Holm 11. marts kl. 19, Vallensbæk Rådhus Gretelise Holm er journalist og forfatter, kendt for sine krimier og biografierne Jesus, pengene og livet samt fortsættelsen Kærligheden, kampen og kloden. Gretelise Holm vil bl.a. fortælle om sin barndom i en nomadefamilie i jyske landdistrikter i midten af 1900-tallet. Der er lagt op til en både alvorlig og morsom aften. Foredraget er støttet af Statens Kunstfond. Gratis book billet via www.vallensbaek.dk/ kalender fra den 21. februar. Min personlige kunsthistorie v/ Martin Bigum 16. marts kl. 19, Vallensbæk Rådhus Kom med på en rejse gennem kunstneren Martin Bigums særlige billedunivers, hvor han bl.a. vil fortælle om barndoms- og ungdomsinspirationer fra opvæksten i Brøndby Strand. Han er en af sin generations særligste billedkunstnere i Danmark, men hvad er egentlig kunst for ham, og hvordan skaber han det? Foredraget er ledsaget af billeder. Foredraget er gratis book billet via www.vallensbaek. dk/kalender fra 21. februar. Har du lyst til at blive uddannet fortæller? Som optakt til fortællefestivalen i uge 37 laver et fortællerkursus i samarbejde med kommunens kulturkonsulent, Remi Lewerissa. Han er uddannet skuespiller og instruktør. Fortællerkurset henvender sig til unge mellem 15 og 25 år. Du får et gratis kursusforløb, der indeholder både et individuelt forløb og lidt gruppearbejde. I gruppearbejdet vil du i en lille gruppe få mulighed for at fortælle din historie og få feedback. Det individuelle forløb bliver tilpasset dig og foregår som eneundervisning. Der er kun 5 pladser på kurset. Alle uanset etnisk baggrund og køn er velkomne til at deltage! Første møde finder sted i uge 13 Send en mail til rel@vallensbaek.dk og skriv Fortæller i emnefeltet. Skriv kort om dig selv, køn, alder og kontaktinfo. (tlf.nr. + email.). Vi skal have din mail senest den 16. marts. Musik på Trappen - musikskolen 26. marts kl. 17.15, Musikskolekoncert med musikskolens elever. Gratis adgang uden billetter Villa Ibsen familiekrøniker v/joen Bille 26. marts kl. 19, Auditoriet, Pilehaveskolen Skuespilleren Joen Bille fortæller om sin berømte familie. Joen Bille er oldebarn af Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson. Med omdrejningspunkt i sin bog Villa Ibsen beskriver Joen Bille sin slægt, der er fyldt med excentriske personligheder. Hør de farverige historier fra tilværelser, der er alt andet end kedelige og hverdagsagtige. Foredraget afholdes i samarbejde med AOF Vestegnen. Pris 50 kr. book billet via www.vallensbaek.dk/ kalender. 8 VALLENSBÆK NU

FREMTIDENS BORGERHUS Bogcafé 9. april kl. 19, Igen i år vil bibliotekarerne guide deltagerne gennem et udvalg af det seneste års skønlitterære udgivelser. Der vil blive serveret et glas vin og snacks. Vi ser frem til en hyggelig aften i litteraturens tegn. Foredraget er gratis book billet via www.vallensbaek. dk/kalender fra 14. marts. Børneteater: Lidt af hvert v/ Olsens Teater 11. april kl. 10-10.30, Vallensbæk Rådhus I det smukke og farverige træ bor den flotte hane. Hanen har fem æbler og en lille trækvogn. Men så kommer der en gris, og en hest og en fåremor med lystige lam, og hvad sker der så med de fem æbler? Et varmt og musikalsk dukketeater om glæden ved at dele, og om venner som hjælper, når man i sin iver og glæde glemmer det, man har lovet. Alder: 2-5 år. Gratis. Husk at booke billet via www.vallensbaek.dk/ kalender fra 21. marts. Halfdanskerne hyldestshow til Halfdan Rasmussen 100 år 16. april kl. 19, Viseorkestret Halfdanskerne fortolker sange af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen m.fl. Numrene knyttes sammen med masser af morsomme og interessante historier om sangene og digterne bag. Halfdanskerne med Mads Westfall på guitar og sang, Lars Grand på harmonika og sang samt Rasmus Vennevold på kontrabas, er det nye store navn i den danske vise-og folkverden. Gratis adgang uden billet Forskningens Døgn 23.-25. april, Forskningens Døgn er en landsdækkende forskningsfestival, der skal øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning. Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt. Hold øje med Fremtidens Borgerhus hjemmeside for at se hvornår og hvilket arrangement, der holdes. g VALLENSBÆK NU 9

FREMTIDENS BORGERHUS Børneteater: Muldvarpen og huset der kom og gik v/ Teatret Lampe 9. maj kl. 10-10.45, Vallensbæk Rådhus Muldvarpen bor trygt i sin mørke hule under jorden, indtil den en morgen vågner op og opdager, at et hus er landet oven på dens muldvarpeskud. Huset er fyldt med bøger, og inde i bøgerne er der billeder og historier, som muldvarpen får øjnene op for. Faste arrangementer En forestilling om at se og mærke verden, også de verdener, der ikke ligner ens egen. Alder: 2-6 år. Gratis. Husk at booke billet via www.vallensbaek.dk/kalender fra 18. april. Musik på Trappen Vallensbæk Koret 4. juni kl. 17, Koncert med Vallensbæk Koret Gratis adgang uden billetter Brætspilsaftener Den første torsdag i måneden kl. 17-22, Det er sjovt og spændende at spille brætspil, men det kan godt være lidt svært at finde modstandere, og efterhånden bliver det måske lidt kedeligt at spille de samme spil om og om igen. Tag dine brætspilsvenner under armen og kom ned i, hvor du kan spille nogle af vores brætspil og møde nye modstandere. PC-hjælp Hver tirsdag kl. 10-12, Driller computeren, eller har du brug for hjælp til din ipad eller anden tablet, så kan du få hjælp af frivillige. Der er computere på stedet, og du er også meget velkommen til at tage din egen bærbare computer eller tablet med. De frivillige er vant til at hjælpe folk i gang med at bruge computerprogrammer og finde rundt på internettet mm. PC-hjælp afholdes af i samarbejde med Ældresagen. Gratis - kræver ingen tilmelding. Film for voksne 2. februar kl. 11, Vallensbæk Rådhus Se mere om dagens film på opslag i Gratis adgang uden billet Film for voksne 9. februar kl.11, Auditoriet, Pilehaveskolen Se mere om dagens film på opslag på Skolebiblioteket, Pilehaveskolen Gratis adgang uden billet Film for voksne 23. februar kl.11, Vallensbæk Rådhus Se mere om dagens film på opslag i Gratis adgang uden billet Film for voksne 2. marts kl.11, Auditoriet, Pilehaveskolen Se mere om dagens film på opslag på Skolebiblioteket, Pilehaveskolen Gratis adgang uden billet Film for voksne 9. marts kl. 11, Vallensbæk Rådhus Se mere om dagens film på opslag i Gratis adgang uden billet Film for voksne 23. marts kl. 11, Auditoriet, Pilehaveskolen Se mere om dagens film på opslag på Skolebiblioteket, Pilehaveskolen Gratis adgang uden billet Film for voksne 30. marts kl.11, Vallensbæk Rådhus Se mere om dagens film på opslag i Gratis adgang uden billet 10 VALLENSBÆK NU

Sundhedstilbud Sundhed og livskvalitet hænger sammen. Derfor har vi i Vallensbæk Kommune en række sundhedstilbud, fx inden for alkohol, motion, kronisk sygdom og familierådgivning for både børn, unge, voksne og ældre, der ønsker hjælp til en sundere livsstil. SUNDHED Læs mere om tilbuddene på www.vallensbaek.dk/sundhedstilbud Vallensbæk Sundhedsoplysning et nyt samarbejde mellem patientforeningerne i Vallensbæk Vallensbæk Sundhedsoplysning er en sammenslutning af lokale patientforeninger, der ønsker at gøre sundhedsoplysning lettere tilgængelig for dig som Vallensbækborger. Første arrangement omhandler Ny medicin & lovgivning. Er du interesseret i at deltage, så mød op den 4. februar kl. 19 til ca. kl. 21. i Seniorhuset Korsagergård, Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk. For mere information, kontakt Jette Klein på mail jetteklein@ live.dk eller tlf: 2194 1511. Invitation til workshop i orangeriet Kom til workshop om aktiviteter i Seniorhuset Korsagergårds nye orangeri torsdag den 5. februar kl. 10.15-14. Orangeriet på Korsagergård er næsten færdigt. Derfor inviterer vi til en workshop, hvor vi samler alle de spændende forslag til aktiviteter i orangeriet, vi har modtaget undervejs i projektet. Hvis du har forslag til aktiviteter eller har særlige erfaringer og kompetencer inden for pasning af drivhus, vil vi meget gerne se dig. Vi opfordrer også brugere af de nuværende aktiviteter til at deltage. Det er målet at nedsætte en udviklingsgruppe, som skal arbejde videre med ideerne fra workshoppen. Gratis tilbud til dig, der har fået konstateret KOL, type 2-diabetes og kræft Har du fået konstateret en af nævnte sygdomme, kan du få tilbudt et skræddersyet program med fx undervisning om sygdommen og inspiration til, hvordan du nemmere kan klare en hverdag med sygdom, og du kan få kostvejledning, fysisk træning og/ eller rygestopvejledning. Næste KOL-skole afholdes: Mandage fra 20. april til 22. juni kl. 13-15.30 i Omsorgscentret Kærbo, Ishøj Boulevard 2. Næste Diabetesskoler afholdes: Torsdage fra 5. februar til 5. marts kl. 16-19 i Ishøj Lægeog Sundhedscenter, Ishøj Store Torv 22. Onsdage fra 15. april til 13. maj kl. 13-16 på Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100. Næste omgang Platformen for kræftramte afholdes: Torsdage fra 26. februar til 16. april kl. 10-13 i Sundhedshus Nordmarken, Tværbækvej 2. For yderligere information Kontakt sygeplejerske Rikke Braad på tlf: 2446 1667 eller e-mail rkb@vallensbaek.dk VALLENSBÆK NU 11

Indtast dit arrangement via www.vallensbaek.dk/kalender, så kommer titel, tid og sted med i Vallensbæk NU, hvis det er indtastet inden deadline. Hver søndag kl. 10 er der gudstjeneste. Læs mere på www.vallensbækkirke.dk AKTIVITETSKALENDER På www.vallensbaek.dk/kalender er der mere information om det enkelte arrangement. 20. jan Ældrerådets indkøbstur Turen går til Lyngby Storcenter i bus 10:00 Vallensbæk Nord og 10:15 fra Rønnebækhus 21. jan Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 21. jan Valg til brugerbestyrelsen i Seniorhuset Korsagergård 12:30 Seniorhuset Korsagergård 21. jan Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 22. jan Club C (den konservative vælgerforening): Skolereformen - er vi kommet godt i gang? 19:30 Egholmskolen. Hovedindgangen 25. jan Banko for hele familien 14:00 Egholmskolen 27. jan Tag med Ældre Sagen til Københavns Fængslers Museum Tilmelding via Ældresagens hjemmeside. 9:50 Københavns Fængslers Museum 28. jan Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 28. jan Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 29. jan Foredrag: Medafhængighed / Behagesyge / Pleasegen Hvad er det, der tricker behovet for at blive bekræftet af andre mennesker? Pris 100 kr. 19:00 Vestegnens Hypnose 29. jan Club C - Ordinær generalforsamling - mulighed for spisning inden Bestyrelsen vil fremlægge deres beretning for året, der er gået. 19:30 Korsagergård 2. feb Club C - Sangaften Kom og syng med, en sjov og hyggelig aften med god musik. 19:30 Korsagergård 3. feb Café Husk For borgere med hukommelsessvækkelse eller demens og deres pårørende. Pris 25 kr. 16:00 Højstruphave 4. feb Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 4. feb Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 4. feb Oplæg om Ny medicin & lovgivning Vallensbæk Sundhedsoplysning er et nyt samarbejde mellem lokale patientforeninger i Vallensbæk, der ønsker at gøre sundhedsoplysning lettere tilgængelig for dig som Vallensbæk-borger. 19:00 Seniorhuset Korsagergård 5. feb Dans med levende musik. Pris 40 kr. 13:30 Seniorhuset Korsagergård 5. feb Club C besøg hos Danmarks Rederiforening 19:30 Danmarks Rederiforening 8. feb Pilehaveskolens svømmehal lukket for offentlig svømning 12 VALLENSBÆK NU

Scan koden og se kalenderen direkte på din smartphone. AKTIVITETSKALENDER 8. feb Vallensbæk Banko afholder bankospil for medlemmer 13:30 Egholmskolens festsal 11. feb Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 11. feb Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 12. feb Socialdemokraterne: Spændende foredrag om bl.a. Obama, amerikansk politik, mv. v/ Politikens USA-korrespondent Jakob Nielsen 19:30 Højrupgård 12. feb Club C - Vinsmagning 19:30 Korsagergård 17. feb Ældrerådets indkøbstur Turen går til Ros Torv i bus 10:00 Vallensbæk Nord og 10:15 fra Rønnebækhus 18. feb Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 18. feb Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 19. feb Generalforsamling i Hjerteforeningens Lokalkomité Ishøj/ Vallensbæk 16:00 Korsagergaard 25. feb Individuel IT-hjælp i Seniorhuset 10:00 Seniorhuset Korsagergård 25. feb Gå med Har du lyst til en rask gåtur med andre brugere af Seniorhuset? 13:00 Seniorhuset Korsagergård 25. feb Ældre Sagen: Foredrag om Victor Borge. Pris: 60/90 kr. 19:30 Korsagergård 26. feb Club C - DIAS - Digital Interactive Art Space 19:30 Korsagergård 2. mar Club C - Sangaften Kom og syng med, en sjov og hyggelig aften med god musik. 19:30 Korsagergård KOMMUNALBESTYRELSESMØDE OG ÅBENT HUS Kommunalbestyrelsen holder møde 28. januar og 25. februar kl. 17.30, hvor alle interesserede er velkomne. Efter mødet er der mulighed for at møde kommunalpolitikerne uformelt. Dagsorden kan hentes på www.vallensbaek.dk/politik fra fredagen før mødet. Fra mandagen inden kan den hentes i i åbningstiden. VALLENSBÆK NU 13

OPSLAGSTAVLEN UDVALGTE NYHEDER FRA VALLENSBAEK.DK Tilfredshedsundersøgelse dagtilbudsområdet Vallensbæk Kommune har i september-oktober 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i samtlige dagtilbud i kommunen. I alt valgte forældre til 748 børn at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en samlet svarprocent på 75 %. Undersøgelsen viser, at forældrene er mest tilfredse med afstanden og åbningstiderne, barnets forhold til de andre børn, personalets indsats for at få deres børn til at føle sig tryg og glad og personalets omsorg for deres barn. Undersøgelsen giver også et bud på, hvor dagtilbuddene kan blive bedre. Flere forældre efterspørger synliggørelse af dagtilbuddets aktiviteter i forhold til arbejdet med kost og bevægelse, personalets brug af aktiviteter relateret i barnets læring, antallet af planlagte aktiviteter i dagtilbuddets hverdag og arbejdet med at forbedre indeklimaet i institutionerne. Den samlede tilfredshedsundersøgelse ligger på kommunens hjemmeside, hvor flere informationer kan søges. I januar måned drøftes de enkelte tilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau på personale- og forældrebestyrelsesmøder. Skal dit barn starte i skole? så skriv barnet op via nettet senest den 19.-25. januar Hvis dit barn skal starte i 0. klasse i august 2015, skal du indskrive barnet via internettet på www.vallensbaek.dk/ indskrivning. Du skal bruge den digitale signatur NemID for at skrive dit barn op til skole. Hvis du ikke har et NemID, kan du bestille det på www.nemid.nu. Læs mere om hjælp til indskrivning og skoledistrikter på www.vallensbaek.dk/skole Spændende oplevelsestur med Seniorhuset Korsagergård Tag med til Sønderjylland den 21.-25. september tilmelding kan ske fra 27. januar kl. 10, efter først til mølleprincippet. Vi besøger Ribe Domkirke og museet i Frøslevlejren, oplever fænomenet sort sol og tager på guidet kanalrundfart i Friedrichstadt i Slesvig. Turen koster 3.900 kr. pr. person ved to personer i samme værelse og 4.500 kr. for enkeltværelse. Vi bor på Danhostel Tønder. entreer. Tilmeld dig ved at møde op og betale et depositum på 1.000 kr. i Seniorhuset Korsagergård, Vejlegårdsvej 121 fra tirsdag den 27. januar. Restbeløbet betaler du senest den 28. maj. Læs mere på www.vallensbaek.dk/ korsagergaard eller kontakt Marianne Rønn på marr@vallensbaek.dk eller tlf: 4364 6029. Prisen inkluderer alle måltider (uden drikkevarer) og 14 VALLENSBÆK NU

Vestegnens Musikmesse En eftermiddag med koncerter, oplevelser, undervisning, uddannelse, MGK (musikalsk grundkursus) og meget mere! Det foregår lørdag den 24. januar kl. 13-16 i Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2. Rock It n Burn Vallensbæks ungdom rocker fredag den 6. februar 2015 kl. 19-21.30. Det foregår på Forbrændingen, Vognporten 11, Albertslund. Entre: voksne 50 kr. og børn/unge under 18 år 25 kr. Madborgerskab Deltagerne fra Madborgerskab i Vallensbæk har taget initiativ til et nyt tiltag et fællesskab for enlige forsørgere i Vallensbæk. Der er allerede mulighed for at tilmelde sig et arrangement for børn og voksne søndag den 1. februar kl. 10-14. Se www.facebook.com/groups/ faellesskabvallensbaek, hvor du kan læse mere og tilmelde dig gruppen. Gebyrer for byggesagsbehandling Der er kommet ny lovgivning om, at kommunerne skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandling efter tidsforbruget til sagsbehandlingen. I Vallensbæk har kommunalbestyrelsen besluttet at opkræve gebyrer for alle typer af byggesager til en pris på 431 kr. pr. time. Gebyrerne trådte i kraft 1. januar. Læs mere på www.vallensbaek.dk/byggetilladelse Læsetanter nu også på Pilehaveskolen Pilehaveskolen er kommet med i læsetante-projektet, og dermed har alle tre folkeskoler i Vallensbæk fået læsetanter og en enkelt læseonkel. Det betyder, at frivillige fra Ældre Sagen kommer og læser højt for 2. klasserne en gang om ugen. Læsetante-projektet kører frem til påske, og læsetanterne håber at kunne gå i gang igen efter sommerferien. VALLENSBÆK NU 15

ENGAGERET I VALLENSBÆK 20 år med amatørteater Kender du en, der er engageret i Vallensbæk, som vi kan portrættere i Vallensbæk NU? Så skriv til os på kommunikation@vallensbaek.dk Anette Stryhn har været med i Vallensbæk Amatør Teater siden foreningens start for 20 år siden. Nogle vil endda måske sige, at hun er Vallensbæk Amatør Teater. I år fejrer Vallensbæk Amatør Teater 20 års jubilæum med Jubilæumsrevy 2015. Det gør de både for at fejre jubilæet, men også for at fejre det danmarksmesterskab, foreningen vandt i september sidste år ved DM i Revy i kategorien Bedste sketch. Toppen af isbjerget Bag hver forestilling ligger der mange timers arbejde for alle foreningens ca. 25 medlemmer. Formand Anette Stryhn beskriver forestillingen som toppen af isbjerget, fordi man slet ikke ser alle de mange involverede, der skal til at få forestillingerne til at løbe af stablen. Hver produktion involverer rigtig mange processer. Udover at forestillingen skal skrives og instrueres, skal der sys kostumer, laves kulisser, findes rekvisitter, der skal laves PR for forestillingen, sælges billetter, laves lys og lyd, foyeren skal pyntes, baren skal bemandes, og der skal laves kaffe og drages omsorg for de mange medvirkende. Og alt sammen klares af foreningens medlemmer, fortæller Anette. Medlemmerne af Vallensbæk Amatør Teater mødes hver tirsdag på Egholmskolen fra august/september og frem til foråret, når de seks forestillinger er overstået. De senere år er det blevet sværere at få nye medlemmer, og især kniber det med frivillige til det organisatoriske arbejde. Måske er det svært for nogen, at man skal engagere sig til en hel sæson. Mange har et travlt liv, hvor det er svært at finde plads til fritidsinteresser som fx amatørteater, der kræver at man afsætter en aften hver eneste uge hele vinteren, siger Anette. Anette Stryhn er aktiv i Vallensbæk Amatør Teater både som formand og som skuespiller. Derfor arbejder foreningen i øjeblikket på, at re-designe forestillingsformen, så man laver mindre produktioner, der ikke kræver ligeså meget forarbejde, som én stor forestilling gør. Årets forestilling Gennem de seneste 20 år har man kunnet opleve et væld af forestillinger i mange forskellige genrer. Der er blevet spillet musicals, farcer og komedier. Og i år spilles der altså igen revy. Revyen er skrevet af et par af foreningens medlemmer, der også stod bag sidste års succes. Jubilæumsrevy 2015 har premiere onsdag den 18. marts og spiller den 19., 20., 25., 26. og 27. marts, alle dage kl. 19.30. Du kan købe billetter på www.billetlugen.dk/da/event/ jubilaeumsrevy-2015-0 Har du lyst til at lave teater, sy kostumer, lave kulisser eller på anden måde være en del af Vallensbæk Amatør Teater, så kontakt foreningen via www.vallensbaekteater.dk 16 VALLENSBÆK NU