Som børnefamilie i nyder vi de mange gode og forskellige idræts- og fritidstilbud som tilbydes. Der er aktiviteter for store og små, og de fysiske rammer er med til at gøre aktiviteterne spændende og underholdende. Charlotte, 36 år og Greveborger Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk Telefontider Mandag til onsdag fra 09.00-13.00 Torsdag fra 09.00-17.00 Fredag fra 09.00-12.00 Åbningstider Mandag til onsdag fra 10.00-14.00 Torsdag fra 10.00-18.00 Fredag lukket Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Indhold Idræts- og Fritidspolitikken er udgivet af: Center for Borgerservice & Fritid Vedtaget af Greve Byråd november 2012 For henvendelse vedrørende politikken: Kontakt Center for Borgerservice & Fritid Telefon 43 97 97 97 Mail kultur@greve.dk www.greve.dk Forord.... 4 Afgrænsning.... 5 Indsatsområde 1: Fysiske rammer... 6 Indsatsområde 2: Foreninger... 7 Indsatsområde 3: De selvorganiserede.... 8 Indsatsområde 4: Aftenskoler... 9 Indsatsområde 5: Inklusion... 10 Proces... 11 Tryk: Hjort & Mikkelsen 2 3
Kvalitet, fleksibilitet og alsidighed er kendetegnende for idræts- og fritidslivet i. Peter, 56 år og frivillig leder Forord Afgrænsning Befolkningens idræts- og fritidsvaner er i I Vision 2020, Greve hvor livet er grønt Det er forhåbningen, at Idræts- og Fritids- Idræts- og Fritidspolitikken er udtryk for et nen. Uanset om borgernes kraftig udvikling i disse år. Idræts- og Fri- stiller skarpt på at skabe politikken giver lyst og inspiration til at del- politisk ønske om en helhedsorienteret ind- aktiviteter dyrkes i den traditi- tidspolitikken tager udgangspunkt i både endnu bredere og varierede udbud af kultu- tage i og aktivt bidrage til udviklingen af sats på idræts- og fritidsområdet. Politikken onelle forening, i kommer- nye tendenser og gamle traditioner. I Greve relle og fritids- og naturmæssige oplevelser idrætten og fritiden. s By- samler visioner og mål for begge områder, cielt regi eller som selvor- Kommune ser vi idræts- og fritidsbilledet blandt andet ved at tilpasse de fysiske ram- råd ønsker, at alle med interesse i et godt der skal danne overblik og sammenhæng ganiserede, er det som en mangfoldighed af sunde og inspire- mer i kommunen til borgernes behov. Greve og sundt idræts- og fritidsliv tager initiativer for fremtidige indsatser. Politikken skal ses i ambitionen med de fem indsats- rende aktiviteter. Kommune skal været et godt sted at leve, og ejerskab for at gøre politikken levende. sammenhæng med kommunens Børne- og områder, at borgerne skal have et godt der skal være gode udfoldelsesmuligheder, Ungepolitik, Skolepolitik, Frivillighedspolitik, grundlag for deres idræts- og fritidsliv. og kommunen skal være i front, når det Visionen er, at: Handicappolitik, Integrationspolitik og handler om dialog med og inddragelse af Alle borgerne har et aktivt idræts- og Sundhedspolitik. Kulturpolitikken spiller en borgerne. fritidsliv, der giver næring og inspiration særlig rolle, da den sammen med Idræts- til det gode liv og Fritidspolitikken bidrager til at danne I tråd med den Folkeoplysningsloven fra markerer sig som en rammerne for borgernes udfoldelsesmulig- 2011 er det gennemgående formål med stærk og attraktiv idræts- og fritids- heder, fællesskaber og livskvalitet. s idræts- og fritidsind- kommune satser at fremme demokratiforståelse Idræts- og Fritidspolitikken viser, hvor Gre- og aktivt medborgerskab. I samme ve Kommune er på vej hen og udfoldes fra ånd ønsker at pri- Greve Byråd 2012 i fem indsatsområder: Fysiske rammer, oritere fællesskaber med det for- Borgmester Hans Barlach foreninger, de selvorganiserede, aftenskoler mål at skabe en god fritid for alle og inklusion. borgere uanset deres forudsætninger og behov. Indsatsområderne tager afsæt i Idræts- og Fritidspolitikkens vision og afspejler til sammen den mangfoldighed af idræts- og fritidsmuligheder, som kendetegner kommu- 4 55
Indsatsområde 1: Fysiske rammer Indsatsområde 2: Foreninger Hvad forstår vi ved fysiske rammer? Ved fysiske rammer forstår vi bygninger, udendørsarealer og aktivitetsfremmende områder, der anvendes til idræts- og fritidsaktiviteter for både det organiserede og selvorganiserede idræts- og fritidsliv. Hvorfor er fysiske rammer vigtige? Deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter er afhængig af mange faktorer, heriblandt placering af faciliteterne, deres tilgængelighed samt faciliteternes omfang og kvalitet. Greve Kommune har tradition for at prioritere nye og alsidige idræts- og fritidsfaciliteter højt. Også fremadrettet har en ambition om at imødekomme de behov, som befolkningens ændrede idrætsog fritidsvaner har affødt i forhold til blandt andet brugen af borgerhuse, idrætsanlæg og skolernes gymnastiksale. Det er også vigtigt at indtænke bevægelsesklare områder, der inspirerer til idrætsog fritidsaktivitet i hverdagen. Det giver liv tænke idræt og fritid ind i planlægning og udvikling af såvel by som natur- og skovområder. har en otte kilometer lang kyststrækning med to havne, henholdsvis Hundige havn og Mosede havn. På land udgør mindre søer, åer, et veludbygget vej- og stinet, friarealer og store åbne landområder s landskabsbillede. Naturskønne og rekreative områder spiller en væsentlig rolle for den enkelte borger og for tilflyttere, når de skal vælge bosætningskommune. Muligheder for friluftsaktiviteter og indbydende rekreative områder har også betydning for antallet af turister i Greve Kommune. For at nå målet i s Klimaplan om at reducere CO2-udslippet med mere end 20% inden udgangen af 2020 investerer kommunen i energirenovering af bygninger og faciliteter. Men brugernes daglige adfærd, når de anvender idræts- og Vedligeholde, tilpasse og udvikle idræts- og fritidsfaciliteter, så de fremstår attraktive, innovative og tager hensyn til forskellige brugergruppers behov. Udvikle digitale løsningsmuligheder med henblik på at skabe større fleksibilitet og tilgængelighed ved udlån af kommunens faciliteter for derved at lette det frivillige arbejde. Sikre at aktivitetsfremmende fysiske rammer indgår i kommunens byplanlægning, som omfatter alle arealer i kommunen. Prioritere naturen som et lærings- og motionsrum, der samtidig inspirerer til sunde og miljøbeviste aktiviteter. Fremme borgernes ejerskab og medansvar for de fysiske rammer. Energirenovere bygninger og faciliteter og inddrage brugernes adfærd til at nå målene i Klimaplanen Hvad forstår vi ved Foreninger? Foreninger forstås her som organiserede, folkeoplysende idræts- og fritidsforeninger, der danner fælles samlingspunkt for borgernes alsidige og varierede fritid. Hvorfor er foreninger vigtige? Den danske foreningskultur bygger på frivillighed og spiller en væsentlig rolle i forhold til formidling og udvikling af værdier som selvstændighed, demokrati og ansvar. Foreningerne er en værdifuld base for både den ambitiøse elitebadmintonspiller eller gymnast, den sociale motionsløber, den opfindsomme spejder og barnet med særlige forudsætninger og behov. Både idræt og fritid har en egenværdi, der er baseret på lyst, glæde og motivation ved udøvelse af aktiviteterne. s idræts- og fritidspolitiske grundsyn tager udgangspunkt i lysten til at deltage i fællesskabet. Både når det gælder elite, bredde og fritidslivet. Det er selve aktiviteterne, det eningsudvikling for netop at fremtidssikre foreningerne, styrke vilkårene for de frivillige samt sikre værdifulde rammer for medlemmerne. Dertil er idrættens sundhedsmæssige og sociale aspekt en positiv afledt effekt, der har en betydning i forbindelse med sundhed, forebyggelse og socialpolitiske opgaver. Derudover prioriterer digitalisering højt. I tråd med kommunens digitaliseringsstrategi er det ambitionen at understøtte foreningerne i at blive mere digitale i egen kommunikation for at gøre det lettere og mere smidigt at kommunikere internt i foreningen og eksternt med andre foreninger, kommunen og øvrige relevante interessenter. Bidrage til at skabe gode vilkår for frivillighedens arbejde, der skaber grobund for nye fællesskaber og et alsidig idræts- og fritidsliv. Fremme meningsfulde partnerskaber, projekter og samarbejdsformer med og mellem foreninger, institutioner, erhvervsliv og kommercielle aktører om udvalgte målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet. Arbejde for et godt elite- og talentmiljø med fleksible og attraktive træningsvilkår med henblik på at fremme eliteidrætten, så en fremtidig elitesatsning kan realiseres. I samarbejde med Idrætsrådet, Fritidsrådet og de enkelte foreninger arbejde for at styrke og udvikle foreningsformen, frivillighedsbegrebet og nye organisationsformer. Understøtte foreningerne i at blive mere digitale i egen kommunikation for at styrke kommunikationen, koordineringen og samarbejdet internt i foreningen og eksternt med andre foreninger, kommunen, private aktører med flere. Styrke sammentænkningen mellem idræts- og fritidsområdet og social- og og skaber et attraktivt miljø, hvor man har fritidsfaciliteter, har også en stor indflydelse sjove, legende og udfordrende, der øger Sikre brugerinddragelse, dialog og hø- sundhedsområdets fælles indsats for lyst til at bo, arbejde og bevæge sig i. Der- på det endelige energiforbrug. Derfor er det glæden og kvaliteten af oplevelsen, som er ring om alle relevante forhold inden for- at skabe et godt og sundt fritidsliv for for arbejder aktivt for at vigtigt, at også brugerne tager et ansvar for omdrejningspunkt for et godt foreningsliv. foreningsområdet gennem Idrætsrådet, borgerne. 6 en fornuftig daglig brug af faciliteterne. prioriterer derfor for- Fritidsrådet og foreningerne. 7
Der er ingen træner, det er op til en selv at bestemme, hvad man gør for at blive bedre til Parkour. Melvin, 15 år og dyrker Parkour Indsatsområde 3: De selvorganiserede Indsatsområde 4: Aftenskoler Hvad forstår vi ved de selvorganiserede? andel i, og den er stadigt stigende. Da også Hvad forstår vi ved aftenskoler? Ved aftenskole forstås en forening under fikke ydelser, herunder nye fagområder og gode faciliteter, vil grundlaget for vækst Understøtte aftenskolerne i arbejdet med at løse det offentliges udfordring i, Ved selvorganiseret idræt og fritid forstås fremover ønsker at være et godt og attrak- Folkeoplysningsloven, der tilbyder et bredt være optimalt. Derfor er det en klar målsæt- at alle borgere kan deltage i det digita- idræts- og fritidsaktiviteter, som udøves på tivt sted at bo, er det vigtigt, at der er gode udsnit af fag, kurser, foredrag og anden fol- ning for at medvirke i ar- le samfund. eget initiativ uden om foreningslivet. Ek- vilkår og muligheder for at dyrke selvorgani- keoplysende virksomhed. bejdet om visioner og strategi for optimale sempler på selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter er løb, svømning, fitness, friluftsaktiviteter og bold- og bevægelseslege i byens offentlige rum. serede idræts- og fritidsaktiviteter. Foreningslivet kan opnå fordele ved en styrkelse af de selvorganiseredes muligheder. Hvorfor er det vigtigt med aftenskoler? Med sine forskelligartede tilbud er aften- vækstmuligheder for aftenskolerne. Arbejde for, at aftenskolerne har ad- Hvorfor er selvorganiseret idræt og fritid vigtig? Undersøgelser viser, at der er flere, der dyr- Den selvorganiserede idræt og fritid er vigtige led i foreningernes fødekæde. Lysten til at blive bedre og lære mere om en bestemt aktivitet i et større fællesskab kan skolen en aktiv medspiller i kommunens udvikling af fritidstilbud. Aftenskolers værdigrundlag sigter mod at gang til gode og fagrelevante faciliteter både i dag- og aftentimer, herunder lokaler til foredrag. Involvere aftenskolerne i arbejdet med ker selvorganiseret idræts- og fritidsaktivi- føre til flere medlemmer i foreningerne. øge den enkeltes almene og blandt andet integration af etniske teter, end der er aktive i det organiserede faglige indsigt og færdigheder minoriteter, folkesundhed og bor- foreningsliv. Grunden, til at mange vælger for at styrke evnen og lysten til gerinddragelse. selvorganiseret idræt og fritid, er, at det Understøtte etablering af inden- og at tage ansvar for eget liv og del- Indgå i processen for brobygning nemt kan indpasses i en travl hverdag, ak- udendørs faciliteter til selvorganiserede tage aktivt i samfundslivet. Aften- og partnerskaber mellem aftensko- kurat som ved valg af mere markedsorien- idræts- og fritidsaktiviteter i byrum og skolerne giver kompetencer i både lerne og kommune, kulturinstitutio- terede idræts- og fritidstilbud. Aktiviteterne natur. almene og specifikke kundskaber. ner, erhvervsliv og idræts- og fritidsfor- er selvvalgte og kan ændres fra dag til dag. Understøtte udviklingen af eksisteren- eninger. De kan dyrkes alene eller med nære relatio- de rammer for selvorganiserede Partnerskaber og samarbejde udvikler Understøtte aftenskolernes ønsker ner, og der er stor fleksibilitet i forhold til tid idræts- og fritidsaktører. og giver nye muligheder. Der kan med om vækstmuligheder og generel udvik- og sted. I samarbejde med foreningerne udføre Fremme muligheden for at booke lo- fordel dannes partnerskaber mellem af- ling på området. events og arrangementer, der kan byg- kaler til spontanidræt gennem bruger- tenskolerne og interessenter som fx kom- Det er især den voksne del af befolkningen ge bro mellem de selvorganiserede, venlige teknologiske løsninger. munen, erhvervslivet og foreningerne. Ved (25 +), der dyrker selvorganiseret idræt og semiorganiserede og foreningerne. at arbejde hen mod mere målgruppespeci- fritid. Den voksne befolkning udgør en stor 8 9
Indsatsområde 5: Inklusion Proces Hvad forstår vi ved inklusion i idrætsog fritidslivet? arbejder aktivt for at fremme og sikre inklusion af borgere med særli- Forbedre de fysiske rammer og tilgængeligheden til idræts- Idræts- og Fritidspolitikken blev til i 2008 med oprindeligt 8 indsatsområder. Politik- I denne reviderede udgave af politikken er ind- Ved inklusion i idræts- og fritidslivet forstås, ge behov. Idræts- og fritidslivet er et vigtigt og fritidsfaciliteter i forhold til borgere ken blev dengang udarbejdet gennem en holdet justeret i for- at alle borgere i sikres mu- område i den fælles indsats i Greve Kom- med funktionsnedsættelse og handi- bred inddragelse af foreninger, råd, politike- hold til den tidligere lighed for at indgå som ligeværdige delta- munes arbejde for at sikre inklusion. Det cap. re og administration. udgave af Idræts- og gere i et anerkendende og udviklende fæl- skyldes, at sociale fællesskaber er med til Sikre viden og støttemuligheder i for- Fritidspolitikken, den nye Fol- lesskab inden for det almindelige idræts- og at udvikle både de, som før stod på sidelin- hold til udsatte børn og unges delta- I løbet af 2012 har en tværfaglig arbejds- keoplysningslov fra 2011, vision 2020 fritidsliv eller så tæt på som muligt. jen og så på, og de, som allerede er på ba- gelse i idræts- og fritidslivet. gruppe med repræsentanter for facilitets- samt retningslinjer for politikudformning i Hvorfor er inklusion i idræts- og fritidslivet vigtig? Alle borgere skal have en oplevelse af, at de nen. Indgå samarbejde med det organisere- Styrke tværfagligt samarbejde mellem skoler, klubber, foreninger, biblioteker, gade team og selvorganiserede idrætsog fritidsaktører. området, Sundhed & Plejen, PPR, SATSpuljeprojekter, Center for Byråd og Ledelse samt kultur- og fritidsområdet stået bag opdateringen med henblik på at sikre sam-. Implementering Ledere i fagcentre er ansvarlige for, at den- har unikke egenskaber, interesser og udvik- de idræts- og fritidsliv, idræts- og Udvikle en ny tilskudsordning til menhæng mellem de forskellige sektorer. ne politik udgør værdigrundlaget for det lingsmuligheder, som de kan deltage aktivt fritidsinstitutioner og forældregrupper idræts- og fritidslivet med det formål, daglige arbejde med idræts- og fritidsområ- Når en ny byrådsperiode begynder, tager med samt bidrage med til fælles- om at brede idræts- og fritidstil- at borgere med funktionsnedsættelse Derudover har en arbejdsgruppe under det i kommunen. Politikken bliver udmøntet Kultur- & Fritidsudvalget stilling til, om der skabet i idræts- og fri- buddene ud til områder med og handicap kan indgå i almindelige til- Idrætsrådet og Fritidsrådet haft indflydelse i konkrete handleplaner, som prioriterer de er behov for justeringer af handleplanerne. tidslivet. særligstor andel af sår- bud. på opdateringen af Idræts- og Fritidspolitik- 5 indsatsområder og følges op gennem Idræts- og Fritidspolitikken er gældende bare børn og unge ken med særligt fokus på at sikre sammen- kommunens aftalestyringssystem. Idræts- frem til medio 2016. hæng mellem indsatserne i idræts- og fri- og Fritidspolitikken og de vedtagne handle- tidsområdet og social- og planer evalueres samlet. sundhedsområdet. 10 11