Revurdering af visitationsregler for tildeling af dagpleje- og daginstitutionsplads

Relaterede dokumenter
Optagelsesregler til dagtilbud for børn i Greve Kommune

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud og fritidsklubber

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem/sfo og fritidsklubber

Regelsæt for plads i dagtilbud

Visitationsregler for Pladsanvisning til dagtilbud i Hvidovre

Optagelsesregler til dagtilbud for børn i Greve Kommune

I henhold til dagtilbudslovens 4 skal kommunen sikre, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Visitationsregler for optagelse af børn i dagtilbud 0-5 år i. Albertslund Kommune. Dato: GENERELT

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE

Optagelse i dagtilbud

Sådan får dit barn plads i Svendborg Kommune

Center for Børn & Undervisning

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

2. Pladser i dagtilbud i Roskilde Kommune Der kan søges om plads i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og børnehuse.

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem og fritidsklubber

Anvisningsregler fra 1. maj 2019

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem institutioner og fritidsklubber

Ballerup Kommune Anvisningsregler for dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart gældende pr. 1. januar 2019

Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven

Pladsanvisningen. Retningslinjer for optagelse i dagtilbud. Skal du have dit barn i dagpleje, børnehave eller SFO?

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

DAGTILBUD FOR 0 6 ÅRIGE BØRN OG SFO I TØNDER KOMMUNE

Dagpleje- og vuggestuepladser tilbydes børn i alderen 26 uger til barnet fylder tre år.

Retningslinier for optagelse i dagtilbud, SFO og Klubber i Faxe Kommune

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen

Retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune

Sagsnr.: 17/5612 Dato: Retningslinjer Pladsanvisning

Administrationsgrundlag for anvisning af pladser til dagpleje og daginstitutioner. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2017

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber

Glostrup Kommune tilbyder pt. flere former for dagtilbud for børn i alderen 0 år og til skolestart (SFO start):

REGLER OG RETNINGSLINJER. for dagtilbudsområdet for børn i alderen 0-6 år

RETNINGSLINJER. for dagtilbudsområdet for børn i alderen 0-6 år

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune

TEMADRØFTELSE OM ANVISNINGSREGLER, BOOK EN PLADS MV. Børne- og Ungdomsudvalget 23. november 2016

Plads i Halsnæs Kommune Målsætning Pladsanvisningen: Nedsættelse af forældrebetaling: Betalingsspørgsmål:...

Retningslinjer for dagtilbud

Høring om pasningsgaranti, optagelse på venteliste og administration af ventelister i dagtilbud

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune

Bilag nr. 1 til B&U 6/ Forslag til retningslinier for visitation og venteliste til dagtilbud

Dragør Kommunes anvisningsregler. Pixiudgave

Venteliste- og optagelseskriterier. daginstitutioner og skolefritidsordninger. Kommune gældende fra 1. januar Struer Kommune

Retningslinjer for børnepasning

Du kan ønske 3 institutioner/dagpleje indenfor hver aldersgruppe (0-2 årige og 3-5 årige), som så vidt muligt vil blive opfyldt.

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

Retningslinjer for børnepasning

Børneunderudvalg 6. september 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 4, Rådhuset, Værløse Kommune

ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.

Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser. 11. oktober 2011

Den kommunale dagpleje.

Ændring nr. 2 Institutionstyper Frederiksberg Kommune tilbyder forskellige kommunale og privat/selvejende pasningstilbud.

NOTAT: Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune

Regler om optagelse i dagtilbud og tilskud til anden pasning

Sagsnr.: 17/5612 Dato: Retningslinjer Pladsanvisning

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

Bedre fordeling i daginstitutioner

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune

at Socialudvalget drøfter mulighederne for fortsættelse af Den åbne rådgivning.

Serviceinformation for Dagtilbud 0-6-års området Gældende fra 1. januar 2018

Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene

Generelt. Svar: Alle med forældremyndighed kan logge på systemet (tilsvarende den eksisterende digitale løsning i dag).

Emne: Bilag 2. Dilemmaer og mulige løsninger.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

Retningslinjer for pladsanvisning. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, SFO II og ungdomsklubber

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr G Private pasningsordninger pr. 1.

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

Oversigt over ændringer i dagtilbudsloven

Administrationsgrundlag pladsadministration i Kolding Kommune - juli 2018

Daginstitutionsafdelingen

Regler om optagelse i dagtilbud

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

at Socialudvalget drøfter og prioriterer visioner for 0-6 års-daginstitutioner.

Sammenfatning af høringssvar om pasningsgaranti, optagelse på venteliste og administration af ventelister i dagtilbud

Beskrivelse af opgaver

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Center for Børn & Undervisning

Analyse af forældrenes prioriteringer ved valg af dagtilbud - spørgsmålene

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Sådan får dit barn plads i Svendborg Kommune

Servicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven

Informationsmøde om udvidet åbningstid og flere modulvalg. 9. November 2016 kl Børnenes Univers Grindsted Vest

Ny dagtilbudslov 2018

Københavns Kommune. Hvidbog om anvisningsregler til dagtilbud for børn i alderen fra seks måneder til to år. (Sidst revideret juli 2015)

Transkript:

Pkt.nr. 2 Revurdering af visitationsregler for tildeling af dagpleje- og daginstitutionsplads 299659 Indstilling: 1. at Socialudvalget tager til efterretning, at der pr. 1.1.2001 er sket ændringer og præciseringer i Serviceloven vedrørende visitationsreglerne for tildeling af dagtilbud. 2. at Socialudvalget beslutter hvordan nyt optagelseskapitel i Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service, skal udmøntes i Hvidovre kommune 3. at Socialudvalget træffer beslutning om, at anciennitetsprincippet vedrørende visitation til dagpleje og daginstitutionspladser for de 0-6 årige fortsætter uændret, d.v.s. efter barnets fødselsdato. 4. at Socialudvalget beslutter, at et barn fortsat kan stå til overflytning til 1 institution, hvis en tilbudt plads afviger fra forældrenes primære ønsker. 5. at Socialudvalget træffer beslutning om, at tidligere dispensationsregler fortsætter, dog med anvendelse af præciseringens muligheder, og en uddybning af kriterierne for dispensation: a) At der ved anvisning af børn til ledige pladser, i særlige tilfælde sikres en hensigtsmæssig alders- og kønsfordeling i dagtilbuddene. b) Efter en konkret helhedsvurdering, kan søskende i et vist omfang opprioriteres på ventelisten for at tilstræbe, at søskende kan indskrives i samme dagtilbud. 6. at Socialudvalget beslutter om der i særlige tilfælde ved anvisning af børn til ledige pladser, skal tages hensyn til fordeling af tosprogede børn. Politisk beslutning: Socialudvalgets møde 06. marts 2001 Punkt 2: Indstillingerne tiltrådt med følgende ændringer: 2. at Udgår. 6. at Udgår. Ny 5 C: At der ved anvisning af børn til ledige pladser, sikres en hensigtsmæssig fordeling af børn med særlige sociale/sproglige vanskeligheder. Gruppe V ønsker en reel undersøgelse af behovet for pasning uden for nuværende åbningstider. Gruppe V ønsker, at der sikres plads ved behovsdato samt mulighed for private pasningsordninger. Antal dagplejere på 4-børns kontrakter samt 3,25 kontrakter ønskes oplyst. Sag fremlægges snarest muligt. Liste T og gruppe F ønsker opprioritering af børn med særlige sociale og/eller pædagogiske behov, jfr. Lov om social service, 12, stk. 3.

Udvalget ønsker evaluering vedrørende visitation af dagpleje- og daginstitutionspladser fremlagt på mødet den 26.11.01. Udvalget har som målsætning, at der kan tilbydes plads fra behovsdatoen. Formål med indstilling: At orientere Socialudvalget om Socialministeriets vejledning om optagelse af børn i dagtilbud, idet der er sket en uddybning og præcisering af servicelovens regler. Beslutningsgrundlag: Gældende visitationsregler for tildeling af dagpleje og daginstitutionspladser blev politisk behandlet på Socialudvalgsmødet den 2.6.1998, pkt. 8. Den politiske beslutning blev: "Drøftet. Anciennitetsprincippet skal være efter barnets fødselsdato. Kriterier for afvigelse godkendt som nævnt i indstillingen". Mødeark er vedlagt som bilag. Sagen blev revurderet på Socialudvalgsmødet 28.9.99, pkt. 13, hvor det blev politisk godkendt, at visitationsreglerne, med afvigelser skulle fortsætte uændret, men revurderes når ny vejledning forelå fra Socialministeriet. Nyt: Fra Socialministeriet er den 5.1.2001 modtaget: Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service - Nyt kapitel 4 om børns optagelse i dagtilbud m.v. Er gældende fra 1. januar 2001. (I pjecen "Sådan fungerer pladsanvisningen..." er nugældende regler beskrevet". Det nye kapitel indeholder en uddybning og præcisering af optagelsesreglerne, bl.a. om samspillet mellem anciennitetsprincippet i serviceloven og kommunale beslutninger, herunder om dispensationsmulighederne i servicelovens 12, stk. 3 - om bl.a. søskendes mulighed for at komme i samme dagtilbud. Kommunale beslutninger om f.eks. forældres "ret" til bestemte dagtilbud kan medvirke til en utilsigtet indsnævring af kommunens muligheder for en hensigtsmæssig anvisning. Gennemgang af nyt optagelseskapitel: Her skal nævnes de af kapitlets præciseringer og uddybninger, herunder ændringer i forhold til tidligere optagelseskapitel, som kan få indflydelse på ændringer i Hvidovre kommunes anvisningsregler, idet dog forudsættes, at anciennitetsprincippet forsat besluttes at være efter barnets fødselsdato: Kommunale beslutninger Uddybningen / præciseringen indebærer, at barnet med den højeste anciennitet har ret til den første ledige plads, men ikke til en bestemt plads i et bestemt dagtilbud, og kommunen kan, når der anvises flere pladser, samtidig foretage den konkrete fordeling af pladserne. Der kan i den forbindelse besluttes, at der ved anvisning af børn til konkrete institutioner kan tages hensyn til institutionens aktuelle alders- og kønsfordeling, samt andel af tosprogede børn. 1. Denne mulighed var ikke tilstede i den tidligere vejledning, som fastlagde at anvisning af pladser skulle ske i henhold til anciennitetsprincippet, dog med undtagelsesbestemmelsen omkring dispensationsregler. Det har givet eksempler på en meget uhensigtsmæssig alders- eller kønsfordeling i institutionerne, bl.a. i en kombineret institutions vuggestuegruppe, har der været 1 barn under 1 år, og de resterende børn i gruppen har været imellem 2-3 år. Det skal bemærkes, at flere dagtilbud har givet udtryk for, at der i visse situationer, bør kunne tages disse hensyn, således at børnesammensætningen bliver mere hensigtsmæssig. Kommunen kan beslutte at udmønte den nye præcisering i praksis således: Eksempel 1: Der bliver på samme dato en ledig plads i vuggestuen Hvidovrevej og vuggestuen Baunevangen. Hvidovrevej har en gruppesammensætning af børn der betyder, at for at sikre en hensigtsmæssig

børnesammensætning, ønskes et nyt barn på ca. 9 måneder. Baunevangens børnesammensætning giver ikke anledning til særlige hensyn ved anvisningen. Nr. 1 på ventelisten er 1,8 år gammelt, og er aktuelt indskrevet i dagpleje, men har som ønske 2 haft vuggestuen Baunevangen, nr. 2 på ventelisten er 8 ½ md. gammel, og er skrevet op til hele kommunen. Med baggrund i præciseringen, kan barn nr. 1 på ventelisten tilbydes plads i ønske 2 institution (Baunevangen), samtidig med at barn nr. 2 på ventelisten kan tilbydes plads i ønske 1 institution (Hvidovrevej). Den samme model kan også anvendes for at sikre en hensigtsmæssig kønsfordeling i dagtilbuddene, samt et hensyn til fordeling af tosprogede børn. Eksempel 2: Der skal fra samme dato anvises børn til 2 ledige vuggestuepladser, 1 barn til Mågens vuggestuegruppe, og 1 barn til vuggestuegruppe i Haren. Børnesammensætningen i Mågens vuggestuedel er 14 tosprogede børn, og 4 børn af dansk oprindelse. I Harens vuggestuefunktion er andelen af tosprogede børn 8, og 7 børn af dansk oprindelse. Barn nr. 1,2 og 3 på ventelisten til Mågen er tosproget, først som nr. 4 er der et barn af dansk oprindelse. På ventelisten til Haren er nr. 1 på ventelisten også tosproget, men er yngre end det barn der står som nr. 1 til Mågen. Med udgangspunkt i den nye præcisering, kan der tages hensyn til fordelingen af tosprogede børn, ved at der i det konkrete eksempel, anvises et barn af dansk oprindelse til Mågen, og nr. 1 på ventelisten til Mågen anvises plads i Haren. Det anbefales, at - der fremadrettet bliver mulighed for at gøre brug af fleksibilitet vedrørende køns- og aldersfordelingen i de relevante dagtilbud, hvis det vurderes rimeligt i henhold til institutionernes børnesammensætning, og forudsat at de børn der springes over, samtidig får et andet rimeligt pladstilbud. - at Socialudvalget drøfter, hvorvidt der ved visitering af tosprogede børn, skal være mulighed for at tage hensyn til institutionernes andel af tosprogede børn, og at dette hensyn skal vægte tungere end forældrenes ønske om institution. Venteliste Når barnet er optaget i et aldersrelevant dagtilbud, har forældrene ikke krav på, at barnet fortsat står på ventelisten til et andet tilsvarende tilbud. Kommunen kan dog fastsætte regler om overflytning. 2. Gældende regelsæt er, at hvis en tilbudt plads afviger fra forældrenes primære ønsker, kan der søges om overflytning til 1 institution. Det anbefales, at denne regel forsætter uændret. Anciennitetsprincippet Anvisning af pladser skal ske efter anciennitet. Den enkelte kommune beslutter om pladser skal anvises efter fødselsdato eller efter ansøgningstidspunkt. 3. Anciennitetsprincippet indebærer, at det barn der står øverst på ventelisten har ret til den første ledige plads, men ikke til en bestemt plads i et bestemt dagtilbud. Anciennitetsprincippet i Hvidovre kommune har siden ikrafttrædelse (1.7.98) af Lov om Social Service, været efter barnets fødselsdato. Det betyder, at ældste barn på ventelisten visiteres til ledig plads - dog vil der være børn der i henhold til dispensationsreglerne er opprioriteret på ventelisten. Dette princip er gennemskueligt for forældrene, og opleves af langt de fleste forældre som retfærdigt, hvilket er i tråd med det grundlæggende princip om, at alle børn i kommunen, skal have lige muligheder for at blive optaget i et dagtilbud.

Det anbefales, at anciennitetsprincippet fortsætter uændret, d.v.s. efter barnets fødselsdato. Deltids- eller fuldtidsplads Hvis det udfra en vurdering af forældrenes tidsmæssige behov for en plads konstateres, at behovet kan dækkes ind af en deltidsplads, kan det besluttes, at barnet alene tilbydes en deltidsplads, selvom forældrene ønsker et fuldtidstilbud. 4. Dette kan udmøntes i forhold til de 2 deltidsbørnehaver, Bredalsparken og Skolestien. Eksempel: På ansøgningsskema til børnehaveplads har forældre ønsket plads i samtlige fuldtidsbørnehaver i distrikt Midt, selvom forældres daglige arbejdstid er oplyst at være fra kl. 8-14. Hvis det konkluderes, at fuldtidspladser kan belægges med børn som har behov for fuldtidsinstitutioner, og forældre oplyser at der ikke forventes ændringer i arbejdstid, kan det besluttes, at det nævnte barn tilbydes plads i deltidsinstitution. Det anbefales, at denne mulighed indpasses i Hvidovre kommunes regelsæt for anvisning af pladser. Vuggestue og børnehave som sammenhængende tilbud Hvis det vurderes, at der mellem dagtilbud, f.eks. vuggestue og børnehave, kan være en forløbsmæssig sammenhæng i stil med kombinerede institutioner, kan det besluttes, at disse børn har fortrinsret til det efterfølgende aldersrelevante dagtilbud, uanset om der er børn med længere anciennitet på ventelisten til dette dagtilbud. 5. Hvidovre kommune har flere institutioner som kan komme ind under denne betragtning. Eksempel: Børn fra vuggestuen Ærtebjerg kan indskrives før andre børn på ventelisten, til børnehaven Ærtebjerg, og det samme gør sig gældende f.eks. for Frihedens vuggestue og børnehave, Baunevangens vuggestue og børnehave etc. Det anbefales, at der ikke anlægges denne vurdering, idet et sammenhængende institutionsforløb kan søges i kombinerede institutioner, og en konsekvens er, at det vil udelukke en stor del forældre for at søge børnehaveplads disse steder. Endvidere kan forudses mange forældreklager på, at regelsættet for anvisning kan være vanskeligt at gennemskue. Relevant aldersgruppe En ledig plads skal tildeles det barn, der indenfor den relevante aldersgruppe står øverst på ventelisten. Med relevant aldersgruppe skal forstås, den aldersgruppe som kommunen har besluttet, at det pågældende dagtilbud / afdeling i dagtilbuddet, er forbeholdt. 6. Det betyder, at det nu er præciseret, at den dispensationsordning Socialudvalget eks.vis godkendte for den kombinerede institution Strandhuset - til sikring af, at der også kunne indskrives børn under 2 år i vuggestuegruppen, nu er formaliseret i vejledningen. Ved anvisning af børn til dagplejen, kan det fastsættes, at der ved f.eks. en dagplejer på en 4-børns kontrakt, højst må anvises plads til 2 børn under 1 år. Eksempel: Er der i en konkret dagpleje indskrevet 2 børn under 1 år, og 1 barn over 1 år, kan en ledig plads kun tilbydes til et barn på ventelisten der er fyldt 1 år. I dag bliver der ikke taget dette aldershensyn - en ledig plads anvises som hovedregel til det barn der står øverst på ventelisten, uanset børnenes alderssammensætning hos den konkrete dagplejer. Konsekvensen for dagplejen er tosidet. Det vil give bedre vilkår for dagplejerne, incl. gæsteplejere, men kan give problemer i forhold til at opfylde børnenormen. Med udgangspunkt i eksemplet kan der være situationer, hvor der ikke kan anvises børn der er fyldt 1 år, da børnene på ventelisten kan være yngre end 1 år. Det vil bl.a. betyde

periodisk tomme pladser med afledt færre indtægter fra forældrebetaling end budgetteret, og lønudgifter for at varetage pasning af 4 dagplejebørn, selv om der kun er indskrevet 3 børn. Det anbefales, at der af hensyn til det økonomiske aspekt, ikke fastsættes særligt regelsæt for dagplejen, men at pladser i dagplejen anvises efter anciennitetsprincippet. Undtagelser fra anciennitetsprincippet / Barnets særlige sociale og pædagogiske behov Anciennitetsprincippet kan fortsat fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud i henhold til lov om social service, 12. stk. 3. Det præciseres, at kommunen skal forholde sig individuelt til hver enkelt tilfælde, og således ikke kan give bestemte grupper af børn en fortrinsstilling frem for andre børn. De dispensationsmuligheder, Socialudvalget i mødet den 28.9.99 besluttede forsat skulle være gældende ud fra en helhedsvurdering, er: - Om forældre er under uddannelse eller i beskæftigelse - Om der er særlige pædagogiske eller sociale behov - Om barnet er henvist fra anden myndighed, f.eks. speciallæge - Om der er tale om tvillinger, trillinger m.v. - Om barnet har søskende i et dagtilbud, hvor der bliver en ledig plads - Om et barn f.eks. p.g.a. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma / allergi, har behov for plads i et specielt indrettet dagtilbud - Om tosprogede børn, at hensyn til deres muligheder for at blive integrerede i et dagtilbud, har behov for plads i et tilbud, hvor der er afsat særlige ressourcer. Det anbefales at dispensationsmulighederne fortsætter uændret, dog med uddybning og kriterier som nævnt i indstilling, samt nævnt nedenfor. 7. De eksempler der nævnes i det nye optagelseskapitel, om hvornår der vil kunne være tale om særlige sociale eller pædagogiske behov der kan begrunde overspringelse på ventelisten, har overvejende indgået i de forhold Hvidovre kommune har medtaget i helhedsvurderingen, i de konkrete sager. Af de eksempler som nævnes i nyt optagelseskapitlet, og som også var nævnt i tidligere vejledning, men ikke medtaget i Hvidovre kommunes eksempler er: - barnet har behov for en plads i et dagtilbud, som har åbent uden for almindelig åbningstid. Årsagen er at Hvidovre kommune ikke råder over dagtilbud med udvidede åbningstider. I modsætning til tidligere, uddybes eksemplerne i det nye optagelseskapitel, og følgende uddybning skal fremhæves: Søskende i samme dagtilbud: Alene kommuner med pasningsgaranti fra barnets 26 uger, kan give generel fortrinsret til søskende. Denne præcisering er fastlagt i Lov om ændring af Lov om social service (L 120), vedtaget i Folketinget den 6. februar 2001. Øvrige kommuner har mulighed for at tage et vist søskendehensyn i henhold til dispensationsreglerne - en mulighed der ikke har været tilstede tidligere. Tidligere har søskendehensyn indgået som et enkelt element i en helhedsvurdering af familiens samlede situation, hvorimod den nye præcisering alene tager udgangspunkt i søskendehensynet, kombineret med andre forhold som i princippet ikke vedrører den konkrete familie. Dispensationsreglerne giver ikke en generel fortrinsret til søskende, men giver kommunen mulighed for at anlægge en konkret helhedsvurdering / et skøn i forhold til, om der i den enkelte situation kan ske en begrænset overspringelse af ventelisten. I vurderingen skal udover et vist søskendehensyn indgå, hvor tæt er barnet på toppen af ventelisten, hvordan er muligheden for anden placering af de foranstående børn, og lokale forhold i øvrigt.

Dette giver kommunen en mulighed for at være mere fleksibel i forhold til søskendehensyn som en undtagelsebestemmelse, men dog ikke mulighed for generel fortrinsret, med alene søskendehensynet som begrundelse. For at gøre ordningen elastisk og derved fleksibel - en ordning som er efterspurgt og ønsket af flere familier med mere end 1 barn i dagtilbud, bør denne undtagelsesbestemmelse være en helt konkret og individuel vurdering, hvori også indgår, en nøjere granskning af, de børn der evt. overspringes på ventelisten, vil de eks.vis kunne anvises et andet rimeligt pladstilbud indenfor behovsdato / i umiddelbar forlængelse af behovsdato, eller indenfor pladsgarantiens omfang - som er senest 6 måneder efter behovsdato. Eksempel ved anvendelse af dispensationsreglen: Ved en ledig plads i en vuggestue konstateres, at et søskendebarn er registreret som nr. 8 (10 måneder gammel) på ventelisten, og kun denne vuggestue er ønsket. De 2 børn der står som nr. 1(14 måneder gammel) og nr. 2 (12 måneder gammel) har også kun ønsket denne vuggestue, men har ikke søskende i den ønskede institution. Der er ingen særlige forhold omkring børnene i øvrigt. De øvrige børn på ventelisten fra nr. 3-7 er skrevet op til enten et eller flere bopælsdistrikter - eller hele kommunen, og er imellem ½ - 2 måneder ældre end søskendebarnet, og er uden særlige forhold. Barn nr. 1 er indskrevet i alternativ institution (dagplejen), men står til overflytning til den ønskede vuggestue. Til barn nr. 2 har forældrene takket nej-tak til andet rimeligt dagtilbud - vuggestue i bopælsdistriktet, ønsker kun denne vuggestue. Ud fra børnesammensætningen i den ønskede vuggestue / udmeldelser fra den børnehave hvor 2 af vuggestuens større børn skal overflyttes til, konstateres at pladsanvisningen vil kunne tilbyde overflytningsplads til barn nr. 1 (dagplejebarnet) om 2 måneder, og til barn nr. 2 på ventelisten, vil der kunne tilbydes plads samtidig. Børnene som står opført som nr. 3-7 på ventelisten, vil indenfor 1-2 måneder kunne tilbydes alderssvarende pladser - d.v.s. indenfor pladsgarantiens omfang. I denne situation, vil pladsanvisningen ved anvendelse af dispensationsregler, kunne lade søskendebarnet foretage et begrænset spring på ventelisten - og tilbyde den aktuelle ledige plads til søskendebarnet - idet forudsætningerne for at gøre det opfyldes ved at nr. 1-7 på ventelisten vil blive tilbudt plads Der er kommuner der har valgt en mere generel regel, eks.vis at søskendebørn kan "springe" fra 1-4 måneder på ventelisten, men det giver ikke den grad af fleksibilitet som ønskes af brugerne med mere end 1 barn. Konsekvensen ved den nye præcisering er, at flere børn overspringes på ventelisten, indtil ledig plads fremkommer påny. I takt med det faldende børnetal, og stort set uforandret antal pladser til kommunens børn i alderen 0-6 år, er det vurderingen, at Hvidovre kommune uden nævneværdige problemer, vil kunne opprioritere søskendebørn på ventelisten til samme dagtilbud, under forudsætning af, at de oversprungne børn kan anvises et alderssvarende rimeligt dagtilbud indenfor pladsgarantiens omgang. Hvor stor et spring der kan ske vurderes således individuelt, idet dette også afhænger af lokale forhold, er der andre opprioriterede børn, hvilken årsag vægter mest - etc. Da vejledningen set i forhold til lov om ændring af lov om social service ikke giver mulighed for en generel fortrinsret for søskende, kan anbefales: - at søskende kan opprioriteres på ventelisten til samme dagtilbud, ud fra en konkret individuel vurdering / skøn, hvori indgår hensynet til øvrige børn på ventelisten, samt lokale forhold i øvrigt. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: -

Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: Pjecen "Sådan fungerer pladsanvisningen..." tilrettes. Bilag: - Mødeark fra Socialudvalgsmøde den 02.06.1998 - Pjecen "Sådan fungerer pladsanvisningen..."