KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider: glucose og fructose. Spaltningen sker, når sukkeret kommer i kontakt med en syre, fx nede i vores mave. 100 ml måleglas 250 ml bægerglas Spatel Keramisk trådnet Trefod Bunsenbrænder Vægt ph-indikatorpapir Glucose-teststrimler Hvidt husholdningssukker (rørsukker) Fortyndet eddikesyre (ethansyre), 2 M Fortyndet ammoniakvand, NH 4OH, 2 M 1. Hæld 80 ml vand i et bægerglas. Opløs 0,95 g sukker i vandet. Rør rundt, til alt sukker er opløst. 2. Hæld 10 ml fortyndet eddikesyre i bægerglasset. 3. Sæt glasset på et keramisk trådnet på en trefod. Opvarm opløsningen, og lad den koge i ca. 5 minutter. Lad opløsningen stå, til den er lidt afkølet. 4. Nu skal opløsningen neutraliseres. Mål ph ved med en spatel at afsætte en dråbe af opløsningen på et lille stykke indikatorpapir. Hæld lidt fortyndet ammoniakvand op i glasset, og mål igen ph. Bliv ved, til opløsningen er neutral. Hæld opløsningen i måleglasset, og fyld op med vand til 100 ml. Hæld hele indholdet tilbage i bægerglasset. 5. Mål indholdet af glucose i opløsningen med en teststrimmel. Dyp strimlen i ca. 1 sekund. Vent to minutter og aflæs glucose-indholdet ved at sammenligne strimlens farve med skalaen: Hvis alt sukker blev spaltet, er der dannet 0,5 g glucose i jeres opløsning. Hvor mange procent af jeres sukker blev spaltet C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 166
KEMISKE STOFFER I MADEN POLYSACCHARIDER 7.2 Kartofler (2) Fremstilling af stivelse spaltning af stivelse Forsøg 3 Spaltning af stivelse 4. Spyt ned i et reagensglas. Fyld glasset op med vand, til det er halvt fyldt. Sæt prop i glasset, og ryst det. Fordel spyt-opløsningen i fire reagensglas, så der er lige meget i hvert glas. Dryp én dråbe stivelsesreagens ned i hvert glas. 5. Hæld 10 ml af jeres stivelses-opløsning ned i det første reagensglas. Rør rundt med en spatel. Efter tre minutter hælder I 10 ml stivelses-opløsning ned i det andet glas og rører rundt. Efter yderligere tre minutter i det tredje glas, og igen efter tre minutter i det fjerde glas. Forklar udseendet af glassene: Forsøg 4 Påvisning af stivelse i madvarer Ved hjælp af stivelsesreagenset kan I undersøge, om der er stivelse i forskellige madvarer. I skal blot dryppe en dråbe af stivelsesreagenset ned på madvaren. I kan undersøge fx brød, mel, kød, pølser, leverpostej, fisk, smør, mælk, appelsiner, rosiner osv. C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 168
DRIKKEVARER NÆRING I MÆLK 7.7 Proteiner i mælk I skal lidt efter lidt fjerne nogle bestanddele i mælk. To 250 ml bægerglas Spatel Bomuldslærred Tragt Filtrerpapir Trefod Keramisk trådnet Bunsenbrænder Termometer Husholdningseddike Skummetmælk Forsøg 1 Store proteinmolekyler kasein 1. Hæld ca. 50 ml skummetmælk i et bægerglas. Tilsæt ca. 10 ml eddike. Rør rundt med en spatel. Der dannes langsomt en masse hvide klumper. 2. Filtrér væsken gennem et stykke stof, som vist på tegningen. Den filtrerede væske er resten af mælken og eddiken. Lad bægerglasset med væsken stå. I skal bruge indholdet i punkt 4. De hvide klumper i stoffet består af store proteinmolekyler, der hedder kasein. Resten af mælken, den tynde væske, kaldes valle. 3. Skyl det første bægerglas for rester af mælk, og fyld glasset op med rent vand. Fold stoffet sammen til en lille pose om kaseinklumperne. Dyp posen i vandet, og pres den, så vallen og eddiken løber fra. Dyp og pres et par gange. I posen har I nu begyndelsen til en ost. Forsøg 2 Små proteinmolekyler albumin 4. Sæt bægerglasset med valle og eddike på et keramisk trådnet på en trefod, og opvarm til ca. 80 C. Der dannes langsomt en masse små, hvide fnug. 5. Skyl igen det første bægerglas, og filtrér væsken ned i bægerglasset gennem et filtrerpapir i en tragt. Det små hvide klumper i stoffet består af små proteinmolekyler, der hedder albumin. Resten af vallen indeholder mælkesukker. C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 176
KEMISKE STOFFER I MADEN FEDTSTOFFER 7.4 Madolie og margarine (2) Påvisning af fedtstof 66 Forsøg 3 Påvisning af fedt i margarine 3. Anbring ca. en halv teskefuld margarine i et reagensglas. Hæld 5 ml ethanol (sprit) i glasset. Sæt prop i glasset, og ryst det. Forklar, hvad der sker: 4. Tag proppen af glasset, og hæld 5 ml vand oveni. Sæt proppen i, og ryst glasset. Sæt glasset i reagensglasstativet, og lad det stå nogle minutter. Forklar, hvordan man ved denne metode kan påvise fedtstoffer: C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 172
DRIKKEVARER VAND MED BRUS 7.8 Brusepulver I skal undersøge, hvordan brusepulver virker. Brusepulver er ofte en blanding, der indeholder de tre faste stoffer: citronsyre, natron og sukker. Når brusepulver bruges som limonadepulver, er der også farvestoffer og aromastoffer blandet i. Så længe brusepulveret er tørt, reagerer stofferne ikke med hinanden. Når der tilsættes vand, sker der en reaktion, som danner luftarten carbondioxid, CO 2. 250 ml højt bægerglas Tre 100 ml bægerglas Plastteske Filtrerpapir ph-indikatorpapir Sukker Citronsyre Natriumhydrogencarbonat (natron), NaHCO 3 1. Hæld en halv teskefuld citronsyre ned i et lille bægerglas. Tilsæt lidt vand, og mål ph-værdien. Er opløsningen sur eller basisk 2. Hæld en halv teskefuld natron i et andet, lille bægerglas. Tilsæt lidt vand, og mål ph-værdien. Er opløsningen sur eller basisk 3. Skyl de to glas, og fyld tre små bægerglas halvt op med vand. Tilsæt til hvert glas en halv teskefuld af hver af de to stoffer, der står skrevet over bægerglassene på tegningen. Hvad sker der i glassene 4. Hæld en teskefuld citronsyre ned i et stort, tørt bægerglas. Hæld også en teskefuld natron i. Reagerer de to pulvere med hinanden 5. Tilsæt ca. 50 ml vand. Læg straks et stykke filtrerpapir over glasset. Lad opløsningen bruse i ca. et minut. Stik en brændende tændstik ned i glasset. Hvad sker der Giv en forklaring på det observerede: C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 177
PRODUKTION AF FØDEVARER TILSÆTNINGSSTOFFER 7.11 Farvestoffer i slik I skal undersøge, hvordan man kan fjerne farvestoffer fra slik. Filtre med aktivt kul bruges flere steder i hjemmene, fx i støvsugere og i emhætter. I industrien bruges disse filtre også. Aktivt kul er meget fint pulveriseret kul. Det har en meget stor overflade, der kan binde andre stoffer. 1. Hæld ca. 50 ml vand i et lille bægerglas. Læg fem røde chokoladelinser ned i vandet. Rør rundt med en spatel, indtil den røde farve fra linserne er opløst i vandet. 100 ml højt bægerglas To 250 ml koniske kolber To tragte Filtrerpapir Aktivt kulfilter (fra fx en støvsuger) Spatel Røde chokoladelinser 2. Filtrér halvdelen af vandet gennem et filtrerpapir ned i en kolbe. 3. Sæt en tragt i en anden kolbe, og sæt et aktivt kulfilter fra fx en støvsuger ned i tragten. Hæld den anden halvdel af vandet gennem filtret. Hæld meget langsomt, så vandet er lang tid om at løbe gennem filtret. Sammenlign de to filtrater, dvs. væsken i de to kolber. Hvad observerer I Forklar årsagen til det, I ser. Find ud af, hvad aktivt kul er for noget. Hvilke fordele har filtre med aktivt kul i forhold til almindelige filtre 7,11a Side174 C FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 180