GUDP og Demonstrationsaktiviteter
Hvordan forstås demonstration hos ansøgerne Workshop afholdt tirsdag d. 21. januar 2014 Tilmeldte deltagere på workshoppen: Ole Bloch Engellyst Henrik M. Østergaard René Gislum Mona H. Christensen Lise Christina Deleuran Sander Bruun Janni Bjerregaard Lund Poul Bækbo Søren Kjærsgaard Rasmussen Ester Holm Brodersen Karina Kjeldgaard-Nielsen Else Torp Christensen Maren Korsgaard Merete Brødsgaard Henriksen Kirsten Klitgaard Rudolph Thøgersen VFL økologi Infarm A/S Aarhus Universitet Gartnerirådgivningen A/S Aarhus Universitet Københavns Universitet Agrotech VSP Københavns Universitet Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Økologisk Landsforening Økologisk Rådgivning Aarhus Universitet VFL planteavl VFL kvæg
Hvordan forstås demonstration hos ansøgerne Erfaringer draget gennem workshop afholdt d. 21. januar 2014 i NaturErhvervstyrelsen Begrundelser for at ansøgere skriver demonstration på deres aktivitetstype: Lokale demonstrationer er en stærk inspirationsfaktor. Formidlingskraften er meget stærk og skaber grundlag for dialog, ejerskab og inddragelse. Tilskudsprocenten er 70% uanset virksomhedsstørrelse eller projekttype. Eksempler på hvordan ansøgere vurderer en aktivitet som demonstration: Markdemonstration, Fodringsdemonstrationer, Workshop, Feltkurser. Demonstration som en konkret test, hvor resultaterne bliver udbredt. Fx sortsforsøg, screening af sorter. Dette er ikke korrekt i alle tilfælde, og derfor skal demonstration udspecificeres grundigt, for at der kan skelnes mellem demonstration og udvikling.
Demonstration defineret gennem lovgivningen Demonstrationsaktiviteter er ikke defineret gennem EU s rammebestemmelser om forskning, udvikling og innovation (FUI). Definitionen af demonstration er i stedet hentet gennem landdistriktsforordningen og er herefter indskrevet i GUDP-loven. Landdistriktsforordningens artikel 20 s bestemmelser lyder: Støtte til at forbedre landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne skal vedrøre: a) Foranstaltninger, der har til formål at fremme viden og forbedre det menneskelige potentiale gennem: i) Aktioner for erhvervsuddannelse og information, herunder formidling af videnskabelig viden og innovativ praksis, af personer inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.
Demonstration defineret gennem GUDP-bekendtgørelsen BEK nr. 922 af 15/07/2010 3 stk. 2 Ved demonstration forstås aktiviteter, hvis primære formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis vedrørende anvendelsen af bl.a. resultater af forsknings- og/eller udviklingsaktiviteter vedrørende nye produkter, processer eller teknologier. Særligt vedr. demonstrationsaktiviteter skal det bemærkes: 36 stk. 2 Tilskudsberettigede omkostninger vedrørende demonstrationsaktiviteter kan udover de i stk. 1, nævnte omkostninger omfatte 1) udgifter til aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre den pågældende demonstration, som ikke medfører en værditilvækst til genstanden for demonstration
Demonstration defineret gennem GUDP-bekendtgørelsen Demonstration i forhold til andre aktiviteter: Vedrører videnskabelig eller teknisk viden, der ikke omsættes på et marked, men sætter en person (landmand eller lign.) i stand til at gøre noget bedre uden at skulle købe en teknologi eller modtage direkte rådgivning. Må ikke øge produktets værdi. Må ikke give øgede indtjeningsmuligheder for deltagende virksomheder. Må ikke forveksles med markedsføringsaktiviteter. Dette betyder, at hvis det vurderes, at aktiviteten kan tillægge en teknologi, et produkt eller en proces en kommerciel værdi for såvel deltagende som ikke deltagende virksomheder, vil aktiviteten alene kunne opnå tilskud som udvikling og ikke demonstration. Det er ofte viden om tekniske eller biologiske processer og samspillet med management, som falder ind under demonstrationsaktiviteter. En viden, der er med til at forbedre det menneskelige potentiale (management) og ofte kan benyttes af enhver, uden krav om specifikke indkøbte teknologier eller produkter.
Demonstration kort fortalt Et tænkt eksempel med en radrenser (forenklet): Demonstreres en bestemt radrensers egenskaber, er aktiviteten udvikling. Demonstreres førerens egenskaber eller den generelle effekt ved radrensning i jorden uanset hvilken type/fabrikant af radrenser, som anvendes, er aktiviteten demonstration.
Materiale lavet i forbindelse med demonstrationsworkshop Følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af workshoppens indhold: En Q and A, som behandler hyppige spørgsmål angående demonstrationsaktiviteter. Eksempler fra GUDP-projekter, hvor demonstrationsaktiviteter indgår.
Q and A - demonstration Spørgsmål: Ansøger vil demonstrere sit udviklede produkt gennem markforsøg eller andre foranstaltninger, hvorfor kan ansøger ikke få tilskud til demonstration? Svar: I det tilfælde, hvor der ansøges om tilskud til demonstration af udviklede produkter, vil det ikke betegnes som demonstrationsaktiviteter, da aktiviteten tilfører produktet værdi. Aktiviteten er tilskudsberettiget, men den kan kun støttes som en udviklingsaktivitet.
Q and A - demonstration Spørgsmål: Kan jeg få tilskud til en demonstrationsaktivitet som en del af mit udviklingsprojekt? Svar: Ja - demonstrationsaktiviteter er oftest kun delaktiviteter i et GUDP-projekt. Demonstrationsaktiviteter i et GUDP-projekt vil blive brugt til at understøtte øvrige projektaktiviteter og forbedre det menneskelige potentiale (management) og kan oftest udføres af enhver. Aktiviteterne må ikke øge outputtets værdi eller på anden måde medføre øgede indtjeningsmuligheder. Rene demonstrationsprojekter forekommer sjældent. Demonstrationsaktiviteter forekommer hyppigst som dele af udviklingsprojekter.
Q and A - demonstration Spørgsmål: Hvornår kan jeg opnå tilskud til demonstrationsaktiviteter? Svar: Der kan gives tilskud til demonstrationsaktiviteter, hvis demonstrationen ikke tilfører det demonstrerede en omsættelig kommerciel værdi. Dette gælder både deltagere og parter, som ikke deltager direkte i projektet, og hvis aktiviteten retter sig mod at forbedre det menneskelige potentiale hos personer inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Da GUDP-projekter altid har en forretningsplan, vil den som udgangspunkt vise, om resultatet er kommercialiserbart af deltagerne eller andre udenfor projektet.
Q and A - demonstration Spørgsmål: Hvordan skelnes mellem udviklings- og demonstrationsaktiviteter? Svar: Forskellen ligger i, hvorvidt aktiviteten vil kaste en viden af sig, som kan benyttes til at skabe en omsættelig vare eller tjenesteydelse. I de tilfælde, hvor der er tale om en viden, som kan generere kommercialiserbar værdi for det produkt eller den viden, som udvikles, så er der tale om en udviklingsaktivitet og ikke en demonstrationsaktivitet. Omvendt hvis aktiviteten ikke genererer kommercialiserbar værdi for produktet i projektet, er aktiviteten en demonstrationsaktivitet.
Eksempler på demonstration Nyt varslingssystem* mod gulrust i økologisk hvede og triticale (RAMP) Demonstration Vise plantetæthedens effekt på gulrustangreb. Vise kvælstofniveauets effekt på gulrustangreb. Forklaring Resultaterne er af generel karakter og har ikke muligheder for at blive omsat kommercielt, da de ikke inddrager specifikke produkter. Den viden, der søges demonstreret, bliver formidlet offentligt og kan ikke direkte bruges til at skabe kommerciel værdi for specifikke produkter eller teknologier. * Projektet indeholder også en udviklingsdel, som omhandler syntesen af et varslingssystem mod gulrust.
Eksempler på demonstration Reduceret kvælstofudvaskning fra majs ved målrettet brug af efterafgrøder (EfterMajs) Demonstration Vise nye og mere velegnede arter* som efterafgrøder i majs. Vise effektivitet af kombineret radrensning i majs og såning af efterafgrøder**. Forklaring Resultaterne (dokumentation af udbytte, udvaskning og pesticidanvendelse) vil være offentligt tilgængelige via publikationer og landbrugsinfo. Resultaterne vil ikke udmunde i kommercialiserbare produkter hos parter i eller uden for projektet. * Hvis projektet havde beskæftiget sig med sorter (og ikke arter) af efterafgrøder, havde den del ikke kunne få tilskud som demonstrationsaktivitet. ** Projektet indeholder også en udviklingsdel, som består i udviklingen af en radrenser (prototype) med kombineret såning.
Eksempler på demonstration Dansk frugt uden sprøjterester (DAFRUS)* Demonstration Vise effekter af ny sprøjtestrategi i erhvervsplantager, som medfører, at der kan produceres frugt uden sprøjterester. Forklaring Resultaterne er tilgængelige og brugbare for alle og tillægger ikke produkter, teknologier eller viden en umiddelbar kommerciel merværdi. Når strategien er tilgængelig for alle, vil der ikke være nogen, der tjener direkte på den. Den tager udgangspunkt i nyudviklet viden og kræver ingen tilkøb af særlige teknologier eller produkter. * Projektet indeholder desuden en udviklingsdel, hvor man vil udvikle pre-harvest model for rådangreb.
Eksempler på demonstration Forbedret pattegrisoverlevelse og reduceret klima- og miljøbelastning med nyt sofodringskoncept Demonstration Vise effekten af forskellige fodringsstrategier og næringsstofpakker på pattegrisenes overlevelse. Forklaring Resultaterne fremhæver ikke specifikke produkter eller teknologier, men forholder sig kun til sammensætningen af næringsstoffer og strategier som er tilgængelige for alle. Der skabes hermed ikke en kommerciel merværdi for nogle specifikke produkter eller teknologier, men giver husdyrbrugeren et grundlag for valg af strategi og næringsstofsammensætning.
Afslutningsvis Med baggrund i materialet indsamlet på workshoppen vil demonstration være på dagsordenen i udvikling af ny strategi i 2014.