Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk E-mail: post@silkeborgtermofoto.dk

Resultat af undersøgelsen Begrundelse for undersøgelsen Årsag: Andelsboligforeningen ønsker at se på mulighederne for at forbedre boligerne. Ønsket er primært at sænke varmeudgifterne. Oplysninger om bygningen Generelt: Foreningen består af 12 andelsboliger fordelt på 3 størrelser. Husene er opført i 1985, og er skalmurede med felter af træbeklædning. Indvendige vægge er opført med helvægselementer i letbeton, og alle lofter er trælofter, som i køkken/stue og værelser er ført til kip. Huset: XXXXXXXXX har et boligareal på 81 m² i 1-plan. Er sammenbygget med nr. X. Bygningens tæthed Denne bygning: Ved undersøgelsen blev der målt en tæthed i bygningen på ca. 6,3 l/s pr. m² Krav til nybyggeri: opvarmet etageareal. Der kan trækkes ca. 0,4 l/s pr. m² fra dette tal, da der ikke var tætnet ved emhætte og aftræk. Testmåling blev foretaget i XXXXXXXXX. Dette er en indikation, som ikke må forveksles med en tæthedsprøvning.. 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Dette er kun til sammenligning, da det ikke gælder for en bygning af denne årgang. Problemer fundet ved undersøgelsen (se følgende skitse) Ydervægge: Ingen problemer. Alle vægge er fint isolerede og har et ensartet varmetab. Døre og vinduer: Isolering på loft: Loftslem: Væg/loft: Væg/gulv: Da de fleste vinduer og døre er fra 1985, er der flere steder, hvor de ikke slutter helt tæt. Samtidigt er varmetabet rimeligt stort, da de er monteret med almindelige termoruder. Nyere dør er heller ikke helt tæt. Der er indvendigt på vinduer og døre monteret en fladliste mod væggen. Der er mellem væggen og listen varierende utætheder, som kan medvirke til træk. Der er visuelt observeret, at sneen på taget over entré og bad er delvist smeltet, dette skyldes formodentligt, at dampspærren ikke er monteret op langs spærene, men den sidder på det vandrette loft. Herved kan varmen fra loftsrummet trænge ud gennem utætheder i isoleringen. Samtidigt er i loftsrummet i XXXXXXXXXX observeret, at der ingen isolering er på vægtrekanter mod værelse og stue og 100 mm isolering på det vandrette loft. Det må formodes, at det er det samme her. Der er generelt utæt rundt ved loftslemmen, isolering af lemmen er mangelfuld. Mellem væg og trælofter er der betydelige utætheder, som giver anledning til træk og øget risiko for råd og svamp. Det er gældende langs alle skyggelister. Der var begrænset adgang til overgangen mellem gulv og væg på grund af møblement. De steder, hvor undersøgelse var mulig (er indtegnet på skitse), var der utæt i overgangen mellem gulv og væg. Det må formodes, at det er et generelt problem. Anbefaling til forbedringer Døre og vinduer: Alle originale elementer bør udskiftes til nye med energiruder med varme kanter. Samtidigt bør rammer justeres i de nyere døre, tætningslister bør efterses. Det skønnes normalt, at der ved udskiftning af termoruder er en besparelse på ca. 15 % på udgiften til opvarmning (excl. opvarmning af brugsvand). Side 2 af 17

Isolering på loft: Loftslem: Væg/loft: Væg/gulv: Alternativt kan der isættes nye energiruder og tætningslister i de eksisterende elementer, hvis det skønnes, at karme og rammer er i brugbar stand. Bibeholdes de eksisterende karme og rammer, bør der på indvendig side tætnes mellem karm (fladliste) og væg. Dette kan gøres med en akrylfuge, som efterfølgende kan overmales. Dette er gjort flere steder. Loftsrummet bør efterisoleres, eller der skal monteres en dampspærre op langs spærene. Gøres dette, skal eksisterende dampspærre skæres væk mellem spær. Loftslemmen er lavet af loftsbrædder, men den lukker ikke tæt og er mangelfuldt isoleret. Det anbefales at isætte en ny loftslem, der er isoleret og har tætningslister. Dampspærren skal limes fast på væggen f.eks. med folieklæber, så det er tæt. Dette kan evt. medføre, at lofterne skal nedtages, men dette er ikke rentabelt. Alternativt kan der bag skyggelisten lægges en gummifuge mellem væg og loft. Dette er ikke nogen permanent løsning, da fugen med tiden vil slippe. Det anbefales, at der bruges en fugemasse, der aldrig hærder helt op. Det vil forlænge levetiden af fugen. Der bør tætnes mellem gulv og væg. Dette kan evt. gøres med understøbning eller ved at lægge en fuge mellem gulv og væg. Dette kræver dog, at fodlister afmonteres. OBS: Det anbefales på det kraftigste at få tætnet alle utæthederne ved lofter, da der gennem hele vinterhalvåret vil trænge varm/fugtig rumluft op i tagkonstruktionen, som herved bliver opfugtet. Da tagkonstruktionen indeholder træ er der stor risiko for angreb af råd og svamp. Bemærkninger Boligskel: Der er visuelt observeret, at sneen på taget er smeltet hen over brandkammen mellem boligskel. Dette er naturligt, da brandkammen skal føres helt op til undersiden af tagsten. Dette vil give en kuldebro. Der er ikke fundet nogen større problemer med ekstra afkøling af de indvendige vægge, og en udvendig måling viser en overfladetemperatur på tagstenene kun lige over frysepunktet. Det vurderes derfor ikke umiddelbart til at have nogen større betydning. Sneen er flere steder også smeltet over de indvendige skillevægge, dog ikke i samme grad som over boligskel. Her er der heller ikke fundet større problemer med ekstra afkøling af de indvendige vægge. Dette skyldes formodentligt, at der er mindre isolering hen over væggen, end der er på resten af loftet. Generelt forbehold: Der er ved undersøgelsen ikke taget højde for, at der ikke er ensartede temperaturer i alle rum. Det har ikke nogen betydning for de indvendige billeder, men det kan på de udvendige billeder give lidt usikkerhed på de målte temperaturer på bl.a. vinduer. Side 3 af 17

Oversigtsskitse (der indtegnes kun på skitse, hvis den foreligger ved undersøgelsens start) Side 4 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 90% Afstand 8,0m Lufttemp. -1,0 C. Temp. 10,0 C Min. Temp. 0,1 C IR IR000544 8,9 C L1:AvgTemp 4,0 C L1:Temp 8,7 C L1:MinTemp 1,7 C 5,5 C 7,1 C 9,7 C 1,6 C Analyse: Isoleringen i væggen ser fin ud. Der er et større varmetab fra vinduet. Varmetabet fra entrédøren er større, specielt i det nederste glasfelt, hvor der er monteret en kattelem. Side 5 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 90% Afstand 8,0m Lufttemp. -1,0 C. Temp. 8,1 C Min. Temp. 0,0 C IR IR000546 7,2 C L1:AvgTemp 3,2 C L1:Temp 6,0 C L1:MinTemp 1,0 C 3,1 C 6,0 C 4,8 C 0,8 C Analyse: Isoleringen i væggen ser fin ud. Terrassedør er udskiftet, men rammen slutter ikke helt tæt til karmen. Vindue i bad er meget utæt, se side 15. Side 6 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 90% Afstand 8,0m Lufttemp. -1,0 C. Temp. 8,8 C Min. Temp. -7,5 C IR IR000548 8,8 C 4,2 C 6,5 C -0,0 C 0,6 C L1:AvgTemp 2,6 C L1:Temp 6,3 C L1:MinTemp -1,3 C Analyse: Isoleringen i væggen ser fin ud. Rammen slutter ikke tæt til karmen. Dette ses specielt på den lyse stribe mellem karm og ramme. Varmetabet fra ruderne er større. Side 7 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 90% Afstand 8,0m Lufttemp. -1,0 C. Temp. 7,2 C Min. Temp. -5,9 C IR IR000549 6,4 C L1:AvgTemp 0,9 C L1:Temp 6,0 C L1:MinTemp -1,0 C 5,1 C 2,5 C 3,6 C -0,7 C Analyse: Isoleringen i væggen ser fin ud. Varmetabet fra ruderne er større. Side 8 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 25,0 C Min. Temp. 7,8 C IR IR000533 24,7 C L1:AvgTemp 19,8 C L1:Temp 22,6 C L1:MinTemp 7,7 C 8,8 C 10,1 C 20,7 C 22,6 C Analyse: Utætheder langs skyggelister, samt i hjørnet under punkt. Oplukkeligt vindue er utæt. Der er lidt utætheder mellem væg og karme. Side 9 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 23,2 C Min. Temp. 11,7 C IR IR000534 23,0 C L1:AvgTemp 21,3 C L1:Temp 22,6 C L1:MinTemp 17,8 C 20,5 C 17,7 C 12,7 C 10,8 C Analyse: Utætheder langs skyggelisten. Der er en stor revne under kipbjælken. Revnen er gennemgående, så der kommer kølig luft fra loftsrummet i gennem. Der er et tydeligt varmetab til loftsrummet i den øverste del af væggen. Side 10 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 23,0 C Min. Temp. 6,6 C IR IR000535 22,9 C L1:AvgTemp 17,7 C L1:Temp 22,7 C L1:MinTemp 7,3 C 10,9 C 6,6 C Analyse: Oplukkeligt vindue er utæt. Der er lidt utætheder mellem væg og karme. Side 11 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 23,4 C Min. Temp. 7,6 C IR IR000537 23,2 C L1:AvgTemp 19,6 C L1:Temp 22,3 C L1:MinTemp 7,8 C 9,1 C 9,9 C 12,9 C 21,8 C Analyse: Utætheder langs skyggelisten. Terrassedøren er flere steder utæt, både mellem karm og ramme og karm og væg. Side 12 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 29,5 C Min. Temp. 9,4 C IR IR000539 28,8 C L1:AvgTemp 17,9 C L1:Temp 20,9 C L1:MinTemp 8,9 C 8,2 C 20,8 C 8,0 C Analyse: Loftslem slutter ikke tæt. Isoleringen af lemmen er mangelfuld. Side 14 af 17

Emission 0,90 Luftfugtighed 50% Afstand 2,5m Lufttemp. 23,0 C. Temp. 19,0 C Min. Temp. 2,5 C IR IR000542 19,3 C L1:AvgTemp 14,4 C L1:Temp 17,8 C L1:MinTemp 0,4 C 0,2 C 9,9 C 8,8 C 17,5 C Analyse: Der er utætheder langs skyggelister. Der er flere steder på vinduet, hvor karm og ramme ikke slutter tæt. Der er også fundet utætheder mellem karm og væg. Side 15 af 17

Forklaring til undersøgelsen Kort om termografi Generelt: Alle ting udsender infrarøde stråler (varmestråler), som man kender det f.eks. fra Farveskala: Udvendige billeder: Indvendige billeder: en brændeovn. Det er dog kun meget varme eller kolde ting, som vi mennesker selv kan registrere. Til det kan man bruge termografikameraer, som kan skelne temperaturforskelle helt ned til 0,1 C. Kameraet registrerer de forskelle tings varmeudstråling, og omsætter det til et billede med farver, som indikerer de forskellige temperaturer. Til højre for IR-billedet er der en farveskala med det valgte temperaturspænd. Her kan en farve i det infrarøde billede sammenholdes med farveskalaen, hvorved temperaturen så kan bestemmes (sort = koldest, hvid = varmest) Når et infrarødt billede af en facade skal tydes, så er det de lyse/varme farver, som viser, hvor der slipper mest varme ud. Når der tages et infrarødt billede indvendigt i huset, så er det lige omvendt. Her er det ved de mørke/kolde farver, hvor der slipper mest varme ud (eller kulde ind). Undertryk på huset Generelt: Ved at sætte en ventilator (blowerdoor) i en yderdør, suges der luft ud af huset. Undertrykket: For at udligne undertrykket i huset vil der blive suget kold luft udefra ind gennem alle de utætheder, som er i huset. De materialer, som omkranser en utæthed, vil herved blive afkølet. Man kan derefter lokalisere stederne med termografi eller røg, og evt. også suppleres med en vindmåler. Der vil på denne måde kunne findes utætheder, som ikke kan findes med termografi alene. Undertrykket (50 Pa.), som bruges til undersøgelsen, svarer til, at der blæser en frisk til hård vind (10-12 m/s), men på alle facader på én gang. Signaturforklaring Emission: En faktor som angiver forskellige materialers evne til at udstråle varme, Luftfugtighed: Afstand: Lufttemp.:. Temp.: Min. Temp.: : L1:AvgTemp.: L1:Temp.: L1:MinTemp.: (2,3 ): faktoren indregnes for at korrigere den målte temperatur (optimal varmeudstråling = 1 ingen varmeudstråling = 0) Omgivelsernes relative luftfugtighed målt med hygrometer Anslået afstand mellem bygning og kamera Lufttemperatur ved kamera under undersøgelsen Den højeste temperatur registreret i det infrarøde billede Den laveste temperatur registreret i det infrarøde billede Temperaturprofilen i den indlagte linje (L1) i det infrarøde billede (profilens venstre side = den ende af linjen i IR-billedet, hvor der står L1) Den gennemsnitlige temperatur af linjen L1 Den højeste temperatur registreret på linjen L1 Den laveste temperatur registreret på linjen L1 Måling af temperaturer på indlagte punkter i det infrarøde billede Anvendt udstyr Software: IR-kamera: Ventilator: Rapporten er udarbejdet med IrAnalyzer produkter fra GuideIR Wuhan Guide TP8 384x288 pixels Retrotec Q456 + Flowmåler DM-2 mkii Side 17 af 17