Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik



Relaterede dokumenter
Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: Link to publication

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/ Krull, Lars

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Effektvurdering af begivenheder

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Fritidslivet i bevægelse

Grøn Open Access i Praksis

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2),

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Citation for published version (APA): Svidt, K., & Christiansson, P. Bygningsinformatik: anvendelse af IT i byggeprocessen

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

økonomisk effekt vurdering Model og eksempler Line Bjerregaard Jessen Anna Porse Nielsen Jens F. Jensen

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Det nye Danmarkskort hvor er vi på vej hen?

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning Fischer, Jutta. Publication date: 2007

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Synliggørelse og samarbejde Lorentsen, Annette. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Danish University Colleges

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Komponenter og delsystemer

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2010 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Multiple-level Top-down design of modular flexible products

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Transportindikatorers politiske anvendelse og indflydelse

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2011 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2009 og lidt om workshoppen i 2008 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012

Energiøkonomisk boligventilation

Uheldsmodellering: Belægningsskader og risiko

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Danish University Colleges

Roskilde University. Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring. Olesen, Henning Salling. Publication date: 1985

Transkript:

Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Jessen, L. B., Nielsen, A. P., & Jensen, J. F. (2011). Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering: Sådan vurderer du effekterne af et oplevelsesøkonomisk projekt. Aalborg Universitetsforlag. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: februar 27, 2015

Værktøj til Oplevelses økonomisk effekt vurdering Line Bjerregaard Jessen, Manto A/S Anna Porse Nielsen, Manto A/S Jens F. Jensen, ApEx & InViO

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Sådan vurderer du effekterne af et oplevelsesøkonomisk projekt Line Bjerregaard Jessen, Anna Porse Nielsen & Jens F. Jensen 2011 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN 978-87-7112-016-5 Distribution Aalborg Universitetsforlag Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Øst Tlf.: 99407140/99407141 e-mail: aauf@forlag.aau.dk forlag.aau.dk Udarbejdet af Manto A/S, ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) og InViO (Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi) Manto A/S ApEx InViO Knabrostræde 30, 1. sal Kroghstræde 1 Kroghstræde 1 1210 København K 9220 Aalborg Øst 9220 Aalborg Øst Denmark Denmark Denmark Phone: +45 3311 0111 Phone: +45 9940 9028 Phone: +45 9940 9028 www.manto-as.dk www.apex-center.dk www.invio-net.dk Vi investerer i din fremtid INNOVATIONSNETVÆRK / VIDEN / OPLEVELSESØKONOMI

33 Værktøjtil oplevelsesøkonomisk effektvurdering Sådan vurderer du effekterne af Værktøj et oplevelsesøkonomisk projekt 1 2 3 Om baggrunden Det kan værktøjet bruges til Derfor er der et behov for et værktøj 4 5 Design det gode projekt Sådan vurderer du effekterne

44 1 Om ApEx har i forbindelse med et projekt under den europæiske regionalfond fået til opgave at udvikle en ny evalueringsmodel og -metode for oplevelsesøkonomiske tiltag: En oplevelsesøkonomisk effektvurdering. ApEx er derfor gået i samarbejde med Manto om løsningen af opgaven. I processen er også InViO Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi - blevet inddraget som sparringspartner. InViO vil herudover anvende og videreudvikle modellen fortløbende. Baggrund Der har gennem de sidste 10 år været igangsat en lang række oplevelsesøkonomiske projekter, men det har ofte været svært efterfølgende at dokumentere effekterne. I de seneste år har der yderligere været knappe midler og dermed et øget behov for at prioritere og synliggøre effekterne. baggrunden Der er derfor opstået et øget behov for at kunne dokumentere virkningerne af projekter i oplevelsesøkonomiske effektvurderinger. Opgaven er derfor at udvikle en model for effektvurdering, der viser, hvordan offentlige investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter omsættes til regionaløkonomiske og kulturelle effekter. Der er to konkrete resultater af projektet: Et værktøj og en model. Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering er en lettilgængelig introduktion, der kan bruges til fremadrettet at opsætte mål og succeskriterier for oplevelsesøkonomiske projekter. Oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Model og eksempler, er en model, der kan anvendes til at vurdere effekterne af igangværende eller gennemførte oplevelsesøkonomiske projekter. Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering indgår samtidig som bilag til rapporten.

55 2Det kan værktøjet bruges til Både rapporten og værktøjet kan downloades gratis fra Aalborg Universitetsforlags hjemmeside www.forlag.aau.dk. Det er vores forhåbning, at værktøjet vil blive alment udbredt og anvendt af både projektholdere, projektledere og projektansøgere og skabe grundlag for en mere veldokumenteret argumentation for investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. God læselyst Line Bjerregaard Jessen, Manto A/S Anna Porse Nielsen, Manto A/S Jens F. Jensen, ApEx & InViO Modellen kan bruges til at vurdere udbyttet af oplevelsesøkonomiske projekter. Det er testet på konkrete projekter og diskuteret med både praktikere, embedsmænd og teoretikere. Værktøj er tiltænkt både projektholdere og projektledere/projektansøgere i dialogen omkring projektet. Værktøjet kan bruges i dialogen med dem, der bevilliger projektmidler, til at udvikle og designe projekter og til at vurdere deres effekter.

66 3 4 Derfor er der et behov for et værktøj Design det gode projekt I vores arbejde med projekter inden for oplevelsesøkonomien ser vi alt for ofte, at der ikke er tydelig sammenhæng mellem de resultater og effekter, som man ønsker at opnå, og de aktiviteter, der er sat i gang. Et klassisk dilemma i den forbindelse er, at ansøger overdriver de forventede resultater og effekter for at sikre finansieringen. Det betyder, at projekterne nogle gange ender med at få en dårlig evaluering, fordi målsætningerne ikke er blevet indfriede. Samtidig er der ofte kvalitative effekter, som ikke kommer med i vurderingen. Det betyder, at oplevelsesøkonomiske projekter risikerer at blive vurderet på et skævt grundlag og ikke får den anerkendelse, som de fortjener. 4. 1 Skab overblik med projektets logiske model 4. 2 Opstil resultater og effekter 4. 3 Fokuser på projektets vigtigste effekter 4. 4 Underbyg med en forandringsteori 4. 5 Arbejd bagud gennem den logiske model 4. 6 Opsummering: Det gode projekt kort fortalt Oplevelsesøkonomiske projekter risikerer altså at opbygge et dårligt ry på et forkert grundlag. Det skal værktøjet hjælpe med at råde bod på.

77 1 4Skab overblik med projektets logiske model Den logiske model viser sammenhængen mellem projektets centrale faktorer og kan betragtes som et målhierarki fra ressourcer over aktiviteter og resultater til effekter. Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter De ressourcer, der er til rådighed inden for projektets ramme De overordnede aktiviteter, som skal udføres i projektet De leverancer eller produkter, som skabes via projektets aktiviteter Effekter på kort og mellemlang sigt for målgruppen Langsigtede effekter på samfunds-niveau Inden for projektperioden bruges ressourcerne til at lave aktiviteter, der skaber projektets umiddelbare resultater. Projektets resultater skaber effekter for målgruppen. Nogle effekter vil begynde at vise sig i løbet af projektet. Andre vil først optræde efter projektets ophør. Samfundsmæssige effekter viser sig først 3-5 år efter projektet eller senere. Figur 4.1 Den logisk model

88 2 4Opstil resultater og effekter Frem for kun at se på umiddelbare resultater i form af fx kvantitative procesmål, viser effekterne på længere sigt den reelle værdi af et projekt. Resultater Er typisk konkrete produkter af projektets aktiviteter. Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Brugerrettede effekter Er værdifulde forandringer for målgruppen, der rækker ud over projektets levetid. Samfundsmæssige effekter Er direkte forbundet med projektets formål og påvirker ikke kun målgruppen. Typisk sigter et projekt mod 1-3 centrale effekter. Oplevelseszoner Nye teknologiske platforme Nyt mobilt indhold Beriget gæsteoplevelse Nye digitale produkter innovation Nye samarbejdsformer cedygtighed vækst Netværk og samarbejde Viden og erfaring Figur 4.2: Eksempel på resultater og effekter - MoOZ

99 3 4Fokuser på projektets vigtigste effekter Oplevelsesøkonomiske projekter kan potentielt have mange effekter. Det er vigtigt, at den logiske model fokuserer på de brugerrettede og samfundsmæssige effekter, som er direkte relaterede til projektet. Vælg effekter, som er direkte relaterede til projektets: Formål så du vurderer de effekter, der er centrale for projektet produkter eller services, nye organisationsformer, nye samarbejdsformer, netværk og klynger. Udvikling af et attraktivt geografisk område for især borgere, turister og kreative erhverv kan være: Gode oplevelsestilbud, udvikling af by/landskabsrum, styrket socialt fællesskab. Forbedring af rammevilkår for aktører inden for oplevelsesøkonomien. Målgruppe så du kan undersøge adfærdsændringer Samfundsmæssige effekter På samfundsmæssigt niveau er der typisk tale om to typer af effekter: Aktiviteter så effekterne kan kobles til projektets indhold Brugerrettede effekter Eksempler på brugerrettede effekter kan være: Økonomisk vækst kan eksempelvis være: Højere omsætning, nye arbejdspladser, nye virksomheder, ny kapital, øget eksport. Konkurrencekraft i form af fx: Innovation på baggrund af ny viden, kompetencer og metoder, nye Regionaløkonomiske effekter kan eksempelvis være: Økonomisk vækst, iværksætteri og kreativitet, bosætning, attraktionskraft for erhvervslivet, øget konkurrencedygtighed, effektivisering og internationalisering. Kulturelle effekter kan eksempelvis være: Dannel se, mening og identitet, social sammenhængskraft, øget velfærd og livskvalitet samt mangfoldighed.

4 4Underbyg med en forandringsteori En forandringsteori er de samlede forestillinger om årsag og virkning i projektet altså hvad der fører til hvad inden for den logiske model. Udbyg den logiske model dan relationer fra aktiviteter til resultater, o.s.v. ud fra, hvad der er nødvendigt på ét niveau for at opnå det næste. Beskriv de kritiske antagel ser i kæden altså hvis vi sæt ter denne aktivitet i gang, så fører det til denne effekt, fordi sådan og sådan. Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter projektmidler ApEx, en mediekoncern og kreative og tekniske leverandører mobilteknologi arbejdspartnere Mobilteknologiske løsninger Udvikle og afprøve indhold Workshop of konference Brugerstudier om resultater Oplevelseszoner Nye teknologiske platforme Nyt mobilt indhold Netværk og samarbejde Viden og erfaring Projektets kontekst Beriget gæsteoplevelse Nye digitale produkter Samfundsmæssige effekter innovation Nye samarbejdsformer rencedygtighed vækst Figur 4.4: Eksempel på forandringsteori for et oplevelsesøkonomisk projekt - MoOZ I eksemplet er der lavet relationer mellem bestemte aktiviteter, resultater og effekter. Derudover er projektets kontekst tilføjet. Konteksten er relaterede initiativer og strategier, der påvirker projektet. 10 10

5 4Arbejd bagud gennem den logiske model Den logiske model skal have sammenhæng bagudrettet, så der er en realistisk forbindelse fra de samfundsmæssige effekter til projektets aktiviteter og ressourcer. Arbejd dig bagud gennem hvert skridt i forandrings teorien. Start fra de samfundsmæssige effekter, som projektet sigter mod. Tjek at hvert skridt er det rette og tilstrækkeligt for at opnå det næste. Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Er ressourcerne tilstrækkelige til at gennemføre de planlagte aktiviteter? Er aktiviteterne tilstrækkelige til at skabe de ønskede resultater? Er resultaterne tilstrækkelige til at medføre de ønskede forandringer og effekter på længere sigt? Er det realistisk, at de forandringer projektet medfører vil skabe de ønskede samfundsmæssige effekter? Figur 4.5: Kriterier til effektvurdering 11 11

6 4Opsummering: Det gode projekt kort fortalt Den logiske model Opstil en logisk model for projektet, der viser sammenhæng mellem projektets aktiviteter, resultater og effekter. Resultater og effekter Resultater og effekter af projektet er to forskellige ting. Effekterne beskriver de forandringer og den værdi, som resultaterne medfører. De vigtigste faktorer Gennemgå modellen, så den kun indeholder de effekter, der kan forbindes direkte med projektets formål og aktiviteter. Udelad effekter med begrænset forbindelse til projektets formål. De viser ikke projektets reelle værdi. Forandringsteori Underbyg modellen med en forandringsteori. Forandringsteorien beskriver antagelserne om årsag og virkning i projektet. En veludviklet forandringsteori gør det nemmere at lave et godt undersøgelsesdesign, som kan vise effekterne. Arbejd bagud i modellen Tjek sammenhængen bagudrettet. Start fra samfundsmæssige effekter og sørg for at alle led hænger realistisk sammen. Hvert niveau i modellen skal indeholde de elementer, der skal til for at opnå det næste niveau. 12 12

5Sådan vurderer du effekterne Den logiske model og forandringsteorien er udgangspunktet for at lave et godt undersøgelsesdesign. Forandringsteorien beskriver, hvordan projektets aktiviteter fører til ændringer for målgruppen, og det skal bruges til at udvikle en måling og vurdere projektets effekter. Brug den logiske model til at identificere, hvad du skal undersøge og måle. Niveauerne i modellen viser på hvilke tidspunkter i projektets forløb, det er muligt at undersøge effekterne. Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter projektmidler ApEx, en mediekoncern og kreative og tekniske leverandører mobilteknologi arbejdspartnere Hvilke effekter skabes af hvilke resultater? Og hvordan hænger de sammen? Mobilteknologiske løsninger Udvikle og afprøve indhold Workshop of konference Brugerstudier Oplevelseszoner Nye teknologiske platforme Nyt mobilt indhold Netværk og samarbejde Beriget gæsteoplevelse Nye digitale produkter Samfundsmæssige effekter innovation Nye samarbejdsformer rencedygtighed vækst om resultater Viden og erfaring Projektets kontekst Hvornår optræder projektets resultater og effekter? Er der resultater, der produceres i løbet af projektet, som skaber effekter før andre? Figur 5.0: Overblik over resultater og effekter 13 13

Lav dit undersøgelsesdesign 5. 1 En eller flere målinger? 5. 2 Opstil indikatorer 5. 3 Spørgeskema eller interviews 5. 4 Find de temaer, der skal spørges ind til 5. 5 Vælg de rette kilder 5. 6 Foretag en samlet vurdering 5. 7 Sandsynliggør de samfundsmæssige effekter 14 14

1 5En eller flere målinger? En måling er et situationsbillede ved projektet start, midte og/eller efter afslutning af projektet. Den gennemføres ved at måle på niveauet og kvaliteten inden for de områder/emner, hvor man forventer effekter for målgruppen. Effekt Projektperiode Simpel måling Der er grundlæggende to veje at gå, når man vil foretage en effektvurdering på baggrund af monitorering: Eftermåling Midtvejsmåling Simpel måling: En enkelt måling efter projektets afslutning. Forholdsvist enkel at gennemføre, men med lav præcision. Vælges typisk, når der ikke er lavet en nulpunktsmåling. Flere målinger: Måling ved opstart og/eller midtvejs og igen efter afslutning af projektet. (Alternativt ved at gennemføre to tidsforskudte efter-målinger). Kan bruges til at vise den udvikling (marginalændring), der har fundet sted. Er mere omkostningstungt. Nulpunktsmåling Figur 5.1: Forskellige typer målinger Tid 15 15

2 5Opstil indikatorer En indikator bruges til at vise, hvorvidt og hvordan projektets resultater har medført forandringer for målgruppen i retning af de ønskede effekter. Indikatoren skal altså sandsynliggøre omfanget af de tilsigtede effekter. Det er derfor vigtigt, at de indikatorer, du vælger at bruge, er entydige og viser en tydelig sammenhæng. Tag udgangspunkt i de forandringer, som resultaterne vil skabe hos målgruppen: Hvilke forandringer og adfærdsændringer skal finde sted for, at effekterne vil blive opnået? Find tegn og ledetråde, der fortæller noget om forandringen. Tænk på, hvad der karakteriserer den effekt, du ønsker at opnå: Hvad ønsker du mere/mindre af som en del af effekten? Mål: Gennem mobilbaserede tjenester skal der skabes bedre oplevelser for gæsterne ved en attraktion. Oplevelseszoner Nye teknologiske platforme Nyt mobilt indhold Beriget gæsteoplevelse Mulige indikatorer Oplevelsens kvalitet Publikumstilfredshed Opholdslængde på attraktionen Antal genbesøg Anbefalinger af attraktionen til andre Betalingsvillighed Figur 5.2: Eksempler på indikatorer for beriget gæsteoplevelse - MoOZ. 16 16

53 Spørgeskemaer eller interviews 5spørges 4 Find de temaer, der skal ind til Selve målingen eller målingerne kan man gennemføre som en spørgeskemaundersøgelse og/eller på baggrund af kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelse: Bruges i de tilfælde, hvor der er mange aktører involveret i projektet og/ eller man har et rimeligt klart billede af sammenhænge mellem årsag og virkning. Kvalitative interviews: Bruges, hvor der er et forholdsvist begrænset antal aktører, og/eller det er vanskeligt at fastlægge sammenhænge mellem årsag og virkning. Udførelse og relevans Hvilke konkrete resultater har aktiviteterne ført til i forhold til...? I hvilken grad og hvordan er de medførte resultater relevante for...? Forandring Hvilke forandringer har resultaterne medført for...? Værdi I hvor høj grad forventer... at de nye... vil påvirke...? I hvor høj grad vil... være villige til at betale mere for... på baggrund af de nye...? Udbredelse og holdbarhed I hvor høj grad er... integreret i...? I hvilken grad forventer... at opleve varige adfærdsændringer hos...? I hvor høj grad bliver... understøttet eller modarbejdet af projektets kontekst i form af beslægtede initiativer hos...? 17 17

5 Vælg de rette 5Foretag respondenter 6 en samlet vurdering Uanset om man vælger en kvantitativ og/eller en kvalitativ måling med henblik på at kunne vurdere effekterne af projektet, er det de samme respondenter, som er relevante. Nemlig en kombination af: Projektpartnere (kender projektet bedst, men er ikke uafhængige). Slutbrugere (fokus på den samlede oplevelse og projektets værdi som bruger, men uden det store kendskab til projektet). Interessenter omkring projektet (forskellige blik på motiver og udbytte af projektet). Eksperter inden for feltet (uafhængig ekspertviden omkring projektets effekter). Målingen giver svar på, hvordan projektet har skabt forandringer for målgruppen, og hvilken værdi, det har tilført. Ud fra svarene foretages en samlet vurdering af de brugerrettede effekter, projektet har tilvejebragt. Vurder effekterne ved at se på det samlede niveau af forandringer og værdi, og hvor holdbare forandringerne er. Brug de konkrete kvantitative og/eller kvalitative data som udgangspunkt. Er der foretaget flere målinger sammenholdes niveauet af effekt mellem de to målinger. Den effekt og tilførte værdi, der kan forbindes til projektets aktiviteter, viser den faktiske marginale effekt af projektet. 18 18

7 Sandsynliggør de samfunds- 5mæssige effekter Det er ikke muligt på baggrund af modellen umiddelbart at måle de samfundsmæssige effekter af et projekt. Du kan undersøge og vurdere effekterne af projektet på brugerniveau altså de effekter, som optræder for projektets målgruppe. Herefter må du lave en kvalificeret vurdering af projektets sammenhæng med det samfundsmæssige niveau ved at trække på eksisterende viden inden for feltet: Find eksisterende data, undersøgelser eller casestudier, der viser hvordan ændringer i fx en bestemt branche, type af virksomheder eller særlige kunder påvirker samfundsniveau og relater det til din effektvurdering. Brug eksisterende litteratur og teori til at understøtte sammenhængen i din forandringsteori. 19 19