Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Relaterede dokumenter
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

Vandundersøgelse Frit chlor og total chlor Del 2: Kolorimetrisk metode N,N-diethyl-1,4- phenylendiamin

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

NYT FRA 2006/2 ISSN: Årsberetning... 1 Referencelaboratoriets arbejdsprogram

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

NYT FRA 2009/2 ISSN:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2017/2, den 30.

Vandundersøgelse Biokemisk oxygenforbrug over n døgn, (BODn) Del 1: Fortyndings- og podningmetode med tilsætning af allylthiourinstof

Vandundersøgelse Biokemisk oxygenforbrug over n døgn (BOD n ) Del 2: Metode uden fortynding

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

cc: Til: Ulla Lund Fra: Dato: QA: Emne: drænvand) og bilag pladsperkolat (bilag (bilag Gran-plot. Metodekrav M037 Prøvetypee Grundvand Parameter

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium

Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2012/4, den 27. november 2012

Årsberetning 2006 af Ulla Lund

Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/1, den 11.

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Vandundersøgelse Fri klor og total klor Del 1: Titrimetrisk metode N,N-diethyl-1,4-phenylendiamin

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Til: cc: Ulla Lund. Fra: 11. juli Dato: QA: Emne: Bekendtgørelsens. Analysemetode. relse om grund. Analyse. Behov. grænse. Efter de.

Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/1, den 24. april 2013

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til ekstern kvalitetssikring. By- og Landskabsstyrelsen

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

NYT FRA 2008/1 ISSN:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

TILSYNSRAPPORT Poolen ved Grandtoften fritidscenter. *Maksimal omsætnings tid (timer)

Referat af 47. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på miljøområdet

Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/2, den 17. september 2013

Sammenligning af metoder Total kvælstof i marine prøver. Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax??

Bestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Styringsgruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser. Anders Favrbo og Ulla Lund, DHI - Institut for Vand og Miljø

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Modificerede metoder - Metodevalidering Akkreditieringsdag 14. juni 2018

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.

Miljømålinger Referencelaboratoriet og Certificeringsordningen

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse. Miljøstyrelsen

Lovgrundlag og godkendelser

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Transkript:

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Strandesplanaden 110 DK-2665 Vallensbæk Strand, Danmark Tel: +45 7022 4230 Fax: +45 7022 4255 e-mail: mik@eurofins.dk Web: www.eurofins.dk Klient Projekt Miljøstyrelsen Klientens repræsentant Lis Morthorst Munk Projekt Nr. Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Forfattere Kirsten Jebjerg Andersen Dato December 2005 Godkendt af Udkast til rapport KJA UOL UOL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Miljøstyrelsen Referencelaboratoriets styringsgruppe Antal kopier Lis Morthorst Munk 5 10

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...2 2 Beskrivelse og sammenligning af standarder for bestemmelse af frit og total chlor i vand...3 2.1 DS/EN ISO 7393-1:2002 og DS 282:1990 titrimetrisk metode...3 2.2 DS/EN ISO 7393-2:2002 og DS 283:1990 kolorimetrisk metode...4 3 Analysekvalitet...6 4 Konklusioner og anbefalinger...8 5 Referencer...9 1

1 Baggrund Nærværende rapport indeholder en vurdering af valg af metode for bestemmelse af frit og total chlor i vand. Vurderingen er aktuelt i forbindelse med revisionen af Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 637 om kvalitetskrav til miljømålinger. I vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 1988 - Kontrol med svømmebade - er stillet krav til indholdet af frit og bundet chlor (bundet chlor = total chlor minus frit chlor) i forbindelse med kontrol med svømmebade /7/. Der henvises til anvendelse af DS 282 (titrimetri) eller DS 283 (kolorimetri) som målemetoder. Der stilles ikke kvalitetskrav med hensyn til bestemmelse af frit og total chlor i svømmebadsvand i bekendtgørelse 637 fra 1997. I forslag til revision af bekendtgørelse 637 er indført kvalitetskrav til måling af frit og total chlor i svømmebadsvand. Kravene er analoge til måling af frit og total chlor i drikkevand, se nedenfor. I bekendtgørelse nr. 871 vedrørende vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /8/ stilles krav til indhold af frit og total chlor i drikkevand. I bekendtgørelse nr. 637 om kvalitetskrav til miljømålinger /9/ stilles krav om overholdelse af kvalitetsklasse 2 samt krav om en maksimal total standardafvigelse på 0,03 mg/l frit chlor og 0,03 mg/l total chlor for drikkevand. Krav til målemetode for total og frit chlor er anvendelse af DS 282:1990 eller DS 283:1990. Begge standarderne DS 282:1990 /1/ samt DS 283:1985 /2/ til måling af chlor (ved henholdsvis titrimetrisk og kolorimetrisk metode) er ophævede som danske standarder - og er erstattet af DS/EN ISO 7393-1:2002, henholdsvis DS/EN ISO 7393-2:2002. På trods af ophævelse som dansk standard vil en standard fortsat være gældende, hvis standardens anvendelse fremgår af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger mv. Såfremt der ikke er tekniske eller administrative begrundelser for at opretholde en ophævet dansk standard tilstræbes dog at henvise til seneste version af en europæisk standard. Nærværende notat indeholder en redegørelse for ligheder og forskelle i de to sæt af standarder med henblik på vurdering af om DS/EN ISO 7393-1:2002, henholdsvis DS/EN ISO 7393-2:2002 kan erstatte DS 282 og DS 283. 2

2 Beskrivelse og sammenligning af standarder for bestemmelse af frit og total chlor i vand Der anvendes samme princip i de to sæt standarder: DS/EN ISO 7393-1:2002 og DS 282:1990: Frit chlor reagerer med N,N-diethyl-pphenylendiamin (DPD) i ph-intervallet 6,2 6,5 under dannelse af et rødt farvestof, hvis koncentration kan bestemmes ved titrering med jern(ii) opløsning. Bundet chlor reagerer på samme måde med DPD ved tilstedeværelse af iodidioner. DS/EN ISO 7393-2:2002 og DS 283:1985: Frit chlor reagerer med N,N-diethyl-pphenylendiamin (DPD) i ph-intervallet 6,2 6,5 under dannelse af et rødt farvestof, hvis koncentration kan bestemmes kolorimetrisk. Bundet chlor reagerer på samme måde med DPD ved tilstedeværelse af iodidioner. Der er i et informativt national anneks i DS/EN ISO 7393-1:2002 redegjort for forskellene mellem DS/EN ISO 7393-1:2002 og DS 282:1990, henholdsvis DS/EN ISO 7393-2:2002 og DS 283:1985. 2.1 DS/EN ISO 7393-1:2002 og DS 282:1990 titrimetrisk metode DS 282 er trukket tilbage som dansk standard og erstattet af DS/EN ISO 7393-1, der anvender samme analyseprincip. DS 282 blev erstattet af DS/EN ISO 7393-1:2001. Denne standard er i 2002 erstattet af DS/EN ISO 7393-1:2002, som er gældende version. (Eneste forskel på 2001 og 2002 versionen er, at 2002 versionen indeholder en dansk oversættelse af den engelske tekst). Følgende forskelle er anført: DS/EN ISO 7393-1 DS 283 Bemærkning - Advarsel om mulig karcinogen effekt af DPD - Advarsel om karcinogen og allergen effekt af kaliumdichromat - Advarsel om karcinogen effekt af arsen Anbefaler tilsætning af kviksølv til phosphatbuffer for at hindre mikrobiel vækst og for at eliminere evt. interferens fra tilstedeværende iodid. Specificerer, at vandet skal checkes for reducerende og oxiderende stoffer forud for anvendelse farvereaktioner Åbner mulighed for anvendelse af kommercielt færdigblandet reagens 3 Manglende advarsel bør påpeges af DS i en senere revision af DS/EN ISO 7393-1 (ISO 7393-1 er fra 1985) - I den danske oversættelse af DS/EN ISO 7393-1 er anført, at denne fremgangsmåde ikke er en del af standarden (og dermed ikke anbefales). Indeholder ikke test for oxiderende eller reducerende stoffer, blot står anført, at vandet ikke må forbruge chlor. -

på pulver eller tablet form af bufferopløsning, DPD og iodid. Anvendelse af burette med mindste indstilling 0,02 ml Stamopløsning af jern(ii)sulfat indstilles I ISO 7393/1:1985 er anført en forkert beregningsformel for koncentrationen af den standardiserede ammonium jernsulfat opløsning. Derfor er udgivet et separat ændringsblad. Dette er ikke ændret i DS/EN ISO 7393-1:2002 i engelsk version, men rettet i den danske oversættelse af den engelske tekst. Anvendelse af burette med mindste indstilling 0,01 ml Næppe signifikant indflydelse på analysekvaliteten, ændring i potentiel fejl 0,2 %. Anvendes til reagenser, hvor tabs i øvrigt er tilladt anvendt. Næppe kvalitetsmæssig Fortyndet reagens (der fremstilles direkte) indstilles indflydelse - Fejl i beregningsformel bør påpeges i næste 5-års revision af standarden. DS/EN ISO 7393-1:2002 (ISO 7393-1:1985) indeholder til forskel fra DS 282 ikke advarsler om risici ved anvendelse af kemikalier i forbindelse med standardens anvendelse. Dette beror sandsynligvis på, at ISO standarden ikke er ændret siden udgivelsen i 1985. De manglende advarsler er påpeget i et dansk informativt anneks i DS/EN ISO 7393-1:2002. ISO standarden åbner mulighed for anvendelse af kommercielle færdigfremstillede reagenser på pulver eller tablet form af bufferopløsning, DPD og iodid. Dette er der ikke mulighed for i DS 282. På trods heraf viser en rundspørge at anvendelse af færdigfremstillede reagenser for bestemmelse af total og frit chlor er almindelig praksis på nogle danske laboratorier. Analysen skal foretages på stedet og anvendelsen af færdigfremstillede reagenser er derfor praktisk. 2.2 DS/EN ISO 7393-2:2002 og DS 283:1990 kolorimetrisk metode DS 283 er trukket tilbage som dansk standard og erstattet afds/en ISO 7393-2, der anvender samme princip. DS 283 blev erstattet af DS/EN ISO 7393-2:2001. Denne standard er i 2002 erstattet af DS/EN ISO 7393-2:2002, som er gældende version. (Eneste forskel på 2001 og 2002 versionen er, at 2002 versionen indeholder en dansk oversættelse af den engelske tekst). De samme forskelle som konstateret for de titrimetriske standarder kan findes for de tilsvarende kolorimetriske standarder, så vidt angår advarsler om reagensernes anvendelse, henholdsvis anvendelse af kommercielle reagensblandinger. De manglende advarsler i ISO standarden beror på, at ISO standarden ikke er ændret siden udgivelsen i 1985. ISO/EN 7393-2:2002 indeholder to analyseprincipper. Det ene princip er en komparatormetode og det andet princip er absorbansmåling med et spektofotometer og sammenligning med en kalibreringskurve. Mulighed for anvendelse af komparator er ikke tilstede i DS 283:1990. Her 4

er kun angivet absorbansmåling med et spektrofotometer. En komparator er et udstyr med en permanent farveskala af indfarvet glas. Der stilles ikke i standarden krav til komparatoren ud over, at den skal være beregnet til DPD målinger i området 0,03 til 5 mg/l chlor. Den manglende differentiering mellem anvendelse af sammenligning med kalibreringsopløsninger og anvendelse af en komparator er en mulig kilde til kvalitetsforskelle. Der er ikke i standarden stillet kvalitetskrav til komparatoren og derfor bør komparatormetoden i DS/EN ISO 7393-2 ikke anvendes til kontrol af drikkevand eller svømmebadsvand. Referencelaboratoriet har ikke data, der belyser eventuelle forskelle på komparatormetoden og absorbansmåling ved spektofotometer. I vejledning nr. 3 1988 /7/ er anført, at komparatormetoden ikke bør anvendes, da den visuelle bedømmelse af farvestyrken (i komparatormetoden) er behæftet med for stor usikkerhed. 5

3 Analysekvalitet TOTAL CHLOR (mg/l Cl 2 ) PRØVETYPE T N m S r S L S R CV r CV L CV R REF Syntetisk prøve 0,51 16 0,502 0,019 0,033 0,039 3,8 6,5 7,6 9401 0,51 15 0,512 0,015 0,040 0,043 3,0 7,8 8,4 9401 2,89 15 2,85 0,032 0,102 0,108 1,2 3,5 3,7 9401 1,51 34 1,41 0,024 0,072 0,076 1,6 4,8 5,0 9904 1,10 14 1,07 0,005 0,149 0,149 0,5 14 14 0203 Bassinvand 1,67 34 1,66 0,023 0,111 0,113 1,4 6,6 6,8 9904 2,97 34 2,90 0,054 0,197 0,204 1,8 6,6 6,9 9904 0,76 14 0,755 0,021 0,153 O,154 2,8 20 20 0203 0,54 14 0,540 0,010 0,076 0,077 1,9 14 14 0203 FRIT CHLOR (mg/l Cl 2 ) PRØVETYPE T N m S r S L S R CV r CV L CV R REF Bassinvand - 16 0,830 0,028 0,085 0,090 3,4 10 11 9401-16 0,801 0,020 0,079 0,082 2,5 9,9 10 9401-16 0,453 0,018 0,076 0,078 4,1 17 18 9401-15 0,668 0,018 0,065 0,067 2,8 9,9 10 9401 1,17 32 1,19 0,020 0,064 0,067 1,7 5,5 5,7 9904 0,37 13 0,38 0,010 0,194 0,194 2,8 53 53 0203 0,28 14 0,27 0,016 0,071 0,073 5,7 27 27 0203 Der findes ikke data fra præstationsprøvninger, der belyser kvaliteten af analyse af frit chlor og total chlor i drikkevand. Resultaterne i den senest afholdte præstationsprøvning for bassinvand tyder på en dårligere nøjagtighed i udførelse af analysen for total chlor end tidligere er set. Kravene til analysekvalitet for bestemmelse af total chlor som anført i udkast til revision af bekendtgørelse 637 er ikke opfyldt. For frit chlor er koncentrationerne i præstationsprøvningen lave og i betragtning heraf er kvalitetskravene overholdt. Antages det, at kvaliteten ved bassinvand afspejler den kvalitet, der også kunne opnås i drikkevand (samme metode), viser resultaterne, at krav til kvalitet næppe heller ville være overholdt for bestemmelse af total chlor i drikkevand. Tidligere data tyder dog på, at det er muligt at overholde analysekvalitetskravene som foreslået i revideret bekendtgørelse 637 for frit og total chlor i bassinvand ved anvendelse af DS 282 og DS 283. I præstationsprøvningerne er udelukkende anvendt DS 282 og DS 283. På chloranalysedagene, hvor præstationsprøvningerne har foregået, har både deltaget laboratorier, der har anvendt færdigfremstillede reagenser og laboratorier, der har foretaget analyserne efter DS 282 og DS 283. Der er ikke fra præstationsprøvningerne data, der belyser hvilken indflydelse anvendelse af færdigfremstillede reagenser har. Det kan ikke med de tilgængelige data udelukkes, at anvendelse af færdigfremstillede reagenser har en indflydelse på den vigende analysekvalitet, der blev konstateret ved præstationsprøvningen i 2003 (chloranalysedage). For svømmebadsvand er kvalitetskrav til indholdet af frit chlor, henholdsvis bundet chlor følgende /7/: 6

Bundet chlor: Indholdet skal være så lavt som muligt, vejledende værdi er 0,5 mg/l chlor og maks. Indhold er 1,0 mg/l chlor. Frit chlor: minimum indhold 0,5 mg/l chlor og maks. indhold 3 mg/l chlor (gældende for bassiner på mindst 25 m). Et krav til maksimal total standardafvigelse for total og frit chlor på 0,03 mg/l chlor og kvalitetsklasse 2 for svømmebadsvand (tilsvarende anvendt for drikkevand) vurderes nødvendige i forhold til en kvalitetsmæssig vurdering af indholdet. En maksimal total standardafvigelse på 0,03 mg/l chlor svarer til et detektionsgrænsekrav på 0,1 mg/l chlor. Da der er krav om kontrol af vejledende værdi for bundet chlor på 0,5 mg/l chlor og maksimal værdi for bundet chlor på 1 mg/l chlor (10 gange detektionsgrænsen for total chlor - bundet chlor beregnes ved differensmåling) anbefales, at krav til maksimal total standardafvigelse for total chlor ikke sættes højere end tilfældet er for kontrol af drikkevand, nemlig 0,03 mg/l chlor. Da frit chlor indgår i differensberegningen for udregning af bundet chlor, bør kravene til kvaliteten af analysen for frit chlor mindst være de samme som kravene til kvaliteten for analyse af total chlor. 7

4 Konklusioner og anbefalinger Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 637 om kvalitetskrav til miljømålinger stiller krav til anvendelse af DS 282 eller DS 283 ved kontrol af total chlor og frit chlor i drikkevand. Et tilsvarende krav er ikke formuleret i bekendtgørelsen for bassinvand. I vejledning for svømmebade er det dog anført, at måling for total og frit chlor skal udføres med DS 282 eller DS 283. En væsentlig teknisk forskel på standarderne DS 282 og DS/EN ISO/EN 7393-1 (titrimetri), henholdsvis på DS 283 og DS/EN ISO 7393-2 (kolorimetri) er, at de internationale standarder (EN/ISO) tillader anvendelse af kommercielle færdigblandede reagenser. En rundspørge blandt danske laboratorier viser imidlertid, at anvendelsen af disse reagenser allerede har en betydelig udbredelse på danske laboratorier. Referencelaboratoriet har ikke data, der belyser eventuelle kvalitetsforskelle, der hidrører fra anvendelse af kommercielle færdigfremstillede reagenser frem for fremstilling af reagenserne på laboratoriet. Senest afholdte chloranalysedage (præstationsprøvning), hvor også færdigfremstillede reagenser blev anvendt, afslørede en vigende analysekvalitet. Det kan ikke afvises, at anvendelse af færdigfremstillede reagenser kan være en del af forklaringen på den vigende analysekvalitet. På denne baggrund anbefales det, at der foretages en sammenligning af analysekvaliteten, som den kan opnås ved anvendelse af reagenser fremstillet i laboratoriet og den analysekvalitet, der kan opnås ved anvendelse af et udsnit af færdigfremstillede reagenser, som er kommercielt tilgængelige. En stillingtagen til ændring af standard henvisningen med hensyn til både DS 282 og DS 283 bør afvente undersøgelsens resultater. ISO/EN 7393-2:2002 indeholder en mulighed for at anvende komparator, frem for absorbans måling med et spektofotometer og sammenligning med en kalibreringskurve. Denne mulighed er ikke tilstede i DS 283:1990. Anvendelse af komparatormetoden anbefales ikke i forbindelse med kontrol af drikkevand eller svømmebadsvand, da anvendelse af komparatormetode er en mulig kilde til manglende nøjagtighed. Ved et eventuelt ønske om ændring af standardhenvisningen i den reviderede bekendtgørelse, jf. ovenstående undersøgelse, bør det klart fremgå, at i DS/EN ISO 7393-2 kan kun absorbansmålemetode anvendes. Det anbefales, at der stilles samme kvalitetskrav til analyse af total chlor og frit chlor i bassinvand, som der er stillet til analyse af drikkevand. Det er samme analysemetode, der anvendes og det er ikke relevant at slække på kvalitetskravene i forhold foreslåede kravværdier til indhold af frit og total chlor i bassinvand. Da analyseparameteren i standarderne refererer til bestemmelsen af total chlor, henholdsvis frit chlor, og da bundet chlor beregnes som total chlor minus frit chlor, anbefales at kvalitetskravene stilles til frit chlor og total chlor (frem for frit chlor og bundet chlor). 8

5 Referencer 1. DS 282:1990 Vandundersøgelse. Chlor Titrimetrisk metode. 2. udg. 2. DS 283:1985. Vandundersøgelse. Chlor Kolorimetrisk metode. 1. udg. 3. DS/EN ISO 7393-1, 2nd ed. Vandundersøgelse Bestemmelse af frit og totalt chlor Del 2: Titrimetirisk metode N,N-diethyl-1,4-phenylendiamin 4. DS/EN ISO 7393-1, Technical corrigendum 1 5. DS/EN ISO 7393-2, 1st ed. Vandundersøgelse Bestemmelse af frit og totalt chlor Del 2: Kolorimetrisk metode N,N-diethyl-1,4-phenylendiamin 6. DS/EN ISO 7393-3, 1st ed. Vandundersøgelse Bestemmelse af frit og totalt chlor Del 3: Iodometrisk metode 7. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 3 1988. Kontrol af svømmebade 8. Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse 871 af 21/09 2001: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 9. Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse 637 af 30 juni1997. Bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. 9