Ældreguide. Ældrerådet i Kolding Kommune



Relaterede dokumenter
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

KOLDING KOMMUNES AKTIVITETSCENTRE

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOMMUNES SENIORPOLITIK fordi selvværd er mere end velfærd

1 Assens Ældreråd Praktiske oplysninger til ældre i Assens Kommune ÆLDRERÅD

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI

Kolding kommunes aktivitetscentre

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOLDING KOMMUNES SENIORPOLITIK fordi selvværd er mere end velfærd. liv

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandard for plejeboliger

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation

Vejledende serviceniveau for. Når du ansøger om en plejebolig 2018/19

Hjemmehjælp til pleje og praktisk bistand i Odder Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Rehabilitering Personlig pleje

Tilbud til Ældre Pjece 2018

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Ældrerådet. Referat. Mødedato: 9. februar Mødetidspunkt: 11:00. Sluttidspunkt: 12:10. KUC, Ågade 27, 6000 Kolding

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Information om hjemmehjælp

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019

KVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx. Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Rehabilitering Praktisk hjælp

Din hjemmepleje din støtte

Seniorpolitik 2017 og frem

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 11. oktober Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen

Ældrepolitikken udkast

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

Hvis du har brug for en plejebolig

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Ældrerådet. Referat. Mødedato: 10. marts Mødetidspunkt: 10:30. Sluttidspunkt: 12:00. KUC, Ågade 27, 6000 Kolding

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

Sidenr Ældrerådet. Referat. Mødedato: 12. januar Mødetidspunkt: 10:30. Sluttidspunkt: 12:00. KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Kolding Kommunes Brugerstyrede. Aktivitetshuse

Værdigheds-politik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Forebyggende hjemmebesøg

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune?

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp

NOTAT. 18. maj Ældreudvalget

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Rehabilitering, træning og genoptræning. Kvalitetsstandarder Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Kvalitetsstandard. Aktivitetscentre. Social og Omsorg Kvalitetsstandarder - Aktivitetscentre

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Værdighedspolitik FORORD

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Rehabilitering, træning og genoptræning. Byrådet 19. december Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Thisted Kommunes servicetilbud til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje omfatter:

plejecentre VelKOMMen til plejecentret SOlVOGnen

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Typer af boliger og beliggenhed. Hvem kan få en ældrebolig i Esbjerg Kommune? Tildeling af ledige ældreboliger

Information om hjemmehjælp

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2018/2019

Overordnet kvalitetsstandard Servicelovens 83 a og 83, 84 samt klippekort. Skive Kommune Visitation & Hjælpemidler

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune

Politikken om Det Gode Samarbejde

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

INFORMATION OM BESKYTTET BESKÆFTIGELSE OG AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE.

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Generelle forudsætninger på tværs af centre:

PRAKTISK HJÆLP I HJEMMET

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Transkript:

Ældreguide Ældrerådet i Kolding Kommune

2 Ældreguide - Kolding Kommune Brugerstyrede aktiviteter på plejecentre På 5 af Kolding Kommunes plejecentre er der brugerstyrede aktiviteter. Olivenhaven Munkevænget 10 6000 Kolding tlf.: 79 32 79 79 Kløverhøj Kløvervej 44 6000 Kolding tlf.: 76 34 74 44 Munkensdam Tøndervej 102 6000 Kolding tlf.: 76 32 56 00 Toftegården Hovedgaden 28 6064 Jordrup tlf.: 75 55 60 44 Vonsildhave Hjarupvej 10 6000 Kolding tlf.: 76 30 82 70 Brugerstyrede aktivitetshuse Derudover er der en række brugerstyrede aktivitetshuse fordelt i hele kommunen. Centrum Vestergade 3 6051 Almind Engbo Hejls Landevej 57 6094 Hejls Aktivitetscentret Storegade 3 6640 Lunderskov Aktivitetshuset Bjert Vesterløkke 10 6091 Sdr. Bjert Lindely Lindegade 2 6580 Vamdrup Lokalcenter Taps Ødisvej 22, Taps 6070 Christianfeld Lærkebo Sjølund Gade 28 6093 Sjølund Midtgården Nicolaiplads 10 6000 Kolding Oasen Bavnehøj 177, V. Nebel 6040 Egtved Paletten Norgesvej 6 6000 Kolding Seniorhuset Skolevej 10 6070 Christiansfeld Stepping Midtpunkt Nørre Allé 1, Stepping 6070 Christiansfeld Svinget Hechtsvej 5 6052 Viuf Toften Kirkely 24 6000 Kolding Plejecentre i Kolding Kommune Plejecenter Bertram Knudsens Have Bertram Knudsens Vej 178 6000 Kolding Tlf.: 79 79 80 30 Birkebo Plejecenter Skovvænget 11A 6070 Christiansfeld Tlf.: 79 79 83 60 Plejecenter Dreyershus Agtrupvej 22 6000 Kolding Tlf.: 76 34 30 00 Plejecenter Elim Villagade 2 6580 Vamdrup Tlf.: 75 58 19 33 Plejecenter Kirsebærhaven Kirsebærvej 4 6000 Kolding Tlf.: 76 32 54 00 Kongebrocentret Kongebrocentret 1-4 6070 Christiansfeld Tlf.: 73 20 20 20 Kongsbjerghjemmet Reinholdt Bakke 27 6640 Lunderskov Tlf.: 79 79 83 41 Munkensdam Plejecenter Tøndervej 102 6000 Kolding Tlf.: 76 32 56 00 Olivenhaven Plejecenter Munkevænget 10 6000 Kolding Tlf.: 79 79 85 10 Plejecenter Teglgårdsparken Sct. Hedvigsvej 5 6000 Kolding Tlf.: 76 97 40 60 Plejecenter Toftegården Hovedgaden 28 6064 Jordrup Tlf.: 75 55 60 44 Plejecenter Vesterled Ødis Byvej 6 6580 Vamdrup Tlf.: 76 92 89 90 Plejecenter Vonsildhave Kløvervej 44 6000 Kolding Tlf.: 76 34 74 44 Midlertidige pladser Egebo Vesterløkke 10 6091 Bjert Tlf.: 75 57 21 87

3 Til dig fra Kolding Ældreråd Du sidder nu med en brochure i hånden, der præsenterer Ældrerådet i Kolding. På de følgende sider kan du finde informationer omkring Kolding Ældreråd, hvilke opgaver vi løser, og hvordan vi samarbejder med Kolding Kommune. Derudover indeholder brochuren en række praktiske oplysninger, som kan være vigtige for dig, som er over 60 år og bosat i kommunen. Herunder relevante informationer omkring hjælp og pleje, økonomi samt de mange spændende tilbud i kommunens aktivitetscentre. Du finder også en række aktuelle kontaktoplysninger, så du ved, hvor du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Som ældre borger er der en række særlige forhold som gør sig gældende. De fleste af os har i seniortilværelsen nogle muligheder og nogle begrænsninger, som er helt unikke i denne del af livet. I Kolding Kommune er der mange tilbud for både de stærke og de svagere ældre, og de fleste af de tilbud har vi valgt at præsentere i denne brochure. I Kolding Ældreråd mener vi, at det skal være så nemt og trygt som muligt at være borger i kommunen også i seniortilværelsen - og det vil vi gerne bidrage til. Vi håber, at du får glæde af brochuren! Mange tilbud i Kolding Kommune Det er vigtigt for os at informere om, hvad det vil sige at have et Ældreråd der taler de ældre borgeres sag, og hvorfor din interesse for Ældrerådet har betydning for de resultater, vi opnår.

4 Ældreguide - Kolding Kommune Bent E. Nielsen Tlf.: 7556 1117 Bent R. Justesen Tlf.: 7551 8545 Christian Gøttig Tlf.: 7456 1703 Ellen Andersen Toldshøj Tlf.: 2349 4110 Henry Clausen Tlf.: 6054 9326 Ingelise Johnsen Tlf.: 7558 1634 Inger Rotne Tlf.: 7558 5678 Kolding Ældreråd Kolding Ældreråd består af 13 folkevalgte medlemmer, som brænder for at give de ældre borgere de bedste vilkår. Det er et lovkrav at alle kommuner har et Ældreråd. Ældrerådet skal blandt andet fungere som sparringspartner for byrådet i forhold til alle sager der omhandler ældreområdet. Kommunen og byrådet har derfor pligt til at høre Ældrerådet i sager, der påvirker hverdagen for kommunens ældre borgere. Tavshedspligt Ældrerådet har tavshedspligt. Har du en sag eller et emne, som du mener Kolding Ældreråd bør tage sig af, må du gerne kontakte os. Et neutralt talerør I Ældrerådet løser vi mange opgaver, men den fornemste er at fungere som talerør for de ældre borgere. Partipolitisk er Ældrerådet neutralt og uafhængigt af organisationer, hvilket er en forudsætning for et godt samarbejde med politikerne og forvaltningen og for de ældre borgeres tillid. Ældrerådets medlemmer Alle medlemmer af Ældrerådet er 60+ og frivillige. Vi har meget forskellige baggrunde og viden, hvilket er en stor styrke i vores daglige arbejde. Vores grundlag for at være med i Kolding Ældreråd er, at vi vil gøre en indsats for vores ældre medborgere. Når vi udtaler os på Ældrerådets vegne, kan du være sikker på, at det er det samlede Ældreråd, som udtaler sig. Vi hverken kan eller vil forhindre medlemmer af Kolding Ældreråd i at udtale sig om egne holdninger, men som Ældreråd står vi sammen om de ældres vilkår. Et godt samarbejde Vi er i tæt kontakt med alle aktivitets- og plejecentre, og vi ved derfor altid, hvad der rører sig på ældreområdet. Den indsigt er vigtig for at kunne give kvalificerede tilbagemeldinger på høringer, og selv om vi ikke kan beslutte noget, kan vi se på politikernes beslutninger, at de meget ofte har lyttet til vores indsigelser og råd. Det er vi naturligvis glade for på alle ældre borgeres vegne.

5 Ivan A. D. Johansen Tlf.: 2020 3244 Jytte Duus Andersen Tlf.: 4079 5911 Molle Lykke Nielsen Tlf.: 2932 2931 Niels Erik Thrane Tlf.: 7552 3216 Ritta Ravnholt Tlf.: 7552 7330 Svend Aage Schiermer Tlf.: 2242 7442 Valg til Ældrerådet Hvert fjerde år er der valg til Ældrerådene. Næste gang, der er valg til Kolding Ældreråd, er i efteråret 2017. Alle borgere, som er bosiddende i Kolding Kommune og er fyldt 60 år på valgdagen, kan både stemme til valget og selv stille op. Afstemningen Indtil 2013 har valget til Kolding Ældreråd foregået som brevafstemning. Valgdeltagelsen har været nogenlunde konstant, og vi oplever at der generelt er interesse for Ældrerådets arbejde. Ved valget i 2013 blev det muligt at stemme digitalt, således at man frit kunne vælge, om man ønskede at stemme pr. brev eller digitalt. Denne mulighed har ikke ændret ved valgdeltagelsen, men den digitale mulighed blev benyttet ved cirka hver fjerde stemmeafgivelse. Fremtidige valg forventes at foregå på samme måde; med mulighed for at brevstemme eller benytte digital stemmeafgivelse. Få medbestemmelse I forbindelse med valget til Ældrerådet er der to centrale måder, du kan få medbestemmelse på. Du kan stille op, og du kan stemme. Der er stor interesse for at blive medlem af Kolding Ældreråd blandt de ældre borgere i kommunen. Til valget i 2013 stillede 24 kandidater op til de 13 pladser, og det er flot. I Ældrerådet vil vi opfordre alle, som har interesse i at arbejde for de ældres vilkår, til at stille op til valget i 2017. Mange kandidater og en høj valgdeltagelse er ikke kun en anerkendelse af Ældrerådets arbejde, men også et signal til politikerne om, at vi er mange, som interesserer os for vores ældre medborgere. Din stemme er med til at skabe politisk opmærksomhed på ældreområdet. Vi er mange, som vil vores ældre medborgere det bedste og det kan vi også vise ved at stemme til Ældrerådsvalget.

6 Ældreguide - Kolding Kommune Ældre i Kolding Kommune Gode Muligheder for et godt SENIORLIV krolf

7 Ældrerådet ser Kolding Kommune som et godt sted at være ældre borger. Vi har skønne omgivelser, masser af aktiviteter og politikere der lytter til os. Når vi møder de ældre borgere, deres pårørende og personalet i hverdagen på centrene, får vi det indtryk, at det generelt fungerer rigtig godt. Det er vi naturligvis meget glade for, men vi er også opmærksomme på, at det ikke må blive en sovepude for os. I Ældrerådet anerkender vi de gode vilkår, men vi er også klar til at gribe fat, når der er behov for ændringer. Der bliver lyttet til Ældrerådet, fordi vi har de ældres opbakning. Resultaterne bliver ikke altid som vi ønsker dem, men generelt er vi med til at skabe gode vilkår for de ældre borgere. Der er mange aktiviteter og tilbud samt mulighed for støtte og hjælp, til de der måtte have brug for det. Den store opbakning til seniorarrangementerne tolker vi også som et godt og levende miljø for kommunens 60+ ere.

8 Ældreguide - Kolding Kommune Kolding vi designer det gode liv Sammen med borgere og medarbejdere i Kolding vil byrådet gerne designe det gode liv for alle aldersgrupper. Derfor er der løbende en dialog mellem Ældrerådet, byrådet og andre med interesse for seniorområdet. Vi arbejder med undersøgelser af virkeligheden for hele tiden at kunne finde den bedste ramme for et godt seniorliv. Fremtidens udfordringer Antallet af borgere over 65 år i Kolding Kommune stiger med 22 procent frem mod 2018. Det betyder at ny viden og ny teknologi vil få plads i vores hverdag, så flest mulige ressourcer kan gå til dem, som behøver det mest. I Ældrerådet er vi ældrepolitiske over en bred kam, men vi er nødt til at forholde os til udviklingen på området. Hjælp til selvhjælp og velfærdsteknologi er områder som skal være med til at sikre et godt seniorliv også i fremtiden. Det ser vi i Ældrerådet ikke noget problem i, så længe at de varme hænder og den personlige kontakt beholder deres retmæssige plads i hverdagen. Viden er afgørende for at kunne imødegå fremtidens udfordringer, og vi er glade for, at både de ældre borgere og alle andre løbende informerer os om nye informationer og undersøgelser. Det er med til at give os et godt grundlag til at forme fremtiden.

9 Digitalisering Fra 1. november 2014 skal alle have en digital postkasse. Det betyder, at alt skriftlig kommunikation mellem det offentlige og dig bliver digital. Derfor vil vi i Kolding Ældreråd informere om den nye digitale postkasse, og hvordan du får hjælp til at benytte den. Den digitale postkasse Din personlige digitale postkasse er knyttet til dit CPR-nummer, og postkassen følger dig uanset din bopæl. Digital Post afløser ikke e-boksen, men er et supplement. Formålet er at lette kommunikationen mellem dig og det offentlige. Den digitale postkasse skal, lige som en almindelig postkasse, tømmes. Det er dit eget ansvar, at det sker. I Ældrerådet vil vi opfordre dig til at søge hjælp og rådgivning i god tid, hvis du har behov for det. Det er muligt at give f.eks. et familiemedlem lov til at hjælpe med alt det tekniske. Denne mulighed ligger i systemet Digital Post. Læs mere på www.borger.dk/sider/post.aspx eller spørg på Borgerservice. Borgerportalen Her kan du allerede nu se de oplysninger, som personalet har registreret om dig, hvis du modtager hjælp i dagligdagen. Det kan være praktisk hjælp, personlig pleje, sygepleje, forbyggende hjemmebesøg, træning, rehabilitering eller ydelser fra afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden har alle borgere adgang til egne journaloplysninger fra de offentlige sygehuse. Du får adgang til Borgerportalen ved at logge ind med NemID. www.kolding.dk/borgerportalen. Få hjælp I Kolding Kommune har borgerne mange muligheder for at få hjælp til IT generelt og særligt til Digital Post. Kommunen tilbyder både hjælp på bibliotekerne og i borgerens eget hjem. På TV Kolding sendes programmet Computerskolen, som er særligt henvendt til ældre borgere. Her kan du lære om, hvorfor computeren er et godt værktøj, og hvordan du bruger den. Udsendelserne kan også findes på www.tvk.dk/programmer/computerskolens-udsendelser

10 Ældreguide - Kolding Kommune

11 De frivillige bisiddere For mange borgere kan det være en stor hjælp at have en bisidder med, når man f.eks. skal visiteres til hjemmehjælp eller skal til møde hos kommunen i forbindelse med anden støtte. Ifølge Forvaltningslovens 8 har alle ret til at tage en bisidder med til samtaler med en sagsbehandler. Hvad er en bisidder En bisidder er en person som kan hjælpe og støtte dig i forbindelse med møder om licitering eller sagsbehandling. Det er en gratis hjælp, som ydes af en frivillig medborger. Bisidderen har tavshedspligt og kan vejlede og støtte dig før, under og efter samtalen med f.eks. noter og spørgsmål. Hvorfor en bisidder Samtalerne vedrører ofte følsomme emner, og det kan derfor være svært at huske at få det hele sagt eller bagefter huske, hvad der blev sagt. Dette kan en bisidder støtte dig i, så du får det bedst mulige overblik over dit sagsforløb. Det kan også være rart at have en støtte og en at tale med forløbet om. Hvem er bisidderen Du vælger selv din bisidder. Det kan være et familiemedlem eller en god ven. Det er meget forskelligt, hvad mennesker føler sig mest trygge ved, og nogle gange kan det være rart, at det er en helt ukendt, som er ens bisidder. Derfor har vi i Ældrerådet etableret en bisidderordning, som tilbyder en frivillig bisidder til borgere i Kolding Kommune. Ikke en erstatning En bisidder er ikke en erstatning for en fagperson, sagsbehandler eller ekspert, og bisidderen kan ikke træffe beslutninger for dig. Det er helt op til dig som borger, om du ønsker en bisidder eller ej, men i mange tilfælde kan det være en god ide. Vi mener, at alle ældre borgere skal have mulighed for at have en bisidder med sig til møder, hvis de ønsker det. Derfor stiller vi i Ældrerådet to personer til rådighed, som gerne vil være din bisidder. Har du spørgsmål om bisidderordningen, eller ønsker du Ældrerådets hjælp til at varetage rollen, er du meget velkommen til at kontakte enten Henry eller Svend Aage. Ældrerådets bisiddere varetager funktionen på samme vilkår som enhver anden. Henry Clausen Hvedemarken 69 6000 Kolding Tlf. 60 54 93 26 E-mail: clausen4y@live.dk Svend Aage Schiermer Baldersvej 52, 2, 209 6000 Kolding Tlf. 22 42 74 42 E-mail: s.schiermer@stofanet.dk

12 Ældreguide - Kolding Kommune 60+avisen og brevkasse Avisen om og for de ældre Fire gange om året udkommer 60+avisen som en del af Kolding Ugeavis. Avisen er et informationsblad til 60+ erne i Kolding Kommune, som handler om stort og småt, der rører sig på ældreområdet. I avisen kan du både læse om, hvad der er sket, hvad der sker, og hvad der kommer til at ske. Redaktionen laver meget opsøgende arbejde og har desuden et tæt samarbejde med de ansatte på aktivitetscentre og lignende. Det betyder at avisen altid indeholder relevante og aktuelle informationer om og for de ældre. Redaktionen sætter en ære i at udvælge de mest relevante historier, som bliver til raportager, nyheder, information og kalenderstof. Redaktionen Bag både 60+avisen og brevkassen står medlemmer af Ældrerådet i Kolding Kommune. 60+ avisen udkommer fire gange årligt, og brevkassen udkommer 10 gange årligt. Begge i Kolding Ugeavis. Det er altid muligt, at kontakte avisens redaktør Ritta Ravnholt, hvis du har gode ideer til en historie eller har anden information, som du mener, er relevant for ældre. Ritta Ravnholt Agtrupvej 82 6000 Kolding Tlf. 75 52 73 30 / 25 78 73 30 E-mail: rr@dlgmail.dk Den skal være de ældre borgeres avis, så hvis du har ønsker til indholdet eller kender til en begivenhed eller sag, som du mener, vi bør omtale så kontakt os meget gerne. Ældrerådets brevkasse Hver måned, bortset fra juli og december, udkommer Ældrerådets brevkasse som en del af Kolding Ugeavis. Brevkassen fungerer på den måde, at alle kan henvende sig enten via telefon eller mail til Ældrerådet, og vi finder derefter svaret på spørgsmålet. Det er ikke alt vi ved, men vi kan finde et godt og relevant svar på langt de fleste spørgsmål. Både spørgsmål og svar bliver trykt i brevkassen i avisen, men da pladsen er begrænset, har vi ikke altid mulighed for at uddybe svaret tilstrækkeligt. I så fald laver vi altid en henvisning til mere information. En stemme i Kolding Det er Ældrerådets helt klare opfattelse at både 60+avisen og brevkassen bliver brugt og læst med stor iver af både borgere og politikere. De mange læsere og brugere er med til at styrke opmærksomheden på og viden om ældreområdet, og derfor prioriteter vi at være til stede i Kolding Ugeavis.

13 Brugerråd og Aktivitetscentre I Kolding Kommune har vi et stort udbud af aktiviteter for dig som ældre borger. De finder sted, på plejecentre og i aktivitetshuse som er fordelt over hele kommunen. Det er vi i Ældrerådet meget glade for. For vi ved, at en aktiv hverdag giver en bedre livskvalitet. Brugerråd Brugerrådene består af valgte frivillige brugere, som driver de brugerstyrede aktivitetshuse og -tilbud. Alle pensionsmodtagere og efterlønsmodtager er velkomne. Nogle aktiviteter er gratis, mens andre foregår mod egenbetaling til f.eks. materialer eller forplejning. Aktivitetscentre Et offentligt tilbud for dig, som er fyldt 65år og af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke selv kan opsøge aktiviteter og samvær. Alle aktiviteter gennemføres som gruppeaktiviteter, hvor du får mulighed for at møde andre ligestillede i trygge rammer og med uddannet personale. Aktiviteterne kan være sang og musik, oplæsning, banko, kreative sysler, udendørsaktiviteter og meget mere. De aktivitetscentre, som benyttes er Olivenhaven og Kongebrocentret. Tilbuddet er gratis, kræver visitering, og det er desuden muligt at søge om transport. Aktiviteterne kan være alt mellem himmel og jord. Billardturneringer, peddigrørsfletning, kortspil, folkedans, krolf, bingo og meget meget andet. Der er altid god stemning og rig mulighed for at møde andre seniorer, som også gerne vil ud og bruge kroppen og hovedet i godt selskab. Her finder du brugerstyrede aktiviteter På fem af Kolding Kommunes plejecentre er der brugerstyrede aktiviteter. Det gælder Olivenhaven, Kløverhøj, Munkensdam og Vonsildhave i Kolding og Toftegården i Jordrup. Desuden er der en række brugerstyrede aktivitetshuse, som er fordelt over hele kommunen. Åbningstider og kontaktinformation Brugerstyrede aktiviteter finder sted i alle kroge af Kolding Kommune. Se steder og kontaktinformationer på kommunens hjemmeside: www.kolding.dk/aeldre Aktivitetscentre: kontakt Senior- og Socialforvaltningen på 79 79 84 50 eller senior@kolding.dk

14 Ældreguide - Kolding Kommune Kolding Kommunes Seniorpolitik ET aktivt seniorliv og hjælp til livskvalitet Rehabilitering Træning og vejledning i hverdagen Borgeren skal trænes og vejledes i at klare opgaver i hverdagen. At være selvhjulpet i større eller mindre grad giver selvværd og livskvalitet. Velfærdsteknologi Hjælp til selvhjælp Fremover vil velfærdsteknologi udgøre et vigtigt supplement til ældreplejen. Gradvist og i borgerens eget tempo vil velfærdsteknologi blive indført. Det kunne f.eks. være en robotstøvsuger eller et toilet med automatisk vaskefunktion. Frivillige og foreninger Aktiviteter der skaber liv Ingen frivillige skal overtage kommunale opgaver. I stedet skal frivillige og foreninger fortsat være et vigtigt supplement, og derfor vil der være fokus på at motivere samt skabe gode forhold, som frivillige ønsker at være en del af. Det nære sundhedsvæsen Sammenhæng i behandlingsforløbet Et sundere liv starter hos borgeren selv, og derfor skal det være udgangspunktet for det nære sundhedsvæsen. Tværfaglighed og specialiseringer skal komme borgeren til gode, så sygdoms- eller plejeforløbet bliver bedst muligt. Sundhed for borgere over 65 år Selvhjulpet længst muligt At kunne klare sig selv forudsætter et godt helbred. Derfor skal der skabes rammer for en aktiv tilværelse samtidig med at fokus på forebyggelse og oplysning øges. Borgere med demens Livskvalitet på egne vilkår Flere rammes af demens i takt med, at vi lever længere. Sygdommen udvikler sig forskelligt, men udviklingen kan bremses med den rette stimulering af hjernen. Fremtidens boliger Plads til at blive ældre Borgernes trivsel, sundhed og sociale relationer skal understøttes i fremtidens boliger. God beliggenhed og fleksibel ruminddeling samt plads til velfærdsteknologi skal være til stede i alle nybyggerier. Digitalisering Klædt på til selvbetjening Gode selvbetjeningsløsninger findes, og de letter sagsgangen for borgeren. Digitalisering skal give borgerne information ikke afskære dem fra den.

15 Sådan søger du Visitation Det er Senior- og Socialforvaltningen, som kan hjælpe dig med visitationen i Kolding Kommune. De kan kontaktes på telefon 79 79 84 50 eller mail senior@kolding.dk Brug for hjælp Hvis du har tiltagende vanskeligt ved at klare dig selv i hverdagen, hvis du synes at boligen er blevet uhensigtsmæssig at færdes i, hvis du ikke kan færdes ude eller du bliver ramt af sygdom, kan du altid rette henvendelse til visitationen. Visitation En visitator er en sundhedsfaglig myndighedsperson der foretager en konkret, individuel og helhedsorienteret vurdering sammen med dig, af det du søger om. Vurderingen tager afsæt i gældende lov og Kolding Kommunes kvalitetsstandarder. Kolding Kommunes visitatorer foretager visitation til hjemmehjælp, plejeboliger, handicapboliger, madservice, omsorgstandpleje, pasning af alvorligt syge og døende, handicapkørsel samt post til døren. Ansøgning Når visitationen har modtaget din ansøgning, vil du efterfølgende blive kontaktet af visitator med henblik på at aftale et visitationsbesøg hjemme hos dig. Du har mulighed for at have en bisidder med ved besøget. Det kan f.eks. være en nær pårørende. Hvis behovet for hjælp er uopsætteligt, sætter visitationen hjælpen i gang, inden du har fået et visitationsbesøg. Hvis du udskrives fra hospitalet kontakter hospitalet visitationen, hvis der er behov for hjælp, når du kommer hjem. Visitationsbesøg Visitator foretager i samarbejde med dig en funktionsvurdering. En funktionsvurdering er en konkret og individuel vurdering af, hvordan du og evt. andre i husstanden, klarer de praktiske og personlige opgaver i hverdagen. Vurderingen foretages i dit hjem og danner grundlag for, om det du har ansøgt kan imødekommes. Selve visitationsbesøget vil typisk vare en times tid. Du vil få en skriftlig afgørelse. Dit valg Når du er berettiget til hjemmehjælp, har du mulighed for at vælge mellem Kolding Kommunes egen hjemmepleje, eller et af de godkendte private firmaer der har kontrakt med Kolding Kommune. Du har også mulighed for at udpege en person, du kender, til at udføre opgaverne. Denne person skal godkendes af Kolding Kommune. Du vil derefter blive kontaktet af den valgte leverandør om, hvornår hjælpen starter. Vi laver mad med omhu og det kan smages... Elbokøkkenet i Taulov kan sørge for, at din middag bliver ét af dagens højdepunkter! Vi laver kvalitetsmad med god smag med kvalitetsråvarer og en god, traditionel indstilling til madlavning. www.elbokøkkenet.dk Tingvejen 31, Taulov, 7000 Fredericia. Telefon 72 10 52 90 mellem 10 14.

16 Ældreguide - Kolding Kommune Ældrerådets mangesidede opgaver Ældrerådets vigtigste opgave er at være de ældres stemme. Vi skal medvirke til dialog mellem borgerne og politikerne, og vi arbejder for at sikre de bedst mulige forhold for de ældre borgere. Der er mange måder at gøre det på, og vi bliver involveret på mange niveauer og på mange måder. Vi skal høres, og vi bliver hørt Byrådet og alle dets politiske udvalg er forpligtet til at høre Ældrerådet om alle forhold, som har betydning for kommunens ældre. Vi er et rådgivende organ og kan derfor ikke beslutte noget eller ændre en afgørelse, og byrådet er ikke forpligtet til at følge vores anbefalinger. Men vi kan sige vores mening, og det gør vi. I Ældrerådet arbejder vi seriøst med at udarbejde høringssvar og er løbende i dialog med politikerne; og det virker. Ofte kan vi se at der i afgørelser, politikker og på budgetterne er blevet taget hensyn til vores ytringer, og det er vi meget glade for på alle ældres vegne. Dit Ældreråd Vi vil være de ældres stemme, og for at være det er vi løbende i dialog med jer. Hvert medlem af Ældrerådet er tilknyttet mindst et plejecenter og aktivitetscenter, hvor vi møder beboere, pårørende og personale. På den måde kan vi følge arbej - det med de ældre og blive opmærksomme på, hvordan det udvikler sig og hvilke emner der er aktuelle. Det kæmper vi for Mange sager er vigtige for de ældre i Kolding Kommune, og alle relevante emner får vores opmærksomhed. Men blandt de største emner er seniorbudgettet og de varme hænder. Vi ved, at der er pres på økonomien i de offentlige budgetter, og derfor arbejder vi for at finde den bedst mulige balance mellem varme hænder og velfærdsteknologi til borgerens bedste. En succeshistorie I Ældrerådet bliver vi hørt, og vi har derfor mange succeshistorier, men ikke alle er lige så konkrete som denne: På et tidspunkt ville byrådet slå alle aktivitetstilbud sammen på få centrale steder, men i dag er der stadig senioraktiviteter fordelt ud over hele kommunen, så næsten uanset hvor du bor, har du ikke langt til godt selskab og spændende tilbud i din hverdag. Byrådet lyttede til vores høringsvar og ændrede deres beslutning. I Ældrerådet er vi eksperter i seniorliv, fordi kommunens mange ældre borgere deler deres viden med os og det ved de i byrådet. Så tak fordi du er med til at gøre vort arbejde muligt.

17 Hjælpemidler Proteser, el-stole, høreapparater, kompressionsstrømper, ortopædiske sko, parykker og meget meget mere er en ganske almindelige del af hverdagen for mange ældre borgere. Det kan være meget omkostningsfuldt at være afhængig af et hjælpemiddel, men i mange tilfælde er der hjælp at hente hos kommunens afdeling for Kommunikation og Hjælpemidler. Det er også muligt at søge om tilskud til et særligt køretøj eller særlig boligindretning eller blot låne et sæt krykker. Du kan læse mere om, hvilke tilbud du kan søge støtte til på kommunens hjemmeside, eller du kan kontakte afdeling for Kommunikation og Hjælpemidler. Her sidder medarbejdere klar til at guide dig i dit valg af hjælpemiddel, i hvilke muligheder du har samt hvordan du ansøger. Kontakt afdelingen for Kommunikation og Hjælpemidler Telefon: 79 79 70 50 Alle hverdage 08.30-09.30 og 12.00-13.00 Eller på mail: hjaelpemidler@kolding.dk Åben hjælpemiddelservice Vejledning og test af hjælpemidler. Hver torsdag kl. 12.30-15.00 på Falcks Hjælpemiddeldepot Jernet 13, 6000 Kolding

18 Ældreguide - Kolding Kommune Muligheder for demente En sygdom som mange desværre kender alt for godt, er demens. Den er ofte omtalt som de pårørendes sygdom, og det er med god grund. Det er en meget almindelig sygdom, og det positive ved det er, at der er mange initiativer på området. Her har vi valgt er par ud, og ønsker du mere information eller konkret hjælp kan du kontakte Demensteamet i Kolding Kommune på Telefon 24 46 31 62 alle hverdage mellem 08.00-09.00. Livskvalitet I Ældrerådet er vi meget opmærksomme på, at de demente ældre ikke bliver glemt hverken i eget hjem eller på plejecentrene. Det kræver en stor faglighed at sikre livskvaliteten hos en dement borger, og vi er derfor meget glade for de demenskonsulenter, som er i Kolding Kommune. Hvad har I brug for? Både den demente og dennes pårørende kan have brug for hjælp i forbindelse med sygdommen. Kolding Kommune har tilbud om pårørendegrupper, møderækker, aflastning, daghjem, praktisk hjælp og andet, som kan være brugbart. Ingen bør stå alene med at skulle støtte en dement. Demenskonsulenterne kan hjælpe med at finde det helt rigtige tilbud til jeres situation. Statsaut. fodterapeut Pia P. Hansen Tøndervej 64 Kolding Tlf.: 75 52 10 02 Ydrenr: 310417 Alm. fodbehandling Sygesikring Henvisning fra læge

19 Økonomi For ældre borgere er folkepension eller efterløn ofte grundlaget for økonomien. Enkelte vil gerne holde kontakten med arbejdsmarkedet efter pensionsalderen og har derfor et lille job som kirkesanger, vicevært eller lignende, så længe det er muligt. Men ofte er der ikke længere det samme økonomiske råderum som tidligere, og mange har derfor glæde af de økonomiske tilskud, man kan søge. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende udbetalingerne, men har du behov for vejledning til f.eks. udfyldelse af et ansøgningsskema eller brug af internettet, skal du fortsat kontakte den sociale borgerservice i Kolding Kommune. Hvis du som borger skal i kontakt med Udbetaling Danmark, sker det enten telefonisk eller via e-mail. Det kunne være med spørgsmål om pension, varmetillæg og ældrecheck. Ud over pension og boligstøtte har du som ældre borger mulighed for at søge økonomisk tilskud til f.eks. tandlægebesøg, briller, fodpleje, varmeregning med mere. NB. Husk at søge inden behandling påbegyndes. Den tredje alder Når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, forandrer økonomien sig, men så bliver der bedre plads til andre værdier i livet. Man får tid til fritidsinteresser, sine børn og børnebørn, frivilligt arbejde og måske endda noget helt nyt. I den tredje alder har man tiden til at tage på det højskoleophold eller den ferie, som man altid har drømt om. Det er også værd at sætte pris på. Kontakt Udbetaling Danmark Ring på telefon 70 12 80 61 Mandag-onsdag: kl. 8.00-16.00 Torsdag: kl. 8.00-18.00 Fredag: kl. 8.00-15.00 Bemærk for international pension eller social sikring, er telefonerne åbne: Mandag-fredag: kl. 10.00-14.00

20 Ældreguide - Kolding Kommune Ældreboliger I Kolding Kommune har vi rigtig mange skønne ældreboliger, som du kan søge, hvis du har svært ved at klare dig i en anden bolig. flytte samt hvilke faciliteter du har brug for i et nyt hjem. Det er en stor beslutning at forlade sit eget hjem, men det kan være den rigtige beslutning. Frit valg Borgere, som er blevet indstillet til en ældrebolig, en beskyttet bolig eller en plejebolig har ret til frit at vælge mellem sådanne boliger. Det betyder at du frit kan vælge bebyggelse og endda hvilken kommune, du ønsker at bo i. Vær opmærksom på, at der kan være ventelister. Er det tid til at flytte i ældrebolig? Inden du træffer beslutningen om at søge en ældrebolig, bør du overveje, om du er klar til at Plads til at blive ældre I Kolding Kommunes seniorpolitik er ældres boligforhold et tema. Der er opmærksomhed på at mange ældre i fremtiden ønsker at bo i seniorhuse eller bofællesskaber frem for at flytte i ældreeller plejebolig. Derfor er det et mål at alt nybyggeri tager afsæt i borgernes trivsel, sundhed og sociale relationer. I 2013 skrev Kolding Kommune under på en byggekontrakt om et topmoderne plejecenter ved Vonsild, som allerede har fået navnet Danmarks flotteste plejehjem. Udover at være flot er det også funktionsdygtigt, og skabt ud fra borgernes ønsker og behov.

21 Kongebrocentret Hjælp i hjemmet I både hjemmeplejen og sygeplejen ønsker man at hjælpe borgeren til selvhjælp, hvilket vi i Ældrerådet også oplever, er et stort ønske hos borgerne selv. Fokus er på at styrke borgerens hverdag og lade denne bidrage mest muligt selv til hjælpen og plejen. Forebyggende hjemmebesøg Fra du fylder 75 år, tilbyder kommunen dig mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Formålet med et hjemmebesøg er, at du og kommunen sammen kan drøfte din aktuelle livssituation og dit eventuelle behov for hjælp til at udnytte egne ressourcer og bevare dit funktionsniveau. Alle oplysninger der kommer frem under samtalen er underlagt tavshedspligt. Hjemmehjælp Hvis du har svært ved at klare hverdagen i hjemmet ved egen hjælp, kan du søge om hjemmehjælp. Der er mulighed for at få hjælp til både personlige og praktiske opgaver. Hjemmehjælpen kan være en støtte i forhold til de daglige gøremål og den personlige hygiejne. Visitationen vurderer sammen med dig dit behov for hjemmehjælp. Sygeplejen Alle borgere med ophold i kommunen og uanset alder kan få hjælp fra sygeplejen. Formålet med sygeplejen er, at du altid får den rigtige pleje og behandling samt får hjælp til at kunne takle den nye situation. Sygepleje gives efter henvisning fra din egen læge eller sygehuset, og i akutte tilfælde kan din læge rette henvendelse direkte til sygeplejen. KOLDING FODKLINIK Klinik for fodterapi Ring og bestil tid på: 75 53 89 44 Fredericiagade 14 6000 Kolding E-mail: koldingfodklinik@.dk

22 Ældreguide - Kolding Kommune Det årlige Seniortræf Hvert år i maj måned inviterer Kolding Ældreråd til Seniortræf. Mellem 1.500 og 1.700 deltager hvert år på Seniortræf. Det plejer at være en fantastisk hyggelig dag med et væld af forskellige tilbud. En tradition med nyt navn Oprindeligt var det kommunen som arrangerede Rollatortræf, hvor alle rollatorbrugere kunne komme og få efterjusteret deres hjælpemiddel. I dag er det Ældrerådet som planlægger og afholder begivenheden, og i den forbindelse har vi ændret navnet til Seniortræf nu mødes vi nemlig om meget mere end et hjælpemiddel. Det sker Vi syntes det kunne være spændende at lave en aktivitet for alle ældre, og derfor er der noget på programmet for enhver smag: Rådgivning, fællesspisning, konkurrencer, messestande, underholdning og meget mere. Alle er velkomne. L. B. Rengøring alle opgaver løses Ring på tlf.: 26 20 70 61 Østerløkke 33 6091 Bjert jens.lilian@gmail.com

23 Vaccination Når vinteren kommer, kommer kulden og influenzaen. Ældre er i risikogruppen for at blive ramt hårdt af influenzavirus, og i Ældrerådet opfordrer vi derfor alle ældre til at blive vaccineret. Danske Lægers Vaccinations Service Alle ældre over 65 år kan blive vaccineret mod influenza hvert år fra den 1. oktober. Vaccinationen bør gives i oktober eller november for at mindske muligheden for smitte mest muligt. I Kolding Kommune kan du gratis blive vaccineret af Danske Lægers Vaccinations Service. Det foregår blandet andet på enkelte apoteker, i ældreklubber og på plejecentre. Stor efterspørgsel De tidligere år har der været stor efterspørgsel på vaccinationen, og det håber vi, at der fortsat vil være.

Kontakt til Ældrerådet i Kolding Kommune Borgerservice Bredgade 1 6000 Kolding Telefon: 79 79 79 79 E-mail: kommunen@kolding.dk den sociale Borgerservice Nicolai Plads 6 6000 Kolding Telefon: 79 79 79 79 E-mail: soc@kolding.dk Ældrerådet Ivan A. D. Johansen, Formand Telefon: 20 20 32 44 Udbetaling Danmark Telefon folkepension: 70 12 80 61 Telefon boligstøtte: 70 12 80 64 Senior- og socialforvaltningen Telefon: 79 79 84 50 Kommunikation og hjælpemidler Telefon: 79 79 70 50 Demensteam Telefon: 24 46 31 62 Lægevagt/skadestue Telefon: 70 11 07 07 60+avisen og brevkassen Ritta Ravnholt Telefon: 75 52 73 30 / 25 78 73 30 E-mail: rr@dlgmail.dk Bisiddere Henry Clausen Telefon: 60 54 93 26 Svend Aage Schiermer Telefon: 22 42 74 42 ID.: 225 AD MEDIA WWW.AD-MEDIA.DK