Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks)



Relaterede dokumenter
Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til efterskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 2009.

Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler).

Instruks for tilskud til frie fagskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL EFTERSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL EFTERSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FRIE FAGSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FRIE FAGSKOLER

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Krav og gode råd vedr. økonomi, tilskud og indberetning

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Kapitel 1 Definition og formål

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL Og nogle anvisninger

Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Økonomisk-Administrativt Center

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

HØJSKOLERNES TILSKUD Kursus for nye forstandere v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER - Og nogle anvisninger

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Tidsfrister i forbindelse med elevindberetning til beregning af tilskud

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Tidsfrister: Senest 10. september 2012 skal skolerne have sendt skema A til kommunernes

Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Tidsfrister: Senest 10. september 2010 skal skolerne have sendt skema A til kommunernes

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Vejledning til folkehøjskolers årsplan

Forslag. Lov om folkehøjskoler

Guide: Sådan forstår du forskudsberegning og regulering af den individuelle supplerende elevstøtte

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

Til alle Frie Grundskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Tidsfrister i forbindelse med elevindberetning til beregning af tilskud

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Til alle Frie Grundskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Tidsfrister i forbindelse med elevindberetning til beregning af tilskud

Tidsfrister i forbindelse med elevindberetning til beregning af tilskud

Forslag. Lov om folkehøjskoler

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen

Forslag til finanslov for 2019

Orienteringsdag om tilskud til de frie grundskoler Side 2

Lov om folkehøjskoler

Forslag. til. Lov om folkehøjskoler. Kapitel 1 Formål og virksomhed

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Baggrundsnotat: Tilskudsmodeller på andre skoleområder herunder socialt taxameter på gymnasieområdet. I. Indledning. Højskolerne

Indberetning af årsrapport og revisionsprotokollat m.v. på Regnskabsportalen. Økonomisk-Administrativt Center Anette Kjeldgaard

Kommenteret høringsnotat

Orientering om PPR-betjening på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra og med skoleåret 2016/17

Vedlagt brevet følger en oversigt over de forskellige frister for ansøgning og indberetning af specialundervisning m.v.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Vedlagt brevet følger en oversigt over de forskellige frister for ansøgning og indberetning af specialundervisning m.v.

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Folkehøjskolernes regnskab 2014

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 04/12/2006.

Nye regler vedrørende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på almene efterskoler og almene frie fagskoler

Fra 1. august 2016 indføres et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler.

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om folkehøjskoler

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

Folkehøjskolernes regnskab 2015

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2011

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler

UDKAST. Anvendelsesområde

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt

UDKAST. Bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

Orientering fra Velfærdsanalyse

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Bekendtgørelse om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner, momskompensation og optag på visse maritime uddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Transkript:

August 01 Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 01.1

Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Fælles for alle 3 skoleformer 3 Formål med lov om frie kostskoler. 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever, kostelever. 4 Årselever, dagelever. 5 Model for udbetaling af forskud og tilskud. 6 Nye skoler. 6 Ledelseserklæring og revisorerklæring. 7 Folkehøjskoler inkl. Ungdomshøjskoler. 8 Tilskudstyper. 8 Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. 8 Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. 1 Tilskudstyper. 1 Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. 13 Efterskoler. 16 Tilskudstyper. 16 Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. 16 FK-instruks, side

Indledning Tilskudsinstruksen er udarbejdet på grundlag af lovbekendtgørelse nr. 689 af /06/011 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), bekendtgørelse nr. 604 af 4/06/009 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), med ændring i bekendtgørelse nr. 8 af 05/01/010 samt finansloven. Tilskudsinstruksen fastsætter i forlængelse heraf undervisningsministeriets myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet samt regler for udbetaling af tilskud. De i instruksen nævnte krav til indberetning af aktivitet udgør kun en delmængde af de krav, lovgivningen stiller til skolerne, for at de er tilskudsberettigede. Instruksen er opdelt i et kapitel, der beskriver fælles forhold for de tre skoleformer og et kapitel for hver skoleform, hvor de enkelte skoleformers tilskud og opgørelse og indberetning af aktivitet er beskrevet. I instruksen benyttes følgende forkortelser: LBK: Lovbekendtgørelse om frie kostskoler BEK: Tilskudsbekendtgørelse vedr. frie kostskoler. FL: Finansloven. Fælles for alle 3 skoleformer Formål med lov om frie kostskoler. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag (LBK 1, 1) Grundlæggende tilskudsbetingelser. En fri kostskole skal have mindst 4 årselever i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som et gennemsnit af dette skoleår og de to foregående skoleår. Endvidere skal skolen gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 0 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst et kursus have mindst 1 ugers varighed. (LBK 1, stk. 1 og 3) Grundtilskud. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Grundtilskud udbetales kvartalsvis forud til skolerne. For skoler, der kun er virksomme en del af skoleåret, beregnes grundtilskuddet forholdsmæssigt. Hvis en fri kostskole i det andet kalenderår før finansårethar indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af lov om frie kostskoler, reduceres grundtilskuddet med en procentdel, der fremgår af finansloven. I 01 reduce- FK-instruks, side 3

res grundtilskuddet med 4 % af den del af indtægterne i kalenderåret 010, der overstiger mio. kr. Indtægterne kan være: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af lov om frie kostskoler, ) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og. Eksempel: En efterskole har i 010 haft indtægter uden for loven på 3.500.000 kr. Grundtilskuddet reduceres med 60.000 kr. = 4 % af (3.500.000 kr..000.000 kr.) (LBK 19, BEK 7) Bygningstilskud. Hovedreglen er, at bygningstilskud udbetales dels som et bygningsgrundtilskud, dels som et taxametertilskud pr. årselev. For skoler, der har været virksomme i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret (i 01 skoleåret 1. august 010-31. juli 011), anvendes årselevtallet i dette skoleår til beregning af bygningstaxametertilskuddet. For nyoprettede skoler (skoler, der ikke har været virksomme i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret) beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres efterfølgende i forhold til det faktisk opnåede årselevtal i finansåret. Årselever, kostelever. En skoles årselevtal er summen af elever i hver kursusuge i et år divideret med 40. En årselev er således en regneenhed, der kan beskrives som en eller flere elever, der tilsammen har modtaget undervisning i 40 kursusuger. Årselever opgøres med 5 decimaler. En ugeelev er en elev, der har modtaget undervisning en hel kursusuge. En kursusuge er 7 kursusdøgn. I en hel kursusuge skal der undervises mindst 1 timer eksklusiv pauser ( f.eks. 8 lektioner af 45 minutter). På kurser af en uges varighed eller mindre tæller eleverne kun med, hvis de har deltaget i hele kurset. Et kursus skal vare mindst 4 døgn for at være tilskudsberettiget. En elev på et kursus, der varer mindst 4 døgn (4 x 4 timer) og mindre end en uge, medregnes i årselevtallet med 65 %. På kurser af mere end 1 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst 4 døgn, medregnes den afkortede kursusuge i årselevtallet med 65 %. FK-instruks, side 4

Eksempler: 1. Et kursus varer fem dage. 0 personer starter på kurset, men kun 18 deltager i hele kurset. Antal ugeelever = 18 deltagere x 1 kursusuge x 65 % = 11,70000. Antal årselever = antal ugeelever / 40 uger = 11,7 / 40 = 0,950. Et kursus varer 8 uger. 0 personer deltager på kurset. Sidste uge er kortet ned til 5 dage. Antal ugeelever = 0 deltagere x 7 uger = 140,00000 (den afkortede uge tæller ikke med) Antal årselever = antal ugeelever / 40 uger = 3,50000 3. Et kursus varer 0 uger. Sidste uge er afkortet til 5 dage. 0 personer starter på kurset. 18 gennemfører kurset, en holder midt i kursusuge 4 og en holder med udgangen af kursusuge 10. Antal ugeelever = 18 deltagere x 19 uger + 1 deltager x 3 uger + 1 deltager x 10 uger + 18 deltagere x 1 uge x 65 % = 366,70000 Antal årselever = 366,70000/40 = 9,16750 (LBK 13-14, BEK 8-1) Årselever, dagelever. På folkehøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever) højest udgøre 15 % af årselevtallet. På efterskoler skal dagelever godkendes af undervisningsministeriet. Disse begrænsninger gælder dog ikke Borups Højskole, Holte-Hus Efterskole og Suhr smadakademiet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at dagelever på husholdnings- og håndarbejdsskoler udgør mere end 15 % af årselevtallet. På folkehøjskoler medregnes en dagelev med 70 % af en årselev (Borups Højskole 100 %). Eksempel: En højskole har haft 3 dagelever på et 1-ugers kursus. Antal ugeelever = 3 dagelever x 1 uger = 36 Antal årselever = 36 / 40 x 70 % = 0,63000 På husholdnings- og håndarbejdsskoler medregnes en dagelev med 90 % af en årselev. Eksempel: En husholdningsskole har haft dagelever på et 0 ugers kursus.antal ugeelever = dagelever x 0 uger = 40 Antal årselever = 40 / 40 x 90 % = 0,90000 Godkendte dagelever på efterskoler medregnes med 70 % af en årselev. (LBK 13-14, BEK 8-1) FK-instruks, side 5

Model for udbetaling af forskud og tilskud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt No v Dec Grundtilskud 1/4 1/4 1/4 1/4 Bygningsgrundtilskud 1/4 1/4 1/4 1/4 Bygningstaxametertilskud Taxametertilskud, forskud Taxametertilskud Forskud trækkes X Nye skoler. En ny fri kostskole er en skole, der ikke har været virksom i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret. Et skoleår løber fra 1. august til 31. juli efterfølgende år. Eksempler: 1. En skole starter 1. maj 009. I finansår 011 vil skolen ikke længere være ny, idet den har været virksom i hele skoleåret 1. august 009 31. juli 010.. En skole starter 1. oktober 008. I finansår 010 vil skolen stadig være ny, idet den ikke har været virksom i hele skoleåret 1. august 008 31. juli 009. En ny fri kostskole skal, for at være tilskudsberettiget, opfylde kravet om 4 årselever og kravet om længerevarende kurser inden 1 måneder efter kursusvirksomhedens start. Herudover skal kravene også opfyldes i det første hele finansår. Eksempel: En skole starter 1.8.09. Skolen skal have 4 årselever i perioden 1.8.09 31.7.10. Skolen skal endvidere have 4 årselever i perioden 1.1.10 31.1.10. Forskuddet ydes ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Nærmere om tilskud til nye frie kostskoler kan læses her: Link til vejledning i ansøgning om godkendelse til tilskud (LBK 1) FK-instruks, side 6

Ledelseserklæring og revisorerklæring. Alle aktivitetsindberetninger til undervisningsministeriet skal ledsages af en ledelseserklæring, underskrevet af skolens leder og bestyrelsesformand, samt en revisorerklæring, underskrevet af skolens revisor (statsautoriseret eller registreret revisor). Både ledelseserklæringen og revisorerklæringen findes på indberetningsskemaerne, der findes på UVM s hjemmeside (LBK 39) FK-instruks, side 7

Folkehøjskoler inkl. Ungdomshøjskoler. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter lovens 1, stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. (lov om frie kostskoler, 1, stk. ) Folkehøjskoler skal en gang årligt indsende en opgørelse over aktiviteten i det senest afsluttede skoleår. Opgørelsen skal ske på et af Undervisningsministeriet udarbejdet skema, der kan findes på UVM s hjemmeside. Skemaet skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober. Da skemaets oplysninger danner grundlag for en korrekt beregning af skolens tilskud, er det vigtigt, at skemaet er korrekt udfyldt. Tilskudstyper. Der er i 01 følgende tilskudstyper til folkehøjskoler: Tilskudstype Takst 01 (kr.) Grundtilskud 458.750 Basistakst, alle elever 35.645 Supplerende takst, elever der har gennemført mindst uger af et kursus.318 Supplerende takst, elever der har gennemført mindst 1 uger af et kursus 43.888 Takst ved ekstern kompetencegivende undervisning 57.056 Bygningstaxameter 6.196 Bygningsgrundtilskud (pr. skole) 154.000 Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse med uddannelsesplan 44.016 Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse uden uddannelsesplan 16.783 Elevstøtte, elever under 18 år kostelever (kun ungdomshøjskoler) 15.69 Elevstøtte, elever under 18 år dagelever (kun ungdomshøjskoler) 11.135 Herudover er der mulighed for tilskud til svært handicappede og tilskud til specialundervisning. Disse tilskud administreres af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Økonomisk-Administrativt Center. Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er et Excel regneark, hvor de grå felter kan udfyldes og de blå felter beregnes automatisk. FK-instruks, side 8

I skemaets hoved indtastes skolens nr., hvorefter skolens navne- og adresseoplysninger indsættes automatisk. Oplysningerne er hentet fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Såfremt der er fejl i stamdataoplysningerne, skal ministeriet underrettes herom. 1. sektion: Her indtastes antal uger med tilskudsberettiget kursusaktivitet.. sektion Årselever totalt: Oplysningerne danner grundlag for beregningen af basistakst-tilskuddet. Der skal udfyldes en række for hver kursuslængde, skolen har afholdt i skoleåret. Alle kursusuger skal medtages. Korte kurser på mindst 4 døgn og mindre end en uge skal indtastes i den dertil beregnede række. Afkortede start- eller slut-uger i kurser på mere end 1 uger indtastes i den dertil beregnede række. Skolen skal selv udregne antallet af ugeelever for hver kursuslængde. Vægtningen af dageleverne og de afkortede uger samt beregningen af årselever foregår automatisk. For Borups Højskole gælder, at alle elever skal indberettes som kostelever. 3. sektion Årselever der har gennemført mindst uger af kurset: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet med den supplerende takst vedr. elever, der har gennemført mindst uger. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet, med den forskel, at kun elever, der har gennemført mindst to uger af et kursus, der har varet mindst uger, må medtages. (En række for hele kursusuger og en række for afkortede kursusuger). 4. sektion Årselever der har gennemført mindst 1 uger af kurset: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet med den supplerende takst vedr. elever, der har gennemført mindst 1 uger. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet, med den forskel, at kun elever, der har gennemført mindst 1 uger af et kursus, der har varet mindst 1 uger, må medtages. (En række for hele kursusuger og en række for afkortede kursusuger). 5.-7. sektion Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper: 5. sektion Ungdomshøjskoler - elever under 18 år ved kursets start: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet til elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets start. Tilskuddet gives kun til elever på ungdomshøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Kun elever, der har gennemført mindst to uger af et kursus, der har varet mindst uger, må medtages. Ugeelevtallet skal opgøres for både dagelever og kostelever. Der sker ingen nedvægtning af dagelever, idet der på finansloven er en takst til dagelever og en takst til kostelever. 6. sektion Tilskud til elever uden kompetencegivende uddannelse med uddannelsesplan: Følgende betingelser skal alle opfyldes, for at skolen kan opnå tilskud: Kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Kun elever, der er mindst 17½ år og endnu ikke fyldt 5 år ved kursets begyndelse må medregnes. Kun elever, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse må medregnes. Kun elever, der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning er blevet målgruppevurderet til et ophold på en folkehøjskole med mentorordning mv. og har fået opholdet indskrevet i uddannelsesplanen, må medregnes. FK-instruks, side 9

7. sektion Tilskud til elever uden kompetencegivende uddannelse uden uddannelsesplan: Følgende betingelser skal alle opfyldes, for at skolen kan opnå tilskud: Kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Kun elever, der er mindst 17½ år og endnu ikke fyldt 5 år ved kursets begyndelse må medregnes. Kun elever, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse må medregnes. Kun elever, der ikke har opholdet på en folkehøjskole indskrevet i uddannelsesplanen, må medregnes. 8. sektion Beregning af årselev-andele for elever, der deltager i kompetencegivende undervisning. De nærmere bestemmelser og vilkår for prøveforberedende og kompetencegivende undervisning som led i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler fremgår af tilskudsbekendtgørelsens kapitel 6. Til de timer, hvor elever deltager i kompetencegivende undervisning, yder staten et tilskud med en speciel, reduceret takst. Elev-timerne skal derfor fordeles mellem den reducerede takst og de almindelige takster. Fordelingen sker på følgende måde: En undervisningsuge er defineret som 1 timer. Den kompetencegivende undervisning må højst udgøre 15 timer om ugen. Den samlede undervisning (kompetencegivende samt skolens egen) skal mindst udgøre 1 timer ugentligt. Skolens egen undervisning skal mindst udgøre 15 timer ugentligt, og mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter. Skemaet er udformet på en måde, så skolen skal beregne og indtaste så få oplysninger som muligt: antallet af elever på kompetencegivende undervisning, samt det antal timer, disse elever tilsammen har deltaget i kompetencegivende undervisning. Den beregnede årselevandel vil udløse den reducerede takst, og årselevandelen vil automatisk blive fratrukket årselevtallet i sektion, 3 og 4. Eksempel. En højskole har efter forudgående aftaler med respektive uddannelsesinstitutioner haft 4 elever, der i løbet af skoleåret har deltaget i HF-enkeltfag og FVU. Det samlede antal eksterne undervisningstimer for de 4 elever har været 40 timer. Tilskudsmæssigt er konsekvensen for højskolen, at der ved skoleårets afslutning foretages en reduktion i tilskudsgrundlaget for takst 1, og 3 svarende til de 40 timer, samtidig med at disse udløser en særlig takst. Beregningen sker på baggrund af en årselevnorm for den eksterne kompetencegivende undervisningsat til 840 t (svarende til 40 uger med 1 timer pr. uge - højskolens minimumstimetal). Antallet af årselever, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, og som skal fratrækkes i den almindelige tilskudsberegning, bliver dermed: 40/840 = 0,5 årselev. FK-instruks, side 10

9. sektion Årselever omfattet af betalingsloven. Her skal angives de årselever, der er henvist af kommunen eller anden aktør, og som er omfattet af betalingsloven. Årseleverne indgår ikke i tilskudsberegningen, men tælles med i skolens samlede årselevtal. 10. sektion Årselever i alt. Summen af tilskudsberettigede årselever inklusiv elever på ekstern kompetencegivende undervisningsamt årselever omfattet af betalingsloven. Herudover er der et felt, der angiver dagelevernes andel af årselevtallet. Hovedreglen er, at dagelever højst må udgøre 15 % af årselevtallet, og at dagelever herudover ikke tæller med i årselevtallet. 11. sektion Indtægter ved anden virksomhed i 010. Tallene anvendes til beregning af eventuel nedsættelse af grundtilskuddet, jævnfør afsnit.3. En eventuel nedsættelse af grundtilskuddet beregnes ud fra bruttoindtægterne i det andet kalenderår før finansåret på følgende områder: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. ) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og. Grundtilskuddet nedsættes med 4 % af den del af ovennævnte indtægter, der overstiger mio. kr. FK-instruks, side 11

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter lovens 1, stk. 1. Husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. (lov om frie kostskoler, 1, stk. 4) Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal en gang årligt indsende en opgørelse over aktiviteten i det senest afsluttede skoleår. Opgørelsen skal ske på et af Undervisningsministeriet udarbejdet skema, der kan findes på UVM s hjemmeside. Skemaet skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober. Da skemaets oplysninger danner grundlag for en korrekt beregning af skolens tilskud er det vigtigt, at skemaet er korrekt udfyldt. Tilskudstyper. Der er i 01 følgende tilskudstyper til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler: Tilskudstype Takst 01 (kr.) Grundtilskud 645.000 Basistakst, alle elever 30.951 Supplerende takst, elever der har gennemført mindst uger af et kursus 14.630 Supplerende takst, elever ikke i 10. klasse, mindst 1 uger af et kursus 31.048 Supplerende takst, elever i 10. klasse, mindst 1 uger af et kursus 9.805 Takst ved ekstern kompetencegivende undervisning 48.503 Bygningstaxameter 7.550 Bygningsgrundtilskud (pr. skole) 78.000 Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse med uddannelsesplan 44.016 Tillægstakst, unge uden kompetencegivende uddannelse uden uddannelsesplan 9.609 Elevstøtte, elever under 18 år kostelever 15.69 Elevstøtte, elever under 18 år dagelever 11.135 Herudover er der mulighed for tilskud til svært handicappede og tilskud til specialundervisning. Disse tilskud administreres af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Økonomisk-Administrativt Center. FK-instruks, side 1

Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er et Excel regneark, hvor de grå felter kan udfyldes og de blå felter beregnes automatisk. I skemaets hoved indtastes skolens nr., hvorefter skolens navne- og adresseoplysninger indsættes automatisk. Oplysningerne er hentet fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Såfremt der er fejl i stamdataoplysningerne skal ministeriet underrettes herom. 1. sektion: Her indtastes antal uger med tilskudsberettiget kursusaktivitet.. sektion Årselever totalt: Oplysningerne danner grundlag for beregningen af basistakst-tilskuddet. Der skal udfyldes en række for hver kursuslængde, skolen har afholdt i skoleåret. Alle kursusuger skal medtages. Korte kurser på mindst 4 døgn og mindre end en uge skal indtastes i den dertil beregnede række. Afkortede start- eller slutuger i kurser på mere end 1 uger indtastes i den dertil beregnede række. Skolen skal selv udregne antallet af ugeelever for hver kursuslængde. Vægtningen af dageleverne og de afkortede uger samt beregningen af årselever foregår automatisk. 3. sektion Årselever der har gennemført mindst uger af kurset: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet med den supplerende takst vedr. elever, der har gennemført mindst uger. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet, med den forskel, at kun elever, der har gennemført mindst to uger af et kursus, der har varet mindst uger, må medtages. (En række for hele kursusuger og en række for afkortede kursusuger). 4. sektion Årselever der har gået i 10. klasse og har gennemført mindst 1 uger af kurset: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet med den supplerende takst vedr. elever, der har gennemført mindst 1 uger. Kun elever, der har gået i 10. klasse må medregnes. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet, med den forskel, at kun elever, der har gennemført mindst 1 uger af et kursus, der har varet mindst 1 uger, må medtages. (En række for hele kursusuger og en række for afkortede kursusuger). 5. sektion Årselever der ikke har gået i 10. klasse og har gennemført mindst 1 uger af kurset: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet med den supplerende takst vedr. elever, der har gennemført mindst 1 uger. Kun elever, der ikke har gået i 10. klasse må medregnes. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet, med den forskel, at kun elever, der har gennemført mindst 1 uger af et kursus, der har varet mindst 1 uger, må medtages. (En række for hele kursusuger og en række for afkortede kursusuger). 6.-8. sektion Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper: 6. sektion Elever under 18 år ved kursets start: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet til elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets start. Tilskuddet gives kun til elever på ungdomshøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Kun elever, der har gennemført mindst to uger af et kursus, der har varet mindst uger, må medtages. Ugeelevtallet skal opgøres for både dagelever og kostelever. Der sker ingen nedvægtning af dagelever, idet der på finansloven er en takst til dagelever og en takst til kostelever. FK-instruks, side 13

7. sektion Tilskud til elever uden kompetencegivende uddannelse med uddannelsesplan: Følgende betingelser skal alle opfyldes, for at skolen kan opnå tilskud: Kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Kun elever, der er mindst 17½ år og endnu ikke fyldt 5 år ved kursets begyndelse må medregnes. Kun elever, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse må medregnes. Kun elever, der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning er blevet målgruppevurderet til et ophold på en folkehøjskole med mentorordning mv. og har fået opholdet indskrevet i uddannelsesplanen, må medregnes. 8. sektion Tilskud til elever uden kompetencegivende uddannelse uden uddannelsesplan: Følgende betingelser skal alle opfyldes, for at skolen kan opnå tilskud: Kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Kun elever, der er mindst 17½ år og endnu ikke fyldt 5 år ved kursets begyndelse må medregnes. Kun elever, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse må medregnes. Kun elever, der ikke har opholdet på en husholdningsskole/håndarbejdsskole indskrevet i uddannelsesplanen, må medregnes. 9. sektion Beregning af årselev-andele for elever, der deltager i kompetencegivende undervisning. De nærmere bestemmelser og vilkår for prøveforberedende og kompetencegivende undervisning som led i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler fremgår af tilskudsbekendtgørelsens kapitel 6. Til de timer, hvor elever deltager i kompetencegivende undervisning, yder staten et tilskud med en speciel, reduceret takst. Elev-timerne skal derfor fordeles mellem den reducerede takst og de almindelige takster. Fordelingen sker på følgende måde: En undervisningsuge er defineret som 1 timer. Den kompetencegivende undervisning må højst udgøre 15 timer om ugen. Den samlede undervisning (kompetencegivende samt skolens egen) skal mindst udgøre 1 timer ugentligt. Skolens egen undervisning skal mindst udgøre 15 timer ugentligt, og mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter. Skemaet er udformet på en måde, så skolen skal beregne og indtaste så få oplysninger som muligt: antallet af elever på kompetencegivende undervisning, samt det antal timer, disse elever tilsammen har deltaget i kompetencegivende undervisning (ugeelever). FK-instruks, side 14

Eksempel: En husholdnings- eller håndarbejdsskole har efter forudgående aftaler med respektive uddannelsesinstitutioner haft 4 elever, der i løbet af skoleåret har deltaget i HF-enkeltfag og FVU. Det samlede antal eksterne undervisningstimer for de 4 elever har været 40 timer. Tilskudsmæssigt er konsekvensen for højskolen, at der ved skoleårets afslutning foretages en reduktion i tilskudsgrundlaget for basistaksten og de supplerende takster svarende til de 40 timer, samtidig med at disse udløser en særlig takst. Beregningen sker på baggrund af en årselevnorm for den eksterne kompetencegivende undervisningsat til 840 timer (svarende til 40 uger med 1 timer pr. uge - højskolens minimumstimetal). Antallet af årselever, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, og som skal fratrækkes i den almindelige tilskudsberegning, bliver dermed: 40/840 = 0,5 årselev. 10. sektion Årselever omfattet af betalingsloven. Her skal angives de årselever, der er henvist af kommunen eller anden aktør, og som er omfattet af betalingsloven. Årseleverne indgår ikke i tilskudsberegningen, men tælles med i skolens samlede årselevtal. 11. sektion Årselever i alt. Summen af tilskudsberettigede årselever og årselever omfattet af betalingsloven. Herudover er der et felt, der angiver dagelevernes andel af årselevtallet. Hovedreglen er, at dagelever højst må udgøre 15 % af årselevtallet, og at dagelever herudover ikke tæller med i årselevtallet. 1. sektion Indtægter ved anden virksomhed i finansåret 010. Tallene anvendes til beregning af eventuel nedsættelse af grundtilskuddet, jævnfør afsnit.3. En eventuel nedsættelse af grundtilskuddet beregnes ud fra bruttoindtægterne i det andet kalenderår før finansåret på følgende områder: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. ) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og. Grundtilskuddet nedsættes med 4 % af den del af ovennævnte indtægter, der overstiger mio. kr. FK-instruks, side 15

Efterskoler. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter lovens 1, stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse (lov om frie kostskoler, 1, stk. 3) Efterskoler skal en gang årligt indsende en opgørelse over aktiviteten i det senest afsluttede skoleår. Opgørelsen skal ske på et af Undervisningsministeriet udarbejdet skema, der kan findes på UVM s hjemmeside. Skemaet skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober. Da skemaets oplysninger danner grundlag for en korrekt beregning af skolens tilskud er det vigtigt, at skemaet er korrekt udfyldt. Tilskudstyper. Der er i 01 følgende tilskudstyper til efterskoler. Tilskudstype Takst 01 (kr.) Grundtilskud 580.000 Driftstakst 1 (8. og 9. klasse) 58.678 Driftstakst (10. klasse) 50.417 Bygningstaxameter 3.931 Bygningsgrundtilskud (pr. skole) 47.000 Tillægstakst for elever på meritgivende brobygning 37.31 Tillægstakst, indvandrere eller efterkommere heraf 7.574 Tillægstakst for danskundervisning til tosprogede 13.963 Individuel supplerende elevstøtte 1.08 Herudover er der mulighed for tilskud til svært handicappede og tilskud til specialundervisning. Disse tilskud administreres af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Økonomisk-Administrativt Center. Hjælp til udfyldelse af indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er et Excel regneark, hvor de grå felter kan udfyldes og de blå felter beregnes automatisk. I skemaets hoved indtastes skolens nr., hvorefter skolens navne- og adresseoplysninger indsættes automatisk. Oplysningerne er hentet fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Såfremt der er fejl i stamdataoplysningerne, skal ministeriet underrettes herom. FK-instruks, side 16

1. sektion: Her indtastes antal uger med tilskudsberettiget kursusaktivitet.. sektion Årselever som forud for kurset ikke har gennemført grundskolen: Oplysningerne danner grundlag for beregningen af driftstakst1-tilskuddet. Kun elever, der ikke har gennemført grundskolen forud for kurset, må medtages (9. klasse). Der skal udfyldes en række for hver kursuslængde, skolen har afholdt i skoleåret. Alle tilskudsberettigede kursusuger skal medtages. Korte kurser mindst 4 døgn og mindre end en uge skal indtastes i den dertil beregnede række. Afkortede start- eller slutuger i kurser på mere end 1 uger indtastes i den dertil beregnede række. Skolen skal selv udregne antallet af ugeelever for hver kursuslængde. Vægtningen af dageleverne og de afkortede uger samt beregningen af årselever foregår automatisk. 3. sektion Årselever som forud for kurset har gennemført grundskolen: Oplysningerne danner grundlag for beregningen af driftstakst-tilskuddet. Skemaet udfyldes som ovenfor beskrevet med den forskel, at kun elever, der har gennemført grundskolen forud for kurset, skal medtages (10. klasse). 4. sektion Årselever, som har deltaget i mindst to uger af et kursus på mindst to ugers længde: Oplysningerne benyttes i forbindelse med beregning af individuel elevstøtte. 5.-7. sektion Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper: 5. sektion Meritgivende brobygningsforløb: Der ydes et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social og sundheds- samt erhvervsuddannelser. Kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Udløsning af tillægstaksten forudsætter, at efterskolen indhenter dokumentation hos den skole, hvor eleven har gennemført sit meritgivende brobygningsforløb, for det antal uger, der kan gives merit for i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Årselevbidraget beregnes som 1/40 af antallet af elevuger i meritgivende brobygningsforløb. Eksempler: En elev deltager i 5 ugers meritgivende brobygning. Årselevandelen = (1 elev x 5 uger) / 40 uger = 0,1500 6. sektion - Tilskud til indvandrere samt efterkommere heraf: Følgende betingelser skal opfyldes for at skolen kan opnå tilskud: Medtag elle indvandrere og efterkommere heraf, dog kun elever, der har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. Da denne tillægstakst max. udløses til 8% af skolen samlede årselevtal er dette tal beregnet. Eleven skal være indvandrer eller efterkommer af indvandrer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien eller mindre udviklede tredjelande, som det er defineret i tilskudsbekendtgørelsens bilag (de lande, som af Danmarks Statistik er omfattet af definitionen, dvs. landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtagen Japan) og Oceanien (Undtagen Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. FK-instruks, side 17

Ved indvandrere forstås personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Ved efterkommere af indvandrere forstås personer, der er født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere eller efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Eleven skal have oplyst skolen om eget og forældres fødested, statsborgerskab samt opholdsgrundlag. 7. sektion Tilskud til danskundervisning for tosprogede elever: Oplysningerne benyttes til at beregne tilskuddet til danskundervisning for tosprogede elever. Tilskuddet ydes til efterskoleelever, der har et andet modersmål end dansk, og som er danske statsborgere eller har varig opholdstilladelse i Danmark. Skolens forstander træffer beslutning, om en elev skal tilbydes ekstra danskundervisning og kan støtte indstillingen på baggrund af en skriftlig vurdering fra lederen af elevens tidligere skole eller skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. Kun elever, som har gennemført mindst 1 kursusuger på kurser af mindst 1 ugers varighed må medregnes. 8. sektion - Årselever omfattet af betalingsloven: Her skal angives de årselever, der er henvist af kommunen eller anden aktør, og som er omfattet af betalingsloven. Årseleverne indgår ikke i tilskudsberegningen, men tælles med i skolens samlede årselevtal. 9.sektion - Årselever i alt: Summen af tilskudsberettigede årselever og årselever omfattet af betalingsloven. 10. sektion - Indtægter ved anden virksomhed i 010: Tallene anvendes til beregning af eventuel nedsættelse af grundtilskuddet, jævnfør afsnit.. En eventuel nedsættelse af grundtilskuddet beregnes ud fra bruttoindtægterne i det andet kalenderår før finansåret på følgende områder: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. ) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og. Grundtilskuddet nedsættes med 4 % af den del af ovennævnte indtægter, der overstiger mio. kr. FK-instruks, side 18