HEM 5315 Frøsig Sinding Motorbane Tillægsrapport for Museum Midtjyllands arkæologiske forundersøgelse forud for motorvejen Herning og Holstebro (HEM5090 Etape II) Sinding Motorbane. Ældre kortmateriale før 1976 Abstract Museum Midtjylland udførte i perioderne 24.-28. marts og 24.-28. november forundersøgelser på et areal beliggende på matr.15k, Nyby By, Sinding Sogn, nord-nordvest for ejendommen Frøsig på Sindinggårdvej 1. Der fremkom spor efter den nu nedlagte Sinding Motorbane, en speedwaybane som var i brug i perioden 1956-1965. Banens omkreds/længde har været 480-500 meter, hvilket er helt i overensstemmelse med datidens typiske banelængde på 450-500 meter. Banen har efterladt sig nogle få, men utvetydige spor i undergrunden og den ses endvidere tydeligt på højdemodellen DHM 1,6 m. Banen har sandsynligvis været anlagt blot ved fjernelse af græstørven. Der er ikke fundet væsentlige fortidsminder og museet anser arealet for undersøgt.
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 3 Øvrige data... 3 Metode... 4 Undersøgelsens resultater... 4 Konklusion... 8 Anlægsliste... 8
Undersøgelsens forhistorie Forundersøgelsen er udført som et led i den samlede, større forundersøgelse (HEM5090) forud for anlæggelsen af motorvejen Herning-Holstebro, som Museum Midtjylland udfører på foranledning af Vejdirektoratet. Museet har i 2011 lavet arkivalsk kontrol. Herefter har museet i 2012 udført en arkæologisk analyse på baggrund af historiske kort, luftfotoserier og lidar-scanninger, med henblik på at give en vurdering af, hvor stor sandsynlighed der er for skjulte fortidsminder i de områder, som berøres af anlægsarbejdet. Administrative data Undersøgelsen betales af Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, som er bygherre. Undersøgelsen er journaliseret som HEM 5315 Frøsig, Ørre-Sinding Sogn, men er direkte udskilt af HEM 5090 Etape II, og faktureres som denne. Den arkæologiske forundersøgelse blev udført af Herning Museum, som er en del af Museum Midtjylland. Sagens akter, originaldokumentation og indsamlede genstande befinder sig efter undersøgelsens afslutning på museet. Topografi, terræn og undergrund Arealet udgør dele af matriklen 15k, Nyby By ejerlav, Sinding sogn, Hammerum Herred, i det gamle Ringkøbing Amt. Arealet ligger nord-nordvest for stedet, hvor ejendommen Frøsig lå på Sindinggårdvej 1. Ejendommen er nu nedrevet på grund af motorvejsbyggeriet. Terrænet består af en stor, ret jævn flade. Mod nord ligger fladen omkring kote 52, mens den i syd ligger omkring kote 48. Arealet har ikke været dyrket i en længere periode, jfr. ortofotos fra 1995-2012. Undergrunden bestod hovedsagligt af gult til gulbrunt ler med en del sorte udfældninger. Muldtykkelsen må generelt betegnes som værende over middel, ca. 50-80. På arealet ligger to registrerede gravhøje, sb. 8 og sb. 9. Førstnævnte er fredet, mens sidstnævnte allerede i 1895 af Nationalmuseets berejser beskrives som stærkt beskadiget af grusgravning. Målesystem Søgegrøfter og anlæg blev opmålt med Trimble R8 præcisions GPS i projektionen System 34 Jylland/Fyn. Data blev herefter digitaliseret i programmet Arkdigi og redigeret i GIS-programmet MapInfo. Data blev 19. januar 2015 konverteret til projektionen Euref89 DVR90, men de originale data bevares ligeledes. Øvrige data Den arkæologiske forundersøgelse af lokaliteten fandt sted i perioden 24.-28. marts og 24.-28. november. I begge perioder var vejret godt. Forundersøgelsen fra foråret er behandlet i forundersøgelsesrapporten af 14. 04.. Nærværende rapport dækker de supplerende søgegrøfter som blev udlagt i november, samt inddrager de søgegrøfter fra marts, som berører fundet af speedway-banen. På fig. 1 ses det samlede antal søgegrøfter på arealet, pr. januar 2015. For undersøgelserne i de to sidstnævnte perioder stod arkæolog Esben Klinker Hansen, assisteret af Kamma Poulsen-Hansen og Ditte Guldager Nielsen. Maskinarbejde blev udført af maskinfører Ketil Andersen, firmaet Gustav H. Christensen A/S, Herning.
Fig. 1. Samlede søgegrøfter på området. Metode Med gravemaskine på bælter udlagdes søgegrøfter af fire meters bredde. Grøfterne blev udlagt med ca. 20 meters mellemrum. På arealer, hvor der kunne konstateres reolpløjning blev der udlagt mindre grøfter og små prøvefelter. Alle grøfter og anlæg blev indmålt med GPS. Undersøgelsens resultater På stedet, hvor søgegrøfterne A88, A90, A92, A6586, A6587 og A6591 blev udlagt, fremkom anlæg, der umiddelbart fremstod som fragmentariske vejforløb. Ved sammenlægning af data med kortmateriale fra før 1976, stod det klart at der på stedet jfr. ældre kortmateriale og historiske flyfoto, var tale om spor efter Sinding Motorbane (forsideillustration, samt fig.2-4). Sinding Motorbane var en speedwaybane, anlagt og drevet af foreningen Herning Motor Sport. Banen var i brug fra 10. maj 1956 til juni 1965 og havde i sin funktionsperiode stor succes. Ofte var tilskuertallene mellem 3.000 og 6.000 men kunne nå 10.000, når foreningen havde engageret udenlandske topnavne. Som et kuriosum kan det nævnes, at den senere berømte Ole Olsen, som bl.a. blev verdensmester i speedway i 1971, 1975 og 1978, vandt førsteplads i Junior Special 500cc i det sidst dokumenterede løb på banen i 1965. (http://speedwaylife.com/danske-baner/herningsinding/, oplysninger iflg. gamle løbsprogrammer på denne side. ) Banen ses tydeligt på luftfotos fra 1965-1966 samt på kortmateriale fra tiden. På luftfotos fra 1976 er banen forsvundet, men kan lige akkurat anes. På højdemodellen DHM 1,6 m, kan banens forløb
stadig erkendes (fig.5). På kortmaterialet måler banen ca. 200 meter i nord-sydlig retning og ca. 100 meter i øst-vestlig retning. På højdemodellen synes banen lidt mindre, ca. 180x100 meter. Banens omkreds/længde er 480-500 meter, hvilket er helt i overensstemmelse med datidens typiske banelængde på 450-500 meter. Banen har ikke efterladt sig særligt markante spor i undergrunden, dog fremkom anlæggene A89, A91, A6588, samt A6592-6593 (Fig. 3). Disse havde karakter af recente fyldskifter bestående af brunlig muld iblandet tegl, m.m. I et af fyldskifterne kunne der endvidere observeres hjulspor. Anlæggene ligger helt i overensstemmelse med placeringen af banen, men i dennes periferi. Der er ikke fundet spor efter fundering eller vejbelægning. Vi ved dog, at banerne ofte ikke var funderede, men blot anlagt som jordbaner ved fjernelse af græstørven. Afgrænsningen bestod ofte af halmballer eller gamle dæk. Der er stedligt pløjet ret hårdt, formentlig i et forsøg på at udjævne terrænet efter banens nedlæggelse. Syd for de ovenfor nævnte anlæg fremkom fyldskifter med lignende fyld, som formentlig må tilskrives kørespor udenfor selve banen. På et luftfoto fra 1965-66 ses banen meget tydeligt. Der ses en del spor udenfor selve banen, men følgende dennes forløb. Endvidere ses der syd-sydvest for den egentlige bane nogle karakteristisk slyngede vej- eller sporforløb (Fig. 4). Det er sandsynligt, at der her har været en motor-cross bane, idet luftfotos af andre midtjyske baner viser næsten samme karakteristiske, slyngede mønster. Således ses f.eks. ved de midtjyske baner Uhre Speedway ved Karup (fig. 6) og Ellingbanen ved Silkeborg nogle lignende slyngede, irregulære forløb der anvendes til Motor-cross. Anlæggelsen af en motocross-bane i tilknytning til speedwaybanen virker desuden sandsynlig på baggrund af den voldsomme popularitet, som sporten fik i 1950 erne. I denne periode bredte moto-cross sporten sig over hele Europa. Som et eksempel på sportens popularitet kan nævnes, at et enkelt moto-cross stævne i Vølk Mølle ved Randers 27.-29. april 1956 blev overværet af 40.000 tilskuere. Fig. 2. Matrikel 15k, Nyby By, Sinding Sogn. Søgegrøfter markeret med grønt.
Fig. 3. Fyldskifterne A88, A90, A6588, samt A6591-6592, som alle er spor efter banen. Kortmateriale før 1976. Fig. 4. Flyfoto fra 1965. Sindingbanens regulære forløb ses tydeligt. Syd-sydvest herfor ses slyngede forløb, der formentlig har været en motor-cross bane. Foto: Flyfotoarkivet, Kort- og Matrikelstyrelsen/GeoMidt.
Fig. 5. På lidar-scanningen anes banen stadig i terrænet Fig. 6. Uhre Speedwaybane. Bemærk motorcrossbanens slyngede forløb.
Konklusion Under den arkæologiske forundersøgelse fremkom spor efter Sinding Motorbane, som kendes fra ældre kortmateriale og skriftlige kilder. Der var kun relativt beskedne spor i jorden efter banen, som dog fremtræder ret tydeligt på DHM s 1,6m højdemodel. Museet vurderer, at der ikke er fundet væsentlige fortidsminder og der er derfor ikke foretaget en egentlig udgravning. Arealet betragtes dermed som undersøgt. Esben Klinker Hansen, Arkæolog, Museum Midtjylland, 22. juli 2015. Anlægsliste Note: nedenstående anlægsliste berører de supplerende undersøgelser udført i november og januar 2015. Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter Dybde 6564 Søgegrøft 732 m2. Tom. 24-6565 Kogestensgrube Mørk gråbrun leret muld med ildpåvirkede sten og enkelte trækulsnister. T 70 20 24-6566 udgår natur 24-6567 udgår natur 24-6568 udgår natur 24-6569 udgår natur 24-6570 Grube Øverst ses 1. gråbrun leret muld med enkelte trækulsnister. Herunder ses 2. Gråsort leret muld med gråbrune oeg lysegrå lerede og sandede partier. Fund af X2426 Randskår og sideskår med øreknopper. 2426 400 130 24-6571 udgår For diffus 24-6572 udgår For diffus 24-6573 udgår Stenspor 24-6574 Stolpehul Gråbrun leret muld. 23 18 24- F Dato Sign Bemærkninger 6575 Stolpehul Gråbrun leret muld. 26 17 24-
Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 6576 Kogestensgrube Øverst ses 1. heterogent gråbrunt leret sand med trækulsnister.herunder ses 2. heterogent lysebrunt leret sand. Underst ses 3. sort trækulsholdig muld med ildpåvirkede sten. Dybde T F Dato Sign Bemærkninger 130 45 24-6577 Stolpehul Gråbrun leret muld. 45 21 24-6578 Søgegrøft 864 m2. Tom. Muldtykkelse 50-80. Meget svær at observere i. Rødbrunt sand med mange grå og sorte udfældninger, gl. hedejord. En del recente forstyrrelser. 25-6579 Markskade 25-6580 Søgegrøft 269 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord. 6581 Søgegrøft 253 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord. 6582 Søgegrøft 192 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord. 6583 Søgegrøft 197 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord. 6584 Søgegrøft 250 m2.tom. Gulligt til lysebrunt sand med en del sorte udfældninger. 6585 Søgegrøft 135 m2.tom. Gulligt til lysebrunt sand med en del sorte udfældninger. 6586 Søgegrøft 229 m2. Tom. På sydvenst skråning. Gulligt sandet undergrund med plamager af al og udvasket sand. 6587 Søgegrøft 310 m2. Indeholder moderne opfyld og vejforløb. Undergrund som A6586 6588 Fyldskifte Moderne opfyld i grube. De første 4 meter fra syd er lyst gråbrunt sand med pletter af tegl. Herefter mørk gråbrunt sand med pletter af sort gråt og lysgult samt plamager af undergrund. 6589 Vejforløb Undersøgt i grøft 6591. I fladen gråbrunt og gråt meget homogent sand.2 mulige grøftforløb/hjulspor ses som mere grågråhvide fyldskifter i sandet. 6590 Fyldskifte Moderne. Spættet heterogent fyld bestående af opblandet undergrund og mere gråbrunt sand. 6591 Søgegrøft 306 m2. Som A6586 dog knapt så mange al-pletter 6592 Vejforløb Som A6589 i fladen. To ca. 10 dybe, parallelle spor ses i tværsnit. Lyst gråt til gråt udvasket sand. Mulige hjulspor. 160 10 6593 Fyld Moderne opfyld.som A6588
Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 6594 Grøftforløb Mærkegråt til mørkt rødbrunt meget sandet fyld, meget diffust.snit i østlig del. 6595 Fyld Moderne opfyld. Mørkegråt sandet fyld med indslag af opblandet undergrund. Mod syd stribe på ca. 50 af lyst brunt sand. 6596 Hjulspor Udgør sammen med A6597 en vejgrøft. Begge anlæg ca. 15 dybe, afstanden indbyrdes er ca. 136. Gråbrunt sand med bræmme af mørkebrunt meget muldet sand. 6597 Hjulspor Udgør sammen med A6596 en vejgrøft. Begge anlæg ca. 15 dybe, afstanden indbyrdes er ca. 136. Gråbrunt sand med bræmme af mørkebrunt meget muldet sand. Dybde T 105 8 F Dato Sign Bemærkninger 136 15 136 15 6598 Søgegrøft Mindre søgegrøft på tværs genne dige. 6599 Grøft Dige/vej. Heterogent gråbrunt til hvidbrunt sand. 6600 Vej Dige/vej, a) gråhvidt sand, b)lomme med hvidgult sand, c) heterogent gråbrunt til brunt sand, d) gråbrunt sand. Forløbet manifesterer sig ved fyldskifter ned i undergrunden. 50 9 200 20 6601 Markskade 6602 Søgegrøft 10 m2. Prøvehul. Der ses tydelige tegn på dybdepløjning/reolpløjning, hvorfor yderligere er formålsløst på det aktuelle stykke. DGN Etape II DGN Etape II