HEM 5599 Stensbjergvej, Lind, Rind Sogn. Forundersøgelsesrapport for bebyggelse og aktiviteter fra ældre jernalder og neolitikum

Transkript

1 HEM 5599 Stensbjergvej, Lind, Rind Sogn. Forundersøgelsesrapport for bebyggelse og aktiviteter fra ældre jernalder og neolitikum SLKS j.nr. 17/02639 Stednr Sb.nr. 180 UTM Zone 32, Euref89 Koord.: X: ,58 Y: ,17 Ejerlav: Lind By, Rind Sogn Abstract Museum Midtjylland udførte i perioden fra d. 18. til d. 27. april 2017 en arkæologisk forundersøgelse af et ca m 2 stort areal beliggende mellem Stensbjergvej og Koustrup Alle, i den nordøstlige del af Lind by, som ligger syd for Herning (fig. 1). Arealet indbefattede matr.nr. 24a, Lind By, Rind. I alt blev der forundersøgt 5.604,33 m². Ved forundersøgelse fremkom der fortidsminder, især koncentreret i den nordøstlige del af traceet. Dette var i form af bebyggelse, som daterer sig til ældre førromersk jernalder ( f.kr). I søgegrøfterne er der registeret to treskibede langhuse. Endvidere blev der registeret tre lerkar, hvor det ene kun var bevaret med 5. De to andre tolkes som forrådsskar grundet deres størrelse og fraværet af brændte knogler. Derudover blev der registreret et større område med gruber og en brønd, hvor der i fladen blev opsamlet flere keramikskår, som ligeledes dateres til ældre jernalder. Der blev desuden registreret en del spredte stolpehuller og kogestengruber, og det formodes at der i mellem søgegrøfterne gemmer sig yderligere bebyggelse fra den ældre del af jernalderen og muligvis fra bronzealder. Der blev desuden registeret tre større gruber som ud fra fyld og form tolkes som dybe anlæg, der normalvis henføres til neolitikum ( f.kr), men som også findes i bronzealder og ældre jernalder. Bebyggelsen er en del af et større kompleks, som er udgravet igennem flere etaper (HEM 3391 Koustrup). Hele dette kompleks og den nordlige del af det berørte trace hører under kulturarvsareal Sb nr (se fig. 2). Med det aktuelle areal afgrænses bebyggelsen mod syd, og det kan dermed bidrage til forståelsen af udnyttelsen af området i neolitikum, bronzealder og jernalder, og museet anbefaler derfor en fladeafgravning af 6700 m². 1

2 Fig.1. Udgravningens beliggenhed markeret med rød firkant i Jylland og lokalt beliggende nordøst i Lind By markeret med rødt. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie og fortidsmindelandskab... 4 Administrative data... 5 Topografi... 5 Målesystem... 6 Øvrige data... 6 Metode... 6 Undersøgelsens resultater... 6 Afrunding, vurdering og perspektivering Lister Anlægsliste Genstandsliste Fotoliste

4 Undersøgelsens forhistorie og fortidsmindelandskab På foranledning af FinkByg blev forundersøgelsen udført i forbindelse med en udstykning til rækkehuse ved Stensbjergvej i april måned I området er der registeret en række fortidsminder (fig. 2). HEM 3391 Koustrup er den største bebyggelse i nærområdet, og ligger desuden indenfor kulturarvsarealet Området er udgravet i flere etaper igennem årene 1995 og frem til Her er der fundet massiv bebyggelse som i tid spreder sig fra neolitikum, ældre bronzealder og frem til førromersk jernalder. Desuden er der fundet en brandgrav dateret til yngre bronzealder /ældre jernalder og en jordfæstegravet dateret til enkeltgravskultur. Dette område skal ses i sammenhæng med det berørte areal, som denne rapport omhandler. Kulturarvsareal dækker en stor del af HEM 3391 samt den nordlige kant af det berørte areal. Vest for ved HEM 4361 Koustrupmarken, er der fundet to teglovne dateret til nyere tid samt gruber og kogestensgruber, som er dateret til førromersk jernalder. Fig. 2. Fortidsmindelandskabet omkring HEM 5599 (som er markeret med grøn kraftig streg). Fundene på det berørte areal ligger under kulturarvsarealet (som ses med grøn skraveret markering). Det samme gælder for HEM 3391 Koustrup. 4

5 Administrative data Undersøgelsen betales af FinkByg, Kejlstrupvej 7, 7361 Ejstrupholm, som udstykker arealerne. Kontaktpersonen er Thomas Asmussen. Sagens akter, originaldokumentation og indsamlede genstande befinder sig efter undersøgelsens afslutning på Museum Midtjylland. Undersøgelsen omfatter anlægsnumre A1-A99, genstandsnumre X1-X8, og fotonumrene F1-F11. Topografi Undersøgelsesområdet strækker sig hen over en forholdsvis flad bakke/terrasse, stigende mod nord, og svagt faldende mod syd. Mod syd ligger det undersøgte område på kote 56 over DNN, mens det mod nord ligger ca. på kote 59 over DNN. Muldlagets tykkelse ligger på knap i den sydvestlige ende, og ca. 35 i den nord og nordøstlige ende. Jordbunden består hovedsageligt af, grågult til gulbrunt let leret sand. Denne jordbund sås primært på den nordlige del af arealet. Mod syd består bunden mere af gråt gråbrunt alholdigt sand og gruset sand iblandet lidt ler. Flere steder blev der iagttaget små forekomster af tørvedannelser, og denne del af arealet har nok været relativ våd på et tidligere tidspunkt. Fig. 3. Søgegrøfternes fordeling set sammen med de høje målebordsblade. I midten af grøfternes udstrækning ses en ejendom, som endnu ligger på stedet på det aktuelle forundersøgelsestidspunkt. Det grønne skraverede område viser kulturarealets udbredelse. 5

6 Målesystem Alle søgegrøfter og anlægsspor blev opmålt med højpræcisions-gps af mærket Trimble TSC3/R8 i landskoordinater UTM zone 32 Euref89. GIS-data blev efterfølgende behandlet i ArkDigi og MapInfo 15. Øvrige data Den arkæologiske forundersøgelse af lokaliteten fandt sted i perioden fra d. 18. til d. 27. april Vejret i denne periode må betegnes relativt ustabilt blæst og en del regn og haglbyger samt en del nætter med nattefrost. Museumsinspektør Martin Winther Olesen var udgravningsansvarlig. Den daglige ledelse stod arkæolog Ditte Skov Jensen (DSJ) for med hjælp fra arkæolog Mikkel Fuglsang (MF) Maskinarbejdet blev leveret af FinkByg. Databehandling og udarbejdning af denne beretning er udført af Ditte Skov Jensen. Metode Med en gravemaskine på bælter udlagdes der søgegrøfter af fire meters bredde med ca. 20 meters mellemrum. De første fire søgegrøfter var øst-vestvendte, mens at de resterede 11 søgegrøfter var nord-sydvendte. Muldjorden, som var mellem 35 og 50 tyk, blev først afgravet og derefter det øverste lag råjord, således at anlæg fremstod tydelige imod undergrunden. Alle fyldskifter i undergrunden blev indridset under muldafrømningen, og de fremkomne anlæg blev herefter opmålt med GPS, og udvalgte blev undersøgt ved snit og dokumenteret ved profiltegning og beskrivelse. Enkelte anlæg blev fotodokumenteret. Der blev lavet to udvidelser på en enkelt søgegrøft samt to mellemgrøfter for at afklare bebyggelsens udbredelse på arealet. Tolkninger af mere komplekse strukturer bestående af flere anlæg har fået et overordnet A-nummer. Genstande har fået et X-nummer. Trækuls- og jordprøver har ligeledes fået X-nummer. Fotos har fået F-nummer. og alle numrene er gemt i sagsmappen på museets server, samt vedlagt som kopi under listerne i denne rapport. Undersøgelsens resultater Det undersøgte areal er på ca m 2, heraf blev ca ,33 m² afdækket, fordelt på 15 søgegrøfter med to tilhørende mindre udvidelser og to mellemgrøfter (Fig. 4). 6

7 Fig. 4. Fordelingen af søgegrøfter (Markeret med røde stiplede linjer) og anlæg fundet heri (Markeret med blåt). Fundene koncentrerede sig primært i den nordøstlige del af arealet. Desuden blev der registeret en mindre samling af kogestensgruber i den nordvestlige del af traceet. Dette felt ses som afsluttet i forundersøgelsen (fig. 5), men museet afventer nedrivning af gården, og ønsker herefter at forundersøge gårdens have, som ligger tæt på kogestensgruberne. 7

8 Fig. 5. Området nordvest i traceet. Den store grønne cirkel markerer resterne af en tidligere markvej, som er gået ned til ejendommen på området. Den lille cirkel markerer tre kogestensgruber, som ligger tæt på et mindre areal, som mangler at blive forundersøgt. På den nordøstlige del af arealet fremkom der ved forundersøgelsen 26 stolpehuller, hvoraf der kunne udskilles to treskibede langhuse dateret til førromersk jernalder (A98 og A99). Deres fulde udstrækning kendes endnu ikke, da de kun er registeret i et udsnit i hver sin søgegrøft. På figur 6 ses et forslag til deres udbredelse. Desuden er der fundet spredte stolpehuller i flere af søgegrøfterne, og muligheden for at der gemmer sig flere førromerske huse i mellem søgegrøfterne er relativ stor, da husene kan være små i deres udstrækning. Desuden fremkom der 16 gruber, hvoraf fem er tolket som gruber fra nyere tid, som har tilknytning til aktiviteter tilhørende gården, som ligger placeret ca. midt i traceet. Syd for hus A99 fremkom et større areal med flere gruber, hvori der blev opsamlet keramik fra fladen, som daterer sig til ældre jernalder. Sammen med disse gruber fremkom endnu en grube, som havde en mørkt tørveholdig plet i midten. Der er muligvis tale om en brønd (A83) En fladeudgravning kan muligvis knytte dette aktivitetsområde til det nærliggende hus funktionsperiode. 8

9 Fig. 6. Særlig interessante områder på dele af det berørte areal fremhævet med cirkel eller skrift. Tre andre gruber (A14, A88 og A90) skal desuden fremhæves. Disse tre lå placeret nordligst i to søgegrøfter. Disse gruber var meget karakteristiske af udseende i form af det meget homogene gulbrune sand iblandet trækulsnister (Fig. 7). Der blev lavet et mindre snit i A14, hvor der ca. 30 under overfladen blev konstateret et trækulsholdigt lag. Gruberne skal karakteriseres som dybe anlæg eller fænomener som de også bliver kaldt på Museum Midtjylland. Gruberne daterer sig primært til neolitikum, men kendes også fra bronzealder og jernalder. Deres funktioner er stadig ukendte, selvom teorierne er mange (kultiske anlæg, grave, fangstgruber osv.). Derfor ønsker museet at udgrave disse gruber, for eventuelt at tilføje ny viden til grubernes funktion og betydning. 9

10 Desuden er der stor sandsynlighed for, at gruberne kan fordobles i antal, når en større flade afdækkes. Fig. 7. Et af de dybe anlæg, A14 Set i fladen fra øst. DSJ Syv fyldskifter blev desuden registeret, og i tre af disse blev der fundet lerkar. (X2, X5 og X6). Det ønskes at afklares hvorvidt der er tale om lerkar, som er nedsat i forbindelse med huskonstruktioner eller de muligvis har en anden relation og betydning. X5 og X6 (Fig. 8) har dimensioner af forrådskar og er placeret meget tæt på hinanden, men et hus kunne ikke knyttes direkte til disse to i forundersøgelsen, selvom der er registeret andre anlæg tæt ved. En fladeafdækning ville kunne afgøre om karrene står i forbindelse med en huskonstruktion. X1 var bunden af et mindre lerkar (Fig. 8). Dette kar blev fundet på kanten af, hvor undergrunden ændrer karakter fra gråbrunt sand og 10

11 gruset sand med udfældninger og podsolering til gulbrunt let leret sand. Der er måske tale om et form for nedsat offerkar, og en større fladeafdækning kan muligvis afklare, om der kan knyttes yderligere konstruktioner til fundet. Fig. 8. Lerkar X1 ses på det øverste billede. Nederst ses X5 til venstre mens at X6 ses til højre. DSJ 11

12 Der blev endvidere registeret syv grøfter, hvoraf en havde karakter af væggrøft, imens at de øvrige må tilskrives moderne aktivtier i form af vejgrøfter, moderne drængrøfter og dræn. Afrunding, vurdering og perspektivering Efter forundersøgelsen af et godt m² stort areal, er der i to områder fundet spor af aktiviteter af arkæologisk interesse. Det drejer sig om et mindre område, hvor der blev fundet og udgravet tre kogestensgruber, en enkelt kogegrube, resterne af en markvej, og et muligt stolpehul. Dette område anses for afsluttes i forundersøgelsen. Dog er det museets vurdering, at, der syd for, inde i haven ved ejendommen, kan gemme sig yderligere fortidsminder, og det er derfor i museets interesse at forundersøge dette areal, når det er muligt. Ud fra den berørte forundersøgelse er det museets vurdering at der yderligere skal fladeudgraves 6700 m² (fig 9) i den nordøstlige del af det berørte areal. Her blev der i forundersøgelsen fundet betydelige fortidsminder i form af to huse dateret til førromersk jernalder, tre lerkar og et større grubekompleks, som dateres til samme perioder. Desuden blev der registeret tre dybe anlæg, som nævnes som særlig vigtige i Slots- og kulturstyrelsens udgravningsstrategier for neolitikum. Alt dette er kun fundet i søgegrøfter, og det formodes at der ved en fuld fladeafgravning af det markerede område på fig. 9 yderligere vil findes fortidsminder i form af bebyggelse fra førromersk jernalder og flere dybe anlæg. Denne udgravning vil dertil kunne tilføjes til det store fundkompleks (HEM 3391 Koustrup), som denne del må ses i forlængelse af. Derved er det muligt at få bebyggelsen afgrænset mod syd, og dette kan hjælpe til forståelsen af husenes og grubernes indbyrdes relation og placering og dermed udnyttelse af lokalområdet i ældre jernalder og neolitikum. Billede af berørte område ses på figur 9, hvor nærtliggende anlæg fra Koustrup (HEM 3391) ligeledes er indtaget, for at vise relationen til det berørte areal i forbindelse med denne forundersøgelse. 12

13 Fig. 9. Forslag til udgravningsfeltet på 6700 m² er her markeret med sort streg. Relevante anlæg er fremhævet med skrift og cirkler. De sorte anlæg er en del af HEM Ditte Skov Jensen Museum Midtjylland D

14 Lister Anlægsliste A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 1 A-nummer ej brugt 2 Søgegrøft Gruset let leret sand med mangle udfældninger. Ingen fund 3 Søgegrøft Gruset let leret sand med mangle udfældninger. Ingen fund 4 Søgegrøft Med opfyld indeholdende tegl og div. Ellers gultgråt gruset sand 5 Søgegrøft Som A1 6 Søgegrøft Tom 7 Søgegrøft Tom 8 Søgegrøft Tom 9 Søgegrøft søgegrøft med flere anlæg. Mod syd er undergrunden vådbundsagtig, mod nord skifter jorden til gultgråt- gulbrunt let leret sand 10 A nummer ej brugt 11 Udgår Dyregang 12 Stolpehul Heterogent gråbrunt let leret sand med trækul Stolpehul Heterogent gråbrunt let leret sand. En anelse mørkere end A12 14 Grube Ej snittet. Der blev i det ene hjørne gravet ned og det kunne konstateres at gruben havde et trækulslag uden sten i. Ud fra form, fyld og farve tolkes gruben som et af de dybe anlæg. 15 Udgår Dyregang 16 Kogestensgrube Sortgråt let leret sand med trækul og ildskørnet sten 17 Grube gruben indeholdte tegl og så dermed moderne ud. Tolkes som affaldsgrube i forbindelse med gården 18 Grube Sort fedtet brøndt træ iblandet let leret sand. Pyroteknisk anlæg 19 Grube Recent grube med tegl. Trækul og ug materiale. Affaldsgrube tilhørende gårde. Ej snittet 20 Grube Recent grube med tegl. Trækul og ug materiale. X X Dybde 14

15 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter Affaldsgrube tilhørende gårde. Ej snittet 21 Grube Moderne grube med tegl og ug materiale. Tolkes til at høre til gården. Ej snittet 22 Fyld Nedgravning med lerkar. Bunden af lerkar i fyldskifte (gråbunt sand) Karret er hjemtaget i pose sammen med jorden heri (X1) lå placeret ved overgangen fra meget omrodet ug i det lave- til den mere gule undergrund mod nord. X Fyld Gråbrun fyldskifte. Muligt natur Stolpehul Gråsort fyld Grøft Denne ser relativ moderne ud, om end den bliver snittet af et dræn, som er yngre endnu. 42 Grøft Denne ser relativ moderne ud, om end den bliver snittet af et dræn, som er yngre endnu. 44 Søgegrøft Gult let leret sand med mange udfældninger, dyregange og rodvæltere. Muldtykkelse = Søgegrøft Gult let leret sand med mange udfældninger, dyregange og rodvæltere. Muldtykkelse = Udgår Stenspor 46 Grøft Heterogent gulbrunt leret sand iblandet ug materiale, meget skarp. Ser moderne ud 47 Stolpehul Recent 48 Stolpehul Recent 49 Stolpehul Recent. Mørkt humøst gråbrunt sand. Formentligt moerne hegnsforløb 50 Stolpehul Recent 51 Stolpehul Recent 52 Stolpehul A) brungråt lyst fyld med mørke nister og med keramik (rødbrændt). B) Mørkt gråbrunt fyld med enkelte lyse pletter 57 Tagbærende stolpehul 61 Stolpehul Ej snittet 62 Stolpehul Ej snittet 53 Grube Ej snittet 54 Grube Ej snittet A) Mørkt gråbrunt fyld sandet ler med nister af lys. B) Lyst gråbrunt fyld med nister af mørkt gråbrun X Dybde 15

16 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 55 Grube Ej snittet 56 Grøft Ser moderne ud i fylden 63 Udgår Udfældning 64 Tagbærende stolpehul 66 Tagbærende stolpe Heterogent gråbrunt let leret sand med trækul. Passer sammen med A57 Ej snittet 40 Udgår Nedsivning 67 Stolpehul Gulbrunt let leret sand med trækul 39 Udgår Udfældning 41 Udgår Natur 32 Væggrøft Ej snittet 33 Tagbærende stolpehul 34 Tagbærende stolpehul Ej snittet Ej snittet 35 Stolpehul Ej snittet 36 Tagbærende stolpehul Ej snittet 37 Væggrøft Heterogent lyst gulgråt sand med spredte tkn. Snittet heri er indmålt. 30 Udgår Moderne stolpehul 29 Kogestensgrube Kun lige bunden bevaret. Brungråt sand med ildskørnet sten og tkn. 26 Fyldskift Ej snittet 25 Grube Pyroteknisk anlæg. Ej snittet. 24 Fyldskifte Ej snittet 27 Grøft Mulig væggrøft. Heterogent gråbrunt let leret sand med trækul i toppen. 31 Grube Recent grube med en del teglsten i. Ej snittet. Snittes af vandledning 68 Fyld Fyld med lerkar. Omkring karret ses en mindre nedgravning. Fyld heterogent gulgråt sand med spredte trækulsnister. Karret var relativt velbevaret. 69 Søgegrøft Gulbrunt UG, let leret sand- sand. Muldtykkelse = 35. X Dybde 16

17 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 70 Grube Pyroteknisk anlæg / kogegrube. A) Grågult sand med trækul. B) Sortgråt sand med masser af trækul. Jordprøve herfra 71 Udgår Rødlig grusplamage. Naturlig 72 Stolpehul Meget heterogent gulgråt let leret sand med spredte trækulsnister. Diffust afsgrænset 73 Udgår Dyregang 74 Udgår Dyregang X Kogestensgrube Brungråt sand ed trækulsnister og ildskørnet sten Kogestensgrube Mørkt brunt gråt let leret sand iblandet trækul og ildskørnet sten. 77 Søgegrøft Gulbrunt let leret UG sand med udfældninger. Muld = Grøft Ligger parallelt med anden grøft. To vej grøfter fra sløjdet markvej. 79 Grøft Ligger parallelt med anden grøft. To vej grøfter fra sløjdet markvej. Vandaflejret i bunden. 80 Søgegrøft Som A77. Større område med forstyrrelse fra den tidligere markvej 81 Stolpehul Mulig stolpe. Heterogent gulgråt let leret sand. Tydelig dyregang i bunden. Derfor er der muligvis tale om en ren dyregang. 82 Fyldskifte Område med moderne opfyld. En af grøfterne fra 77 ses heri. Tolkes som opfyld fra sløjfet markvej 83 Søgegrøft Mellemgrøft-. 84 Brønd Ej snittet. I midten af denne sås et tørveholdigt fyldskifte. Mulig brønd? 28 Fyldskifte Med lerkar, som er optaget i præparat. Omkring ses et mindre fyldskifte, som tolkes som nedgravningen. Brungråt sand med trækulsnistr. 85 Grube Ej snittet. Grubekompleks med spredte stykker keramik i fladen. 86 Grube Ej snittet. Som A85 87 Søgegrøft Mellemgrøft 88 Grube Ej snittet Fænomen, en af de dybe gruber. Lyst gulbrunt sand med spredte trækulsnister 89 Stolpehul Ej snittet 90 Grube Fænomen. Ej snittet. X5 X Dybde 17

18 A nr Anlægsliste Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 91 Kogestensgrube Ej snittet 92 Stolpehul Ej snitttet 96 Udgår Stenspor 93 Udgår Anlægget er = A76 97 Kogestensgrube A) Gråbrunt fyld med mange sten og lidt brændt organsik materiale. B) Mindre mørkt fyld med mere brændt organisk materiale. 65 Stolpehul Ej snittet 38 Indgangsstolpe Ej snittet 58 A nummer ej brugt 94 Udvidelse Ingen fund heri 95 Udvidelse En enkelt kogenstensgrube 98 Treskibet langhus 99 Treskibet langhus Med væggrøft. Ud fra størrelse dateres huset til førromersk jernalder Dybde Genstandsliste Genstandsliste X nr Materiale Objekt Beskrivelse Antal stk 1 Keramik Bunden af et lerkar Karet blev hjemtaget i pose sammen med jord fra karet. Der var omkring 6 tilbage. Vægt Gram Kontekst 0 0 A22 2 Jordprøve Jordprøve Til flotering 0 0 A18 3 Keramik Sideskår Rødbrændt sideskår. Yngre bronzealder / ældre jernalder 4 Keramik Sideskår Rødbrændte sideskår og en bundskår. En smule sindret. Fra et mindre lerkar. Ældre jernalder /yngre bronzealder 5 Keramik Lerkar Optaget i vitavrap. Desuden er løse skår indsamlet i pose. Der var ret meget tilbage af karret- 6 Keramik Lerkar Optaget i vitavrap. Desuden er løse skår indsamlet i pose. Der var ret meget tilbage af karret- 1 10,6 A ,3 A A A68 7 Jordprøve Jordprøve 0 0 A70 8 Keramik Skår sideskår. Relativt finmagret og hårdt brændt 6 25,1 A85 18

19 Fotoliste Fotoliste Fnr Tekst Dato Sign Foto nr Etape/HEM nr 1 Bund af lerkar A22/X1 set i fladen fra nord DSJ 0084 HEM A14, fænomen, set i fladen fra øst DSJ Mobil HEM A28 (lerkar - set i fladen) fra vest DSJ 0086 HEM A28 og A68 set i fladen fra vest DSJ 0087 HEM A68 set i fladen fra vest. DSJ DSJ 0088 HEM A68 set i fladen fra vest. DSJ DSJ 0089 HEM A28 til optagning. Set fra syd DSJ Mobil HEM MF graver præperat fri, A28. Set fra Syd DSJ Mobil HEM A84 set fra vest. Skæres af et moderne dræn DSJ Mobil HEM MF fremgraver A28 lerkar set fra syd DSJ Mobil HEM A68 inden optag set fra syd DSJ Mobil HEM