SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016

SUSÅ KOMMUNE vandforsyningsplan 2006-2016!! TYVELSE VANDVÆRK! ENGELSTOFTE VANDVÆRK! ÅSØ VANDVÆRK! NÆSBY VRÅ VANDVÆRK! GLUMSØ VANDVÆRK! TYBJERG VANDVÆRK! AVERSI VANDVÆRK HERLUFLILLE-TORPE E VANDVÆRK!! TYBJERGLILLE BAKKERS VANDVÆRK! TRÆLLØSE VANDVÆRK! SKELBY VANDVÆRK! HERLUFMAGLE VANDVÆRK! GELSTED VANDVÆRK! HJULEBÆK VANDVÆRK

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 2 VANDFORSYNINGSPLANEN INDHOLD... 3 2.1 Lovgrundlag... 3 2.1.1 Lov om vandforsyning m.v... 3 2.1.2 Bekendtgørelser... 3 2.2 Formål... 4 2.3 Forudsætninger og fremgangsmåde... 4 3 RELATION TIL ANDEN PLANLÆGNING... 5 3.1 Kommuneplan... 5 3.2 Regionplan... 5 4 EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD... 7 4.1 Eksisterende vandforsyningsforhold... 7 5 PLAN FOR FREMTIDIGE VANDFORSYNING... 8 5.1 Forsyningsområde... 8 5.2 Forsyningssikkerhed... 8 5.3 Grundvandskvalitet... 9 5.4 Drikkevandskvalitet... 10 5.5 Kapacitetskrav... 11 5.6 Det fremtidige ledningsnet... 11 5.7 Import og eksport af vand... 12 5.8 Takster...12 6 FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDE... 12 7 REFERENCER... 13 2

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Suså Kommune har i kommuneplanen beskrevet, at vandforsyninger skal sikre borgerne godt og rigeligt drikkevand, som opfylder kravene til god drikkevandskvalitet. For at sikre godt drikkevand skal nuværende og potentielle kildepladser beskyttes mod forurening. I kommuneplanen er målsætningen med en ny vandforsyningsplan, at vandværkerne gennemgås og der sættes fokus på forureningskilder samt at kildepladserne beskyttes og at vandværkerne indgår dialog i form af f. eks samarbejdsudvalg for drøftelse af blandt andet problematikken om forsyningssikkerhed og beredskabsplaner. Suså Kommune har anmodet ROVESTA Miljø I/S om at udarbejde en ny vandforsyningsplan for år 2006-2016. Planen indeholder desuden en ressourcevurdering af de 15 vandværker samt en tilstandsvurdering af indvindingsboringer, disse vurderinger er udarbejdet af Watertech i samarbejde med Suså Kommunes Tekniske forvaltning, Storstrøms Amt og de almene vandværker. Ved større ændringer i forsyningsforholdene vil planen kunne revideres eller der kan udarbejdes et tillæg til denne. En revision eller tillæg til planen kan således komme på tale, både tidligere og senere, end den ovennævnte planperiode. 2 VANDFORSYNINGSPLANEN INDHOLD 2.1 Lovgrundlag 2.1.1 Lov om vandforsyning m.v. I henhold til Vandforsyningsloven (VFL) Lov om vandforsyning m.v. Lov nr. 299 af 8. juni 1978 Jf. lovbek. Nr. 130 af 26. februar 1999 14 skal kommunalbestyrelsen udarbejde planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner. En vandforsyningsplan efter 14 må ikke stride imod regionplanlægningen (VFL 14a) samt regler og forudsætninger fastsat af miljøministeren (VFL 16) eller mod en indsatsplan vedtaget efter VFL 13. Vandforsyningsplanen skal jf. VFL 14a stk. 2 sammenholdes med Storstrøms Amts vandressourceplanlægning og skal tilgodese hensynet til beskyttelse af vanddområder og grundvandet. 2.1.2 Bekendtgørelser Forslaget til vandforsyningsplan skal fremlægges for offentligheden i mindst 3 måneder jf. Bekendtgørelse om vandindvindngs- og vandforsyningsplanlægning BEK nr. 2 af 04/01/1980. Efter de 3 måneder behandler Suså Kommune forslaget på ny, og der tages stilling til om forslaget bør ændres som følge af indsigelser eller andre forhold. Kommunen fremsender forslaget til Amtsrådet bilagt eventuelle indsigelser m.v. Efter kommunalbestyrelsens og amtsrådets godkendelse offentliggør Suså Kommune vandforsyningsplanen. Samtidig nævnes den myndighed, som afgørelsen om den endelige godkendelse kan påklages til indenfor en nærmere opgivet klagefrist. 3

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 2.2 Formål Hovedformål og indholdet af vandforsyningsplanen er beskrevet i 10 i Bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning BEK nr. 2 af 04/01/1980. Forslag til vandforsyningsplan i Suså Kommune tager udgangspunkt i denne bekendtgørelse. Vandforsyningsplanen skal således medvirke til, at Suså Kommunes borgere skal sikres naturligt drikkevand af god kvalitet fra de almene vandværker. Der skal angives og lokaliseres det forventede behov for vand i kommunen. Behovet er fordelt geografisk og efter forskellige forbrugskategorier. Der skal angives den eksisterende vandforsyning i kommunen, herunder angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen med oplysning om placering og størrelse. Der skal foreligge en plan for den fremtidige vandforsyning i Suså Kommune, herunder en fælles beskrivelse af forsyningsmuligheder og forsyningsområder. 2.3 Forudsætninger og fremgangsmåde Vandforsyningsplanen er baseret på følgende oplysninger: Ressourcevurdering af 15 vandværker i Suså Kommune, udarbejdet af Watertech. Tilstandsvurderinger af indvindingsboringerne i Suså Kommune, udarbejdet af Watertech. Registreringsdel, udarbejdet af Watertech Data fra Storstrøms Amt, herunder statistik over vandforbruget fordelt på forskellige kategorier, oversigter over områder med drikkevandsinteresser, registrerede affaldsdepoter, indvindingsopland for vandværker med tilladelse til at indvinde mere end 50.000 m 3 /år. Data fra Teknisk forvaltning, Suså Kommune Kommuneplan, Spildevandsplan og Regionplan Da registringsbilaget var udarbejdet blev der afholdt møde mellem vandværkerne, Watertech og Suså Kommune. Efter Watertech fremlæggelse blev Registeringsbilaget godkendt af de enkelte vandværker. Den 7. december 2005 er plandelen fremlagt for vandværkerne inden den politiske godkendelse. Vandforsyningsplanen bygger på følgende vandforsyningsanlæg: 1. Tybjerg Vandværk 2. Aversi Vandværk 3. Gelsted Vandværk 4. Glumsø Vandværk 5. Herluflille-Torp Vandværk 6. Herlufmagle Vandværk 7. Hjulebæk Vandværk 8. Næsby-Vraa vandværk 9. Sandby Vandværk 10. Skelby Vandværk 11. Trælløse Vandværk 12. Tybjerglille Bakker Vandværk 13. Tyvelse Vandværk 14. Aasø Vandværk 15. Engelstofte Vandværk 4

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE På baggrund af det indsamlede materiale er hvert enkelt vandværk i Suså Kommune, vurderet med hensyn til anlæggets vandkvalitet og kapacitetsevne samt tilstandsvurdering af boringerne og sårbarheden i indvindingsoplandet. Endvidere er der foretaget en vurdering af de tekniske anlæg samt bygningernes stand jf. vedlagte rapporter fra Watertech. 3 Relation til anden planlægning 3.1 Kommuneplan Boliger Der er i Kommuneplanen fra 2003 udlagt mulighed for udstykning af 545 grunde. I tabel 3.9 i Forudsætningsdelen er antal grunde opdelt under forsyningsområder. Erhverv Der forventes udstykning af industrigrunde i de eksisterende industriområder ved Glumsø, Herlufmagle og Gelsted. I alt 9,4 ha. 3.2 Regionplan Regionplanen 2001-2013 Storstrøms Amt skal jf. planlovens 6 stk. 3 nr. 12 indeholde retningslinier for anvendelse og beskyttelse af vandressourcerne. Regionplanens retningslinier skal naturligvis overholdes i den daglige administration af vandforsyningen. Denne vandforsyningsplan er udarbejdet i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. I de følgende afsnit vil regionplanens væsentligste retningslinier mht. vandforsyning blive gennemgået. Overordnede mål for vandforsyningen Regionplanen foreskriver, at vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter den enklest mulige og miljømæssige mest skånsomme behandling udpumpes til forbrugerne. Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter en samlet afvejning af de mange interesser, der er tilknyttet grundvand og overfladevand efter følgende prioritering: 1. prioritet: Indvinding af vand til befolkningens almindelige vandforsyning, dvs. til husholdning, almindeligt landbrug (dyrehold, rengøring), institutioner og mindre vandforbrugende erhverv. 2. prioritet: Opretholdelse af den vandføring i vandløbene og den vandstand i søer og vådområder, der er nødvendig for, at sikre vandområdernes karakter og øvrige anvendelse. I særlige tilfælde kan miljø- og fredningshensyn medføre, at nogle områder friholdes for indvinding, så længe der samlet set er mulighed for at indvinde tilstrækkelige vandmængder andre steder i nærheden. 3. prioritet: Indvinding til vandforbrugende industri, vandingsformål, grundvandssænkning ved råstofgravning m.v. prioriteres efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 5

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE Udpegede arealer Udpegningen af areal til grundvandsindvinding er baseret på grundlag af eksisterende data. Storstrøms Amt har udpeget vandressourceområder i Suså kommunen efter en klassificering af bl. andet kendte forureninger, hydrogeologiske forhold samt at grundvandet som hoved regel skal kunne behandles ved en simpel beluftning og efterfølgende filtrering. Områder med særlige drikkevandsinteresser Det er formålet, at størstedelen af den fremtidige indvinding skal finde sted i disse områder, hvor der naturligvis også lægges de største kræfter i at sikre grundvandet. Således skal nye boringer fortrinsvis placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ca. 50 % af kommunen er udpeget i denne kategori. 9 vandværker med tilhørende kildepladser er beliggende i dette område. Områder med drikkevandsinteresser Disse arealer indeholder anvendeligt drikkevand, og der vil også fremover kunne indvindes og etableres nye boringer i disse områder. Men den fremtidige vandressourceplanlægning skal ikke baseres på indvinding fra områder i denne kategori. Ca. 50 % af kommunen er udpeget i denne kategori. 6 vandværker med tilhørende kildeplads er beliggende i dette område. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Denne kategori omfatter arealer, hvor det skønnes at grundvandet ikke vil være anvendeligt, som følge af f. eks forurening, grundvandets sårbarhed eller hydrogeologiske forhold. Nitratfølsomme områder Den konkrete udpegning af områderne er således baseret på nitratfund i grundvandet samt oplysninger om lerlagenes tykkelse i de enkelte boringer, idet ler vanskeliggør nedsivning samt medvirker til reduktion af nitrat samt. Sikring af grundvandet Ud fra foranstående kategorisering af grundvandsinteresser foretages der en løbende indsats for at sikre det rene grundvand. Der arbejdes i Regionplanen med to indsatser dels for de nitratfølsomme områder og dels en overordnet indsats for sikringen af områder med særlige grundvandsinteresser. Skovrejsning i nitratfølsomme områder I de nitratfølsomme områder er der på baggrund af detaljeret kortlægning af jordlagene foretaget en udpegning af skovrejsningsområder. Skovrejsning i områderne vil således være med til at sikre grundvandet. Udpegningen som skovrejsningsområder bevirker, at der er gode statslige støttemuligheder for eventuel skovrejsning. 6

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 4 EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD 4.1 Eksisterende vandforsyningsforhold Til udarbejdelse af vandforsyningsplanen har Watertech udarbejdet en ressourcevurdering af de 15 almene vandværker suppleret med en tilstandsvurdering af alle boringerne. Rapporterne er udarbejdet for, at få samlet alle data om vandværkernes indvindingsopland, sårbarhed og vandværkets maskinelle stand, desuden er der udarbejdet en procestegning der anskueliggøre det enkelte vandværks opbygning. Forudsætningsdelen beskriver den tekniske del af vandforsyningsplanen samt prognoser for det fremtidige vandforbrug med registrering af forsyningsområder. Vandforsyningsplanen er baseret på disse informationer samt prognoserne i Suså Kommuneplan. 7

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 5 PLAN FOR FREMTIDIGE VANDFORSYNING 5.1 Forsyningsområde Den fremtidige forsyningsstruktur vil fortsat være decentral og baseret på 1 kommunalt vandværk og 14 private vandværker. Vandværkerne har ved forhandling fordelt forsyningsområderne i Suså kommune. Dette forpligter vandværkerne til, at forsyne de ejendomme eller virksomheder der er beliggende i deres forsyningsområde. Der er ca. 157 enkeltvandforsyningsanlæg, 34 virksomheder samt eventuelle nye boliger eller virksomheder som vandværkerne endnu ikke forsyner. Ejendomme med enkeltvandforsyningsanlæg er markeret på kort 1 og på figur 2.3 i forudsætningsdelen er de nye bolig og erhvervsområder markeret. Ca. 14 % af enkeltvandforsyningsanlæggene kan p.t. ikke overholde de gældende grænseværdier for drikkevand. Efterhånden som disse anlæg nedlægges - på grund af at drikkevandskvaliteten - vil ledningsnettet i det åbne land blive udbygget. Det forventes, at størstedelen af disse enkeltvandforsyningsanlæg bliver tilsluttet et vandværk inden for planperioden. Ejendommene hørende ind under ejendommen Skovridervej 11 A er udlagt til være selvforsynende. Ejeren af disse ejendomme er forpligtet til at sikre godt drikkevand der overholder de gældende grænseværdier - fra egne enkeltvandforsyningsanlæg. 34 ejendomme har en indvindingstilladelse til erhvervsmæssigt formål f.eks virksomheder, institutioner samt landbrug med vanding af afgrøder. Disse vandforsyninger kontrolleres i henhold til prøveplaner og indvindingstilladelser. 5.2 Forsyningssikkerhed Engelstofte og Tyvelse vandværker er ringforbundet til Glumsø vandværk, hvilket giver forbrugerne en god forsyningssikkerhed ved uheld, strømsvig eller ved en forurening. Vandværkerne Tybjerglille Bakker, Skelby, herlufmagle, Glumsø og Hjulebæk kan tilsluttes et nødstrømsforsyningsanlæg og har derfor en forsyningssikkerhed der gør, at de kan levere vand ved strømsvigt, men ikke ved en forurening af vandværket. De resterende vandværker har ikke en optimal forsyningssikkerhed da vandværkerne, hverken er ringforbundet til et andet vandværk eller har mulighed for opkobling til nødforsyningsanlæg. Da der i vandforsyningsplanen lægges op til, at bevare den decentrale forsyningsstruktur forventes det, at vandværkerne vil blive vedligehold og udbygget i en sådan grad, at behandlingsanlæggenes drift sikrer en fremtidig forsvarlig vandforsyning til borgerne. Dette medfører, at der skal ske en løbende renovering og at der indgås samarbejde vandværkerne imellem således, at vandværkerne kan bliver ringforbundet inden for planperioden. Vandværket der skal samarbejdes med, skal have en kapacitet, som gør at der i tilfælde af uheld eller forurening kan produceres tilstrækkeligt med drikkevand. Desuden bør der ved renovering af ledningsnettet/udskiftning af pumper undersøges om rør dimensionerne/trykket passer overens med det vandværk, som der måske senere skal arbejdes samme med. Jf. afsnit 4.5 i Forudsætningsdelen. Flere vandværker har udarbejdet en beredskabsplan og andre er i gang med udarbejdelsen af en beredskabsplan. En beredskabsplan beskriver, hvorledes vandværket vil organisere indsatsen ved en truet forsynings- og krisesituation, som omhandler forurening af kildeplads eller dele af vandforsyningens anlæg. I en sådan situation bør der nedsættes en ad hoc gruppe ledet af beredskabschefen. Ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, embedslæge og Amtsråd er således: 8

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE kommunalbestyrelsen har som tilsynsførende myndighed forpligtigelse til at sikre, at vandværkerne leverer drikkevand af god kvalitet til forbrugerne. Embedslægen er ansvarlig for den sundhedsfaglige rådgivning af myndighederne. Amtsrådet er myndighed på grundvandsområdet. Vandværkerne bør udarbejde en procedure som beskriver, hvorledes Beredskabsplanen vedligeholdes administrativt, således at den ved en evt. forurenings- eller krisesituation er opdateret. De vandværker, som ikke allerede er i gang med en beredskabsplan, bør igangsætte dette arbejde snarest mulig, således at de ansvarlige nøjagtig ved, hvorledes der skal ageres i forbindelse med en eventuel krise eller forurening og hvordan f. eks forbrugerne skal informeres. 5.3 Grundvandskvalitet Grundvandet i Suså Kommune indvindes hovedsageligt fra område med særlig drikkevandsinteresser og område med drikkevandsinteresse. 13 ud af de 15 vandværker kan behandle råvandet ved en simpel vandbehandling. Der er i Gelsted og Herlufmagles vandværker grundvand konstateret naturligt arsenindhold i et niveau mellem 10 og 30 µg/l, dette niveau ligger over grænseværdien for drikkevand. Arsen kan umiddelbart ikke fjernes ved almindelig vandbehandling. Begge vandværker her derfor dispensation og arbejder på at ændre vandbehandlingsanlægget, således at vandkvaliteten kan overholde de gældende grænseværdier. Der er påvist BAM (pesticid) - som er nedbrydningsprodukt af 2,6-dichlorbenzamid - i en boring tilhørende Skelby vandværk. Vandværket har taget denne boringen ud af drikkevandsproduktionen. For at hindre forureningen i at spredes til de nærliggende boringer har vandværket fået en tilladelse fra Storstrøms Amt til at afværgepumpe fra boringen og aflede grundvandet til Susåen. Vandkvaliteten følges med en kontrol for bl.a. BAM 4 gange pr. år. Skelby vandværk har efterfølgende fået tilladelse til etablering af en ny boring, som leverer grundvand der ved en simpel behandling kan anvendes til drikkevand. I Ressourcevurderingen af 15 vandværker i Suså Kommune er grundvandskemi/hydrogeologien for hvert enkelt vandværk beskrevet. Grundvandsressourcen i Suså Kommune karakteriseres som særdeles velbeskyttet overfor risiko for nedsivning af stoffer fra overfladen. Men der er en betydelig risiko for nedsivning af stoffer til grundvandet fra de ubenyttede brønde og boringer, der står som åbne sår ned til grundvandet. De ubenyttede brønde og boringer er tit placeret tæt ved stuehuset, hvor kørselsveje, kloakledninger, olietanke samt udledning af tagvand direkte ud på jorden og da brøndsætningen ofte er sådan, at overfladevand kan løbe ned i brønden/boringen er der stor risiko for en forurening fra ovennænte kilder. Ubenyttede brønde og boringer bør derfor sløjfes korrekt, derved kan risikoen for forurening af grundvandet begrænses betydeligt. De fleste vandværker samt de ældste boringer er placeret i bynære områder, her kan f. eks borgernes tidligere brug af pesticider, utætte olietanke, tankstationer og erhvervsvirksomhed, udgøre en yderligere forureningsrisiko. Vandværkerne bør derfor i forbindelse med etablering af ny boringer søge ud i det åbne land. Råvandskvaliteten følges af Suså Kommune via de indsendte analyserapporter. Storstrøms Amt følger tillige udviklingen som ressourcemyndighed. Som ressourcemyndighed er Storstrøms Amt ansvarlig for, at udpege egnede indvindingsområder, ved etablering af nye kildepladser. 9

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 5.4 Drikkevandskvalitet Drikkevandskvalitetskravene skal overholdes i henhold til gældende lovgivning. Det er Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 871 af 21/09/2001) der p.t er gældende. Kommunalbestyrelsen, som er tilsynsmyndighed, vil fortsat foretage de hygiejniske og tekniske tilsyn samt gennemgå hver enkel analyserapport, således at forbrugerne til stadighed er sikret godt drikkevand. Enhver vandforsyning, der leverer drikkevand til husholdningsbrug skal overholde de gældende vandkvalitetskrav. Ud fra den distribuerede mængde vand, som vandværket producerer, bliver der udarbejdet et analyseprogram, som skal sikre, at forbrugernes drikkevand er af en god kvalitet. Leverer et vandforsyningsanlæg ikke drikkevand, der kan overholde de gældende grænseværdier vil vandværket blive kontaktet af tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden henstiller, at vandværket gennemgås og at der efterfølgende fremlægges en vandprøve der dokumenterer, at vandkvalitetskravene er overholdt. Leverer vandværket gentagne gange drikkevand, som ikke kan overholde de gældende grænseværdier vil tilsynsmyndigheden påbyde vandværket, at sikre vandkvaliteten. I påbudsperioden skal vandværk ansøge om dispensation for overskridelsen, denne dispensationsansøgning fremsendes til Embedslægen, som skal fremkomme med en sundhedsmæssig vurdering af overskridelsen. På det enkelte vandværk arbejdes der med at tilpasse vandbehandlingsanlægget til råvandskvaliteten så vandkvalitetskravene overholdes. En del vandværker har inden for de sidste par år foretaget ændring af behandlingsanlægget. Dette har været nødvendigt da vandforbruget på flere af vandværkerne er faldet med 30-50 % indenfor 10 år. Desuden er grænseværdierne for bl.a. behandlingsparametrene blevet skærpet. 9 vandværker har lejlighedsvis problemer med overholdelsen af behandlingsparametrene turbiditet, jern, mangan, nitrit og ammonium jf. afsnit 3.2.3 og afsnit 3.7.1 til 3.7.15 i Forudsætningsdelen. Kan disse vandværker ikke få vandbehandlingen til, at fungere stabilt skal der ansøges om dispensation for overskridelse af grænseværdien. Til dispensations ansøgningen skal der vedlægges en udførlig plan for hvilke tiltag der skal foretages, således at forbrugerne er sikret tilfredsstillende drikkevand. 2 vandværker har dispensation for overskridelse af grænseværdien for arsen, de øvrige parametre overholder de gældende grænseværdier. 4 vandværker leverer kvalitetsmæssigt en god og stabil drikkevandskvalitet. Der udføres tilsyn med de almene vandværkers tekniske og hygiejniske standard. Tilsynet foretages af den kommunale tilsynsmyndighed på vegne af kommunalbestyrelsen. Hvert enkelt vandværk er vurderet ud fra vandværket bygningsmæssig stand, maskinel stand og hygiejnisk stand jf. forudsætningsdelen oversigtstabel 3.5. Bedømmelsen konkluderer, at vandværkerne generelt er i god stand både med hensyn til de tekniske anlæg og den hygiejniske standard. Dette betyder, at vandværkerne teknisk og hygiejnisk har mulighed for at distribuere godt drikkevand. For at alle vandværkerne kan producere drikkevand, der overholder vandkvalitets kravene er det anlægget drift, der bør gennemgås og evt. optimeres. Alle vandværkerne skal sikre en kontinuert drift og løbende foretage den nødvendige vedligeholdelse og ændring, som der kræves for at kunne levere drikkevand af god kvalitet. Endvidere skal alle almene vandværker stille de nødvendige oplysninger frem for forbrugerne. De skal minimum en gang pr. år opdatere oplysningerne samt offentliggøre dem i et trykt medie. 10

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 5.5 Kapacitetskrav I 2004 var der i Suså Kommune 8.272 indbyggere. Seneste opgørelse for Suså Kommune viser en svag befolkningstilvækst kombineret med mulighed for opførsel af 545 nye boliger. Der er ligeledes udlagt 9,4 ha til nye erhvervsområder. jf. afsnit 3.6 - i Forudsætningsdelen. Vandforbruget i Storstrøms Amt er faldet år for år de seneste 14 år og fra 1992 til 2002 er forbruget af drikkevand faldet 32 %. Årsagen til at forbruget er faldet er indførelsen af grønne afgifter, opsætning af vandmålere i husstande, reparationer af utætte ledninger og anvendelse af vandbesparende vaskemaskiner og toiletter. Industriens vandforbrug er derimod uændret. Storstrøms Amt har derfor indledt en dialog med virksomhederne med henblik på at opnå besparelser i forbruget. Det er hensigten at udvikle vandbesparende løsninger. I henhold til Forudsætningsdelen afsnit 3.6.5 er det beregnet, at der vil ske en stigning i vandforbruget på 3 % frem til år 2016. Ikke som et merforbrug hos den enkelte forbrugere, men på grund af kommunens forventninger til øget udvikling og stigning i antal borgere. Ud fra vandværkernes behandlingskapacitet samt forsyningsevne bør det ikke give anledning til problemer. 5 vandværker vil grundet denne stigning have en for lav indvindingstilladelse, hvorimod de øvrige har en indvindingstilladelse der er væsentligt større end årsforbruget jf. tabel 3.12 i Forudsætningsdelen. Vandværkerne kan producere mere drikkevand end det forventede vandforbrug i 2016. I prognosen for forventede vandforbrug i 2016 er forudsætningen, at alle enkeltindvindere samt tilgang af nye parcelhuse og nye virksomheder bliver tilsluttet et alment vandværk. jf. tabel 3.13 i Forudsætningsdelen. Eksisterende virksomheder med egen vandforsyning til vanding af afgrøder forventes stadig, at blive forsynet fra egen boring. Ændres indvindingstilladelsens formål, skal der ansøges om en ny indvindingstilladelse. Kan der ikke gives en ny indvindingstilladelse, vil ejendommen skulle tilsluttes det vandværk, som har forsyningspligten i det område. Der er i planen taget hensyn til, at der i Kommuneplanen kan udbygges med 545 boliger i de kommende 10 år. Endvidere er der udlagt erhvervsgrunde ved Gelsted, Herlufmagle og Glumsø. Såfremt disse planer gennemføres skal vandforsyningen tilpasses de nye kapacitetskrav. De nybyggede ejendomme vil blive tilsluttet det vandværk, som har forsyningspligten i dette område. Der er i denne plan ikke taget hensyn til ændringer i forbruget som følge af nye afgifter eller tilsvarende. 5.6 Det fremtidige ledningsnet Ledningsnettet i Suså Kommune er veludbygget jf. afsnit 3.3.2 i Forudsætningsdelen samt status og registreringsbilagene. Ledningsnettet vil i planperioden efterhånden dække hele vandværkernes forsyningsområde, da flere ejendomme, beliggende i det åbne land vil blive tilsluttet et alment vandværk. Den vestlige del af kommunen ved Næsby Storskov er tyndt befolket. Ledningsnettet i dette område er derfor sparsomt udbygget. Der er intet vandværk der pålægges at forsyne husstandene i dette område jf. kort 1. Der vil forsat ske en udskiftning af de ældre forsyningsledninger, som er udført i støbejern og eternit i forbindelse med tilslutning af ejendomme i det åbne land samt planlagte renoveringer for nedbringelse af spildprocenten ved lækager. Nye ledninger etableres i Polyetylen (PE) eller Polyvinylklorid (PVC). Som led i forbedring af forsyningssikkerheden, bør hvert enkelt vandværks ledningsnet udbygges med ringforbindelser. Ringforbindelser bør etableres, som en del af ledningsnettet med dagligt flow, for at sikre, at der i forbindelse med et driftsstop eller en forurening kan leveres vand til alle forbruger i to forsyningsområder, uden at ringforbindelsen først skal gennemskylles. 11

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE I forbindelse med ledningsarbejdet bør vandværkernes ledningskort blive opdateret, så alt viden er registeret på kort eller digitaliseret. I Status og registreringsbilag er ledningsnettet fra hvert enkelt vandværk beskrevet og indtegnet på kort, hvor det er oplyst. Der gøres opmærksom på, at mindre justeringer af grænserne for forsyningsområderne efterfølgende kan foretages af kommunalbestyrelsen efter forhandling og godkendelse af de berørte vandværker. 5.7 Import og eksport af vand På nuværende tidspunkt er der import-eksport af drikkevand mellem vandværker fra andre kommuner og vandværkerne i Suså. Der er 26 ejendomme nord for Sandby, som forsynes af Vetterslev Vandværk, Ringsted Kommune. En ejendom forsynes med vand fra vandværk i Sorø kommune. Gelsted vandværk, Skelby vandværk og Nåby vandværk forsyner 1 ejendom i Næstved Kommune jf. tabel 3.7 og 3.8 i Forudsætningsdelen. Der er ikke planer om, at yderligere ejendomme skal forsynes fra vandværker i de omkring liggende kommuner. 5.8 Takster Vandværkerne skal 1 gang pr. år fremsende takstblad vedlagt årsregnskab, vandværkets budget for indeværende og næstfølgende år med anlægs- og driftsbidrag samt vandværkets investeringsplan, vedtægter og regulativ. Ud fra disse oplysninger skal kommunalbestyrelsen godkende vandværkernes anlægs- og driftsbidrag for indeværende år. 6 FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDE For at bevare den decentrale forsyningsstruktur af vandforsyningen i Suså Kommune i de kommende år, skal de eksisterende anlæg til stadighed vedligeholdes og renoveres. Derfor bør ejerne af enkeltvandforsyningsanlæggene og vandværker foretage denne nødvendige vedligeholdelse og renovering, så de til en hver tid gældende vandkvalitetskrav kan overholdes. Endvidere forventes det, at alle vandværkerne har mulighed for tilkobling af nødgenerator til brug ved strømsvigt eller at der er etableret en ringforbindelse til nærliggende vandværker, som har kapacitet til en sådan ringforbindelse, således at forsyningssikkerheden for hvert enkelt vandværk er meget høj. Desuden forventes det, at ledningsnettet er fuldt udbygget i 2016, da der ud fra prognosen i tabel tabel 3.13 i Forudsætningsdelen er kalkuleret med, at samtlige enkeltvandforsyninger er blevet tilsluttet vandværk. Ved fuldt udbygget ledningsnet forventes det, at vandværkerne har en opdateret viden om ledningsnettet, herunder en digitalisering. Ved udbygning af bolig- og industriområder bør vandværkerne tage hensyn til øget vandforbrug. Tilslutning af nye boliger og erhvervsejendomme sker til de vandværker, som dækker det pågældende forsyningsområde kort 1. Åbne ubenyttede brønde og boringer udgør en væsentlig forurening risiko, da de står som åbne sår ned til grundvandet, de bør derfor sløjfes, for at sikre grundvandet mod forurenende stoffer. Denne forurenings risiko kan minimeres ved, at påbegynde en opsporing af ubenyttede brønde og boringer, og pålægge ejerne af disse ubenyttede indvindingsanlæg, at fortage den korrekte sløjfning for at beskytte eksisterende og potentielle kildepladser. Derudover bør ejere af eksisterende indvindingsanlæg, som tilsluttes vandværk ligeledes pålægges at foretage den korrekte sløjfning. 12

VANDFORSYNINGSPLAN SUSÅ KOMMUNE 7 REFERENCER Status- og registreringsplan, Watertech Ressourcevurdering ved 15 vandværker i Suså Kommune, Watertech Forudsætningsdel, Watertech Tilstandsvurderinger af indvindingsboringer i Suså Kommune, Watertech Regionplan 2001-2013. Storstrøms Amt 2001. Lov om vandforsyning m.v. (Lovbek. nr. 130 af 26. februar 1999). Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau (Miljøstyr. bek. nr. 525 af 14. juni 1996). Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning. (BEK nr. 3 af 04/01/1980). Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK nr. 871 af 21/09/2001). Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land (BEK 672 af 26/07/2002). Vejledning nr. 3 af 1990 om vandkvalitet og tilsyn. 13

Suså Kommune Vandforsyningsplan 2004 2016 Forudsætningsdel December 2004

Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Suså Kommune Teknisk Forvaltning Realskolevej 5 4171 Glumsø Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Rosekilde Tlf.: +45 4638 1920 Fax: +45 4638 1979 Rapport titel: Vandforsyningsplan 2004 2016 Forudsætningsdel Dato: 3. december 2004 Sags nr.: 867 Nøgleord: Filnavn: Udarbejdet af: Kvalitetssikret af: Baggrund, formål, status og prognose Forudsætningsdel.doc Ingeniør Annette R. Poulsen Ingeniør John B. Kristensen

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Vandforsyningsplanens forudsætninger... 2 2.1 Baggrund... 2 2.2 Formål... 3 2.3 Planrammer... 3 3 Status... 11 3.1 Grundvand og grundvandsindvinding... 12 3.1.1 Indvindingstilladelser og mængder... 12 3.1.2 Forureningskilder... 15 3.1.3 Ressourcegrundlag... 17 3.2 Indvindings-, behandlings- og beholderanlæg... 22 3.2.1 Anlægskapacitet og forsyningsevne... 22 3.2.2 Anlægskvalitet... 24 3.2.3 Rentvandskvalitet... 27 3.3 Vandforbrug og distribution... 28 3.3.1 Eksisterende vandforbrug... 28 3.3.2 Ledningsanlæg... 30 3.4 Enkeltindvindere... 32 3.4.1 Antal, beliggenhed og vandkvalitet... 32 3.5 Vandleverance over kommunegrænsen... 33 3.6 Vandbehovsprognose... 35 3.6.1 Prognose for eksisterende forbrugere... 35 3.6.2 Prognose for forbrugskategorier... 35 3.6.3 Prognose for enhedsforbrug... 37 3.6.4 Forsyningsgrad... 38 3.6.5 Prognose for vandbehov... 38 3.7 Forsyningskrav... 40 3.7.1 Aversi Vandværk... 42 3.7.2 Engelstofte Vandværk... 42 3.7.3 Gelsted Vandværk... 43 3.7.4 Glumsø Vandværk... 44 3.7.5 Herluflille-Torpe Vandværk... 45 3.7.6 Herlufmagle Vandværk... 46 3.7.7 Hjulebæk Vandværk... 47 3.7.8 Næsby-Vrå Vandværk... 48 3.7.9 Sandby Vandværk... 48 3.7.10 Skelby Vandværk... 49 3.7.11 Trælløse Vandværk... 50 3.7.12 Tybjerg Vandværk... 51 3.7.13 Tybjerglille Bakker Vandværk... 52 3.7.14 Tyvelse Vandværk... 53 3.7.15 Åsø Vandværk... 54 4 Problemområder... 55 4.1 Grundvandsressource og vandindvinding... 55 4.1.1 Forurenet grundvand... 55 4.1.2 Nye kildepladser / supplerende forsyning... 56

4.1.3 Grundvandsbeskyttelse... 56 4.1.4 Enkeltindvindere... 56 4.2 Kapacitetsforhold... 56 4.3 Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard... 57 4.3.1 Bygningsmæssig og maskinel stand... 57 4.3.2 Hygiejniske stand... 57 4.4 Drikkevandskvalitet... 57 4.5 Forsyningssikkerhed... 57 4.6 Forsyning fra brønde og boringer... 58 4.7 Ubenyttede brønde og boringer... 58 5 Planmuligheder... 59 5.1 Bevare den nuværende decentrale struktur... 59 5.2 Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker... 59 5.3 Central struktur baseret på primære vandværker... 59 5.4 Delvis forsyning fra Næstved Vandforsyning... 60 6 Referencer... 61 Tabeloversigt Figuroversigt Tabel 3.1: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov... 13 Tabel 3.2: Grundvandsressourcens sårbarhed ved de almene vandværker... 22 Tabel 3.3: Kapacitetsoplysninger almene vandforsyninger... 23 Tabel 3.4: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering... 25 Tabel 3.5: Anlægsbedømmelse... 26 Tabel 3.6: Totale vandforbrug til større enkeltanlæg... 30 Tabel 3.7: Eksport af vand over kommunegrænsen... 34 Tabel 3.8: Import af vand over kommunegrænsen... 34 Tabel 3.9: Planlagte boliger indenfor forsyningsområderne... 36 Tabel 3.10: Prognose for enhedsforbrug... 38 Tabel 3.11: Prognose for vandbehov... 39 Tabel 3.12: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov... 40 Tabel 3.13: Forsyningskrav og evne... 41 Figur 2.1: Områder med særlige drikkevandsinteresser /2/... 5 Figur 2.2: Indsatsområder i Suså Kommune /2/... 7 Figur 2.3: Nye bolig- og erhvervsområder iht. Kommuneplanen /3/... 8 Figur 3.1: Eksisterende forsyningsområder og placering af almene vandværker... 12 Figur 3.2: Procentuel sammenligning af aktuel indvindingstilladelse og aktuel indvinding 2002... 14 Figur 3.3: Fordeling af indvinding i Suså Kommune... 15 Figur 3.4: Potentielle forureningskilder (punktkilder)... 16 Figur 3.5: Indvindingsoplande til almene vandforsyninger i kommunen... 18 Figur 3.6: Geologiske profilsnit på tværs af Suså Kommune... 19 Figur 3.7: Potentialekort... 20

Figur 3.8: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Suså Kommunale Vandforsyning, de øvrige almene vandforsyninger i Suså Kommune og Hjelmsølille Vandværk under Næstved Kommunale Vandforsyning... 24 Figur 3.9: Tybjerg Vandværk et vandværk i særdeles god stand... 26 Figur 3.10: Udpumpningsanlægget på Engelstofte Vandværk et maskinelt anlæg i god stand... 27 Figur 3.11: Fordeling af vandforbruget i Suså Kommune år 2002... 29 Figur 3.12: Fordeling af udpumpningen på anlægstyper år 2002 (m³/år).. 29 Figur 3.13: Vandforbrugets udvikling (almen vandforsyning) 1993-2002... 30 Figur 3.14: Oversigt over umålt forbrug (vandtab)... 31 Figur 3.15: Beliggenhed af private brønde og boringer... 33 Figur 3.16: Vandforbrugets forventede udvikling (m³) frem til 2016... 40

Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Ressourcevurdering ved 15 vandværker i Suså Kommune Registreringsskemaer for 15 vandværker i Suså Kommune Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder

1 Indledning Suså Kommune har siden 1978 udarbejdet vandforsyningsplaner, som angiver, hvorledes vandforsyningen i Suså Kommune skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres nok og godt drikkevand. Planperiode Suså Kommune har en gældende vandforsyningsplan fra begyndelsen af 1980 erne, /1/. Nærværende vandforsyningsplan udgør kommunens langsigtede planlægning af vandforsyningen for perioden 2004 til 2016. Planens udarbejdelse Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Suså Kommune i samarbejde med de private almene vandforsyninger, Embedslægen og Storstrøms Amt. WaterTech a/s har været tilknyttet som ekstern konsulent. Godkendelse Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure: Forslaget skal på byrådets foranledning fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 3 måneder og drøftes med de private almene vandforsyninger, Storstrøms Amt, Embedslægeinstitutionen m.fl. Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til Storstrøms Amt til orientering. Planens opbygning Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende: Del 1 - Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Del 2 - Vandforsyningsplanens plandel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, Byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de almene vandværker i kommunen. Endvidere er der udarbejdet en ressourcevurdering ved de almene vandværker. Side 1

2 Vandforsyningsplanens forudsætninger 2.1 Baggrund Vandforsyningsstruktur Vandforsyningen i Suså Kommune er baseret på 14 almene private vandforsyninger (Aversi, Engelstofte, Gelsted, Glumsø, Herluflille-Torpe, Herlufmagle, Hjulebæk, Næsby-Vrå, Sandby, Skelby, Trælløse, Tybjerglille Bakker, Tyvelse og Åsø), ét kommunalt vandværk Tybjerg Vandværk samt ca. 191 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme eller erhverv. Hjelmsølille Vandværk der tilhører Næstved Kommunale Vandforsyning er beliggende i Suså kommune umiddelbart vest for Hjelmsølille. Vandværket leverer ikke vand i Suså Kommune. Kommunal vandforsyning Siden udarbejdelsen af den gældende vandforsyningsplan /1/ fra begyndelsen af 1980 erne har der kun været få ændringer i forsyningsstrukturen. Tre af de almene private vandværker er nedlagt (Hjælmsølille, Sandby-Teglværksvej, Tybjerglille). Nye problemstillinger Ved udarbejdelse af den foregående vandforsyningsplan /1/ var det afgørende at få løst problemstillingen omkring forsyningsgrænser mellem vandværkerne. I dag er dette stadig en aktuel problemstilling, men der er også nye problemstillinger, som skal løses. De væsentligste problemstillinger for vandforsyningen i Suså Kommune er knyttet til forurening af grundvandet. Herunder det forhold, at en række ejendomme i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Endvidere det forhold, at et ukendt antal ubenyttede brønde og boringer ikke er sløjfet og derfor udgør en forureningsrisiko for grundvandet. Vandressourcerne i Suså Kommune kan være truet af forskellige typer forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. samt den geologiske beskyttelse. Drikkevandsanalyser fra de private brønde og boringer viser, at ca. 14 % af anlæggene ikke har tilfredsstillende vandkvalitet. Der ses typisk for højt indhold af nitrat, fosfor og bakteriologisk forurening af drikkevandet. Amtets planlægning Problemstillinger omkring forureningspåvirkning af grundvandsressourcen har medført en række tiltag i den amtslige vandressourceplanlægning, som har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Suså Kommune. Det Side 2

handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Amtet er i denne sammenhæng blevet pålagt at udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. 2.2 Formål Suså Kommune betragter naturligt rent drikkevand som en selvfølgelig gode. Kommunen vil beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer, så kommunens borgere altid vil kunne forsynes med godt og uforurenet drikkevand, som overholder kvalitetskravene til drikkevand. Det er vandforsyningsplanens formål at opstille de planlægningsmæssige rammer som grundlag for den offentlige administration af vandforsyningsområdet i Suså Kommune og som grundlag for vandforsyningernes egen planlægning. 2.3 Planrammer Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af Vandforsyningsloven, Regionplanen 2001 2012 for Storstrøms Amt /2/, Kommuneplanen /3/, samt øvrige kommunale planer herunder spildevandsplanen. Vandforsyningsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og den øvrige planlægning, således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen for Storstrøms Amt samt kommunens øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Vandforsyningsloven Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med efterfølgende tilføjelser) uarbejde vandforsyningsplaner. De nærmere krav til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse og vandindvindings- og vandforsynings-planlægning, bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980. Af bekendtgørelsen fremgår, at vandforsyningsplanen skal indeholde: Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. Angivelse af placering, ydeevne og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg, deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. Side 3

Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Øvrige planmæssige rammer I efterfølgende afsnit beskrives de væsentligste planlægningsmæssige rammer givet af amtets planlægning i regionplanen samt den øvrige kommunale planlægning. OSD-områder Storstrøms Amt har i forbindelse med Regionplan 1997-2009 udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Disse områder er siden blevet revideret i forbindelse med efterfølgende revisioner af regionplanen. Side 4

Figur 2.1: Områder med særlige drikkevandsinteresser /2/ De udpegede områder er sammenhængende arealer omkring store grundvandsskel, og samtidigt er afgrænsningen af områderne sket under hensyntagen til de større vandværkers indvindingsoplande. Generelt er der ikke udpeget områder med en naturlig vandkvalitet, som ikke kan behandles på vandværkerne, /2/. Hele den østlige del af Suså Kommune er, som det fremgår af Figur 2.1, udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Den øvrige del af kommunen er udpeget som områder med drikkevandsinteresser, hvor der ikke stilles skærpede krav til grundvandsbeskyttelsen. Nitratfølsomme områder Storstrøms Amt har i forbindelse med Regionplan 2001 2013 udpeget 11 områder, hvor grundvandet har forhøjet sårbarhed overfor forurening med nitrat. Udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder er foretaget i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for disse. Der er forhøjet sårbarhed overfor nitratpåvirkning, når mindst et af følgende kriterier er opfyldt: nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i Side 5

grundvandsmagasinet. Desuden er generelt medtaget nitratfund over 10 mg/l. ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Mere konkret er udpegningen baseret på nitratfund i grundvandet samt oplysninger om lerlagenes tykkelse i de enkelte boringer. De nitratfølsomme områder er potentielt sårbare overfor nedsivning fra jordoverfladen. Udpegningen af nitratfølsomme områder sker på baggrund af amtets kortlægning. Der er på baggrund af den eksisterende viden om de geologiske og hydrologiske forhold ikke udpeget nitratfølsomme områder i Suså Kommune. Indsatsområder Storstrøms Amt har i forbindelse med Regionplan 2001 2013 udpeget en række indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal jf. de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen målrettes mod områder med særlige drikkevandsinteresser og de særligt sårbare områder. I Storstrøms Amt er områder med særlige drikkevandsinteresser inddelt i 25 generelle indsatsområder, som igen er inddelt i 7 prioriterede blokke. Hele den østlige del af Suså Kommune er, jf. Figur 2.2, omfattet af indsatsområder. Indsatsplanlægningen i Suså Kommune er opdelt i to områder (Glumsø og Suså), som er prioriteret tidsmæssigt af amtet. Det vestlige område (Glumsø), jf. Figur 2.2, har 7. prioritet og i dette område forventes detailkortlægninger udført i perioden 2009-2013 og udkast til indsatsplan forventes i perioden 2010-2014. Det østlige område (Suså), jf. Figur 2.2, har 1. prioritet og i dette område forventes detailkortlægninger afsluttet i 2004 og udkast til indsatsplan forventes i 2005. Side 6

Figur 2.2: Indsatsområder i Suså Kommune /2/ Grundvandsbeskyttelse Den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet i Suså Kommune fastlægges i de amtslige indsatsplaner, som forventes udarbejdet i prioriteret rækkefølge, jf. ovenstående afsnit. Indsatsplanen skal rumme en samlet detaljeret plan for indsatsen mod alle forureningskilder i området. Indsatsplaner kan også udarbejdes af Suså Kommune og/eller de almene vandværker. Kommuneplanen Af kommuneplanen /3/ fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder. Sammenholdt med Planstrategi 2003 /4/, der indeholder status over gennemført planlægning siden sidste kommuneplanrevision og Byrådets strategi for revision af kommuneplanen i 2004, danner disse grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. Af Figur 2.3 fremgår de arealer der er udlagt til erhvervs- og boligformål i henhold til Kommuneplanen. Side 7

Figur 2.3: Nye bolig- og erhvervsområder iht. Kommuneplanen /3/ I Susåplan, Mål og Rammer /5/ angives kommunens visioner og mål for vandforsyningen i kommunen. Nedenfor er kommunens vision og mål (forkortet udgave) for vandforsyningsområdet angivet. Vision Mål Vandforsyningen skal sikre godt og rigeligt drikkevand, som opfylder kravene til god drikkevandskvalitet samt beskytte eksisterende og potentielle oplande for kildepladser. Der udarbejdes en ny vandforsyningsplan. Der kortlægges muligheder for sikring af eksisterende og potentielle kildepladser samt OSD-områder. Dialogen med de private vandværker styrkes. Det sikres at alle almene vandværker har mere end én forsyningsmulighed for at levere rent drikkevand. Der arbejdes for at de enkelte vandværker har en opdateret viden om ledningsnettet, herunder digitalisering. Side 8

Spildevandsplanen Suså Kommune har i 2002 vedtaget Spildevandsplan 2002-2008. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen har principper og kriterier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding i forhold til spildevandsområdet været politisk behandlet. Følgende administrationsgrundlag er vedtaget: Grundvandsinteresserne har 1. prioritet i kommunen Nedsivning tillades ikke indenfor eksisterende boringers indvindingsopland; undtaget er nedsivningsanlæg, hvor de hydrogologiske forhold tillader etableringen, ved f.eks. at nedsivningsanlægget er beliggende indenfor en 100 meters zone omkring vandløbsstrækninger, da der her vil ske en horisontal afstrømning mod vandløbet. Nedsivning tillades ikke indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser; undtaget er nedsivningsanlæg, der er beliggende indenfor en 100 meters zone omkring vandløbsstrækninger, da der her vil ske en horisontal afstrømning mod vandløbet. Vejledning nr. 2 1999 fra Miljøstyrelsen om nedsivningsanlæg følges. Øvrige bestemmelser i Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. følges. Følgende principper for udpegning af områder og kriterier for eventuel etablering af nedsivningsanlæg er vedtaget: At der indenfor områder med drikkevandsinteresser, som udgangspunkt kan anbefales etablering af nedsivningsanlæg, idet den primære grundvandsressource generelt er velbeskyttet. At der indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser OSD områder, som udgangspunkt kan ske etablering af nedsivningsanlæg efter en nøjere vurdering. At nedsivningsanlæg generelt kan anbefales indenfor en 100 meters zone omkring vandløbsstrækninger, da der her vil ske en horisontal afstrømning mod vandløbet. Råstofindvinding I henhold til regionplanen for Storstrøms Amt er der to indvindingsområder for ler og bentonit i Suså Kommune. Områderne ligger nordøst for Tyvelse og sydvest for Glumsø. Ingen af råstofindvindingerne ligger indenfor indvindingsoplande til de almene vandværker. Amtet lægger vægt på, at råstofindvinding ikke må medføre forurening af grundvandet. Derfor skal færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. I områder, hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Side 9

Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af regionplanen. Der vurderes ikke at være konflikt mellem vandindvindingen i Suså Kommune og de fastsatte målsætninger. Tilladelse til ny grundvandsindvinding gives dog under forudsætning af, at indvindingen ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningen for vandløb med skærpet og generel målsætning. Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder. Side 10

3 Status Vandforsyningen i Suså Kommune er baseret på 14 private almene vandværker, ét kommunalt vandværk samt ca. 157 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land. Hertil kommer ca. 34 anlæg for vanding og virksomheder med egen indvinding. Decentral struktur Det kommunale vandværk varetager ca. 10 % af den totale vandforsyning, hvorfor vandforsyningen i Suså Kommune betragtes som decentral. Indvindingen er fordelt på 15 kildepladser (et kommunalt og 14 private) og vandbehandlingen sker på 15 selvstændige anlæg. Hjelmsølille Vandværk, der tilhører Næstved Kommune, er beliggende i Suså Kommune. Vandværket forsyner kun til Næstved Kommune. Hjelmsølille Vandværk er i det efterfølgende kun omtalt, hvor det er fundet af betydning for vandforsyningsforholdene i Suså kommune. Suså Kommunale Vandforsyning omfatter følgende vandværk: Tybjerg Vandværk De almene private vandforsyninger i Suså Kommune omfatter: Aversi Vandværk Engelstofte Vandværk Gelsted Vandværk Glumsø Vandværk Herluflille - Torpe Vandværk Herlufmagle Vandværk Hjulebæk Vandværk Næsby - Vrå Vandværk Sandby Vandværk Skelby Vandværk Trælløse Vandværk Tybjerglille Bakker Vandværk Tyvelse Vandværk Åsø Vandværk Vandværkernes nuværende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne fremgår af Figur 3.1. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker, jf. Bilag 2. Side 11

Figur 3.1: Eksisterende forsyningsområder og placering af almene vandværker 3.1 Grundvand og grundvandsindvinding 3.1.1 Indvindingstilladelser og mængder Almene anlæg I Tabel 3.1 er angivet de aktuelle indvindingstilladelser samt indberettet indvinding for år 2002. Side 12

Tabel 3.1: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Vandværk Aktuel Indvindingstilladelse Sammenligning (m³) (%) indvinding 2002 (m³) Tybjerg 58.914 75.000 21 Aversi 5.824 12.000 51 Engelstofte 21.391 26.000 18 Gelsted 64.275 80.000 20 Glumsø 119.680 175.000 32 Herluflille - Torpe 11.800 15.000 21 Herlufmagle 84.920 125.000 32 Hjulebæk 2.882 5.000 42 Næsby - Vrå 8.987 20.000 55 Sandby 21.697 25.000 13 Skelby 49.351 60.000 18 Trælløse 10.976 11.000 0,2 Tybjerglille Bakker 22.907 30.000 24 Tyvelse 4.752 ingen Åsø 2.434 10.000 76 Sum 490.790 669.000 Gennemsnit 32.719 47.786 30 Som det fremgår af Tabel 3.1 og Figur 3.2 har størstedelen af de almene anlæg tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i 2002. Indvindingstilladelsen vurderes at være i underkanten ved Trælløse og Sandby vandværker. Tyvelse Vandværk har ingen indvindingstilladelse. Vandforsyningerne har typisk en ekstra indvindingstilladelse i forhold til forbruget i 2002 på 20 30 %, hvilket vurderes at være passende. Åsø Vandværk har imidlertid en stor indvindingsret i forhold til det faktiske behov, hvorfor det kan overvejes at nedsætte indvindingstilladelsen. Side 13

100 80 60 40 20 0 Tybjerg Aversi Engelstofte Gelsted Glumsø Herluflille - Torpe Herlufmagle Aktuel indv indingstilladelse Hjulebæk Næsby - Vrå Sandby Skelby Trælløse Tybjerglille B. Tyvelse Åsø Hjelmsølille, Næstved Indv inding 2002 i % af indv indingstilladelsen Figur 3.2: Procentuel sammenligning af aktuel indvindingstilladelse og aktuel indvinding 2002 Næstved Vandforsyning Hjelmsølille Vandværk under Næstved Kommunale Vandforsyning har en indvindingstilladelse på 2,5 mio. m³ og indvindingen var i 2002 1,04 mio. m³. Vandværket har således en ekstra indvindingstilladelse i forhold til forbruget i 2002 på 58 %. Enkeltindvindere Der er ca. 34 større enkeltanlæg, som forsyner husstande (ikke-almene vandværker), landbrug (vanding), virksomheder, institutioner mv. Disse anlæg har en samlet indvindingstilladelse på 358.000 m³/år. Det faktiske forbrug er for 2002 ca. 137.000. m³. Heraf har forbruget til vanding alene været ca. 86.000 m³. Der er desuden 157 ejendomme i det åbne land, der indvinder drikkevand fra egen brønd eller boring. Disse ejendomme repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca. 38.000 m³. Side 14

7% 2% 35% 56% Almene anlæg Næstved Vandforsyning Større enkeltindvindere og private ikke-almene anlæg Mindre enkeltindvindere Figur 3.3: Fordeling af indvinding i Suså Kommune 3.1.2 Forureningskilder Vandressourcerne er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. I byområder udgør anvendelse samt tidligere anvendelse af pesticider i villahaver samt på offentlige arealer mulige kilder til grundvandsforurening. I det åbne land uden kloakering er det primært utidssvarende nedsivningsanlæg (sivebrønde), ubenyttede brønde og boringer samt landbrugets håndtering af pesticider specielt ved vaske / fyldpladserne og gartnerier, som kan udgøre en trussel mod grundvandet. Pesticider Der ses ikke generelle problemer med pesticider ved vandværkerne i Suså Kommune. Der er kun fundet BAM (2,6 dichlorbenzamid) i en enkelt boring i kommunen. Boringen tilhører Skelby Vandværk og der afværgepumpes i dag fra boringen. BAM er et nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidler som Prefix. Der har siden 1997 været forbud mod anvendelsen af produkter, der kan give anledning til forurening med BAM. Nitrat Storstrøms Amt har i regionplanen udpeget 11 områder, hvor grundvandet har en forhøjet sårbarhed overfor forurening med nitrat. I Suså Kommune er der ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Der er heller ikke målt forhøjet nitratindhold hos nogen af de almene vandværker. Der er derfor aktuelt ikke kendskab til områder, hvor fortsat indvinding til almen vandforsyning vil kræve en egentlig begrænsning i nitrat belastningen. Side 15

Punktkilder Suså Kommune og Storstrøms Amt fører tilsyn med eksisterende virksomheder i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Mulig forurening fra tidligere og eksisterende virksomheder undersøges af amtet og kortlægges på vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2) i henhold til Jordforureningsloven. Sidstnævnte omfatter også gamle fyld- og lossepladser. Fordelt over hele kommunen findes en række punktkilder, som udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Punktkilder kan typisk være gamle fyldog lossepladser, benzinstationer, renserier og landbrugets pesticidhåndteringspladser. Punktkilder udgør specielt et problem for den bynære indvinding. Figur 3.4 viser en oversigt over potentielle forureningskilder (punktkilder) i Suså Kommune. Der er ikke konstateret aktuelle forureninger af vandindvinding ved almene vandværker, som kan henføres til forurening fra punktkilder. En række punktkilder ligger imidlertid indenfor oplandene til de almene vandværker, og kan hermed udgøre en trussel mod vandindvindingen. Figur 3.4: Potentielle forureningskilder (punktkilder) Ubenyttede brønde og boringer Gamle boringer og brønde, der ikke benyttes mere, udgør en væsentlig forureningstrussel for grundvandet, idet de er åbne sår ned til grundvandsmagasinerne. De ubenyttede brønde og boringer er ofte Side 16

beliggende i gårdspladser, indkørsler eller andre steder, hvor aktiviteten er stor og hvor der nemt kan ske spild af olie, kemikalier og andre stoffer, der kan forurene store dele af et grundvandsmagasin. Når ejendomme med egen vandforsyning eller mindre vandværker bliver tilsluttet et større vandværk, bliver deres egne brønde eller boringer ofte overflødige, og de bør derfor sløjfes. Tidligere boringer og især brønde som ikke er korrekt sløjfede kan ligeledes give anledning til forurening af grundvandsmagasinet. Boringer og brønde, der er blevet fyldt op med affald, indebærer risiko for en direkte tilførsel af forurenende stoffer til grundvandsmagasinet. Det er en tidskrævende opgave at få kortlagt alle ubenyttede brønde og boringer samt boringer der ikke er korrekt sløjfede. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over omfanget af ubenyttede brønde og boringer, samt ikke korrekt sløjfede boringer i Suså Kommune. Kommunen har oplysninger fra 1989 og fremefter vedrørende undersøgelser på enkeltejendomme samt ældre oplysninger fra en undersøgelse i Suså Vendebæk området fra 1973-74. Herudover findes oplysninger i Jupiter databasen fra GEUS om sløjfede boringer og brønde. Liniekilder Ligesom punktkilderne findes der er række liniekilder fordelt over hele kommunen, som udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Liniekilder er typisk kloakledninger, jernbaner og større vejanlæg. Disse anlæg kan som følge af uheld udgøre en potentiel risiko for grundvandsforurening. Der er ikke kendskab til forurening af indvindingsboringer fra liniekilder. 3.1.3 Ressourcegrundlag Indvindingen i Suså Kommune er decentral og fordelt på 15 kildepladser. Figur 3.5 viser placeringen af indvindingsoplandene i tilknytning til kildepladserne. Ressourcevurderinger ved de enkelte vandværker findes i en særskilt bilagsrapport Ressourcevurdering ved 15 vandværker i Suså Kommune, jf. Bilag 1. Side 17

Figur 3.5: Indvindingsoplande til almene vandforsyninger i kommunen I det efterfølgende er der kort redegjort for den generelle ressourcesituation i Suså Kommune. Geologi Størstedelen af vandværkerne i Suså Kommune indvinder fra det primære magasin, som udgøres af kalken. I den sydlige del af kommunen indvindes fra Danien bryozokalken, mens der i den øvrige del indvindes fra Paleocæn grønsandskalk. Enkelte vandværker som Næsby-Vrå, Åsø og Glumsø vandværker indvinder fra sekundære kvartære sandmagasiner. Glumsø vandværk har én kvartær indvindingsboring og to kalkboringer. I hele Suså Kommune ses generelt tykke lag af moræneler over grundvandsmagasinerne. Mægtigheden af moræneler varierer dog en del. De største lertykkelser ses i den nordlige del, hvor kalken ligger dybest samt i den sydøstlige del, hvor terrænet ligger meget højt. Lige omkring Glumsø Vandværks kalkboringer og vest for Trælløse Vandværk ses små lertykkelser over kalken. Figur 3.6 på omstående side viser to geologiske profilsnit på tværs af Suså Kommune. Side 18

Figur 3.6: Geologiske profilsnit på tværs af Suså Kommune Side 19

Hydrogeologi Ved alle almene vandværker i Suså Kommune er der tale om spændte magasinforhold, hvilket betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet. Figur 3.7 viser potentialeforholdene i Suså Kommune. Kortet er baseret på pejlinger fra 1975, da der ikke eksisterer nyere potentialekort for området. Som det fremgår af Figur 3.7 varierer potentialet mellem kote 10 og kote 25 indenfor kommunen. De højeste potentialer ses i den østlige del, hvor gradienten på grundvandsspejlet er meget lille. Strømningsretningen er overvejende vestlig mod Tystrup Sø. Figur 3.7: Potentialekort Grundvandskemiske forhold Alle de almene vandværker i Suså Kommune indvinder vandtyper, der kan betegnes som reduceret til stærkt reduceret. Det betyder, at størstedelen af værkerne indvinder vand, der er behandlingskrævende i forhold til indhold af jern og ammonium. Grundvand med for højt indhold af naturligt forekommende arsen ses hos to af vandværkerne (Herlufmagle og Gelsted), som er beliggende i den sydøstlige del af kommunen. Grundvandet skal behandles, således at Side 20

vandet der sendes ud til forbrugerne ikke indeholder arsen over grænseværdien på 5 µg/l. Ved to af værkerne (Skelby og Tybjerglille Bakker) ses forhøjet saltindhold, som sandsynligvis skyldes indtrængende saltvand fra dybereliggende aflejringer. Ved to af de nordligst beliggende værker (Tyvelse og Engelstofte) ses meget høje værdier af natrium, som skyldes kemiske processer i grønsandskalken. Vandværkerne i Suså Kommune har ikke problemer med pesticider. Der er kun fundet BAM (2,6-dichlorbenzamid) i en enkelt boring i kommunen, ved Skelby Vandværk. Der udføres i dag afværgepumpning på denne boring. Sårbarhed På baggrund af de grundvandskemiske forhold i magasinerne og tykkelsen af beskyttende lerlag over magasinerne kan de 15 vandværker inddeles i tre sårbarhedskategorier: Begrænset sårbar grundvandsressource Velbeskyttet grundvandsressource Særdeles velbeskyttet grundvandsressource Denne inddeling tager således udelukkende højde for sårbarhed overfor nedsivende stoffer fra overfalden. Af Tabel 3.2 fremgår sårbarheden af de enkelte vandværkers grundvandsressource. Side 21

Tabel 3.2: Grundvandsressourcens sårbarhed ved de almene vandværker Vandværk Beskrivelse Vandtyptypforhold Magasin- Magasin- Lertykkelser Sårbarhed Aversi Reduceret, sulfatreduktion ikke C Kalk spændt ca. 20 meter Velbeskyttet påbegyndt, tegn på pyritox. Engelstofte Stærkt reduceret, sulfatreduktion D Kalk spændt 30-50 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt, methan, natriumindh. over grænseværdi Gelsted Reduceret, sulfatreduktion næsten C/D Kalk spændt 20-50 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt Glumsø Reduceret,sulfatreduktion C/D Kalk/sand spændt 5-60 meter Begrænset sårbarhed påbegyndt/tilendebragt Herluflille-Torpe Reduceret, sulfatreduktion næsten C/D Kalk spændt 20-30 meter Velbeskyttet tilendebragt Herlufmagle Reduceret,sulfatreduktion påbegyndt. C Kalk spændt 20-40 meter Velbeskyttet Arsenindhold over grænseværdi i alle 4 boringer Hjulebæk Reduceret, sulfatreduktion næsten C Kalk spændt 40-60 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt Næsby-Vrå Reduceret, sulfatreduktion påbegyndt C Sand spændt ca. 30 meter Velbeskyttet Sandby Strærkt reduceret, sulfatreduktion D Kalk spændt 20-60 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt, methan Skelby Reduceret, sulfatreduktion næsten C Kalk spændt 10-40 meter Velbeskyttet tilendebragt, saltindhold Trælløse Strærkt reduceret, sulfatreduktion D Kalk spændt 8-40 meter Velbeskyttet næsten tilendebragt, methan Tybjerg Reduceret, sulfatreduktion påbegyndt C Kalk spændt 20-30 meter Velbeskyttet Tybjerglille Bakker Stærkt reduceret, sulfatreudktion D Kalk spændt 20-60 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt methan, saltindhold Tyvelse Stærkt reduceret, sulfatreduktion D Kalk spændt 40-60 meter Særdeles velbeskyttet tilendebragt, methan, højt natriumindhold Åsø Reduceret, sulfatreduktion påbegyndt C Sand spændt 25-30 meter Velbeskyttet Som det fremgår af Tabel 3.2 findes den mest velbeskyttede grundvandsressource overfor nedsivende stoffer i de nordlige og sydlige dele af kommunen. 3.2 Indvindings-, behandlings- og beholderanlæg 3.2.1 Anlægskapacitet og forsyningsevne Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene. Side 22

Vandværk Tabel 3.3: Kapacitetsoplysninger almene vandforsyninger Indvindingskapacitet (m³/t) Behandlingskapacitet (m³/t) Beholderkapacitet (m³/t) Udpumpningskapacitet (m³/t) Maksimal leveringskapacitet (m³/t) Maksimal døgnproduktion (m³/d) Tybjerg 24 15 115 35 26 345 Sum 24 15 115 35 26 345 Aversi 4 4 4 7 4 53 Engelstofte 16 30 50 24 21 277 Gelsted 49 60 360 96 83 1.110 Glumsø 115 200 273 121 121 1.815 Herluflille - Torpe 22 14 18 12 12 160 Herlufmagle 85 25 220 59 46 575 Hjulebæk 3 2 5 8 3 33 Næsby - Vrå 2 4 25 14 4 35 Sandby 8 8 60 16 14 183 Skelby 24 15 90 24 24 314 Trælløse 5 4 4 12 4 53 Tybjerglille Bakker 36 40 26 30 30 400 Tyvelse 3 2 0 2 2 27 Åsø 6 2 30 4 4 53 Sum 376 409 1.165 429 371 5.089 Gennemsnit 27 29 83 31 26 363 Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af Tabel 3.3. Den aktuelle kapacitet er i afsnit 3.7 sammenholdt med de forsyningskrav, som kan beregnes på baggrund af prognosen for vandforbruget i år 2016. Figur 3.8 viser hvordan kapaciteten beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet pr. time er fordelt mellem de private almene vandforsyninger i Suså kommune, Suså kommunale vandforsyning og Hjelmsølille Vandværk tilhørende Næstved Kommunale Vandforsyning. Det kommunale vandværk Tybjerg i Suså Kommune står for kun 7 % af den totale forsyningskapacitet i Suså Kommune. Kapaciteten fra Hjelmsølille Vandværk er ikke medregnet, da vandværket på nuværende tidspunkt ikke leverer vand til forbrugere i Suså Kommune. Side 23

[m³/t] 1500 1250 1000 750 500 250 24000 20000 16000 12000 8000 4000 [m³/d] 0 Privat, Suså Kommune Kommunal, Suså Kommune Hjelmsølille, Næstved Kommune 0 Maksimal leveringskapacitet [m³/t] Maksimal døgnproduktion [m³/d] Figur 3.8: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Suså Kommunale Vandforsyning, de øvrige almene vandforsyninger i Suså Kommune og Hjelmsølille Vandværk under Næstved Kommunale Vandforsyning Hjelmsølille Vandværk under Næstved Kommunale Vandforsyning har rigelig kapacitetsforhold på såvel indvindings-, behandlings-, beholder og udpumpningssiden. Kapaciteten på Hjelmsølille Vandværk er 3,6 gange større end kapaciteten på de almene vandværker i Suså Kommune. 3.2.2 Anlægskvalitet På grundlag af observationer under besigtigelse af de almene vandværker er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af Watertech efter klassificeringen som angivet i Tabel 3.4. Side 24

Tabel 3.4: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Bygningsmæssig stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer. 4 Uacceptabel, totalrenovering er nødvendig. Maskinelle stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget. 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig. Hygiejniske stand 1 God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides. 2 Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. 3 Mindre acceptabel. Få vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. 4 Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering. Vurderingerne er sammenfattet i Tabel 3.5. Side 25

Tabel 3.5: Anlægsbedømmelse Vandværk Bygningsmæssig Maskinel stand Hygiejnisk stand stand Tybjerg 1 1 1 Aversi 2 1 2 Engelstofte 2 2 2 Gelsted 2 2 1 Glumsø 2 2 1 Herluflille - Torpe 2 2 2 Herlufmagle 2 2 1 Hjulebæk 3 2 3 Næsby - Vrå 2 2 2 Sandby 2 2 2 Skelby 2 2 1 Trælløse 3 1 2 Tybjerglille Bakker 2 2 1 Tyvelse 3 3 2 Åsø 2 1 2 Antal 1 1 4 6 Antal 2 11 10 8 Antal 3 3 1 1 Gennemsnit 2,1 1,8 1,7 Bygningsmæssig stand Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg generelt er i god stand. Det er kun de bygningsmæssige anlæg ved Hjulebæk Vandværk, Trælløse Vandværk og Tyvelse Vandværk, som trænger til vedligeholdelse. Figur 3.9: Tybjerg Vandværk et vandværk i særdeles god stand Side 26

Maskinelle stand Anlægsbedømmelsen viser, at de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, diverse armaturer mv. generelt er i god stand. Kun ved et enkelt af vandværkerne er de tekniske anlæg imidlertid ved at være helt eller delvist nedslidte, hvorfor der indenfor en kortere årrække må forventes behov for udskiftning af dele af anlægget. Anlæggene er dog generelt velholdte. Figur 3.10: Udpumpningsanlægget på Engelstofte Vandværk et maskinelt anlæg i god stand Hygiejnisk stand Anlægsbedømmelsen viser, at hovedparten af vandværkernes hygiejniske stand er i orden, hvilket vil sige, at der ikke er risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning, og vandkvaliteten i hygiejnisk henseende er god. Ved Hjulebæk Vandværk vurderes der, som følge af vandværkets indretning med åben rentvandstank at være fare for forringet vandkvalitet. Denne bedømmelse er udelukkende begrundet i de bygningsmæssige forhold og ikke i egentlige hygiejniske forhold på vandværket. 3.2.3 Rentvandskvalitet Generelt Det overordnede billede af drikkevandskvaliteten viser, at der ved over halvdelen af vandværkerne er problemer med at overholde drikkevandskravene. Vandværkerne har lejlighedsvis overskridelser af vandkvalitetskravene, som overvejende kan henføres til utilfredsstillende vandbehandling. De overskridende stoffer er primært ammonium, nitrit, mangan, jern, tubiditet og kimtal 22º. Side 27

Miljøfremmede stoffer Drikkevandskvaliteten ved alle vandværker lever op til de gældende kvalitetskrav, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet med hensyn til indhold af miljøfremmede stoffer. Ved Skelby Vandværk er der i en enkelt boring målt indhold af BAM over grænseværdien for drikkevand. Denne boring er efterfølgende taget ud af drift og der afværgepumpes i dag fra boringen. Naturligt forekommende stoffer Ved Herlufmagle og Gelsted vandværker overskrides grænseværdien for arsen. Det er nødvendigt at finde en løsning på nedbringelse af arsen koncentrationen. Begge vandværker har fået dispensation frem til 1. april 2006. Ved Tyvelse og Engelstofte vandværker ses meget høje værdier af natrium, hvilket skyldes ionbytningsprocesser i grønsandskalken. Ved Engelstofte Vandværk overskrider natriumindholdet grænseværdien for drikkevand, hvorimod natriumindholdet ligger under grænseværdien ved Tyvelse Vandværk. Ved Skelby og Tybjerglille Bakker vandværker ses forhøjet saltindhold, der sandsynligvis skyldes indtrængende saltvand fra dybereliggende aflejringer. Ved begge vandværker ligger indholdet af klorid under den tilladte grænseværdi for drikkevand. 3.3 Vandforbrug og distribution 3.3.1 Eksisterende vandforbrug I Suså Kommune var der i 2002 et samlet vandforbrug på ca. 665.000 m³. Forbruget fordeles med ca. 405.000 m³/år til husholdning (61 %), 55.000 m³/år til industri og erhverv (8 %), 158.000. m³/år til landbrug (24 %), 22.000 m³/år til institutioner (3 %) og 25.000 m³/år til tab (4 %). Husholdningsforbruget udgør ca. 49,5 m³/pers. pr. år, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 44,4 m³/pers. pr. år. Dette skyldes sandsynligvis, manglende oplysninger om forbrugsfordelingen ved de almene vandværker i Suså Kommune. Ved de vandværker, hvor der ikke forelå oplysninger om forbrugsfordelingen, er der foretaget et skøn. Side 28

500.000 Forbrug m³/år 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Husholdning Erhverv Institutioner Landbrug Tab Figur 3.11: Fordeling af vandforbruget i Suså Kommune år 2002 Forsyningen sker primært fra 14 private almene vandværker og det kommunale vandværk Tybjerg Vandværk. De almene vandværker dækker 73 % af det samlede vandforbrug. Hertil kommer 13 ikke-almene vandværker og 21 større enkeltindvindere, hvoraf de 12 er vandingsanlæg samt ca. 157 ejendomme med privat brønd eller boring. 600.000 Forsyning (m³/år) 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Almene anlæg Større enkeltindvindere og private ikkealmene anlæg Mindre enkeltindvindere Vandingsanlæg Figur 3.12: Fordeling af udpumpningen på anlægstyper år 2002 (m³/år) Større enkeltanlæg I Suså Kommune er der registreret 34 større enkeltindvindingsanlæg, der kræver indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 19 og 20. Tabel 3.6 viser vandforbruget i tilknytning til større enkeltanlæg. Vandforbruget er beregnet dels på baggrund af indberetninger til amtet dels på baggrund af oplysninger fra Suså Kommune. Som det fremgår af Tabel 3.6 er forbruget til markvanding meget varierende. Dette skyldes naturligvis, at forbruget er meget afhængigt af nedbørsforholdene i vækstperioden. Side 29

Tabel 3.6: Totale vandforbrug til større enkeltanlæg Forbrugskategori Antal 2000 (m³) 2001 (m³) 2002 (m³) Ikke-almene anlæg 1 13 19.808 19.839 19.796 Vanding 12 6.972 23.986 85.791 Erhverv 2 8 54.933 46.569 30.805 Institution 3 1 620 620 620 Sum 34 82.333 91.014 137.012 1 Vandforbrug til de ni af værkerne er skønnet ud fra de prognosticerede enhedsforbrug. 2 Vandforbrug ved to af erhvervsvirksomhederne er skønnet ud fra de prognosticerede enhedsforbrug. 3 Vandforbruget er skønnet ud fra de prognosticerede enhedsforbrug. Mindre enkeltanlæg Der er i alt ca. 157 mindre enkeltanlæg i Suså Kommune, der pr. 1. januar 2003 ikke var tilsluttet et alment vandværk. Heraf udgør erhverv og landbrugsdrift ca. 13 anlæg. De resterende ca.144 anlæg indvinder vand udelukkende til husholdning. Indvindingen til enkeltanlæg anslås at udgøre ca. 37.900 m³ i 2002. Vandforbrugets udvikling Vandforbruget er som vist på Figur 3.13 faldet siden 1993. Det markante fald fra 1995 til 1996 skyldes muligvis manglende indberetning. Den udpumpede vandmængde fra de almene vandforsyninger er siden 1993 faldet med 44 %. På landsplan er der i samme periode sket et fald i vandforbruget på ca. 22 %. Total indvinding på almene vandforsyningsanlæg i Suså Kommune [m³/år] 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Tid [år] Figur 3.13: Vandforbrugets udvikling (almen vandforsyning) 1993-2002 3.3.2 Ledningsanlæg De eksisterende forsyningsområder er veludbygget med ledningsnet. Side 30

Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i større byområder og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. Ledningsnettet består overvejende af PVC og PE. Nyere ledninger etableres som PE eller PVC. Der er enkelte gamle ledninger udført i støbejern og eternit. Udover de almene vandværkers ledningsanlæg har Næstved Kommunale Vandforsyning en transmissionsledning fra Hjelmsølille Vandværk i Suså Kommune til Næstved. Fra vandværket ledes vandet til Næstved via en gravitationsledning, der strækker sig på langs af Suså Kommune og som går gennem Tybjerg, Herluflille Torpe, Herlugmagle og Gelsted forsyningsområder. Lækagetab og umålt forbrug En del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Den væsentligste del af dette umålte forbrug er lækagetab i ledningssystemet. Forbrug i forbindelse med udskylninger af ledningsanlægget og aftapninger i forbindelse med brug eller test af brandhaner indgår ligeledes som umålt forbrug. I Figur 3.14 er det umålte forbrug opgjort for de enkelte vandforsyninger og sammenlignet med landsgennemsnittet. Tabet er opgjort som en procentdel af den samlede udpumpning. For de vandforsyninger hvor det har været muligt, er tabet ligeledes opgjort som specifikt tab (m³/km ledning/år). 20 1000 Tab % 15 10 5 750 500 250 0 Tybjerg Aversi Engelstofte Gelsted Glumsø Herluflille - Torpe Herlufmagle Hjulebæk Næsby - Vrå Sandby Skelby Trælløse Tybjerglille Tyvelse Åsø Tab m³/km/år Landsgennemsnit 0 Tab [% ] Tab [m3/km/år] Figur 3.14: Oversigt over umålt forbrug (vandtab) Side 31

Aversi Vandværk og Næsby-Vrå Vandværk har høje umålte forbrug på henholdsvis 15 % og 14 %, hvilket tyder på stort ledningstab. Engelstofte, Gelsted, Glumsø, Hjulebæk, Tyvelse og Åsø vandværker ligger lidt over landsgennemsnittet med 7-11 % i umålt forbrug, hvilket ligeledes kan tyde på et ledningstab, som eventuelt kan nedbringes. For de øvrige vandforsyninger er det umålte forbrug og hermed lækagetabet meget lavt og under landsgennemsnittet. Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således at ledningstabet kan reduceres. Ledningsanlæggets tilstand På baggrund af oplysninger om ledningsmaterialer samt lækagetab vurderes ledningsanlægget generelt at være i meget god stand. Aversi Vandværk og Næsby-Vrå Vandværk har dog forhøjet lækagetab, der kan tyde på behov for øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget/lækagesøgning, således at ledningstabet kan reduceres. 3.4 Enkeltindvindere 3.4.1 Antal, beliggenhed og vandkvalitet I Suså Kommune er der ca. 157 vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra meget terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Endvidere er der ca. 34 større enkeltindvindingsanlæg, som indvinder til husholdning (private ikke-almene anlæg), erhverv/industri samt vanding. Beliggenhed Figur 3.15 viser fordelingen af private enkeltindvindere i Suså Kommune. Anlæggene er fordelt over størstedelen af kommunen. Side 32

Figur 3.15: Beliggenhed af private brønde og boringer Vandkvaliteten Vandkvaliteten hos enkeltindvinderne skal undersøges hver 5. år. Næsten alle enkeltindvindere har ultimo 2002 ladet vandet analysere som krævet. De udtagne vandanalyser fra enkeltindvinderne viser, at ca. 14 % af anlæggene ikke overholder drikkevandskravene. Der ses typisk for højt indhold af nitrat, fosfor og bakteriologisk forurening af drikkevandet. De bakteriologiske forureninger kan ofte afhjælpes ved simple anlægstekniske ændringer. Vandet fra private brønde og boringer underlægges kun en forenklet kontrol af vandkvaliteten, hvorfor der kun analyseres for udvalgte parametre. Der analyseres normalt ikke for miljø-fremmede stoffer som eksempelvis pesticider. Vandkvaliteten i de private brønde og boringer i Suså Kommune er således mere eller mindre uacceptabel ved hver syvende ejendom. 3.5 Vandleverance over kommunegrænsen Eksport Tre vandværker i Suså Kommune forsyner ejendomme i nabokommuner, jf. nedenstående Tabel 3.7. Det drejer sig om Gelsted og Skelby vandværker der begge er almene anlæg og Nåby Vandværk, der er et ikke-alment anlæg. Side 33

Tabel 3.7: Eksport af vand over kommunegrænsen Eksport fra VV Forsynings adresse Eksport til kommune Gelsted Køberupvej 6 Næstved 78 Skelby Valmosevej 23 Næstved 73 Nåby Sorøvej 528 Næstved 170 Vandmængde m³ - 2003 Der er ikke planer om, at yderligere ejendomme udenfor Suså Kommune skal forsynes fra vandværker i Suså Kommune. Import Der er i alt 27 ejendomme i Suså Kommune som forsynes fast fra vandværker i nabokommuner, jf. Tabel 3.8. Forsyningen foregår fra Vetterslev-Sandby Vandværk i Ringsted kommune og Sorø Vandværk i Sorø kommune. Vetterslev-Sandby Vandværk er et alment vandværk og Sorø Vandværk et ikke-alment vandværk. Tabel 3.8: Import af vand over kommunegrænsen Import fra VV Vetterslev- Sandby Import fra kommune Forsynings adresse i Suså kommune Vandmængde m³ - 2003 Ringsted Brobakken 7 68 Ringsted Brobakken 9 100 Ringsted Brobakken 10 74 Ringsted Gl. Næstvedvej 20 2 Ringsted Gl. Næstvedvej 24 109 Ringsted Gl. Næstvedvej 25 65 Ringsted Gl. Næstvedvej 26 75 Ringsted Gl. Næstvedvej 28 100 Ringsted Gl. Næstvedvej 29 106 Ringsted Gl. Næstvedvej 30 58 Ringsted Gl. Næstvedvej 31 173 Ringsted Gl. Næstvedvej 32 87 Ringsted Gl. Næstvedvej 33 10 Ringsted Gl. Næstvedvej 34 133 Ringsted Gl. Næstvedvej 37 4 Ringsted Gl. Næstvedvej 38 140 Ringsted Næstvedvej 132 25 Ringsted Næstvedvej 136 80 Ringsted Næstvedvej 137 492 Ringsted Næstvedvej 138 275 Ringsted Næstvedvej 139 67 Ringsted Næstvedvej 141 124 Ringsted Næstvedvej 144 188 Ringsted Næstvedvej 145 62 Ringsted Næstvedvej 148 35 Ringsted Næstvedvej 150 90 Sorø Sorø Skelbyvej 46 170 Der er ikke aktuelle planer for forsyning af yderligere ejendomme fra vandværker, som ligger i andre kommuner. Side 34

3.6 Vandbehovsprognose Med henblik på at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til 2016. Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de eksisterende forsyningsområder med udgangspunkt i vandforbruget for 2002. Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling inden for forskellige forbrugskategorier Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Almene anlæg For hvert enkelt forsyningsområde viser prognosen det forventede vandforbrug i tilknytning til de almene vandforsyningsanlæg. Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder er vedlagt som Bilag 3. Større enkeltindvindingsanlæg Større enkeltanlæg, som indvinder til vanding, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 19 og 20, forventes bevaret som selvstændige anlæg. De øvrige større enkeltindvindingsanlæg indenfor eksisterende forsyningsområder (private ikke-almene anlæg og industri) forudsættes i prognosen tilsluttet et alment vandværk inden 2016. Vandforbrug til større enkeltanlæg angives samlet for hele kommunen. Mindre enkeltindvindingsanlæg I prognosen forudsættes det, at alle mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) indenfor eksisterende forsyningsområder tilsluttes et alment vandværk inden 2016. 3.6.1 Prognose for eksisterende forbrugere Det har ikke været muligt at foretage en opdeling på forbrugskategorier af de eksisterende forbrugere under alle de almene vandværker. Der er derfor udarbejdet en samlet prognose omfattende eksisterende forbrugere i tilknytning til de enkelte forsyningsområder. Det gennemsnitlige vandforbrug i den enkelte husstand i Storstrøms Amt er faldet fra 130 m³ i 1997 til 116 m³ i 1999 og har stort set været uændret siden. I Suså Kommune var det gennemsnitlige vandforbrug i den enkelte husstand 120 m³ i 2002. Ved fremskrivningen af forbruget er der derfor taget højde for et fortsat fald i vandforbruget på 5 % frem til 2016, som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af stadigt flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug. 3.6.2 Prognose for forbrugskategorier Der er udarbejdet en prognose for udviklingen (tilvækst eller nedgang) indenfor følgende forbrugskategorier: Husstande i parcelhuse Side 35

Husstande i etageejendomme Husholdning landhuse Fritidshuse Landbrug, dyrehold Gartneri Andre erhverv Institutioner (plejehjem, skole m.v.) Hotel, camping Husstande i parcelhuse Prognosen for tilvæksten i husstande i parcelhuse og etageejendomme er lavet på baggrund af Planstrategi 2003, Suså Kommune /4/, der angiver Byrådets strategi for den fremtidige udvikling i Suså kommune. Byrådet fokuserer særligt på befolknings- og boligudviklingen og har derfor udarbejdet en boligudbygningsplan. Af boligudbygningsplan fremgår det, at Glumsø skal styrkes som kommunecenter ligesom Herlufmagle, Gelsted, Skelby og Tybjerglille Bakker skal styrkes som lokalcentre. I henhold til boligudbygningsplanen planlægges der opført i alt 545 nye boliger i Suså kommune. Fordeling af fremtidige boliger i de enkelte byområder/forsyningsområder fremgår af Tabel 3.9. Tabel 3.9: Planlagte boliger indenfor forsyningsområderne Område Antal nye boliger Glumsø 263 Gelsted 92 Herlufmagle 87 Skelby 41 Tybjerglille Bakker 38 Tyvelse 14 Sandby 10 Hele Kommunen 545 På baggrund af oplysninger fra Suså Kommune er der foretaget en opdeling af enkeltindvinderne inden for de eksisterende forsyningsområder. I prognosen er der forudsat en tilgang til almen vandforsyning svarende til det eksisterende antal enkeltindvindere i parcelhuse inden for forsyningsområderne. De planlagte boliger i Tyvelse forsyningsområde, forudsættes i prognosen forsynet af Engelstofte Vandværk. Erhverv og industri På baggrund af oplysninger fra Suså Kommune er der i alt 9,4 ha disponible arealer til nye erhvervs- og industriformål. Ifølge Kommuneplanen er der 3 ha ledige til erhvervsformål i Gelsted forsyningsområde, 4,3 ha i Glumsø forsyningsområde og 2,1 ha i Side 36

Herlufmagle forsyningsområde. Vandforbruget til erhverv er forudsat 7 m³/døgn/ha i 2002 og faldende med 5 % frem til 2016. I Tybjerg forsyningsområde vil der eventuelt blive opført et statsfængsel i 2008-2009. Det er dog endnu ikke fastlagt om fængslet kommer til at ligge i Suså Kommune. I prognosen er det forudsat at fængslet placeres i Tybjerg forsyningsområde, og at det medfører et årligt vandforbrug på ca. 20.000 m³. Endvidere er der på baggrund af oplysninger fra Suså Kommune lavet en opgørelse over eksisterende erhverv med egen indvinding inden for de enkelte forsyningsområder. Disse enkeltindvindere er forudsat tilsluttet almen vandforsyning. Landbrugsejendomme På baggrund af oplysninger fra Suså Kommune er der foretaget en opdeling af enkeltindvinderne inden for de eksisterende forsyningsområder. I prognosen er der forudsat en tilgang til almen vandforsyning svarende til det eksisterende antal landhusholdninger med egen indvinding inden for forsyningsområderne. Institutioner På baggrund af oplysninger fra Suså Kommune er der ca. 3 ha disponible arealer til nye offentlige formål herunder institutioner. Ifølge Kommuneplanen er der 3 ha ledige til offentlige formål i Skelby forsyningsområde. Dette areal planlægges anvendt til rekreative formål og vil derfor ikke give øget vandforbrug. I Glumsø er der planlagt opført én børnepasningsenhed på 60 børn, som forventes at forbruge ca. 500-600 m³ årligt. Fritidshuse Der er forudsat en tilgang til almen vandforsyning svarende til det eksisterende antal enkeltindvindere inden for kategorien fritidshuse under de enkelte forsyningsområder. Hotel og camping Inden for planperioden forudsættes der ikke tilsluttet enkeltindvindere i kategorien hotel og camping. 3.6.3 Prognose for enhedsforbrug Ved fremskrivningen af enhedsforbrugene er der taget højde for et fortsat fald, som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug. Der er forudsat et fald på 5 % i perioden 2004-2016. Det fremtidige enhedsforbrug er baseret på faktiske enhedsforbrug. Enhedsforbrugene fremgår af Tabel 3.10. Side 37

Tabel 3.10: Prognose for enhedsforbrug Forbrugskategori 2005 2010 2016 Parcelhuse m³/år 118 116 114 Etageboliger m³/år 118 116 114 Husholdning, landhuse m³/år 157 155 152 Landbrugsdrift m³/år 1.278 1.257 1.236 Fritidshuse m³/år 34 34 33 Erhverv m³/år 275 271 266 Udlagte erhvervsomr. m³/år/ha 2512 2471 2429 Institutioner m³/år 610 600 590 3.6.4 Forsyningsgrad Forsyningsgraden er et udtryk for forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområder inden for de respektive forbrugskategorier. Da det ikke har været muligt at opgøre det faktiske antal tilsluttede forbrugere fordelt på de forskellige forbrugskategorier inden for alle forsyningsområder, er de nuværende forsyningsgrader ikke angivet. Det antages, at udviklingen vil medføre, at en større del af de ejendomme i det åbne land inden for forsyningsområderne, der i dag har egen vandforsyning, vil blive tilsluttet almene vandforsyningsanlæg i løbet af planperioden. I vandbehovsprognosen er forsyningsgraden inden for forsyningsområderne i 2016 generelt sat til 100 %, selvom flere ejendomme og virksomheder formentlig stadig vil have deres egen vandforsyning. En forsyningsgrad på 100 % i 2016 er et udtryk for, at samtlige forbrugere i forsyningsområderne inden for den pågældende kategori skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk. Fremskrivningen er endvidere foretaget under forudsætning af: At alt nybyggeri til bolig og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning At eksisterende større enkeltanlæg til vanding bevares, samt at forbruget fra disse anlæg svarer til niveauet i 2002. Forbruget i 2002 svarer til gennemsnitsforbruget for perioden 2000-2002. 3.6.5 Prognose for vandbehov På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2004, 2010 og 2016. Fremskrivningen af vandbehovet i de enkelte forsyningsområder samt for større enkeltanlæg og mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) fremgår af Tabel 3.11. Side 38

Prognoserne for de enkelte forsyningsområder findes i Bilag 3. Tabel 3.11: Prognose for vandbehov Forsyningsområde 2002 (m³) 2005 (m³) 2010 (m³) 2016 (m³) Aversi Vandværk 5.824 6.236 6.941 7.705 Engelstofte Vandværk 28.357 30.190 32.799 34.834 Gelsted Vandværk 64.275 68.647 75.324 79.240 Glumsø Vandværk 119.680 132.258 144.796 157.344 Herluflille-Torpe Vandværk 11.800 11.911 12.048 12.132 Herlufmagle Vandforsyning 84.920 89.540 94.000 97.025 Hjulebæk Vandværk 2.882 2.851 2.917 2.854 Næsby-Vrå Vandværk 8.987 8.891 8.732 8.545 Sandby Vandværk 21.697 21.702 22.247 21.770 Skelby Vandværk 49.351 51.434 53.858 55.214 Trælløse Vandværk 10.976 11.215 12.258 12.794 Tybjerg Vandværk 58.914 59.351 80.472 81.219 Tybjerglille Bakker Vandværk 22.907 24.086 25.988 28.854 Tyvelse Vandværk 4.752 4.701 4.617 4.518 Åsø Vandværk 2.434 2.408 2.365 2.314 I alt almene vandværker 497.756 525.421 579.362 606.364 Større enkeltanlæg og private ikke-almene anlæg 51.000 41.000 21.000 0 Vandingsanlæg 39.000 39.000 39.000 39.000 Mindre enkeltanlæg 37.900 25.266 12.633 0 Totalt vandforbrug 625.656 630.687 651.995 645.364 Almene Vandværker Det fremgår af Tabel 3.11, at vandforbruget i de fleste forsyningsområder forventes at stige gennem prognoseperioden. Denne stigning skyldes, dels at prognosen forudsætter, at alle nuværende ejendomme med egen indvinding tilsluttes almen vandforsyning, hvis de er placeret indenfor et alment vandværks forsyningsområde dels kommunens planer om opførelse af nyt byggeri. Den store prognosticerede stigning i forbruget ved Tybjerg Vandværk skyldes en forventning om opførelse af et nyt statsfængsel i Tybjerg forsyningsområde. Det er imidlertid usikkert om fængslet placeres i Suså kommune og derfor om det forventede forbrug vil blive en realitet. I Næsby-Vrå, Tyvelse og Åsø forsyningsområder forventes ikke opførelse af nye boliger og erhverv og det eksisterende forbrug forventes at falde med ca. 5 %. I forsyningsområderne i tilknytning til Herluflille-Torpe, Hjulebæk og Sandby vandværker forventes vandforbruget at være uændret i forhold til 2002 forbruget. Det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af Figur 3.16, der viser en stigning på ca. 3 % frem til 2016. Side 39

660.000 640.000 620.000 2001 2002 2004 2005 2006 2008 2009 2010 2012 2013 2014 2016 Figur 3.16: Vandforbrugets forventede udvikling (m³) frem til 2016 3.7 Forsyningskrav I Tabel 3.12 er angivet det forventede vandbehov i år 2016 beregnet på baggrund af vandbehovsprognosen i afsnit 3.6. Det årlige vandbehov er fastsat 5 % over det prognosticerede vandforbrug. Hermed er der taget højde for vandværkernes eget forbrug til filterskylning og tab i ledningsnettet. Aktuel indvindingstill. Vandbehov 2016 Indvindings Vandværk [m³/år] [m³/år] resserve [%] Aversi 12.000 8.091 33 Engelstofte 26.000 36.576-41 Gelsted 80.000 83.202-4 Glumsø 175.000 165.212 6 Herluflille - Torpe 15.000 12.739 15 Herlufmagle 125.000 101.876 18 Hjulebæk 5.000 2.997 40 Næsby - Vrå 20.000 8.972 55 Sandby 25.000 22.859 9 Skelby 60.000 57.975 3 Trælløse 11.000 13.434-22 Tybjerg 75.000 85.280-14 Tybjerglille B. 30.000 30.297-1 Tyvelse ingen 4.744 ingen Åsø 10.000 2.430 76 Tabel 3.12: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Som det fremgår af Tabel 3.12 forventes det, at Engelstofte, Gelsted, Trælløse, Tybjerg og Tybjerglille Bakker vandværker kan få behov for udvidet indvindingsret inden 2016. Glumsø, Skelby og Sandby vandværkers indvinding ligger lige under deres indvindingstilladelse. For de øvrige vandforsyninger er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelser og det forventede forbrug. Hvis der bliver behov for Side 40

sammenlægning af vandværker, kan dette medføre behov for øget indvindingsret. I Tabel 3.13 er der angivet nøgletal for en række af de forsyningskrav, som det fremtidige vandforbrug jf. prognosen for 2016 stiller til vandforsyningernes kapacitet for hvert af de nuværende forsyningsområder. Til sammenligning er anført de almene vandforsyningers nuværende forsyningsevne, som er beregnet for hver enkelt vandforsyning. Forsyningskravene er beregnet på basis af vandbehovsprognosen, som er omtalt i afsnit 3.6. For Glumsø Vandværk er det maksimale time- og døgnforbrug beregnet ud fra en timefaktor på 1,6 og en døgnfaktor på 1,5. For de øvrige private almene vandværker er timefaktoren forudsat til 1,8 og døgn-faktoren til 1,5. Forsyningsområde Indvindingskapacitet [m3/t] Tabel 3.13: Forsyningskrav og evne Behandlingskapacitet [m3/t] Beholderkapacitet [m3/t] Udpumpningskapacitet [m3/t] Maksimal leveringskapacitet [m3/t] Maksimal døgnproduktion [m3/d] Krav 2016 Ev ne 2002 Krav 2016 Ev ne 2002 Krav 2016 Ev ne 2002 Krav 2016 Ev ne 2002 Krav 2016 Ev ne 2002 Krav 2016 Ev ne 2002 Tybjerg 18 24 18 15 53 115 26 35 26 26 350 345 Aversi 2 4 2 4 5 4 2 7 2 4 33 53 Engelstofte* 8 16 8 30 23 50 11 24 11 21 150 277 Gelsted 17 49 17 60 51 360 26 96 26 83 342 1110 Glumsø 34 115 34 200 91 273 45 121 45 121 679 1815 Herluflille - Torpe 3 22 3 14 8 18 4 12 4 12 52 160 Herlufmagle 21 85 21 25 63 220 31 59 31 46 419 575 Hjulebæk 1 3 1 2 2 5 1 8 1 3 12 33 Næsby - Vrå 2 2 2 4 6 25 3 14 3 4 37 35 Sandby 5 8 5 8 14 60 7 16 7 14 94 183 Skelby 12 24 12 15 36 90 18 24 18 24 238 314 Trælløse 3 5 3 4 8 4 4 12 4 4 55 53 Tybjerglille Bakker 6 36 6 40 19 26 9 30 9 30 125 400 Tyvelse 1 3 1 2 - - 1 2 1 2 19 27 Åsø 0,5 6 0,5 2 1 30 1 4 1 4 10 53 * filteranlæg ikke i drift Ved at sammenholde de fremtidige forsyningskrav med den nuværende forsyningsevne for de almene vandforsyninger opnås et indtryk af, om der er anlæg eller anlægsafsnit, der bør udbygges, for at sikre en god og sikker vandforsyning i planperioden. Side 41

3.7.1 Aversi Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Aversi Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Råvandskvaliteten er god og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringerne. Vandet indvindes fra et kalkmagasin som i området er beskyttet af ca. 20 meter moræneler. Råvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er generelt god. Der ses dog lejlighedsvis overskridelser af kimtal 22 ºC, ammonium og mangan. De forhøjede værdier af ammonium og mangan bør nedsættes gennem justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg Indvindings- og behandlingskapaciteten er i følge Tabel 3.13 tilstrækkelig i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Beholderkapaciteten er derimod for lille i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Det skal bemærkes, at beregningen af det nødvendige beholdervolumen udelukkende er begrundet i forsyningssikkerhedsmæssige forhold, da der i beregningen indgår et sikkerhedsvolumen på 2 gange det maksimale timeforbrug som reservevolumen. Vandværkets nuværende beholdervolumen er således tilstrækkeligt til at udjævne driften på filter og indvindingsanlæg. Vandværkets bygningsmæssige stand er god og den maskinelle stand er særdeles god. Den hygiejniske stand er acceptabel. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.2 Engelstofte Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Engelstofte Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med 23 %. Stigningen er primært baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindingsanlæg inden for vandværkets forsyningsområde tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Side 42

Vandværket køber i dag vand fra Glumsø Vandværk, svarende til ca. 25 % af vandforbruget. Råvandskvaliteten er dårlig, på grund af et højt indhold af natrium. Vandet har endvidere et behandlingskrævende indhold af methan. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringen. Vandet indvindes fra et kalkmagasin som i området er beskyttet af ca. 30-50 meter moræneler. Råvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Natrium kan ikke filtreres og vandværket blander derfor med vand fra Glumsø Vandværk. Kvaliteten af det udpumpede drikkevand er acceptabel. Der ses dog lejlighedsvis overskridelser af natrium, ammonium, nitrit, turbiditet og kimtal 22 ºC. De forhøjede værdier bør nedsættes dels gennem filtrering af vandet og dels ved en justering af opblandingen med vand fra Glumsø Vandværk. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god. Den hygiejniske stand er acceptabel. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har forbindelsesledning til Glumsø Vandværk. Beredskabsplan Vandværket har en beredskabsplan i form af en telefonliste. 3.7.3 Gelsted Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Gelsted Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov er primært baseret på forventninger om opførelse af nyt bolig og erhvervsbyggeri. Det er imidlertid usikkert om de planlagte arealer bliver fuldt udbygget inden for planperioden. Råvandet indeholder behandlingskrævende stoffer samt arsen der ligger 2,5 gange højere end grænseværdien for drikkevand. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra et kalkmagasin som i området er beskyttet af ca. 20-50 meter moræneler. Råvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Side 43

Det forhøjede indhold af arsen truer den eksisterende kildeplads, og der er derfor behov for lokalisering af supplerende indvindingsmuligheder eller supplerende forsyning fra andet vandværk til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen Rentvandskvalitet Vandværket har problemer med for højt arsen indhold i det udpumpede drikkevand. Vandværket har dispensation frem til april 2006. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har rigelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygningsmæssige stand er god. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Tilsvarende er den hygiejniske stand god, og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning og drift. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket ikke har forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.4 Glumsø Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Glumsø Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med 31 %. Stigningen er primært baseret på forventninger om opførelse af nyt bolig og erhvervsbyggeri. Det er imidlertid usikkert om de planlagte arealer bliver fuldt udbygget inden for planperioden. Råvandskvaliteten er god, men indeholder dog behandlingskrævende stoffer. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra to kildepladser med hver deres indvindingsopland. Ved én af boringerne indvindes vandet fra et sekundært sandmagasin. Ved de to øvrige boringer indvindes fra et kalkmagasin. I oplandet til boringerne findes lerdæklag på 20-40 meters tykkelse. Grundvandet vurderes at have begrænset sårbarhed overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god. Vandværkets behandling omsætter og tilbageholder de behandlingskrævende stoffer tilfredsstillende. Side 44

Tekniske anlæg De tekniske anlæg har rigelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygningsmæssige stand er god. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Ligeledes er den hygiejniske stand god og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning og drift. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god, dels pga. at vandværket har forbindelsesledning til andet vandværk dels pga. en driftssikker anlægsopbygning. Beredskabsplan Vandværket er i gang med at udarbejde beredskabsplan. 3.7.5 Herluflille-Torpe Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Glumsø Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Råvandskvaliteten er god, men indeholder dog behandlingskrævende stoffer. Der er undersøgt for miljøfremmede stoffer i vandværkets ene boring, og der er ikke fundet indhold af disse stoffer. Den anden boring er ikke undersøgt for indhold af miljøfremmede stoffer. Vandet indvindes fra et kalkmagasin. I oplandet til boringerne findes lerdæklag på 20-30 meters tykkelse. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er generelt god. Der ses dog lejlighedsvis overskridelser af nitrit og turbiditet. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har rigelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygningsmæssige stand er god. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Den hygiejniske stand er acceptabel, men der vurderes at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning. Side 45

Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er ikke tilfredsstillende. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværket har dog en driftssikker anlægsopbygning med to boringer og to filtre. Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.6 Herlufmagle Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Herlufmagle Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med ca. 14 %. Stigningen er primært baseret på forventninger om opførelse af nyt bolig og erhvervsbyggeri. Det er imidlertid usikkert om de planlagte arealer bliver fuldt udbygget inden for planperioden. Det oppumpede råvand fra alle vandværkets boringer er domineret af arsenindhold, som ligger over grænseværdien for drikkevand. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra to af vandværkets fire boringer. Vandet indvindes fra et kalkmagasin, som i området er beskyttet af 20-40 meter morænelerslag. Grundvandet karakteriseres som sårbart overfor naturligt forekommende arsen men vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Det forhøjede indhold af arsen truer den eksisterende kildeplads, og der er derfor behov for lokalisering af supplerende indvindingsmuligheder eller supplerende forsyning fra andet vandværk til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen. Rentvandskvalitet Vandværket har problemer med for højt arsen indhold i det udpumpede drikkevand. Vandværket har dispensation frem til april 2006. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygningsmæssige stand er god. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Ligeledes er den hygiejniske stand god og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning og drift. Side 46

Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er ikke tilfredsstillende. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværket har dog en driftssikker anlægsopbygning med fire boringer og to filtre. Beredskabsplan Vandværket er i gang med at udarbejde beredskabsplan. 3.7.7 Hjulebæk Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Hjulebæk Vandværk har rigelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at være uændret i forhold til det nuværende behov. Råvandskvaliteten er god, men indeholder dog behandlingskrævende stoffer. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boring. Vandet indvindes fra et kalkmagasin, som i området er beskyttet af 40-60 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer Rentvandskvalitet Vandværkets behandling er ikke helt tilfredsstillende, da der lejlighedsvis er overskridelser af nitrit og ammonium. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Såfremt der skulle ske en stigning i forbruget vil behandlingskapaciteten blive den begrænsende faktor. Vandværkets bygning fremstår acceptabel. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er samlet set i god stand. Den hygiejniske stand er ikke acceptabel, da der vurderes at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning med åben rentvandstank. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket er ingen beredskabsplan. Side 47

3.7.8 Næsby-Vrå Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Næsby-Vrå Vandværk har rigelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016, idet der forventes faldende vandforbrug i planperioden. Råvandskvaliteten er god, men indeholder dog behandlingskrævende stoffer. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boring. Vandet indvindes fra et sekundært sandmagasin, som i området er beskyttet af 30 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer Rentvandskvalitet Vandværkets behandling er ikke helt tilfredsstillende, da der lejlighedsvis er overskridelser af nitrit, mangan og ammonium. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav, med undtagelse af indvindingskapaciteten, som er i underkanten og derfor vil blive den begrænsende faktor, hvis vandbehovet stiger mere end estimeret i prognosen. Vandværkets bygning fremstår i god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Den hygiejniske stand er acceptabel. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god. Vandværket har forbindelsesledning til Glumsø Vandværk. Beredskabsplan Vandværket har en beredskabsplan. 3.7.9 Sandby Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Sandby Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at være uændret i forhold til det nuværende behov. Råvandskvaliteten er god, men indeholder behandlingskrævende indhold af ammonium, jern og methan. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boring. Vandet indvindes fra et kalkmagasin, som i området er beskyttet af 20-60 meter moræneler og tertiært ler. Grundvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer Side 48

Rentvandskvalitet Rentvandskavliteten er generelt god, der ses dog lejlighedsvis overskridelser af nitrit, ammonium, jern og turbiditet. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygning fremstår i god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Den hygiejniske stand er acceptabel. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god. Vandværket har forbindelsesledning til DKIplast, Sandbyvej 57, der er et større enkeltindvindingsanlæg. Boringen ved DKI-plast har tidligere forsynet et mejeri og har stor kapacitet. Sandby Vandværk er flere gange blevet nødforsynet fra DKI-plast. Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.10 Skelby Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Skelby Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med ca. 12 % i forhold til det nuværende behov. Der er konstateret BAM i én af vandværkets fire boringer. Boringen er taget ud af drift og der afværgepumpes fra den. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i Skelby Vandværks boringer. Ved to af vandværkets boringer ses en kraftig udvikling i indholdet af chlorid, som sandsynligvis skyldes indtrængning af naturligt forekommende salt i de dybe jordlag. Denne udvikling bør følges nøje i fremtiden, da den ferske grundvandsressource er sårbar overfor opstigende dybt salt grundvand. Vandet indvindes fra kalken, som i området omkring vandværksboringerne er beskyttet af ca. 30 meter moræneler. Længere opstrøms boringerne er lerdæklaget væsentlig tyndere. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Side 49

Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god. Der er ingen overskridelser af vandkvalitetetskravene og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i de aktive boringer. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygning fremstår i god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Tilsvarende er den hygiejniske stand god, og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning eller drift. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ingen forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.11 Trælløse Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Trælløse Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med ca. 17 %. Stigningen er primært baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindingsanlæg inden for vandværkets forsyningsområde tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Råvandskvaliteten er god, men indeholder behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, methan og svovlbrinte. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i vandværkets boring. Vandet indvindes fra kalken, som i området er beskyttet af 8-40 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskavliteten er generelt god, der ses dog lejlighedsvis overskridelser af nitrit, ammonium og jern. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg i form af indvindings-, behandlings- og udpumpningsanlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Beholderkapaciteten er ud fra en beredskabsbetragtning for Side 50

lille i forhold til det nuværende og det fremtidige behov. En analyse af tallene viser endvidere, at behandlingskapaciteten vil blive den begrænsende faktor, hvis vandbehovet mod forventning skulle stige yderligere. Vandværkets bygning fremstår i acceptabel stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er i særdeles god stand. Den hygiejniske stand er acceptabel, men der vurderes at være fare for forringelse af vandkvaliteten, som følge af anlæggets indretning med afløb i samme rum som boringen, hvilket giver risiko for forurening ved tilbageløb. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ingen forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket har ingen beredskabsplan. 3.7.12 Tybjerg Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Tybjerg Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med ca. 39 %. Stigningen er primært baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindingsanlæg inden for vandværkets forsyningsområde tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Råvandskvaliteten er god, men indeholder behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan, methan og svovlbrinte Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra kalken, som i området er beskyttet af 20-30 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskavliteten er god. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har ikke tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. En analyse af tallene viser, at det er behandlingskapaciteten der er for lille. Såfremt vandforbruget stiger som prognosticeret bør filterkapaciteten øges for at leve op til kapacitetskravene i 2016. Vandværkets bygning fremstår i særdeles god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i særdeles god Side 51

stand. Den hygiejniske stand er god, og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning og drift Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er ikke tilfredsstillende. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværket har dog en driftssikker anlægsopbygning med fire boringer og to filtre. Tybjerg Vandværk forhandler med Næstved Vandforsyning om etablering af forbindelsesledning. Beredskabsplan Vandværket er i gang med at udarbejde beredskabsplan. 3.7.13 Tybjerglille Bakker Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Tybjerglille Bakker Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at stige med ca. 26 %. Stigningen er dels baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindingsanlæg inden for vandværkets forsyningsområde tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Dels er stigningen baseret på forventninger om opførelse af nyt boligbyggeri, som angivet i kommuneplanen. Det er imidlertid usikkert om de planlagte arealer bliver fuldt udbygget inden for planperioden. Råvandet har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, methan og svovlbrinte Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. I vandværkets ene boring ses stigende indhold af chlorid, som sandsynligvis skyldes indtrængning af naturligt forekommende saltvand fra dybere jordlag. Den ferske grundvandsressource er sårbar overfor opstigende dybt salt grundvand, hvorfor chloridindholdet i råvandet bør følges fremover. Vandet indvindes fra kalken, som i området er beskyttet af 20-60 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskavliteten er god. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har rigelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Side 52

Vandværkets bygning fremstår i god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i god stand. Den hygiejniske stand er god, og der vurderes ikke at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning og drift Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ingen forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket har en beredskabsplan. 3.7.14 Tyvelse Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Tyvelse Vandværk for øjeblikket ikke har nogen indvindingstilladelse. Vandværket har ansøgt om ny indvindingstilladelse. Det fremtidige vandbehov forventes at falde med 5 % i forhold til det nuværende behov. Råvandet har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, methan samt organisk stof. Endvidere har vandet forhøjet indhold af natrium, dog under grænseværdien for drikkevand. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra kalken, som i området er beskyttet af 40 og 60 meter ler. Grundvandet vurderes at være særdeles velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er acceptabel, men der ses lejlighedsvis overskridelse af turbiditet, ammonium og nitrit. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen. Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværket har ingen rentvandstank, og vandet pumpes derfor direkte på ledningsnettet ved hjælp af råvandspumpen. Vandværkets bygning fremstår i acceptabel stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er ligeledes i acceptabel stand, men dele heraf trænger til udskiftning. Den hygiejniske stand er acceptabel, men der vurderes at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god. Vandværket har i 2004 etableret en forbindelsesledning til Engelstofte Vandværk. Side 53

Beredskabsplan Vandværket har ikke en beredskabsplan. 3.7.15 Åsø Vandværk Grundvandsressource Det fremgår af Tabel 3.12, at Åsø Vandværk har rigelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2016. Det fremtidige vandbehov forventes at falde med 5 % i forhold til det nuværende behov. Råvandskvaliteten er god, men indeholder behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, methan og svovlbrinte Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandet indvindes fra et sekundært sandmagasin, som i området er beskyttet af 25-30 meter moræneler. Grundvandet vurderes at være velbeskyttet overfor nedsivende stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er acceptabel, men der ses lejlighedsvis overskridelse af turbiditet, ammonium, jern og mangan. De forhøjede værdier bør nedsættes gennem en justering af vandbehandlingen Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværkets bygning fremstår i god stand. Det maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, flowmålere m.v. er i særdeles god stand. Den hygiejniske stand er acceptabel, men der vurderes at være fare for forringelse af vandkvaliteten som følge af anlæggets indretning. Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er dårlig. Vandværket har ingen forbindelsesledning til andet vandværk. Beredskabsplan Vandværket er i gang med at udarbejde beredskabsplan. Side 54

4 Problemområder Der er i de foregående afsnit anført en række problemområder i relation til vandforsyningen i kommunen. Nogle problemstillinger er generelle og gældende for flere vandforsyninger, mens andre problemstillinger kan relateres til enkelte eller få vandforsyninger i kommunen. Vandforsyningsplanen skal angive de planlægningsmæssige rammer for løsning af problemområder i relation til vandforsyningen i Suså kommune. Da en række af problemstillingerne er meget komplekse og ikke umiddelbart enkle at løse, er det nødvendigt, at vandforsyningsplanen udarbejdes med fleksible rammer med mulighed for forskellige udviklingsscenarier. Efterfølgende er resumeret de væsentligste problemområder i relation til vandforsyningen i Suså kommune, og afslutningsvis er anført scenarier for den fremtidige forsyningsstruktur. 4.1 Grundvandsressource og vandindvinding 4.1.1 Forurenet grundvand Gelsted Vandværk og Herlufmagle Vandværk er ramt af naturlig grundvandsforurening med arsen. Begge vandværker har dispensation frem til 2006. Skelby Vandværk er ramt af forurening med det miljøfremmede stof 2,6- dichlorbenzamid (BAM) på én ud af fire boringer. Boringen anvendes ikke til indvinding men der foretages afværgepumpning. Ved Skelby og Tybjerglille Bakker vandværker ses forhøjet saltindhold, hvilket sandsynligvis skyldes indtrængende saltvand fra dybereliggende aflejringer. Ved Tyvelse og Engelstofte vandværker ses meget høje værdier af natrium, som skyldes en ionbytningsproces mellem vandets calciumioner og natriumioner i kalken. Råvandet fra flere af vandværkerne i Suså Kommune er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Det anbefales at råvandet for alle indvindingsboringer analyseres herfor. Desuden er det meget få af indvindingsboringerne, hvor der er analyseret for arsen, som først for nylig er kommet med i boringskontrolpakken. Grænseværdien for indhold af arsen i drikkevandet nedsat til 5 µg/l, idet arsen er sundhedsskadeligt. Der vil sandsynligvis være flere vandværker i Suså Kommune som har råvand, hvis indhold af Arsen overskrider grænseværdien. Dette bør undersøges nærmere. Side 55

4.1.2 Nye kildepladser / supplerende forsyning Hvis vandværkerne skal overleve på længere sigt med egen indvinding og behandling, vurderes der at være behov for lokalisering og eventuel etablering af nye kildepladser/boringer i tilknytning til Gelsted Vandværk og Herlufmagle Vandværk. De eksisterende indvindingsboringer kan bruges i det omfang, der kan ske effektiv opblanding med vand fra andre boringer eller andre vandværker, således at drikkevandskravene kan overholdes. 4.1.3 Grundvandsbeskyttelse På baggrund af ressourcevurderingen ved de almene vandværker i Suså Kommune kan det konkluderes, at grundvandet indenfor kommunen er godt beskyttet overfor nedsivende stoffer. På trods heraf, vurderes der at kunne være behov for gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag i nogle områder. Storstrøms Amt udarbejder indsatsplaner, som angiver aktiviteter til beskyttelse af grundvandet. Der forventes godkendt en indsatsplan i perioden 2010-2014 for det vestlige område (Glumsø) og for det østlige område (Suså) forventes udkast til indsatsplan i 2005. 4.1.4 Enkeltindvindere Der er ca. 157 private brønde og boringer i Suså Kommune. Vandkvaliteten er kontrolleret i stort set alle disse anlæg. Analyserne viser, at vandkvaliteten i ca. 14 % af de private brønde og boringer ikke overholder drikkevandskravene. Der er typisk tale om for højt indhold af bakteriologisk forurening samt nitrat og fosfor. Den bakteriologiske forurening kan formentlig henføres til dels boringernes/brøndenes indretning dels de tekniske anlæg. Forekomsten af fosfor kan ligeledes være tegn på forurening, som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også være geologisk betinget. Ved to enkeltindvindingsanlæg er der fundet indhold af AMPA, som er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet Glyphosat. I Suså Kommune er der kun 4 enkeltindvindingsanlæg, der er undersøgt for indhold af pesticider. Undersøgelser på landsplan viser, at ca. 50 % af alle private brønde og boringer kan være ramt af forurening med pesticider (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 3 amter). Det vurderes, at vandforsyningen i det åbne land fortsat i stort omfang kan baseres på enkeltanlæg eller mindre fællesanlæg med 1-3 husstande. I spildevandsplanen gives der mulighed for nedsivning i det åbne land, såfremt afstandskravet på 300/75 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget overholdes. Der skulle således ikke være anledning til konflikter med fortsat indvinding ved de enkelte ejendomme. 4.2 Kapacitetsforhold Generelt har de almene vandforsyningsanlæg tilstrækkelig teknisk og behandlingsmæssig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Ved Side 56

fire vandværker (Aversi, Næsby-Vrå, Trælløse og Tybjerg) er kapaciteten for lille i forhold til de fremtidige forsyningskrav. 4.3 Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard 4.3.1 Bygningsmæssig og maskinel stand Vandværkernes bygningsmæssige og maskinelle anlæg er generelt i god eller acceptabel stand. Der er ikke væsentlige renoveringsbehov som overstiger normal vedligeholdelse og løbende renovering. 4.3.2 Hygiejniske stand Den hygiejniske stand på vandværkerne er overvejende bedømt som acceptabel. Bedømmelsen er primært begrundet i overskridelse af vandkvalitetskravene. Ved et enkelt vandværk er der en uacceptabel hygiejnisk stand, som skyldes vandværkets indretning med åben rentvandsbeholder. Kun seks vandværker har en god hygiejnisk stand. Der er således i væsentligt omfang behov for at forbedre den hygiejniske stand. 4.4 Drikkevandskvalitet Det overordnede billede af drikkevandskvaliteten viser, at der ved over halvdelen af vandværkerne er problemer med at overholde drikkevandskravene. Vandværkerne har lejlighedsvis overskridelser af vandkvalitetskravene, som overvejende kan henføres til utilfredsstillende vandbehandling. De overskridende stoffer er primært ammonium, nitrit, mangan, jern, tubiditet og kimtal 22º. Indholdet af disse stoffer skal nedbringes gennem en justering af de enkelte vandbehandlingsanlæg Ved to vandværker (Gelsted og Herlufmagle) er drikkevandskvaliteten forringet som følge af forhøjet arsen indhold. Ved Engelstofte Vandværk ses lejlighedsvis overskridelse af natriumindholdet, som ikke kan fjernes ved normal vandbehandling. Vandværket kan derfor udelukkende opretholde en tilfredsstilende vandkvalitet ved opblanding med vand fra Glumsø Vandværk. 4.5 Forsyningssikkerhed Ved 10 af vandværkerne er forsyningssikkerheden ikke tilfredsstillende, da de ikke har nødforsyning til andet vandværk. Syv af disse vandværker har en decideret dårlig forsyningssikkerhed, da værkerne hverken er opbygget med god driftssikkerhed og heller ikke har nødforsyning til andet vandværk. De øvrige fem vandværker har nødforsyning til andet vandværk. Ved de vandværker, der har en decideret dårlig forsyningssikkerhed bør forsyningssikkerheden forbedres. Der findes ingen alternativ indvindingsmulighed til de aktuelle kildepladser, og der er ikke nødforbindelse til andet vandværk. Det bør overvejes, om der skal etableres forbindelsesledning til andet vandværk. Side 57

4.6 Forsyning fra brønde og boringer Tilslutning af forbrugere, som aktuelt har egen brønd eller boring, kræver etablering af nye forsyningsledninger i det åbne land. Ledningsnettet er allerede vidt forgrenet indenfor de eksisterende forsyningsområder, men der mangler stadig nogle forsyningsledninger, for at alle forbrugere indenfor forsyningsområderne kan tilbydes tilslutning til alment vandværk. Den vestlige del af Suså Kommune er et meget tyndt befolket område, med få enkeltindvindingsanlæg. Området er i dag ikke forsynet fra almene anlæg. Det bør overvejes, om dette område kan udlægges som område uden almen forsyning. 4.7 Ubenyttede brønde og boringer Der er et ukendt antal ubenyttede brønde og boringer samt ikke korrekt sløjfede boringer i Suså Kommune, som udgør en forureningsrisiko for grundvandsmagasinerne. Der foreligger ikke en systematisk opgørelse af de ubenyttede brønde og boringer i Suså Kommune. Kommunen har oplysninger om nogle af de ubenyttede brønde og boringer, fra undersøgelser fra 1973-74 og 1989. Herudover kan der indhentes oplysninger fra databasen Jupiter fra GEUS. Problematikken omkring de ubenyttede brønde og boringer kan sammenfattes i følgende punkter: Lokalisering af de ubenyttede brønde og boringer. Kortlægning af forureningsrisiko fra de lokaliserede og prioriterede ubenyttede brønde og boringer. Finansiering af sløjfning af de ubenyttede brønde og boringer: o Sløjfningsfond? o Påbudsmuligheder? o Vandforsyningerne finansierer? Side 58

5 Planmuligheder I det efterfølgende er anført scenarier for den fremtidige vandforsyningsstruktur. Bevare den nuværende decentrale struktur Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker Central struktur baseret på primære vandværker Delvis forsyning fra Næstved Vandforsyning. De enkelte scenarier kan kombineres. 5.1 Bevare den nuværende decentrale struktur Den fremtidige vandforsyning i Suså Kommune kan baseres på de eksisterende vandværker eller hovedparten af disse samt eventuelle områder for enkeltindvinding. Dette vil kunne pålægge flere vandværker store forpligtigelser mht. investeringer i nye indvindings- og vandbehandlingsanlæg. Samtidig skal der investeres i forbindelsesledninger mellem vandværkerne af hensyn til forsyningssikkerheden. Strukturen vil være sårbar og ikke tage højde for, at enkelte vandværker kan komme i en situation, hvor vandværket ikke længere ønsker at fortsætte som selvstændigt vandværk. 5.2 Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker Den fremtidige vandforsyning i Suså Kommune kan baseres på en opdeling af de eksisterende vandværker eller hovedparten af disse i primære og basis vandværker samt eventuelle områder for enkeltindvinding. Basis vandværker opretholdes så længe vandværket selv ønsker det og kan leve op til myndighedernes krav. Hvis vandværket kommer i en situation, hvor det ønsker sig overtaget eller ønsker forsyning fra andet vandværk, sker dette fra et på forhånd defineret primært vandværk. Primære vandværker pålægges således nogle langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser, og udgør hermed fundamentet i kommunens vandforsyning. Dette vil give en fleksibel struktur, hvor der ikke gennemføres uhensigtsmæssige investeringer i nye indvindings- og behandlingsanlæg. Investeringer i forbindelsesledninger vil på længere sigt kunne bruges til en permanent forsyning, hvis det ønskes. 5.3 Central struktur baseret på primære vandværker Den fremtidige forsyning i Suså kommune kan baseres på forsyning fra et mindre antal primære vandværker, som udbygges og moderniseres svarende til kravene til moderne vandforsyning. Side 59

Dette vil medføre, at en række almene vandværker skal sammenlægges. Større enheder vil give mulighed for mere professionel drift og administration. Løsningen vil på kort sigt formentlig være omkostningskrævende. 5.4 Delvis forsyning fra Næstved Vandforsyning Forsyningen af Suså Kommune kan i stort omfang baseres på forsyning fra Næstved Kommunale Vandforsyning. Der kan etableres pumpestationer på transportledningen til Næstved. Forsyningen kan overtages af Næstved Vandforsyning, eller der kan leveres via målerbrønde/pumpestationer til de enkelte vandværker. Side 60

6 Referencer /1/ I. Krüger. Juni 1978. Vandforsyningsplanlægning i Suså Kommune. /2/ Storstrøms Amt. Regionplan 2001-2013 /3/ Suså Kommune. Susåplan Fysisk Planlægning 2001-2004. Endelig vedtaget d. 21. juni 2001. /4/ Suså Kommune. Økonomi og Plan. December 2003. Planstrategi 2003. Status over gennemført planlægning siden sidste kommuneplanrevision og Byrådets strategi for revision af kommuneplanen i 2004. /5/ Suså Kommune. Susåplan. Mål og Rammer 2004. /6/ Suså Kommune. Spildevandsplan 2002-2008. Side 61