DDA-1610 -------- Datamateriale ------------- Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 ------- ---------- -- ------------ ----- ------ ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Eggert Petersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 2000-02-02 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/artikel/ opgave) er anvendt datamateriale fra 'Trivsel,
livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982' som oprindeligt blev indsamlet af SFI for Eggert Pedersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-1610). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ----------------------------------- FORORD ------ Datamateriale DDA-1610: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982. Primærundersøgere: Eggert Petersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe. DDA-1610 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Søren Hviid Pedersen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2000. 1 datafil (1863 respondenter, 251 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (192 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet for Eggert Petersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe og som sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i januar 1983 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Birgitte Grønlund Jensen og Søren Hviid Pedersen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-1610: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982'.
Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV FEBRUAR 2000 LÆSEVEJLEDNING -------------- Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen ------------------ Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden
en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen --------- Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA
udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? % md% antal kode 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant --- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en
beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ---------------- Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982
Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): generel sociologi; velfærd og fritid; mikroøkonomi. Socialpsykologi; politisk psykologi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: samfundsforhold, oplevede; stress, psykisk; psykisk stress; samfundstrivsel; almentrivsel; tilværelsen, tilfredshed med; udviklingen i 80-erne; velbefindende; livskvalitet; krisebevidsthed; økonomiske forhold; levevilkår; selvopfattelse; fremtidssyn; offervilje; livsstil; resignation, adaptiv, aktiv og passiv; adaptiv resignation; aktiv resignation; passiv resignation; handleformer; ressourcebevidsthed; statens rolle, holdning til; arbejde; arbejdsløshed; selvansvar; skatteniveau; boligforhold; forbrugsmuligheder; kriseårsager. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-1610: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982. Primærundersøgere: Eggert Petersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe. DDA-1610, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Søren Hviid Pedersen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2000. 1 datafil (1863 respondenter, 251 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (192 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): 1610. Donor (afleverende instans): Petersen, Eggert. AU: Psykologisk Institut. Asylvej 4, DK-8240 Risskov. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Petersen, Eggert; Kristensen, Ole Steen; Sabroe, Knud-Erik. AU: Psykologisk Institut. Asylvej 4, DK-8240 Risskov. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: 273. Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. Økonomisk sponsor: (A) Aarhus Universitets Forskningsfond; (B) Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd; (C) Statens Humanistiske Forskningsråd. (B) Randersgade 60, DK-2100 København Ø.; (C) Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsen er et led i et større projekt, "Danskernes livskvalitet og trivsel under krise og opsving" ("Kriseprojektet"), hvori indgår fem undersøgelser med dataindsamlinger i maj 1982 (DDA-1610, materialet indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, forbindelse med Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, jf.
DDA-0558), i april-maj 1986 (DDA-1433, indsamlet af AIM), i november 1988 (DDA-1611, indsamlet af AIM), i november 1990 (DDA-1612, indsamlet af Gallup) og i april-maj 1994 (DDA-1898, indsamlet af I & A Markedsanalyse), samt DDA-4650 indeholdende fællesspørgsmål fra DDA-1610 og DDA-1433. Projektets almene formål er på basis af en række psykologiske "krisevariable" at undersøge, om der kan konstateres psykologiske udviklingstendenser i den danske befolkning, hvad angår krisebevidsthed, livskår, livskvalitet, livsstil, handlen og holdninger under krisen for perioden 1982-86-88-90, subsidiært om udviklingstendenserne for perioden 1982-86 og for 1982-86-88 kan genfindes i perioden 1982-86-88-90. De psykologiske krisevariable kan opdeles i følgende fem grupper, der hver har sit psykologiske fællespræg: 1. Befolkningens krisebevidsthed ved variablene: Placering af ansvaret for krisen, internt og eksternt; vurdering af udviklingen i de kommende år (fremtidssyn); samt offervilje med hensyn til afhjælpning af krisen. 2. Befolkningens livsvilkår under krisen ved variablene: Oplevede livsvilkårsændringer i de senere år af økonomiske forhold, boligforhold, arbejdsforhold samt forbrugsmuligheder og "livsvilkår i øvrigt". 3. Befolkningens psykiske eller subjektive livskvalitet ved variablene: Samfundstrivsel, almen trivsel, psykisk stress og oplevelsen af at være kriseramt. 4. Befolkningens livsstil og handlen under krisen ("coping"-former) ved variablene: Ressourcebevidst livsstil samt ydre, offensiv handlen og adaptiv resignation. 5. Befolkningens holdninger under krisen ved variablene: Holdning til statens krisebekæmpende rolle samt holdning til arbejde og holdning til arbejdsløshed. Endvidere er en ny variabel medtaget fra 1990-materialet, nemlig: Befolkningens holdning til selvansvarlighed. Undersøgelsesmetoden samt spørgsmålssættet har i alle delundersøgelser været det samme, i 1990 dog suppleret med spørgsmål vedrørende "kriseårsager" og overarbejde, bijobs m.v., offentlige styringsmidler samt holdning til alkohol. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 2500 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): 1863. Datasættets størrelse: 1863 respondenter; 251 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 34 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 1982-05. Slut på periode: 1982-05. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). DDA-1433: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1986. DDA-1611: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1988. DDA-1612: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990. DDA-1898: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1994.
DDA-4650: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 og 1986. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven er udtaget blandt 16-99 årige personer, som på undersøgelsestidspunktet havde bopæl i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Klyngeudvælgelse. Flertrins udvælgelsesmetode. Stratifikationen foretages normalt i to trin: For det første inddeles landet i 10 geografiske hovedstrata, hvis afgrænsning kan variere over tid (i 1977 var fx inddelingen: København, Frederiksberg, Gentofte; Omegnskommunerne; Sjælland i øvrigt; Lolland-Falster; Bornholm; Fyn; Jylland Syd; Jylland Vest; Jylland Øst; Jylland Nord). Inden for hvert hovedstratum samles for det andet kommunerne i understrata, således at ensartede kommuner med hensyn til urbaniseringsgrad og erhvervsstruktur kommer i samme understratum. I alt er der ca. 60 understrata; man har dog fundet det hensigtsmæssigt at sikre, at visse kommuner (de tre hovedstadskommuner samt Århus, Odense og Ålborg) altid er med i udvalget. Udvælgelsen af kommuner sker nu ved, at der fra hvert understratum vælges en kommune (ved store stikprøver, dvs. ca. 5000 i stikprøven, vælges dog to kommuner) på en sådan måde, at kommunens sandsynlighed for at blive valgt er proportional med dens befolkningsstørrelse i forhold til befolkningen i hele det pågældende understratum (16-99 år incl.); den samme kommune kan naturligvis udtrækkes 2 gange ved store stikprøver. Udvælgelsen af personer sker ved, at der i Indenrigsministeriets centrale personregister (CPR-registret) under hver af de udvalgte kommuner trækkes et antal personer (16-99 år incl.) på en sådan måde, at alle personer i populationen har samme udvalgssandsynlighed. Denne sandsynlighed er den ønskede stikprøvestørrelse divideret med populationens størrelse (den danske befolkning 16-99 år incl.). Stikprøven udtrækkes ca. 4 uger før dataindsamlingens påbegyndelse. Med denne fremgangsmåde får man en stikprøve, som er proportional med hele befolkningens fordeling på landsdele og kommunetyper (urbaniseringsgrad). Stikprøvens fordeling vil også være proportional med befolkningens fordeling efter andre kriterier, som fx køn, alder og erhvervsstatus - dog naturligvis bortset fra de tilfældige afvigelser, som skyldes, at hvert understratum er repræsenteret ved en beskeden brøkdel af sin samlede befolkning. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: 1982-05. Slut: 1982-05. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. Planlægning og redaktion af omnibusundersøgelserne foretages af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab. Interviewingen finder sted over en periode på 2-3 uger, og den samlede interviewtid plejer at være mellem tre kvarter og en time pr. interview. Inden interviewingen påbegyndes, afholdes der instruktionsmøder, hvor spørgsmålene gennemgås grundigt, og interviewerne får orientering om de emner og problemstillinger, der indgår i undersøgelsen. Der udarbejdes endvidere en skriftlig instruktion. Kontakten med den enkelte interviewer er sikret gennem et kontaktinterviewersystem, idet gennemførelsen af interviewopgaverne er tilrettelagt således, at et antal kontaktinterviewere - fordelt over
hele landet - fungerer som arbejdsledere, der har til opgave dels at støtte og vejlede interviewerne, dels at kontrollere, at de udfyldte spørgeskemaer er i orden, inden disse videresendes til Socialforskningsinstituttet. Endvidere gennemføres enten skriftlig eller telefonisk stikprøvekontrol af, om de indsamlede interviews faktisk er blevet gennemført. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Før en omnibusundersøgelse iværksættes, udsendes en introduktionsskrivelse til alle udtrukne undersøgelsespersoner, så de er orienteret om, at de inden for den nærmeste tid vil få besøg af en interviewer, der vil stille dem spørgsmål om flere forskellige emner. Tre besøg er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: varighed (af interview); faktisk antal besøg; dataindsamleren identificeret; særlige omstændigheder. Eventuel grund til, at interviewet ikke er gennemført; særlige vanskeligheder på enkelte områder angivet. Vægtning: Vægtningskriterier: Selv om alle enheder i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt, sker der en vægtning for det bortfald, som i omnibusundersøgelserne typisk udgør omkring 20%. Omkring halvdelen af bortfaldet skyldes, at de udvalgte undersøgelsespersoner nægter at lade sig interviewe. Det øvrige bortfald fremkommer som følge af, at nogle interviewpersoner på grund af sygdom, åndssvaghed, bortrejse eller lignende ikke kan interviewes; også flytning ud af kommunen (men ikke inden for samme kommune) giver anledning til manglende interview (definitorisk bortfald). Da det samlede bortfald ofte vil være skævt fordelt, foretages der en efter stratifikation, hvorved der beregnes en såkaldt personvægt for hver enkelt interviewet person. Ved hjælp af personvægten kan svarene på de forskellige spørgsmål opregnes til et skøn over de svar, man ville få, hvis man udspurgte hele befolkningen på 16-99 år incl. Vægtningsprocedurer: Personvægten er sammensat af to faktorer, således at den beregnes som en kommunevægt gange en persongruppevægt. Ved den første faktor (kommunevægten) foretages inden for hvert stratum en opregning af interviewresultaterne til hele befolkningen i det pågældende stratum. Herved opnås dels en opregning af antallet af interviews til totalpopulationen, dels en korrektion for geografiske skævheder i fordelingen af de opnåede interviews. Den anden faktor (persongruppevægten) er en korrektionsfaktor, hvorved de interviewede personers fordeling på grupper efter køn, alder og ægteskabelig stilling bringes i overensstemmelse med populationens fordeling på de samme grupper. Vægtningskoefficienter: Personvægten er medtaget som en separat variabel i datamaterialet. Det bedes bemærket, at de vægtede fordelinger angiver fordelingen i den danske befolkning (16-99 år incl.) i tusinde personer. Yderligere oplysninger: Der forekommer også en familievægt, som anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 15 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme
udvalgssandsynlighed. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: data kontrolhullet; kontrol af vilde/manglende/uspecificerede koder; kontrol af logisk inkonsistens. Inden de indsamlede data kodes, hulles og overføres til magnetbånd, kontrolleres endvidere undersøgelsens bortfald, dvs. den andel af stikprøven, med hvilken man ikke har opnået interview. Kontroloperationer udført af arkivet: ingen. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Sommerlund, Bo. AU: Psykologisk Institut. Asylvej 4, DK-8240 Risskov. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Jensen, Anne Marie; Kristensen, Ole Steen; Olsen, Heidi Francke; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Danskernes tilværelse under krisen - en socialpsykologisk studie af livsstil, livsvilkår og livskvalitet. Psykologisk Skriftserie, Årg. 8, nr. 3, 273 pp. 1983; (2) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen Aase: Arbejde og arbejdsløshed under krisen. Psykologisk Skriftserie, Årg. 8, nr. 10, 216 pp. 1983; (3) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Samtaler om tilværelsen under krisen. Psykologisk Skriftserie, Årg. 9, nr. 1, 98 pp. 1984; (4) Petersen, Eggert; Isaksen, Bo; Kristensen, Ole Steen; Rasmussen, Ove; Sabroe, Knud-Erik og Troelsen, Aase: Krisens psykologiske virkninger. Psykologisk Skriftserie, Årg. 10, nr. 3, 161 pp. 1985; (5) Petersen, Eggert: Træk af resignationens psykologi samt en model af det danske samfund under krisen ud fra livskvalitetskriterier. Psykologisk Skriftserie, Årg. 10, nr. 7, 122 pp. 1985; (6) Petersen, Eggert; Kristensen, Ole Steen og Sabroe, Knud-Erik: Danskernes tilværelse under krisen I. Studier i krisens psykologiske virkninger. Aarhus Universitetsforlag; 227 pp. 1987; (7) Petersen, Eggert; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: Danskernes tilværelse under krisen II. Studier i den politisk-psykologiske udvikling 1982-1986. Aarhus Universitetsforlag; pp. 229-383; 1987; (8) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: De krisebevidste og offervillige danskere. Træk af den politisk-psykologiske udvikling 1982-86-88. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; 1989; (9) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: De trivsomme og arbejdsomme danskere. Krisen og den politisk-psykologiske udvikling 1982-1990. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag; XIII + 224
pp. + 41 pp. bilag; 1991. (10) Petersen, Eggert; Andersen, Jørgen Goul; Dalberg-Larsen, Jørgen; Sabroe, Knud-Erik og Sommerlund, Bo: Livskvalitet og holdninger i det variable nichesamfund - en antologi fra "Kriseprojektet" ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - I kommission hos Aarhus Universitetsforlag; XXII + 351 pp. 1994. Referencer til beslægtede studier: trend-studier. DDA-1433: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1986. DDA-1611: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1988. DDA-1612: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1990. DDA-1898: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1994. DDA-4650: Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 og 1986. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 10 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: antal ansatte (hvis arbejdsgiver); ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på virksomheden, og
hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om ugen i hovederhverv og i evt. erhvervsarbejde ved siden af. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING ---------- Undersøgelsen Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen, 1982 er indsamlet i maj 1982 af SFI for Eggert Petersen, Ole Steen Kristensen og Knud-Erik Sabroe. Undersøgelsen er gennemført i maj 1982, hvor 1863 blev interviewet. DDA modtog datamaterialet sammen med relevant dokumentationsmateriale fra SFI med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. DDA modtog data fra SFI i OSIRIS format med en delvis maskinlæsbar dokumentation, som DDA har gjort fuldstændig. DDA har forestået oparbejdningen til et fuldt dokumenteret OSIRIS-datasæt samt konstruktion af maskinlæsbar kodebog med marginaler. DDA har endvidere indlagt DDAs standardvariable (Var.1 og Var.2), som indeholder henholdsvis undersøgelsens DDA-nummer (1610) og respondentens sekvensnummer inden for datafilen. Variablene V164,V203,V208,V213-V223 i det oprindelige datasæt er fjernet, da de beskrivende koder mangler marginaler.. V5 er nulstillet af konfidentialitetshensyn. V169-V207, V209-V212, V223, V236-V242 er blevet rekodet fra 0 til standardværdierne 10,100 osv. Manglende data. --------------- I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD):
Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer til spørgeskemaerne. ------------------------------ Referencer til spørgeskemaerne findes dels i variabeletiketten, som DDA har påsat skema 3, dels som indledning til spørgsmålsteksterne. Forkortelsen resp. refererer til interviewpersonen. Spørgeskemaets filterstruktur er i kodebogen gengivet på følgende måde: Filtervariablene er angivet ved en tekst i de relevante kategorier. Eksempelvis således: resp. er ikke erhvervsaktiv, gå til filter 3 (V47). I de filtrerede variable er filtervariablen anført således: FILTER Vnn, hvor "nn" er nummeret på filtervariablen. KODEBOG ------- V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA's undersøgelsesnummer Variablen har værdien 1610 for alle respondenter. V0002 SEKVENSNUMMER start 5, bredde 4
DDA's løbenummer Variablen indeholder en fortløbende nummerering. (fra 0001-1863) af respondenter. V0003 SFI UNDERSØGELSESNUMMER start 9, bredde 4 3. Undersøgelsesnr. 0310 Omnibusundersøgelsen, maj 1982. V0004 SKEMA NUMMER start 13, manglende data: = 9 3. Skema type Se note: 1 100 100 1862 3. Skema 3 0. 1 9. Uoplyst, skema 3 nægtet 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0005 RESP.NUMMER start 14, bredde 1 3. Resp. løbenr. Variablen er nulstillet af konfidentialitetshensyn. Interviewpersonens beskæftigelsesforhold ---------------------------------------- Tekst 1: Jeg vil nu kort vende tilbage til Deres beskæftigelsesforhold. V0006 FILTER 1. start 15, manglende data: = 9 3. Filter 1
58 58 1104 1. Erhvervsaktiv, (kode 01-06 i skema 1) (V174) 42 42 758 2. Ikke erhvervsaktiv, (kode 07-77 i skema 1) (V174) 0. 1 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0007 HVAD SLAGS ARBEJDE start 16, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.1: Hvad er Deres eget arbejde på virksomheden. Det væsentligste i resp. arbejde fx, ekspedere i forretning, arbejde ved drejebænk, passe regnskaber, lede arbejdet på lageret osv. Variablen er genereret i SFI og angiver respondentens indplacering i socialgruppeinddelingen. Hvis V6 = 1 Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Se note: 2 3 4 50 1. Socialgruppe 1 6 10 114 2. Socialgruppe 2 13 22 254 3. Socialgruppe 3 22 37 406 4. Socialgruppe 4 15 26 280 5. Socialgruppe 5 0. 1 9. Uoplyst 42. 758 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 101 99 1863 svarprocent: 58 vægtet antal: 4035587 V0008 HAR DE UNDERORDNEDE start 18, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.2.1: Har De nogen underordnede? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares
allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V6 = 1. 15 25 279 1. Ja 43 75 825 2. Nej, fortsæt med spm. 3 0. 1 9. Uoplyst 42. 758 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 100 1863 svarprocent: 58 vægtet antal: 4035587 V0009 HVOR MANGE... start 20, bredde 4, manglende data: = 999 eller >=1000 FILTER: V6 Spm. 3.2.1: Har De nogen underordnede? Spm. 3.2.2: Hvor mange? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V6 = 1. Variablen er kodet i interval 0001-0500. 0999 = Uoplyst 1000 = Irrelevant V0010 HAR DE VÆRET LEDIG start 24, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.3: Har De været arbejdsløs på noget tidspunkt i det sidste år? Hvis V6 = 1. 7 13 138 1. Ja 51 87 965 2. Nej, fortsæt med spm. 6 (V14) 0. 2 9. Uoplyst 42. 758 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 100 1863 svarprocent: 58 vægtet antal: 4035587
V0011 HVOR MANGE MDR. start 26, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V6 Spm. 3.4.1: Hvor længe har De været arbejdsløs? Antal måneder: Variablen er kodet i interval 000-012. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0012 HVOR MANGE DAGE start 29, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V6 Spm. 3.4.2: Hvor længe har De været arbejdsløs? Antal dage: Variablen er kodet i interval 000-025. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0013 HVOR MANGE PERIODER start 32, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V6 Spm. 3.5: I hvor mange perioder? En ledighedsperiode er antallet af sammenhængende kalenderuger, hvori der forekommer ledighed, uanset om man har været ledig hele uger eller blot en enkelt dag. Variablen er kodet i interval 001-012. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0014 KAN DE BEHOLDE JOB start 35, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.6: Hvor sikker føler De Dem på, at De kan beholde Deres nuværende arbejde, hvis De selv ønsker det? For lærlinge med kontrakt stilles spørgsmålet således: Hvor
sikker føler De dem på, at De kan blive på Deres nuværende arbejdsplads efter endt læretid, hvis De selv ønsker det? Hvis V6 = 1 36 62 677 1. Helt sikker 15 27 288 2. Ret sikker 4 7 78 3. Ret usikker 3 5 53 4. Meget usikker 0. 9 9. Uoplyst 42. 758 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 101 1863 svarprocent: 58 vægtet antal: 4035587 Hvis V14 = 1,2,3 eller 4 fortsæt med spm. 17 (V30) V0015 HAVDE DE ERHVERV start 37, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.7: Havde De erhvervsarbejde, før De blev...? Nævn resp. stillingskategori. Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V6 = 2. 30 70 536 1. Ja 12 30 221 2. Nej, fortsæt med filter 2 (V20) 0. 2 9. Uoplyst 58. 1104 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 100 1863 svarprocent: 42 vægtet antal: 4035587 V0016 HVILKET ARBEJDE start 39, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.8: Hvad var Deres stilling mere præcist? Nøjagtig beskrivelse, fx smedesvend, ikke blot smed, kontorchef i skattevæsenet, ikke blot kontorchef, gårdejer eller husmand, ikke blot landmand osv.
Variablen er genereret i SFI og angiver respondentens indplacering i socialgruppeinddelingen. Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V15 = 1. Se note: 2 1 4 19 1. Socialgruppe 1 1 4 22 2. Socialgruppe 2 6 20 105 3. Socialgruppe 3 9 32 168 4. Socialgruppe 4 12 41 221 5. Socialgruppe 5 0. 3 9. Uoplyst 70. 1325 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 99 101 1863 svarprocent: 29 vægtet antal: 4035587 V0017 HVAD ART VIRKSOM start 41, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V6 Spm. 3.9: Hvad slags virksomhed arbejdede De på? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V15 = 1. Se note: 3 Variablen er kodet i interval 011-095. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0018 NOGEN UNDERORDN. start 44, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6 Spm. 3.12.1: Havde De nogen underordnede? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares
allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. 6 20 104 1. Ja 24 80 432 2. Nej, fortsæt med filter 2 0. 2 9. Uoplyst 70. 1325 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 100 1863 svarprocent: 30 vægtet antal: 4035587 V0019 HVOR MANGE... start 46, bredde 4, manglende data: = 999 eller >=1000 FILTER: V6 Spm. 3.12.1: Havde De nogen underordnede? Hvis ja: hvor mange? Hvis V18 = 1. Variablen er kodet i interval 0001-0200. 0999 = Uoplyst 1000 = Irrelevant Filter 2: Er resp. arbejdsløs (kode 12 i skema 1) (V174) fortsæt med spm. 13 (V21). Er resp. uddannelsessøgende (kode 07 i skema 1) (V174) gå til spm. 16 (V26). Ellers fortsæt med spm. 17 (V30). V0020 FILTER 2. start 50, manglende data: = 9 eller >=10 3. Filter 2: 6 14 115 1. Resp. arbejdsløs, fortsæt med spm. 13 (V21) 4 9 64 2. Resp. uddannelsessøgende, fortsæt med spm. 16 (V26) 32 77 579 3. Andet 0. 1 9. Uoplyst 58. 1104 10. Irrelevant ------------------------------------------------------- 100 100 1863 svarprocent: 42 vægtet antal: 4035587 V0021 UDEN ARBEJDE MDR start 52, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100
FILTER: V20 Spm. 3.13.1: Hvor længe har De i alt været arbejdsløs i det sidste år. Hvis V20 = 1. Variablen er kodet i interval 000-012. 012 = 12 måneder og derover 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0022 UDEN ARBEJDE DAGE start 55, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm. 3.13.2: Hvor længe har De i alt været arbejdsløs i det sidste år? Antal dage: Variablen er kodet i interval 000-022. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0023 ANTAL PERIODER start 58, bredde 3, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V20 Spm. 3.14: I hvor mange perioder? En ledighedsperiode er antallet af sammenhængende kalenderuger, hvori der forekommer ledighed, uanset om man har været ledig hele uger eller blot en enkelt dag. Variablen er kodet i interval 01-05. 09 = Uoplyst 10 = Irrelevant V0024 LEDIG SIDST.MD. start 61, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm. 3.15.1: Hvornår blev De arbejdsløs sidste gang? Måned: Variablen er kodet i interval 001-012. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant
V0025 LEDIG SIDST.ÅR start 64, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm. 3.15.2: Hvornår blev De arbejdsløs sidste gang? År: Sidste 2 cifre i årstallet kodes. 1 15 17 80. 1980 3 49 53 81. 1981 2 36 39 82. 1982 0. 7 99. Uoplyst 94. 1747 100. Irrelevant ------------------------------------------------------ 100 100 1863 svarprocent: 5 vægtet antal: 4035587 Hvis besvaret i V25, fortsæt med spm. 17 (V30) V0026 HVAD UDDANNELSE start 67, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V20 Spm. 3.16.1: Hvilken uddannelse er De i øjeblikket i gang med - giv en så nøjagtig beskrivelse som mulig? Uddannelsens art. Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Hvis V20 = 2. Se note: 4 0 11 7 0. HF, studentereksamen. eller anden skoleuddannelse 1 41 23 1. Højere uddannelser 1 22 11 2. Videregående uddannelser 0 5 4 3. Egentlige teknikeruddannelse samt uddannelser, der kræver længere uddannelse på skole (3 år) 0 13 8 4. Teoretisk uddannelse af kortere varighed (1-3 år) evt komb med en praktisk uddannelse 0 3 3 5. Uddannelser under lærlingeloven
(inklusiv efg) 0 4 2 6. Kortvarig uddannelser (indtil 1 år med bøger) 0 0 0 7. Specialarbejderuddannelse (2-6 mdr) 0 0 0 8. Specialarbejderuddannelse (1-8 uger) 0. 7 9. Uoplyst 96. 1798 10. Irrelevant ---- 98 99 1863 svarprocent: 4 vægtet antal: 4035587 V0027 UDDANNELSESSTED start 69, bredde 50, tekstfelt FILTER: V20 Spm. 3.16.2: Hvilken uddannelse er De i øjeblikket i gang med? Uddannelsesinstitutionens navn. Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Tekst indskrives. Hvis V26 = 9 skal V28 være irrelevant. V0028 VARIGHED ÅR start 119, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm 3.16.3: Hvilken uddannelse er De i øjeblikket i gang med? Uddannelsens varighed: År: Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Ved uddannelsens varighed forstås det antal år og måneder, uddannelsen er normeret til. Variablen er kodet i interval 001-011. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant
V0029 VARIGHED MDR start 122, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm 3.16.4: Hvilken uddannelse er De i øjeblikket i gang med? Uddannelsens varighed: Måneder: Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. Variablen er kodet i interval 000-006. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0030 ERHVERVSUDDANNELSE start 125, manglende data: = 9 FILTER: V20 Spm. 3.17: Har De gennemført en erhvervsuddannelse? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed. 52 52 974 1. Ja 48 48 881 2. Nej, gå til tekst 2 0. 8 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0031 HVILKEN UDDANNL. start 126, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V20 Spm 3.18.1: Hvilken erhvervsuddannelse var det? Skal bruges til en nøjagtig beskrivelse af resp. socialgruppeplacering. De skal derfor stilles og besvares allesammen, selvom besvarelserne af nogle af dem i visse tilfælde bliver gentagelser af tidligere svar eller kan virke som den rene selvfølgelighed.
Hvis V30 = 1. Se note: 4 3 5 48 1. Højere uddannelser 5 10 92 2. Videregående uddannelser 3 5 50 3. Egentlige teknikeruddannelse samt uddannelser, der kræver længere uddannelse på skole (3 år) 4 9 83 4. Teoretisk uddannelse af kortere varighed (1-3 år) evt komb med en praktisk uddannelse 30 59 574 5. Uddannelser under lærlingeloven (inklusiv efg) 5 9 87 6. Kortvarig uddannelser (indtil 1 år med bøger) 1 3 26 7. Specialarbejderuddannelse (2-6 mdr) 0 1 9 8. Specialarbejderuddannelse (1-8 uger) 1. 13 9. Uoplyst 48. 881 10. Irrelevant ---- 100 101 1863 svarprocent: 51 vægtet antal: 4035587 V0032 VARIGHED ANTAL ÅR start 128, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm. 3.18.1: Hvilken erhvervsuddannelse var det? Spm. 3.18.2: Hvor længe varede den? Ved uddannelsens varighed forstås det antal år og måneder uddannelsen er normeret til. År: Variablen er kodet i interval 000-012. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant V0033 VARIGHED ANTAL MD start 131, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V20 Spm. 3.18.1: Hvilken erhvervsuddannelse var det? Spm. 3.18.3. Hvor længe varede den?
Ved uddannelsens varighed forstås det antal år og måneder uddannelsen er normeret til. Måneder: Variablen er kodet i interval 000-010. 099 = Uoplyst 100 = Irrelevant Holdning til tilværelsen m.v. ----------------------------- Tekst 2: Her følger nogle spørgsmål om Deres holdning til tilværelsen og forskellige andre forhold V0034 ØKONOM.FORHOLD start 134, manglende data: = 9 Spm. 3.19: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres: Spm. 3.19.1: Økonomiske forhold? Se note: 5 Ved "de senere år" forstås (1) den periode så langt tilbage i tiden, som resp. kan huske (2), dog højest 10 år. 6 6 110 1. Meget bedre 22 22 418 2. Noget bedre 37 37 680 3. Ingen ændring 26 26 500 4. Noget dårligere 8 8 145 5. Meget dårligere 1 1 9 8. Ved ikke 0. 1 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0035 BOLIGFORHOLD start 135, manglende data: = 9 Spm. 3.19: Har De og Deres nærmeste familie igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres: Spm. 3.19.2: Boligforhold?
Se note: 5 Ved "de senere år" forstås (1) den periode så langt tilbage i tiden, som resp. kan huske (2), dog højest 10 år. 12 12 232 1. Meget bedre 14 14 269 2. Noget bedre 68 68 1249 3. Ingen ændring 4 4 76 4. Noget dårligere 2 2 29 5. Meget dårligere 0 0 6 8. Ved ikke 0. 2 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0036 ARBEJDSFORHOLD start 136, manglende data: = 9 Spm. 3.19: Har De og Deres nærmeste familie.igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres: Spm. 3.19.3: Daglige arbejde ude eller hjemme? Se note: 5 Se note: 6 Ved "de senere år" forstås (1) den periode så langt tilbage i tiden, som resp. kan huske (2), dog højest 10 år. 5 5 102 1. Meget bedre 13 13 245 2. Noget bedre 61 61 1132 3. Ingen ændring 14 14 257 4. Noget dårligere 5 5 75 5. Meget dårligere 3 3 49 8. Ved ikke 0. 3 9. Uoplyst 101 101 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0037 FORBRUGSVILKÅR start 137, manglende data: = 9 Spm. 3.19: Har De og Deres nærmeste familie.igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres: Spm. 3.19.4: Mulighed for at anskaffe forbrugsgoder? Se note: 5
Spørgsmålet dækker såvel varige forbrugsgoder som daglige livsfornødenheder, dvs de varer og tjenesteydelser man kan købe. Ved "de senere år" forstås (1) den periode så langt tilbage i tiden, som resp. kan huske (2), dog højest 10 år. 3 3 62 1. Meget bedre 16 16 305 2. Noget bedre 49 49 902 3. Ingen ændring 23 23 425 4. Noget dårligere 8 8 144 5. Meget dårligere 1 1 22 8. Ved ikke 0. 3 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0038 ØVRIGE LEVEVILKÅR start 138, manglende data: = 9 Spm. 3.19: Har De og Deres nærmeste familie.igennem de senere år mærket en ændring i Deres/jeres: Spm. 3.19.5: Levevilkår i øvrigt? Se note: 5 Med levevilkår menes der her familiens samlede leveforhold udover det, der er nævnt i nr. 1-4 (f.ex. fritidsforhold, sociale forhold, lokalsamfundsforhold o.l. Ved "de senere år" forstås (1) den periode så langt tilbage i tiden, som resp. kan huske (2), dog højest 10 år. 3 3 62 1. Meget bedre 15 15 282 2. Noget bedre 63 63 1160 3. Ingen ændring 15 15 282 4. Noget dårligere 3 3 55 5. Meget dårligere 1 1 17 8. Ved ikke 0. 5 9. Uoplyst 100 100 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0039 LEVESTANDARDEN start 139, manglende data: = 9 Spm. 3.20: Hvorledes er De tilfreds med... Spm. 3.20.1: Levestandarden her i landet?
Vis kort 2 25 26 476 1. Udmærket tilfreds 26 26 474 2. Meget godt tilfreds 38 39 728 3. Godt tilfreds 8 8 147 4. Ikke særlig godt tilfreds 2 2 35 8. Ved ikke 0. 3 9. Uoplyst 99 101 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0040 BOLIGFORHOLDENE start 140, manglende data: = 9 Spm. 3.20: Hvorledes er De tilfreds med... Spm. 3.20.2: Boligforholdene her i landet? 14 14 274 1. Udmærket tilfreds 21 21 394 2. Meget godt tilfreds 34 34 643 3. Godt tilfreds 28 28 485 4. Ikke særlig godt tilfreds 4 4 63 8. Ved ikke 0. 4 9. Uoplyst 101 101 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0041 INDKOMSTFORDELING start 141, manglende data: = 9 Spm. 3.20: Hvorledes er De tilfreds med... Spm. 3.20.3: Indkomstfordelingen her i landet? 6 6 109 1. Udmærket tilfreds 11 12 215 2. Meget godt tilfreds 29 29 534 3. Godt tilfreds 46 46 866 4. Ikke særlig godt tilfreds 8 8 133 8. Ved ikke 0. 6 9. Uoplyst 100 101 1863 svarprocent: 100 vægtet antal: 4035587 V0042 UDDANNELSESMULIGHEDER start 142, manglende data: = 9 Spm. 3.20: Hvorledes er De tilfreds med...