www.kontrabande.com t: +45 3333 8387 nydanskere i nyhedsbilledet Bilagsrapport Kontrabande Snaregade 10b 1205 København K Denmark ny-dansk ungdomsråd
INDHOLD Side 3 Side 23 Side 29 Side 41 Side 43 BILAG 1: Tabeller BILAG 2: Kodeskema BILAG 3: Kodevejledning BILAG 4: Oversigt over medier og dage BILAG 5: Omkodninger Kontrabande Snaregade 10b 1205 København K Denmark www.kontrabande.com t: +45 3333 8387
Bilag 1: Tabeller Frekvenstabeller (artikler og Tv-indslag) Tabel A Medier Antal Procent Ekstra Bladet 175 15,1% BT 135 11,6% Jyllandsposten 101 8,7% Politiken 112 9,6% 24 Timer 25 2,2% Urban 58 5,0% Nordjyske Stifttidende 131 11,3% Lolland-Falsters Folketidende 180 15,5% DR1 TV-Avisen 18.30 87 7,5% DR1 TV-Avisen 21.00 43 3,7% 11,19% TV2 Nyhederne 19.00 79 6,8% TV2 Nyhederne 22.00 36 3,1% 9,90% Artikler og indslag i alt 1162 100,0% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel B Vinkel Antal Procent Problemorienteret 382 32,9% Løsningsorienteret 117 10,1% Begge dele 83 7,1% Ingen af delene (neutral) 580 49,9% Artikler og indslag i alt 1162 100,0% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel C Emne Antal Andel af artikler Kriminalitet og retssager 222 19,1% Politik og regering (landspolitik) 188 16,2% Kultur, underholdning og sport 157 13,5% Sundhed og sygehuse 148 12,7% Erhverv, handel og eksport 95 8,2% Regioner og kommuner 77 6,6% Udlændinge, indvandrere og integration 71 6,1% miljø og klima 69 5,9% Arbejdsmarked 65 5,6% DK's økonomi, skat og betalingsbalance 65 5,6% Folkeskole og ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser og tekniske 64 5,5% 3
skoler) Sociale forhold 39 3,4% Forbrugerstof og privatøkonomi 39 3,4% Forskning og viden 37 3,2% Kommunal- og regionalpolitik 36 3,1% Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 33 2,8% Lovgivning 27 2,3% Bolig 25 2,2% Militær og forsvar 23 2,0% Videregående uddannelser 21 1,8% Ældre 21 1,8% Religion, værdier og trossamfund 16 1,4% Terror 16 1,4% Landbrug 16 1,4% Daginstitutioner og børnepasning 14 1,2% Andet 163 14,0% Emneregistreringer i alt 1747 Artikler og indslag i alt 1162 150,34% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Tabel C Emne (grupperet) Antal Andel af artikler Ret og kriminalitet 265 22,8% Velfærd og velfærdsinstitutioner 247 21,3% Politik 224 19,3% Økonomi og finans 199 17,1% Kultur, underholdning og sport 157 13,5% Uddannelse 85 7,3% Regioner og kommuner 77 6,6% Udlændinge, indvandrere og integration 71 6,1% Miljø og klima 69 5,9% Arbejdsmarked 65 5,6% Forskning og viden 37 3,2% Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 33 2,8% Militær og forsvar 23 2,0% Religion, værdier og trossamfund 16 1,4% Landbrug 16 1,4% Andet 163 14,0% Emneregistrering i alt 1747 Artikler og indslag i alt 1162 150,34% *Artikler og indslag uden kilder er frasorteret Krydstabeller (artikler og Tv-indslag) Tabel E Emne krydset med medietype Formiddagsblade Gratisaviser Dagblade Regionalaviser TV-nyheder 4
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Velfærd og velfærdsinstitutioner 60 14 % 22 17 % 58 16 % 62 14 % 45 12 % Ret og kriminalitet 115 27 % 11 8 % 33 9 % 35 8 % 71 19 % Politik 43 10 % 16 12 % 75 20 % 47 10 % 43 12 % Økonomi og finans 29 7 % 17 13 % 46 13 % 54 12 % 53 14 % Kultur, underholdning og sport 56 13 % 10 8 % 2 1 % 58 13 % 31 8 % Uddannelse 2 0 % 14 11 % 30 8 % 30 7 % 9 2 % Regioner og kommuner 7 2 % 1 1 % 14 4 % 43 9 % 12 3 % Udlændinge, indvandrere og integration 15 4 % 5 4 % 27 7 % 3 1 % 21 6 % Miljø og klima 8 2 % 8 6 % 11 3 % 23 5 % 19 5 % Arbejdsmarked 11 3 % 8 6 % 20 5 % 15 3 % 11 3 % Forskning og viden 8 2 % 4 3 % 15 4 % 2 0 % 8 2 % Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 1 0 % 1 1 % 1 0 % 21 5 % 9 2 % Militær og forsvar 9 2 % 1 1 % 5 1 % 2 0 % 6 2 % Religion, værdier og trossamfund 2 0 % 4 3 % 4 1 % 5 1 % 1 0 % Landbrug 0 0 % 0 0 % 4 1 % 9 2 % 3 1 % Andet 62 14 % 10 8 % 21 6 % 45 10 % 25 7 % Total 428 100 % 132 100 % 367 100 % 454 100 % 367 100 % Frekvenstabeller (kilder) Tabel F I hvilket medie optræder kilden? Antal Procent Ekstra Bladet 349 12,7% BT 278 10,1% Jyllandsposten 301 10,9% Politiken 386 14,0% 24 Timer 59 2,1% Urban 139 5,1% Nordjyske Stifttidende 270 9,8% Lolland-Falsters Folketidende 294 10,7% DR1 TV-Avisen 18.30 265 9,6% DR1 TV-Avisen 21.00 129 4,7% 14,33% TV2 Nyhederne 19.00 204 7,4% TV2 Nyhederne 22.00 76 2,8% 10,18% Kilder i alt 2750 100,0% Tabel G I hvilken medietype optræder kilden? Formiddagsblade 22,8% 627 Gratisaviser 7,2% 198 Regionalaviser 20,5% 564 Landsdækkende dagblade 25,0% 687 5
Tv-nyheder 24,5% 674 Kilder i alt 100% 2750 Tabel H Er kilden navngiven? Procent Antal Ja, kilden er navngiven. 96% 2583 Nej, kilden er anonym. 4% 111 Kilder i alt 100% 2694 *Dette spørgsmål blev tilføjet efter start af undersøgelse, derfor er total antal kilder lavere Tabel I Kilden optræder som nr.: Pct. Antal Et 41,5% 1142 To til tre 41,6% 1144 Fire og opefter 16,9% 464 Kilder i alt 100,0% 2750 Tabel J Hvad er kildens køn? Procent Antal Mand 66% 1805 Kvinde 32% 882 Ikke mulig at identificere 2% 63 Total 100% 2750 Tabel K Hvad er kildens etniske oprindelse? Procent Antal Danmark 91% 2492 Norden 0% 6 Vestlige EU-lande (ekls. nordiske lande) 0% 9 Østlige EU-lande (eksl. nordiske lande) 0% 2 Øvrige Europa og Rusland 0% 2 Afrika syd for Sahara 1% 15 Nordamerika, Australien og New Zealand 0% 5 Syd- og Mellemamerika 0% 2 Asien øst for Pakistan 0% 7 Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika 2% 55 Ikke-engelsktalende lande i Oceanien 0% 0 Roma 0% 0 Udefineret vestlig 1% 15 Udefineret ikke-vestlig 0% 2 6
Ved ikke 5% 138 Total 100% 2750 Tabel L Hvad er kildens etniske oprindelse? Dansk 90,6% 2492 Vestlig 1,3% 35 Ikke-vestlig 3,1% 85 Ved ikke 5,0% 138 Kilder i alt 100% 2750 Tabel M Er kildens etnicitet angivet i indslaget? Procent Antal Ja 3% 85 Nej 97% 2665 Total 100% 2750 Tabel N Kildeaktivitet Procent Antal Kilden er direkte citeret 94% 2590 Kilden er indirekte citeret 6% 160 Total 100% 2750 Tabel O Hvilken kildetype er kilden? Procent Antal Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) 12% 319 Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) 12% 329 Forsker (offentligt eller privat ansat) 6% 178 Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed - kun offentligt ansatte) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation, fx fagforening, NGO - kun ansatte og politisk valgte, ikke frivillige) 4% 109 9% 256 16% 448 11% 299 7
Kunstner, kulturperson eller 'kendt' 4% 113 Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) 2% 55 18% 499 Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 3% 80 Andet 2% 65 Total 100% 2750 Tabel P Hvad er kildens funktion i indslaget? Procent Antal Case (erfaring) 23% 638 Ekspert (viden) 17% 471 Part 55% 1500 Ikke mulig at identificere 5% 141 Total 100% 2750 Tabel Q Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? Procent Antal Offensiv 25% 685 Defensiv 12% 339 Neutral 63% 1726 Total 100% 2750 Krydstabeller (kilder) Tabel R1 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade 92,3% 519 2,0% 11 5,7% 32 100% 562 Gratisaviser 93,7% 179 3,7% 7 2,6% 5 100% 191 Regionalaviser 97,6% 538 1,3% 7 1,1% 6 100% 551 Dagblade 96,5% 636 0,9% 6 2,6% 17 100% 659 Tv-nyheder 95,5% 620 0,6% 4 3,9% 25 100% 649 Tabel R2 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse 8
Observerede frekvenser Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade 519 11 32 562 Gratisaviser 179 7 5 191 Regionalaviser 538 7 6 551 Dagblade 636 6 17 659 Tv-nyheder 620 4 25 649 Total 2492 35 85 2612 * Ved ikke til etnicitet er frasorteret Tabel R3 Medietype krydset med kildens etniske oprindelse Forventede frekvenser Dansk Vestlig Ikke vestlig Total Formiddagsblade 536,1807 7,530628 18,28866769 562 Gratisaviser 182,22511 2,559342 6,215543645 191 Regionalaviser 525,68606 7,383231 17,93070444 551 Dagblade 628,72435 8,830398 21,44525268 659 Tv-nyheder 619,18377 8,696401 21,11983155 649 Total 2492 35 85 2612 χ 2 = 33,84, d.f. = 8, kritisk værdi = 13,4 (α = 0,1), 15,5 (α = 0,05), 20,1 (α = 0,01). *** Testet er signifikant selv ved et signifikansniveau på 0,01. Tabel R4 Rxy Dansk Sig. Retning Vestlig Sig. Retning Ikke vestlig Sig. - Færre end Formiddagsblade 3,907 *** forventet 1,437 3,679 *** - Flere end - Gratisaviser 1,158 2,903 *** forventet 0,515 Flere end - Regionalaviser 2,821 *** forventet -0,16 3,225 *** Dagblade 1,566-1,11 Tv-nyheder 0,177-1,85 * - 1,129 Færre end forventet 0,99 Retning Flere end forventet Færre end forventet Nulhypotesen kan ikke afvises hvis R xy falder mellem +/- 1,65 ved α = 0,1, +/- 1,96 ved α = 0,05 og + / - 2,58 ved α = 0,01 Tabel S1 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk 37,2% 927 9,8% 245 8,7% 216 44,3% 1104 100% 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 45,7% 16 11,4% 4 8,6% 3 34,3% 12 100% 35 9
Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 28,2% 24 11,8% 10 7,1% 6 52,9% 45 100% 85 Tabel S2 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Observerede frekvenser Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk 927 245 216 1104 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 16 4 3 12 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 24 10 6 45 85 Total 967 259 225 1161 2612 Tabel S3 Kildens etnicitet krydset med nyhedens vinkel Begge Forventede frekvenser Problemorienteret Løsningsorienteret dele Neutral Total Dansk 922,574 247,101 214,6631 1107,6616 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 12,9575 3,47052 3,014931 15,557044 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 31,4682 8,42841 7,321975 37,781394 85 Total 967 259 225 1161 2612 χ 2 = 5.35, d.f. = 6, kritisk værdi = 10.6 (α = 0,1), 12.6 (α = 0,05), 16.8 (α = 0,01). Testet er ikke signifikant. Tabel T1 Emne, grupperet Etnisk dansk Vestlig Ikke-vestlig Ved ikke Velfærd og velfærdsinstitutioner 22% 535 23% 8 8% 7 12% 17 Ret og kriminalitet 17% 428 14% 5 36% 31 40% 55 Politik 26% 638 9% 3 13% 11 20% 27 Økonomi og finans 18% 433 14% 5 2% 2 7% 9 Uddannelse 8% 200 9% 3 14% 12 4% 6 Regioner og kommuner 7% 183 0% 0 1% 1 1% 2 Udlændinge, indvandrere og integration 6% 154 0% 0 48% 41 9% 13 Miljø og klima 6% 143 17% 6 0% 0 2% 3 Forskning og viden 4% 91 0% 0 1% 1 4% 5 Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 3% 64 0% 0 5% 4 1% 1 Militær og forsvar 2% 54 3% 1 0% 0 1% 1 10
Religion, værdier og trossamfund 1% 26 3% 1 13% 11 2% 3 Landbrug 2% 44 0% 0 0% 0 0% 0 Kultur, underholdning og sport 13% 311 14% 5 11% 9 8% 11 Andet 13% 319 11% 4 9% 8 23% 32 Række total (Respondenter) 2460 35 85 138 Tabel T2 Oftest forekommende emner for kilder med dansk og med ikke-vestlig baggrund Kilder med dansk baggrund Kilder med ikke-vestlig baggrund Politik 25,6% 638 Udlændinge, indvandrere og integration 48,2% 41 Velfærd og velfærdsinstitutioner 21,5% 535 Ret og kriminalitet 36,5% 31 Økonomi og finans 17,4% 433 Uddannelse 14,1% 12 Ret og kriminalitet 17,2% 428 Religion, værdier og trossamfund 12,9% 11 Kultur, underholdning og sport 12,5% 311 Politik 12,9% 11 Etnisk danske kilder i alt 2492 Ikke-vestlige nydanske kilder i alt 85 Tabel U1 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden optræder som nr. et Kilden optræder som nr. to til tre Kilden optræder som nr. fire eller senere Total Dansk 40% 1006 42% 1051 17% 435 100% 2492 Vestlig indvandrer / flygtning Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 63% 22 26% 9 11% 4 1% 35 46% 39 39% 33 15% 13 3% 85 Tabel U2 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden optræder som nr. et Total Dansk 1006 1051 435 2492 Observerede frekvenser Kilden optræder som nr. to til tre Kilden optræder som nr. fire eller senere Vestlig indvandrer / flygtning 22 9 4 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 39 33 13 85 11
Total 1067 1093 452 2612 Tabel U3 Etnicitet krydset med kildens placering i nyheden Kilden Kilden Kilden optræder optræder optræder som nr. Total som nr. to til som nr. et fire eller tre Forventede frekvenser senere Dansk 1018 1043 431 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 14 15 6 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 35 36 15 85 Total 1067 1093 452 2612 χ 2 = 8,17 d.f. = 4, kritisk værdi = 7.78 (α = 0,1), 9.49 (α = 0,05). Testet er lavsignifikant. Tabel U4 Rxy 1 Sig. Retning 2-3 Sig. Retning 4 og opefter Sig. Dansk -2,28 *** Vestlig indvandrer / flygtning 2,667 *** Færre end forventet 1,556 0,930 Flere end forventet -1,948 * Færre end forventet -0,925 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 0,96-0,574-0,498 Tabel V1 Hvilken kildetype er kilden? Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) Etnisk dansk Vestlig Ikkevestlig Ved ikke 12% 310 0% 0 1% 1 6% 8 Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) 13% 315 3% 1 9% 8 4% 5 Forsker (offentligt eller privat ansat) 7% 165 17% 6 1% 1 4% 6 Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed - kun offentligt ansatte) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation, fx fagforening, NGO - kun ansatte og politisk valgte, ikke frivillige) 4% 104 0% 0 0% 0 4% 5 10% 241 23% 8 1% 1 4% 6 17% 420 17% 6 1% 1 15% 21 11% 285 11% 4 8% 7 2% 3 Kunstner, kulturperson eller 'kendt' 4% 102 14% 5 7% 6 0% 0 12
Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) 2% 52 0% 0 0% 0 2% 3 16% 387 9% 3 59% 50 43% 59 Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 3% 73 0% 0 8% 7 0% 0 Andet 2% 38 6% 2 4% 3 16% 22 Række total (Respondenter) 2492 35 85 138 Tabel V2 Oftest forekommende kildetyper for kilder med dansk og med ikke-vestlig baggrund Kilder med dansk baggrund Procent Antal Kilder med ikke-vestlig baggrund Procent Antal Embedsmand 16,9% 420 Borger uden portefølje 58,8% 50 Borger uden portefølje 15,5% 387 Politiker 9,4% 8 Politiker 12,6% 315 Organisationsperson 8,2% 7 Regering 12,4% 310 Frivilligt arbejde 8,2% 7 Organisationsperson 11,4% 285 Kunster, kulturperson eller kendt 7,1% 6 Kilder i alt 68,90% 2492 91,76% 85 Tabel W1 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Case Ekspert Part Total Dansk 22,5% 533 18,5% 439 59,0% 1398 100% 2370 Vestlig indvandrer / flygtning 27,3% 9 33,3% 11 39,4% 13 100% 33 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 41,5% 34 1,2% 1 57,3% 47 100% 82 Tabel W2 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Observerede frekvenser Case Ekspert Part Total Dansk 533 439 1398 2370 Vestlig indvandrer / flygtning 9 11 13 33 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 34 1 47 82 Total 576 451 1458 2485 * Ikke mulig at identificere til kildefunktion frasorteret, det samme med ved ikke til etnicitet. *Vær opmærksom på at der er en celle med kun en observation, det er Chi2-testet følsomt overfor. Tabel W3 Kildens etnicitet krydset med kildens funktion Forventede frekvenser Case Ekspert Part Total Dansk 549,3 430,1 1390,5 2370 Vestlig indvandrer / flygtning 7,6 6,0 19,4 33 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 19,0 14,9 48,1 82 Total 576,0 451,0 1458,0 2485 13
χ 2 = 32.03, d.f. =5, kritisk værdi = 9.24 (α = 0,1), 11.1(α = 0,05), 15.1 (α = 0,01). Testet er signifikant selv ved et kritisk niveau på 0,95. Tabel W4 Rxy Case Sig. Retning Ekspert Sig. Retning Part Sig. Retning Dansk -3,70 *** Færre end forventet 2,20 ** Flere end forventet 1,45 Vestlig indvandrer / flygtning 0,56 2,28 ** Flere end forventet -2,26 ** Færre end forventet Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 3,99 *** Flere end forventet -4,04 *** Færre end forventet -0,25 Tabel X1 Kildens etnicitet krydset med kildens position Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk 25,4% 633 12,6% 314 62,0% 1545 100% 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 14,3% 5 11,4% 4 74,3% 26 100% 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 24,7% 21 15,3% 13 60,0% 51 100% 85 Tabel X2 Kildens etnicitet krydset med kildens position Observerede frekvenser Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk 633 314 1545 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 5 4 26 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 21 13 51 85 Total 659 331 1622 2612 Tabel X3 Kildens etnicitet krydset med kildens position Forventede frekvenser Offensiv Defensiv Neutral Total Dansk 628,7243 315,793 1547,482389 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 8,830398 4,4353 21,73430322 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 21,44525 10,7714 52,78330781 85 Total 659 331 1622 2612 χ 2 = 3.12, d.f. =4, kritisk værdi = 7.78 (α = 0,1), 9.49(α = 0,05), 13.3 (α = 0,01). Testet er ikke signifikant. Tabel Y1 Etnicitet og køn 14
Mand Kvinde Total Dansk 67,2% 1675 32,8% 817 100% 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 65,7% 23 34,3% 12 100% 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 65,5% 55 34,5% 29 100% 84 Tabel Y2 Etncitet og køn Observerede frekvenser Mand Kvinde Total Dansk 1675 817 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 23 12 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 55 29 84 Tabel Y3 Etncitet og køn Forventede frekvenser Mand Kvinde Total Dansk 1673,1 818,9 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 23,5 11,5 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 56,4 27,6 84 χ 2 = 0,9302, d.f. =2, kritisk værdi = 9.21. Testet er insignifikant. Tabel Z1 Er kildens etnicitet angivet? Ja Nej Total Dansk 1,0% 25 99,0% 2467 100% 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 31,4% 11 68,6% 24 100% 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 55,3% 47 44,7% 38 100% 85 Tabel Z2 Er kildens etnicitet angivet? Observerede frekvenser Ja Nej Total Dansk 25 2467 2492 Vestlig indvandrer / flygtning 11 24 35 Ikke-vestlig indvandrer / flygtning 47 38 85 15
Tabel Z3 χ 2 = 879.48, d.f. =2, kritisk værdi = 9.21 (α = 0,01). Testet er højsignifikant. Tabel Æ Tabel AA1 Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Ikkevestlig indvandrer / flygtning Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (formiddagsblade) Ingen af delene Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele (neutral) Procent 37,19% 193 4,6% 24 4,0% 21 54,1% 281 100% 519 45,45% 5 9,1% 1 9,1% 1 36,4% 4 100% 11 37,50% 12 3,1% 1 6,3% 2 53,1% 17 100% 32 Antal Tabel AA2 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (gratisaviser) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 34,6% 62 16,2% 29 11,2% 20 38,0% 68 100% 179 Vestlig udlænding 42,9% 3 14,3% 1 14,3% 1 28,6% 2 100% 7 Ikkevestlig udlænding 20,0% 1 60,0% 3 0,0% 0 20,0% 1 100% 5 Tabel AA3 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (regionalaviser) 16
Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 29,4% 158 13,6% 73 5,2% 28 51,9% 279 100% 538 Vestlig udlænding 42,9% 3 28,6% 2 0,0% 0 28,6% 2 100% 7 Ikkevestlig udlænding 0,0% 0 50,0% 3 16,7% 1 33,3% 2 100% 6 Tabel AA4 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (dagblade) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 42,6% 271 10,7% 68 11,0% 70 35,7% 227 100% 636 Vestlig udlænding 66,7% 4 0,0% 0 16,7% 1 16,7% 1 100% 6 Ikkevestlig udlænding 52,9% 9 5,9% 1 0,0% 0 41,2% 7 100% 17 Tabel AA5 Etnicitet krydset med nyhedens vinkel (Tv-nyheder) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) Procent Antal Danmark 39,2% 243 8,2% 51 12,4% 77 40,2% 249 100% 620 Vestlig udlænding 25,0% 1 0,0% 0 0,0% 0 75,0% 3 100% 4 Ikkevestlig udlænding 8,0% 2 8,0% 2 12,0% 3 72,0% 18 100% 25 Tabel AB1 Etnicitet krydset med kildens funktion (formiddagsblade) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Procent Antal 17
Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 29% 151 16% 85 47% 243 8% 40 100% 519 27% 3 27% 3 36% 4 9% 1 100% 11 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 38% 12 0% 0 63% 20 0% 0 100% 32 Tabel AB2 Etnicitet krydset med kildens funktion (gratisaviser) Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total 15% 27 38% 68 44% 79 3% 5 100% 179 0% 0 71% 5 29% 2 0% 0 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 60% 3 0% 0 40% 2 0% 0 100% 5 Tabel AB3 Etnicitet krydset med funktion (regionalaviser) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 23% 123 11% 58 60% 325 6% 32 100% 538 29% 2 14% 1 57% 4 0% 0 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 17% 1 0% 0 83% 5 0% 0 100% 6 18
Tabel AB4 Etnicitet krydset med funktion (dagblade) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 11% 69 21% 133 65% 414 3% 20 100% 636 33% 2 17% 1 50% 3 0% 0 100% 6 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 18% 3 6% 1 71% 12 6% 1 100% 17 Tabel AB5 Etnicitet krydset med funktion (Tv-nyheder) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere Total Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning 26% 163 15% 95 54% 337 4% 25 100% 620 50% 2 25% 1 0% 0 25% 1 100% 4 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 60% 15 0% 0 32% 8 8% 2 100% 25 Tabel AC1 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (formiddagsblade) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 25,0% 131 13,0% 66 62,0% 322 100% 519 Vestlig indvandrer / flygtning 18,2% 2 9,1% 1 73,0% 8 100% 11 19
Ikkevestlig indvandrer / flygtning 34,4% 11 15,6% 5 50,0% 16 100% 32 Tabel AC2 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (gratisaviser) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 24% 43 10% 18 66% 118 100% 179 Vestlig indvandrer / flygtning 43% 3 14% 1 43% 3 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 0% 0 20% 1 80% 4 100% 5 Tabel AC3 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (regionalaviser) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 23% 123 10% 55 67% 360 100% 538 Vestlig indvandrer / flygtning 0% 0 14% 1 86% 6 100% 7 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 33% 2 17% 1 50% 3 100% 6 Tabel AC4 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (dagblade) Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal Etnisk dansk 34% 216 17% 110 49% 310 100% 636 Vestlig indvandrer / flygtning 0% 0 17% 1 83% 5 100% 6 20
Ikkevestlig indvandrer / flygtning 29% 5 24% 4 47% 8 100% 17 Tabel AC5 Etnicitet krydset med position ift. nyhedens problemstilling (Tv-nyheder) Etnisk dansk Vestlig indvandrer / flygtning Offensiv Defensiv Neutral Procent Antal 19,4% 120 10,5% 65 70,2% 435 100% 620 0,0% 0 0,0% 0 100,0% 4 100% 4 Ikkevestlig indvandrer / flygtning 12,0% 3 8,0% 2 80,0% 20 100% 25 Tabel AD Emner, som kædes sammen med emnet "Udlændinge, indvandring og integration" Politik og regering (landspolitik) 22 Kommunal- og regionalpolitik 2 Lovgivning 3 Regioner og kommuner 0 Sundhed og sygehuse 0 Folkeskole og ungdomsuddannelser 10 Videregående uddannelser 0 Daginstitutioner og børnepasning 1 Bolig 0 Militær og forsvar 0 Forskning og viden 3 Religion, værdier og trossamfund 5 21
Ældre 0 Udlændinge, indvandrere og integration 71 Sociale forhold 2 Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser 0 Kriminalitet og retssager 26 Terror 3 Arbejdsmarked 3 DK's økonomi, skat og betalingsbalance 0 Forbrugerstof og privatøkonomi 0 Erhverv, handel og eksport 0 Landbrug 0 Kultur, underholdning og sport 1 Andet 0 Miljø og klima 1 Antal artikler og indslag om udlændinge, indvandring og integraion 71 22
Bilag 2: Kodeskema 1. Nummerering (se kodevejledning) _ 2. I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar) Ekstra Bladet BT Jyllandsposten Politiken 24 Timer Urban Nordjyske Stiftidende Lolland-Falsters Folketidende DR1 TVAvisen 18.30 DR1 TVAvisen 21.00 TV2 Nyhederne 19.00 TV2 Nyhederne 22.00 3. Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis Tv-nyheder) 23
(Angiv værdi mellem 1 og 50) 4. Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar) Problemorienteret Løsningsorienteret Begge dele Ingen af delene (neutral) 5. Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre) (Angiv gerne flere svar) Politik og regering (landspolitik) Kommunal- og regionalpolitik Lovgivning Regioner og kommuner Sundhed og sygehuse Folkeskole og ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser og tekniske skoler) Videregående uddannelser Daginstitutioner og børnepasning Bolig Militær og forsvar 24
Forskning og viden Religion, værdier og trossamfund Ældre Udlændinge, indvandrere og integration Sociale forhold Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Kriminalitet og retssager Terror Arbejdsmarked DK's økonomi, skat og betalingsbalance Forbrugerstof og privatøkonomi Erhverv, handel og eksport Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 6. Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar) Mand Kvinde Ikke mulig at identificere 7. Er kilden dansk statsborger? 25
(Angiv kun ét svar) Ja Nej Fremgår ikke 8. Hvad er kildens etniske oprindelse? (Angiv kun ét svar) Danmark Norden Gamle EU-lande (ekls. nordiske lande) Nye EU-lande (eksl. nordiske lande) Øvrige Europa og Rusland Afrika syd for Sahara Nordamerika, Australien og New Zealand Syd- og Mellemamerika Asien øst for Pakistan Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika Ikke-engelsktalende lande i Oceanien Roma Udefineret vestlig Udefineret ikke-vestlig Ved ikke 9. Er kildens etnicitet angivet i indslaget? 26
(Angiv kun ét svar) Ja Nej 10. Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar) Kilden er direkte citeret Kilden er indirekte citeret 11. Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar) Regering (ministre samt politikere fra regeringspartier) Politiker (Folketing, byråd, regionsråd) Forsker (offentligt eller privat ansat) Anden ekspert (konsulent, kommentator o.lign., dog eksl. mediepersoner, der bruges som eksperter) Erhvervsperson (repræsentant for privat virksomhed) Embedsmand (repræsentant for eller ansat i offentlig institution, myndighed eller virksomhed) Organisationsperson (repræsentant for eller ansat i organisation) Kunstner, kulturperson eller 'kendt' Medierepræsentant (journalist eller redaktør fra andet medie) Borger uden portefølje (privatperson, der ikke optræder i sin egenskab af andet end sig selv) Frivilligt socialt eller kulturelt arbejde 27
Andet 12. Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar) Case (erfaring) Ekspert (viden) Part Ikke mulig at identificere 13. Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar) Offensiv Defensiv Neutral 28
Bilag 3: Kodevejledning Kodevejledning Indhold Hvad kodes?... 2 Hvem kodes?... 2 1. Nummerering... 3 2. I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar)... 3 3. Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis TV-nyheder)... 3 4. Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar)... 4 5. Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre)... 4 6. Kilden optræder som nummer (Angiv værdi mellem 1 og 20)... 6 7. Er kilden navngiven?... 6 8. Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar)... 6 9. Hvad er kildens etnicitet? (Angiv kun ét svar)... 6 10. Er kildens etnicitet angivet i indslaget? (Angiv kun ét svar)... 10 11. Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar)... 10 12. Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar)... 11 13. Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar)... 11 14. Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar)11 29
30
Hvad kodes? Indenrigsnyheder i aviser og dagblade, og på TV. Det vil sige rent nyhedsstof om begivenheder, sager, forhold osv. i det danske samfund. Vi respekterer mediernes egen zoneindleding, så hvis en artikel om fx X-factor figurerer som nyhed (dette er tilfældet i bl.a. BT), så inkluderes den. Analyse, debat og andet opinionsstof kodes ikke, og det samme gælder for de artikler og indslag, som mediet selv kategoriserer som sport, underholdning, kultur, udland, erhverv, medier mm. kodes heller ikke. Kun egenproduceret nyhedsstof inkluderes det betyder, at kun artikler, hvor journalistens navn er angivet med en byline, kodes, mens artikler fra Ritzau og andre bureauer fravælges. Det er sværere at identificere egenproduceret nyhedsstof i TV, vi gør det sådan, at korte indslag, hvor der speakes over diverse begivenheder fravælges. I TV Avisen på DR1 omtales disse ofte som "dagens korte indlandsnyheder". Desuden kodes kun egentlige artikler, og noter o.lign. i aviser og dagblade fravælges således. Ved regionalaviserne kodes kun artikler med fuldt navn i byline. Hvem kodes? I denne undersøgelse defineres kilder udelukkende som personer. Det betyder, at fx et politisk parti, en organisation, en gruppe af mennesker (fx demonstranter, slagteriarbejdere) ikke kodes, hvis de ikke repræsenteres af en person, som udtaler sig på gruppens vegne. Skriftlige kilder, som fx en rapport fra SFI, kodes ligeledes ikke. Kilder kan være direkte eller indirekte citeret. Det første sker med "", det sidste med ord som "ifølge". Alle personer, der spiller en rolle og bidrager med et direkte eller indirekte udsagn defineres som kilder, uanset om det pågældende medie selv har været i direkte kontakt med personen eller ej. Det vil sige at Ritzau-kilder (dog ikke i Ritzau-artikel), samt deltagere i offentlige møder og retssager også kodes som kilder (altså andenhåndskilder). Det er ikke ualmindeligt, at en person nævnes uden at han eller hun bidrager med information til historien. Hvis en person blot er omtalt, men hverken direkte eller indirekte citeret, kodes personen ikke. Når der i en artikel står "dermed ligner det et kort visit hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for Socialdemokraterne og SF, når han meget snart indkalder Folketingets partier til sonderinger", kodes Claus Hjort altså ikke. En pendant på TV kan være, at der bringes et klip fra fx et pressemøde, en demonstration, en skolegård eller lignende, som der speakes hen over. Oftest vil 31
en eller flere personer, der optræder i klippet, efterfølgende blive interviewet af en journalist, men hvis det ikke er tilfældet, kodes personerne i klippet ikke. Hver kilde kodes naturligvis kun en gang, selvom han eller hun citeres flere gange i samme artikel. I nogle avisartikler optræder kilden ikke i brødteksten, men fx i en boks ved siden af artiklen. Hvis citatet relaterer sig til artiklen, kodes kilden under pågældende artikel. Hver kilde i en artikel markeres med overstregningstusch. OBS! Artikler som handler om "udlændingem indvandring og integration" markeres med en post-it (hvis fysisk format) og avis, dato, side og overskrift noteres på en liste. 1. Nummerering Hver artikel eller nyhedsindslag tildeles en kode, der angiver hvilket medie de er fra, og et nummer. Medie Ekstra Bladet BT Jyllandsposten Politiken Mediekode EB BT JP POL 24 Timer 24 Urban Fyns Stifttidende Nordjyske Stiftidende DR1 TVAvisen 18.30 DR1 TVAvisen 21.00 TV2 Nyhederne 19.00 TV2 Nyhederne 22.00 U FS NS DR1A DR1B TV2A TV2B Alle medier kodes i kronologisk rækkefølge, således at første artikel i Jyllandsposten mandag i uge et får koden JP1 1 (uge 1, artikel 1), mens tredje artikel i Politiken mandag i uge et får koden POL1 1 32
Nummeret skrives med sprittusch ved artiklen. 2. I hvilket medie er indslaget bragt? (Angiv kun ét svar) 3. Angiv indslagets sidetal (hvis avis eller dagblad) / nummer (hvis TV nyheder) Ved TV-nyheder angives det pågældende indslags nummer i rækkefølgen af samtlige indslag i udsendelsen, ikke kun nummer i rækkefølgen af kodede indlandsnyheder. Formålet med denne variabel er at få et indtryk af, hvor højt eller lavt en given artikel eller indslag er prioriteret i forhold til de øvrige nyheder. 4. Hvad er indslagets vinkel? (Angiv kun ét svar) I avisartikler bestemmes vinklen ud fra rubrik, underrubrik og første afsnit. I TV-indslag bestemmes den ud fra studieværtens oplæg og, ca., de første 15 sekunder af indslaget. Vi antager, at det er her en artikels eller et nyhedsindslags vinkel slås an. Problemorienteret: Artiklen eller indslaget påpeger et problem, og er i det hele taget mere problematiserende end optaget af at præsentere eventuelle løsninger på problemet. Kritisk må ikke forveksles med problemorienteret. Løsningsorienteret: Artiklen eller indslaget skitserer måske kort et problem, men hovedsigtet er at pege på eventuelle løsninger eller fortælle om diverse succesfulde tiltag, der allerede er sat i gang. Begge dele Ingen af delene (neutral) 5. Hvad er indslagets emne? (Programmet tillader, at man angiver flere svar, begræns det dog til højst tre) Ofte behandler nyheder flere emner, som dog relaterer sig til hinanden. En artikel om Ghettoplanen kan fx både handle om politik, bolig og integration, og en artikel om besøgsvenner til ensomme pensionister handler både om ældre og frivilligt arbejde. I programmet findes kun spørgsmålstyperne "single" og "multipel", og når sidstnævnte vælges er det ikke muligt at sætte et loft på antal tilladte svar. For at begrænse mængden af information bare en smule, skal vi selv sørge for højst at registrere tre emner per artikel eller indslag. 33
Politik og regering: Landspolitik Kommunal- og regionalpolitik Lovgivning: Lovforslag, vedtagelse af lovforslag, lovændringer osv. Regioner og kommuner: Artiklen eller indslaget handler om regioner eller kommuner, den udspiller sig ikke i en region eller en kommune. Fx vil politikere ofte forholde sig til spørgsmål vedrørende regionerne eller kommunerne, og i så fald handler artiklen om regioner og kommuner. Sundhed og sygehuse: Befolkningens helbred, sundhedskampagner, sundhedssektoren (fx ventelister, privatisering, egenbetaling for sundhedsydelser) Folkeskole, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser: Grundskole fra 0. til og med 10. kl., gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) samt erhvervsuddannelser som murer, frisør, smed, social- og sundhedsassistent o.lign. Videregående uddannelser: Alle uddannelser med en gymnasial eksamen som adgangskrav. Daginstitutioner og børnepasning Bolig Militær og forsvar Forskning og viden: Handler om forskningsinstitutioner, forskningspolitik, nyopdagelser o.lign. En artikel, hvor en kilde kommer med en forskningsbaseret udtalelse om et emne, kodes ikke under forskning og viden. Religion, værdier og trossamfund Ældre Udlændinge, indvandring og integration Sociale forhold: fattigdom, udsatte børn og unge, hjemløshed, misbrug, prostitution osv.) Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Kriminalitet og retssager Terror Arbejdsmarked: Både makro- og mikroniveau, det vil sige både beskæftigelses- og 34
ledighedsgrad og politiske tiltag, samt personhistorier om den fyrede slagteriarbejder og den arbejdsløse, nyuddannede akademiker. DK's økonomi, skat og betalingsbalance: Makroøkonomi (kommunernes og regionernes økonomi indgår også i denne). Forbrugerstof og privatøkonomi: Borgernes penge. Erhverv, handel og eksport: Handler om virksomheder. Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 6. Kilden optræder som nummer (Angiv værdi mellem 1 og 20) Hvad angår de kilder, der optræder i selve brødteksten, er dette forholdsvis simpelt. Den først citerede er nummer et og så fremdeles. Men nogle gange optræder en kilde ikke i brødteksten, men i en boks eller lignende ved siden af teksten, mellem to kolonner o.lign. I de tilfælde har vi valgt at være systematiske og læse fra venstre mod højre også selvom nogle kilder visuelt er mere fremhævede end andre. Det ville blive for omstændeligt og desuden et subjektivt skøn at bestemme hvilke kilder, der er mest synlige i opsætningen. 7. Er kilden navngiven? Navngiven kilde Anonym kilde 8. Hvad er kildens køn? (Angiv kun ét svar) 9. Hvad er kildens etnicitet? (Angiv kun ét svar) Førstegenerationsindvandrere, udlændinge og flygtninge registreres i henhold til egen oprindelse. Anden- og tredjegenerationsindvandrere registreres i henhold til forældres og bedsteforældres oprindelse. Kodningen baseres på skøn i de (sandsynligvis mange) tilfælde, hvor kildens etniske oprindelse ikke fremgår direkte. Ved kendte personer må det være muligt at finde oplysninger på nettet, ved almindelige borgere kan man evt. google navnet for at finde ud af, om det er typisk mellemøstligt, asiatisk, østeuropæisk osv. 35
Etnicitetsvariablen er et forsøg på at dele verden op i regioner, der er meningsfulde pga. geografisk nærhed og / eller kulturelle, sproglige og økonomiske fællestræk. I samfundsvidenskaberne trådte termen "etnicitet" på et tidspunkt i stedet for "race", som insinuerer en vis biologisk determinisme. Etnicitet henviser i stedet til et kulturelt fællesskab. En etnisk gruppe defineres altså som en befolkningsgruppe, der deler nogle kulturelle fællestræk. Inden for samfundsvidenskaberne anses etnicitet som en socialt skabt kategori, og som et mærkat, individet både selv kan identificere sig med og som andre kan tilskrive individet og gruppen. Danmarks Statistik registrerer ikke etnicitet (det må de ikke), men i stedet nationalitet (statsborgerskab) og oprindelsesland (fødested og forældres fødested) to kategorier, som ofte er sammenfaldende. Statsløse registreres kun i henhold til deres fødested statsløse palæstinenseres oprindelsesland er typisk Vestbredden eller Gaza, mens statsløse kurderes oprindelsesland er Tyrkiet eller Irak. Hvad angår romaer, registrerer Danmarks Statistik kun dem, der er indregistreret i Danmark. En del opholder sig formentlig i DK på et tre-måneders turistvisum. Romaer kan komme fra Polen, Rumænien, Rusland, Tjekkiet osv.. Danmarks Statistik opererer med tre kategoriseringer, som alle er baseret på oprindelsesland: Oprindelsesland, vestlig / ikke-vestlig og verdensdel. Den sidste er umiddelbart både tilpas detaljeret og udetaljeret til denne undersøgelses formål. Men den indeholder ikke en Mellemøsten-kategori, da Mellemøsten ikke er en verdensdel, men en ikke særlig veldefineret region fortrinsvis bestående af muslimske lande i Vestasien og Nordafrika. Til gengæld er "mellemøstlig herkomst" en kategori, der ofte optræder i de danske medier og som derfor formentlig fylder en del i den almindelige danskers bevidsthed og anskuelsesmåde. Nedenfor er den anvendte etnicitetsvariabel udspecificeret. Danmark Norden ekls. Danmark: Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland (denne kategori er tilføjet, da både Sverige og Finland ellers ville blive registreret som "nye EUlande", og Island som "Øvrige Europa"). Vestlige EU-lande ekls. Danmark: Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Østrig. Østlige EU-lande: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn. Øvrige Europa og Rusland: Albanien, Andorra, Armenien, Azerbaijan, Hviderusland, Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Georgien, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, 36
Monaco, Montenegro, Rusland, San Marino, Serbien, Schweiz, Ukraine, Vatikanstaten. Afrika syd for Sahara: Alle andre afrikanske lande end Algeriet, Egypten, Libyen, Marokko, Tunesien. Se kort nedenfor. USA, Canada, Australien og New Zealand Mexico, Caribien, Mellem- og Sydamerika: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Guatamala, Guyana, Honduras, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Surinam, Uruguay, Venezuela (for Caribien se kort nedenfor) 37
Asien Øst for Pakistan: Alle andre asiatiske lande end Afghanistan, Pakistan og Rusland, samt gamle centralasiatiske lande listet i næste kategori. Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika: Afghanistan, Algeriet, Bahrain, Cypern, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Iran, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Kyrgzystan, Libanon, Libyen, Marokko, Oman, Pakistan, Palæstina (Gaza og Vestbredden) Qatar, Saudi Arabien, Syrien, Tajikistan, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uzbekistan, Yemen. Ikke-engelsktalende lande i Oceanien: Alle andre lande end Australien og New Zealand, se kortet nedenfor. (Nogle øer hører til fx USA, Frankrig og Chile, men de registreres som Oceanien). 38
Roma Udefineret vestlig: Hvis man ikke er i stand til at bestemme kildens etnicitet mere præcist. Vi definerer vestlig som Danmark Norden Vestlige EU-lande - Canada, USA, Australien, New Zealand. Udefineret ikke-vestlig: Hvis man ikke er i stand til at bestemme kildens etnicitet mere præcist. Vi definerer ikke-vestlig som alt, der ikke er nævnt ovenfor. Altså også østeuropæiske EU-lande. Ved ikke (hvis man kun kan komme med et meget tvivlsomt gæt). 10. Er kildens etnicitet angivet i indslaget? (Angiv kun ét svar) Der klikkes kun i ja-boksen, hvis et oprindelsesland eller region er angivet direkte. 11. Kildeaktivitet (Angiv kun ét svar) Direkte eller indirekte citeret. Ofte er kilder både direkte og indirekte citeret i de tilfælde, kodes de som direkte citeret. Se side 1 for flere kommentarer. 39
12. Hvilken kildetype er kilden? (Angiv kun ét svar) Liste med svarmuligheder burde være detaljeret nok i sig selv. 13. Hvad er kildens funktion i indslaget? (Angiv kun ét svar) Case (erfaring): Erfaringskilder er personer, der er berørte af beslutninger eller oplevelser, og på den baggrund udtaler sig om dem. Erfaringskilden udtaler sig altså om en given situation ud fra sit eget synspunkt. Denne slags kilder kaldes også konsekvenseksperter. Ekspert (viden): Ekspertkilder kan være forskere, men også andre faggrupper, som i et givent nyhedsindslag bruges som ekspert på et område. Ekspertkilder udtaler sig om sagen med en vis distance og i kraft af deres professionalisme. Part: Partskilder bruges altid i kraft af deres holdning til en given sag. Typiske partskilder er politikere, lobbyister, foreningsfolk og enkeltpersoner, der er part i en sag. Ikke mulig at identificere: Bruges kun i tilfælde hvor de tre klassiske kildefunktioner er meget overlappende og een ikke er fremtrædende. 14. Hvilken position indtager kilden i forhold til indslagets problemstilling? (Angiv kun ét svar) Offensiv: Kilden kommunikerer med vinklen i historien. Han eller hun påpeger et problem, kritiserer eller anklager en person, en organisation, en virksomhed, et parti, en social gruppe o.lign. for at være årsag til et problem. Selvom artiklens vinkel er neutral, kan en kilde indtage / tildeles en offensiv taleposition. Defensiv: Kilden kommunikerer mod vinklen i historien. Skal forklare eller forsvare sig selv eller den organisation, gruppe, virksomhed o.lign., som han eller hun udtaler sig på vegne af. Selvom artiklens vinkel er neutral, kan en kilde indtage / tildeles en defensiv taleposition. Neutral 40
Bilag 4: Oversigt over medier og dage Ug e 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Uged ag mand ag tirsda g onsda g torsda g freda g lørda g sønda g mand ag tirsda g onsda g torsda g freda g lørda g sønda g 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X 11 X X Udsol gt X X X X X X X X Udsol gt X 11 X X X X Udkom mer ikke Udkom mer ikke Udkom mer ikke X X X Udkom mer ikke Udkomme r ikke X X Sendes ikke Sendes ikke 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X X 11 X X X X X X X X X X X Dat o Ekst ra Blad et B T JP Politik en 24 Timer Urban Lolland- Falsters Folketide nde Nordjys ke Stifttide nde TVAvis en 18.30 TVAvis en 21.00 Nyhede rne 19.00 03-01- 11 X X X X X X X X X X X X 11-01- 19-01- 27-01- 04-02- 12-02- 20-02- 21-02- 01-03- 09-03- 17-03- 25-03- 02-04- 11 X X X X 10-04- 11 X X X X Udkom mer ikke Udkom mer ikke Udkom mer ikke X X X Udkom mer ikke Udkomme r ikke X X Sendes ikke Sendes ikke X X X X Nyhede rne 22.00 Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke Sendes ikke 41
42
Bilag 5: Omkodninger Etnicitet (grupperet) Dansk Vestlig udlænding: Norden, Vestlige EU-lande, Noramerika, Australien og New Zealand, udefineret vestlig Ikke-vestlig udlænding: Østlige EU-lande, Øvrige Europa og Rusland, Afrika syd for Sahara, Syd- og Mellemamerika, Asien øst for Pakistan, Mellemøsten, udefineret ikke-vestlig Uoplyst Medietyper Formiddagsblade: Ekstra Bladet, BT Gratisaviser: 24 Timer, Urban Landsdækkende dagblade: Jyllandsposten, Politiken Regionalaviser: Nordjyske Stifttidende, Lolland-Falsters Folketidende Tv-nyheder: DR1 18.30 og 21.00 (Tv Avisen), TV2 19.00 og 22.00 (Nyhederne) Emner (grupperet) Politik: Politik og regering (landspolitik), Kommunal og regionalpolitik Velfærd og velfærdsinstitutioner: Sundhed og sygehuse, sociale forhold, bolig, Ældre, Daginstitutioner og børnepasning Uddannelse: Folkeskole og ungdomsuddannelse, Videregående uddannelser Ret og kriminalitet: Kriminalitet og retssager, Lovgivning, Terror, Økonomi og finans: Erhverv, handel og eksport, DK's økonomi, skat og betalingsbalance (kommuners og regioners økonomi for øvrigt inkluderet i denne), Forbrugerstof og privatøkonomi, Udlændinge, indvandring og integration: Udlændinge, indvandrere og integration Arbejdsmarked Regioner og kommuner Miljø og klima Religion, værdier og trossamfund Forskning og viden Foreningsliv, frivilligt arbejde og sociale bevægelser Militær og forsvar Landbrug Kultur, underholdning og sport Andet 43
44