Forslag til vandforsyningsplan

Forslag til vandforsyningsplan 2016-2024

Indhold 1 Indledning... 5 Del 1 Målsætning og retningslinjer... 10 2 Målsætning... 10 3 Retningslinjer:... 12 3.1 God vandkvalitet... 12 3.1.1 Retningslinje 1. Kontrol af drikkevandskvalitet... 12 3.1.2 Retningslinje 2. Vandkvalitet hos enkeltindvindere og fællesanlæg... 13 3.1.3 Retningslinje 3. Teknisk tilsyn på vandforsyningsanlæg... 14 3.1.4 Retningslinje 4. Inspektion af rentvandstanke mm.... 14 3.1.5 Retningslinje 5. Rensning af drikkevand... 14 3.2 Ren og tilstrækkelig grundvandsressource... 15 3.2.1 Retningslinje 6. Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i vandsamarbejde... 15 3.2.2 Retningslinje 7. Tilstrækkelige ressourcer... 15 3.3 Sikker forsyning... 16 3.3.1 Retningslinje 8. Nødforsyning... 16 3.3.2 Retningslinje 9. Intern beredskabsplan... 16 3.3.3 Retningslinje 10. Spredt indvindings og forsyningsstruktur... 17 3.4 Øvrige retningslinjer... 17 3.4.1 Retningslinje 11. Etablering af egen vandforsyning... 17 3.4.2 Retningslinje 12. Supplerende vandforsyning... 17 3.4.3 Retningslinje 13. Erstatningsboringer... 18 3.4.4 Retningslinje 14. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer... 18 3.4.5 Retningslinje 15. Ledningsregistreringer... 18 3.4.6 Retningslinje 16. Begrænsning af vandtabet... 19 3.4.7 Retningslinje 17. Kommunalt forskud ved nyanlæg af hovedledninger... 19 Del 2 Vandforsyningsstruktur... 21 4 Status for vandforsyningsforhold i Skanderborg Kommune... 21 5 Fremtidig forsyningsstruktur... 27 1

6 Vandforbrugets udvikling... 32 Del 3 - Stamdata, status og handleplan for almene vandværker 7 Indledning... 37 7.1 Adslev Vandværk... 38 7.2 Alken Vandværk... 42 7.3 Alling-Tørring Vandværk... 46 7.4 Blegind Vandværk... 50 7.5 Boes Vandværk... 55 7.6 Emborg Vandværk... 59 7.7 Flensted By Vandværk... 63 7.8 Flensted Mark Vestre Vandværk... 67 7.9 Foerlev Vandværk... 71 7.10 Fruering Vandværk... 76 7.11 Fuglebjerg Vandværk... 81 7.12 Galten Vandværk... 85 7.13 Gjesing-Svinsager Vandværk... 90 7.14 Gl. Hylke og Brørup Vandværk... 94 7.15 Gl. Hørning Vandværk Møllevænget... 98 7.16 Gl. Hørning Vandværk Bjertrup Skovvej... 103 7.17 Gl. Rye Vandværk... 106 7.18 Glarbo Vandværk... 110 7.19 Hylke St. Vandværk... 114 7.20 Hørning Stationsbys Vandværk... 119 7.21 Høver Vandværk... 124 7.22 Hårby Vandværk... 128 7.23 Jaungyde Vandværk...132 2

7.24 Lyngvejs Vandværk... 136 7.25 Låsby Korsvejs Vandværk... 140 7.26 Låsby Vandværk... 144 7.27 Mesing By Vandværk... 148 7.28 Mossøgård Vandværk... 152 7.29 Nr. Vissing Mark Vandværk... 156 7.30 Nr. Vissing Nordre Vandværk... 160 7.31 Riis & Ejer Fælles Vandforsyning Riis... 165 7.32 Riis & Ejer Fælles Vandforsyning Ejer... 170 7.33 Ry Vandværk Klostervej... 173 7.34 Ry Vandværk Boeletvej... 178 7.35 Sjelle Vandværk... 181 7.36 Skovby Vandværk... 185 7.37 Skovsrod Vandværk... 190 7.38 Stjær Vandværk... 194 7.39 Storring Vandværk... 200 7.40 Svejstrup Vandværk... 204 7.41 Søballe Vandværk... 208 7.42 Søvejens Vandværk... 212 7.43 Tebstrup Vandværk... 216 7.44 Thorsminde-Flensted Marks Vandværk... 221 7.45 Tåning Vandværk... 225 7.46 Virring Vandværk... 230 7.47 Vitved Vandværk... 235 7.48 Voerladegård Vandværk... 240 7.49 Skanderborg Forsyning Dyrehaveværket... 245 3

7.50 Skanderborg Forsyning Fredensborgværket... 249 7.51 Skanderborg Forsyning Gramværket... 253 7.52 Skanderborg Forsyning Herskind Vandværk... 257 7.53 Skanderborg Forsyning - Stillingværket... 261 Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb.... 265 Bilag B Kriterier for vurdering af almene vandværker... 268 4

1 Indledning Skanderborg Kommunes Natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar 2016. Visionen i Natur og Miljøpolitikken er, at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives strategien for grundvand og drikkevand. Skanderborg Kommune vil: fastholde en vandforsyningsstruktur i kommunen, hvor vandforsyningen varetages af selvstændige lokale vandværker arbejde for en høj forsyningssikkerhed forebygge forurening af drikkevandet i stedet for at rense eller fortynde forurening beskytte grundvandet mod overudnyttelse, så der også er nok rent drikkevand i fremtiden prioritere beskyttelse af grundvandet, hvor det giver mest mening, og hvor vi får mest beskyttelse for pengene begrænse de negative indvirkninger fra vandindvinding på vandløb og natur sammentænke grundvandsbeskyttelse med byudvikling, skove, natur og friluftsliv drive kommunens institutioner, grønne arealer, veje, stier, områder og pladser uden brug af sprøjtemidler. Politikken føres blandt andet ud i livet gennem vandforsyningsplanen. For at leve op til politikken har Skanderborg Kommune ved udarbejdelsen af denne vandforsyningsplan haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandværkerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og 5

grundvandsbeskyttelse, men også et vigtigt middel til at sikre, at alle almene vandværker i kommunen bliver i stand til at efterleve de krav, der i dag stilles til vandsektoren. Vandforsyningsplanen er desuden grundlaget for Skanderborg Kommunes forvaltning og administration i forhold til kommunens 46 almene vandværker, 117 fællesanlæg og 456 enkeltindvindere. 1.1 Opbygning af vandforsyningsplanen Denne vandforsyningsplan består af en indledning og tre dele: Del 1 Målsætninger og retningslinjer. Kapitel 2 og 3 indeholder Skanderborg Kommunes målsætninger for vandforsyningen i kommunen samt retningslinjer, der skal sikre at målsætningerne nås. Del 2 Vandforsyningsstruktur. Kapitel 4-6 beskriver den nuværende og fremtidige forsyningsstruktur i kommunen, herunder status for supplerende vandforsyning, forsyningssikkerhed, vandtab, import/eksport af drikkevand over kommunegrænsen, vandforbrug og en prognose for det fremtidige vandbehov. Del 3 Stamdata, status og handleplan for alle almene vandværker i kommunen. Kapitel 7 opsummerer for hvert enkelt alment vandværk de tekniske data, der har dannet grundlag for vandforsyningsplanen. Derudover er vandværket vurderet, og vandværkets handleplan, som følge af vandforsyningsplanen, er beskrevet. 1.2 Planens tilblivelse I forbindelse med udarbejdelse af denne vandforsyningsplan er der ført tilsyn på alle almene vandværker. Derudover er de almene vandværker blevet inddraget ved to fællesmøder, og to-fem møder med vandværkerne indenfor sammen hovedforsyningsområde. Flere hovedforsyningsområder har desuden holdt møder uden kommunens medvirken. Udkastet til planen har været i for-høring hos de almene vandværker, inden den er blevet sendt i offentlig høring. Vandforsyningsplanen har været i offentlig høring fra den 19. september 2016 til den 7. november 2016. Vandforsyningsplanen er vedtaget af Skanderborg Byråd den x 6

1.3 Definitioner Almene vandforsyningsanlæg: Anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens 3. I denne plan vil de blive kaldt enten som almene vandværker eller vandværker. Almene distributionsanlæg: Anlæg, uden eget indvindingsanlæg og behandlingsanlæg, der køber drikkevand og distribuerer det via eget ledningsnet samt evt. trykforøger og rentvandstank. Ikke-almene vandforsyningsanlæg: Anlæg, der forsyner fra 2-9 ejendomme, jf. Naturstyrelsens vejledning nr. 9095 om håndtering af de mikrobiologiske drikkevandsparametre (marts 2013). I denne plan vil de blive kaldt fællesanlæg. Enkeltindvinding: En brønd eller boring der har til formål at forsyne en enkelt ejendom. I denne plan vil de blive kaldt enkeltindvindere. Forsyningsområde: Område, der forsynes af et vandværk i dag. Naturlige forsyningsområde: Område, der kan forsynes uden forudgående udbygning af vandværkets forsyningsledninger og behandlingsanlæg. Ejendomme mindre end 100 meter fra eksisterende forsyningsledninger ligger som udgangspunkt indenfor det naturlige forsyningsområde. En konkret vurdering af tekniske forhold som topografi, ledningsdimensioner mv. kan betyde, at afstanden bliver større eller mindre. Interesseområde: Skanderborg Kommune blev inddelt i interesseområder tilknyttet de almene vandværker i Vandforsyningsplan 2008-2016. Interesseområdet er det område, der på sigt forventes at blive forsynet fra det pågældende almene vandværk. I Skanderborg Kommune er der enkelte områder, der ligger uden for interesseområde til et alment vandværk. Hovedforsyningsområde: Med denne plan inddeles kommunen i otte hovedforsyningsområder, med fire til ni almene vandværker i hvert område. Skanderborg Kommune vil udarbejde en indsatsplan for grundvandvandsbeskyttelse pr. område. Kildeplads: Et geografisk afgrænset område, hvor et vandværk har placeret en eller flere boringer. 1.4 Kortgrundlag Indvindings- og forsyningsstrukturen i Skanderborg Kommune, er vist i følgende lag i Skanderborg Kommunes GIS: Vandforsyningsplan 2016 Hovedforsyningsområder (link) Vandforsyningsplan 2016 Interesseområder (link) Vandforsyningsplan 2016 Forsyningsområder (link) 7

Vandforsyningsplan 2016 Forsyningsledninger (link) Vandforsyningsplan 2016 Almene vandforsyningsanlæg (link) Vandforsyningsplan 2016 Ikke almene vandforsyningsanlæg (link) 1.5 Lovgrundlag Vandforsyningsplanen er udarbejdet i henhold til 14 i vandforsyningsloven. Indhold og rammer for udarbejdelse af planen er reguleret af bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning. Vandforsyningsplanen indeholder retningslinjer for, hvordan Skanderborg Kommune udmønter og håndhæver bestemmelser i følgende gældende lovgivning: Lovbekendtgørelse. nr. 1584 om vandforsyning mv. af 10. december 2015. Fremover vandforsyningsloven. Bekendtgørelse nr. 155 om vandforsyningsplanlægning af 25. februar 2016. Bekendtgørelse nr. 802 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 1. juni 2016. Fremover tilsynsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 154 om vandindvinding og vandforsyning af 25. februar 2016. Skanderborg Kommune vandforsyningsplan 2016-2024 strider ikke mod: Udkast til de statslige Vandområdeplaner 2015-2021, der, når de vedtages, erstatter de statslige Vandplaner 2009-2015 (vedtaget i oktober 2014). Planerne indeholder vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser der skal gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Skanderborg Kommunes vandhandleplan 2009-2015 (vedtaget i september 2015), der beskriver, hvordan kommunen vil realisere Vandplan 2009-2015 og dens indsatsprogram. Vandhandleplanen bortfalder ved vedtagelsen af de statslige Vandområdeplaner 2015-2021. Kommuneplan 13 og udkast til Kommuneplan 16, hvori arealanvendelsen i kommunen bliver prioriteret. Indsatsplan Åbo og udkast til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune, der er detaljerede planer for at beskytte og sikre grundvandet i områder med særlige drikkevandsin teresser og i indvindingsoplande til vandværker. 1.5.1 Miljøvurdering Forslag til vandforsyningsplan 2016-2024 er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. 8

Afgørelse om at forslag til vandforsyningsplan 2016-2024 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering har været offentliggjort sammen med Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2024. 9

Del 1 Målsætning og retningslinjer 2 Målsætning Skanderborg Kommune har tre overordnede målsætninger for vandforsyningsplanen: 2.1 God drikkevandskvalitet At sikre god drikkevandskvalitet til alle borgere i Skanderborg Kommune. Drikkevandsproduktionen i Skanderborg Kommune er baseret på grundvand, der efter en simpel filtrering gennem sandfilter kan distribueres til forbrugerne. Skanderborg Kommune vil gennem godkendelser, tilladelser og tilsyn arbejde for, at drikkevandskvaliteten for alle almene vandværker, fællesanlæg og enkeltindvindere overholder kvalitetskravene til drikkevand. 2.2 Ren og tilstrækkelig grundvandsressource At sikre, at forsyning af drikkevand i Skanderborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at der alle steder i kommunen er en tilstrækkelig ren grundvandsressource til at forsyne nuværende og fremtidige generationer. 10

Skanderborg Kommune skal inden udgangen af 2017 udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne skal sikre, at den nødvendige indsats for at beskytte grundvandet bliver gennemført, sådan at der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand. Skanderborg Kommune vil arbejde for, at grundvandsbeskyttelse bliver realiseret ved, et vandsamarbejde, hvor alle kommunens almene vandværker deltager. 2.3 Sikker forsyning At drikkevandsforsyningen baseres på en indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. I Skanderborg Kommune er der mange mindre vandværker, der typisk har én kildeplads med en til to boringer. To boringer på samme kildeplads giver en teknisk forsyningssikkerhed i tilfælde, hvor en boring sætter ud, men giver ingen sikkerhed i forhold til en eventuel forurening af grundvandsmagsinet. Skanderborg kommune vil med denne vandforsyningsplan arbejde for, at alle almene vandværker opnår en god forsyningssikkerhed. Enten ved at vandværkerne råder over flere kildepladser og selvstændige behandlingslinjer, eller ved at vandværkerne har mulighed for forsyning fra et nabovandværk. Skanderborg kommune vil arbejde for et øget samarbejde omkring forsyningssikkerhed mellem vandværkerne. Skanderborg Kommune vil desuden arbejde for, at den fremtidige vandindvinding skal ske spredt i kommunen. En spredt indvindings- og forsyningsstruktur vil øge forsyningssikkerheden i kommunen, fordi en eventuel forurening af et grundvandsmagasin eller et vandværk kan begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere. Derudover vil en spredt indvinding reducere påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, samt indvirkningen på natur- og vådområder. 11

3 Retningslinjer: En retningslinje er en bestemmelse, der skal sikre, at planens målsætninger kan opfyldes. Planens retningslinjer er styrende for Skanderborg Kommunes myndighedsudøvelse. Retningslinjer kan bidrage til opfyldelse af flere målsætninger, men retningslinjerne er i det følgende inddelt efter, hvilken målsætning de primært retter sig mod. Derudover er der et afsnit med øvrige retningslinjer, der retter sig mod drift og udbygning af den fremtidige vandforsyningsstruktur i Skanderborg Kommune. 3.1 God vandkvalitet 3.1.1 Retningslinje 1. Kontrol af drikkevandskvalitet Antallet og omfanget af analyser for samtlige vandforsyningsanlæg i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning For vandforsyningsanlæg, hvor hyppigheden og omfanget af analyser ikke er fastsat i tilsynsbekendtgørelses bilag, men hvor der i tilsynsbekendtgørelsen er angivet minimumsbestemmelser for omfang og hyppighed, vil Skanderborg Kommune som udgangspunkt træffe afgørelse om, at vandkvaliteten kontrolleres, som beskrevet i minimumsbestemmelserne I områder med et naturligt højt arsen-indhold i grundvandet, skal alle vandforsyningsanlæg der leverer vand til formål med krav til drikkevandskvaliteten analysere for arsen. For vandforsyningsanlæg, hvor hyppigheden og omfanget af analyser ikke er fastsat i tilsynsbekendtgørelse, vil Skanderborg Kommune træffe afgørelse om, at vandkvaliteten kontrolleres, som følger: 12

Vandforsyningsanlæg Forenklet Begrænset Normal Udvidet Uorganisk Organisk Boringskontrol kontrol kontrol ledningsnet kontrol kontrol Sporstof mikroforurening Enkeltindvinding 1/5 - - - - - - Ikke-almene < 3.000 1/3 - - - - - - m 3 /år Almene < 3.000 m 3 /år 1 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1/5 Institutioner m.v. < 1 1/3 3.000 m 3 /år Andre virksomheder med over 50 personer fastansat (0) 1/3 1/3 1/3 1/3 - - - 1-1/3 1/3-1 svarer til én undersøgelse hvert år, ½ til én hvert andet år etc. ( ) Nedsat kontrolhyppighed kan tillades, når 2 analyser i træk over mindst 2 år har været ensartede og væsentligt under kvalitetskravene. Institutioner mv. omfatter blandt andet dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler, spejderlejre med egen vandforsyning. Lovhjemmel Med retningslinjen udmøntes tilsynsbekendtgørelses 8, 9 og 11. 3.1.2 Retningslinje 2. Vandkvalitet hos enkeltindvindere og fællesanlæg Drikkevandet skal overholde kvalitetskravene til drikkevand, jf. gældende lovgivning Overskridelser af kvalitetskravene til drikkevand håndteres i henhold til Bilag A: Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb Ved vedvarende overskridelser af kvalitetskravene til drikkevand vil Skanderborg Kommune stille krav om tilslutning til alment vandværk, hvor dette kan ske på økonomisk rimelige vilkår. Lovhjemmel Retningslinjen finder anvendelse i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsindgreb efter vandforsyningslovens 62 og 29 stk. 3. 13

3.1.3 Retningslinje 3. Teknisk tilsyn på vandforsyningsanlæg Der føres tilsyn med almene vandværker efter behov, dog mindst hvert 5. år. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse Der føres tilsyn med fællesanlæg og enkeltindvindere efter behov, dog mindst hvert 10. år på fællesanlæg, der forsyner fire til ni ejedomme. Efter behov kan for eksempel være, hvis analyser viser, at vandet ikke overholder kvalitetskravene til drikkevand. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse. Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fører et målrettet tilsyn med aktive indvindingsboringer. Lovhjemmel Med retningslinjen fastsættes det tekniske tilsyns hyppighed, jf. tilsynsbekendtgørelsen 25 stk. 3. 3.1.4 Retningslinje 4. Inspektion af rentvandstanke mm. Skanderborg Kommune anbefaler, at alle almene vandværker har en plan for hyppighed og vedligehold af rentvandstanke. Hyppigheden bør være fastlagt ud fra en risikovurdering, men som udgangspunkt anbefales inspektion hvert 5. år Skanderborg Kommune anbefaler, at terrændæksler inspiceres med jævne mellemrum, minimum forår og efterår Skanderborg Kommune anbefaler inspektion af almene vandværkers boringer hvert 10. år, ved videoinspektion eller lignende. Lovhjemmel Skanderborg Kommune har ikke hjemmel til at kræve, at almene vandværker får deres rentvandstanke og boringer inspiceret, men vil vægte det i dialogen i forbindelse med det tekniske tilsyn. 3.1.5 Retningslinje 5. Rensning af drikkevand På almene vandværker skal videregående vandbehandling som udgangspunkt undgås. Undtaget er vandværker med et højt naturligt indhold af arsen I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til fjernelse af pesticider og deres nedbrydningsprodukter for en midlertidig periode. Dette forudsætter, at det konkret vurderes, at råvandet på sigt bliver fri for miljøfremmede stoffer, fordi der i indvindingsoplandet er lavet målrettet grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes indsatsplan for området 14

Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til videregående vandbehandling til ikke almene Lovhjemmel vandforsyningsanlæg i Skanderborg Kommune. Videregående vandbehandling kræver tilladelse efter vandforsyningslovens 21, og kan kræve inddragelse af sundhedsstyrelsen jf. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 9. Med henblik på at tilstræbe en reduktion af omfanget af vandbehandling, er det desuden et lovkrav, at ansøgninger om videregående vandbehandling indeholder en teknisk, økonomisk og miljømæssig redegørelse for valget af indvindingssted og vandbehandling, jf. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 14 stk. 2. 3.2 Ren og tilstrækkelig grundvandsressource 3.2.1 Retningslinje 6. Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i vandsamarbejde Alle almene vandværker i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at vandsamarbejdet etableres på frivillig basis inden 1. juni 2018. Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de almene vandværker i kommunen. Skanderborg Kommune vil ligeledes benytte mulighederne i vandforsyningslovens 48 om at påbyde et vandsamarbejde, hvis dette er nødvendigt for, at vandværker underlagt Vandsektorloven kan få udgifterne til vandsamarbejdet accepteret som et tillæg til selskabets økonomiske ramme 1. 3.2.2 Retningslinje 7. Tilstrækkelige ressourcer Alle almene vandværker skal have en tilstrækkelig indvindingsreserve på sine kildepladser til at forsyne nuværende og fremtidige forbrugere. Hvis en sådan reserve ikke er til stede, skal der enten etableres nye boringer, findes nye kildepladser eller ske tilstrækkelig sammenkobling med en anden vandforsyning. 1 Fællesbetegnelse for de etårige indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, der fastsættes for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens 6 og 6a. 15

Lovhjemmel Skanderborg Kommune vil i forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens 20 sikre, at de almene vandværker har en indvindingsreserve, så de er i stand til at dække det forventede vandbehov, jf. prognosen i denne vandforsyningsplan (se afsnit 6.2 side 33). 3.3 Sikker forsyning 3.3.1 Retningslinje 8. Nødforsyning Almene vandværker, der ikke har flere kildepladser og flere selvstændige behandlingslinjer, skal som udgangspunkt have ledningsforbindelse til mindst en nærliggende vandforsyning, så der er mulighed for forsyning i en nødsituation Almene vandværker, der ikke umiddelbart kan etablere en ledningsforbindelse til en anden vandforsyning på grund af en isoleret beliggenhed, skal sikre forsyningssikkerheden på anden vis. For eksempel ved særlig fokus på hensigtsmæssig placering af boringer, grundvandsbeskyttelse, god teknisk og hygiejnisk tilstand af både vandværk og boringer, intern beredskabsplan mm. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at ledningsforbindelserne mellem vandværkerne etableres på frivillig basis indenfor planperioden. Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune afhængig af situationen benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de pågældende vandværker, så den planmæssige udbygning af ledningsforbindelse mellem vandværkerne sikres. I tilfælde hvor der er nærliggende fare for, at drikkevandet kan blive sundhedsfarligt, vil Skanderborg Kommune benytte vandforsyningslovens 62 til at påbyde vandværket at tilvejebringe en sikker vandforsyning. Det kan være i tilfælde, hvor vandværket kun har én boring, og hvor det på grund af boringens alder og stand vurderes, at der er nærliggende fare for, at overfladevand kan trænge ind i boringen, eller at boringen kan falde sammen. 3.3.2 Retningslinje 9. Intern beredskabsplan Skanderborg Kommune anbefaler, at alle almene vandværker har en intern beredskabsplan, der beskriver anlægsforhold, procedure, ansvarsforhold, intern kommunikation med videre så disse oplysninger hele tiden er opdaterede og tilgængelige. Lovhjemmel Skanderborg Kommune har ikke lovhjemmel til at kræve, at almene vandværker har en intern beredskabsplan, men vil vægte det i dialogen i forbindelse med det tekniske tilsyn. 16

3.3.3 Retningslinje 10. Spredt indvindings og forsyningsstruktur Den fremtidige produktion af drikkevand i Skanderborg Kommune skal baseres på en spredt Lovhjemmel indvindings og forsyningsstruktur. Retningslinjen anvendes i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens 20. Skanderborg Kommune vil i nødvendigt omfang benytte 16 nr. 6 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning til at pålægge vandværket, at kontrollere indvindingens følgevirkning på grundvandsstand, vandløb og våd natur. 3.4 Øvrige retningslinjer Retningslinjerne i dette afsnit retter sig mod drift og udbygning af den fremtidige vandforsyningsstruktur i Skanderborg Kommune. 3.4.1 Retningslinje 11. Etablering af egen vandforsyning Der gives ikke tilladelse til etablering af private boringer til husholdningsformål indenfor almene Lovhjemmel vandværkers naturlige forsyningsområde. Skanderborg Kommune forventer, at alle ejendomme indenfor et alment vandværks naturlige forsyningsområde tilslutter sig vandværket, senest når ejendommens indvindingsanlæg er udtjent. Er dette ikke tilfældet, vil retningslinjen blive håndhævet i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens 20, og ansøgning om boretilladelse efter vandforsyningslovens 21. 3.4.2 Retningslinje 12. Supplerende vandforsyning Når en ejendom forsynes fra et alment vandværk, må vandforsyningen som udgangspunkt ikke suppleres med vandindvinding fra egen brønd eller boring. Dette gælder uanset om tilslutning er sket frivilligt eller tvunget (jf. vandforsyningslovens 29) I det naturlige forsyningsområde til et alment vandværk gives som udgangspunkt ingen nye indvindingstilladelser til supplerende vandforsyning, med mindre vandværket ikke er i stand til at dække vandbehovet. Fornyelse af eksisterende tilladelser i forsyningsområdet vurderes ud fra de konkrete forhold under hensyntagen til ressourcemæssige og økonomiske forhold. 17

Lovhjemmel Retningslinjen vil blive håndhævet i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens 20. 3.4.3 Retningslinje 13. Erstatningsboringer Ejendomme med egen vandforsyning indenfor et alment vandværks naturlige forsyningsområde må ikke etablere, udbedre eller ændre egen boring/ brønd uden tilladelse fra Skanderborg Kommune Vandværker i kategorien vandværker under afvikling (se afsnit 5.1.3 side 28) må ikke etablere, udbedre eller ændre egen boring uden tilladelse fra Skanderborg Kommune. Lovhjemmel For at sikre en hensigtsmæssig udbygning af forsyningsstrukturen, vil Skanderborg Kommune benytte vandforsyningslovens 21 stk. 3 til at nedlægge forbud mod etablering af erstatningsboringer, hvis en ejendom med egen vandforsyning ligger inden for et alment vandværks naturlige forsyningsområde. Tilsvarende vil Skanderborg Kommune benytte 21 stk. 3 til at nedlægge forbud mod, at vandværker i kategorien vandværker under afvikling etablerer en erstatningsboring. 3.4.4 Retningslinje 14. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Når et vandforsyningsanlæg bliver overflødigt, skal brønden eller boringen sløjfes Markvandingsanlæg og andre anlæg, der ikke har været anvendt over en periode på mere end 10 år, skal som udgangspunkt sløjfes Der føres tilsyn med indvindingsanlæg, der ikke har været anvendt i en samlet periode på 5 år. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at overflødige boringer og brønde sløjfes i henhold til gældende lovgivning. Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune benytte vandforsyningslovens 36 til at påbyde, at den overflødige boring eller brønd sløjfes. Om nødvendigt vil Skanderborg Kommune indledningsvis benytte vandforsyningslovens 35 til at tilbagekalde indvindingstilladelsen uden erstatning. Med retningslinjen fastsættes det tekniske tilsyn for andre vandforsyningsanlæg end de i retningslinje 3.1.3 nævnte, jf. tilsynsbekendtgørelsen 25 stk. 4. 3.4.5 Retningslinje 15. Ledningsregistreringer Almene vandværker skal have ajourførte elektroniske registreringer over ledningsnettes beliggenhed. Ledningsregistreringerne skal kunne afleveres i et format, der kan hentes ind i Skanderborg Kommunes GIS-kort (elektroniske kort) 18

Det anbefales, at ledningsregistreringerne løbende suppleres med oplysninger om Lovhjemmel ledningsdimension, materiale, alder og placering af stophaner. I henhold til bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning skal en vandforsyningsplan indeholde en angivelse af beliggenheden af almen vandværkers ledningsnet. Skanderborg Kommune forventer, at alle almene vandværker indenfor planperioden bliver i stand til at aflevere ledningsregistreringer i et format, der kan hentes ind i kommunes GIS-kort. Jf. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 14 nr. 8 skal almene vandværkers ansøgning om endelig indvindingstilladelse indeholde oplysninger om beliggenhed og udformning af ledningsnet med angivelse af materialer, dimensioner og trykzoner. 3.4.6 Retningslinje 16. Begrænsning af vandtabet Almene vandværker skal arbejde for, at vandtabet på ledningsnettet maximalt er 5 % Almene vandværker skal arbejde for, at usikkerheden på opgørelsen af vandtabet minimeres, så et Lovhjemmel eventuelt potentiale for at begrænse vandtabet bliver identificeret. Skanderborg Kommune skal i henhold tilsynsbekendtgørelsens 23 stk. 2 vurdere de almene vandværkers årlige indberetning af indvundne vandmængder. I den forbindelse vil Skanderborg Kommune have særlig fokus på, at usikkerheden på opgørelsen af vandtabet minimeres, (se afsnit 4.5 side 25). Skanderborg Kommune forventer derfor, at alle almene vandværker udover indvundne vandmængder også indberetter oplysninger om udpumpede og solgte vandmængder. Sker dette ikke, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt stille det som et vilkår i et tillæg til vandværkets indvindingstilladelse, jf. bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 16 nr. 4. 3.4.7 Retningslinje 17. Kommunalt forskud ved nyanlæg af hovedledninger Skanderborg Kommune yder ikke kommunalt forskud ved nyanlæg af hovedledninger. Lovhjemmel Gammel Skanderborg Kommune vedtog med Vandforsyningsplanen fra 1989, at yde økonomisk støtte til ejendomme med egen vandforsyning, som ikke levede op til vandkvalitetskravene. Støtten blev ydet som forskudsordning i henhold til vandforsyningslovens 53 a. Ordningen blev bragt til ophør med vedtagelsen Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan 2008-2016 19

De resterende ejendomme, som kommunen står i forskud for, skal betale normalt tilslutningsbidrag til vandværket efter gældende takstblad, når disse på et tidspunkt tilsluttes. Beløbet skal føres videre til Skanderborg Kommune, der har stået i forskud for de pågældende ejendomme. Skanderborg Kommune står i forskud for følgende ejendomme: Ejendomme som Skanderborg Kommune står i forskud for Teglumvej 5 Tebstrupvej 29 Lille Tåningvej 8 A Lille Tåningvej 10 Lille Tåningvej 14 Pederslundvej 15/17 Horsensvej 156 Horsensvej 169 Vandforsyning Hylke St. Vandværk Lyngvejens Vandværk Riis og Ejer Fællesvandforsyning Riis og Ejer Fællesvandforsyning Riis og Ejer Fællesvandforsyning Tebstrup Vandværk Tebstrup Vandværk Tebstrup Vandværk 20

Del 2 Vandforsyningsstruktur 4 Status for vandforsyningsforhold i Skanderborg Kommune 4.1 Forsyningsstruktur Skanderborg Kommune har en spredt indvindings- og forsyningsstruktur, der er vist i følgende lag i Skanderborg Kommunes GIS-kort: Vandforsyningsplan 2016 Hovedforsyningsområder (link) Vandforsyningsplan 2016 Interesseområder (link) Vandforsyningsplan 2016 Forsyningsområder (link) Vandforsyningsplan 2016 Forsyningsledninger (link) Vandforsyningsplan 2016 Almene vandforsyningsanlæg (link) Vandforsyningsplan 2016 Ikke almene vandforsyningsanlæg (link) 21

Forsyningsstrukturen er baseret på følgende anlægstyper: Anlægstype Antal Almene vandværker 46 Almene distributionsanlæg 1 Fællesanlæg 117 Enkeltindvindere 456 Markvanding og erhvervsmæssigt dyrehold 24 Institutioner, hoteller, campingpladser og lignende 17 Gartneri og lignende 7 Øvrige anlæg 10 Størstedelen af de almene vandværker har én kildeplads og ét behandlingsanlæg. Enkelte almene vandværker råder over flere behandlingsanlæg og kildepladser, herunder Skanderborg Forsyningsvirksomhed der råder over 5 vandværker og 20 boringer fordelt på 6 kildepladser. De almene vandværker er størrelsesmæssigt fordelt således: Størrelse (m³/år) Antal Samlet indvinding i 2015 (m³) < 3.000 5 8.187 3.000-10.000 9 63.675 10.000-35.000 16 315.983 35.000-350.000 15 1.586.016 350.000-1.500.000 1 1.085.671 Almene vandværker med en indvinding på mere en 200.000 m³/år er omfattet vandsektorloven. I Skanderborg Kommune gælder dette Skanderborg Forsyningsvirksomhed samt Gl. Hørning, Galten og Ry Vandværk. Samtlige almene vandværk er beskrevet i vandforsyningsplanens stamdatablade, (se kapitel 7 side 37). 4.2 Forsyningspligt/ret De almene vandværker er forpligtigede til på rimelige vilkår at overtage drikkevandsforsyningen til husholdningsbrug på samtlige ejendomme inden for vandværkets naturlige forsyningsområde. De almene vandværker har ikke pligt til at forsyne ejendomme uden for det naturlige forsyningsområde, og tilsvarende gælder, at enkeltindvindere her fortsat må indvinde drikkevand til husholdning uden vandindvindingstilladelse. Ved nye anlæg kræves dog en boretilladelse samt godkendelse af indvindings- og behandlingsanlæg, og det forudsættes, at vandet har en tilfredsstillende kvalitet. For fællesanlæg kræves vandindvindingstilladelse for at indvinde drikkevand. 22

4.3 Supplerende vandforsyning I tilfælde hvor en ejendom allerede er, eller bliver, tilsluttet et alment vandværk, vil indvinding fra egen brønd eller boring blive betragtet som supplerende vandforsyning, dog ikke markvanding. Anvendelse af supplerende vandforsyning til for eksempel havevanding, dyrehold eller lignende må kun ske efter tilladelse fra Skanderborg Kommune. For at sikre en fortsat udbygning af de almene vandværker giver Skanderborg Kommune normalt ikke tilladelse til supplerende vandforsyning på en ejendom, der er forsynet fra et alment vandværk, eller ejendomme der kan forsynes fra et alment vandværk på økonomisk rimelige vilkår. En undtagelse er produktionsvand til erhvervsvirksomheder, hvor vandet ikke skal have drikkevandskvalitet. I henhold til Natur- og Miljøklagenævnets tidligere kendelser bør, der gives dispensation til anlæg, der har særlig betydning for erhvervsvirksomheder herunder landbrug, til anvendelse af vand af ringere kvalitet til produktionsformål. Undtagelser kan ske i særlige tilfælde, hvis det er til gavn for grundvandsressourcen, og en konkret vurdering viser, at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne herunder andre indvindinger. Status for supplerende vandforsyning i Skanderborg Kommune: Formål Antal anlæg Forsyningsområde Dyrehold 1 Ry Vandværk Grusvask 1 Låsby Korsvej Vandværk Autovaske-anlæg 1 Galten Vandværk Varmepumpe 1 Adslev Vandværk Varmepumpe 2 Skanderborg Forsyning Renseanlæg 1 Skanderborg Forsyning Øvrige 26 4.4 Forsyningssikkerhed Ud af kommunens 46 almene vandværker har 29 vandværker samlet set en uacceptabel forsyningssikkerhed. Dette skyldes, at vandværkerne har én kildeplads og ét behandlingsanlæg, hvilket betyder, at de er sårbare overfor uheld eller forurening af kildeplads eller behandlingsanlæg. 18 vandværker har samlet set en god eller særdeles god forsyningssikkerhed. Vurderingen af det enkelte vandværks forsyningssikkerhed fremgår af stamdatabladene (se kapitel 7 side 37). Erfaringstal fra Skanderborg Kommune for perioden 2012-2015 viser, at problemer med rentvandstanke har været den mest hyppige årsag til bakteriologiske drikkevandsforureninger hos almene vandværker. I samme periode har der været to langvarige forureningshændelser på almene vandværker, hvor overfladevand er trængt ind i vandværkets eneste boring. Dette har medført vanskelige situationer, hvor vandværkerne i 23

pressede situationer har skullet tage stilling til, om det bedst kunne svare sig, at bekoste udbedringer af en ofte gammel boring, eller om det var en ny boring, kildeplads eller nødforsyning, der skulle til. Der er på nuværende tidspunkt etableret ledninger som nødforsyning mellem følgene vandværker: Forbindelsesledninger mellem almene vandværker Låsby Korsvej Vandværk og Låsby Vandværk Låsby Korsvej Vandværk og Flensted By Vandværk Låsby Korsvej Vandværk og Flensted Mark Vestre Vandværk Skovsrod Vandværk og Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Galten Vandværk og Høver Vandværk Skovby Vandværk og Herskind Vandværk (Skanderborg Forsyning) Fredensborgværket, Stillingværket, Dyrehaveværket og Gramværket (alle Skanderborg Forsyning) er indbyrdes forbundet 4.4.1 Anlæggenes kapacitet For at vurdere om de enkelte vandværker er i stand til at levere den nødvendige vandmængde i spidsbelastningssituationer, er der for hvert enkelt vandværk foretaget en beregning af vandværkets krav/evne-faktor. Krav/evne-faktoren udtrykker forholdet mellem forbrugernes forsyningskrav og vandværkets leveringsevne. Forbrugernes forsyningskrav varierer henover døgnet og henover året. Det er spidsbelastningssituationer, der er dimensionsgivende for vandforsyningen. For, at finde vandbehovet i spidsbelastningssituationen tages udgangspunkt i den oppumpede vandmængde for 2015. Derudfra beregnes vandværkets leveringskrav 2. Det dimensionsgivende vandbehov sættes i forhold til den vandmængde, som vandværket er i stand til at levere (samspil mellem indvindings-, behandlings-, lagrings- og udpumpningskapacitet). =/ Hvis krav/evne-faktoren er under 1 er der risiko for leveringsproblemer i spidsbelastningssituationer. Beregningen af krav/evne-faktoren fremgår af stamdatabladet for det enkelte vandværk (se kapitel 7 side 37). 2 Jf. Bilag 4.7 i Vandforsyningsplan 2011-2017 for Norddjurs Kommune, August 2012 (jf. www.norddjurs.dk). Beregningsmetode er baseret på DS442 af december 1988, men der anvendes opdaterede normtal. 24

Hovedparten af vandværkerne i Skanderborg kommune har en krav/evne-faktor på væsentligt over 1. 4 vandværker har en krav/evne-faktor på under 1,0, og 5 vandværker har en krav/evne-faktor på mellem 1,0 og 1,3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne krav/evne beregning baserer sig på en række antagelser om, hvorledes forbruget fordeler sig henover året og henover døgnet. Døgn og timeforbrug er altså ikke konkrete målte værdier. En lav krav/evne-faktor er en indikation på, at der kan være kapacitetsproblemer. Vandværker med en lav krav/evne-faktor, skal ved renovering og nyanlæg sikre, at vandværket har den fornødne forsyningsevne. Opsamling af data for det reelle døgn og timeforbrug vil give et mere præcist billede af, om der reelt er kapacitetsproblemer, og samtidig forbedre muligheden for korrekt dimensionering af anlægget i forbindelse med renovering eller nyanlæg. 4.5 Vandtab Vandtab opgøres som differencen mellem den udpumpede vandmængde og den solgte vandmængde. Vandtab indeholder udover det fysiske tab i jorden via lækage og utætheder på ledningsnettet også forbrug til for eksempel skylning af ledninger, brandslukning og afprøvning af brandhaner. Derudover kan der være ulovlige/ikke registrerede tilslutninger. Unøjagtige målere har også betydning for vandtabet. Her er det særlig vigtigt at være opmærksom på produktionsmålernes målenøjagtighed, der i modsætning til forbrugsmålernes målernøjagtighed ikke er reguleret i den danske lovgivning, og derfor ikke er underlagt krav om kontrol. Ifølge Naturstyrelsen er det et udbredt problem, at mange produktionsmålere er overdimensionerede eller placeret forkert 3. Forudsætningen for at begrænse vandtabet er at have overblik over det mulige vandtab. I Skanderborg Kommune fordeler de almen vandværkers vandtab sig således: Antal anlæg Opgørelse af vandtabet for 2015 7 Veldokumenteret vandtab < 3 % 4 Veldokumenteret vandtab fra 3-5 % 12 Veldokumenteret vandtab fra 5-10 % 3 Vandtab > 10 % Dokumentation af vandtabet er fejlbehæftet, enten fordi der er solgt mere vand, 10 end der er oppumpet, eller fordi differencen mellem solgt og udpumpet vandmængde er indberettet, som eget forbrug til for eksempel filterskyl. 3 Ledelsesmæssige og teknologiske metoder til reduktion af vandtab, Naturstyrelsen 2015 25

10 Vandtabet er ikke opgjort på grund af manglende indberetning af den solgte vandmængde. 4.6 Import/eksport Skanderborg Kommune grænser op til fem nabokommuner, Silkeborg, Favrskov, Aarhus, Odder og Horsens Kommune. Ejendomme nær kommunegrænsen forsynes til tider på tværs af kommunegrænsen, men størstedelen af kommunens drikkevand indvindes, behandles og distribueres indenfor kommunegrænsen. Følgende almene vandværker i Skanderborg Kommune eksporterer drikkevand over kommunegrænsen: Vandværk Gjesing Vandværk* Gl. Hylke og Brørup Vandværk Gl. Hørning Vandværk Herskind Vandværk (Skanderborg Forsyning) Skovby Vandværk Skovsrod Vandvæk Tebstrup Vandværk Virring Vandværk Voerladegård Vandværk Modtagerkommune Odder og Horsens Horsens Aarhus Favrskov Aarhus Silkeborg Horsens Aarhus Horsens Følgende almene vandværker uden for Skanderborg Kommune forsyner ejendomme i kommunen: Vandværk Laven Vandværk Sorring Vandværk Katbakke Vandværk Yding Vandværk Meklenborg Vandværk Svinsager Vandværk* Kommune Silkeborg Silkeborg Favrskov Horsens Silkeborg Aarhus *Gjesing-Svinsager Vandværk råder over to vandværker. Gjesing Vandværk ligger i Skanderborg Kommune. Svinsager Vandværk ligger i Aarhus Kommune, men leverer primært til forbrugere i Skanderborg Kommune 26

5 Fremtidig forsyningsstruktur Skanderborg Kommune ønsker med denne plan fortsat at understøtte den spredte indvindings- og forsyningsstruktur, der i dag er i kommunen. Herved sikres en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen, og påvirkningen af omgivelserne mindskes, ligesom den spredte indvindings- og forsyningsstruktur bidrager til forsyningssikkerheden, fordi en eventuel forurening af et grundvandsmagasin eller en vandforsyning kan begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere. En af forudsætningerne for at fremtidssikre den nuværende spredte struktur, er et øget samarbejde mellem vandværkerne. Skanderborg Kommune vil derfor med denne plan understøtte et øget samarbejde vandværkerne imellem. Samarbejdet kan ske på flere niveauer og kan for eksempel omfatte administrative opgaver, drifts opgaver, forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. For at understøtte et øget samarbejde er kommunen med denne plan blevet inddelt i otte hovedforsyningsområder, og vandværkerne er blevet inddelt i tre kategorier. Begge dele er gjort for at igangsætte og fremme dialog og forventningsafstemning mellem de almene vandværker. 5.1 Vandværkskategorier De almene vandværker inddeles i denne plan i tre kategorier. En væsentlig parameter i inddelingen har været vandværkernes syn på sig selv. Kandidater til gruppen vandværker under afvikling har således haft stor indflydelse på, om det er en udviklings- eller afviklingsplan, der skal skrives for det pågældende vandværk. 27

5.1.1 Områdevandværker Områdevandværker er veldrevne almene vandværker, der beskytter den nødvendige grundvandsressource, har god forsyningssikkerhed og den nødvendige kapacitet til at dække det forventede fremtidige vandbehov. 5.1.2 er er er veldrevne almene vandværker med tilstrækkelig ressource til at forsyne det nuværende forsyningsområde. Vandværket har taget aktivt stilling til, hvordan der opnås sikkerhed for den fremtidige forsyning for eksempel via grundvandsbeskyttelse, nødforsyning og/eller flere kildepladser. 5.1.3 Vandværker under afvikling Vandværker under afvikling er almene vandværker, hvor behandlingsanlæg og/eller kildeplads er i en uacceptabel stand, og hvor der er ikke er vilje til at udvikle vandværket. Disse vandværker vil ikke få tilladelse til at lave nye boringer. 5.2 Hovedforsyningsområder Skanderborg Kommune inddeles med denne vandforsyningsplan i otte hovedforsyningsområderne med 4-9 almene vandværker i hver gruppe. Områderne er blevet afgrænset ud fra geografi og topografi, men da formålet med hovedforsyningsområderne er at understøtte samarbejdet vandværkerne imellem, har tilknytningsforhold vandværkerne imellem også haft betydning. Hovedforsyningsområderne skal ikke ses som en hindring for samarbejde på tværs af hovedforsyningsområderne i hele Skanderborg Kommune, eller på tværs af kommunegrænserne. Forsyningen til hudholdningsformål sker i hovedforsyningsområderne fra følgene anlæg: Hovedforsyningsområde Almene Vandværker Fællesanlæg Enkeltindvindere Øvrige anlæg Ejer Bavnehøj 6 12 53 7 Himmelbjerget 4 24 49 2 Hørning 4 4 18 3 Galten-Skovby 9 21 97 3 Låsby 7 * 3 34 1 Ry 8 27 105 12 Skanderborg 6 27 82 12 Virring 4 2 9 6 *inklusiv ét alment distributionsanlæg 28

5.2.1 Hovedforsyningsområde Ejer Bavnehøj Området forsyner den sydlige del af Skanderborg Kommune, og gennemskæres af motorvejen E45. Der er ikke etableret ledning under motorvejen eller øvrige nødforsyningsledninger mellem vandværkerne. Tåning Vandværk etablerede i 2014 en ny boring, fordi en videoinspektion viste, at den gamle boring var i en dårlig stand. Råvandet i den nye boring havde et betazon-indhold 10 gange over grænseværdien og var desuden meget hårdt. Tåning Vandværk forsynes i dag fra den gamle boring og planlægger en ledning til Riis & Ejer fælles Vandforsyning. Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Gl. Hylke og Brørup Vandværk Hylke St. Vandværk Lyngvejens Vandværk Riis & Ejer fælles Vandforsyning Tebstrup Vandværk Tåning Vandværk Kategori (kildevæld) Områdevandværk Områdevandværk 5.2.2 Hovedforsyningsområde Himmelbjerget Området forsyner den vestlige del af Skanderborg Kommune omkring Himmelbjerget. Der er fire almene vandværker indenfor området. Vandværkerne ligger geografisk meget spredt, og har alle selvstændige ledningsnet uden forbindelse til naboforsyningerne. Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Emborg Vandværk Fuglebjerg Vandværk Glarbo Vandværk Gl. Rye Vandværk Kategori 5.2.3 Hovedforsyningsområde Hørning Området ligger i den østlige del af Skanderborg Kommune nord for Stilling-Solbjerg sø. Området gennemskæres af motorvejen E45, men Gl. Hørning Vandværk og Hørning Stationsbys Vandværk har planlagt en forbindelsesledning gennem Stationsvej via jernbanebroen. Ledningen etableres i sommeren 2016. Der er ikke øvrige nødforsyningsledninger mellem vandværkerne. 29

Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Adslev Vandværk Blegind Vandværk Gl. Hørning Vandværk Hørning Stationsbys Vandværk Kategori Områdevandværk Områdevandværk 5.2.4 Hovedforsyningsområde Galten-Skovby Området forsyner den nordøstlige del af Skanderborg Kommune og gennemskæres af Silkeborg motorvejen. Galten Vandværk har flere ledninger under motorvejen, herunder en ledning til Høver Vandværk. Derudover er der en ledning mellem Skovby- og Herskind Vandværk (Skanderborg Forsyningsvirksomhed). Det er dog kun Skovby Vandværk, der kan levere vand, da Herskind Vandværk ikke har nogen overskudskapacitet. Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Galten Vandværk Herskind Vandværk (Skanderborg Forsyning) Høver Vandværk Nr. Vissing Nordre Vandværk Sjelle Vandværk Skovby Vandværk Stjær Vandværk Storring Vandværk Søballe Vandværk Kategori Områdevandværk Områdevandværk 5.2.5 Hovedforsyningsområde Låsby Området forsyner den nordvestlige del af Skanderborg Kommune, og gennemskæres af Silkeborg motorvejen. Låsby Korsvej Vandværk har ledninger til følgende af de øvrige vandværker: Låsby-, Flensted By- og Flensted Mark Vestre Vandværk. Bestyrelserne i Thorsminde-Flensted Mark, Flensted Mark Vestre og Nr. Vissing Mark Vandværk har alle givet udtryk for, at de indenfor planperioden ønsker at blive lagt under Låsby Korsvej Vandværk. Når/hvis dette sker, kan det blive nødvendigt for Låsby Korsvej Vandværk at etablere en ny kildeplads eventuelt ved at bibeholde en af de indlemmede vandværkers kildeplads. Låsby Korsvej Vandværk har en ledning under motorvejen, men ledningsdimensionen er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig til at forsyne hele området syd for motorvejen. 30

Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Flensted By Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Låsby Vandværk Låsby Korsvej Vandværk Låsby St./Mark Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Kategori Vandværk under afvikling Områdevandværk Distributionsanlæg Vandværk under afvikling Vandværk under afvikling 5.2.6 Hovedforsyningsområde Ry Området ligger i området omkring Knudsø, Ravnsø og Vessø. Vandværkerne har alle selvstændige ledningsnet uden forbindelse til naboforsyningerne. Mulige forbindelsesledningers placering er drøftet, mest konkret mellem Ry og Svejstrup, Ry og Jaungyde, Jaungyde og Skovsrod samt Ry og Alling-Tørring. Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Alken Vandværk Alling-Tørring Vandværk Boes Vandværk Jaungyde Vandværk Ry Vandværk Skovsrod Vandværk Svejstrup Vandværk Søvejens Vandværk Kategori (kildevæld) Områdevandværk 5.2.7 Hovedforsyningsområde Skanderborg Området ligger centralt i Skanderborg Kommune og strækker sig mod vest syd for Mossø. Området gennemskæres af motorvejen E45, men Skanderborg Forsyningsvirksomhed har flere ledninger under motorvejen. Vandværkerne har alle selvstændige ledningsnet uden forbindelse til naboforsyningerne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed råder over fire indbyrdes forbundne behandlingsanlæg og 5 kildepladser. Skanderborg Forsyningsvirksomhed planlægger at nedlægge Dyrehaveværket indenfor planperioden. Samtidig arbejdes der med etablering af en ny kildeplads på Anebjerg til forsyning af Fredensborgværket,og på sigt også en ny kildeplads til Stillingværket og Herskind Vandværk (beliggende i hovedforsyningsområde Galten-Skovby). 31

Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Foerlev Vandværk Hårby Vandværk Mesing By Vandværk Mossøgård Vandværk Skanderborg Forsyningsvirksomhed Voerladegård Vandværk Kategori Områdevandværk 5.2.8 Hovedforsyningsområde Virring Området ligger i den østlige del af Skanderborg Kommune syd for Stilling-Solbjerg sø. Vandværkerne har alle selvstændige ledningsnet uden forbindelse til naboforsyningerne. Fruering Vandværk har en særlig udfordring, da prognosen tilsiger en stigning i vandbehovet på over 300 %, når den planlagte byudvikling i området er fuldt udbygget. Området består af følgende vandværker: Vandforsyning Fruering Vandværk Gjesing-Svinsager Vandværk Virring Vandværk Vitved Vandværk Kategori Områdevandværk 6 Vandforbrugets udvikling 6.1 Status for det hidtidige forbrug Udviklingen i oppumpede vandmængder er vist i tabellen nedenfor. I opgørelsen er medtaget vandforbrug til almen vandforsyning i Skanderborg Kommune. I første halvdel af halvfemserne ses et markant fald i vandforbruget. Siden 2000 har vandforbruget ligget på mellem 3,4 3,1 mio. m³ om året, med en svag faldende tendens. 32