NaturErhvervstyrelsen Att. Peter Fredslund Jensen 1. marts 2016 Høringskommentar til udkast til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde (også kaldet Modernisering Kvæg 2016) På baggrund af en god og konstruktiv samtale den 1. marts 2016 med Peter Fredslund Jensen fremsender jeg hermed på LandboSyds vegne kommentarer til udkastet til bekendtgørelsen. Følgende punkter bør præciseres i bekendtgørelsen, så der kan støttes ret på det. Det bør ikke stå i vejledningen, som der ikke kan støttes ret på. 1) Beregning af antal pladser pr. dyregruppe. Der er flere måder, hvorpå man kan beregne antallet af pladser til en dyregruppe. Det kan være en procentmæssig fordeling svarende til dyregruppen. Det kan være på baggrund af arealkravet til dyregruppen og det kan være på baggrund af alder (størrelse) af dyret. Da pladsberegningen er fuldkommen afgørende for, om et projekt får tilskud eller ej, bør det defineres under 3, hvordan pladser for hver dyregruppe defineres (beregnes) i netop denne bekendtgørelse. Dermed kan både vi (konsulent og landmand) og NaturErhvervstyrelsen støtte ret på den samme beregning. Hvis det bare står som et eksempel i vejledningen, kan hverken vi eller kontrolmyndigheden i NaturErhvervstyrelsen i et tvivlsspørgsmål eller ved en kreativ konsulent støtte ret, og dermed kan der opstå en regulær tvist om, hvilke beregning der er korrekt. Det kan vi lige så godt undgå ved, at NaturErhvervstyrelsen definerer ved lov, at i netop denne bekendtgørelse skal pladserne beregnes / defineres på dénne måde. Hvis NaturErhvervstyrelsen undlader at fastsætte definitionen af pladser direkte i bekendtgørelsen, hvordan har NaturErhvervstyrelsen så tænkt sig at tælle ved kontrol, hvor mange pladser, der er i f.eks. fællesboksarealet? Hér er én plads jo ikke lig med én boks, men derimod lig med xx pladser i den samme fællesboks. Derfor er det både i forhold til selve ensartetheden i beregningen og dermed i tilskuddet, men også i forhold til den efterfølgende kontrol nødvendigt, at definitionen af hvordan
pladser beregnes pr. enkelte dyregruppe fremgår af bekendtgørelsen, så alle (os, landmanden og NaturErhvervstyrelsen) kan støtte ret på det. 2) Hvordan sanktioneres positive overtrædelser af 10, stk. 1, punkt 1? Antagelse: NaturErhvervstyrelsen ønsker at indførte et restriktivt kontrolsystem, hvor antallet af ansøgte pladser og kapacitet skal overholdes i forhold til det realiserede projekt. Dvs., at hvis der er søgt 100 sengepladser og ét forsuringsanlæg, skal der ved kontrol kunne tælles 100 sengebåse og 1 forsuringsanlæg. Det fremgår af 10, stk. 1, punkt 1. Det betyder i praksis: Hvis der ved kontrollen kun kan tælles 98 sengebåse og 1 forsuringsanlæg, vil projektet skulle genvurderes i forhold til, om det ville have opnået tilsagn på den økonomiske effekt (fordi den økonomiske effekt er faldet i forhold til det ansøgte). Hvad sker der, hvis landmanden har opført 150 sengebåse og 1 forsuringsanlæg? Han har ikke overholdt 10, stk. 1, punkt 1, for antallet passer ikke. Men den økonomiske effekt er ved ændringen blevet bedre end den oprindeligt ansøgte. Så hvad sker dér i dette tilfælde? Landmanden har i realiteten bare snydt sig selv i ansøgningsfasen eller besluttet, at han vil holde en del af det totale projekt udenfor tilskudsprojektet. Begge dele bør ikke være strafbart, hvis man henholder sig til, at det er den økonomiske effekt, der vurderes ud fra - men han har jo i realiteten misligholdt 10, stk. 1, punkt 1. Så hvad sker der i et sådant tilfælde? Omfattes han af kapitel 11 og skal straffes eller skal der indføres en undtagelsesbestemmelse til 10, stk. 1, punkt 1? 3) Ændringsanmodninger 1 styks pr. år er for lidt I teorien kan landmanden i ovenstående tilfælde have søgt en ændringsanmodning jf. 15, stk. 1, men i praksis er dette hverken hensigtsmæssigt for NaturErhvervstyrelsen eller for landmanden. For det første risikerer NaturErhvervstyrelsen at drukne i ændringsanmodninger, hvis alle ændringer skal meddeles til NaturErhvervstyrelsen og for det andet vil et højt antal af ændringsanmodninger betyde, at den økonomiske bottom-line effekt af ALLE tilsagn vil gå op og ned i én lang kontinuerlig bølgegang. For det tredje er Styrelsen forpligtiget til at lægge offentlig tilgængeligt, hvad den økonomiske bottom-line effekt af ALLE tilsagn hele tiden er, således at vi og landmændene på forhånd før en indsendelse af en ændringsanmodning ved, om ændringen ligger indenfor eller udenfor muligheden for ændring. Det er særligt nødvendigt på grund af 15, stk. 3 om, at der maksimalt må indsendes en ændring pr. år. Nu står der godt nok budgetændring, men det vil alt andet lige kun i realiteten være i 9 ud af 10 tilfælde, når vi fremadrettet arbejder med faste priser.
Så enten er 1 ændring pr. år jf. 15, stk. 3 alt for lidt, og vi skal have adgang til at kunne indsende flere ændringsanmodninger på et projekt end 1 om året. Eller også skal der være en bagatelgrænse på, hvad der skal ansøges som ændringer til 10, stk. 1, punkt 1. 4) 3 point for en finansieringserklæring er ikke proportionalt til, at juridisk gældende dokumenter som miljøgodkendelse og byggetilladelse kun giver 2 point hver. Antagelse: Det er min opfattelse, at NaturErhvervstyrelsen ønsker at administrere 10, stk. 1, punkt 1 restriktivt. Altså at det ansøgte antal og kapacitet skal svare til det, der kan kontrolleres i virkeligheden. Hvis denne opfattelse er korrekt, fører det mig til at argumentere for, at projekter, der opnår tilskud, skal være mest muligt klar. Derfor stiller jeg forslag om, at 8, stk. 7, punkt 7 ændres fra en finansieringserklæring til en bindende bankgaranti eller en sikkerhedsstillelse. Så skal drømmeprojekter have miljøgodkendelse og byggetilladelse for at kunne søge. Dermed kan vi begrænse, hvor mange landmænd der ender i ikke at kunne overholde 10, stk. 1, punkt 1, fordi deres projekter egentlig ikke var fuldkommen helstøbte og så klar, som de burde være, da de søgte tilskuddet og dermed ender med at skulle sanktioneres efter kap. 11. Alternativt kunne man måske overveje, at en finansieringserklæring ikke medfører 3 point men et lavere antal point, f.eks. 1 eller 2 point. 5) Hvordan opfylder landmanden betingelserne i bilag 2 Under bilag 2 i bekendtgørelsen mangler der en kolonne, der viser, hvordan landmanden kan opfylde de 7 punkter. Kolonnen er fastsat i vejledningen på side 12. Det ville være rart, om den også stod i bekendtgørelsen. Dette er mest en nice to have -kommentar. 6) Fejl Under bilag 4 henvises der flere steder til se bilag. Men bilaget, der henvises til, mangler. 7) Straf og sanktion Bilag 5 indeholder en ny opgørelse af straf og alvorsvurdering. Der mangler en konkret kolonne ud for hver kategori, der beskriver, hvad der kan føre til, at en landmand flytter sig fra én kategori til en anden kategori. Det er omfattet af almindelig strafferet, at borgeren skal kunne orientere sig i, hvornår han begår noget ulovligt eller begår en forseelse, der kan føre til sanktion. Dette fremgår af bekendtgørelsens 20. Men NaturErhvervstyrelsen mangler i bekendtgørelsen at definere, hvad der udløser de forskellige flyt mellem kategori 0 bagatel og op til kategori 5.
Det skal fremgå af loven, hvornår man som borger flytter sig fra en kategori af sanktion (straf) til en anden kategori af sanktion (straf). Et eksempel: Hvis en borger kører mere end 60 % for hurtigt i forhold til den fastsatte hastighedsgrænse, frakendes han kørekortet. Det vil (formentlig?) svare til kategori 5 og/eller 4 (jeg kan ikke i praksis forstå forskellen på -100 % og intet tilsagn )? På samme måde fremgår færdselslovens klip i kørekortet -system med tilhørende lovgivning, hvor borgeren kan orientere sig i, at hvis han/hun vælger at overtræde loven og køre f.eks. 30 % for hurtigt, udløser det en sanktion i form af et klip i kørekortet. På samme måde skal vores landmænd og NaturErhvervstyrelsen altid kunne slå op i loven og orientere sig, hvornår en alvor af en forseelse medfører, at landmanden flytter kategori. Det er derfor et must, at der til bilag 5 tilføjes en kolonne, der beskriver, hvornår en overtrædelse befinder sig i kategori 5-4-3-2-1-og 0. Det er ikke nok, at det står i en vejledning eller et internt notat hos kontrolinstansen. Det skal simpelthen være fastsat ved lov, så en borger, der føler sig fejlvurderet, kan anlægge et civilt søgsmål herpå. Øvrige kommentarer De nedenstående kommentarer og spørgsmål følger punkt for punkt bekendtgørelsens paragraffer. 3, stk. 1, punkt 5. Normsatser. Fejl: Der henvises til bilag 2. Det er bilag 3. Kommentar: Der mangler stadig normtal for økologerne. Der er kun angivet normtal for de konventionelle producenter, og når det stadig er 830 driftstimer, der er gældende for, om en landmand er ansøgningsberettiget uanset, om man er konventionel eller økolog, kan vi ikke undvære økologiske normtal. 3, stk. 1, punkt 6. Nybygning vedr. pladser til flere køer. Kommentar: Der skal være en definition af, hvad pladser er under 3. Kommentar: den nye stald skal give plads til flere køer. Hvad menes der med det? Er der tale om en udvidelse af koantallet eller bare flere pladser. Hvis der bare er tale om flere pladser, betyder det så, at der må bygges uden, at der sker en udvidelse af koantallet, f.eks. i det tilfælde at landmanden af praktiske, økonomiske eller dyrevelfærdsmæssige årsager ønsker at bygge nyt til sine eksisterende dyr. 3, stk. 1, punkt 15. Tilbygning. Spørgsmål: Kan en tilbygning ikke længere være en eksisterende bygning f.eks. en lade eller en del af en eks. staldbygning, som ikke er i brug som inddrages til staldbygning? Sidste år var en tilbygning bl.a. en lade, der blev ændret til en stald. Er dette ikke længere en mulighed?
8, stk. 3 økologiske ansøgninger, der ikke opnår tilskud indenfor de afsatte 15 mio. økologiske penge, skal overføres til det tilsvarende indsatsområde og prioriteres herunder. Spørgsmål: Hvad betyder det, at økologiske ansøgninger skal prioriteres under de konventionelles indsatsområde, hvis pengene i den økologiske pulje ikke er nok til at dække alle ansøgninger under økologipuljen? Vil de økologiske for-prioriteres frem for de konventionelle ansøgninger eller får de økologiske ansøgninger bare en ekstra chance for at opnå tilskud i lige konkurrence på point og økonomisk effekt i forhold til de konventionelle? 8, stk. 6. Minimum 0,12 i økonomisk effekt. Spørgsmål: Er det bestemt, at de store projekter skal forfordeles? Beregningen viser, at antallet af pladser er afgørende for tilskud. 8, stk. 7, punkt 3 og punkt 2 ikke krav om miljøgodkendelse / byggetilladelse. Spørgsmål: Hvordan har NaturErhvervstyrelsen tænkt sig at kontrollere disse to forhold? Der er formentlig relativt nemt på nybyg og tilbyg, men på renovering er der mange forhold, der er indvirkende på, om et projekt medfører krav om miljøgodkendelse (eller anmeldelse, tillæg) eller byggetilladelse (eller anmeldelse om ændret anvendelse). 10, stk. 1, punkt 4 5,5 år fra dato for slutudbetaling Spørgsmål: Hvor kommer de 5,5 år fra? Hvorfor er det ikke kun 5 år. Er det qua forskudte regnskaber, eller hvor kommer de 5,5 år fra? 12, stk. 1 dog kan der gives tilsagn til en lavere pris end den fastsatte i bilag 1. Spørgsmål: Hvordan dokumenterer vi en lavere pris? Er det ved et tilbud? 14, stk. 1. Fejl: Der mangler en sætning., dog jf. 12, stk. 1. Den fulde sætning kommer til at hedde 14 NaturErhvervstyrelsen giver tilskud på 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter og til den faste pris, der er fastsat i bilag 1, dog jf. 12, stk. 1. Såfremt der er spørgsmål til kommentarerne, er I meget velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen LandboSyd Mie Kruuse Meineche Projekt- og Miljørådgiver Mobil: 24994271 MIM@landbosyd.dk