4 Hovedstadsområdet nær druknet

23 OKTOBER 2011 3 Hver sjette lejer uden indboforsikring Ved du, hvilken kæmperegning du kan risikere at stå med, hvis du ikke er forsikret? 4 Hovedstadsområdet nær druknet I juli i år blev hovedstadsområdet ramt af det værste skybrud i mands minde. 10 Du bestemmer næsten selv din varmeregning Der er meget, du selv kan gøre for at påvirke din varmeregning i den rigtige retning.

Leder Sommeren 2011 er gået over i historien som den anden mest regnfulde sommer i nyere tid. Desværre har det haft kedelige konsekvenser for rigtigt mange af vores lejere, der har oplevet vandskader. Ikke mindst skybruddet i begyndelsen af juli skabte mange problemer. I vores regi var næsten 300 bolig- og erhvervsejendomme i hovedstadsområdet ramt af vandskader. Vi skal nok indstille os på, at vejret bliver vildere med langt mere vand, mere vind, mere kulde og mere varme. Skybrud, regnvejr, storme, oversvømmelser, snestorme og tøbrud alt sammen noget, der belaster terræn og den bygning, du bor i. Inden for de sidste par år har vi fået flere smagsprøver på både skybrud, oversvømmelser og isnende, kolde vintre. Og igen i år slog vejret til 2. juli, hvor det voldsomme skybrud over København, blev målt til det værste i hovedstadsområdet, siden der blev indført systematiske målinger i 1955. Den samlede regning forventes at løbe op i 3 milliarder kroner. Skybruddet ramte desværre mange af de ejendomme, vi administrerer, med alvorlige gener til følge for både lejere og bygninger. Billedet var typisk oversvømmelser og vandindtrængen i tag, boliger, kældre, garager, elevatorskakte og opgange. Det er meget indgribende at få ødelagt sit indbo, men der kan tages forholdsregler. Hvis vi hjælper hinanden, kan vi forebygge og begrænse skaderne, når naturen næste gang viser tænder. Og det må vi nok forvente, at den gør. For os har det været en glædelig oplevelse at møde den store hjælpsomhed og forståelse, der har været ude på den enkelte ejendom. Lejerne har virkelig hjulpet hinanden og udvist stor samarbejdsvilje med os og vores folk. Der var tale om en katastrofesituation. I nøden står vi sammen, og det er rigtig godt at se. En stor tak skal derfor lyde fra os til de mange, der time efter time gik nede i kældrene og tømte affugtere og andet. Uden at det kan blive en trøst for de mange, der har fået bohave ødelagt, så tror jeg, at du skal være glad for, at du bor i en udlejningsejendom. Vores generelle indtryk er, at langt flere udlejningsejendomme trods alt hurtigt og mere effektiv er kommet på fode igen, end mange andelshavere og ejerlejlighedsejere, der fortsat kæmper. Dette skyldes ikke mindst, at der på udlejningsejendomme generelt er et samarbejde mellem en koordineret udlejer og lejerne og evt. beboerrepræsentationer. Oplevelserne i juli viste også, at der er et meget stort behov for at udbrede kendskabet til, hvilke forsikringer der dækker hvad. Hvad skal du sørge for som lejer, og hvad er udlejers ansvar? Det har vi derfor sat fokus på i dette nummer af Lejepladsen. Du kan også læse mere om rygning, hvor vi følger op på den artikel, vi bragte i forrige nummer. Et emne, der deler vandene, og som medførte mange reaktioner fra lejerne. Desuden kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du fx ønsker dig et nyt køkken eller badeværelse i din lejlighed. God læselyst! Iben Koch afdelingsdirektør 4 8 12 2 Leder 3 Hver sjette lejer uden indboforsikring 4 Hovedstadsområdet nær druknet 6 Forsikringsspørgsmål kommer ofte i kølvandet på uheld 8 Der går sjældent røg... 9 Der er for lejestigninger 10 Du bestemmer næsten selv din varmeregning! 12 Ønsker du et nyt køkken og/ eller badeværelse? 13 Der bygges nyt... 16 Lejertilfredshed løbende stikprøver 18 Spørgehjørnet 18 Kort nyt 2 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Hver sjette lejer uden indboforsikring Er du en af dem, der ikke har papirerne i orden og lever livet farligt? Ved du, hvilken kæmperegning du kan risikere at stå med, hvis du ikke er forsikret? Knap en femtedel af alle lejere i danske lejeboliger har ikke nogen indboforsikring. Det viser en analyse fra brancheorganisationen, Forsikring & Pension, baseret på svar fra 2.500 husstande. Økonomisk ruin Ved du, at du ikke får noget dækket, når du ikke har en indboforsikring, og: din lejlighed brænder. Du risikerer at stå uden bolig i en kortere eller længere periode, når du ikke kan blive genhuset via en forsikring, og at have mistet personlige ejendele og indbo. du har indbrud i din lejlighed og mister personlige ejendele og indbo. du kommer til at skade andre. Noget, der hurtigt kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Det er et stort problem, og vi kender desværre eksempler på, at lejerne finder ud af det på den hårde måde, hvor de står med en regning, der kan lægge deres fremtidige økonomi i ruiner. Senest i forbindelse med sommerens skybrud, hvor flere lejere fik deres private ejendele ødelagt af vand, fx i kælder- eller loftsrum. Lejere i risikozonen Analysen viser, at især lejerne er i risikozonen for pludselig at stå med en uoverskuelig regning. Hele 17% af landets mere end en million lejere har desværre ingen indboforsikring, jf. skemaet. Til sammenligning er det blot 4,4% af boligejerne, som ikke har en indboforsikring. Regionerne Hovedstaden og Nordjylland tegner sig for det største antal lejere uden indboforsikring. Samtidig viser analysen, at der er stor forskel på andelen af lejere uden indboforsikring, alt efter om de bor i etagebolig (i de store byer) eller i et plans niveau (på landet). Andelen er henholdsvis 20% og 8%. Sådan fordeler husstandene sig Oftest er der flere enlige end par, som mangler forsikring, husstande med anden oprindelse end dansk, og mange unge især under 21 år som heller ikke forsikrer sig. Blandt lejerne i kollegieboliger er således 57% uden indboforsikring. Sandsynligvis skyldes det stramme budgetter og manglende viden, samt at de unge ofte kun har få ting af værdi. Desuden kan unge under 21 år gøre brug af forældrenes indboforsikring, selv om de ikke bor hjemme. Valget er dit Dybest set er det jo dit personlige valg at tegne en indboforsikring. Dan-Ejendomme as anbefaler, at du som lejer tegner en indboforsikring, da ejendommens lovpligtige forsikringer ikke dækker dit private indbo. På siderne 6-7 kan du læse mere om, hvad en indboforsikring dækker, og hvad en ejendomsforsikring dækker. % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Andele af husstande uden indboforsikring Alle husstande Boligejere Boliglejere Kilde: Forsikring & Pension og Forbrugsundersøgelsen Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 3

Hovedstadsområdet nær druknet Sidst på dagen lørdag, den 2. juli 2011 blev hovedstadsområdet ramt af et af de værste skybrud i mands minde. Store dele af området blev på ganske kort tid oversvømmet veje og viadukter stod under vand, kloakdæksler blev skudt op, og mange kældre og ejendomme blev oversvømmet. Et helt ekstremt vejr. Næsten 300 bolig- og erhvervsejendomme, som vi administrerer, blev ramt. Alt disponibelt mandskab i gang Det helt usædvanlige vejr gjorde, at vi ikke blot kunne ringe til vores normale samarbejdspartnere i sådanne situationer de var lagt ned af henvendelser. Telefonerne hos Falck, politi og Beredskabsstyrelsen var overbelastet. Derfor iværksatte vi hurtigt en række egne tiltag og forsøgte at skaffe alt det specialudstyr, som overhovedet var muligt i form af vandsugere, pumper og affugtere, som vi købte, lejede eller lånte hos underentreprenører og samarbejdspartnere. Hurtig information Den umiddelbare afhjælpning på ejendommene var selvfølgelig vigtigst, men derudover måtte der hurtigt information ud til lejerne. Vi udarbejdede en oversigt, som viste de berørte ejendomme, hvilke skader, der var konstateret, og hvornår udbedring kunne forventes. Oversigten blev lagt på vores hjemmeside og blev løbende opdateret, så den enkelte lejer kunne følge med i og se status på konkrete sager. Desuden blev der hængt opslag op i ejendommene med relevante kontaktdata, ligesom berørte lejere kunne finde gode råd på vores hjemmeside. Indsatsen blev prioriteret Skaderne og disses omfang blev som nævnt registreret, efterhånden som de indløb. På den måde kunne vi løbende 4 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Vores mange viceværter ydede i dagene efter skybruddet et uvurderligt flot stykke arbejde, hvor de arbejdede på højtryk med løbende at tømme de opstillede affugtere, tale med lejere og samarbejdspartnere. De fortjener stor anerkendelse. Lars Hay Schmidt, afdelingschef, Drift & Vedligeholdelse i Dan-Ejendomme as Så voldsomt var skybruddet den 2. juli 2011 En foreløbig gennemgang af DMI og Spildevandskomiteens målinger af nedbørsmængden i det meteorologiske døgn over Storkøbenhavn viser, at skybruddet over København den 2. juli 2011 gav den højest målte værdi på 135,4 millimeter i de seneste 55 år. danne os et overblik, så vi hele tiden bedst muligt kunne vurdere og prioritere indsatsen og iværksætte en række tiltag for at hjælpe lejerne og minimere skaderne i de berørte ejendomme. Hvad skadernes omfang angår, har de været af en karakter, som vi stadig har svært ved at forstå. Kældre, elevatorskakte og fyrrum har været ramt i store dele af området. Lavtliggende erhvervsområder, fx kælderforretninger, blev også ramt i mange tilfælde. Yderligere blev mange lejligheder ramt efter nedsivning af vand fra tage. Desværre har det vist sig, at nogle af skaderne var så omfattende, at de i skrivende stund endnu ikke er fuldt afhjulpet. Vi har naturligvis stor medfølelse med de mange lejere, der har haft gener som følge af skybruddet. Derfor er vi meget glade for den store forståelse, vi har mødt fra de berørte lejere. Den ånd og det samarbejde, der er udvist på rigtigt mange ejendomme over for os og vores viceværter, har været fantastisk at opleve. Mange af vores lejere har udvist stor samarbejdsvilje og hjulpet godt til med oprydningen efter skybruddet. Tusinde tak. Og hvad er status nu Næsten 300 af de ejendomme, vi administrerer, blev ramt af skybruddet. Det største antal skader cirka 189 relaterede sig til kælderarealerne, hvor indtrængende vand har beskadiget døre, vægge, gulve mv. og enkelte varmecentraler. Ligeledes registrerede vi cirka 25 tagskader, hvor blandt andet lofterne i de øverste lejligheder var blevet vandskadet. Ved redaktionens afslutning er status, at både mindre og større skader er i fuld gang med at blive udbedret. De fleste ejendomme har stadig arbejdende affugtere stående. De samlede omkostninger forventes at løbe op i adskillige millioner. Skybruddet gav ikke blot den højeste mængde nedbør over 24 timer. Det gav også de højest målte intensiteter i området nogensinde. På DMI s målestation i København blev intensiteten målt til cirka tre millimeter per minut opgjort over et fast ti minutters interval. Kilde: DMI Læs mere Vær forberedt på en lignende situation læs om forsikringer på siderne 6 og 7. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 5

Forsikringsspørgsmål kommer ofte i kølvandet på uheld Når skadernes omfang er ved at være opgjort, melder spørgsmålet sig om, hvem der skal dække hvad. Specielt bliver det relevant for den enkelte lejer, da fx et skybrud ofte forårsager omfattende vand- og materielskade på bygning og privat indbo, samt på parkerede biler og cykler på ejendommens fællesareal. Derfor har vi bedt forsikringsekspert, Poul Ørum, direktør og partner i forsikringsmæglerfirmaet Willis, ridse op, hvad en ejendomsforsikring og en indboforsikring dækker. Af Poul Ørum, direktør og partner, Willis I/S, poe@willis.dk Sådan tegner du en indboforsikring Alle danske selskaber kan give tilbud via internettet. Er du usikker, kan du ringe til et selskab og tale med en assurandør. De billigste selskaber har normalt ikke konsulenter, der kommer ud til dig så har du spørgsmål, klares de pr. telefon eller mail. Ofte kan man som medlem af en fagforening, en interesseorganisation, en sportsforening eller lignende tegne en indboforsikring med rabat. Spørg i din omgangkreds eller søg på nettet. Omkostningerne for en sædvanlig indboforsikring bør kunne holde sig under 2.000 kr. pr. år. Normalt er vandskade i bygningen efter skybrud omfattet af ejendommens bygningsforsikring og lejernes indboforsikringer, men der kan være enkelte undtagelser i en police, ligesom der kan være begrænsninger i beløbene. Det dækker en ejendomsforsikring En tommelfingerregel er, at ejendommens bygningsforsikring kun dækker skader på selve ejendommen og ikke på lejerens indbo, bil eller lignende. Forsikringen dækker typisk vand- og følgeskader efter skybrud på selve ejendommen. Belægninger i gårde, haveanlæg mv. er ikke dækket. Opstigende kloakvand og oversvømmelse af bygningen i jordniveau er dækket. Skader, som følge af vand, der trænger ind gennem sprækker og utætheder, er ikke dækket. Privat indbo er ikke udlejers ansvar og dækkes ikke af ejendomsforsikringen. Det dækker en indboforsikring Sker der skade på dine private ejendele, fx i forbindelse med et skybrud, kan du således ikke søge erstatning hos ejendommens bygningsforsikring. Du skal selv sørge for at forsikre dit indbo. Derfor: Tegn en indboforsikring. Er skaden så slem, at du skal genhuses, er der forskellige regler, der gælder alt efter, om din indboforsikring omfatter genhusningsdækning eller ej. Har du en indboforsikring med genhusningsdækning, er det som hovedregel dit eget forsikringsselskab, der skal stå for genhusningen. Indboforsikringens dækningsgrad kan dog være betinget af, Som udlejers repræsentant skal vi blandt andet sørge for at vedligeholde ejendommen forsvarligt. Det vil sige, at vi har pligt til at sikre, at alle ejendommens indretninger, afløb og installationer holdes i god og brugbar stand. Det er et ansvar, vi tager alvorligt. Gennem den løbende vedligeholdelse af de ejendomme, vi administrerer, sikrer vi at de lovmæssige krav opfyldes. Claus Møller Rasmussen, teknisk direktør i Dan-Ejendomme as 6 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Som lejer og som forsikringstager skal du afværge og begrænse en skade i at opstå eller brede sig. Det gælder uanset, om det er en skade på dine ejendele eller på ejendommen, du bor i. Det kan fx betyde, at du ved en vandskade sætter en spand dér, hvor vandet kommer ind, flytter ting væk, tørrer op, eller hvad der nu kan begrænse skaden i situationen. Iben Koch, afdelingsdirektør i Dan-Ejendomme as at der er sket skade på dit indbo. Det er væsentligt at huske, at udlejer ikke er forpligtet til at genhuse lejere, der ikke har en indboforsikring. Dan-Ejendomme as har tegnet en forsikringsdækning for den type af sager på nogle af de ejendomme, selskabet administrerer, og kan derfor tilbyde genhusning ved dækningsberettigede skader, dog under andre omstændigheder end ved privat genhusning. Erstatning af privat indbo kan kun blive dækket af egen indboforsikring, så det er en god ide at tegne en indboforsikring med genhusningsdækning. Hvilke genstande er omfattet af indboforsikringen? Alt indbo er dækket, dog skal du være opmærksom på, at nogle indbogenstande er begrænset i dækning med en lavere sum. Det kan fx være guld- og sølvting, hvor der er fastsat et maksimum på et givent beløb. Hertil kan du tegne tilvalgsdækninger, der blandt andet omfatter el-, glas- og kummeog cykelskader. Gennemgå dine forsikringer Det er en god ide fra tid til anden at gennemgå dine forsikringer med en konsulent fra dit forsikringsselskab. Måske har du købt et nyt fladskærms tv, så forsikringssummen på indboforsikringen skal sættes op, eller du har nu to cykler i stedet for én. Er du i tvivl om, hvad din indboforsikring dækker, så kontakt forsikringsselskabet, for det er ærgeligt først at finde ud af, at man ikke er dækket, når skaden er sket. Hvilke typer skader dækker indboforsikringen? Artiklen levner ikke plads til at liste alle typer af skader, men fx dækkes skader som: Opstigning af grund- og kloakvand som følge af voldsomt sky- eller tøbrud. Brand og lynnedslag. Eksplosion. Rimelige merudgifter i forbindelse med genhusning og opmagasinering i forbindelse med dækningsberettiget skade. Indbrudstyveri. Udsivning af vand fra skjulte rørinstallationer. Brand, svidning, smeltning eller forkulning af vasketøj, som følge af teknisk/mekanisk svigt i vaskemaskine. Vær opmærksom på, at betingelserne indeholder en række undtagelser, som der skal tages højde for i forhold til dækningseksemplerne. En indboforsikring vil normalt have en mindre selvrisiko. Hvem kan dækkes? Forsikringstageren med husstand og fastboende medhjælp i husholdningen. Ugifte børn af et medlem af husstanden. Er børnene under 21 år, og bor uden for hjemmet (de skal bo alene), er de også dækket. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 7

Der går sjældent røg... I seneste nummer af Lejepladsen bragte vi artiklen Rygning på retur og hvad så?. Den beskrev blandt andet, hvordan man som ryger selv kan være med til at begrænse generne ved rygning. Det var uden sidestykke den artikel, som gav anledning til flest reaktioner fra læserne. Vi er glade for, at vi har ramt et emne, der optager mange lejere, og vi takker for de mange spørgsmål, kommentarer og forslag til ændret adfærd, som vi har modtaget. Vi benytter her lejligheden til i generel form at besvare og viderebringe nogle væsentlige synspunkter fra vores læsere. Af Morten Østrup Møller, juridisk direktør, Dan-Ejendomme as, mom@dan-ejendomme.dk Gælder rygeloven ikke i udlejningsejendomme? Vi opfordrede i artiklen til, at lejerne selv tager initiativ til at gøre ejendommenes fællesarealer røgfrie gennem ændringer i de bestående husordner. Flere har i den anledning henvendt sig for at høre, om det overhovedet er nødvendigt med sådanne ændringer i husordenen, når man har rygeloven, der forbyder rygning indendørs i det offentlige rum. viceværterne har Dan-Ejendomme as allerede for flere år siden indført rygeforbud både på fællesarealer og viceværtkontorer. på arbejde og privat afvikler sin last udendørs. Det kan aflyse mange unødvendige konflikter, hvis rygerne tager hensynsfuldheden med uden for, fx: Så rygning ikke finder sted lige uden for hoveddøren. Selv sørger for at fjerne cigaretskod. Undlader at lade cigaretten ligge og ose på altanen. Vi synes, at lejerne sender et godt signal til hinanden, hvis rygerestriktionerne vedtages lokalt blandt ejendommens lejere. Og skal vi samtidig lade blikket hvile lidt på juraen, så er det mere end tvivlsomt, om rygeloven finder anvendelse i private udlejningsejendomme. Det skyldes, at rygeloven kun gælder, hvor offentligheden har almindelig adgang, og altså ikke for en privat udlejningsejendom, hvor adgangen er forbeholdt lejerne, deres gæster, udlejer og få andre i relevant ærinde. Det er derfor rigtigt godt, hvis de nødvendige rygerestriktioner bliver indføjet i den enkelte ejendoms husorden. For Vis hensyn når røgen rykker udendørs I takt med at rygerne bliver færre, og sundhedsskaderne ved rygning er erkendt af de fleste, er det blevet almindeligt, at den hensynsfulde ryger både Hvornår kommer de røgfrie ejendomme? De fuldstændigt røgfrie ejendomme, hvor der hverken må ryges på fællesarealer, udendørs eller i de enkelte lejligheder, er på vej. Der er allerede en håndfuld eksempler på, at almene boligselskaber og private udlejere fra byggeriets opførsel vælger at gøre ejendommen fuldstændig røgfri. På den måde får lejerne klar besked om forholdene, allerede inden de underskriver lejekontrakten. De sparsomme erfaringer med røgfrie ejendomme har været positive, så du kan roligt forvente, at der kommer flere af den slags ejendomme fremover. 8 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Derfor kan din leje stige September er den måned, hvor vi varsler ændringer i den omkostningsbestemte leje. Den omkostningsbestemte leje er den del af lejen, som er beregnet ud fra ejendommens driftsudgifter. Af René Larsen, afdelingsdirektør, Dan-Ejendomme as, rla@dan-ejendomme.dk Ejendommens driftsudgifter består af skatter, afgifter, forsikringspræmier, serviceabonnementer, viceværtudgifter, udgifter til trappevask og anden renholdelse, administration mv. Endvidere kan udlejer beregne sig et afkast efter særlige regler, beregnet ud fra ejendommens opførelsestidspunkt. Stiger udgifterne, kan udlejer varsle en ændring i lejen til dækning af stigningen. Det er ikke alle udgifter i forbindelse med ejendommen, som kan medregnes. Udgifter til fx annoncering, lejetab, revision, rådgivning til udlejer, finansiering mv. kan ikke medregnes, men skal afholdes af udlejer. Udgifter til ejendommens løbende vedligeholdelse kan heller ikke medregnes i den omkostningsbestemte leje. Til gengæld kan udlejer til dækning af sine vedligeholdelsesudgifter beregne hensættelser til vedligeholdelse som et beløb pr. m 2 ( 18 og 18b-hensættelser). Udlejer skal så føre regnskab over for beboerrepræsentationen/lejerne over hensættelser og udgifter. Det, som i daglig tale kaldes ejendommens vedligeholdelsesregnskab. Er alle lejere omfattet af omkostningsbestemt leje? Nej. Hovedparten af vores lejere er omfattet, men bor du fx i en ejendom opført efter 1991, i en ejendom med seks eller færre lejligheder, i et ombygget erhvervslejemål, eller ligger ejendommen, du bor i, i en af de få kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke er gældende, så gælder der andre regler. Hvordan foregår varslingen? I de fleste af de ejendomme, vi administrerer, er der heldigvis etableret en beboerrepræsentation. Inden varslingen skal vi sende grundlaget for varslingen til beboerrepræsentationen. Det vil sige det budget, der ligger til grund for stigningen, sammen med kopi af bilag, der dokumenterer de enkelte poster. Endvidere skal beboerrepræsentationen have en række oplysninger, blandt andet en kopi af vedligeholdelsesregnskabet. Ligeledes skal udlejer inden varslingen indkalde beboerrepræsentationen til et møde om stigningen. Desværre kommer en række oplysninger, som vi skal bruge til udarbejdelsen af materialet, ret sent til os. Det gælder fx normtal for administration, oplysning om stigninger i forsikringer og serviceabonnementer mv. Derfor indkaldes beboerrepræsentationerne ofte med meget kort varsel. Det er dog muligt at vente med at afholde mødet til efter, at varslingerne er sendt, blot der har været indkaldt til møde forinden. Det aftaler vi hen ad vejen med vores mange beboerrepræsentationer. Efter udsendelsen af materialet til beboerrepræsentationen og indbydelsen til møde kan vi foretage varslingen over for den enkelte lejer. Varslingen sker tre måneder inden forhøjelsen, der typisk træder i kraft den 1. januar. Er der ingen beboerrepræsentation i ejendommen, sker varslingen umiddelbart over for den enkelte lejer. Særlige regler Der knytter sig en lang række særlige regler til varslingen af omkostningsbestemt leje, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Det gælder fx fordelingen af stigningen mellem bolig- og erhvervsareal, fordelingen af stigningen mellem lejerne, beregning af hensættelsesbeløb til vedligeholdelse, beregningen af afkastet mv. Vi forsøger at gøre opmærksom på de særlige forhold, der måtte knytte sig til den enkelte ejendom, når vi sender materialet til beboerrepræsentationen. Der gælder også en række særlige indsigelsesbestemmelser. Dem skal vi udtrykkeligt gøre opmærksom på, når vi sender materialet frem til beboerrepræsentationen, og når vi sender varslingen til lejeren. Gøres der indsigelse mod varslingen, og kan vi ikke blive enige med beboerrepræsentationen om den omkostningsbestemte leje, skal udlejer indbringe sagen for huslejenævnet, som afgør tvisten. Hvad nu, hvis udgifterne ikke stiger? Stiger udgifterne ikke, varsler vi ikke en ny omkostningsbestemt leje, men foretager alene en regulering af satserne af hensættelser til vedligeholdelse. Disse reguleres årligt i takt med prisudviklingen, men for at de kan træde i kraft, skal de formelt varsles over for lejerne. Alle lejere, som bor i lejemål, der er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje, vil derfor som minimum modtage en varsling af stigningen i hensættelser til vedligeholdelse. Få mere at vide Reglerne om omkostningsbestemt leje er nogle af de mest komplicerede i lejelovgivningen. På www.dan-ejendomme.dk kan du hente mere information, ligesom du kan downloade vores servicevejledning ÆNDRING AF LEJEN. Du kan også få hjælp hos en anerkendt lejerorganisation til at gennemgå din omkostningsbestemte lejevarsling. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 9

Du bestemmer næsten selv din varmeregning! Postulatet i overskriften er måske lidt friskt, nærmest sådan lige fra hoften, men der er rigtigt meget, du selv kan gøre for at påvirke din kommende varmeregning i den rigtige retning. Se og efterlev de få, men vigtige huskeregler, der er nævnt her. Af Erik W. Bundesen, regionsdirektør, Dan-Ejendomme as, ewb@dan-ejendomme.dk Selv om du er en del af et fællesskab, når du bor i en lejlighed i en etageejendom, er det vigtigt, at du er opmærksom på dit varmeforbrug for du kan selv gøre noget! Du betaler, som bekendt, hver måned et acontobeløb til din varmeregning og sparer således op til den dag, du får slutafregningen fra os. Kolde vintre koster Fyringssæsonen 2009/2010 var den koldeste og dyreste i mands minde, 2010/ 2011 kun marginalt billigere, og hvordan 2011/2012 bliver, ved vi endnu ikke. I fyringssæsonen 2009/2010 var graddagetallet 2977 mere end 20% koldere end året før. Den billigst mulige regning Vi kan grundlæggende ikke ændre de klimatiske forudsætninger, der bestemmer, om vi får en varm eller kold fyringssæson, men du kan gøre rigtigt meget for at udnytte varmen bedst muligt i din lejlighed og dermed sikre, at du får den billigst mulige varmeregning. Din varmeregning indeholder også udgiften til det varmeforbrug, der bruges til opvarmning af dit varme vand og energiudgiften hertil udgør ofte cirka 30% af din varmeregning. Selv om en del af din varmeregning er faste omkostninger, vil det altid kunne betale sig at spare på det variable forbrug. Husk de gode råd: For hver grad du hæver din temperatur i lejligheden, stiger varmeforbruget med 5%. En stuetemperatur på 20-22 C er normalt passende. Sørg for, at alle radiatorer i lejligheden anvendes, og at de ikke dækkes til. Det er en god ide at holde mindst 15 C i alle rum, ellers kan der opstå kondens på vægge, bag møbler og lignende. Når du lufter ud, så om muligt skab gennemtræk i lejligheden i fem til seks minutter. Luk for termostatventilerne, når du lufter ud og husk, at lukke dem op igen, stille og roligt. Returrøret og det nederste af en radiator skal føles koldt eller lunkent så udnytter du varmen rigtigt og godt. Lad være med at tørre tøj på radiatoren. Skru ned for varmen om natten. 10 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

20 C 17 C Gennemsnitstemperatur, pr. måned Graddage (pr. måned) forskellen på udetemperatur og 17 C, når udetemperaturen er under 17 C. Graddagetallet i fyringssæson 2010/2011 var 2853. Graddagetallet i fyringssæson 2009/2010 var 2977. Graddagetallet i normalåret 1941 1980 var 2906. Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Graddagetallet beregnes af DMI og er baseret på målinger flere steder i Danmark. Graddagetallet Graddage er et simpelt, men alligevel brugbart mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der skal bruges til opvarmning af en bygning. Graddagetallet er dermed en sum af, hvor koldt har det været. En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur på 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Fx giver en udetemperatur på -5 C 22 graddage, og +2 C giver 15 graddage. I øvrigt regner man med, at opvarmningen fra 17 C til fx 20 C kommer fra gratisvarmen fra lamper, hårde hvidevarer, personer mv. Det gavner miljøet og din økonomi, når du sparer på varmen Selv om du sparer på varmen, er det vigtigt at sørge for en ordentlig udluftning og ventilation af din bolig. En gennemsnitsfamilie producerer dagligt cirka 15 liter vand i form af vanddamp, og vanddampen skal ud af boligen hver dag. Ændring af a conto varmebetaling I forbindelse med opgørelse af varmeregnskabet vurderer og fastsætter vi det beløb, vi opkræver dig i acontovarme for de kommende varmeregnskabsår. Ønsker du at øge din acontobetaling fx for at undgå en efterregning så kontakt os. Ring eller mail og oplys meget gerne dit kundenummer, der fremgår af vores opkrævninger. Læs mere... Download servicevejledningen SUNDT MILJØ I BOLIGEN på www.dan.ejendomme.dk/servicevejledninger og få flere råd til, hvordan du selv kan skabe gode rammer for et sundt miljø i din bolig. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 11

Ønsker du et nyt køkken og/eller badeværelse? I seneste nummer af Lejepladsen kunne du læse, hvordan en totalmodernisering foregår trin for trin. Vi lovede at komme med gode råd om dine rettigheder og pligter, når/hvis du ønsker at få udført en delmodernisering af din lejlighed. Dem kan du læse her. Af Per Rønn Andreasen, projektleder, Dan-Ejendomme as, pra@dan-ejendomme.dk Lejelovgivningen indeholder i dag regler, der motiverer udlejere til både at modernisere boliger og sikre en generel vedligeholdelsestilstand på ejendommen. Det er samfundsmæssigt vigtigt, at der er bestemmelser i lejelovgivningen, der gør det attraktivt for udlejer at gennemføre moderniseringer, så boligerne til stadighed er moderne og tidssvarende til glæde for lejerne. Hvad indeholder en delmodernisering? I modsætning til totalmodernisering, hvor hele lejligheden istandsættes fra ende til anden, omfatter delmodernisering som ordet antyder en mindre omfattende og dermed knap så dyr modernisering af lejligheden. En delmodernisering omfatter typisk køkken og/eller badeværelse. En modernisering med opsætning af enten nyt køkken eller nyt bad resulterer i en lejeforhøjelse på gennemsnitligt 1.100 kr. pr. måned. Som oftest foregår en delmodernisering, når en lejlighed bliver ledig. Men der er dog også mulighed for at få en delmodernisering, mens du bor i lejligheden. Dette forudsætter normalt, at du selv ønsker det. Hvilke krav er der til en delmodernisering? Du skal være opmærksom på, at udlejer i forbindelse med en delmodernisering kan stille forskellige krav. Det kan fx være krav om, at der skal være granitbordplader i køkkenet, eller lågerne skal have en speciel farve. Derfor opfordrer vi til hvis du vil vide mere om delmoderniseringer at du kontakter os, så du kan få at vide, hvad der gælder for netop din ejendom. Læs mere Du kan læse mere om delmodernisering i vores servicevejledning ÆNDRING AF LEJEN, som du finder på www.dan-ejendomme.dk/ servicevejledninger Sådan gør du Ønsker du fx et nyt køkken eller et nyt badeværelse, er der ofte mulighed for, at udlejer kan udføre arbejdet og finansiere udgifterne mod en lejeforhøjelse. Ønsker du, at udlejer skal stå for en delmodernisering af din lejlighed, vil fremgangsmåden typisk være følgende: Som det første kontakter du din ejendomsadministrator, der kan være behjælpelig med at svare på praktiske spørgsmål, herunder give dig en fornemmelse af, hvor stor lejeforhøjelsen bliver. Herefter modtager du en skriftlig bekræftelse på, at du ønsker en delmodernisering. Den skal du underskrive og sende retur til os, så vi ved, at du er oprigtigt interesseret i at få moderniseret din lejlighed. Ejendommens byggesagkyndige projektleder gennemgår moderniseringsønsket. Omfang og muligheder fastlægges, og projektlederen vurderer, om moderniseringen kan gen- nemføres. Herefter gennemgår projektlederen din lejlighed og udarbejder et byggebudget. På grundlag af byggebudgettet udarbejdes den endelige aftale om moderniseringens omfang og størrelsen af lejeforhøjelsen. Når aftalen er underskrevet, kan moderniseringsarbejdet begynde. Projektlederen fortæller dig, hvad der skal ske, og hvor lang tid byggearbejdet forventes at vare. 12 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Der bygges nyt Flere af de professionelle investorer opfører nye boliger blandt andet drevet af den store efterspørgsel, der er efter lejeboliger i disse år. Både PensionDanmark, FSP Pension, Lærernes Pension og PKA er blandt disse. Grænsebrydende boliger med enestående beliggenhed PensionDanmark investerer nu 200 mio. kr. i byggeriet af 111 nye boliger på Vejle Havn. Byggeriet bliver på samlet 11.000 m 2, og de første lejere ventes at kunne flytte ind om halvandet år. Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V), ser frem til at få sat gang i udviklingen af det eftertragtede havneområde. Vi går målrettet efter høj kvalitet og god beliggenhed i vores ejendomsinvesteringer, så vi kan sikre et stabilt og godt afkast til medlemmerne. Det lever investeringen i Vejle fuldt ud op til, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme. PensionDanmark købte grunden af Vejle Kommune i december 2010, og her lyder der optimistiske toner fra Arne Sigtenbjerggaard: Vi er meget glade for, at PensionDanmark nu er klar til at gå i gang med at bygge 111 boliger på Vejle Lystbådehavn. Med byggeriet er vi et skridt nærmere realiseringen af de meget visionære planer for lystbådehavnen Totalentreprenør på byggeriet i Vejle er E. Pihl og Søn A.S. Under byggeriet vil der være særligt fokus på sikkerhed og kvalitet. Byggeriet sættes i gang i december i år, og de første lejere forventes som nævnt at kunne flytte ind i første halvår 2013. Medlemmer af PensionDanmark har fortrinsret til boligerne. Om PensionDanmark PensionDanmark forventer at investere 1-2 mia. kr. om året i nye bolig-, erhvervs- og retailejendomme over de næste fem år og tilsvarende beløb i infrastruktur og energianlæg. PensionDanmark har i dag ejendomme for godt 8 mia. kr. Læs mere på www.pension.dk >> Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 13

Unikt boligprojekt i det idylliske Skåde Bakker FSP Pension og Lærernes Pension har besluttet at investere tilsammen knap 400 mio. kr. i et nyt boligbyggeri, Emiliedalen, i Skåde Bakker ved Aarhus. På den store teglværksgrund i den sydlige udkant af Aarhus tog FSP Pension og Lærernes Pension i slutningen af 2010 det første spadestik på det unikke byggeprojekt, Emiliedalen. Med en fortid som lergrav er terrænet, der varierer med markante skrænter, kuperinger og flade planer, tænkt ind i byggeriet og sammen med en eksisterende sø skaber området kreative og spændende rammer for boligerne. Bebyggelsen består af 157 boliger. For FSP Pensions vedkommende er der tale om 24 rækkehuse, 26 lejligheder og 17 rækkevillaer, mens Lærernes Pension opfører 78 lejligheder og 12 rækkehuse. De er alle i to plan på cirka 130 m 2, mens lejlighederne varierer fra 75 til 98 m 2. De 17 eksklusive rækkevillaer er 180 190 m 2 inkl. kælder. Arkitektonisk er stilen med hvide bygninger og med karakteristiske zinkbeklædte ovenlysindtag en moderne fortolkning af den eksisterende bebyggelse i Skåde-området. Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema og opføres af KPC Herning A/S. Derudover deler bebyggelsen fælleshus med plads til 48 gæster med et nærliggende boligområde. Det forventes, at lejlighederne er klar til indflytning april 2012 og rækkehuse samt rækkevillaer medio juni 2012. Vil du vide mere om udlejning af boligerne, henviser vi til Nybolig Aarhus, Bjarke Ankjær, tlf. 86 12 33 44 / baj@nybolig.dk. Bemærk, at de to pensionskassers medlemmer får fortrinsret til at leje sig ind i byggeriet. Læs mere om Emiliedalen på www.fsp.dk og www.lppension.dk 14 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Kompromisløse kvalitetsboliger med Lyngby Sø som nabo PKA investerede i sommeren 2010 godt 325 mio. kr. i det spændende boligprojekt, Lyngby Søpark, der blev igangsat 3. kvartal 2010. Nu godt et år efter har der netop været holdt rejsegilde, og boligerne forventes leveret successivt fra efteråret 2011 til foråret 2012. Lyngby Søpark er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og i udviklingen har der blandt andet været stort fokus på at designe fremtidsorienterede kvalitetsboliger med gode udsigts- og lysforhold. Der er tale om en meget spændende arkitekttur, der netop udnytter den unikke beliggenhed med udsigt over Lyngby Sø. Derudover er der fra arkitekternes side lagt vægt på, at byggeriet ikke kun skal være flot lige her og nu, men gerne må blive smukkere med årene, hvor de gedigne materialer ældes med ynde. Bebyggelsen består af i alt 172 boliger, der er fordelt på 9 blokke. 42 af boligerne blev i 2009 opført som ejerboliger, og de resterende 130 boliger opføres af PKA som lejeboliger. Boligerne varierer i størrelser fra 88 til 120 m 2. Med en beliggenhed helt ned til Lyngby Sø, med Baadfarten og Lyngby Hovedgade og med et utal af forretninger i gåafstand, er beliggenheden unik. Alle lejlighederne er store og lyse med store sydvestvendte altaner oven i købet har mange lejligheder udsigt over Lyngby Sø. Alle lejligheder er lyse og rummelige, og de store vinduespartier giver et flot lysindfald og en fornemmelse af, at naturen er inviteret med indenfor. PKA har gennem mange år været en af de store aktører på boligudlejningsmarkedet, da disse investeringer bidrager til sikring af et stabilt og attraktivt afkast af vores medlemmers pensionsopsparinger. Derfor er vi også fortsat på udkig efter nye boligprojekter, da vi vurderer, at markedet aktuelt indeholder flere gode investeringsmuligheder for pensionskasserne. Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA I de sidste to år har PKA igangsat eller færdiggjort boligejendomme med over 300 lejligheder til en samlet værdi af 750 mio. kr. i Ølstykke, Søborg, Valby, Viby (ved Aarhus) og Lyngby. Vil du vide mere om udlejning af boligerne, eller ønsker du en fremvisning, kan du kontakte home, tlf. 45 93 24 44. Bemærk at PKA s medlemmer har fortrinsret til at leje sig ind i byggeriet. Læs mere om Lyngby Søpark på www.lyngbysoepark.dk Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 15

Lejertilfredshed løbende stikprøver I forrige nummer af Lejepladsen beskrev vi under overskriften Dét er også god kvalitet!, hvordan vi med jævne mellemrum gennemfører lejertilfredsundersøgelser på ejendommene. Det gør vi for at blive klogere på, hvad vores lejere mener her og nu. Af Iben Koch, afdelingsdirektør, Dan-Ejendomme as, iko@dan-ejendomme.dk Dan-Ejendomme as administrerer ejendomme på vegne af professionelle investorer. Forholdet mellem os og ejendommens investor er bestemt af de samarbejdsaftaler, der er indgået. En del af aftaleforholdet er, hvilke ydelser vi skal levere også over for de lejere, der bor i de ejendomme, investoren ejer. Vi skal derfor yde den service, der er aftalt med den enkelte investor under hensyntagen til de lejekontrakter, der er indgået, og de rammer, som lovgivningen giver os. Vi har imidlertid også et ønske om at forventningsafstemme mellem os og vores kunders kunder altså jer lejere. Det handler om at finde den rette balance mellem, hvad lejerne ønsker, og hvad der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvilke servicer der kan tilbydes. Vi får jævnligt feedback på mange forskellige måder i det daglige får vi ros, får vi ris er der ingen, få eller mange klager er det over viceværten, ejendomsadministratoren eller andre og så videre og så videre. Med jævne mellemrum gennemfører vi lejertilfredshedsundersøgelser, hvor vi får mulighed for at spørge alle lejere i en ejendom på én gang om, hvad de mener. Vi bruger undersøgelserne til at danne os et samlet overblik over, hvor vi kan blive bedre, hvor der er særlige indsatsområder, vi skal have fokus på, hvor der er problemer, vi ikke har set og meget andet. I den feedback vi altid giver til samtlige lejere, får vi også mulighed for at fortælle, hvad I lejere berettiget kan forvente af os. Undersøgelserne giver også ejendommens investor værdifuldt input, idet investoren får en ide om, hvad lejerne mener om ejendommen og om de lejligheder, der lejes ud. Dette suppleres naturligvis med data om fraflytningsprocenter, efterspørgslen efter de specifikke ejendomme osv. Investoren har naturligvis et ønske om, at ejendommene er efterspurgte og attraktive. Hvad måler vi? Lejertilfredshedsundersøgelser sker typisk ved, at vi udvælger et antal ejendomme det vil sige et udsnit af større og mindre ejendomme, nyere og ældre ejendomme samt provinsejendomme og ejendomme i hovedstaden. Som beskrevet i forrige nummer af Lejepladsen spørger vi til fire hovedområder boligen, ejendommen, viceværtsservicen og Dan-Ejendomme as. Under hvert hovedområde er der en række spørgsmål, og samtidig er der mulighed for, at du kan komme med kommentarer, ligesom du kan bede om at blive kontaktet efterfølgende. Vi samler herefter op på konklusionerne, og alle lejere, der har bedt om det, kontaktes. Der udfærdiges typisk et kort notat om konklusionerne, der sendes til samtlige lejere i de berørte ejendomme, ligesom investoren orienteres. I andre tilfælde aftaler vi med en investor, at der laves en måling på alle dennes ejendomme. Vores erfaringer med undersøgelserne Vi har gennemført lejertilfredshedsundersøgelser siden 1994. Erfaringsmæssigt ønsker 50-60% af lejerne at deltage i undersøgelserne, og generelt ser vi højere svarprocenter på ejendomme i provinsen end i hovedstaden. Vi hører som regel fra dem, der har noget på hjertet. De fleste lejere vælger kun at svare på nogle af spørgsmålene, og ikke overraskende er det spørgsmål om boligen, der har den markant største svarprocent op til 100%. Herefter falder svarprocenterne på forhold om ejendomme og viceværter. Færrest har kommentarer til Dan-Ejendomme as, idet den primære kontakt med os typisk er ved indflytning eller ved fraflytning. Derudover oplever lejerne os typisk gennem de løbende aktiviteter (ofte breve), der sker i året, fx varmeregnskabet, lejereguleringer osv. Når det handler om, hvor tilfredse lejerne er, kan vi se, at de generelt er tilfredse med ejendommenes viceværter (tilfredshed på 70-80%) og med deres egen bolig (tilfredshed på 50-70%). Vi håber, at du vil benytte lejligheden til at deltage i en lejertilfredshedsundersøgelse den dag, vi gennemfører én på din ejendom. Det vil vi være glade for. 16 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Gratis Seriøst Helt enkelt... Ledige lejeboliger fra Danmarks seriøse udlejere Hos Findbolig.nu er din boligsøgning i trygge hænder Gratis søgning på alle ledige boliger. Fuld gennemsigtighed med fri adgang til oplysninger om udlejer. Udlejningsannoncer tjekkes, før de vises på sitet. Tryg boligsøgning med troværdige udlejere. Klik ind på Danmarks seriøse boligsite, Findbolig.nu.

Spørgehjørnet Kort nyt Jeg bor til leje i et lejemål, som administreres af jer. Forleden talte jeg med en bekendt, som bor til leje et andet sted i København. Han fortalte, at de i den ejendom, han bor i, har en forening, som to gange om året arrangerer en komsammen for alle lejerne. Han fortalte også, at et udvalg fra foreningen mødes med udlejer. Jeg har også tidligere talt med en anden bekendt, men hos hende havde de blot en hjemmeside, hvor alle lejere kunne lægge informationer op. Jeg vil derfor gerne vide, hvad det egentlig er for noget, og om det er noget, vi kan få stablet på benene i den ejendom, jeg bor i. Svar: Tak for dit spørgsmål. Det lyder som om, der er tale om to forskellige ting. Vi skelner mellem en beboerforening og en beboerrepræsentation. Førstnævnte en beboerforening er i private udlejningsejendomme en social forening. Den dannes på initiativ af en eller flere lejere i ejendommen, og dens aktiviteter er egentlig udlejer uvedkommende. En sådan forening dannes oftest, når lejerne har et ønske om at dele informationer med de øvrige lejere i ejendommen eller arrangere en komsammen nu og da. En beboerrepræsentation har rettigheder i forhold til udlejer. Modsat en beboerforening er der her en række formelle krav, som skal overholdes, for at beboerrepræsentationen er gyldig over for udlejer. I ejendomme, hvor der er mindst seks beboelseslejemål, har lejerne ret til at vælge en beboerrepræsentation. Enhver beboelseslejer i ejendommen kan indkalde til et stiftende beboermøde, og alle lejere skal indkaldes. Det er dog kun beboelseslejerne, der har stemmeret, og de har én stemme pr. husstand. Der er krav om, at indkaldelsen sker med mindst otte dages varsel. Det kan ske ved brev til alle lejere eller ved opslag på en fællestavle. Derudover skal udlejer ligeledes indkaldes skriftligt med mindst otte dages varsel. Det gøres ved at skrive til ejendommens administrator. Er mindst 50% af beboelseslejerne mødt op, og er der simpelt flertal for at stifte en beboerrepræsentation, er den formelt oprettet. Derefter vælger beboerrepræsentationen sin bestyrelse og meddeler sammensætningen til udlejer. Bestyrelsen er herefter lejernes talerør til udlejer eller administrator. Du kan læse mere om fordelene ved en beboerrepræsentation på www.dan-ejendomme.dk/beboerrep Har du spørgsmål, en god historie fra din ejendom, eller har du emner, du ønsker, vi skal tage op, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Helene Tjellesen, htj@dan-ejendomme.dk. bliver betalingskanal i 2012 Natten mellem den 10. og 11. januar 2012 overgår TV2 til betalingskanal. Det betyder, at du ikke længere kan se TV2 gratis efter 11. januar 2012 ved hjælp af hus- eller stueantenne. Du vil fortsat kunne se TV2 Regionerne gratis, mens TV2 hovedkanalen fremover antager en rolle, der ligger tættere på TV2 Zulu og TV2 Charlie altså kanaler, som du ikke nødvendigvis kan se. TV2 oplyser, at du som forbruger kan se frem til en betaling på 12-15 kr. pr. måned. Dertil kommer moms og eventuel distributørleverance. Et anderledes seminar Hvert efterår holder vi et 2-dages seminar for vores viceværter og i år løb det af stablen 20. og 21. september under overskriften Kommunikation - Sikkerhed - Netværk. I en kombination af praktiske øvelser, workshops og foredrag, var formålet at inspirere viceværterne til at kommunikere bredt og bruge deres netværk. Samtidig blev der fokuseret på sikkerheden på arbejdspladsen. De praktiske øvelser og workshops om blandt andet skadeservice og brandslukning lå på seminarets 1. dag. Seminarets 2. dag, som foregik i DGI-Byen, var også præget af flere spændende, faglige indlæg. 18 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011

Velkommen til Den 1. juli i år bød vi velkommen til Pensionskassen for Farmakonomer og Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter, der indgår i administrationsfællesskabet FarmaPension A/S. Dan-Ejendomme as skal varetage administrationen af 23 ejendomme med 677 lejemål herunder en ejerforening, et interessentskab samt en grundejerforening. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as og udsendes til lejere i private boligudlejningsejendomme administreret af Dan-Ejendomme as Ansvarshavende redaktør: Afdelingsdirektør Iben Koch Redaktionsudvalg: Afdelingsdirektør René Larsen, regionsdirektør Erik W. Bundesen, juridisk direktør Morten Østrup Møller og teknisk direktør Claus Møller Rasmussen Fotos: Colourbox (1, 8, 10, 12), Steffen Roland (5, 15), egne (3, 11,) Polfoto (5) PensionDanmark (13), Lærernes Pension (14), PKA (15) og TV2 (18) Layout: Birger Hansen, Dan-Ejendomme as Produktion: meyer & bukdahl as Oplag: 30.000 stk. Eftertryk kun ifølge aftale og med kildeangivelse. Lukket mellem jul og nytår Selv om efteråret stadig har tag i os, så nærmer julen sig med hastige skridt. Vi gør derfor allerede nu opmærksom på, at Dan-Ejendomme as holder lukket mellem jul og nytår. Vi holder lukket for personlig og telefonisk betjening i dagene fra den 27. 30. december begge dage inklusive. På den enkelte ejendom sørger viceværten som altid for en nødplan, ligesom du kan bruge vores akutnummer 70 30 20 90, hvis der opstår en akut skade på ejendommen eller i din lejlighed. Vi åbner igen mandag den 2. januar 2012, kl. 09.00. 1. september 2011 brændte 60 wattpæren ud 75 og 100 watt-pærer er for længst blevet forbudt i forsøget på at få de europæiske husstande til at spare på energien. 1. september blev det også forbudt at producere og distribuere 60 watt-pæren, fordi den bruger for meget strøm. Du kan stadigvæk købe 60 wattpærer, så længe restpartier findes i butikkerne. De nye energibesparende LED-pærer er blevet en populær afløser. Din ejendoms kontaktpersoner er kun to klik væk Skal du have fat i en vicevært, ejendomsadministrator eller driftsansvarlig for den ejendom, du bor i, er de kun to klik væk: 1. Klik ind på www.dan-ejendomme.dk/ ejendomskontakt 2. Skriv ét eller flere søgekriterier i felterne og klik Søg Hellerup Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup Tlf.: 70 30 20 20 Fax: 70 30 20 21 info@dan-ejendomme.dk www.dan-ejendomme.dk Valby Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Tlf.: 70 30 20 20 Fax: 70 30 20 21 info@dan-ejendomme.dk www.dan-ejendomme.dk Aalborg Skibbrogade 3, 9000 Aalborg Tlf.: 70 30 20 20 Fax: 70 30 20 21 info@dan-ejendomme.dk www.dan-ejendomme.dk Aarhus Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg Tlf.: 70 30 20 20 Fax: 70 30 20 21 info@dan-ejendomme.dk www.dan-ejendomme.dk Kolding Kokholm 1C, 6000 Kolding Tlf.: 70 30 20 20 Fax: 70 30 20 21 info@dan-ejendomme.dk www.dan-ejendomme.dk Åbningstider Mandag torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 9.00-15.00 Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as 2 2011 19

Akutnummer 70 30 20 90 Uden for normal åbningstid Skader på fx rør og installationer tager ikke hensyn til normal arbejdstid. De kan dukke op, når man mindst venter det, og så er det rart at være godt forberedt. Derfor er alle de ejendomme vi administrerer, sikret et akut beredskab uden for vores normale åbningstid. En akutskade definerer vi som: En skade, der ikke kan afvente en udbedring eller begrænsning. En skade, hvor der er fare for lejers/ lejernes sikkerhed. En skade, som vil vokse i omfang og udgift, hvis den ikke udbedres øjeblikkeligt. Eksempler på akutte skader: Udstrømmende vand fra sprunget eller stoppet rør. Vandgennemsivning fra overboen. Stormskade på tag/facade/vinduer (klimaskærm). Stormskade, der skaber fare for nedstyrtning af bygningsdele til fare for forbipasserende. Manglende varmeforsyning i vinterhalvåret. Istapper, der udgør fare. Stillads, der vælter eller er ved at vælte. Manglende strømforsyning i ejendommen. Fastkørt elevator med personer i. Vagtcentralen sikrer, at akutte situationer håndteres venligt og professionelt, og skadeserviceleverandøren ligger inde med forholdsordrer og retningslinjer på den enkelte ejendom, som der handles ud fra.