Agenda Center Albertslund



Relaterede dokumenter
Om Agenda Center Albertslund

Handleplan Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Dagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling)

FREMTIDENS PRODUKTION

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Kender du typen? SEKS PROFILER PÅ DEN DANSKE ENERGIFORBRUGER

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Fra affald til ressourcer

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Hvad gør vi ved affald?

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Galgebakken Genbruger

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Beretning Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Fra affald til ressourcer

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Supplerende indikatorer

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Hvor kommer varmen fra

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Supplerende indikatorer

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Supplerende indikatorer

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Verdens første brintby

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Varmepumpefabrikantforeningen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Reparation og genbrug skal være er trendy

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Supplerende indikatorer

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Transkript:

Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund 1

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by... 4 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed... 8 Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed...14 Forside foto: Justicia. Skulptur af Jens Galschiødt. Opstillet i Albertslund sommeren 2013 sponsereret af Agenda Centeret: Jeg sidder på ryggen af en mand, han er ved at segne under byrden. Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham, undtagen at stige ned fra hans ryg Udgivet af Agenda Center Albertslund januar 2014 www.agendacenter.dk Papir: Cyclus print 115g genbrugspapir Tekst og foto: Agenda Center Albertslund Tryk: Svendborg Tryk Udgivet med støtte fra Energifonden Kopiering og citering ses gerne, men allerhelst at du omsætter indholdet til praksis! 50 veje til den nye energiby Med støtte fra Energifonden har Agenda Centeret fra den 1.1.2013 til 28.2.2014 gennemført 50 forskellige aktiviteter, der til sammen sætter fokus på den nye og mere energibevidste by. Det er byen, hvor vi nedsætter vores energiforbrug, hvor husene energirenoveres, hvor vi benytter os af vedvarende energi og hvor energi tænkes ind i hverdagslivet. Et af de 50 projekter er udgivelsen af hæftet Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by! 2

Forord Dette er anden udgave af Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Si den vi udgav den første i marts 2011, er der sket meget, ikke mindst er Alberts lund i fuld gang med at blive renoveret. Halvdelen af byens boliger vil inden for en kort årrække blive moderniseret og energioptimeret. Processen er i fuld gang, og det bliver en fysisk anden by, der kommer ud i den anden ende. Men et er murstenene, noget ganske andet er livet mellem murstenene. Det skal også omstilles og leves mere bæredygtigt. Vi skal have udviklet det frivillige engage ment, medborgerskabet der tager ansvar, og fællesskaber der kan tage udfordrin ger op og finde løsninger. I takt med at tingene skrider frem, bliver billedet, af hvordan den bæredygtige by ser ud, også skarpere og skarpere. Denne nye viden har vi arbejdet ind i Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Grundlæggende bygger det hele fortsat på de tre vilkår for bæredygtighed: Brugen af Vedvarende Energi, Res sourcernes Kredsløb og Den Bæredygtige Kultur. Vedvarende Energi handler om at effektivisere og nedsætte vores energifor brug. At vi udnytter mest muligt af den Vedvarende Energi, vi har i byen, og at vi sikrer os, at den energi vi importerer til Albertslund, også er Vedvarende. Solens vedvarende energi har vi de næste 5.000.000.000 år. Olie, kul og gas kan vi kun bruge en gang! Kredsløb handler om, at bruge sunde og rene materialer i en mængde, der ikke overstiger, hvad naturen kan gendanne. At alle produkter, vi har brugt, bliver sor teret og genanvendt, og at vi etablerer systemer, der kan håndtere kredsløbene. Affald skal gøres til ressourcer ressourcer skal ikke gøres til affald! Bæredygtig kultur handler om, at gøre bæredygtighed til den almindelige norm i hverdagslivet så vel som samfundet i øvrigt. At det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt, mens det skal være nemt, sjovere og vigtigt at leve bæredygtig. I vores måde at leve livet på skal vi bygge op, ikke bryde ned! På især de to sidste områder har vi i denne 2. udgave kon kretiseret og lagt mere og nyt til. Tove Jensen Bestyrelsesformand, Agenda Center Albertslund 3

Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund har eet overordnet mål: Albertslund skal være bæredygtig! Bæredygtighed og ubæredygtighed Bæredygtig fordi det er sund fornuft. Bæredygtighed er at bruge, genbruge og opbygge naturens ressourcer. Det er at leve og skabe en kultur i balance med na turen. Det er at sørge for, at na turen til stadig hed er varieret, mangfoldig og robust nok til, at vi vedvaren de kan høste af den. Det er kredsløb, hvor affald bliver til nye ressourcer. Det er løsninger og nye mulig Hungermarchen Klimaflygtninge ved rådhusets dør heder. Det er at Jens Galschiøts skulptur opstillet i 2013 sponseret af Agenda Centeret få mest mulig ud af mindst mulig. Det er sund fornuft! Ubæredygtighed derimod er dumt. Det er, at nedbryde det naturgrundlag vores liv og kultur bygger på. Det er at bruge flere ressourcer, end der genskabes. Det er at tømme lagrene af olie, kul, gas og metaller. Det er at overfiske havene, fælde skovene og udpine landbrugsjorden. Det er at lave ressourcer om til affald og for urening, at forurene vandet, luften og jorden. Det er i det hele taget langsomt, men sikkert at ødelægge vores livsgrundlag! Naturen er som vores store fælles bankbog. Forvalter vi bankbogen bæredygtigt øger vi hele tiden indskuddet og lever bedre og bedre af de stigende renter. For valter vi den ubæredygtigt, tærer vi på indskuddet, alt imens vi lever i sus og dus 4

og det kan gå godt og være sjovt i mange år, men ingen bankbog er stor nok til, at det kan vare ved! Derfor er bæredygtighed helt overordnet den logiske strategi at forfølge. Den er rettidig omhu, den er økonomisk fornuftig, den eksisterer på grundlag af fornyeli ge ressourcer, den skaber balance mellem natur og kultur, og den giver os mulig heden for at opretholde og udvikle vores levestandard, velfærdssamfundet, huma nismen, friheden og en fredelig sameksistens, hvor der ikke er kamp om stadig færre ressourcer og det er alt det, vi vil med Albertslund! Tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling Som udgangspunkt er der tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling generelt så vel som for Albertslund. De tre grundvilkår er: 1. Vedvarende energi Energi er eksistentielt for samfundet! Uden energiinput går alt i stå og samfundet kan ikke opretholdes. Et bæredygtigt samfund må derfor nødvendigvis bero på en sikker vedvarende energiforsyning. I praksis vil det først og fremmest sige: Solen! Den leverer hver dag 10.000 gange så meget energi til jorden, som alle vi menne sker bruger! Solenergien skal vi både udnytte direkte ved hjælp af f.eks. solfan gere og solceller, og indirekte i form af vind, vand og biomasse. Et samfund der beror på forgængelige energiressourcer som olie, kul og gas, ek sisterer på lånt tid og det skaber problemer for sig selv undervejs. Dels slipper brændslerne op, dels forurener de, mens de bliver brugt, og dels skaber de klima forandringer. Det siger sig selv, at et samfund og en by der beror på forgængelige energi ressourcer som olie, kul og gas, ikke kan være og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe Den Vedvarende Ener giby. Varmeværkets solceller producerer 70.000 kwh om året 5

2. Kredsløb Vi har kun én jordklode! Og den jordklode, skal også være hjemsted for alle kommende generationer. De materialer, kloden består af, skal derfor bruges igen og igen vi har ikke andre! Alle materialer, hvad enten de er organiske eller uor ganiske, skal bruges og genbruges, ikke ødelægges og kasseres. Bruger vi kun materialerne en gang, slipper de ikke bare op, men de bliver også til affald og forurening! Den organiske del af kredsløbet er noget helt særligt det er det levende liv. Det ypperste naturen nogensinde har frembragt. Vi skal sikre opretholdelsen af en ro bust og mangfoldig levende natur. En natur der hele tiden bliver genskabt, som både vi og alle kommende generatio ner har mulighed for at bruge og høste af til opretholdelsen af det gode liv. Det siger sig selv, at et sam fund og en by der ikke be ror på kredsløb, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bæredygtig by, er vi nødt til at skabe Kreds løbsbyen. 3. Bæredygtig kultur Samfundet bliver ikke bedre, end vi gør det, og bæredygtig hed kommer ikke af sig selv! Derfor skal vi ville bæredyg tighed. Vi skal udvikle nye muligheder, større frihed og udvidet forbrug gennem brug, Det organiske kredsløb sluttes i kompostbeholderen genbrug og opbyg ikke gen nem brug og smid væk. Vi skal investere i bæredygtige metoder, teknologier og livsstile. Vi skal have en høj etik, om det vi gør ikke bare over for os selv, men også globalt og for kommende generationer. Vi skal realisere os selv på et robust, varigt og bæredygtigt grundlag, ikke på et nedbrydende, forgængeligt og ubære dygtigt. Derfor skal vi også indrette vores samfund, vores hverdagsliv, vores øko nomiske systemer, vores byer, så de understøtter en bæredygtig udvikling. 6

Det siger sig selv, at et samfund og en by hvor indbyggerne insisterer på at le ve ubæredygtigt, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe en Bæredygtig kultur. Vi skal kaste os selv og vores hverdagsliv ind i omstillingen til bæredygtighed! De tre grundvilkår er uomgængelige! Hvis vi ikke ind frier dem, vil vi ikke kunne opret holde vores civili sation og levestan dard, men vi vil komme til at ople ve ressourceman Udstillingen Det bæredygtige Albertslund på vej! åbnes på gel, klimaændrin biblioteket august 2013 ger og konflikter. Kloden kan ganske enkelt ikke blive ved med at levere ressourcerne. Eller sagt på en anden måde: Skal vi op retholde, og endda udvide vores leve standard og skal alle mennesker på kloden have sam me mulighed både nu og i fremtiden, er der intet alterna tiv til bæredygtig hed og dermed de tre vilkår! Åbent Hus på Varmeværket februar 2013 7

De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed De tre grundvilkår gælder også for Albertslund. Derfor tager vi udgangspunkt i dem, når vi skal tegne billedet af det bæredygtige Albertslund. 1. Albertslund Den Vedvarende Energiby Jo mindre energi vi bruger i Albertslund, jo lettere vil det være for os at omstille byen til Vedvarende Energi (VE). Derfor er første del af vores energistrategi, at vi effektiviserer og nedsætter vores energiforbrug. Det betyder, at: Byens boligområder, offentlige bygninger og erhvervsområder skal energireno De nyrenoverede og energioptimerede rækkehuse i Albertslund Syd fremtidens huse! veres, og vi skal ikke nøjes med de næstbedste løsninger vi skal stræbe efter de bedste, der samtidig moderniserer, forbedrer og føjer nye kvaliteter til boliger og bygninger. Når vi isolerer skal det ikke bare være til nutidens energistandarder, men til fremtidens. Vi skal sørge for mere lys og luft. Bedre komfort og bokvali tet. Varmegenvinding og elbesparende apparater. Samt ikke mindst slut med dår ligt indeklima. Ved hjælp af både tekniske tiltag og adfærdsændringer skal energiforbruget re duceres. Transporten skal bero på mere pedalkraft og VE, herunder el køretøjer. 8

Vi kan dog ikke energibespare os til bæredygtighed. Så den energi, vi skal bruge, skal komme fra vedvarende kilder. Derfor er anden del af vores energistrategi, at opsamle og udnytte mest muligt af den VE, vi har i byen. Det bety der, at vi skal bruge byens boliger, erhvervsejendomme, kommunale in stitutioner, Albertslund Centeret, landsbyerne og grønne områderne til at: Opsætte solcelleanlæg. Udnytte den passive solvarme og installere varmepumper, for at udnyt te varmen i jorden, luften og spilde vandet. Udnytte den geotermiske varme i undergrunden. Endvidere skal vi være åbne for nye muligheder indenfor vindmøller, sol fangere, bioforgasning, brintteknolo gier, biobrændsler og alger m.v. Imidlertid er det ikke nok. Vi kan Indsamling af bioaffald til biogas i boligområde ikke opsamle tilstrækkelig VE i Al bertslund, til at dække vores behov for energi. Derfor er tredje del af vores energistrategi, at vi importerer den manglende VE udefra. Det inkluderer også den energi, der medgår til pro duktion og trans port af vores forbrugs og føde varer. Den del lig ger alt overvejende uden for kommu nen, og det er i vir keligheden den største del af vores energiforbrug langt større end vo res eget el, varme og transportfor brug. Derfor skal vi Agenda Center tur til vindmøllerne på Avedøre Holme også samarbejde 9

med producenter og leverandører om at overgå til VE. Alt i alt betyder det, at: Vi især skal benytte os af havvindmøller, men også andre VE teknologier. Vi skal etablere og indgå i nye kommunalt ejede og andelsbaserede borger og virksomhedsejede VE selskaber. Vi skal fravælge atomkraft og den fossile KraftVarmeforsyning, herunder skif fergas. Vi skal efterspørge forbrugs og fødevarer, der er produceret og transporteret ved hjælp af VE. Vi skal rejse problemstillingen over for leverandører og hjælpe med at finde VE løsninger. Vi skal understøtte en politisk udvikling, der omstiller fra fossil energi til VE. I forhold til biomasse skal vi ikke erstatte fossile brændsler med biomasse. Bio masse skal bruges, når der ikke er tilstrækkelig sol og vind. Sol og vind er i prin cippet ubegrænsede energikilder. Derfor skal de være fundamentet i fremtidens energisystem. Biomasse derimod er en begrænset ressource. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af energistrategien. 2. Albertslund Kredsløbsbyen Albertslund er en moderne by og som sådan en del af den globale arbejdsdeling. Vi udvinder ikke de råstoffer og producerer ikke de forbrugs og fødevarer, vi selv bruger for at opretholde og udvikle vores liv og vores by. Men vi skal sørge for, at det vi bruger, er produceret fornuftigt og at materialerne, efter endt brug, forbliver ressourcer i og næring til stofkredsløbene, så intet ender som affald og forure ning. Endvidere har vi ansvaret for, at vores natur her i byen ikke bliver nedslidt og fattigere, men tværtimod mere vari eret, mangfoldig og robust. Derfor er før ste del af vores kredsløbsstrategi, at vi skal bruge så sun de og rene naturma terialer som muligt uden problematisk kemi, der kan van skeliggøre genan vendelsen. Samtidig skal vi ikke bruge mere end naturen kan På Spis byen cykeltur med Agenda Centeret gendanne. 10

Det betyder, at: Vi skal tage udgangspunkt i Vugge til Vugge princippet. Vores forbrug skal tilrettelægges, så alle ressourcer genanvendes. Kemikalier, der er skadelige eller som ikke kan genanvendes, skal udfases. Plast og kunststoffer skal erstattes med plantefibre/olier. Vi skal overgå til økologiske fødevarer. Vores vandforbrug skal være mindre end den mængde grundvand, der dannes inden for kommunegrænsen. Plejen og udviklingen af skov, parker og grønne områder i øvrigt skal øge den biologiske mangfoldighed, og skal ske uden brug af kunstgødning og sprøjtemid ler. Vi skal udnytte mulighederne for Urban farming, dvs. produktion af fødevarer i byen. Når vi skal af med materialerne efter endt brug, skal vi sikre os, at de kan blive brugt igen. Derfor er anden del af vores kredsløbsstrategi, at få alle produkter, vi har brugt, sorteret og gjort klar til genbrug og genanvendelse, enten som næringsstoffer i det biologiske kredsløb eller som materialer til fremstilling af nye produkter i det tekni ske kredsløb. Det be tyder, at: Vores affald skal sor teres i en sådan grad, at det kan udnyttes igen som ressourcer. Mest muligt bliver genbrugt lokalt ek sempelvis gennem Di rekte Genbrug eller hjemmekompostering. Regnvand skal nedsi ves og tilbageholdes i naturområderne. Udgravning til nye Våde Enge i Egelundparken Men det er ikke nok, at materialerne er sorteret og klar til at blive brugt igen. Ma terialerne skal også rent faktisk kunne håndteres og blive brugt igen. Derfor er tredje del af vores kredsløbsstrategi, at vi etablerer systemer, der kan håndtere næringsstofkredsløbet og materialekredsløbet. Det betyder, at: Systemerne designes, så alle affaldsressourcer genanvendes. Vores affald skal være input i det fortsatte ressourcekredsløb. 11

Centrale anlæg skal kunne håndtere sorteringen af vise fraktioner eksempelvis plast. Affald skal ikke deponeres eller forbrændes, men genanvendes. Organisk materiale, der ikke hjemmekomposteres, skal bioforgasses eller fæl leskomposteres. Alle næringsstoffer i spildevandet skal føres tilbage som gødning til landbrugs jorden. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af kredsløbsstrategien. 3. Albertslund Byen der vil bæredygtighed Bæredygtighed er funda ment for livskvalitet med god samvittighed. Realise rer vi os selv på et ubære dygtigt grundlag, gør vi det på andres bekostning. Dermed stiller vi os i et moralsk dilemma. Så vil vi være ordentlige mennesker og bo i en anstændig by, må vi stræbe efter bære På vej til byttemarked dygtighed for os selv og for vores by. Derfor er første del af vores strategi for byen med den bæredyg tige kultur, at bæredygtighed bliver den almindelige norm i hverdagslivet og den fremherskende politiske norm. Det betyder, at: Borgere og ansatte skal have stor viden om, hvad bæredygtighed er både gene relt og konkret. Borgere og ansatte skal kende og forfølge potentialet i samtænk ningen af bæredygtighed med alle andre områder som økonomi, for brug, transport, sundhed, uddan nelse, pædagogik og byens sociale sammenhængskraft. Vi skal have mere frivillighed og medborgerskab med større ansvar. Vi skal stræbe efter at finde løs stuvende fuldt inden døre ninger i fællesskab. Vi skal Dele ting i stedet for, at alle skal have det Hele. Vi skal i højere grad Leje, i stedet for kun at Eje. Og vi skal have mere Byt i stedet for, at det hele skal være Nyt. 12

Vi skal afhjælpe tidligere, stoppe nuværende og forhindre kommende miljøproblemer. Vi skal tilpasse byen til klimaforan dringer ved at øge volumen for opbe varing af regnvand, tilbageholde regn vand til tørre perioder, plante flere træ er i byen og begrønne tagene. Vi skal have en permanent inklude rende demokratisk dialog om byens bæredygtige udvikling. Men en bæredygtig norm udvikler sig ikke af sig selv. Derfor er anden del af vores strategi for byen med den bæredygtige kultur, at det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt. Det betyder, at: Priser og afgifter skal tilrettelægges, så det økonomisk kan betale sig at leve bæredygtigt og til at investere i bæredygtige løsninger. Omvendt skal det være dyrt at leve ubæredygtig. Alle vil derved være motiveret for og hjulpet godt på vej til en bæredygtig adfærd. Økonomiske incitamenter er dog heller ikke nok. Derfor er tredje del af vores strategi for byen med den bære dygtige kultur, at det på alle måder (økonomisk, fagligt, socialt og i fht. tryghed, sundhed og livskvalitet i det hele taget), bliver nemmere og en fordel at stræbe efter bæredygtighed. Det betyder, at: Det skal være sjovt, nemt og vigtigt at engagere sig i fri villigt arbejde. Vi skal i udpræget grad anvende højteknologi / intelligent teknologi. Både til at udvikle, afprøve, producere, styre, overvåge og måle og til at frigøre menneskelige ressourcer. Men samtidig skal vi ikke gøre tingene mere komplicerede end højest nødvendigt. Regler og lovgivningen skal understøtte borgernes bære dygtige adfærd, de lokale fællesskaber og byens bæredygtige udvikling. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af strategien for den bæredygtige kultur. 13

Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed Agenda Centeret er en professionel uafhængig græsrodsorganisation, der arbejder for byens omstilling til bæredygtighed. Vi er medspiller i borgernes og boligom rådernes miljøprojekter. Derfor arbejder vi bl.a. med energibesparelser, energire noveringer, opsætning af solceller og for flere delebiler. Vi designer affaldssyste mer for boligområder, laver vandsparekampagner og fremmer økologi og kom postering. Og vi formidler, oplyser og synliggør. Vi er ikke teknikere, men vi kan finde løsninger, ideudvikle, gennemføre projekter, indgå i processer, lave net værk, påvirke holdninger og skabe adfærdsændringer. Samtidig udvikler vi nye metoder og tiltag og sætter nye dagsordner. Røde for brugere, hjemmebesøg, grønne tage, solcellemanualer, urinsorterende toiletter, 50 veje til den nye energiby, byttemarkeder og I Love Albertslund er eksempler. Vi har et bredt forgrenet kontaktnet til byens borgere og samarbejder med bolig organisationer, skoler, institutio ner, forvaltninger, erhvervsliv, vi densinstitutioner, ministerier og andre græsrodsorganisationer. Hvert år samarbejder vi med mere end halvdelen af byens bolig områder om konkrete projekter. For os har bæredygtighed også en social, økonomisk, etisk og global dimension. Udviklingen er ikke bæredygtig, hvis der f.eks. per manent er udpræget fattigdom, Billedtekst hvis samfundet er fallit, hvis uret færdighed florerer eller der skabes Agenda Centeret sætter motiverende skilte på flere og flere miljøflygtninge. skraldespandene Vi henter inspiration fra alle, vi møder, der gør sig tanker og praktiske erfaringer. Det kan være den enkelte albertslunder og kommunen, NGO er, erhvervsliv, og internationale organisationer eller alle de mange andre inspirerende aktører, der gerne vil en mere bæredygtig udvikling. Vi ser omstillingen af Albertslund til bæredygtighed som en proces en lang proces. Omstillingen kan ikke besluttes en gang for alle. Bæredygtighed kræver 14

mange beslutninger, mange praktiske handlinger og erfaringer og det kræver tid til, at vi alle kan indstille os på det nye, se mulighederne i det nye og finde ud af, at bæredygtighed også er rigtig for mig. I den proces er Agenda Centeret en vigtig aktør i byen. Vi har vores borgernære tilgang til processen og opgaven. Vi vil på den ene side oplyse og inspirere, og på den anden side virkeliggøre projekter og skabe resultater, der synliggør mulig hederne og fordelene, som motiverer til, at man som borger selv tager ansvar og bidrager til omstillingen, med hvad man kan, der hvor man selv lever og er. For medarbejderne i Agenda Centeret betyder det, at de ikke bare går på almindelig lønarbejde. Det vi Agenda Centeret her ringet på mere end 6.000 døre gerne vil have andre til, skal og uddelt vandspareperlatorer medarbejderne i deres egen adfærd også selv stræbe efter. De skal selv være en del af omstillingen til bæredygtighed. Hvert år laver vi en omfattende handleplan for vores arbejde det kommende år. Den tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt er brug for at arbejde med i byen på vej mod bæredygtighed. Men derudover har vi også opstillet nogle få konkrete mål for Centeret for perioden 2011 2015. I perioden: Skal der foregå Agendaarbejde i samtlige boligområder, enten ved boligområ dernes egen drift eller med hjælp fra Agenda Centeret. Skal Agenda Centeret hvert år arbejde med indsatser for fald i mængderne af af fald til forbrænding og deponi, og med fald i forbrugene af vand, varme og el. Skal Agenda Centeret arbejde for, at der er mindst 100 Vedvarende Energi an læg i byen i 2015. Men Agenda Centeret er kun en af flere aktører. Andre har deres tilgange til pro cessen. Kommunen er myndighed skal kontrollere, planlægge og få økonomien til at hænge sammen. Erhvervslivet skal tjene penge. Folketinget skal lovgive. Alle har vi dog en fælles interesse i og forpligtigelse til at skabe en bæredygtig udvikling og en bæredygtig by. Ved fælles hjælp og ikke mindst med borgernes sunde fornuft, indsats og vilje, kan vi sammen gøre udviklingen bæredygtig og skabe Det bæredygtige Albertslund! 15

Den bæredygtige by er en nødvendighed! Men hvordan ser den ud? I dette hæfte beskriver Agenda Center Albertslund de tre grundvilkår for bæredygtighed og giver sit bud på, hvordan Det bæredygtige Albertslund kan se ud. Hvordan byen skal være en Vedvarende Energiby, en Kredsløbsby og en by med en bæredygtig Kultur. Det er en stor omstilling Albertslund er i gang med, og vi kan ikke tegne det endelige billede af resultatet. Men vi kommer med vores bud til eftertanke, debat og nærmere studier, som en inspirationskilde for det daglige miljøarbejde og en angivelse af omstillingens retning ved at beskrive målene. 16