Om Agenda Center Albertslund
|
|
- Maja Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål og finansiering 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil En bæredygtig by! 6. Mål for perioden Økonomi og medarbejdere 1. Lidt historisk om Agenda Centeret Agenda Center Albertslund (ACA) ansatte sin første medarbejder den Baggrunden var, at vi vandt en konkurrence udskrevet af Den Grønne Fond om etablering af et Grønt Center. Præmien var 2. mio. kr. til at drive Centeret for i de første 2 år. Efterfølgende besluttede Brugergruppen og Kommunalbestyrelsen, at ACA skulle fortsætte og at basisfinansieringen skulle komme dels fra vand-, varme- og affaldstaksterne og dels (i mindre grad) fra skattemidler (kommunens grønne pulje). Oprindelig var ACA et samarbejdsprojekt mellem Brugergruppen, Kommunalbestyrelsen, Den Kulturøkologiske Højskole (senere Forening) og Hyldespjældet. ACA havde til huse i Hyldespjældet de første 3 år. Da ACA flyttede til Kanalens Kvarter i december 1998 blev Hyldespjældets bestyrelsespost nedlagt. Nøglemedarbejderne i ACA har typisk været generalister. Derudover var der i en årrække ansat en landskabsarkitekt, og der har været projektansatte specialister ; som den grønne guide på idrætsområdet (2,5 år), miljøvejlederen for indvandrere (kurdisk medarbejder i 3 år), energivejlederen i projekt Energibesparelser for indvandrere (4 år) og energirådgiveren i projekt 50 veje til den nye energiby. Endvidere har ACA haft en række medarbejdere i forskellige former for beskæftigelsesprojekt, aktivering, flexjob og studerende i praktik. Oprindelig var det et omdrejningspunkt for ACA, at hjælpe samtlige boligområder med at lave deres egne Agendaplaner. Men en Agendaplan er i virkeligheden et ganske avanceret redskab i det lokale miljøarbejde, som de færreste boligområder synes, de har behov for. Derfor ændrede bestyrelsen målsætningen til, at vi skal hjælpe alle boligområder, så der alle steder foregår Agendaarbejde. Et andet omdrejningspunkt var energi, vedvarende energi og klima. Således var kr af præmiesummen på 2 mio. kr. afsat til solceller. De medgik til etableringen af solcelleanlægget på stadion. Siden har vi også haft særlig fokus på Energi og Klima. Det var f.eks. i forbindelse med Klimatopmødet (COP15) i 2009, og i forbindelsen med renoveringen og energioptimering af byen, gennem projekt 50 veje til den nye energiby et projekt der skulle komplementere den fysiske omstilling med den adfærdsmæssige. Energi og klima er fortsat et af ACA s grundlæggende indsatsområder. 1
2 Fra 2011 satte vi også særlig fokus på albertslundernes vandforbrug, for at kunne nå Albertslund kommunes mål om maks. 100 liter pr. person pr. døgn. Målet blev, som den første kommune i landet, nået i I forbindelse med ACA s 15 års jubilæum i 2011 formulerede vi vores bud på Det bæredygtige Albertslund. Siden har vi udgivet et hæfte og udvidet titlen til Det bæredygtige Albertslund - mulighedernes by. Deri har vi formuleret de tre grundlæggende forudsætninger for bæredygtighed: 1. Den vedvarende energiby 2. Kredsløbsbyen 3. Den bæredygtige kultur De tre forudsætninger er udgangspunktet for vores aktiviteter i det daglige, vores årlige handleplan, og for vores beretning over det forgangne års arbejde. Aktuelt er, en af de helt store udfordring byen står i, omstillingen fra affald til ressourcer. Derfor har det nu vores særlige fokus. Samtidig er arbejdet med Den bæredygtige kultur, begyndt at fylde mere og mere. 2. ACA s formål og finansiering ACA s formål er formuleret således i vedtægterne: - At gøre Albertslund bæredygtig; dvs. at omstille byen til vedvarende energi, til ressourcekredsløb og til en økonomisk, social og etisk holdbar kultur. - At opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger, kommune, erhvervsliv, uddannelsessteder m.fl. i deres miljøbestræbelser og give deres indsats retning mod bæredygtighed. - Gennem egne initiativer, opsøgende virksomhed, projekter, folkeoplysning, samarbejder og netværk at inspirere og drive omstillingen til bæredygtighed i Albertslund fremad. Finansiering: ACA s basisfinansiering kommer overvejende fra vand-, varme- og affaldstaksterne via Brugergruppen. Derfor er det også naturligt, at især vand, varme og affald er kerneområder for Centeret. Men de 3 områder er sat ind i en bred agenda-forståelsesramme, som kombineret med de mere frie skattemidler, fondsmidler og indtægtsdækket virksomhed giver os mulighed for en bredspektret og helhedsorienteret byøkologisk indsat, eksempelvis: Solceller, delebil, fuglekasser, økologisk debatcafe, økologiske demonstrationshaver, design af lokale affaldssystemer, nye affaldsordninger, grønne områder, energibesparelser, vedvarende energi, klimamarch, vandbesparelser, I Love Albertslund, delefællesskaber, netværk og kommunikation. Vedtægter og hidtidig praksis tegner således et Center, der er i stand til at yde en bredspektret tværgående indsats i overensstemmelse med Agenda 21 begrebet. ACA skal også i fremtiden levere en bredspektret tværgående miljøindsats, hvor der er fokus på Det bæredygtige Albertslund. 2
3 3. ACA - en lokal NGO ACA er en græsrodsorganisation en professionel græsrodsorganisation. Centeret er udsprunget af de lokale græsrødders arbejde og erfaringer, og Centeret viderefører dette. ACA er således ikke en kommunal institution, men en lokal selvstændig organisation, en fri medspiller, eller en lokal NGO om man vil. At kommunen støtter Centeret økonomisk, ser vi ikke som et problem og en trussel mod vores uafhængighed - tværtimod er vi glade for og stolte over, at kommunen støtter græsrødderne i byen. Vi ser det som et udtryk for, at vi i Albertslund er nået dertil, hvor græsrødder og myndigheder er i en konstruktiv dialog og ønsker at finde løsninger sammen. ACA s bestyrelse består af 9 medlemmer. 4 er valgt af Brugergruppen, 3 er udpeget af kommunalbestyrelsen og 2 er valgt af Kulturøkologisk Forening. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand, der sammen med centerlederen udgør Forretningsudvalget. Der er tradition for at formanden kommer fra Brugergruppen og næstformanden fra kommunen. Hvert år udarbejder ACA en Agendaplan specifikt for kontoret i Kanalens Kvarter 32. Agendaplanen indeholder Principper, Grønt regnskab, Status på den forgangne års Handleplan og Handleplan for det kommende år. ACA s motto er For et Bæredygtigt Albertslund!. I Kanalens Kvarter 32 har også Kulturøkologisk Forening (KØF) til huse. De ansatte i ACA er også sekretariat for KØF, der er en selvstændig medlemsforening med egen bestyrelse, som vælges på foreningens Årsmøde. Hvert år afsætter ACA kr i budgettet til KØF s arbejde. Kulturøkologisk Forenings motto er Holdning og Handling. 4. ACA s profil og principper ACA er: - Udviklingsorienteret - vi er en udviklingsafdeling i byen, hvad angår lokal agenda Procesorienteret - vi ser ikke kun på her- og nu-resultater, men også på det langsigtede. - Resultatorienteret - vi vil konkrete fremskridt i byens omstilling til bæredygtighed. - Fokuseret på mulighederne - fordi begrænsninger er der nok af. - Fokuseret på adfærd - fordi folk skal selv være en del af løsningen. - Fokuseret på at skabe netværk - fordi ingen kan alt alene. For ACA er det vigtigt, at have Store visioner og kunne tage små skridt, at Få forbundet det globale med det lokale - og det lokale med det globale og at Finde løsninger sammen. Det er vigtigt for os, at få albertslunderne til at se sig selv som En del af løsningen og ikke (kun) som en del af problemet. Vi vil have albertslunderne til at sige, at Agenda 21 - miljø, energi og klima det er også noget for mig. Forventning til medarbejderne i ACA er, at de viser og udstråler, at de vil bæredygtighed, og at de selv er til stede i omstillingsprocessen. ACA har og skal have et omfattende samarbejde med Albertslund kommune især med Miljø- og Teknik. Vi er loyale over for Albertslund kommunes Vision for byen, og vi læner os op ad kommunens løn-, personale- og ledelsespolitik herunder Forpligtigende dialog styring. Men vi er ikke en del af systemet. Vi kan give uafhængig rådgivning, som ikke forpligtiger kommunen. Vi kan mobilisere, organisere og støtte kræfter blandt borgerne. Skabe netværk. Vi kan altid holde fokus på vores primære målgruppe: Borger og boligområde. Vi kan bidrage til det landspolitiske arbejde. Vi kan tjene penge. Og vi kan modtage fondspenge. Vi skaber synergi med systemet og 3
4 vi udvikler og afprøver tiltag og processer ved siden af systemet - som siden kan blive en del af systemet. I ACA har vi følgende principper for vores egen virksomhed: - Vi benytter os af miljøvenlige materialer (økologisk, genbrug, miljømærket). - Vi benytter os af energi- og ressourcebesparende udstyr. - Gennem vores adfærd søger vi at holde energi- og ressourceforbrugene så lave som muligt. - Alt der kan genanvendes sorteres fra og sendes til genanvendelse. - Vi producerer mere energi ved hjælp af vindmøller /andele, end vi bruger af el og varme. - Vi benytter os af det mest grønne elselskab på markedet. - De nære omgivelser plejes og vedligeholdes, så de fremstår pæne, inspirerende og med oplevelser. - Vores bankforbindelser er grønne banker. Vores kommunikation beror på 5 dogmer: 1. Vores kommunikation skal tage udgangspunkt i omstillingen til bæredygtighed. 2. Vi skal kommunikere på en let forståelig måde med udgangspunkt i modtageren. 3. Til vores information skal der være knyttet realistiske handleanvisninger. 4. Vi skal skabe sammenhæng mellem det globale og det personlige. 5. Vi skal være teoretiske blandt praktikere og praktikere blandt teoretikere. 5. Den by vi vil En bæredygtig by! ACA s vision er Albertslund som en bæredygtig by. Vi vil bæredygtighed fordi bæredygtighed er løsninger og muligheder, mens Ubæredygtighed er problemer og begrænsninger. For at Albertslund kan kaldes en bæredygtig by skal i hvert fald de 3 grundvilkår være opfyldt: 1. Byens energiforsyning skal komme fra Vedvarende energikilder. En Vedvarende energiby er en by, der for sin energi fra vedvarende energikilder. Kommer energien fra olie, kul og gas, slipper energien i sidste ende op, og undervejs skabes der forurening og klimaforandringer. En by, der ikke er en Vedvarende energiby, er ikke og kan aldrig blive bæredygtig. En omstilling til den vedvarende energiby kræver: - For det første, at byens energiforbrug nedsættes, så det bliver lettere at opfylde målet om at omstille til og forsyne den med vedvarende energi. - For det andet, at vi udnytter den vedvarende energi, som vi rent faktisk har i byen ved hjælp af solceller, vindmøller, geotermisk varme mv. - For det tredje, at vi importerer vedvarende energi fra f.eks. vandkraft og havvindmøller for at dække den del af forbruget, vi ikke selv kan producere. 2. Byen skal være en Kredsløbs by. En Kredsløbsby er en by, hvor materialer og næringsstoffer bliver brugt igen og igen. Bliver ressourcerne ikke det, slipper de i sidste ende op, og undervejs bliver de til affald og forurening. En by, der ikke er en Kredsløbs by, er ikke og kan aldrig blive bæredygtig. En omstilling til kredsløbs by kræver: - For det første, at vi bruger så rene naturmaterialer som muligt uden problematisk kemi, der kan vanskeliggøre genanvendelsen. - For det andet, at alle produkter, vi bruger, kan neddeles og genanvendes, når vi er færdige med at bruge dem. Enten som næringsstoffer i det biologiske kredsløb eller som materialer til fremstilling af nye produkter i det tekniske kredsløb. - For det tredje, at vi etablerer systemer, der kan håndtere næringsstofkredsløbet og materialekredsløbet. 4
5 3. Byen skal have en Bæredygtig kultur. En by med en bæredygtig kultur, er en by, hvor borgerne stræber efter bæredygtighed. Udvikles adfærden ikke i retning af bæredygtighed, forbliver byen og udviklingen Ubæredygtig, for en bæredygtig by opstår ikke af sig selv. En by, der ikke har en Bæredygtig kultur, er ikke og kan aldrig blive bæredygtig. En omstilling til en bæredygtig kultur kræver: - For det første, at bæredygtighed bliver den almindelige norm i hverdagslivet og den fremherskende politiske norm. - For det andet, at det bliver dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt. - For det tredje, at det på alle måder bliver nemmere og en fordel at stræbe efter bæredygtighed. 6. Mål for perioden ACA s mål for perioden er: - Vedvarende Energiby: * Elforbruget pr. borger pr. år er faldende (udgangspunkt 1150 kwh i 2014). - Kredsløbsbyen: * 60 % af husholdningsaffaldet sorteres til genanvendelse i * Vandforbruget pr. person pr. døgn er 95 liter i Bæredygtig Kultur: * Der skal i perioden etableres 10 deleøkonomiske initiativer. * Vi skal i 2020 have mindst 500 medlemmer i vores Miljønetværk. - Generelt: *Vi vil samarbejde med et antal boligområder, der udgør mindst halvdelen af byens boliger hvert år. * I perioden vil vi samarbejde med samtlige boligområder. 7. Økonomi og medarbejdere ACA er en selvstændig organisation uden garant i ryggen, der kan dække eventuelle underskud. Det er derfor vigtigt for os, altid at have fokus på, at vi har en robust økonomi, så vi til hver en tid kan leve op til vores forpligtigelser, forfølge vores mål, opretholde vores selvstændighed, udvikle vores indsats og undgå dyre hovsa løsninger. Vi skal sikre, at vi har et økonomisk råderum til at kunne håndtere eventuelle økonomiske udsving og ændringer i bevillinger. Udfordringen er at finde balancen mellem på den ene side ikke at puge penge sammen, men få dem ud og arbejde i miljøets tjeneste, og på den anden side ikke at sætte mere aktivitet i gang end vi økonomisk kan magte. Basisbevillingen fra takster og skat kan finansiere de 2 af ACA s 3 faste medarbejdere. Den øvrige finansiering kommer via indtægtsdækket virksomhed, fonde og puljer. Basisbemandingen er som udgangspunkt generalister. Derudover har vi deltidsmedarbejdere med særlige funktioner som web-master og IT-support. Til særlige projekter og tidsbegrænsede opgaver kan der ansættes specialister inden for området. De tidsbegrænsede ansatte kommer ind over, når behov og (økonomiske) muligheder går op i en højere enhed. Vedtaget af bestyrelsen den Ajourført af bestyrelsen den Ajourført af bestyrelsen den Ajourført af bestyrelsen den
Om Agenda Center Albertslund
Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!
Læs mereHandleplan 2014 - Agenda Center Albertslund
Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,
Læs mereDagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling)
Dagsordenspunkt MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling) Sagsnr.: 15/14104 Sagsbehandler: LIP Sags nr.: 15/14104 Sagsforløb: Brugergruppen - MBU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBeretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan / miljøhandleplan, der blev vedtaget af beboermødet i september 2013, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereAftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST
Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt København UDKAST 1 1 Parter, baggrund og formål Denne aftale er indgået mellem Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereAgenda Center Albertslund. CVR-nr
Naverland 2 2600 Glostrup Tlf. 43 43 44 77 Fax 43 43 44 79 haamann@haamann.dk www.haamann.dk Haamann A/S, Statsautoriserede revisorer CVR-nr. 24 25 69 95 Agenda Center Albertslund CVR-nr. 20 53 11 34 Årsregnskab
Læs mereDriftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale
BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Læs mereBeretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereAgenda Center Albertslund
Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by... 4 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed...
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereAftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde
Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde 1 1 Parter, bagrund og formål Nærværende aftale er indgået mellem Amager Øst
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereAgenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012
Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereBeretning 2008 Agenda Center Albertslund
Beretning 2008 Agenda Center Albertslund Indledning Agenda Centeret (ACA) er en lokal græsrodsorganisation i Albertslund. Vi har en drøm om, at Albertslund skal være bæredygtig og det er den drøm vi på
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereBeretning 2011 Agenda Center Albertslund
Beretning 2011 Agenda Center Albertslund Indledning I 2011 udarbejdede vi vores bud på Det bæredygtige Albertslund. Der skulle altså gå 15 år fra Agenda Center Albertslund (ACA) blev etableret i 1996,
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereAgenda 21 plan
Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereStrategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019
Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereAgendaplan for Galgebakken 2011-2014
Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereReparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereNotat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord
Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 216 Vridsløselille Andelsboligforening Grønt regnskab 216, Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening som helhed udarbejdes årligt
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBeretning 2009 Agenda Center Albertslund
Beretning 2009 Agenda Center Albertslund Indledning 2009 var naturligvis domineret af Klimatopmødet i København i december den største begivenhed og mulighed på danske jord nogen sinde. Så selvom alt ikke
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSTATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4
KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereinden for varmepumper, solceller, vindmøller, elbiler og energibesparelser. I denne opgave skal I forestille jer, at I er i praktik hos Energi Fyn.
Del 1 CASE FRA ENERGIFYN Energi Fyn er en moderne og velkonsolideret energikoncern, ejet af 200 000 fynske andelshavere. Koncernen deltager også aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mere+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017
Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune + 100 % VE i 2020 mere end 100 % vedvarende energi i 2020 Besluttet i Kommunalbestyrelsen dec. 2013 1 Klima & Energi 2020
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereKonference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen
Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Agenda 1: Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 2: Klimalån a) energirenovering b)
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereRES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne
RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereUndersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?
1/9 Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi Om dataindsamlingen: Data er indsamlet af analyseinstituttet Norstat i deres onlinepanel af danskere i maj 2018. Stikprøven er repræsentativ
Læs mereHalsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt
Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereVindenergi Danmark din grønne investering
Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi
Læs mereGrøn generation. Strategi DIT OG MIT
Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereUden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!
Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Om erfaringer med Cradle to Cradle på Glostrup Hospital Mie Rasmussen, Byggeteknisk chef, Glostrup Hospital Session om Cradle to Cradle
Læs mere