IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik STUDIEORDNING Version 21. marts 2011 Denne studieordning gælder fra august 2012 optaget, og indtil en ny version foreligger.
Indhold 1. Forord... 3 2. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 3. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte... 4 3.1 Mål og læringsudbytte for it- og elektronikteknologen... 5 4. Uddannelsens struktur... 7 5. Undervisnings- og arbejdsformer... 9 6. Adgangskrav og merit... 9 7. Uddannelsens kerneområder... 10 7.1 Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger.... 10 7.2 Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi... 12 7.3 Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi... 15 8. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer... 17 8.1 Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger... 17 8.2 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi... 20 8.3 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi... 22 8.4 Valgfrie uddannelseselementer... 25 9. Uddannelsens praktikdel... 26 10. Afsluttende eksamensprojekt... 27 11. Prøver og eksamen... 28 12. Andre forhold... 31 13. Studieordningen reguleres af følgende love og regler... 32 2
1. Forord Denne studieordning fastlægger de nærmere regler, rettigheder og forpligtelser, der gælder for de studerende på it- og elektronikteknologuddannelsen. Den beskriver også de krav, uddannelsen stiller til de studerende om eksempelvis praktik, prøver, mødepligt, studievejledning og merit. Studieordning består af en fællesdel og en institutionsdel, hvor fællesdelen er gældende for alle godkendte udbydere af uddannelsen, og institutionsdelen er tilpasset de lokale forhold hos de enkelte udbydere. Studieordningen reguleres af love og regler der fremgår af afsnit 12. 2. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen It-teknolog AK samt Elektronikteknolog eller Netværksteknolog. På engelsk skal anvendes betegnelsen Academy Profession Degree Programme in IT Network and Electronics Technology. 3
3. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med uddannelsen inden for netværks- og elektronikteknologi er at kvalificere til selvstændigt og under anvendelse af innovative metoder at kunne arbejde med projektering, design og opbygning af elektroniske og kommunikationstekniske systemer, herunder omsætte kundebehov til tekniske løsninger, inden for henholdsvis netværks- og elektronikområdet. Formålet er endvidere at kvalificere til selvstændigt at kunne forestå projekt-, kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. Uddannelsens mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet IT- og elektronikteknolog skal opnå i uddannelsen. 4
3.1 Mål og læringsudbytte for it- og elektronikteknologen Viden Den uddannede it- og elektronikteknolog har viden om 1. kommunikations- og interfaceteknik, 2. programmeringsteknik, 3. innovation, projektledelse og forretningsforståelse, rådgivnings- og konsulentfunktion samt 4. teknisk matematik. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi har tillige viden om 1. klient- og serverteknologier, 2. databasesystemer, 3. netværkssikkerhed og 4. netværksprojektering. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi har tillige viden om 1. indlejrede systemer, 2. elektronikteknologi og -design og 3. produktionsteknik og -styring. Færdigheder Den uddannede it- og elektronikteknolog kan 1. vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens og kundens behov, 2. formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder, 3. anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af såvel hardware som software, 4. kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk samt 5. anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger, 2. vurdere og formidle tekniske netværksløsningers hensigtsmæssighed i forhold til virksomheden og kunden samt 3. anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer, 2. vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel samt 3. opbygge og anvende testsystemer. 5
Kompetencer Den uddannede it- og elektronikteknolog kan 1. kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk i forbindelse med interne og kundevendte relationer, herunder håndtere dokumentation og præsentation af projekter, 2. håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver, 3. tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet, 4. selvstændigt håndtere tekniske projektledelsesopgaver og 5. deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer i forbindelse med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk, 2. håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser samt 3. lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper samt 2. håndtere analyse, konstruktion, diagnosticering, test og service af den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. 6
4. Uddannelsens struktur IT- og elektronikteknologen er en akademiuddannelse med en samlet varighed på 2 år, fordelt over 4 semestre og svarende til i alt 120 ECTS. Uddannelsen er opdelt i en: - fællesdel, bestående af obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for begge studieretninger - to bundne studieretningsdele, som hver består af obligatoriske uddannelseselementer, der er rettet mod den valgte studieretning. Hver studieretningsdel består også af valgfrie uddannelseselementer, en praktikperiode og et eksamensprojekt. 7
Kerneområder Uddannelsen er opdelt i et antal kerneområder, som beskriver de overordnede læringsmål for uddannelsen. Til hvert kerneområde er der tilknyttet én eller flere obligatoriske uddannelseselementer. Fællesdelen Fællesdelens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske og kommunikationstekniske systemer 2. Virksomheden Den bundne studieretning for elektronikteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen elektronikteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske systemer 2. Embeddede systemer 3. Softwareudvikling Den bundne studieretning for netværksteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen netværksteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Netværkstekniske systemer 2. Rådgivnings- og konsulentfunktion Praktikperiode Den studerende gennemfører et eller flere praktikforløb med tilknytning til en eller flere virksomheder. Den studerende fordyber sig her i særlige erhvervsrettede projekter inden for uddannelsens mål. Praktikforløbet kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende del, hvor den studerende skal demonstrere sine evner til at koble teori med virkeligheden, på bedste praksisnære måde og i tæt samarbejde med erhvervslivet. Her er der tilknyttet en vejleder fra erhvervslivet. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. 8
5. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på It- og elektronikteknologuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender It- og elektronikteknologuddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. 6. Adgangskrav og merit Adgangskravene er beskrevet i Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser, BEK nr. 106 af 09/02/2009. Bekendtgørelsen findes på følgende link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123441#b1 9
7. Uddannelsens kerneområder 7.1 Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger. Kerneområde: Elektroniske og kommunikationstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Formål Formålet er, at den studerende opnår viden om og forståelse for elektroniske og kommunikationstekniske systemer Viden Den uddannede har viden om: Interfaceteknik Kommunikationsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Teknisk matematik. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med udvikling og test af hardware Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af kommunikationstekniske systemer. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for elektroniske og kommunikationstekniske systemer. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Teknologi - Netværk og operativsystemer - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 10
Kerneområde: Virksomheden Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Innovation, projektledelse og forretningsforståelse, samt rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for virksomhedsområdet Selvstændigt handle og agere, samt tage initiativ og beslutninger, herunder varetage tekniske projektledelsesopgaver Anvende innovative metoder, med fokus på brugerbehov, og deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Netværk og operativsystemer - Teknologi - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 11
7.2 Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi. Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Elektroniske systemer Kerneområdet har et omfang på 25 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Elektronikteknologi og elektronikdesign Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, test, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, herunder anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel Opbygge og anvende testsystemer. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, konstruktion samt afprøvning af nye elektroniske produkter/prototyper Analysere, konstruere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Elektronik 12
Kerneområde: Embeddede systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Indlejrede systemer Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, programmering, test, produktmodning og dokumentation af indlejrede systemer, herunder anvende relevante CAE- og debugnings værktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, programmering, konstruktion samt afprøvning af indlejrede systemer Analysere, specificere, konstruere, programmere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med indlejrede systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Mikroprocessorsystemer - Softwareudvikling 13
Kerneområde: Softwareudvikling Kerneområdet har et omfang på 5 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Programmeringsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Færdigheder Den uddannede kan: Omsætte konkret opgave til tekniske løsninger Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af software. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for softwareudvikling. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Softwareudvikling - Mikroprocessorsystemer - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 14
7.3 Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Netværkstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 35 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Klient- og serverteknologier Databasesystemer Netværkssikkerhed Netværksprojektering. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger Vælge en for virksomheden/kunden hensigtsmæssig teknisk netværksløsning. Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Kompetencer Den uddannede kan: Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Sikkerhed - Netværk - Database og programmeringsteknik 15
Kerneområde: Rådgivnings- og konsulentfunktion Kerneområdet har et omfang på 10 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Netværksprojektering Rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med rådgivnings- og konsulentopgaver Rådgive og konsultere virksomheden/kunden om hensigtsmæssige tekniske netværksløsninger. Kompetencer Den uddannede kan: På komplekse netværksløsninger og -systemer, arbejde med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser, spændende fra strategi til teknik Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Rådgivnings- og konsulentfunktion - Netværk - Sikkerhed 16
8. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer 8.1 Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger De obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger, udgør i alt 30 ECTS. Obligatorisk element: Netværk og operativsystemer Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet, er at den studerende kan: o o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger o Opbygge et kommunikationsteknisk system. Indhold o Netværksbegreber o Transmissionsmedier o Netværks topologier o IP-netværk o Referencemodellen o Protokoller o LAN og WAN o Netværksenheder o Netværks-testere o Routet netværk o Segmenteret netværk o Industrielle netværk o Grundlæggende sikkerhed o Filsystemer o Operativsystemer Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 17
Obligatorisk element: Teknologi Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger o Opbygge elektroniske systemer. Indhold o Teknisk matematik o Grundlæggende teori og ohms lov og kredsløbsteori. o Grundlæggende analogteknik o OpAmp o Grundlæggende digitalteknik o Logiske kredsløb o Mikroprocessorteknik o Mikroprocessor og µcontrolere o Design o Interface o Værktøjer til design o Måleteknik og dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. Obligatorisk element: Skriftlig og mundtlig kommunikation Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk o I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter. Indhold o Mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk o Kommunikationsteknik o Dokumentationsteknik. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 18
Obligatorisk element: Virksomheden Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder o Forestå kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. o Anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. o Håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver o Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet o Selvstændigt håndtere tekniske projektledelsesopgaver o Deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold o Innovation o Projektering o Projektledelse o Forretningsforståelse o Økonomi o Kalkulation o Kvalitets- og ressourcestyring o Rådgivnings- og konsulentfunktion. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 19
8.2 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning elektronikteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Elektronik Elementet har et omfang på 25 ECTS Målet er at den studerende kan: o Anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer o Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel o Opbygge og anvende testsystemer o Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af elektroniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. o Håndtere analyse, diagnosticering og service af elektroniske systemer o Håndtere dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper. Indhold o Digital elektronik o Analog elektronik o Power elektronik o Transducer o Trådløs kommunikation o Elektromagnetisk og elektrisk støj o Signalbehandling. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 20
Obligatorisk element: Mikroprocessorsystemer Elementet har et omfang på 15 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende relevante simuleringsværktøjer o Opbygge og anvende testsystemer o Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af mikroprocessorsystemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav o Håndtere analyse, diagnosticering og service af mikroprocessorsystemer o Håndtere dokumentation af mikroprocessorbaserede systemer, produkter og prototyper. Indhold o Mikroprocessorer o Embeddede systemer o Perifere enheder o Interface o Programmering o Relevante operativsystemtyper o Fejlfinding. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. Obligatorisk element: Softwareudvikling Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af softwareløsninger. Indhold o Syntaks, operatorer, kontrolstrukturer, funktioner og klasser o Struktureret programopbygning o Kompilering og linkning o Udviklingsmodeller o Udviklingsværktøjer og -systemer o Test af programløsninger o Dokumentation af programløsninger o Sikkerhed. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 21
8.3 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning netværksteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Sikkerhed Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Håndtere analyser, behovsafdækning, løsningsforslag og design af sikkerhedsløsninger. Indhold o Sikkerhedsløsninger i netværk og på netværksenheder o Sikkerhed på servere o Access control o Kryptering og certifikater o Firewall o Analyse o Design af sikkerhedsløsninger. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 22
Obligatorisk element: Netværk Elementet har et omfang på 25 ECTS Måler er, at den studerende kan: o Anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger o Vurdere tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov o Håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer o Håndtere løsningsforslag og design af netværksløsninger o Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold o Netværksdesign o Router teknik o Avanceret IP-routing o Switch teknik o Netværksdesign o Værktøjer til design o Protokolanalysator o Overvågning o Netværks Management o Administration af brugere og ressourcer o IP-services og performance o Trådløse netværk o Serversystemer o Client-server teknologier o Backup systemer o Fejlfinding og -retning. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 23
Obligatorisk element: Rådgivnings- og konsulentfunktion Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er at den studerende kan: o I forbindelse med design og projektering af komplekse netværksløsninger, håndtere estimering af omkostninger o Vurdere og formidle tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov o Håndtere intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk o Håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger o Lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser o Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold o IT-kravspecifikation og kontraktstyring o System specificering o Præsentationsteknik o Rådgivningsteknik o Forhandlingsteknik o Projekteringsteknik o Planlægning o Implementering o Kvalitetsstyring o Dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 24
Obligatorisk element: Database og programmeringsteknik Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer o Fremstille programløsninger i forhold til en given opgave. Indhold o Design og normalisering o Databasesprog o Database udviklingssystemer o Opbygning af et databasesystem o Test af et databasesystem o Vedligeholdelse af et databasesystem o Databaseadministration o Programmeringsteknik o Scriptprogrammering. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 8.4 Valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer udgør i alt 15 ECTS. Erhvervsakademiet udbyder i løbet af 2. og 3.semester en række valgfrie uddannelseselementer á mindst 5 ECTS-point. De valgfrie uddannelseselementer tilrettelægges indenfor uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte. Nærmere information om udbuddet vil være tilgængelig på uddannelsens intranet. 25
9. Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ECTS) I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. for praktik Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve læringsudbytte af uddannelseselementerne i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Målet for den studerende er: At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til den uddannedes viden, færdigheder og kompetencer samt holdninger til arbejdet At opleve dagligdagen og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen Arbejde med opgaver i praksis og i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på uddannelsen At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Herudover kan målet være: At skabe grundlag for det afsluttende projekt. Retningslinier for praktikken I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i institutionens læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og kontaktpersonen/vejlederen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som skal godkendes af institutionen. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken kan sidestilles med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. De individuelle læringsmål for praktikforløbet evalueres ved praktikprøven. Praktikperioden er SU-berettigende, så principielt er praktikken ulønnet. Den studerende og praktikvirksomheden kan dog selv indgå aftaler om eventuelle andre økonomiske vilkår for praktikken. 26
10. Afsluttende eksamensprojekt Eksamensprojekt (15 ECTS) I det afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnære problemstilling i relation til en konkret opgave inden for specialet. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til den afsluttende eksamen. Indhold Problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, og, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. for eksamensprojektet: Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: 1. Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: 2. Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: 3. Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. 27
11. Prøver og eksamen It- og elektronikteknologen indeholder følgende fem prøver: 1. Den tværfaglige mundtlige teknologieksamen der ligger inden udgangen af 2. semester, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2. Den tværfaglige mundtlige teknologieksamen skal dokumentere, at den studerende har opnået de teoretiske læringsmål, der er fastsat for uddannelsen. 3. Prøven i Virksomhedsteknik skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for kerneområdet virksomheden. 4. Praktik prøven, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens praktik, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. 5. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt, skal sammen uddannelsens øvrige prøver, dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der given én samlet karakter. Oversigt over prøver Prøve Semester Prøveform Intern/ekstern prøve 1. 2. sem. Tværfaglig mundtlig teknologieksamen (projekt & rapport) Ekstern 2. 3. 3. sem. Tværfaglig mundtlig teknologieksamen (projekt & rapport) Mundtlig prøve i Virksomhedsteknik Intern Intern 4. 5. 4. sem. Praktikprøve Afsluttende eksamensprojekt (projekt & rapport) Intern Ekstern Praktik prøven bedømmes bestået / ikke bestået. Alle andre prøver bedømmes efter 7 trins skalaen (også kaldet 12 skalaen) ifølge karakterbekendtgørelsen. For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have bestået praktikprøven samt have opnået beståelseskarakteren 02 i de øvrige prøver. Produktkrav og andre forhold i forbindelse med eksaminer, obligatoriske afleveringsopgaver, temaprojekter, synopser og lign. fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelig på uddannelsens intranet. 28
Indstilling til eksamen For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende være bedømt som studieaktiv. Erhvervsakademiets krav vedr. studieaktivitet er tilgængelig på uddannelsens intranet. Eksamensforsøg m.m. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen kan den studerende højst indstille sig til samme prøve 3 gange. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver og alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med prøverne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen. Eksamenssprog Prøverne aflægges på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Særlige prøvevilkår Erhvervsakademiet kan fravige de fastsatte bestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Erhvervsakademiets regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder syge-omprøver, meddeles via uddannelsens intranet. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes bl.a. på www.kvu-censor.dk. 29
Omprøve ved praktikprøven Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb. skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger. Eksamensreglement Øvrige regler om eksamen findes i afdelingens eksamensreglement som er tilgængeligt på skolen intranet. Eksamensbevis Der udstedes bevis og Diploma Supplement for afsluttet uddannelse, når alle prøver i uddannelsen er bestået. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel prøve med udgangspunkt i gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel projekteksamen. 30
12. Andre forhold Studier i udlandet og meritoverførsel Erhvervsakademiet støtter den studerende i at finde uddannelsestilbud hos udenlandske udbydere der ækvivalerer læringsmålene for It- og elektronikteknologuddannelsen. Praktikforløbet kan desuden gennemføres i udlandet. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i denne studieordning, overføres karakteren. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementer for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som bestået. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Erhvervsakademiets retningslinjer. Dispensation fra studieordningen Erhvervsakademiet kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Erhvervsakademiet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Den studerende kan indbringe Erhvervsakademiets afgørelser efter denne studieordning for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til - inden for en frist af én arbejdsuge - at kommentere. Erhvervsakademiet fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Ikrafttrædelse Denne studieordning har virkning for studerende, som angivet på forsiden. 31
13. Studieordningen reguleres af følgende love og regler Erhvervsakademiloven: LBK nr 882 af 08/08/2011. Bekendtgørelse af Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: nr 636 af 29. juni 2009 Uddannelsesbekendtgørelsen: nr. 916 af 25/09/2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for netværksteknik og elektronik (It-teknolog AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1146 af 01. oktober 2010 om kvalitetsudvikling af erhvervsrettet videregående uddannelse Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 om adgang til erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen www.retsinfo.dk. 32