Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Relaterede dokumenter
Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

SeNatur v. Thomas W. Johansen 1

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Projektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen.

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Københavns Universitet

VURDERING OG ANBEFALINGER...

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Flagermus i Vejle Kommune

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Vandfugle i Utterslev Mose

Projekt Troldflagermus i Nationalpark Mols Bjerge

VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Svendborg Kommune meddeler hermed i henhold til Planlovens 35 stk. 1, tilladelse til at grave de tre søer beliggende, som det fremgår af figur 1.

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Forvaltningsplan for flagermus

Flagermus og Vindmøller

Forvaltningsplan for flagermus

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune

VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE. >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger

VVM og Miljøvurdering

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth

Natura 2000 Basisanalyse

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Transkript:

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult

Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder og omfang... 3 Vejr... 4 Resultater... 5 Amerika Plantage... 6 Gjern Bakker... 8 Øster Kejlstrup... 10 Vester Kejlstrup... 12 Kærsgård Plantage... 14 Langsøparken... 16 Lysbro... 18 Funder Krat... 20 Iskælderdal... 22 Indelukket... 24 Status for flagermusarter... 26 Kilder... 27 Eksempler på artsbestemmelse... 28 2

Metode Der blev indsamlet flagermuslyde fra stationære flagermusdetektorer, samt en grundig gennemgang med en håndholdt flagermusdetektor. Der blev indsamlet data fra stationære flagermusdetektorer i både sommer og efterårsperioden, og data fra gennemgang med håndholdt udstyr i begge perioder. Flagermusundersøgelsen består af to dataopsamlingsmetoder: Gennemgang med håndholdt flagermusdetektor der registrerer flagermus, samt knytter dem til en gps position. Stationære flagermusdetektorer, der er placeret ved flere naturområder. Data blev opsamlet på SD kort og er efterfølgende analyseret på computer ved hjælp af særligt bioakustisk software. Alle lydfiler er valgt i 5 sek. sekvenser, hvilket betyder at en sekvens der måtte være længere bliver splittet op til flere. På flere af lydfilerne er der registreret flere arter samtidigt, hvilket øger det samlede antal registreringer af flagermus, som dermed er højere end det faktiske antal lydsekvenser. Enkelte lydfiler havde endda tre forskellige arter. Der blev anvendt stationære flagermusdetektorer af mærket Wildlife Acoustics Song Meter SM2+ og håndholdt detektor af mærket Wildlife Acoustics EM3. Artsbestemmelserne er foretaget efter forskrifterne fra Europäische Fledermäuse (European Bats), Bats of Britain, Europe and North Africa, Dansk Pattedyratlas og artikel af Ahlèn og Baagøe 1999 (Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe: experiences from field identification, surveys and monitoring). Et eksempel på artsbestemmelse følger sidst i rapporten. Særligt vanskelige arter blev forelagt Dr. Hans Baagøe for bedømmelse. I nogle tilfælde var der over tusinde registreringer på én nat på én maskine. I disse tilfælde blev ikke alle optagelser gennemgået, men der blev udvalgt en repræsentativ portion af disse optagelser (subsampling). Der blev valgt den første hele time og derefter det første kvarter af hver time til analyse. Ved gennemgang af resultater nedenfor nævnte arten Brandts flagermus. Man kan argumentere for at den burde kaldes Brandts/Skægflagermus, da det er næsten umuligt at kende de to arters lyde fra hinanden. Vi har valgt blot at kalde den for Brandts flagermus da Skægflagermus aldrig er fundet med sikkerhed i Jylland. Undersøgelsesområder og omfang Forekomst af flagermus i mølleområdet ved Silkeborg blev undersøgt i to perioder: Yngleperiode: Nætterne fra 31. juli til 2. august 2015 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Efterår: Nætterne den 9.-11. september 22. 24. september 2015 med stationære flagermusdetektorer og gennemgang med håndholdt flagermusdetektor. Det var nogle gange vanskeligt at placere de faststående detektorer, da skovene i Silkeborg er meget befærdede og vi måtte passe på ikke at udsætte apparaterne for tyveri eller hærværk. For eksempel var der et stort musikarrangement i den nordlige del af Indelukket i de sommerdage hvor vejret tillod os at arbejde. Der var også andre steder i parker o. lign. hvor vi ikke kunne benytte flere oplagte steder til at lytte efter flagermus pga. færdsel af mennesker. 3

Figur 1. Undersøgte områder ved Silkeborg. Vejr Vejrforhold under gennemgangen af området sen aften og nat d. 31. juli til 2. august 2015 bød på svag vind fra vest, ca. 9-15 C, og næsten ingen nedbør. Vejrforhold under gennemgangen af området sen aften og nat i perioden den 9.-11. september 2015 bød på svag vind fra øst, ca. 9-16 C, og næsten ingen nedbør. Nætterne den 22.-24. september 2015 bød svag vind fra syd og lidt nedbør. Nattens temperatur ca. 10-12 C. Vejrforhold for undersøgelsens perioder var udmærkede til flagermusundersøgelser og detaljer kan læses nedenfor: Figur 2. Vejrforholdene i yngleperioden (Århus) fra Wind Guru (www.wind-guru.cz). Den nærmeste station til området er Århus. Det antages, at der generelt er store ligheder mellem de to lokaliteter, selvom de ikke kan sammenlignes direkte. 4

Resultater Overordnet set blev der optaget 20.972 lydfiler og på grund af subsampling (se ovenfor) blev 3046 lydfiler ikke analyseret men 17.926 blev. I 1.269 tilfælde rummede optagelserne kun støj, i mange tilfælde lyde af græshopper eller fugle, men i alt 16.657 optagelser rummede lyde fra en eller flere flagermusarter. Der blev identificeret flagermusarter 17.546 gange. Tabel 1. Samtlige identifikationer af flagermus. Art Antal registreringer % Vandflagermus 2283 13,0 Damflagermus 309 1,8 Brandts flagermus 16 0,1 Frynseflagermus 30 0,2 Ubestemt myotis 329 1,9 Sydflagermus 546 3,1 Brunflagermus 4102 23,4 Skimmelflagermus 29 0,2 Brun/syd/skimmelflagermus 277 1,6 Dværgflagermus 7828 44,6 Troldflagermus 1269 7,2 Pipistrelflagermus 19 0,1 Trold/pipistrelflagermus 20 0,1 Langøret flagermus 410 2,3 Ubestemt flagermus 79 0,5 Total 17546 100 Der blev identificeret 11 arter hvoraf nogle var fåtallige, mens Dværgflagermus, Brunflagermus og Vandflagermus udgjorde tilsammen ca. 81% af registreringerne. Der blev fundet 11 arter om sommeren: Vandflagermus, Damflagermus, Brandts flagermus, Frynseflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus og Langøret flagermus. Der blev fundet 10 arter om efteråret: Vandflagermus, Damflagermus, Brandts flagermus, Frynseflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Dværgflagermus, Troldflagermus og Langøret flagermus. 5

Amerika Plantage Figur 3. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Amerika Plantage om sommeren. Figur 4. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Amerika Plantage om efteråret. 6

Tabel 2. Registreringer af flagermus ved Amerika Plantage om sommeren. Art/detektor MO9 MO17 MO19 Gamma Idun Odin Zeta Håndholdt Total Brandts flagermus 2 1 1 2 6 Damflagermus 1 2 1 4 8 Vandflagermus 2 1 3 Troldflagermus 4 1 1 6 Dværgflagermus 59 24 1 34 15 68 24 42 267 Brunflagermus 2 3 3 3 5 2 18 Langøret flagermus 2 2 Ubestemt myotis 2 3 4 9 Ubestemt 1 1 flagermus Total 62 37 5 40 24 71 35 46 320 Tabel 3. Registreringer af flagermus ved Amerika Plantage om efteråret. Art/detektor MO5 MO6 MO7 MO9 MO10 MO25 MO28 Zeta Håndholdt Total Brandts flagermus 1 1 2 Damflagermus 3 1 1 5 Vandflagermus 1 2 1 1 5 Troldflagermus 3 2 1 5 11 Dværgflagermus 336 4 55 78 33 23 88 15 13 946 Brunflagermus 8 3 17 9 8 1 72 10 4 132 Langøret flagermus 5 1 1 7 Ubestemt myotis 1 1 2 2 6 Brun/syd/skimmel 2 1 3 Total 350 10 83 90 43 32 466 26 17 1117 Syv arter blev registreret her og alle syv også i ynglesæsonen. Det er en høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Om sommeren optrådte der flest Dværgflagermus ved detektor Odin i timen efter solnedgang og det kan tyde på at der er en ynglekoloni i nærheden. Om efteråret var Dværgflagermusene hyppigst ved MO5. Den sjældne Brandts flagermus kunne træffes flere steder i plantagen både om sommeren og i efteråret, men navnlig i de nedre dele omkring den asfalterede cykelsti. Især de stejle kløfter med væltede træer og et vildt præg syntes gunstige for flagermus og bør bevares. 7

Gjern Bakker Figur 5. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Gjern Bakker om sommeren. Figur 6. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Gjern Bakker om efteråret. 8

Tabel 4. Registreringer af flagermus ved Gjern Bakker om sommeren. Art/detektor MO8 Beta Delta Loke Omega Thor Håndholdt Total Damflagermus 2 1 1 4 Frynseflagermus 2 2 Troldflagermus 4 2 2 8 Dværgflagermus 159 32 162 24 35 35 39 486 Brunflagermus 1 6 10 4 1 19 2 43 Ubestemt flagermus 1 1 Total 166 38 174 29 36 55 46 544 Tabel 5. Registreringer af flagermus ved Gjern Bakker om efteråret. Art/detektor MO6 MO9 MO10 MO16 MO17 MO29 Håndholdt Total Vandflagermus 1 1 Troldflagermus 2 2 Dværgflagermus 103 16 20 45 34 17 11 246 Brunflagermus 12 1 7 20 Langøret flagermus 1 1 2 Brun/syd/skimmel 2 2 4 Total 118 16 26 45 34 25 11 275 Seks arter blev registreret, heraf fem i ynglesæsonen. Om sommeren optrådte der flest Dværgflagermus ved detektor Delta i timen efter solnedgang men ved Beta, Omega og Thor var der meget tidlige udflyvninger. Det kan tyde på at der er ynglekolonier i nærheden. Der var på samme måde meget tidlige udflyvninger af Brunflagermus ved detektor Delta og Thor. De fire Damflagermus var også tidligt ude. Efterårets optagelser med håndholdt udstyr nær MO6 tyder på, at den vestlige del af skovvejen er en vigtig ledelinje for flagermus. Flagermusdetektor MO6 var placeret i et relativt åbent område, hvor træerne i de senere år er ryddet. Dermed er der skabt en lysning i plantagen som giver de nødvendige livsbetingelser for en større rigdom af bundvegetation og dermed også insekter. Derfor er lysninger uden tvivl af stor betydning for fouragerende flagermus. 9

Øster Kejlstrup Figur 7. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Øster Kejlstrup om sommeren. Figur 8. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Øster Kejlstrup om efteråret. 10

Tabel 6. Registreringer af flagermus ved Øster Kejlstrup om sommeren. Art/detektor MO15 MO16 MO21 MO26 MO27 MO28 Håndholdt Total Vandflagermus 1 45 381 7 434 Damflagermus 4 83 1 3 91 Brandts flagermus 1 1 Frynseflagermus 3 3 Ubestemt myotis 28 11 7 2 48 Sydflagermus 6 2 8 Brunflagermus 3 171 6 1 1 182 Skimmelflagermus 10 1 7 18 Brun/syd/skimmelflagermus 2 3 4 9 Dværgflagermus 33 3 3 5 4 1 49 Troldflagermus 1 1 2 Total 12 124 659 7 21 6 16 845 Tabel 7. Registreringer af flagermus ved Øster Kejlstrup om efteråret. Art/detektor MO8 MO13 MO17 MO19 MO21 MO26 MO29 Håndholdt Total Brandts flagermus 1 1 Damflagermus 3 6 1 6 2 3 21 Vandflagermus 2 1 5 509 3 1 521 Frynseflagermus 2 1 3 Troldflagermus 1 1 2 3 6 5 2 20 Dværgflagermus 10 45 53 13 46 28 24 32 251 Brunflagermus 58 150 21 118 9 8 5 369 Sydflagermus 8 5 3 4 10 2 10 7 49 Langøret flagermus 357 1 1 6 1 1 1 368 Ubestemt myotis 1 7 3 3 2 2 18 Brun/syd/skimmel 25 7 3 3 29 12 79 Trold/pipistrelflagermus 1 1 Ubestemt flagermus 4 3 1 8 Total 466 214 102 28 737 52 51 59 1709 Ti arter blev registreret, heraf ni i ynglesæsonen. Det er en meget høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Rigtig mange registreringer blev gjort ved detektor MO21 sommer og efterår. Dette var forventeligt ved en placering ved søen, hvor mange dyr vil komme for at jage insekter. Søen var især vigtig for Vand- Dam- og Brunflagermus. Brun- og Damflagermusene dukkede tidligt op ved søen, hvilket antyder, at der er ynglekolonier i nærheden for disse arter. Søens kvalitet med god produktion af insekter er vigtig for de lokale flagermusbestande. Som noget særligt var der ved MO8 i efteråret mange registreringer af Langøret flagermus, så noget tyder på at de gamle og hule træer i området bliver benyttet som opholdssted. Der er her flere af Silkeborgs Kommunes forsøgstræer, hvor udvalgte træer er fældet og efterfølgende påhæftet levende træer. Noget tyder på at flagermusene (særligt Langøret flagermus) benytter disse eller nærliggende træer. Forekomsten var meget lokal med kun få registreringer andre steder. 11

Vester Kejlstrup Figur 9. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Vester Kejlstrup om sommeren. Figur 10. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Vester Kejlstrup om efteråret. 12

Tabel 8. Registreringer af flagermus ved Vester Kejlstrup om sommeren. Art/detektor MO13 MO20 MO21 MO27 Håndholdt Total Brandts flagermus 1 1 Damflagermus 83 3 86 Vandflagermus 26 2 13 2 43 Frynseflagermus 3 3 Troldflagermus 20 2 3 2 27 Dværgflagermus 142 23 67 23 22 277 Brunflagermus 591 18 32 279 1 921 Sydflagermus 6 1 7 Ubestemt myotis 86 4 8 1 99 Brun/syd/skimmel 4 3 2 9 Ubestemt flagermus 3 2 5 Total 954 59 128 309 28 1478 Tabel 9. Registreringer af flagermus ved Vester Kejlstrup om efteråret. Art/detektor MO8 MO15 MO19 MO22 MO27 Håndholdt Total Damflagermus 2 4 2 1 9 Vandflagermus 5 5 Frynseflagermus 1 1 Troldflagermus 1 91 2 94 Dværgflagermus 26 426 11 34 399 26 922 Brunflagermus 22 462 9 4 2 43 542 Sydflagermus 1 4 5 10 Langøret flagermus 1 1 Ubestemt myotis 1 9 1 11 Brun/syd/skimmel 1 2 5 5 6 5 24 Ubestemt flagermus 1 1 2 4 Total 54 1000 30 49 409 81 1623 Ni arter blev registreret, heraf otte i ynglesæsonen. Det er en høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Om sommeren stod MO13 og om efteråret MO15 ved en sø og her blev over halvdelen af alle optagelser lavet. Søen var et vigtigt fourageringsområde for fem arter og Damflagermus blev hovedsagligt kun fundet ved MO13 og MO15. Omkring halvdelen af registreringerne af Damflagermus var ret tidligt på natten og det indikerer, at de kan have haft en koloni i nærheden. Det samme gælder for Brun-, Trold- og Vandflagermus som kom tidligt til MO13. Brunflagermus blev også registreret tidligt og hyppigt ved MO27, mens Dværgflagermus kom tidligt til MO21. Disse tidlige forekomster antyder nærhed af kolonier. Søens kvalitet med god produktion af insekter er vigtig for de lokale flagermusbestande. 13

Kærsgård Plantage Figur 11. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Kærsgård Plantage om sommeren. Figur 12. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Kærsgård Plantage om efteråret. 14

Tabel 10. Registreringer af flagermus ved Kærsgård Plantage om sommeren. Art/detektor MO6 MO22 MO25 Håndholdt Total Brandts flagermus 1 1 Damflagermus 4 1 5 Vandflagermus 1 1 2 Troldflagermus 13 90 8 5 116 Dværgflagermus 8 203 6 2 219 Brunflagermus 65 77 23 82 247 Sydflagermus 1 1 Ubestemt myotis 1 4 1 6 Brun/syd/skimmel 2 2 Total 90 380 37 92 599 Tabel 11. Registreringer af flagermus ved Kærsgård Plantage om efteråret. Art/detektor MO13 MO17 MO21 MO29 Håndholdt Total Damflagermus 2 2 Vandflagermus 1 3 1 2 7 Troldflagermus 6 2 2 10 Dværgflagermus 755 37 14 5 811 Brunflagermus 9 2 6 10 27 Sydflagermus 1 63 6 70 Langøret flagermus 4 1 5 Ubestemt myotis 1 3 4 Brun/syd/skimmel 26 1 27 Total 11 829 85 33 5 963 Otte arter blev registreret, heraf syv i ynglesæsonen. Det er en høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Brun-, Trold-, og Dværgflagermus blev om sommeren registreret tidligt på natten ved MO22, så der var sikkert ynglekolonier i nærheden. Brunflagermus blev også registreret tidligt ved MO25. Mange Brunflagermus blev også registreret tidligt i nærheden af MO6 med håndholdt udstyr, men ikke særligt tidligt på selve MO6 boksen. Der er uden tvivl adskillige kolonier af Brunflagermus i denne plantage. Flagermusdetektor MO22 sommer og MO17 efterår lavede mange optagelser af flere arter af flagermus. De var begge placeret ved lysninger, der må betragtes som vigtige skovelementer for flagermus. 15

Langsøparken Figur 13. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Langsøparken om sommeren. Figur 14. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Langsøparken om efteråret. 16

Tabel 12. Registreringer af flagermus ved Langsøparken om sommeren. Art/detektor MO8 MO17 MO26 SIF Zeta Håndholdt Total Vandflagermus 4 3 1 1 9 Damflagermus 2 1 3 6 Ubestemt myotis 2 4 6 Sydflagermus 3 18 20 41 Brunflagermus 36 208 57 15 14 2 332 Brun/syd/skimmelflagermus 2 6 8 Dværgflagermus 31 40 20 25 71 2 189 Troldflagermus 26 107 51 9 109 2 304 Pipistrelflagermus 1 1 7 7 16 Trold/pipistrelflagermus 4 10 1 15 Ubestemt flagermus 1 1 1 3 Total 105 371 140 81 226 6 929 Tabel 13. Registreringer af flagermus ved Langsøparken om efteråret. Art/detektor MO7 MO26 MO28 Mo12 Håndholdt Total Vandflagermus 1 4 5 Damflagermus 1 3 3 7 Frynseflagermus 3 3 Brandts flagermus 1 1 Ubestemt myotis 1 3 1 5 Brunflagermus 14 21 18 53 Brun/syd/skimmelflagermus 2 2 Dværgflagermus 16 19 121 5 161 Troldflagermus 5 4 6 15 Langøret flagermus 1 1 Ubestemt flagermus 2 2 Total 41 54 155 0 5 255 Ti arter blev registreret, heraf syv i ynglesæsonen. Det er en meget høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Brunflagermus blev om sommeren især registreret tidligt ved MO26 og navnlig ved MO17. Dværgflagermus blev især registreret tidligt ved Zeta og Troldflagermus ved MO17, MO26 og Zeta. Om efteråret var Brunflagermus og Dværgflagermus dominerende arter. Særligt for området gælder at der om efteråret blev observeret Frynseflagermus og Brandts flagermus. Vigtige områder er bl.a. skovkanterne og have op til skoven som fourageringsområder. 17

Lysbro Figur 15. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Lysbro om sommeren. Figur 16. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Lysbro om efteråret. 18

Tabel 14. Registreringer af flagermus ved Lysbro om sommeren. Art/detektor Idun Jota Odin Håndholdt Total Vandflagermus 1 6 1 34 42 Damflagermus 4 4 8 Brandts flagermus 1 1 Ubestemt myotis 22 2 24 Sydflagermus 11 20 10 41 Brunflagermus 68 106 102 10 286 Brun/syd/skimmelflagermus 9 22 31 Dværgflagermus 198 143 8 14 363 Troldflagermus 115 37 37 9 198 Pipistrelflagermus 1 1 Trold/pipistrelflagermus 2 2 Ubestemt flagermus 1 1 2 Total 407 361 148 83 999 Tabel 15. Registreringer af flagermus ved Lysbro om efteråret. Art/detektor MO9 MO16 MO17 Håndholdt Total Vandflagermus 590 2 5 597 Frynseflagermus 10 10 Ubestemt myotis 19 19 Sydflagermus 2 3 5 10 Brunflagermus 22 4 11 37 Brun/syd/skimmelflagermus 4 2 3 9 Dværgflagermus 17 18 21 3 59 Troldflagermus 15 3 12 30 Trold/pipistrelflagermus 2 2 Langøret flagermus 1 1 Ubestemt flagermus 1 1 Total 683 32 57 3 775 Ti arter blev registreret, heraf otte i ynglesæsonen. Det er en meget høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Om sommeren blev der ved Idun registreret Dværg- og Troldflagermus tidligt på natten, mens Brunflagermus især blev fundet tidligt ved Jota. Det skal bemærkes at Frynseflagermus udelukkende er registreret på lokaliteten ved vandløbsstrækningen om efteråret (MO9) og en enkelt observation af Brandts flagermus om sommeren (Jota). Efteråret mange registreringer ved flagermusdetektor MO9 bevidner at vandløbsstrækningen har en stor betydning for fouragerende flagermus og som ledelinje. 19

Funder Krat Figur 17. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Funder Krat om sommeren. Figur 18. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Funder Krat om efteråret. 20

Tabel 16. Registreringer af flagermus ved Funder Krat om sommeren. Art/detektor Beta Gamma Loke Sigma Thor Håndholdt Total Damflagermus 2 1 12 1 16 Vandflagermus 31 8 12 8 59 Troldflagermus 17 25 12 18 24 25 121 Dværgflagermus 36 48 161 20 60 32 357 Pipistrelflagermus 2 2 Brunflagermus 18 127 68 18 139 120 490 Sydflagermus 20 22 3 2 18 65 Langøret flagermus 1 2 9 12 Ubestemt myotis 3 1 1 1 6 Brun/syd/skimmel 9 3 12 Ubestemt flagermus 4 2 8 10 24 Total 104 241 273 60 262 224 1164 Tabel 17. Registreringer af flagermus ved Funder Krat om efteråret. Art/detektor MO6 MO13 MO15 MO29 Håndholdt Total Damflagermus 1 1 31 33 Vandflagermus 2 11 1 482 1 497 Frynseflagermus 2 2 Troldflagermus 9 4 13 Dværgflagermus 70 17 20 25 132 Brunflagermus 24 40 64 Sydflagermus 4 4 Skimmelflagermus 6 6 Ubestemt myotis 13 13 Brun/syd/skimmel 25 23 48 Ubestemt flagermus 1 1 Total 83 92 1 611 26 813 Ti arter blev registreret, heraf otte i ynglesæsonen. Det er en meget høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Om sommeren blev Brunflagermus registreret tidligt på natten de fleste steder på de faststående detektorer. Det samme gjaldt for Dværgflagermus undtagen ved Gamma og Sigma. Troldflagermusene kom især tidligt ved Beta men også ret tidligt ved de andre detektorer. Det er derfor sandsynligt, at der er ynglekolonier for Brun-, Dværg, Troldflagermus i Funder Krat. Der var mange optagelser ved to søer i området. Ved den mindste sø stod flagermusdetektor Thor i sommerperioden og MO13 i efteråret. Ved den største sø stod flagermusdetektor MO13 i efteråret. I sommerperioden er Damflagermus registreret ved søen og de nærved placerede detektorer. I efterårsperioden er Damflagermus hovedsagligt registreret ved den store sø, dernæst den lille sø. Særligt for området gælder at der om efteråret blev registreret Frynseflagermus ved den store sø. Søerne i skoven og i nærområdet har uden tvivl en stor betydning for tilstedeværelse af Damflagermus (og Frynseflagermus) på lokaliteten. 21

Iskælderdal Figur 19. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Iskælderdal om sommeren. Figur 20. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Iskælderdal om efteråret. Tabel 18. Registreringer af flagermus ved Iskælderdal om sommeren. Art/Detektor MO7 MO16 MO19 MO29 Håndholdt Total Vandflagermus 16 4 2 4 1 27 Damflagermus 3 3 Brandts flagermus 1 1 Ubestemt myotis 5 1 6 4 1 17 Sydflagermus 24 3 5 32 Brunflagermus 65 34 50 27 11 187 Brun/syd/skimmelflagermus 2 2 4 Dværgflagermus 105 96 105 221 5 532 Troldflagermus 103 10 20 9 142 Ubestemt flagermus 17 2 4 1 24 Total 312 171 192 276 18 969 22

Tabel 19. Registreringer af flagermus ved Iskælderdal om efteråret. Art/detektor MO5 MO6 MO9 Zeta Håndholdt Total Vandflagermus 2 1 3 Damflagermus 2 2 Frynseflagermus 1 1 Ubestemt myotis 2 2 Sydflagermus 14 1 193 208 Brunflagermus 4 13 21 10 48 Brun/syd/skimmelflagermus 1 1 2 Dværgflagermus 424 247 156 284 1111 Troldflagermus 1 9 15 34 59 Langøret flagermus 2 1 5 8 Ubestemt flagermus 1 1 2 Total 435 287 197 527 0 1446 Ni arter blev registreret, heraf syv i ynglesæsonen. Det er en høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Brunflagermus kom tidligt frem ved MO16 og Dværgflagermus kom tidligt frem ved alle detektorer undtagen MO7. Troldflagermus var kun tidligt ude ved MO19. Der er tilsyneladende størst sandsynlighed for ynglekolonier i de nordlige og centrale dele af Iskælderdal. Den sydlige del repræsenteret ved MO7 havde dog flest optagelser, skønt de faldt senere, så denne del er nok vigtig for fouragering. Diversiteten af flagermus ser ud til at falde i efteråret for dette område, hvor Dværgflagermusene dominerer talmæssigt. 23

Indelukket Figur 21. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Indelukket om sommeren. Figur 22. Placering af detektorer og rute med håndholdt udstyr ved Indelukket om efteråret. Tabel 20. Registreringer af flagermus ved Indelukket om sommeren. Art/detektor MO5 MO9 MO15 MO28 Håndholdt Total Vandflagermus 1 11 1 5 18 Damflagermus 1 Brandts flagermus 1 1 Frynseflagermus 1 1 Ubestemt myotis 5 19 11 35 Brunflagermus 2 28 36 17 2 85 Skimmelflagermus 5 5 Brun/syd/skimmelflagermus 2 1 1 4 Dværgflagermus 2 34 57 15 8 116 Troldflagermus 5 20 23 17 12 77 Ubestemt flagermus 1 1 Total 16 83 147 57 41 344 24

Tabel 21. Registreringer af flagermus ved Indelukket om efteråret. Art/detektor MO10 MO16 MO25 Håndholdt Total Brunflagermus 10 3 6 19 Damflagermus 1 1 2 Dværgflagermus 240 24 70 334 Frynseflagermus 1 1 Langøret flagermus 3 3 Ubestemt myotis 1 1 Troldflagermus 7 2 5 14 Vandflagermus 4 1 5 Total 266 31 82 0 379 Ni arter blev registreret, heraf syv i ynglesæsonen. Det er en høj artsrigdom af flagermus også selv om man tager undersøgelsens omfang i betragtning. Dværgflagermus var altdominerende i både sommer og efterårsperioden. Optagelserne med håndholdt udstyr viste, at Gudenåen har stor betydning som fødesøgningssted og ledelinje, om sommeren men måske i mindre grad om efteråret 25

Status for flagermusarter Alle danske flagermus er på EU s habitatdirektiv bilag IV [1]. Ydermere er fem arter betegnet som sårbare (Vu) på den danske rødliste [2]. Sårbare arter - Den danske rødliste Fem arter er kategoriseret, som særligt sårbare (VU) på den danske rødliste. Det gælder arterne: Brandts flagermus, Bredøret flagermus, Damflagermus, Frynseflagermus og Skægflagermus. Af disse fem arter blev der fundet Brandts flagermus, Damflagermus og Frynseflagermus i skovpartierne ved Silkeborg. Ifølge Naturstyrelsens forvaltningsplan for flagermus [3] er Damflagermus fundet i de aktuelle kvadrater (10 x 10 km), Brandts flagermus og Frynseflagermus er fundet i nærliggende undersøgelseskvadrater. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Bilag IV arter Følgende 11 arter af flagermus, registreret i de undersøgte skovområder ved Silkeborg, er medtaget på EU s Habitatdirektiv bilag IV: Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus. Ifølge Naturstyrelsens forvaltningsplan for flagermus [3], er der tidligere registreret Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus i de pågældende kvadrater. Brandts flagermus, Frynseflagermus, Pipistrelflagermus og Skimmelflagermus er nye fund i det pågældende kvadrat. Disse arter er dog tidligere fundet i nærliggende kvadrater og betragtes som sandsynlige forekomster i området. Bilag II arter Tre arter af danske flagermus er på EU s Habitatdirektiv bilag II. Det gælder arterne: Bechsteins flagermus, Bredøret flagermus og Damflagermus. Af de mulige bilag II arter er Damflagermus registreret ved projektområdet ved Silkeborg. Ingen af de øvrige arter er tidligere registreret i Jylland. Damflagermus er udbredt i hele det østlige Midtjylland og i Limfjordsområdet. 26

Kilder [1] DMU publikation 635: http://www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf) [2] http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/gpdata.asp?sortorder=nationalkategori&id=1&mode=default#up [3] Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for flagermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. 148 pp. 27

Eksempler på artsbestemmelse Figur 23. Brunflagermus, Troldflagermus og Dværgflagermus på samme optagelse fra MO15 Vester Kejlstrup d. 10/9-2015. Figur 24. Damflagermus fra MO28 Langsøparken d. 10/9-2015. 28